S AXO OG C ARDANUS YDERST MOD NORDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S AXO OG C ARDANUS YDERST MOD NORDEN"

Transkript

1 S AXO OG C ARDANUS YDERST MOD NORDEN Af Sigurður Pétursson Saxo and Cardanus in the far North: Due to the influence of a rich landowner named Magnús Jónsson ( ) a lively literary activity flourished in the last decades of the 17th century on the small island of Vigur located in Ísafjarðardjúp, the largest fiord in the inclement northwestern part of Iceland. Magnús Jónsson never finished the regular Latin school curriculum nor held any public offices, but he utilized his advantageous economical situation to pursue his diverse literary interests, which were mainly focused on various aspects of Icelandic literature. In a manuscript partly written by Magnús Jónsson himself, the author ponders, among other things, whether the stylistic device of hyperbole should be permitted in historical writing. In support of the affirmative answer, Magnús quotes the humanist writer Hieronymus Cardanus ( ) who claims that the renowned Danish historian Saxo Grammaticus reaped much praise for the exaggerations in his Gesta Danorum. Thus, in a location quite remote from the learned world of Europe, Magnús Jónsson introduces as authorities both a Humanist writer and a medieval Latin author into a short treatise composed in Icelandic and devoted to a literary topic likely to foster diverging opinions. I den Arnamagnæanske samling findes der et håndskrift, AM 148 8vo, hvis indhold har givet anledning til at det populært kaldes Kvæðabók úr Vigur, d.v.s. en digtsamling fra øen Vigur, der ligger i den fjord på Islands nordvestkyst som kaldes Ísafjarðardjúp. 1 Af håndskriftets titelside fremgår det at bogen er skrevet af stormanden Magnús Jónsson digri (den digre) på Vigur. En almindelig læser undrer sig vel over at man på en lille ø i det barske Nordvestisland har siddet og nedskrevet digte og i det hele taget beskæftiget sig med litteratur af forskellig art. Er man derimod kendt med de historiske forhold, må det betragtes som ganske naturligt at der netop dér er affattet et skrift som AM 148 8vo. Magnús Jónsson ( ) nedstammede fra en meget velhavende slægt i Island, der i generationer havde haft en ledende stilling indenfor mange sektorer af landets styrelse. Denne position var blevet yderligere styrket ved indgåelsen af ægteskaber med medlemmer af de 1 Faksimileudgave i Helgason (ed.) 1955.

2 dominerende gejstlige slægter, hvilket resulterede i at Magnús Jónsson og hans nærmeste familie befandt sig så at sige midt i et tæt knyttet net af mægtige forbindelser af forskellig art. Endvidere kendetegnedes disse familier af en dyb og omfattende interesse for lærdom og litterære sysler, som muliggjorde at enkelte medlemmer af slægten kunne hellige sig deres åndelige interesser selvom de ikke beklædte nogen offentlige embeder. Magnús Jónsson er et udmærket eksempel på denne levevis og indstilling. Hans oldefar og navnefælle Magnús Jónsson (ca ) prúði (den ærværdige) var ikke alene en af Islands førende stormænd i 1500-tallet, men udviste også udpræget humanistiske interesser. Magnús den digres farmoder, Kristín Guðbrandsdóttir ( ) var datter af biskop Guðbrandur Þorláksson ( ) på Hólar, en af Islands mest markante personligheder i mere end et halvt århundrede, medens hans moder, Hólmfríður Sigurðardóttir ( ), var en sønnedatter af biskop Oddur Einarsson ( ) på Skálholt, en af sin tids lærdeste mænd i Island. Magnús Jónssons familiære og kulturelle baggrund dannede således de bedst mulige forudsætninger for et liv præget af økonomisk tryghed og studier som udfoldede sig i forskellige aktiviteter. 2 Blandt de mange skrifter som Magnús Jónsson selv affattede eller lod nedskrive er det nysnævnte AM 148 8vo, som er skrevet i anden halvdel af 1600-tallet, størstedelen formentlig i årene Skriftet har oprindelig været 347 sider, hvoraf 332 stadigvæk er bevarede foruden 11 løse sedler. Det indeholder primært digte og stof der vedrører digtekunsten i vid forstand, samt nogle mindre afhandlinger af historisk art. Foruden Magnús selv er der adskillige skrivere der har bidraget til det kompilationsarbejde som håndskriftet må anses for at være. På side 30v finder vi titlen Nú kemur um skáldskapinn að tala (Nu skal der tales om digtekunsten), som indleder en kortfattet afhandling om digtekunsten i al almindelighed. Den strækker sig til side 34r, hvor den efterfølges af en lignende afhandling Um sama efni (Om samme stof), som fortsætter til side 38v. Man mener at det er Magnús der selv har forfattet disse stykker, og af håndskriften at dømme er det ham der har nedskrevet dem. Det er det første af disse to små litterære arbejder som vores opmærksomhed rettes mod. 3 Afhandlingens hovedemne er brugen af hyperbler, som forfatteren kalder ýkjur paa islandsk, hvilket betydningsmæssigt svarer til overdrivelser på dansk. Efter først at have befattet sig ganske kortfattet med tropens forekomst indenfor poesien, dens karakter og de menneskelige og personlige grunde der til tider har forårsaget at digtere foretrak at dølge sandheden med 2 3 Springborg 1977, passim. Helgason (ed.) 1955 A, 30v-34r; B, 34. SIDE 2 AF 7

3 alskens forsiringer og fortielser, går forfatteren over til at forsvare brugen af dette stilistiske fænomen indenfor historieskrivningen. På side 31v-32r står der skrevet: Að nú soddan sagnanna ýkjur leyfast stundum (en þó mjög sparlega, forsjállega og kænlega) í sögurnar inn að færa, sérdeilis það sem stoðar til heiðarlegs framferðis og lesarann gjörir hygginn og vitran, sem og einnig hygginna manna geðsmuni hýra og hressa, glaða og listuga gjöra, því vantar þá ekki sem með stuðningi eftirdæma og myndugleika mikils háttar sagnameistara það almennilega halda og keppa að slík áðurnefnd stýlingaraðferð megi fram fara á meðal hverra er Hieronymus Cardanus, hvers orð svo hljóða í 80. Cap. 15. bókar De rerum varietate. Ekki er það lastlegt fyrir sagnameistarann þó hann prýði söguna með skreytni og ýkjum þar hún er í sér annars tómleg og langsamleg, þó að Titus Livius hafi þar við spornast, en Saxo Grammaticus þar af lofast. (Hvad det angaar at det til tider er tilladt (men dog i meget begrænset omfang og med fornuft og kløgt) at indføre den slags historiske overdrivelser i beretningerne, især dem der tjener til en hæderlig opførsel og gør læseren forstandig og klog, og som også gør fornuftige menneskers sind lunt og raskt, glad og lystigt, skorter det ikke på dem som ved hjælp af betydningsfulde historieskriveres forbilleder og autoritet lægger denne mening for dagen og bestræber sig for at denne førnævnte stilistiske metode kommer til udfoldelse. Blandt disse er Hieronymus Cardanus, hvis ord lyder således i De rerum varietate, 15. bog, 80. kapitel: det lægges ikke en historieskriver til last hvis han udsmykker sin historie med pynt og overdrivelser, hvor den ellers virker tom i sig selv og langsommelig, selv om Titus Livius satte sig derimod, mens Saxo Grammaticus roses for det). 4 Ser man efter i De rerum varietate viser det sig med det samme at henvisningen til den italienske humanist Hieronymus Cardanus ( ) er en ret nøjagtig gengivelse af den latinske tekst med et par undtagelser. Cardanus siger: Neque vitiosum historico, sed ubi historia (ut dixi) per se sterilis sit, licet iocis ac fabulis eam exornare. Quamobrem & jure ab his Titus Livius abstinuit, & Herodotus justè damnatur, & Saxo Grammaticus laudatur. 5 (Og dette anses ikke for en fejl hos en historieskriver, men hvor historien (som jeg allerede har sagt) er gold i sig selv, er det tilladt at udsmykke den med lystige indslag og fortællinger. Derfor afholdt Titus Livius sig med 4 Margrét Eggertsdóttir og Guðvarður Már Gunnlaugsson takker jeg for hjælp og gode råd ved gengivelsen af Magnús Jónssons tekst. 5 Jeg er Peter Zeeberg tak skyldig for at have skaffet mig et nøjagtigt citat fra to udgivelser af De rerum varietate (Basel 1557, s. 993; Basel 1581, s. 974). SIDE 3 AF 7

