Budgetforslag Beskrivelse af ændringsforslag (drift og anlæg)

Transkript

1 BUDGET Budgetforslag Beskrivelse af ændringsforslag (drift og anlæg) Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SELVSTÆNDIGE FORSLAG Forøget belastningsgrad i skolefritidsordninger (SFO) Lørdagsklub for årige med nedsat funktionsevne Rådighedsvagt som alternativ til nattevagt Specialundervisning central pulje Ændret organisering på plejeboligområdet Reduktion i tilskuddet til brugerstyrede centre Ændret organisering af Hjemme- og Sygeplejen Reduktion i den praktiske hjælp Fjerne tilskud til vikingebopladsen Politisk organisering - reduktion af antal samt vederlag Kollektiv trafik Kommunens køretøjer Energibesparelser Samling af beredskaber Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Øget virksomhedsindsats rekruttering af medarbejdere Øget virksomhedsindsats indsats for sygemeldte Fastholde virksomhedsindsats i virksomhedscentre målrettet borgere på kanten af arbejdsmarkedet Cafe Danner integreres som en del af Højagergaards tilbud for beskyttet beskæftigelse Omorganisering af Job & Borgercenter Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Øget indsats forebyggelse af hospitalsindlæggelser Ældrepuljen OPTIMERING AF PERSONALERELATEREDE UDGIFTER Kontorelever Justering af visse personalegoder Arbejdstidsændringer for administrativt personale Vikarbudgetter Tilpasning af administrationens uddannelsesbudgetter SPACE MANAGEMENT Ungdomsboliger til færdigbehandlede unge... 43

2 031 Flytning af Fasangården Afhænd kommunens spejderhytter Afhænd et antal fodboldbaner Nedlæg Græse Gamle Skole og Indvandrehuset Bakkestrædet 1A Nedlæg Rytterskolen St. Rørbæk Samling af Træningsenheden på Solgården og Nordhøj INDKØB OG KONKURRENCE Hjemmepleje udbud af fritvalgsleverandør Tøjvask på plejecentrene Madproduktion, kantinedrift, mad til medarbejdere og borgere TEKNOLOGI Læringscentre i samdrift med folkebiblioteker Øget undervisningsandel for lærere (revideret den 14/9) SBSYS Børne- og ungemodul Digitalisering af helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg FORSLAG TIL UDVIDELSER Digital infrastruktur Etablering af digitale infostandere Etablering af city-wifi til turister Inventar Pedershave/Ombygning/beklædning personale Etablering af tilbud om cykelture Etablering af tilbud om cykelture for beboere på handicapområdet Medlemskab af Fishing Zealand Etablering af akuttelefon i Social Service Udvikling af 85-støtten pilotprojekt vedr. virtuel bostøtte Klubtilbud på specialområdet, Skolen ved Kæret Strategi for socialøkonomiske virksomheder Ansøgning om 2-årig fortsættelse af projekt Muserum (ROMU) Etablering af nye plejeboliger på Tolleruphøj Skadeforebyggelse sikringstiltag Forhøjelse af tilskud til formidling J.F. Willumsens Museum Klimatilpasningsplanen diger (og anden kystsikring) Indsats mod brand hos bevægelseshæmmede borgere i eget hjem Omlægning af gårdhaver på Pedershave Nyt tag til Kulturhuset Elværket BESKRIVELSE AF EKSISTERENDE ANLÆG Vinge Byggemodning og salg af grunde/byggeretter Salg af Sydbyen Salg af tidl. Oppe-Sundby Skole Opdatering af udearealerne ved skolerne

3 069 Skolestruktur Ådalens Skole Børnehuse i Skibby Installation af fibernet i alle børnehuse Ådalen afd. Nord SFO anlægspulje Idrætsfacilitetspuljen ORI omklædning og p-plads ORI Kunstofbane Renovering af svømmehaller Etablering af ungdomssøsportscenter J.F. Willumsens Museum renovering inkl. renovation Borgernes Hus Frederikssund Friluftsscene Boligarealer - Pedershave etape II Servicearealer plejeboliger Pedershave etape Pedershave, udeområde Energimærkninger af bygninger Gadelys tilbagekøb og udskiftning af armaturer Energiinvesteringer Renovering af badebroer Teknisk Udvalgs Anlægspulje Fjordstien Tilslutninger til Fjordforbindelsen Pulje til etablering af cykelstier Istandsættelse af Færgevej Genopretning af fortove frem til Hannelundsvej/Møllevej trafiksikkerhed Møllevej trafiksikkerhed Projektforslag kultur- og havnebad - Frederikssund Projektforslag Kulhuse Havn Projektforslag Frederikssund-Marbæk Havn

4 INDLEDNING Arbejdet med budget 2016 begyndte i oktober 2014 med vedtagelse af budgettet og budgetaftalen. Rammerne var dermed sat for en proces med øget fokus på mulighederne for optimering i de tværgående processer samt på øget inddragelse af borgere og medarbejdere. Direktører og fagchefer brugte en dag sammen i oktober på at drøfte hvilke væsentlige områder, der skulle analyseres nærmere for at finde budgetforbedringer. Der blev derefter nedsat en række tværgående grupper, og derudover har fagcheferne arbejdet med selvstændige forslag indenfor eget fagområde. Der har endvidere været afholdt to dialogmøder i foråret 2015 for at få yderligere ideer til budgetforbedringer. På mødet for repræsentanter fra MED-udvalgene d og på dialogmødet med borgerne d blev der produceret en række ideer ud fra en rammesætning omkring følgende 3 temaer: 1. Fra borger til medborger 2. Optimaludnyttelse af teknologi 3. Bæredygtige tilbud. Ideerne fra dialogmøderne har indgået i det videre arbejde med budget 2016, hvor direktører og fagchefer løbende har vurderet, hvor ideerne kan supplere tiltag vi i forvejen er i gang med og hvordan nye ideer, kan gennemføres og skabe effektiviseringer. Det samlede arbejde har resulteret i dette handlingskatalog, som har været behandlet i fagudvalgene i marts, juni og august måned. I det følgende er først beskrevet en række selvstændige forslag, udarbejdet af fagcheferne indenfor eget fagområde, og derefter præsenteres forslagene fra de tværgående grupper: 1. Optimering af personalerelaterede udgifter 2. Space Management 3. Indkøb og konkurrence 4. Teknologi Efterfølgende er oplistet de af fagudvalgene prioriterede forslag til udvidelser, samt en beskrivelse af samtlige anlæg som er indeholdt i budgetforslagets investeringsoversigt Der har desuden været en budgetproces omkring omstilling af det specialiserede socialområde. Forslagene har haft sin selvstændige høringsperiode, og forventes endeligt vedtaget på byrådsmødet den 10. juni, hvorfor de afledte virkninger er indarbejdet i grundbudgettet for

5 SELVSTÆNDIGE FORSLAG I det følgende er beskrevet en række selvstændige forslag, udarbejdet af fagcheferne indenfor eget fagområde. 5

6 001 Forøget belastningsgrad i skolefritidsordninger (SFO) Belastningsgraden udtrykker, hvor mange børn der er pr. fuldtidsansat voksen. Belastningsgraden for 2015 indeholder ledelse, og udgør henholdsvis 12,35 og 14,00 alt efter om antallet af børn er over eller under 65. Der er for budget 2015 udmeldt 106,32 årsværk inklusiv ledelse. Belastningsgraden vil fra budget 2016 IKKE indeholde ledelse. Det skyldes, at SFO-ledelse er en del af den nye ledelsesstruktur på skoleområdet. Derfor gives ledelse fra budget 2016 særskilt, og belastningsgraden øges til 14,8, for at sikre et uændret samlet antal årsværk til SFO erne. Belastningsgraden vil dermed være ens for alle børn og alle SFO er. Dette er ikke i sig selv en besparelse. Ved samme antal børn som i 2015 vil der forsat blive udmeldt 106,32 årsværk inklusiv ledelse. Såfremt belastningsgraden (excl. ledelse) øges yderligere fra 14,8 til 16,0 fra skoleåret 2016/2017 vil det give en besparelse på 7 årsværk svarende til 6-7%. I 2016 har besparelsen 5/12-dels effekt. Forslaget vil have konsekvens for serviceniveauet på området. Ingen. Forslagets betydning for normeringen i de enkelte SFO er, såfremt børnetallene er som angivet nedenfor: SFO ved Skønnet børnetal 2016 (b 2015) Årsværk excl. ledelse FØR besparelse Årsværksændring Årsværk excl. ledelse EFTER besparelse Skuldelev Skole 61 3,28-0,21 3,07 Solbakkeskolen 114 6,13-0,41 5,72 Marbækskolen 172 9,15-0,60 8,55 Jægerspris Skole ,99-0,87 12,12 Græse Bakkebyskole 182 9,37-0,64 8,73 Falkenborgskolen ,98-0,87 12,11 Ådalens Skole ,86-1,28 17,48 Byvangskolen 178 9,55-0,64 8,91 Lindegårdskolen ,02-0,82 11,20 Modtageklasse Falkenborg 4 0,49-0,03 0,46 Ådalen Special 12 2,09-0,15 1,94 Herudover 0,41-0,41 0,00 I alt ,32-6,93 90,39 5. Økonomisk konsekvens: (besparelser/mindreudgifter = negativt fortegn, merudgifter = positivt fortegn) Drift udgifter -1, I alt -1,

7 002 Lørdagsklub for årige med nedsat funktionsevne I serviceloven gives der mulighed for at yde aflastning til forældre med børn og unge med betydeligt funktionsnedsættelse. Pr modtager 64 børn aflastning. Denne aflastning gives i mange tilfælde på aflastningsinstitutionen Granbohus ved Hillerød. Weekendtakst er kr. Der er i 2014 åbnet mulighed for at årige børn kan deltage i en lørdagsklub, tilbuddet drives af Granbohus, dette er et alternativ til aflastningsinstitutionen Granbohus, weekendtakst er ca. 750 kr. Der ønskes i 2015 at udvide dette til en ungdomslørdagsklub for årige. Der påtænkes, at 8-10 unge kan deltage. Nogle af dem vil stadig få aflastning på aflastningsinstitutionen Granbohus men med betydeligt færre døgn. Fordelen er at børnene får sociale kontakter med jævnaldrene i nær miljøet. Lørdagsklubben er pt. på Sælen i Slangerup. Da denne skal afhændes, vil en af kommunens klubber være et oplagt valg. Alternativt kan det foregå på Thorstedlund, der imidlertid ikke rummer de samme faciliteter som en klub. Den konkrete placering af lørdagsklubben, samt den fremtidige benyttelse af Sælen i Slangerup, vil indgå i den tværgående Space Mangement gruppes afdækning. Ingen pladser købes af Granbohus 2. Økonomisk konsekvens: Reduktion på kr. årligt Drift udgifter I alt

8 003 Rådighedsvagt som alternativ til nattevagt Der er etableret rådighedsvagt til at give støtte til anbragte unge på Thorstedlund og Birkevænget. Den nuværende rådighedsvagt omhandler følgende områder: Udvalgte behandlere på Thorstedlund, Birkevænget i weekender Socialrådgiverrådigheds vagt alle ugens dage efter lukketid og indtil kl. 9:00 næste morgen, samt i weekenderne. Skulle der ses på en samlet og fælles ordning, kunne det tænkes at den almindelige døgnvagt/social rådgiver vagten kan tænkes ind. Det vil betyde besparelse på Thorstedlund med døgnvagt og weekend vagter på Birkevænget. Ulempen vil være for både Birkevænget og Thorstedlund, at det vil være ukendte og forskellige medarbejdere, der varetager ordningen. Og at der skal skaffes kontakt via politiet. 2. Økonomisk konsekvens: Birkevænget kan spare 19 timer hver weekend kr. årligt Thorstedlund kan spare kr. årligt I alt en besparelse på kr. Drift udgifter I alt

9 004 Specialundervisning central pulje 1 Kort beskrivelse af forslaget: Ved gennemgang af de elever, som vi har på specialskoler, vil der i 2015 være 10 elever der går ud og 11 elever, der skal i specialskole. Af de 11 elever kommer 6 elever fra specialbørnehaver, 3 fra Heldagsskolen (decentrale pulje) og 2 fra normal børnehaver. I årene 2016 til 2018 er tilgang og afgang af elever samlet i nedenstående skema. Det drejer sig om børn, der går i specialbørnehaver, som vi derfor allerede har kendskab til. Derudover vil der komme et antal elever, som vi endnu ikke kender til - de er tilføjet som nye elever og er skønnet ud fra tidligere års niveau. Elever til og fra specialskoler i perioden akkumuleret 2016 Helårs besparelse 12 elever forventes at forlade skolen 7 kommer fra specialbørnehaver 3 nye elever elever forventes at forlade skolen 7 kommer fra specialbørnehaver nye elever elever forventes at forlade skolen 2 kommer fra specialbørnehaver 5 nye elever elever forventes at forlade skolen 10 nye elever Der er de kommende år store årgange, der forlader skolerne og ikke i samme grad en tilgang på grund af faldende elevtal. Det betyder, at der i 2019 kan spares 12 mio. kr. på kendte elever. Tilgangen af nye elever vurderes at være i størrelsesorden 10 elever, svarende til 5 mio. kr. Tilgangen af nye elever begrundes i, at tendensen er stor tilgang af elever med autisme og elever med ADHD. Det er elever, som vi ikke kender p.t., derfor behøver faldende elevtal ikke at have helt samme effekt på specialundervisning som i normal skolen. Der er budget på 66,8 mio. kr. til specialundervisning i den centrale pulje, hvoraf 11 mio. kr. udgør kørsel. Der er 128 elever pr der modtager specialundervisning fra den centrale pulje. 25% af den beregnede besparelse svarende til 0,5 mio. kr. i 2017, stigende til 1,75 mio. kr. i 2019, foreslås overført til inklusionsindsatsen på almen skolerne. Budgettet forslås på denne baggrund reduceret med i alt 5,25 mio.kr. fra Uændret for det enkelte barn. Ingen 9

10 Nedgang i antallet pladser betyder behov for færre institutionspladser fordelt på institutioner i Frederikssund kommune og øvrige kommuner. 2. Økonomisk konsekvens: Drift udgifter I alt

11 005 Ændret organisering på plejeboligområdet I ECO-nøgletallene for 2013 ligger omkostningerne for plejeboligområdet på samme niveau, som er gældende for sammenlignelige kommuner, når der sammenlignes med udgifterne for + 65 årige i kommunen. Plejebolighyppigheden i Frederikssund kommune er lavere end i sammenlignelige kommuner. I foråret 2015 er i samarbejde med nabokommunerne gennemført analyser af omkostningerne pr. plejebolig. I disse analyser er en indikation på, at omkostningsniveauet på plejeboligområdet ligger højere end i andre kommuner. På den baggrund foreslås, at der gennemføres en grundig analyse af hele plejeboligområdet, med henblik på afklaring af mulighederne for at reducere udgifterne på området. Det foreslås at analysen gennemføres af et eksternt konsulentfirma, som har erfaring med denne type af analyser fra andre kommuner. Det foreslås, at analysen gennemføres ultimo 2015 og primo Efter analysens gennemførelse vil der være behov for en periode hvor organisationen arbejder med anbefalingerne i analysen. Det forventes at analysen kan medvirke til at reducere udgiftsniveauet i plejeboligområdet med ca. 3 mio. kr. Da en stor del af udgifterne på området er lønudgifter, vil der være en periode på op til 9 måneder, før en besparelse kan realiseres. Samtidig med gennemførelsen af analysen gennemføres en ydelsesbeskrivelse på plejeboligområdet. Det betyder, at når analysen er gennemført og implementeret, vil det være muligt at gennemføre konkurrenceudsættelse af plejeboligområdet. Der vil ikke være konsekvenser for serviceniveauet. Ingen Der vil være personalemæssige konsekvenser. Omfang og art af konsekvenserne vil først være kendt når analysen af området er gennemført. Medarbejderne vil løbende blive inddraget i og orienteret om analysen. 5. Økonomisk konsekvens: (besparelser/mindreudgifter = negativt fortegn, merudgifter = positivt fortegn) Drift udgifter I alt 0-1,

12 006 Reduktion i tilskuddet til brugerstyrede centre De brugerstyrede centre i Frederikssund Kommune modtager kommunalt tilskud. Det drejer sig om følgende centre. Det foreslås at der reduceres i tilskuddet til de brugerstyrede centre. Aktiviteterne er et forebyggende tilbud til pensionister over 60 år, til at understøtte et godt funktionsniveau og ikke får behov for hjælp og støtte fra kommunen, eller at behovet udskydes. De brugerstyrede centre får som udgangspunktet lokaler stillet til rådighed, derudover et tilskud til aktiviteter og arrangementer. Nuværende budgetramme: BF I alt Vinkelvej, Brugerstyret aktivitet Jægerspris Tilskud Drift Skibby, Brugerstyret aktivitet Tilskud Lundebjerggård, Brugerstyret aktivitet Tilskud Drift Tolleruphøj, Brugerstyret aktivitet Tilskud Kyndby, Brugerstyret aktivitet Tilskud Kongshøj Selvejende, akt.hus Slangerup Tilskud I budget 2015 blev det besluttet at reducere tilskuddet til Det selvejende aktivitetshus Kongshøj i Slangerup med kr. Der er i sommeren 2015 foretaget en analyse af aktivitetscentrene, herunder antal brugere, aktiviteter, brugerbetaling, hvilke udgifter tilskuddet dækker m.v. Analysens resultat vil indgå i vurderingen af hvordan besparelsen konkret skal udmøntes. En eventuel mulighed kan være at nedlægge et af de brugerstyrede centre. Forslaget vil have konsekvenser for de aktivitetstilbud de brugerstyrede centre kan tilbyde til borgerne. En mulighed kan være at afhænde Vinkelvej i Jægerspris og flytte aktiviteterne til fx De Tre Ege. Dette vil kræve en istandsættelse af det gamle køkken. Anlægsudgiften til dette er ikke beregnet. Ingen. Der er ikke ansat medarbejdere. 5. Økonomisk konsekvens: (besparelser/mindreudgifter = negativt fortegn, merudgifter = positivt fortegn) Drift udgifter I alt

13 007 Ændret organisering af Hjemme- og Sygeplejen Kommunen leverer praktisk og personlig hjælp samt sygepleje til borgerne. Arbejdet med tidlig opsporing af sygdom, med henblik på at undgå indlæggelser og genindlæggelser på hospitalet kræver tværfagligt samarbejde mellem hjemmeplejen og sygeplejen. Fra 1. Januar 2015 er en ny lov trådt i kraft. Loven pålægger kommunerne at tilbyde hverdagsrehabilitering til alle borgere som modtager hjemmepleje. Hverdagsrehabiliteringsydelsen involverer terapeuter, som i samarbejde med borgerne fastsætter mål for rehabiliteringsindsatsen. Det tværfaglige samarbejde mellem faggrupperne er vigtigt for at løse hele opgaven. På den baggrund gennemføres fra 1. juni 2015 en organisationsændring i Ældre og Sundhed. Organisationsændringen betyder at social- og sundhedshjælpere og assistenter, sygeplejersker og terapeuter, som har fælles opgave i forhold til borgerne samles. Samtidig med organisationsændringen gennemføres en ændring i ledelsesstrukturen i forhold til driften. Ændringen gør det muligt at reducere antallet af afdelingsledere og områdeledere fra 15 til 11. Derved opnås en samlet besparelse på 2,2 mio. kr. fra 2016 og følgende år. Der gennemføres samtidig en ændring i ledelsesstrukturen for gruppeledere/distriktsledere, hvor der ansættes distriktsledere med fagfaglig baggrund. Denne del af organisationsændringen forventes at hvile i sig selv. Forslaget forventes ikke at få negative konsekvenser for serviceniveauet. Ingen Reduktion i antallet af afdelingsledere og områdeledere (fra 15 til 11) 5. Økonomisk konsekvens: (besparelser/mindreudgifter = negativt fortegn, merudgifter = positivt fortegn) Drift udgifter I alt

14 008 Reduktion i den praktiske hjælp Praktisk hjælp til borgere, rengøring på toilet og bad samt tid til støvsugning, gulvvask og aftørring af støv I januar 2015 var der ca. 790 borgere der modtog rengøring hver 2. uge Der er beregnet på besparelser der kan opnås ved at omlægge rengøring fra én gang hver anden uge til én gang hver tredje uge. Der visiteres til tre forskellige rengøringspakketyper med forskellige minuttal. En rengøringspakke består af forskellige ydelser herunder rengøring på toilet og bad samt tid til støvsugning, gulvvask og aftørring af støv. Der er i beregningen taget udgangspunkt i det antal borgere der i januar måned 2015 var visiteret til en rengøringspakke. For at beregne besparelsespotentialet er der trukket 10 pct. fra for, at korrigere for at enkelte borgere af særlige grunde ikke kan klare sig med rengøring hver 3. uge. Besparelsespotentialet vil med dette forbehold beløbe sig til ca. 1,76 mio. kr. årligt. Antal borgere der pr. januar 2015 modtager rengøring hver 2. uge Rengøringspakke 1 Rengøringspakke 2 Rengøringspakke 3 Total Minutter pr. gang Antal borgere Rengørings- Rengørings- Rengørings- Total Hele kr. pakke 1 pakke 2 pakke 3 Årlig udgift til rengøring hver 2. uge kr kr kr. 542 kr Årlig udgift til rengøring hver 3. uge kr kr kr. 361 kr Årligt besparelse ved omlægning til rengøring hver 3. uge kr. 975 kr. 620 kr. 163 kr Timepriser anvendt: 354 kr. (fritvalgsprisen) for private leverandører og 333 kr. (den interne afregningspris) for hjemmeplejen Der er trukket 10 pct. fra for at korrigere for borgere der af særlige grunde ikke kan klare sig med rengøring hver 3. uge Forslaget har konsekvenser for serviceniveauet for borgerne, som ikke vil få rengøring så ofte i hjemmet. Konsekvenserne vil umiddelbart være størst for de borgere som har rengøringspakke 1, idet disse borgere har det største behov. Ingen Forslaget har personalemæssige konsekvenser. Rengøringsydelser varetages både af den kommunale leverandør (hjemmeplejen) og private leverandører. 14

15 5. Økonomisk konsekvens: (besparelser/mindreudgifter = negativt fortegn, merudgifter = positivt fortegn) Drift udgifter I alt

16 009 Fjerne tilskud til vikingebopladsen Vikingebopladsen er et område på Kalvøen, hvor man har opført en række bygninger, som viser, hvordan huse o.lign har set ud i vikingetiden. Bopladsen drives som en selvejende institution og Frederikssund Kommune yder et årligt tilskud. Øvrige foreninger får tilskud et tilskud til børn og unge medlemmer. Vikingebopladsen får et særligt tilskud, som ikke er et lovpligtigt tilskud og derfor muligt at fjerne. Ingen. Ingen. 2. Økonomisk konsekvens: Nuværende budgetramme: kr. Anslået mulige reduktion: kr. Drift udgifter I alt

17 010 Politisk organisering - reduktion af antal samt vederlag Frederikssund Byråd har i dag 23 medlemmer og seks stående udvalg ud over Økonomiudvalget. I 2015 og frem er der i alt afsat et budget på 6,3 mio. kr., der primært består af lønudgifter men også udgifter til møder, rejser og repræsentation samt uddannelse. En række vederlag er obligatoriske, f.eks. borgmestervederlag og fast vederlag til byrådsmedlemmer, mens andre, f.eks. udvalgsvederlag og formandsvederlag, er frivillige. Neden for opgøres besparelsespotentialet ved at afskaffe vederlag, som ikke er obligatoriske samt ved en reduktion i antallet af byrådsmedlemmer. Det bemærkes i den forbindelse, at ændringer i formandsvederlag kræver ændring af styrelsesvedtægten på to byrådsmøder, og ændring af antallet af byrådsmedlemmer kan først træde i kraft i næste byrådsperiode altså fra Besparelse vedr. udvalgsvederlag: 1,1 mio. kr. Kan træde i kraft fra Besparelse vedr. formandsvederlag: 1,2 mio. kr. Kan træde i kraft fra 2016 Besparelse vedr. reduktion af antal byrådsmedlemmer til 19: 0,3 mio. kr. Kan træde i kraft fra Besparelse vedr. vederlag til viceborgmester: 0,1 mio. kr. Kan træde i kraft fra Det bemærkes, at de nævnte besparelser udelukkende vedr. honorar. Ingen. Ingen. Færre byrådsmedlemmer. 5. Økonomisk konsekvens: (besparelser/mindreudgifter = negativt fortegn, merudgifter = positivt fortegn) Drift udgifter I alt

18 011 Kollektiv trafik Det foreslås at reducere busdriften på tidspunkter med få passagerer. Der vurderes at være mulighed for at opnå en besparelse på f.eks. 1 mio. kr. om året fra Det anbefales at gennemgå afgangene med færrest passagerer og herefter vurdere, hvilke afgange der bedst kan undværes/erstattes med flextur. En afgang i hver retning koster i meget grove tal kr for en hverdagsafgang og kr. for en weekendafgang. Da nogle kørselsbehov knyttet til ruter som nedlægges formentlig vil blive løst med flextur, skal der tages højde herfor i økonomiberegningerne. En anden vej til besparelser kan være at gøre linjerne mere direkte og hurtige. I Frederikssund by er det lykkedes at forbedre bybussens økonomi ved at skabe en hurtig og direkte linje med flere daglige afgange men som så kræver at borgerne går lidt længere til og fra stoppestederne. På landet kunne en tilsvarende tilgang betyde, at man transporterer sig selv (cykler) 2-3 km for at nå bussen. Engangsinvesteringer i bedre adgang til stoppestederne i form af f.eks. cykelstier, cykelparkering og gode venteforhold, vil måske kunne få flere til at tage bussen på landet, hvis de samtidig var sikret en hurtigere forbindelse med flere daglige afgange. Der er i budget 2015 afsat 5 mio. kr. årligt til cykelstier i Hvis der foretages besparelser i busdriften på afgange med få passagerer anbefales det, at der fortsat lægges vægt på at betjene pendlere og adgang til uddannelse og at besparelser derfor fortrinsvis sker på drift på formiddage aftener og i weekender, hvor der er få pendlere og hvor flextur er et hensigtsmæssigt alternativ. I det omfang rammebesparelsen foretages via mere direkte og hurtige linjer vil borgerne skulle transportere sig selv lidt længere for til gengæld at få en hurtigere og mere direkte bus. 2. Økonomisk konsekvens: (besparelser/mindreudgifter = negativt fortegn, merudgifter = positivt fortegn) Drift udgifter I alt

19 012 Kommunens køretøjer Det foreslås at iværksætte en analyse af anvendelsen af kommunens egne biler og busser, for at afklare muligheder for at opnå besparelser ved at optimere kørselsmønstre og brugen af køretøjerne. Det er forventningen, at der kan opnås besparelser ved at kommunens køretøjer er fælles og kan benyttes af alle så belægningsprocenten er størst mulig. Det kan overvejes om der ved at samle økonomi og beslutningskompetencer på bilområdet kan opnås yderligere optimering. Ligeledes skal der i analysen være fokus på hvor det er billigere for kommunen at stille bil til rådighed for de ansatte frem for at betale kilometerpenge. Kommunen har ca. 150 biler, 30 minibusser og 2 store busser Det er ca. 1 år siden at Servicekorpset og den private virksomhed Leaseplan overtog administrationen af kommunens bilpark. Der vil derfor snart foreligge data for kommunens anvendelse af bilparken i det første år, der vil kunne indgå i analysearbejdet. Ligeledes arbejder Teknologisk Institut på en analyse af brændstoføkonomien for kommunens bilpark. 5. Økonomisk konsekvens: (besparelser/mindreudgifter = negativt fortegn, merudgifter = positivt fortegn) Drift udgifter I alt

