Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den moderne jul - En nyfortolkning af julen"

Transkript

1 1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret eller et af julens krydderier eller smage, som skal bruges i udviklingen af juleretten. Valget skrives individuelt ned på arbejdsarket efterfulgt af en begrundelse for valget. 3 Herefter skrives i få minutter idéer og forslag til, hvordan krydderiet/smagen kan indgå i en ny juleret, eller hvordan den traditionelle ret kan udvikles. 4 Inddel eleverne i grupper på 3-4 elever. 5 Papiret sendes videre til sidemakkeren i gruppen, som videreudvikler på idéen ved at tilføje yderligere idéer og tanker. 6 Papirerne sendes videre igen. Det skal lige netop ikke ende helt tilbage hos den elev, som startede på idéen, da den sidste elev, som tilføjer idéer, skal præsentere papiret for gruppen. 7 Præsentér idéerne i gruppen ét papir ad gangen. Diskuter og overvej undervejs om idéen passer til den opgave, som er stillet, samt hvorvidt idéen er realistisk i forhold til både tid og økonomi. Skriv 5 stikord på jeres fælles arbejdsark, som indfanger idéen. (fortsættes)

2 8 Bed eleverne om at udvælge den idé (eller de idéer), som de vil gå videre med. 9 Bed eleverne om at udforme skitser til en opskrift og skrive indkøbsliste. 10 Eksperimentér i køkkenerne og udvikl de nye juleretter. 11 Præsentér jeres retter for klassen. 12 Smag på retterne og beskriv smagsoplevelserne med brug af alle jeres sanser. 13 Udfordr eleverne ved at læse den uddybende tekst højt, og få dem til at reflektere og efterfølgende diskutere i par, om det overhovedet er muligt at ændre på julens traditionelle retter og skabe en moderne jul.

3 1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. Hvordan synes I, at maden skal smage til jul? Hvad synes I, at der bør kendetegne en ret, for at man kan kalde den en juleret? Hvad er en rigtig juleret for jer? I skal nu opfinde jeres egen juleret, som I kunne forestille jer, at man kunne spise til jul og som måske kan blive en del af en moderne jul. I kan tage udgangspunkt i et af julens krydderier eller smage, som I godt kan lide. Eller I kan tage udgangspunkt i en allerede kendt traditionel juleret, som I vil gøre mere moderne. Det er helt op til jer, for det er jer, som skal eksperimentere og udvikle. I skal bruge jeres viden om julens krydderier, smage og traditionelle retter, og så skal I samtidig bruge alt den viden, som I har om madlavning fra vores tidligere forløb, for at retten kan blive yderst velsmagende. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret eller et af julens krydderier eller smage, som skal bruges i udviklingen af juleretten. Valget skrives individuelt ned på arbejdsarket efterfulgt af en begrundelse for valget. I skal nu overveje hvilke krydderier og juleretter, som I har mødt i dette forløb, og udvælge enten ét krydderi, som I vil udvikle en ret ud fra, eller én juleret, som I vil gøre mere moderne. Skriv jeres valg ned og begrund efterfølgende kort jeres valg. 3 Herefter skrives i få minutter idéer og forslag til, hvordan krydderiet/smagen kan indgå i en ny juleret, eller hvordan den traditionelle ret kan udvikles. (fortsættes)

4 3 (fortsat) I skal nu skrive alle de tanker og idéer ned, som I kommer på. I må også holde jer til én bestemt idé, hvis I allerede har en i tankerne, og beskrive denne idé kort. Der er ikke noget, som er forkert på dette stadie, I skal blot slippe kreativiteten og fantasien løs 4 Inddel eleverne i grupper på 3-4 elever. 5 Papiret sendes videre til sidemakkeren i gruppen, som videreudvikler på idéen ved at tilføje yderligere idéer og tanker. 6 Papirerne sendes videre igen. Det skal lige netop ikke ende helt tilbage hos den elev, som startede på idéen, da den sidste elev, som tilføjer idéer, skal præsentere papiret for gruppen. 7 Præsentér idéerne i gruppen et papir af gangen. Diskuter og overvej undervejs om idéen passer til den opgave, som er stillet, samt hvorvidt idéen er realistisk i forhold til både tid og økonomi. Skriv 5 stikord på jeres fælles arbejdsark, som indfanger idéen. 8 Bed eleverne om at udvælge den idé (eller de idéer), som de vil gå videre med. 9 Bed eleverne om at udforme skitser til en opskrift og skrive indkøbsliste. (fortsættes)

