Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den moderne jul - En nyfortolkning af julen"

Transkript

1 1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret eller et af julens krydderier eller smage, som skal bruges i udviklingen af juleretten. Valget skrives individuelt ned på arbejdsarket efterfulgt af en begrundelse for valget. 3 Herefter skrives i få minutter idéer og forslag til, hvordan krydderiet/smagen kan indgå i en ny juleret, eller hvordan den traditionelle ret kan udvikles. 4 Inddel eleverne i grupper på 3-4 elever. 5 Papiret sendes videre til sidemakkeren i gruppen, som videreudvikler på idéen ved at tilføje yderligere idéer og tanker. 6 Papirerne sendes videre igen. Det skal lige netop ikke ende helt tilbage hos den elev, som startede på idéen, da den sidste elev, som tilføjer idéer, skal præsentere papiret for gruppen. 7 Præsentér idéerne i gruppen ét papir ad gangen. Diskuter og overvej undervejs om idéen passer til den opgave, som er stillet, samt hvorvidt idéen er realistisk i forhold til både tid og økonomi. Skriv 5 stikord på jeres fælles arbejdsark, som indfanger idéen. (fortsættes)

2 8 Bed eleverne om at udvælge den idé (eller de idéer), som de vil gå videre med. 9 Bed eleverne om at udforme skitser til en opskrift og skrive indkøbsliste. 10 Eksperimentér i køkkenerne og udvikl de nye juleretter. 11 Præsentér jeres retter for klassen. 12 Smag på retterne og beskriv smagsoplevelserne med brug af alle jeres sanser. 13 Udfordr eleverne ved at læse den uddybende tekst højt, og få dem til at reflektere og efterfølgende diskutere i par, om det overhovedet er muligt at ændre på julens traditionelle retter og skabe en moderne jul.

3 1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. Hvordan synes I, at maden skal smage til jul? Hvad synes I, at der bør kendetegne en ret, for at man kan kalde den en juleret? Hvad er en rigtig juleret for jer? I skal nu opfinde jeres egen juleret, som I kunne forestille jer, at man kunne spise til jul og som måske kan blive en del af en moderne jul. I kan tage udgangspunkt i et af julens krydderier eller smage, som I godt kan lide. Eller I kan tage udgangspunkt i en allerede kendt traditionel juleret, som I vil gøre mere moderne. Det er helt op til jer, for det er jer, som skal eksperimentere og udvikle. I skal bruge jeres viden om julens krydderier, smage og traditionelle retter, og så skal I samtidig bruge alt den viden, som I har om madlavning fra vores tidligere forløb, for at retten kan blive yderst velsmagende. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret eller et af julens krydderier eller smage, som skal bruges i udviklingen af juleretten. Valget skrives individuelt ned på arbejdsarket efterfulgt af en begrundelse for valget. I skal nu overveje hvilke krydderier og juleretter, som I har mødt i dette forløb, og udvælge enten ét krydderi, som I vil udvikle en ret ud fra, eller én juleret, som I vil gøre mere moderne. Skriv jeres valg ned og begrund efterfølgende kort jeres valg. 3 Herefter skrives i få minutter idéer og forslag til, hvordan krydderiet/smagen kan indgå i en ny juleret, eller hvordan den traditionelle ret kan udvikles. (fortsættes)

4 3 (fortsat) I skal nu skrive alle de tanker og idéer ned, som I kommer på. I må også holde jer til én bestemt idé, hvis I allerede har en i tankerne, og beskrive denne idé kort. Der er ikke noget, som er forkert på dette stadie, I skal blot slippe kreativiteten og fantasien løs 4 Inddel eleverne i grupper på 3-4 elever. 5 Papiret sendes videre til sidemakkeren i gruppen, som videreudvikler på idéen ved at tilføje yderligere idéer og tanker. 6 Papirerne sendes videre igen. Det skal lige netop ikke ende helt tilbage hos den elev, som startede på idéen, da den sidste elev, som tilføjer idéer, skal præsentere papiret for gruppen. 7 Præsentér idéerne i gruppen et papir af gangen. Diskuter og overvej undervejs om idéen passer til den opgave, som er stillet, samt hvorvidt idéen er realistisk i forhold til både tid og økonomi. Skriv 5 stikord på jeres fælles arbejdsark, som indfanger idéen. 8 Bed eleverne om at udvælge den idé (eller de idéer), som de vil gå videre med. 9 Bed eleverne om at udforme skitser til en opskrift og skrive indkøbsliste. (fortsættes)

5 10 Eksperimentér i køkkenerne og udvikl de nye juleretter. Nu skal I gå i gang med at føre jeres idéer ud i livet ved at eksperimentere med de fødevarer, som I har bestilt. Det er vigtigt, at I ikke blot følger jeres opskrifter og er ureflekterede. Jeres opskrifter er kun en skitse til, hvordan I forestiller jer, at jeres ret kan tilberedes, så det er vigtigt, at I hele tiden diskuterer, hvad I kan gøre, og hvorfor I vælger at gøre, som I gør. Diksutter hele tiden smagsoplevelserne, som I ønsker at rette skal give og smag til. Husk at notere de tilsatte mængder undervejs. 11 Præsentér jeres retter for klassen. Hvad hedder retten? Hvilket måltid skal retten indgå i? Hvordan har I tænkt julens smage med i jeres ret? Hvorfor er retten, efter jeres vurdering, særlig julet? 12 Smag på retterne og beskriv smagsoplevelserne med brug af alle jeres sanser. 13 Udfordr eleverne ved at læse den uddybende tekst højt, og få dem til at reflektere og efterfølgende diskutere i par, om det overhovedet er muligt at ændre på julens traditionelle retter og skabe en moderne jul. Hvilken betydning har maden for julen? Kan vi servere blomkålsalamande i stedet for risalamande juleaften? Hvorfor/hvorfor ikke? (fortsættes)

6 13 (fortsat) Skal vi løsrive os fra madtraditionerne til jul? Hvorfor/hvorfor ikke? Vil man kunne ændre ved julens madtraditioner, hvis man medtænker julens smage og julens værdier i retterne? Hvorfor/hvorfor ikke? Spiser vi noget andet til jul om 50, 100, og 200 år? Julemad er måske ikke altid det sundeste, da vi spiser mere fedtholdigt og kalorieholdigt, end vi gør til hverdag hvordan skal vi forholde os til det, synes I? Kan jeres retter blive en del af en dansk madkultur? Hvorfor/hvorfor ikke? Kan jeres retter spises i andre anledninger end jul?

7 NB! Denne aktivitet vil være delt over to undervisningsgange, idet eleverne skal udtænke en ret, som de først kan udvikle og tilberede gangen efter. Print arbejdsark Indkøb: Eleverne skriver indkøbslister

8 I denne aktivitet skal eleverne arbejde kreativt med madlavning og handle på de idéer, som opstår i køkkenet. De skal eksperimentere med råvarer, tilberedningsmetoder, krydderier og julens smage, og udvikle en ny variation af en allerede kendt juleret eller skabe et helt ny og innovativ juleret. På baggrund af det eksperimenterende arbejde, og elevernes tillærte viden og færdigheder, skal de diskutere, hvor traditionsbundne vi mennesker egentlig er i forbindelse med julens måltider og andre måltider generelt. Herigennem skal de opnå forståelse for, hvordan smag, kultur og værdier er med til at påvirke mad- og måltidskultur. Fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål: Smag og tilsmagning: Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Måltidets komposition: Eleven kan opbygge måltider til særlige anledninger Eleven har viden om måltidsanledninger Måltidskultur: Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer

9 Julen er traditionernes tid. Ingen anden højtid er vidst mere præget af helt bestemte måder, at gøre tingene på, og det gælder bestemt også i forhold til mad og måltider. Julens smage og julens dufte kan få mange mennesker i julestemning (en nærmere definition heraf vil vi afholde os fra at begive os ind på her) og give følelsen af tryghed i familiens eller vennernes samvær. Nogle af julens madtraditioner går helt tilbage til 1800-tallet, og andre er først dukket op langt senere i 1900-tallet. Da Danmark førhen var et landbrugsland, skulle der arbejdes meget hårdt for den daglige føde. Derfor forberedte man sig længe til den store julefest bl.a. ved at bage brød og kager, og man så frem til at fråse lidt ekstra med den lækreste mad, når julen endelig kom. Mange af retterne har vi holdt fast i, og spiser dem stadig i dag i måske lidt overdrevne mængder Men mon det altid vil forholde sig sådan - også i fremtidens jul? Kan vi forestille os nye juleretter og julesmage, som vil kalde på andre traditioner og være knyttet til andre typer af oplevelser og stemninger?

10 Idégenerering Mit navn: Den valgte ret/krydderi Min begrundelse for valget Mit idé Første videreskrivning på idéen Anden videreskrivning på idéen Tredje videreskrivning på idéen Fjerde videreskrivning på idéen 5 stikord i fællesskab

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

Den søde juletid er bagetid

Den søde juletid er bagetid Menu 1 2 3 4 5 Stil alle råvarer frem på et bord. Se hvilke under forberedelse. Væk elevernes forforståelse, og tal om den søde smag. Se inspiration i den uddybende tekst. Lad eleverne komme op og dufte

Læs mere

Mad- og måltidstraditioner til jul

Mad- og måltidstraditioner til jul Skjult Vist 1 Tal kort i plenum om, hvordan julen er blevet en del af den danske madkultur. Tag udgangspunkt i den uddybende tekst.. 2 Brainstorm i plenum over hvilke retter, som I forbinder med julen

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Inspiration: ener inspireret af duftmemory-spil udviklet af Per Møller. Skjult Vist 1 2 3 4 5 6 Forbered spillet. Dette kan gøres enten med eller uden elevernes hjælp - alt efter hvilken version af spillet,

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Dansk madkultur Hygiejne og sundhed Periode Mål 33-44 Uge 37: lejrskole Eleverne skal: Tilberede enkle retter. Lære at

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Folder: Bakkelandet har en mening om mad Folder: Bakkelandet har en mening om mad Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk,

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Nye mål og Madkundskab

Nye mål og Madkundskab Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,

Læs mere

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1 Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1 Opgave 7: Frokost i skolen Tænker du nogen sinde på, hvad eller hvem der bestemmer, hvad du spiser? Det er der ikke ret mange,

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE

PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE FARVEOPGAVER OG EKSPERIMENTER PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan blandes af andre farver. Grøn, violet og orange kaldes

Læs mere

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

TaŸa på da k. Kamma Krølstrup. forlaget vandkunsten

TaŸa på da k. Kamma Krølstrup. forlaget vandkunsten TaŸa på da k Kamma Krølstrup 2 3 forlaget vandkunsten V Forord Alle har efterhånden stiftet bekendtskab med sushi fra Japan, tapas fra Spanien, mezze fra Tyrkiet og antipasto fra Italien. De små retter

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af

Læs mere

Bilag 1 Interviewguide 1

Bilag 1 Interviewguide 1 Bilag 1 Interviewguide 1 Intro Vi kommer fra RUC og er ved at lave et kommunikationsprojekt om madfællesskaber for børnefamilier på Nørrebro. Vores fokus er, hvordan man kan styrke eksisterende netværk

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

www.unisans.dk MADhouse MADhou Tlf 70 24 16 20 - kvalitet, leg og smagsoplevelser Julefrokost

www.unisans.dk MADhouse MADhou Tlf 70 24 16 20 - kvalitet, leg og smagsoplevelser Julefrokost MADhou Tlf 70 24 16 20 - kvalitet, leg og smagsoplevelser Julefrokost www.unisans.dk MADhouse se MADhouse Tænker din virksomhed innovativt? - så pust liv i årets julefrokost Opgrader årets sidste personalefest

Læs mere

Kostpolitik for Duponts Gård

Kostpolitik for Duponts Gård Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens

Læs mere

Kostpolitik. for. Solgården

Kostpolitik. for. Solgården Kostpolitik for Solgården INDHOLD: 1. Formål med kostpolitikken 2. De 10 kostråd 3. Måltidsammensætning 4. Råvare 5. Indkøb 6. Spisemiljø 7. Køkkenets åbningstider 8. Køkkenet service 9. Elever i køkkenet

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken Vælg Madjyden og smag Madjydens lækre menuer. Oplev Madjydens chauffører, de er i særklasse de leverer med et smil, og er altid hjælp somme, når de

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Interviewguide til Rasmus og Trine

Interviewguide til Rasmus og Trine Interviewguide til Rasmus og Trine Jeg vil interviewe Rasmus og Trine fra Børnenes Madhus, da jeg er interesseret i at opnå viden om deres holdning, oplevelse af og erfaring med forløbende i Børnenes Madhus

Læs mere

Appetit på et sundt frokostmåltid

Appetit på et sundt frokostmåltid Appetit på et sundt frokostmåltid Kære Forælder Vi vil gerne vække din appetit på et sundt frokostmåltid i dit barns dagtilbud. Vi ved, at du hver dag lægger gode tanker og kærlighed med i madkassen, når

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Madkamp - DM i madkundskab

Madkamp - DM i madkundskab 1 2 Læremidlet er udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Kirsten Jensen fra University College Lillebælt - Forskning og Innovation, Mad, krop og læring i samarbejde med Madkulturen. Projektet støttes

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen 100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere

Frokostordning i dagtilbud.

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Afrapportering af statusmøder afholdt med køkkenpersonale og daglige ledere fra dagtilbud med frokostordning. Der er gennemført 2 dialogmøder med henholdsvis køkkenpersonalet

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Udskoling

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Udskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Udskoling Introduktion til materialet Materialet er udformet som et diskussions- og opgaveark,

Læs mere