4 rette fra dette, Herodot fordømmes med god grund medens Saxo Grammaticus roses derfor). Selvom meningen stort set er den samme, er det tydeligt at den islandske forfatter har fundet det svært at oversætte enkelte begreber. Sterilis oversætter han således med to ord, tómlegur (som virker tom) og langsamlegur (langsommelig), hvilket på en gang viser os hvordan han opfattede sterilis i overført betydning, og hans vanskelighed ved at finde et dækkende udtryk paa islandsk. Iocis oversætter han med substantivet skreytni på islandsk, der gerne bruges om det fænomen naar én tyr til løgne for at pynte på en historie. Derved synes han at give betydningen af iocus en ret personlig drejning. At oversætte fabulis med ýkjur (overdrivelser) lader sig derimod bedre forsvare ifølge normal islandsk sprogbrug. Endelig undlader han helt og holdent at nævne Herodot, uvist af hvilken grund, men muligvis fordi han selv har haft et begrænset kendskab til den græske forfatter, eller måske fordi han ikke har betragtet det som formålstjenligt i et skrift beregnet for en islandsk læserkreds ikke mindst fordi bemærkningen om Herodot snarere ville underminere hans hensigt med selve afhandlingen end det modsatte. Disse unøjagtigheder såvel som selve henvisningen til Cardanus og derved også til Livius og Saxo stiller uvægerligt visse spørgsmål angående Magnús Jónssons viden om bemeldte forfattere og i det hele taget hans kundskaber i latin. Så vidt man ved, blev Magnús Jónsson ikke student. Han var dog antagelig elev et stykke tid i latinskolen på Skálholt på Sydisland, af hvilken grund han må antages at have haft et vist kendskab til latin. Hvor omfattende hans færdighed i dette sprog var, er ikke til at fastslå, blandt andet fordi hans litterære interesser primært lå indenfor den norrøne og islandske litteratur. Følgelig henstår det i det uvisse om hans ideer om latinsk litteratur beroede på et førstehåndskendskab eller skyldtes andres behandling af emnet. At han har kendt navne som Saxo og Cardanus, kan ikke betragtes som noget specielt for en mand af hans stand der berskæftigede sig med litteratur. Saxo havde været kendt i Island længe før Magnús Jónsson skrev sin afhandling. Hans oldefader, biskop Guðbrandur, skriver således i et brev til biskop Poul Madsen ( ) i 1576 at han har modtaget Saxo, og at han takker ham derfor. 6 I skriftet Qualiscunque Descriptio Islandiae, som menes affattet ca. 1588, nævnes Saxo tre gange og Arngrímur Jónsson ( ), Islands store humanist, henviser i sine skrifter adskillige gange til Saxo Grammaticus hvilket biskopperne Þorlákur Skúlason ( ), Gísli Oddson ( ) og Brynjólfur Sveinsson ( ) også gør. 7 Denne interes- 6 7 Þorláksson , Burg 1928, 9, 26, 34, 85. Jónsson , passim. Þorlákur Skúlason: Benediktsson 1943, 3. Oddsson 1917, 77. Brynjólfur Sveinsson: Benediktsson 1943, 23, 24, 28, 34. SIDE 4 AF 7

5 se for Saxo skyldes vel først og fremmest den blomstrende aktivitet inden for historiske studier der udfoldede sig blandt islandske lærde som en del af den diskussion om de nordiske folks oprindelse der fandt sted indenfor Norden i denne periode. I Arngrímur Jónssons skrifter henvises der også til Cardanus, men i alle tilfælde til hans værk De subtilitate. I det litterære miljø som Magnús Jónsson synes at have skabt på øen Vigur, har Arngrímur Jónssons værker naturligvis været kendte. Magnús kendskab til Saxo og Cardanus har dog ikke udelukkende skyldtes disse værker som ovenanførte citat fra Cardanus De rerum varietate tydeligt viser. Han må have haft et nærmere og mere indgående kendskab, om det så har været direkte eller beroet på sekundære kilder. Muligheden for at De varietate fandtes paa Vigur, foreligger, og den er måske slet ikke så fjern som man kunne fristes til at tro, idet der tit var direkte forbindelser mellem Vestfjordene på Island og udlandet. Beviser findes der imidlertid ikke. Derimod ved man med sikkerhed at både De subtilitate og De rerum varietate fandtes på Island i Magnús Jónssons tid. I året 1674 lod nemlig biskop Brynjólfur Sveinsson på Skálholt en liste udfærdige over en del af sine bøger på hvilken begge værker findes. 8 På grundlag af denne reelle oplysning har fantasien ret frit spil. Magnús Jónsson kan have lånt De rerum varietate af sin slægtning og faders gode ven, biskop Brynjólfur, og selv læst den, ladet kapitler afskrive eller excerpere, eller måske også stiftet bekendtskab med den i den tid han opholdt sig på Skálholt i sine unge år. Hvorom alting er, kan man af disse omstændigheder slutte at der i denne periode fandtes en livlig litterær aktivitet i Island med stærke forbindelser til den internationalt dannede omverden. Som før antydet, vidner de ovenanførte eksempler på henvisninger til Saxo om den vigtige rolle han spillede i nordisk historieskrivning og i de lærdes bevidsthed. I det tekststykke af Cardanus som Magnús Jónsson citerer, henvises der til Saxo i et helt andet øjemed. Der benyttes han som en autoritet for at retfærdiggøre at man ikke alene indenfor poesiens rammer kan tillade sig brugen af hyperbler og underholdende indslag, men også på historieskrivningens område, såfremt det er gjort i en positiv og belærende hensigt. Om Magnús Jónsson har været den første til at inddrage Saxo i de lærde Islændinges verden på denne måde, er usikkert, men det er næppe en tilfældighed at han ved sin brug af Cardanus humanistiske værk vælger Nordens store og kendte historieskriver som auctoritas for at tilføre sine ord større vægt blandt islandske læsere. Set i en større sammenhæng er Magnús Jónssons emnevalg særdeles interessant. I det syttende århundrede tog lærde studier på Island mest sigte på 8 Helgason 1948, 116. SIDE 5 AF 7

6 historiske værker med islandsk indhold og deres kildeværdi, hvilket blandt andet fremgår meget tydeligt af de humanistiskprægede værker der blev skrevet på latin i det tidsrum. Henimod slutningen af århundredet spores der imidlertid en udvikling af denne aktivitet, som nu i højere grad end før kom til at omfatte både poesi og litteraturhistorie. Dette gav sig blandt andet udslag i lovmanden Páll Vídalíns ( ) værk på latin om islandske digtere og forfattere, Recensus poetarum et scriptorum Islandorum, det første af fire værker af litteraturhistorisk art der blev skrevet om islandsk litteratur i de efterfølgende hundrede år. 9 At Páll Vídalín var Magnús Jónssons svigersøn kan være en tilfældighed, men det kan vel også forstås som et tegn på betydningen af det litterære miljø som Magnús Jónsson og flere lærde i så høj grad havde bidraget til at skabe i det nordvestlige Island. Magnús Jónssons afhandling og hans henvisning til Cardanus er et eksempel på hvordan latinsk humanistisk litteratur i fællesskab med et nordisk middelalderværk på latin gjorde sig gældende i en lærd islandsk 1600-tals diskussion om stilistiske begreber. Litteraturliste Benediktsson, Jakob (ed.) 1943, Two Treatises on Iceland from the Seventeenth Century. Bibliotheca Arnamagnæana, vol. 3, København. Database of Nordic Neo-Latin Literature, Einarsson, Hálfdan 1777, Sciagraphia Historiae Literariae Islandicae Autorum et Scriptorum tum Editorum tum Ineditorum Indicem Exhibens, Havniae. Helgason, Jón 1948, Bókasafn Brynjólfs biskups, Árbók Landsbókasafns Íslands , Reykjavík, Jónsson, Arngrímur , Arngrimi Jonae Opera Latine Conscripta, 1-4, Edited by Jakob Benediktsson, København (Bibliotheca Arnamagnæana, vols. 9-12). Helgason, Jón (ed.), Kvæðabók úr Vigur AM 148, 8vo. A Ljósprentaður texti [faksimile], B Inngangur eftir Jón Helgason [indledning], Kaupmannahöfn. Oddsson, Gísli 1917, Annalium in Islandia Farrago; De Mirabilibus Islandiae, Edited by Halldór Hermannsson, Ithaca, New York (Islandica, vol. 10). 9 Vídalín Jón Þorkelsson Thorkillius ( ), Specimen Islandiæ Non- Barbaræ. GKS to. Stofnun Árna Magnússonar á Íslandi. Jón Ólafsson ( ), Apparatus ad Historiam Literariam Is-landicam. Add. 3 fol. Stofnun Árna Magnússonar á Íslandi. Hálfdan Einarsson ( ): Einarsson SIDE 6 AF 7

7 Burg, Fritz (ed.) 1928, Qualiscunque Descriptio Islandiae, Hamburg (Veröffentlichungen aus der Hamburger Staats- und Universitäts- Bibliothek, vol 1). Springborg, Peter 1969, Gammelt og nyt fra Snæfjallaströnd, Afmælisrit Jóns Helgasonar, Reykjavík, Springborg, Peter 1977, Antiqvæ Historiæ Lepores Om renæssancen i den islandske håndskriftproduktion i 1600-tallet, Gardar VIII. Årsbok för Samfundet Sverige-Island i Lund Malmö, Reykjavík, Þorláksson, Guðbrandur , Bréfabók Guðbrands byskups Þorlákssonar, Reykjavík. Vídalín, Pàll 1985, Recensus poetarum et scriptorum hujus et superioris seculi. Reykjavík. SIDE 7 AF 7

Vandmærker på Island 1640-44.

Vandmærker på Island 1640-44. Vandmærker på Island 1640-44. Brynjolf Sveinssons Ramuskommentar Kbhvn. AM 814, 4'o. af Fritz S. Pedersen Brynjólfur Sveinsson (1605 Holt, NV-Island - 1675 Skálholt) blev 1623 dimitteret fra Skálholt skole

Læs mere

thi all vores lærdom er dog mesten halfverk og stumpeviis : en islandsk litteraturhistorie fra det 18. århundrede

thi all vores lærdom er dog mesten halfverk og stumpeviis : en islandsk litteraturhistorie fra det 18. århundrede thi all vores lærdom er dog mesten halfverk og stumpeviis : en islandsk litteraturhistorie fra det 18. århundrede Guðrún Ingólfsdóttir og Þórunn Sigurðardóttir I det 18. århundredes indledende årtier begynder

Læs mere

Nordatlanten 18. november 1006

Nordatlanten 18. november 1006 Nordatlanten 18. november 1006 Góðir gestir Havet er nært forbundet med Island s historie og med nationens selvopfattelse i vor egen tid. I Landnámabók, som fortæller om optakten til bosættelsen i Island

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Sådan er jeg. Spil og leg 14 Følelser

Sådan er jeg. Spil og leg 14 Følelser Spil og leg 14 Læsebog side 40 41 Opgavebog side 68 Tegund: Samtalsæfing Form: Hópleikur Markmið: Að þjálfa orðaforða sem snýr að tilfinningum, persónueinkennum og útliti. Undirbúningur: Prenta út opgaveblad

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af Simon Skovgaard Boeck Universitets-Jubilæets danske Samfund

Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af Simon Skovgaard Boeck Universitets-Jubilæets danske Samfund 2011 Danske Studier Udgivet af Merete K. Jørgensen og Henrik Blicher under medvirken af Simon Skovgaard Boeck Universitets-Jubilæets danske Samfund Danske Studier 2011, 106. bind, niende række 10. bind

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Humanisten Arngrímur Jónssons brug af Methodus ad facilem historiarum cognitionem (Paris 1566).

Humanisten Arngrímur Jónssons brug af Methodus ad facilem historiarum cognitionem (Paris 1566). JEAN BODIN PÅ ISLAND Humanisten Arngrímur Jónssons brug af Methodus ad facilem historiarum cognitionem (Paris 1566). Af Gottskálk Jensson, Islands universitet Præsten Arngrímur den lærde Jónsson (1568-1648)

Læs mere

Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006

Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006 Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006 Sagaerne og Islands kulturelle fortid er ikke noget let tema. Det er en kendsgerning, at sagaerne og faktisk

Læs mere

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Praktisk information: Du kan få svar på praktiske spørgsmål enten ved at besøge universitetets hjemmeside www.lu.se eller henvende dig til studenterekspeditionen.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Boganmeldelser. Einsteins univers

Boganmeldelser. Einsteins univers Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

kapitler af nordens litteratur i oldtid og middelalder

kapitler af nordens litteratur i oldtid og middelalder kapitler af nordens litteratur i oldtid og middelalder Preben Meulengracht Sørensen kapitler af nordens litteratur i oldtid og middelalder Redigeret af Judith Jesch og Jørgen Højgaard Jørgensen A A R H

Læs mere

Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Ordet særudgave 3/2012 Bogreceptionen i Malmø 27.11.2012 Helge Krarup Vi tog vores nye lokaler i brug med denne bogreception, hvor vores medlemmer

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson Forløbet er bygget op efter Thomas Illum Hansens: Ind i værket inde i værket ud af værket. Forslag til undervisningen: Opgaverne kan løses på forskellige devices. Her er specifikt medtaget ideer og forslag

Læs mere

Tjenestedelingen i menigheden

Tjenestedelingen i menigheden Tjenestedelingen i menigheden 1 Tim 2,11-12: 11 En kvinne skal ta imot læren i stillhet, hun skal underordne seg. 12 Jeg tillater ikke en kvinne å opptre som lærer eller å være mannens herre, hun skal

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Ordbogsmanuskripter og et historiskt ordbogsarbejde Guðrún Kvaran Kilde: Nordiska Studier i Lexikografi 11, 2012, s. 377-384 Rapport från Konferens om

Læs mere

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus Oversigt over foredraget: Hvor stammer projektet fra? Hvad er et ordklasseopmærket korpus? Hvordan

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 572-581

Rettelse nr. / Correction no. 572-581 30. oktober 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 43 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 572-581 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

thomas teilmann damm kærlighedens væsen richard Wagners hovedværker

thomas teilmann damm kærlighedens væsen richard Wagners hovedværker thomas teilmann damm kærlighedens væsen richard Wagners hovedværker Kærlighedens væsen Thomas Teilmann Damm Kærlighedens væsen Richard Wagners hovedværker Introduktion og fortolkning Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds.

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds. De Hvide Ulve Dette er De hvide Sletters bedste krigere og Kongens personlige garde. Denne ridderorden er kendetegnet ved riddernes uddannelse såvel i krop som i ånd, men også at de er legemliggørelsen

Læs mere

Litteraturhenvisninger og litteraturlister

Litteraturhenvisninger og litteraturlister Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Harvard-formatet Kilder Litteraturhenvisninger og litteraturlister hænger uhjælpeligt sammen med kilder. Derfor er det vigtigt med en klar definition af en

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara 09/06/13 Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara FRIHED: At borgerne frit kan deltage og bidrage med deres egne ønsker og ressourcer 5l projektets ak5viteter, når de har lyst og mulighed for det 1 VISIONER

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Vejledning til referencehåndteringssystemet Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Jeg håber, at du vil få glæde af denne vejledning til referencehåndteringssystemet Zotero. Hvis du får problemer undervejs

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Title: Children and Environmental Health. Date Date Date Date Hand-in at 10:00 AM.

Title: Children and Environmental Health. Date Date Date Date Hand-in at 10:00 AM. Studieordning 2009, kandidatuddannelsen VALGFAG/Elective courses Karakterer Karakterer Ordinær ordinær Sygesyge/reeksamen / eksamen eksamen / /reeksamen / reexamination grades reexamination * /Ordinary

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvordan vil I opsummere

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

(for English version, see below)

(for English version, see below) (for English version, see below) Lytte Læse Samtale Redegøre Skrive B1 Jeg kan forstå hovedindholdet når der er tale om dagligdags emner som fx arbejde, skole, fritid etc. og sproget er klart og præcist.

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE Aarhus Kommunes Biblioteker 2016 Vejledning til læsekredse er udarbejdet af Lone Bæk Neimann i samarbejde med Aarhus

Læs mere

SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step

SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step Af Gitte Winter Graugaard Nov. 2013, Sigil version 0.7.2 1 Her følger en intro skridt for skridt til at oprette en e- bog i SIGIL og publicere den på SAXO

Læs mere

Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på

Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på August 2012 Målet med udviklingstiltaget og beskrivelse af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for ansøgningen:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog Sammenfatning ISLEX er et elektronisk ordbogsværk hvor kildesproget er islandsk og målsprogene er dansk, svensk og norsk (både nynorsk og bokmål). Ordbogen genspejler islandsk sprogbrug i samtiden og den

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Foredraget gik godt. Tilhørerne spillede med i retssalsmiljøet, og alt fungerede endnu bedre end Johanne havde turde håbe.

Foredraget gik godt. Tilhørerne spillede med i retssalsmiljøet, og alt fungerede endnu bedre end Johanne havde turde håbe. Kapitel 4 4.december 2013 Denne aften var Johanne på med sit længe forberedte foredrag. Christine sad nede bagerst, så Johanne ikke rigtigt kunne se hende. Det var efter Johannes ønske, da hun åbent og

Læs mere