5 10 Eksperimentér i køkkenerne og udvikl de nye juleretter. Nu skal I gå i gang med at føre jeres idéer ud i livet ved at eksperimentere med de fødevarer, som I har bestilt. Det er vigtigt, at I ikke blot følger jeres opskrifter og er ureflekterede. Jeres opskrifter er kun en skitse til, hvordan I forestiller jer, at jeres ret kan tilberedes, så det er vigtigt, at I hele tiden diskuterer, hvad I kan gøre, og hvorfor I vælger at gøre, som I gør. Diksutter hele tiden smagsoplevelserne, som I ønsker at rette skal give og smag til. Husk at notere de tilsatte mængder undervejs. 11 Præsentér jeres retter for klassen. Hvad hedder retten? Hvilket måltid skal retten indgå i? Hvordan har I tænkt julens smage med i jeres ret? Hvorfor er retten, efter jeres vurdering, særlig julet? 12 Smag på retterne og beskriv smagsoplevelserne med brug af alle jeres sanser. 13 Udfordr eleverne ved at læse den uddybende tekst højt, og få dem til at reflektere og efterfølgende diskutere i par, om det overhovedet er muligt at ændre på julens traditionelle retter og skabe en moderne jul. Hvilken betydning har maden for julen? Kan vi servere blomkålsalamande i stedet for risalamande juleaften? Hvorfor/hvorfor ikke? (fortsættes)

6 13 (fortsat) Skal vi løsrive os fra madtraditionerne til jul? Hvorfor/hvorfor ikke? Vil man kunne ændre ved julens madtraditioner, hvis man medtænker julens smage og julens værdier i retterne? Hvorfor/hvorfor ikke? Spiser vi noget andet til jul om 50, 100, og 200 år? Julemad er måske ikke altid det sundeste, da vi spiser mere fedtholdigt og kalorieholdigt, end vi gør til hverdag hvordan skal vi forholde os til det, synes I? Kan jeres retter blive en del af en dansk madkultur? Hvorfor/hvorfor ikke? Kan jeres retter spises i andre anledninger end jul?

7 NB! Denne aktivitet vil være delt over to undervisningsgange, idet eleverne skal udtænke en ret, som de først kan udvikle og tilberede gangen efter. Print arbejdsark Indkøb: Eleverne skriver indkøbslister

8 I denne aktivitet skal eleverne arbejde kreativt med madlavning og handle på de idéer, som opstår i køkkenet. De skal eksperimentere med råvarer, tilberedningsmetoder, krydderier og julens smage, og udvikle en ny variation af en allerede kendt juleret eller skabe et helt ny og innovativ juleret. På baggrund af det eksperimenterende arbejde, og elevernes tillærte viden og færdigheder, skal de diskutere, hvor traditionsbundne vi mennesker egentlig er i forbindelse med julens måltider og andre måltider generelt. Herigennem skal de opnå forståelse for, hvordan smag, kultur og værdier er med til at påvirke mad- og måltidskultur. Fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål: Smag og tilsmagning: Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Måltidets komposition: Eleven kan opbygge måltider til særlige anledninger Eleven har viden om måltidsanledninger Måltidskultur: Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer

9 Julen er traditionernes tid. Ingen anden højtid er vidst mere præget af helt bestemte måder, at gøre tingene på, og det gælder bestemt også i forhold til mad og måltider. Julens smage og julens dufte kan få mange mennesker i julestemning (en nærmere definition heraf vil vi afholde os fra at begive os ind på her) og give følelsen af tryghed i familiens eller vennernes samvær. Nogle af julens madtraditioner går helt tilbage til 1800-tallet, og andre er først dukket op langt senere i 1900-tallet. Da Danmark førhen var et landbrugsland, skulle der arbejdes meget hårdt for den daglige føde. Derfor forberedte man sig længe til den store julefest bl.a. ved at bage brød og kager, og man så frem til at fråse lidt ekstra med den lækreste mad, når julen endelig kom. Mange af retterne har vi holdt fast i, og spiser dem stadig i dag i måske lidt overdrevne mængder Men mon det altid vil forholde sig sådan - også i fremtidens jul? Kan vi forestille os nye juleretter og julesmage, som vil kalde på andre traditioner og være knyttet til andre typer af oplevelser og stemninger?

10 Idégenerering Mit navn: Den valgte ret/krydderi Min begrundelse for valget Mit idé Første videreskrivning på idéen Anden videreskrivning på idéen Tredje videreskrivning på idéen Fjerde videreskrivning på idéen 5 stikord i fællesskab

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:

Læs mere

Den søde juletid er bagetid

Den søde juletid er bagetid Menu 1 2 3 4 5 Stil alle råvarer frem på et bord. Se hvilke under forberedelse. Væk elevernes forforståelse, og tal om den søde smag. Se inspiration i den uddybende tekst. Lad eleverne komme op og dufte

Læs mere

Juice og pulp - brug din fantasi

Juice og pulp - brug din fantasi Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i

Læs mere

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,

Læs mere

Mad- og måltidstraditioner til jul

Mad- og måltidstraditioner til jul Skjult Vist 1 Tal kort i plenum om, hvordan julen er blevet en del af den danske madkultur. Tag udgangspunkt i den uddybende tekst.. 2 Brainstorm i plenum over hvilke retter, som I forbinder med julen

Læs mere

Den søde juletid er bagetid

Den søde juletid er bagetid Side: 1/12 Den søde juletid er bagetid Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Mikael Schneider er forfatter af artiklen "Derfor smager julen sødt", som du finder i den uddybende tekst.

Læs mere

Madkundskab Fælles Mål

Madkundskab Fælles Mål Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

At smage med næse og øjne

At smage med næse og øjne Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Inspiration: ener inspireret af duftmemory-spil udviklet af Per Møller. Skjult Vist 1 2 3 4 5 6 Forbered spillet. Dette kan gøres enten med eller uden elevernes hjælp - alt efter hvilken version af spillet,

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Reventlow Lille Skole

Reventlow Lille Skole 1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Årsplaner for valgfaget madkundskab 2018-2019 7.- 8.- 9.- og 10.- klasse Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 8 klasse. Eleverne kan

Læs mere

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Til middag hos... Aktivitets-overview

Til middag hos... Aktivitets-overview Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:

Læs mere

Man smager med alle sanser

Man smager med alle sanser Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har

Læs mere

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål. Årsplan for 6. klasse i madkundskab 2017/ 2018 August - december 2017 Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra 4.-7. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål. Det fremgår inden for

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Vi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe!

Vi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe! Side: 1/19 Vi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe! Forfattere: Majbritt Pless, Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde

Læs mere

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,

Læs mere

Forældre- samarbejde

Forældre- samarbejde Forældresamarbejde Dialog Hvordan skaber vi en god dialog med forældrene omkring maden? Der er ofte stærke følelser og holdninger knyttet til børnenes mad. Det kan gøre det svært at håndtere uoverensstemmelser,

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

Beskrivelser: Smagsbeskrivelser

Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne

Læs mere

På besøg i et supermarked

På besøg i et supermarked Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Aktivitet: Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin Side: 1/49 Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Forfattere: Cathrine Terkelsen Info: Per Møller

Læs mere

Eleven kan sammenligne den danske og den jordanske madkultur.

Eleven kan sammenligne den danske og den jordanske madkultur. Månestenen Opgaveark Madkundskab 1.-5. klasse Omfang: Varierer Mad fra Jordan Det jordanske køkken er et mødested for mellemøstlige kulturer og mange af de traditionelle retter bliver mere og mere populære

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Erkend de 5 grundsmage

Erkend de 5 grundsmage Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen

Læs mere

Forløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.

Forløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8. Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Leg og bevægelse på Bistrupskolen, Birkerød skole, i Bistrup Hegn og i Rude skov. Herunder vil være aktiviteter som;

Leg og bevægelse på Bistrupskolen, Birkerød skole, i Bistrup Hegn og i Rude skov. Herunder vil være aktiviteter som; På dette valgfagshold får du mulighed for at få nogle oplevelser, som er ud over det sædvanlige. Vores undervisning har fokus på bevægelse, træning og sund kost - med udgangspunkt i naturen. Det vil sige,

Læs mere

Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?

Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forløb: Aktivitet: Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Fag: Dansk, Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/12 Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forfattere: Thomas Brahe

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Opskrifter Nemme Retter

Opskrifter Nemme Retter Opskrifter Nemme Retter 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Opskrifter Nemme Retter Vi er en lille familie, der løbende samler, videreudvikler og viser vores yndlingsopskrifter med store billeder. Far har lavet al maden

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Miniguide: Undgå mavepine i julen Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017 Årsplan 5-6. klasse 2016/2017 Der undervises i Madkundskab og håndværk & design i et halvt år hver. 5-6. klassetrin i to lektioner ugentligt. Eleverne er delt i 4 grupper. I faget Madkundskab vil der i

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK Der findes et sted, der smager af noget Når børn, forældre og personale i landsbyens børnehave slagter hanekyllinger for efterfølgende

Læs mere

Markedsanalyse. 5. december 2017

Markedsanalyse. 5. december 2017 Markedsanalyse 5. december 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Julemiddagen 2017 Julen står for døren og derfor har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU SMAGSDIDAKTIK TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU 09-05-2017 DPU/AU Karen Wistoft 2 Foredragets indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II. III. IV.

Læs mere

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar af Smagens Dag ved Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en ret eller i et måltid, som der er tradition

Læs mere

Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle

Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver

Læs mere

TEMA: DANSK OG ETIOPISK MADKULTUR

TEMA: DANSK OG ETIOPISK MADKULTUR TIL LÆRERNE TEMA: DANSK OG ETIOPISK MADKULTUR UNDERVISNINGSFORLØB FOR 6. KLASSE I formålsparagraffen i folkeskoleloven står der Afrika. Men på trods af den økonomiske fremgang, er landet stadig blandt

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft.

Hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft. Hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft. Det gælder for både i køkkenet, i restauranten, i service og Housekeeping. Derfor udbyder Hotelog Restaurantskoen et kursusforløb på 34 dage rettet

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Blindsmagning - beskriv hvad du smager

Blindsmagning - beskriv hvad du smager Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo

Læs mere

Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege

Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:

Læs mere

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Dansk madkultur Hygiejne og sundhed Periode Mål 33-44 Uge 37: lejrskole Eleverne skal: Tilberede enkle retter. Lære at

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Udskoling

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Udskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Udskoling Introduktion til materialet Materialet er udformet som et diskussions- og opgaveark,

Læs mere

SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING

SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING Måltidspartnerskabet 6. december 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Baggrund - forskning Smag for

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Nye mål og Madkundskab

Nye mål og Madkundskab Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af

Læs mere

TaŸa på da k. Kamma Krølstrup. forlaget vandkunsten

TaŸa på da k. Kamma Krølstrup. forlaget vandkunsten TaŸa på da k Kamma Krølstrup 2 3 forlaget vandkunsten V Forord Alle har efterhånden stiftet bekendtskab med sushi fra Japan, tapas fra Spanien, mezze fra Tyrkiet og antipasto fra Italien. De små retter

Læs mere

Praktik og innovation Aktivitet Det oversøiske bageri. Hvad skal der ske i denne og de næste 4 uger i temaet?

Praktik og innovation Aktivitet Det oversøiske bageri. Hvad skal der ske i denne og de næste 4 uger i temaet? Tema 4: Det innovative fødevarerum Udarbejdet af: Udarbejdet dato: 1. uge Fokus på! Uge nr: 1 Dag 1 Antal lek: 4 André Laursen 2015 Tema 4 uger (20 dage) Praktik og innovation Aktivitet Det oversøiske

Læs mere

Skriv anmeldelse af et spisested

Skriv anmeldelse af et spisested Side: 1/12 Skriv anmeldelse af et spisested Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Illustrationen er tegnet af Leonardo Sagastuy Solis Faglige temaer: Anmeldelser, Sæt ord på smagen,

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune APPETIT PÅ LIVET Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune 2019-2021 1 Forord Morsø Kommune ønsker med mad- og måltidspolitikken at bidrage til øget livskvalitet og trivsel

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i november

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i november Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i november af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Smag på skikke og traditioner Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en ret eller i et

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov

Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov I Dagplejen Favrskov har vi udarbejdet en Mad- og måltidspolitik, der tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens fem gode råd: 1. Måltidet har plads til leg og

Læs mere

Kostpolitik. for. Solgården

Kostpolitik. for. Solgården Kostpolitik for Solgården INDHOLD: 1. Formål med kostpolitikken 2. De 10 kostråd 3. Måltidsammensætning 4. Råvare 5. Indkøb 6. Spisemiljø 7. Køkkenets åbningstider 8. Køkkenet service 9. Elever i køkkenet

Læs mere

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere