energikilde Der er sol nok til alle Vi bruger mere og mere energi, men hvor skal den komme fra i fremtiden? Svaret hænger lige over vores hoveder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energikilde Der er sol nok til alle Vi bruger mere og mere energi, men hvor skal den komme fra i fremtiden? Svaret hænger lige over vores hoveder."

Transkript

1 Verdens bedste

2 energikilde Læs forskernes bud: Sådan vil vi gemme solenergi til natten. Der er sol nok til alle Vi bruger mere og mere energi, men hvor skal den komme fra i fremtiden? Svaret hænger lige over vores hoveder.

3 Verdens bedste energikilde 50 Et kig ind i Solens stråler: Hvor sidder energien? Naturens 3 milliarder år gamle opskrift på brændstof En lille landsby tænker stort: Nul CO2 fra vores skorstene Hvad sker der i dette kapitel? A A A A A A A A 46 Solens stråler skolder, varmer og blænder os. Solenergi opfanges, omdannes og opbevares. Solanlæg på hustage omdanner solenergi til varme og strøm. Vand spaltes til hydrogen og oxygen ved hjælp af strøm. Hydrogen bruges som miljøvenligt brændstof. Planter omdanner solenergi til kemisk energi. Forskerne prøver at gøre planterne kunsten efter. Forskerne vil omdanne solenergi til kemisk energi i hydrogen.

4 Det svære mål: Solenergi til brændstof 59 Indhold - Kapitel 3 Introduktion: Sol til alle 48 Hvad rummer Solens stråler 50 Solenergi i bruseren og stikkontakten 51 Hvordan gemmer vi Solen til natten? 53 Planternes opskrift på brændstof 54 Hydrogen som brændstof 56 Forskerens udfordring: Plakatmester eller bænkevarmer 62 Kan du arbejde som forsker? 63 Resume: Tre udfordringer ved solenergi 64 Det ved du nu 65 Test dig selv 65 Forskerens udfordring: Peter som plakatmester 62 I Spanien gemmer de solenergi i salt 53 47

5 Introduktion Verdens bedste energikilde Sol til alle Det er myldretid på motorvejen. Tonstunge lastbiler, familiebiler og sportsvogne ræser forbi. Fabrikkerne arbejder på højtryk, og i de små hjem er der gang i vandvarmere og elapparater. Men der mangler noget Trods den voldsomme aktivitet er luften helt klar, og fra bilernes udstødningsrør kommer der kun små skyer af vanddamp. De fossile brændstoffer er nemlig for længst blevet skiftet ud med energi fra Solen. Tænk hvis bilos og skorstensrøg kun bestod af rent vand. I dag er begge dele fyldt med CO2 og andre skadelige gasser samt partikler. De opstår, når vi forbrænder fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Derfor har vi brug for at erstatte de fossile brændstoffer med en ny og ren energikilde. Det er dog ikke så let. For det første dækkes over 85 % af verdens forbrug af varme, strøm og brændstoffer i dag af energi fra olie, kul og gas. En alternativ energikilde skal altså kunne forsyne os med meget store mængder energi. For det andet er energiens form ikke ligegyldig. Vi skal både bruge varme, elektrisk energi og kemisk energi. Der findes en CO2-fri energikilde, som ubesværet kan dække vores enorme og hastigt voksende energiforbrug: Solen. Faktisk er der så meget energi i Solens stråler, at bare halvanden times solskin på Jorden kan dække næsten hele verdens energibehov i et år! Der er bare et problem: Solen forsvinder hver nat. Derfor er det ikke nok at opfange Solens energi. Vi skal også omdanne den til energiformer, som vi kan opbevare, indtil vi skal bruge energien igen. 48 Den største udfordring, vi står over for, er at omdanne solenergi til kemisk energi. Lastvogne, supertankere og fly er nemlig afhængige af kemiske brændstoffer. I dag har de primært oliebaserede brændstoffer til rådighed, og de forurener med CO2. Et kemisk brændstof fremstillet ved hjælp af solenergi og vand kunne for eksempel være hydrogen (H2). Når vi brænder H2 af, bliver vandet gendannet som det eneste restprodukt! Det er dog ikke nogen let opgave at lave kemisk energi. Inspirationen til deres arbejde henter forskerne blandt andet fra planterne, som har udnyttet Solens stråler i milliarder af år. Nu er det på tide, at vi lærer at gøre dem kunsten efter.

6 Grundstoffer i dette kapitel: Kemiske forbindelser i dette kapitel: C Carbon (dansk: kulstof) er livets byggesten. For eksempel er der carbonatomer i hver eneste celle i din krop. H Hydrogen (dansk: brint) er det simpleste grundstof på Jorden, og alligevel er det svært at få fat på. Hydrogen findes nemlig ikke frit, men er bundet i kemiske forbindelser, for eksempel vand (H 2 O). Ved hydrogen forstås normalt gassen H 2. O Oxygen (dansk: ilt) er livsnødvendigt for langt de fleste organismer på Jorden. Din krop skal bruge oxygen for at forbrænde mad og få energi. Uden oxygen i atmosfæren var mennesket aldrig blevet til. Ved oxygen forstås normalt gassen O 2. Pt Platin er et sjældent metal, som er dyrere end guld. Det er utroligt holdbart og kan tåle høje temperaturer. Platin bruges både i industrien og i smykker. Si Silicium indgår i al moderne elektronik som computere, mobiltelefoner og solceller. Det er nemlig billigt og godt til at fremstille elektroniske kredsløb. C 6 H Glucose er et sukkerstof og kroppens vigtigste brændstof. CO 2 Carbondioxid er en tung gas, der består af et carbonatom og to oxygenatomer. Det skrives som CO 2, og sådan omtaler man også tit forbindelsen. Kuldioxid er et gammelt navn for CO 2. Når du møder dette symbol, skifter energi form. Ordliste Ord i kursiv er forklaret i ordlisten bagerst i bogen. Scan koden med din mobil, og besøg 49

7 Bølgelængde Verdens bedste energikilde Hvad rummer Solens stråler Bølgelængde Bølgelængde. Solens lys har ligesom havets bølger forskellige bølgelængder. Bølgelængden måles i nanometer. Fakta Frekvens er antallet af bølgetoppe per sekund og måles i hertz. Hvis der for eksempel kommer tre bølgetoppe forbi per sekund, er frekvensen 3 hertz. En solskinsdag på stranden betyder varmt sand mellem tæerne, solbriller på næsen og nogle gange også røde skuldre. Det skyldes tre forskellige slags solstråler. Solens infrarøde stråler varmer sandet, mens de synlige stråler får dig til at knibe øjnene sammen. Dine røde skuldre skyldes Solens ultraviolette stråler, som både bruner og skolder huden. Solens stråler kan beskrives som bølger. Ligesom havets bølger kan solstrålernes bølger være korte eller lange. Afstanden mellem bølgetoppene kaldes bølgelængden og måles i nanometer (nm). En nanometer er kun en milliardtedel af en meter, eller en milliontedel af en millimeter. Jo hurtigere bølgetoppene kommer efter hinanden, jo mere energi er der i solstrålerne. Antallet af bølgetoppe per sekund kaldes frekvens. Solstrålernes forskellige egenskaber afhænger af deres frekvens. Infrarøde stråler har lav frekvens og synligt lys lidt højere. Ultraviolette (UV) stråler har den højeste frekvens af Solens stråler og indeholder dermed også mest energi. (Ex. 3.1) Solstrålerne kan også beskrives som små energipakker, der kaldes fotoner. Fotonerne indeholder mest energi, når strålerne har høj frekvens. UV-stråler har meget høj frekvens og består af fotoner med så meget energi, at strålerne kan ødelægge huden og give solskoldning. Heldigvis udgør UV-stråling kun en mindre del af Solens stråling. Solens stråling. Kort bølgelængde svarer til høj frekvens og høj energi. Lang bølgelængde svarer til lav frekvens og lav energi. 50

8 Solenergi i bruseren og stikkontakten Solen vil skinne mange milliarder år endnu og betegnes derfor som en vedvarende energikilde. Samtidig er Solen den største energikilde, vi kender. Bare halvanden times solskin på Jorden kan dække verdens samlede energibehov i et år! Desværre er vi ikke særlig gode til at udnytte al den solenergi. I stedet får vi langt det meste af vores energi fra fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Når du for eksempel tænder for det varme vand i bruseren, er vandet ofte varmet op på et kraftvarmeværk ved at brænde fossile brændstoffer af. Det er det, du kender som fjernvarme. Andre steder bliver vandet opvarmet hjemme i husene ved hjælp af gas- eller oliefyr. I modsætning til olie, kul og gas er solenergi en CO2-fri energikilde og varer desuden næsten evigt. Derfor er den et godt alternativ til de fossile brændstoffer og bruges allerede i dag flere steder i verden. Men hvis Solen for alvor skal udkonkurrere olie, kul og gas, er forskerne nødt til at finde mere effektive og billigere metoder til at opfange, omdanne og opbevare energien fra Solen. En solfanger på taget opfanger alle slags solstråler. I solfangeren omdannes energien til varme i en stor beholder. Det sker uden nogen med vand udledning af CO2. En dansk familie kan typisk dække op til 70 % af deres varmtvandsforbrug med solfangere. Solceller opfanger ligesom solfangere stråler fra Solen. Men i stedet for at varme vand op omdanner de energien til elektrisk energi, der giver strøm i. dine stikkontakter? Undersøg, hvordan vandet i dit hus bliver varmet op. Solfangere omdanner solenergi til varme i vandrør. Solceller omdanner solenergi til elektrisk energi. Solfangere og solceller. En dansk familie kan dække størstedelen af sit varmeforbrug og en del af sit elforbrug ved at udnytte Solens stråler. 51

9 Verdens bedste energikilde? Som du kan se på tegningen, skinner Solen ikke lige meget på hele Jorden. Find tre lande med høj solindstråling. Find tre lande med lav solindstråling. Hvor høj solindstråling har Danmark? Diskuter i klassen, om det er fornuftigt: at rydde skov for at bygge store solanlæg at opstille solceller i fjerntliggende områder at importere strøm fra solceller opstillet i områder med politisk uro. Når fotoner fra Solen rammer materialet i solcellen, giver de elektronerne mere energi, så de kan bevæge sig gennem cellen. Solens stråler skaber på den måde en konstant strøm af elektroner - bedre kendt som elektricitet - der kan bruges i vores elapparater. Solceller kan dog ikke udnytte al energien fra Solens stråler. Celler lavet af silicium, der er blandt de mest effektive, har en virkningsgrad på omkring 20 %. Det betyder, at de omdanner 20 % af den solenergi, de modtager, til elektrisk energi. Solceller lavet af silicium får aldrig en virkningsgrad på 100 %, fordi der skal en bestemt portion energi til at løsrive elektronerne. Fotoner med for lav energi kan ikke bruges, og hvis fotonerne har mere energi end nødvendigt, går den overskydende energi til spilde. Solfangere og solceller kan sidde på taget af et enkelt hus eller i store anlæg, hvor de forsyner flere tusinde hjem med varme og strøm. Ærø har i 2010 verdens største solfangeranlæg, og anlægget sparer miljøet for omkring ton CO2 om året. Det svarer til al den CO2, som 240 gennemsnitsdanskere udleder på et helt år. Solceller er desværre ikke billige, og i 2007 blev kun 0,02 % af verdens elektricitet produceret af solceller. Dyre materialer og lav virkningsgrad betyder, at elektricitet fra solceller stadig er 5-10 gange dyrere end elektricitet, der er lavet ved at brænde fossile brændstoffer af. Samtidig kan solceller ikke levere elektricitet om natten, og ubrugt elektricitet om dagen er svær at gemme til senere. Derfor prøver forskere at finde ud af, hvordan man bedst kan opbevare overskydende energi. Årlig solindstråling på Jorden. Landene modtager forskellige mængder solenergi afhængig af deres geografiske placering. 52

10 Hvordan gemmer vi Solen til natten? Nye ideer bliver konstant udviklet til at høste Solens stråler. Men hvor tæt er vi på at kunne opbevare solenergi i længere tid? Vi kan bruge solenergi til at lave varme. Men varme kan kun opbevares i begrænset tid, og varmebeholdere fylder meget. Vi kan lave solenergi om til elektrisk energi og opbevare den i batterier. Men batterierne er dyre og fylder meget, hvis de skal rumme meget energi. For at komme uden om disse problemer arbejder nogle forskere på en tredje metode. De vil i stedet gemme solenergi ved at lave det om til kemisk energi i brændstoffer, eksempelvis hydrogen (H2). Forskerne er interesserede i brændstoffer, fordi de ofte indeholder mere energi per vægt og volumen end varmt vand og batterier. De næste sider handler om at lave solenergi til brændstof. Fakta Et brændstof er et stof, der frigiver kemisk energi ved forbrænding. Lithiumbatteri: 0,8 MJ/kg 1 kg Benzin: 46 MJ/kg Et kilo benzin svarer til energien i ca. 58 kilo batterier. 1 kg Hydrogen: 120 MJ/kg Et kilo hydrogen svarer til energien i ca. 150 kilo batterier. Opbevaring af energi. Brændstofferne benzin og hydrogen indeholder langt mere energi per kilo end f.eks. lithiumbatterier, som bliver brugt i elbiler og computere. Varmt salt gemmer sydens sol Det er tidlig morgen i et knastørt landskab i Sydspanien, men noget rører allerede på sig. Det er tusindvis af spejle, som drejer sig efter Solens første stråler. Spejlene reflekterer alt lyset ind mod præcis det samme punkt: et tårn med et lager af smeltet salt. Solenergien varmer saltet op til over 500 C, og varmen fra saltet driver en dampgenerator, der laver strøm. Saltet holder dog så godt på varmen, at der fortsat kan produceres strøm i op til 15 timer uden sollys. Solenergi lagret om dagen leverer altså strøm om natten. Det spanske salttårn er under opførelse i 2010 og bliver et af verdens første. Tårnet skal levere strøm til hele hjem. Varmt salt er én måde at lagre solenergi. Men vil vi gemme solenergi i længere tid og i rigelige mængder til at dække hele verdens energibehov, må forskerne lære at omdanne energien til brændstof. 53

11 Verdens bedste energikilde Planternes opskrift på brændstof Fakta Fotosyntesen foregår kun i planter, alger og bakterier. Men den modsatte reaktion sker i alle levende organismer. Hvad hedder den modsatte reaktion af fotosyntesen? Tip: Se side 29? I fotosyntesen omdanner planterne solenergi til kemisk energi i form af sukker. I mere end tre milliarder år har naturen brugt energi fra Solen til at lave brændstof. I fotosyntesen bryder og danner planterne kemiske bindinger og omdanner derved Solens energi til kemisk energi. Ved at studere planternes geniale opskrift på brændstof kan vi lære, hvordan vi gør Solen til vores fremtidige energikilde. Når sollys rammer planternes grønne blade, går fotosyntesen i gang inde i plantecellerne. Det foregår i grønkornene, der også kaldes kloroplasterne. Ved hjælp af en lang række enzymer omdanner grønkornene Solens energi til kemisk energi i form af sukker. Sukkerstoffet kaldes glucose (C6H12O6), som er plantens brændstof. Som reaktionen herunder viser, er ingredienserne til fremstillingen blot CO2 og vand. (Ex. 3.2) Glucose består af carbon, oxygen og hydrogen. Når planten har brug for energi, starter enzymer den modsatte reaktion af fotosyntesen og laver glucose om til CO2. Hvis der derimod er et overskud af glucose, laver planten det om til stivelse, som er nemmere at opbevare. Planten bruger også glucose til at vokse og lave nye molekyler. Et vigtigt molekyle er cellulose, der giver planterne deres form. Cellulose er det mest udbredte biologiske stof i verden. Solenergi + 6 CO2 + 6 H2O C6H12O6 + 6 O2 (glucose) O2 CO2 Sukker Energi og vækst 54 Stivelse (Oplagring)

12 Fotosyntesen er en genistreg i planteverdenen og en forudsætning for alt liv på Jorden, men den er faktisk ikke særlig effektiv. Tal fra FN s landbrugsorganisation FAO viser, at planterne kun omdanner 3-5 % af Solens energi til kemisk energi. Den lave effektivitet skyldes blandt andet, at planternes vækst afhænger af årstiden, klimaet og mængden af tilgængeligt vand og næringsstoffer. Desuden udnytter planterne ikke alle Solens stråler, men kun den del af det synlige lys, der svarer til det blå og røde lys. Hvis forskerne kunne lave et kunstigt system, der efterlignede fotosyntesen, men omdannede hele 10 % af Solens energi til et brændstof, kunne vi dække verdens samlede energiforbrug. Det kunstige fotosystem ville kun fylde 0,16 % af Jordens overflade og kunne i modsætning til planterne stå i Jordens tørre og solrige ørkener. Deres areal overstiger tilsammen det område, som det kunstige fotosystem ville fylde, så der er rigeligt plads. Naturen har haft milliarder af år til at udvikle og forbedre fotosyntesen. Så lang tid har forskerne ikke haft. Derfor er de effektive systemer, der findes i dag, stadig meget dyre. Der findes også billige modeller, men de er til gengæld slet ikke lige så gode. Heldigvis har forskerne flere gode ideer, som du kan læse om i de følgende afsnit. Læs mere om, hvordan vi bruger planterne som energikilde, i kapitel 4. Grønkornene er den del af planten, der omdanner og opbevarer solenergi som kemisk energi. Her ses grønkornene i en stjernemos. Fakta De fleste planter udnytter ikke lys med bølgelængder mellem 500 og 600 nm. Brug figuren side 50 til at undersøge, hvilken farve lys denne bølgelængde har?? Planter og sollys. Planterne udnytter kun det røde og det blå synlige lys. 55

13 Verdens bedste energikilde Hydrogen som brændstof Fakta Biler, der kører på hydrogen, kaldes for brintbiler. I brændselsceller omdannes kemisk energi i hydrogen til elektrisk energi. Selvom forskerne vil efterligne planternes fotosyntese og lave brændstof, er de ikke ude efter sukker. Det er nemlig en kompliceret kemisk forbindelse, som er svær at lave. Desuden ville sukkeret blive til en værre omgang karamelsnask i de varme bilmotorer. Derfor er forskerne i stedet for interesseret i at fremstille hydrogen (H2). Det er det simpleste brændstof, der findes, og indeholder en masse kemisk energi. Her vil vi først se på, hvordan hydrogen fungerer som et brændstof, mens næste afsnit handler om, hvordan hydrogen bliver fremstillet. 2 Elektronerne løber gennem et ydre kredsløb. Hydrogen kan bruges som brændstof på mange måder. For eksempel kan det brændes af og lave varme. Det kan også laves om til andre flydende brændstoffer som erstatning for olie. Endelig kan hydrogen bruges som brændstof i elbiler og på elværker ved hjælp af brændselsceller. Cellerne omdanner den kemiske energi til elektrisk energi. O2 + 2 H2 2 H2O + elektrisk energi Strømmen bliver lavet fra hydrogen og oxygen, og det eneste restprodukt er vand ingen CO2. (Ex. 3.3) 3 Bevægelsen af elektroner danner strømmen. 1 Hydrogen bliver spaltet til hydrogenioner og elektroner. Reaktionen sker på en elektrode. 4 Hydrogenionerne passerer gennem brændselscellen Elektronerne reagerer med oxygen og hydrogenioner på en elektrode og danner vand.

14 Spændingen fra en enkelt brændselscelle er typisk 0,7 volt. Spændingen er populært sagt det, der trykker elektronerne igennem ledningen. Ofte har man dog brug for langt højere spænding, for eksempel til at drive en elmotor. Det opnår man ved at sætte mange brændselsceller sammen i stakke. Det er dog ikke al den kemiske energi fra hydrogen, der bliver omdannet til elektricitet, for over halvdelen går til spilde som varme. Forholdet mellem, hvor meget kemisk energi brændselscellen modtager, og hvor meget elektricitet den producerer, betegnes som virkningsgraden. På elektroderne i brændselscellen findes der et lag af katalysatorer, der i forskerslang kaldes for katte. Det er materialer, som hæver virkningsgraden ved at hjælpe den kemiske reaktion til at forløbe hurtigere og lettere. En katalysator virker ved at binde forskellige molekyler til sin overflade. I stedet for at molekylerne farer frit rundt i luften, holder katalysatoren dem fast, og på den måde kan molekylerne nemmere og hurtigere reagere med hinanden og danne nye kemiske bindinger. Fakta Symbolet for elektrisk spænding er U. Spænding har enheden volt. Hvad er symbolet for effekt, og hvad er enheden? Tip: Se kapitel 1 Der findes mange slags katte, men i brændselsceller bruger man ofte metallet platin som katalysator. Det er utroligt holdbart og effektivt, men desværre også et kostbart metal. Bare et gram platin kostede i september 2010 næsten trehundrede kroner, hvilket er endnu dyrere end guld. Så brændselscellerne er dyre at fremstille. Fakta Der udvindes kun omkring 240 ton platin om året. Hvis en stak brændselsceller skal yde det samme som en lille bilmotor, kræver de ca. 35 g platin. Hvor mange brintbiler kan vi så producere om året? Brændselsceller laver altså strøm ved at forbrænde hydrogen, og det eneste restprodukt er vand. Reaktionen er derfor helt fri for CO2 og forurener ikke. Til gengæld er der brug for katalysatorer, der er lige så holdbare og effektive som platin, men også meget billigere, hvis brændselsceller skal udkonkurrere diesel- og benzinmotorer. H2 H? I dag findes der omkring 900 millioner biler i verden. Hvor mange år vil det tage at udvinde nok platin til at udskifte alle biler med brintbiler? Diskuter i klassen, om det er hurtigt nok. eh2? H e- H+ H+ H H H H Katalysatorer i brændselsceller. Katalysatoren på hydrogenelektroden hjælper med at dele H2 til to hydrogenatomer (H). Atomerne afgiver en elektron og bliver til positive hydrogenioner. Katalysatoren får reaktionen til at ske hurtigere og tabe mindre energi. Billedet i luppen viser katalysatorpartiklerne (runde) på en overflade af carbon. source: Lup: Colourbox.com Kat-partikler: Haldor Topsøe source: 57

15 Verdens bedste energikilde? Skriv reaktionen for elektrolyse af vand, og skriv derefter reaktionen for en brændselscelle. Kan du forklare, hvad forskellen er? En dyr omvej til hydrogen I dag bliver størstedelen af hydrogen fremstillet af naturgas, som er et fossilt brændstof. Metoden er billig, men forurener med CO2. Det er dog også muligt at lave hydrogen uden fossile brændstoffer. Det gør man ved at spalte vand til hydrogen og oxygen ved hjælp af strøm. Fremstillingen af hydrogen ved hjælp af strøm sker i to trin: Desværre er det stadig en alt for energikrævende metode. Derfor er den godt nok renere end den første metode, men også meget dyrere. Elektrisk energi + 2 H2O 1. Solceller eller vindmøller laver strøm. 2. Strømmen sendes gennem vand og deler vandmolekylerne til oxygen og hydrogen. Det kaldes elektrolyse af vand: 2 H2 + O2 (Ex. 3.4) Kemisk energi i to trin. I dag bliver solenergi lavet om til hydrogen i to trin. Danmark i front: Verdens første brintlandsby Hårtørreren blæser, og kaffemaskinen klukker, mens fjernsynet kører i baggrunden. Det ligner en morgen fra et hvilket som helst sted i landet, men der sker noget usædvanligt på taget af denne lollandske families hus. Her ryger det fra skorstenen med uskadelig vanddamp i stedet for røg fyldt med CO2. Familien bor nemlig i et af fem huse i Vestenskov på Lolland, hvor der er installeret et anlæg med brændselsceller. Anlægget producerer strøm og varme fra hydrogen helt uden at bruge fossile brændstoffer. Hydrogenet bliver lavet på et elektrolyseanlæg i byen ved hjælp af overskydende elektricitet fra vindmøller. Herefter fordeles den til husene gennem underjordiske rør. Beboerne i Vestenskov er ikke bange for at tænke stort, selvom de bor i en lille landsby, og de planlægger at slutte endnu flere huse til brintforsyningen. Vestenskov er verdens første brintlandsby og måske en smagsprøve på fremtidens landsbyer. Skal løsningen bruges til større samfund, vil det dog blive en stor udfordring at opbevare hydrogen i tilstrækkelige mængder, da det fylder meget og er meget brandfarligt. Et brintsamfund kræver også en helt nyt system af rør og tankstationer til at transportere hydrogen rundt, og endelig er der også brug for en effektiv, billig og ren måde at fremstille brændstoffet på. 58

16 Den direkte vej til hydrogen Hver gang energi bliver omdannet fra en form til en anden, går der energi tabt som varme. Som du læste i de foregående afsnit, mister man en stor del af Solens energi ved først at lave strøm og dernæst hydrogen. Derfor kunne det være smart i stedet at omdanne solenergien direkte til kemisk energi i et brændstof. Forestil dig, at sol og vand alene kunne skaffe os energi i fremtiden. Det lyder som en ren badeferie, men det er ikke så let, for solstråler kan ikke spalte vand af sig selv. På DTU har en forskergruppe fra CASE-projektet taget udfordringen op. CASE står for Catalysis for Sustainable Energy (Katalyse til vedvarende energi), og gruppen arbejder med en proces, der kaldes for fotokatalyse ( foto = lys). Her spaltes en kemisk forbindelse med energi fra Solen og med hjælp fra en katalysator. (Ex. 3.5) I CASE vil forskerne gerne bruge solenergi til at spalte, det vil sige dele, vand. I denne fotokatalytiske reaktion bliver vandmolekyler spaltet til oxygen og hydrogen. Solenergi + 2 H2O 2 H2 + O2 (katalysator) Reaktionen består af to dele: Oxygen dannes ved at fjerne hydrogenioner og elektroner fra vandmolekylet Hydrogen dannes af hydrogenioner og elektroner. Fakta En fotokatalysator bruger Solens energi til at få en reaktion til at forløbe hurtigt og effektivt. For eksempel kan en fotokatalysator af titaniumdioxid bruges til at nedbryde organisk snavs. Katalysatorern får snavset til at reagere med oxygen langt nemmere, end det ellers ville gøre. snavs + O2 CO2 + H2O (katalysator) Med katalysator Uden katalysator Den første reaktion, hvor der dannes oxygen, kaldes en oxidation. Ved en oxidation bliver der altid afgivet elektroner. Den anden reaktion, hvor hydrogen dannes, kaldes en reduktion. Ved reduktioner bliver elektroner modtaget. Tilsammen kaldes de en redox-reaktion. O2 2 H2O Oxidation 4 H+ + 4 e- 2 H2 Reduktion Fakta REDuktion + OXidation = redox-reaktion Kemisk energi i ét trin. Forskerne vil lave solenergi om til kemisk energi i ét trin. 59

17 Verdens bedste energikilde Fakta I fotokatalysen spaltes vand til oxygen og hydrogen ved hjælp af solenergi og katalysatorer. Det ideelle fotosystem skal: Opfange mest muligt af Solens stråler Effektivt spalte vand til oxygen og hydrogen Bestå af billige materialer. I alt skal fire elektroner altså skifte plads for at gennemføre en fuld redoxreaktion af vand til oxygen og hydrogen. Der findes adskillige andre redoxreaktioner, der foregår ved hjælp af sollys (Ex. 3.6). Planternes fotosyntese er en af dem. Her bliver vand først oxideret (afgiver elektroner), og CO2 bliver derefter reduceret (modtager elektroner). Reaktionen er altså en redox-reaktion. Desuden forløber den ved hjælp af solenergi, det vil sige fotosyntesen er en fotokemisk reaktion. Solenergi + 2 H2O Forskerne kalder det nye system til at spalte vand for et fotosystem, og det skal leve op til mange krav. Det skal både udnytte mest mulig sollys, effektivt spalte vand og bestå af billige materialer. Forskerne fra CASE forsøger derfor at udvikle billige katalysatorer, der kan bruges til at spalte vand til hydrogen og oxygen. Katalysatorerne skal dog ikke kun være billige, de skal også kunne styre de kemiske reaktioner i de rigtige retninger. 2 H2 + O2 (katalysator) Fotokatalyse. Fotosystemet skal både 1) opfange solenergi, 2) omdanne den til hydrogen og 3) lede gassen sikkert væk. 60

18 Katalysatorer styrer reaktionerne ved at binde molekylerne til deres overflade. På overfladen kan molekylerne lettere reagere med hinanden og danne de ønskede produkter. På den måde kan forskerne altså sikre sig, at det rent faktisk er oxygen og hydrogen, som bliver dannet i fotosystemet. Der er brug for to forskellige katalysatorer i systemet: en til at danne oxygen og en til at danne hydrogen. Katalysatorerne skal være billige, så de let kan produceres i store mængder. Derfor nytter det ikke at bruge platin, som er dyrt og sjældent, selvom det er en rigtig god katalysator. Katalysatorerne skal også være så holdbare, at de ikke kræver udskiftning hele tiden. Når forskerne forsøger at forbedre katalysatorerne, henter de inspiration fra naturens enzymer. Det er nemlig et enzym i fotosyntesen, der gør det muligt for planterne at spalte vand. Selvom enzymerne er blevet perfektioneret i naturen gennem milliarder af år, er de dog ikke skabt til fabrikker. Derfor er enzymer desværre for skrøbelige til at bruge i fotosystemet. De kan dog lede forskerne i CASE på sporet af, hvilke grundstoffer der kan bruges til at fremstille gode katalysatorer. En anden udfordring for et godt fotosystem er hurtigt at lede oxygen og hydrogen væk fra hinanden, efter gasserne er blevet dannet. Ellers blander de sig til den meget eksplosive knaldgas. Der er altså flere udfordringer forbundet med at udvikle et billigt og effektivt fotosystem. Lykkes det forskerne at løse disse udfordringer, kan vi danne kemisk energi fra Solen i ét trin. Dermed kan vi dække hele vores enorme energibehov med brændstoffer, der er frie for CO2. Se også filmen Verdens bedste energikilde. Fakta I planternes fotosyntese bliver vand spaltet ved hjælp af et enzym, der indeholder grundstoffet mangan. Derfor undersøger forskerne, om de kan bruge mangan til at lave gode katalysatorer. Knaldgas. Eksplosiv blanding af hydrogen og oxygen. 61

19 Verdens bedste energikilde Forskerens udfordring: Plakatmester eller bænkevarmer Peter fortæller: - Det er faktisk sværere, end man tror, at lave en god poster. De fleste er dårlige, fordi de ligner hinanden. Når publikum har valget mellem 300 posters, er udfordringen at skille sig ud. Peter pakker kufferten. Han glæder sig til sin rejse, selvom det hverken er en badeferie eller storbyshopping. Peter har kurs mod en videnskabelig konference i Holland, hvor han skal møde flere hundrede andre forskere og erhvervsfolk. Ligesom Peter interesserer de sig alle for, hvad man kan bruge katalysatorer til. 27-årige Peter er ph.d.-studerende på DTU og del af fotokatalyseprojektet i CASE. Forsigtigt ruller han en stor plakat sammen og skubber den ned i et plastikrør, så den ikke bliver krøllet. Plakaten viser de nyeste resultater fra Peters forskning i fotokatalyse, som han vil diskutere med de andre forskere på konferencen. Peter har selv lavet denne poster, som man kalder videnskabelige plakater, og han er godt tilfreds. Posteren har masser af figurer og tegninger, som forklarer hans forskning. Det er sjovere at se på og tiltrækker flere deltagere, end hvis den kun er fyldt med tekst. I flyet mærker Peter den første snert af nervøsitet. Vil nogen mon interessere sig for hans resultater? Hans forskning handler om at måle koncentrationen af det dannede oxygen og hydrogen, når vand bliver spaltet i fotokatalysen. Mængden af oxygen og hydrogen fortæller Peter, hvor god den katalysator, han har afprøvet, er. Det er vigtige resultater i jagten på de bedste katalysatorer, der kan omdanne solenergi til kemisk energi som hydrogen. Peter træder ind i en enorm sal, hvor hundredvis af opslagstavler er stillet frem. Hans plads er ved siden af en kinesisk pige, der smiler venligt. - Have you heard Gabor Somorjai from California is here? He is a world famous researcher, siger hun. Peter spærrer øjnene op og vender sig rundt for at kikke efter ham. Han vil meget gerne møde den kendte katalyseforsker. Det begynder at summe af snak i lokalet. Posterne bliver vist frem. Folk går rundt fra poster til poster med kaffe og kage i hånden og stiller hinanden spørgsmål. Det er helt hyggeligt, men Peter venter stadig på besøgende og frygter at ende som bænkevarmer på postergulvet. Men så sker der noget. - Could you tell me about your results? spørger en interesseret fyr på Peters egen alder. Peter ånder lettet op og begynder at forklare figurerne på posteren. Fyren hedder Fabio, og Peter Vesborg arbejder med fotokatalyse i forskningsgruppen CASE på DTU. Han var i Holland i 2009, hvor han mødte den berømte Gabor Somorjai. Som forsker er det vigtigt at udveksle resultater og skabe kontakter til andre videnskabsfolk. Ofte sker det ved store internationale konferencer, hvor man præsenterer sin forskning på en kort og spændende måde ved hjælp af en poster. 62

20 på hans navneskilt står der, at han er fra Milano Universitet i Italien. Peter kender allerede nogle forskere derfra, og han og Fabio får sig en længere snak. Videnskabelige konferencer handler nemlig også om at få gode kontakter fra hele verden, og Peters tur til Holland bringer en særlig fin kontakt med sig. Han møder nemlig selveste Gabor Somorjai over frokosten og får præsenteret sig selv og sin forskning. Kan du arbejde som forsker? Inddel klassen i grupper. Hver gruppe vælger et tema, der handler om at omdanne solenergi ved hjælp af en af de fem metoder vist på figuren til højre. Læs om temaet i kapitlet, og søg på internettet efter gode figurer, der passer til emnet. Lav en poster i minimum A3-størrelse med de figurer og tegninger, I har fundet. Skriv desuden en forklarende tekst på posteren for hvert af punkterne nedenfor. I kan også tilføje sjove facts eller andre informationer, som I synes er relevante. Solfanger Spejlanlæg Forklar med jeres egne ord A. Hvilken type energi bliver solenergien omdannet til? B. Hvordan omdanner anlægget/systemet energien? C. Hvilke ulemper er der ved jeres metode? D. Hvilke fordele er der ved jeres metode? E. Er det en dyr løsning? F. Hvor i verden kunne den gøre mest nytte? G. Er teknologien bedst til enkelte huse eller store samfund? H. Er ideen ny eller set før? Solenergi Elektrolyse Afhold til sidst en konference i klassen, hvor hver gruppe hænger deres poster op i rummet. Halvdelen af hver gruppe starter med at gå rundt i lokalet og besøge de andre grupper. Stil spørgsmål til det, I ikke forstår, og spørg gruppen, hvad de ellers kan fortælle om emnet. Resten af gruppen bliver tilbage for at besvare spørgsmål til jeres poster. Solceller Efter en komplet runde roterer I, så alle både får prøvet at stille og besvare spørgsmål. Til en konference gælder det om at præsentere sin ide spændende og forståeligt og til så mange som muligt. Overvej, hvordan I kan gøre jeres poster flot og spændende at se på og samtidig gøre tilskueren interesseret i jeres metode. Fotokatalyse 63