20 013 Energibesparelser Det foreslås at videreføre et årligt anlægsbudget til energibesparende foranstaltninger og energioptimering af kommunens bygninger. Det er vurderingen at der er bygninger, hvor energiinvesteringer vil kunne give pæne energibesparelser for kommunen med tilbagebetalingstider på skønsmæssigt år. Der blev afgivet en anlægsbevilling på 24,6 mio. kr. i 2011 til energibesparende foranstaltninger. Hidtil er der gennemført energiinvesteringer for godt 17 mio. kr. i kommunen siden Det foreslås, at afsætte 3 mio. kr. årligt i en 5-årig periode når den nuværende anlægsbevilling på 24,6 mio. kr. er fuldt afholdt, forventeligt med udgangen af 2016, svarende til en ny anlægsbevilling på 15 mio. kr. Indarbejdelse af den nye anlægsbevilling vil medføre en nedjustering af allerede afsat rådighedsbeløb med 0,7 mio. kr. i 2017 og indarbejdelse af 3 mio. kr. i anlægsbudgettet herefter. Det er muligt for kommunen at optage lån til 100% af energiinvesteringerne. 5. Økonomisk konsekvens: (besparelser/mindreudgifter = negativt fortegn, merudgifter = positivt fortegn) Drift udgifter I alt Anlægs udgifter Forventet låneoptagelse* *Der skal beregnes afledte renter og afdrag 20

21 014 Samling af beredskaber I henhold til økonomiaftale for 2015 er det blevet besluttet at arbejde mod en samling af beredskaberne i Hillerød, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Egedal og Furesø i et samlet beredskab. Dette forventes realiseret fra og med 1. januar Samlingen giver anledning til en betydelig besparelse, der pt. vurderes at være i størrelsesorden 10,4 mio. kr. årligt i 2020 og frem for det samlede beredskab svarende til en besparelse på ca. 20 pct. set i forhold til det nuværende udgiftsniveau. Den samlede besparelse og fordelingen heraf afhænger dog af, hvilken økonomisk model, som kommunerne (politisk) beslutter sig for. Det følgende er således baseret på den økonomiske model (herunder fordelingsmodel), der pt. vurderes mest sandsynlig. I Frederikssund vil samlingen sandsynligvis give anledning til at serviceniveauet vil falde, idet Frederikssund og Halsnæs på nuværende tidspunkt har det højeste serviceniveau, hvorfor en betydelig del af besparelserne sandsynligvis vil blive udmøntet i disse to kommuner. Ganske lille snitflade til administrative funktioner, idet Frederikssund sandsynligvis vil skulle varetage en del administrative opgaver mod betaling for det samlede beredskab. Her tænkes eksempelvis på økonomi og personale, men også IT-opgaver kan komme på tale. I forbindelse med udmøntningen af besparelser i de samlede beredskab vil der sandsynligvis blive lukket en række brandstationer også bygninger som Frederikssund kommunen ejer. Disse vil kunne blive spillet ind i det tværgående projekt vedrørende space management. Samlingen og de tilhørende besparelser vil sandsynligvis give anledning til personalereduktioner herunder i det nuværende 60 selskab mellem Frederikssund og Halsnæs. 5. Økonomisk konsekvens: (besparelser/mindreudgifter = negativt fortegn, merudgifter = positivt fortegn) For Frederikssund medfører ovenstående en besparelse på 1,4 mio. kr. i 2016 stigende til 2,6 mio. kr. i Besparelsen skal ses i forhold til, at Frederikssund på nuværende tidspunkt udbetaler et årligt nettotilskud til Frederikssund og Halsnæs beredskab på 9,4 mio. kr. (2016-priser) Drift udgifter I alt