21 Resume Verdens bedste energikilde Tre udfordringer ved solenergi Solen er den største energikilde, vi har til rådighed på Jorden. Planterne har udnyttet den i milliarder af år gennem fotosyntesen. Det er heldigt for dyr og os mennesker, for i fotosyntesen laver planterne oxygen, der er forudsætningen for alt liv på Jorden. Enzymet, der katalyserer dannelsen af det lille livsvigtige molekyle, må siges at være den vigtigste katalysator på Jorden. Vi mennesker er kun lige begyndt at øve os i at høste Solens energi. I dette kapitel har du læst om solfangere, solceller og kunstige fotosystemer, der alle sammen er vigtige opfindelser, men som også kan gøres bedre og billigere. Hvis vi lærer af planterne og forbedrer vores metoder, kan vi erstatte de fossile brændstoffer med energi fra Solens stråler. Som du har læst i dette kapitel, er det dog ikke nogen let opgave, solforskerne vil løse. De største udfordringer ved at bruge solenergi er at opfange mest mulig energi omdanne solenergien til andre energiformer uden at spilde for meget energi undervejs, samt at opbevare energien, for eksempel som et kemisk brændstof. De tre udfordringer skal løses så billigt og effektivt som muligt, og der er desværre et stykke vej endnu, før Solen bliver vores vigtigste energikilde. Til gengæld er belønningen stor, hvis det lykkes. Med et samfund baseret på solenergi kan vi løse to af verdens største problemer: CO 2 -udledning og begrænsede energilagre. En vedvarende energikilde som Solen udleder ikke CO 2, og i modsætning til de fossile brændstoffer løber vi heller ikke tør for sol de næste milliarder år. Desuden er Solen tilgængelig for alle lande, og der er rigeligt af den, selv hvis vi mangedobler vores energiforbrug. Hvis vi skal løse udfordringerne, har vi dog brug for flere ivrige videnskabsmænd og -kvinder, der vil tage kampen op. 64

22 Opgaver Det ved du nu Solens stråler kan beskrives som bølger og som små partikler, der kaldes fotoner. Fotonernes energi afhænger af lysets frekvens. Solfangere omdanner solenergi til varme i en vandbeholder. Solceller omdanner solenergi til elektrisk energi. Planter omdanner solenergi til kemisk energi i fotosyntesen. Et brændstof er et stof, der frigiver energi, når det forbrændes. Hydrogen er det simpleste brændstof, der findes, og bruges blandt andet som brændstof i brændselsceller. Hydrogen udleder kun vand, når det forbrændes. I elektrolyse spaltes vand til hydrogen og oxygen ved hjælp af strøm. Ved hjælp af katalysatorer prøver forskerne at efterligne fotosyntesen og spalte vand med de gratis solstråler. Test dig selv * Solen udsender tre slags stråler. Hvilken er mest energirig? * Hvor meget af verdens elektricitet blev i 2007 fremstillet af solceller? * Hvad hedder det sukkerstof, planterne danner i fotosyntesen? * Hvad er enheden for spænding? * Udleder brændselsceller CO 2, når de laver strøm? *** Hvorfor kan solceller ikke udnytte al energien fra Solen? *** Nævn tre udfordringer ved at etablere et brintsamfund. *** Hvad er forskellen på en oxidation og en reduktion? *** Hvad er energikilden, startmaterialet og slutproduktet i fotosystemet? *** Nævn et problem ved at bruge platin som katalysator i fotosystemet. ** Forklar sammenhængen mellem frekvens og energien i fotoner. ** Hvad er en vedvarende energikilde? ** Hvis man i dag vil fremstille hydrogen uden at bruge fossile brændstoffer, hvilke to trin kræver det så? ** Hvor kommer elektronerne fra, som danner strømmen i en brændselscelle? ** Hvordan kan man øge spændingen fra brændselsceller?? 65

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Verdens bedste energikilde

Verdens bedste energikilde Verdens bedste energikilde I udnyttelsen af vedvarende energikilder spiller Solen hovedrollen. Solenergi findes ikke blot i Solens stråler, men omdannes også til både vind- og bølgeenergi samt gennem fotosyntese

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Ordliste. Ordliste. Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion,

Ordliste. Ordliste. Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion, Ordliste Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion, for at den kan forløbe. Aktiveringsenergien kan sammenlignes med en bakke, der skal overvindes. En katalysator sænker aktiveringsenergien

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Byg selv et solcelleskib

Byg selv et solcelleskib Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Ammoniak som grønt brændstof

Ammoniak som grønt brændstof Ammoniak som grønt brændstof Naturen inspirerer forskerne: Rodbakterier har opskriften på miljøvenlig ammoniak. Kendt molekyle bliver nyt brændstof Ammoniak er velkendt fra kunstgødning, men mindre kendt

Læs mere

Byg selv en solcellemobiloplader

Byg selv en solcellemobiloplader Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen

Læs mere

Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1

Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kan vi lave brændstof af CO 2? Meget tyder på, at Jorden er ved at få et hedeslag, fordi vi udleder for meget CO 2 til atmosfæren. Hvis vi kan lave CO 2 om til brændstoffer,

Læs mere

Jeg vågner.. At gemme energi

Jeg vågner.. At gemme energi Jeg vågner.... til duften af friskbrygget kaffe fra køkkenet. I køkkenet kører nyhederne stadig. Min kone har travlt om morgenen og glemmer somme tider at slukke for nyheds-streamingen. Imens jeg gør mig

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven FYSIK/KEMI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven FYSIK/KEMI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven FYSIK/KEMI December 2016 Indledning Plast Fotoet viser genstande fra hverdagen, der indeholder plast. Foto: Lars Henrik

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere