Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge"

Transkript

1 Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Formål Målgruppe Mål Retningen Tidligere forebyggelse og mere effektivitet Hvad skal der til? Hvad kræver det af sagsbehandlingen? Hvad kræver det af tilbudsviften? Hvad kræver det af organisationen?

3 1. Indledning Med Partnerskabskommuner indgår Socialstyrelsen et partnerskab med tre kommuner om at videreudvikle indsatsen for børn og unge i socialt udsatte positioner eller i risiko herfor til at være tidligere forebyggende og mere effektiv. Sideløbende inddrages et netværk af referencekommuner i projektets udviklingsarbejde. Projekt Partnerskabskommuner startede op primo 2015 og løber frem til ultimo I nedenstående skitseres det konceptuelle afsæt for udviklingsarbejdet i partnerskabskommunerne ramme og retning for udviklingen af en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge. Papiret kvalificeres løbende i samarbejde med partnerskabskommunerne. 2. Baggrund En tidligere forebyggende indsats for socialt udsatte børn og unge giver både menneskeligt, fagligt og økonomisk mening. Forskningen på området peger således på, at det kan betale sig at investere i bedre forebyggelse på området, da en tidlig indsats kan forebygge, at problemer vokser sig større, og at der i et længere perspektiv opstår negative følgevirkninger for målgruppen 1. Men hvad skal der til for at omlægge indsatsen, så den bliver tidligere forebyggende og mere effektiv? En række undersøgelser viser, at der især er inspiration at hente i Sverige, som bl.a. har færre lange institutionsanbringelser og flere indsatser tæt på barnets hverdagsliv, end det er tilfældet i Danmark 2. Casestudier af området i udvalgte svenske kommuner peger på, at årsagen bl.a. skal findes i en mere systematisk forebyggende tilgang til sagsforløbet på tværs af sagsbehandling og tilbudsvifte 3. 1 Bl.a. Heckman, 2012: The Case for Investing in Disadvantaged Young Children. European Expert Network on Economics of Education. 2 Bl.a. Krevi 2011: Den svenske model det første nærbillede af den svenske praksis for udsatte børn og unge. 3 Krevi 2012: Tæt på en svensk kommune inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge. 3

4 De svenske toner på området understøttes af Socialstyrelsens erfaringer med samarbejdet i flere af landets kommuner, herunder bl.a. Task Forcen på børneområdet, som endvidere peger på, at der er behov for at styrke sammenhængen mellem indsatserne i myndighedsregi og på almenområdet for at kunne gribe tidligere og mere helhedsorienteret ind. Med afsæt i de samlede erfaringer har partnerskabsprojektet fokus på at arbejde med forebyggelse i form af en organisatorisk og helhedsorienteret omlægning af indsatsen for socialt udsatte børn og unge. Herunder geare indsatsen og omlægge praksis til at være tidligere forebyggende og mere effektiv på tværs af sagsbehandling, tilbudsvifte og med fokus på sammenhængen til den tidlige indsats i almenområdet. 3. Formål Formålet med projekt Partnerskabskommuner på det lokale plan er: 1. At de deltagende kommuner lokalt foretager en udvikling og omlægning af praksis for at etablere en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge. Både i deres myndighedssagsbehandling og i den kommunale tilbudsvifte på børne- og ungeområdet samt med fokus på koblingen mellem det specialiserede område og almenområdet. Formålet med projektet på tværs af partnerskabskommunerne er: 1. I fællesskab at udvikle et koncept for hvordan man kan arbejde med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge på tværs af myndighedssagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte på børne- og ungeområdet samt med fokus på koblingen mellem det specialiserede område og almenområdet. Løsninger og metoder skal kunne forankres i den enkelte kommune og udbredes til andre interesserede kommuner. 4. Målgruppe Målgruppen for udviklingsarbejdet i partnerskabskommunerne er socialt udsatte børn og unge, herunder børn og unge der har behov for særlig støtte 4

5 samt børn og unge i risiko for at udvikle behov for særlig støtte. Afgræsningen kan illustreres via forebyggelsestrekanten jf. figur 1. Figur 1. Målgruppeafgrænsning Illustreret via det spidse felt i trekanten målrettes udviklingsarbejdet de børn og unge, der har et identificeret behov for en særlig støtte. De har en sag i det sociale system og modtager foranstaltning. Her handler forebyggelse om at understøtte en udvikling tilbage til et velfungerende barneliv og forebygge en negativ spiral og en situation, der eskalerer. Illustreret via det midterste felt i trekanten målrettes udviklingsarbejdet også de børn og unge, som ikke er kendte i det sociale system, men som er i risiko. Det er børn og unge, der har behov for hjælp og støtte med henblik på at forebygge, at et foranstaltningsforløb bliver relevant. Det sidste felt i trekanten illustrerer de børn, der kan selv, hvor de kollektive tilbud er tilstrækkelige, og som derfor ikke er en del af målgruppen. 5. Mål Den grundlæggende ambition med partnerskabsprojektet er at skabe en endnu bedre indsats for socialt udsatte børn og unge, og at flere børn derved oplever opvækstbetingelser, der indebærer den trivsel og læring, der skal til for at klare sig vel ind i voksenlivet. Det kræver, at der sættes tidligere ind, at der arbejdes forebyggende, og at indsatsen rummer kvalitet og skaber progression. 5

6 Omlægningen af indsatsen i partnerskabskommunerne skal derfor afspejle sig i følgende: 1. Flere socialt udsatte børn og unge opspores på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen. 2. Flere socialt udsatte børn og unge modtager virksom støtte tidligere i problemudviklingen. 3. Flere indsatser for socialt udsatte børn og unge har fokus på at styrke familie og netværk. 4. Flere socialt udsatte børn og unge får mulighed for et normalt hverdagsliv flere udsatte børn støttes i et hverdagsmiljø. 5. Øget anvendelse af institutionsanbringelser som korte, målrettede og behandlende foranstaltninger færre langvarige institutionsanbringelser. 6. Flere socialt udsatte børn og unge sikres læring flere udsatte børn og unge støttes i skolegang og uddannelse. Målopfyldelsen følges gennem en række indikatorer (se nøgletalskatalog). De enkelte kommuner kan yderligere supplere med lokale mål, der tager udgangspunkt i de lokale forhold. 6. Retningen Tidligere forebyggelse og mere effektivitet Begreber som tidlig og forebyggende på området for udsatte børn og unge er ofte anvendte og med mange konnotationer. I partnerskabsprojektet er ambitionen om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats først og fremmest en indsats, der er karakteriseret ved at sætte tidligere ind i problemudviklingen. Det handler dels om at opspore de børn, der har behov for støtte, på et tidligt tidspunkt, dels at iværksætte den tilstrækkelige støtte før problemerne vokser sig større. Dernæst er der tale om en indsats, der er karakteriseret ved at være forebyggende. Og her er forebyggelse ikke (alene) et spørgsmål om alder. Forebyggelse er den tilgang, der skal gennemsyre alle led i indsatsen; forebyggelse af problemudvikling for barn og familie, forebyggelse af at en sag bliver nødvendig, forebyggelse af at problemudvikling i sagsforløb eskalerer og ikke mindst forebyggelse af at der opstår langsigtede negative følgevirkninger 6

7 ind i voksenlivet. I en forebyggende tilgang er timing og hastighed, intensitet samt match af indsats afgørende. Endeligt er der tale om en indsats, der virker. Det handler om, at der sættes ind med rette og virksomme indsats første gang, at der sikres progression, og at resultaterne af indsatsen derved afspejler sig i anvendelsen af ressourcer. En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge er således en tilgang et mindset som skal være gennemgående i hele børne- og ungeindsatsen. En model, der er brugbar til at illustrere tilgangen er indsatstrappen, jf. figur 2. Figur 2. Indsatstrappe Tidlige indsatser i almen Forebyggende indsatser Hjemmebaserede foranstaltninger Anbringelse i slægt eller netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Figuren viser de forskellige indsatstrin fra den helt tidlige indsats i almensektoren til de mest indgribende foranstaltninger. I indsatstrappetænkningen vil der være relevante tiltag, der bevæger sig op såvel som ned ad trappens trin. Men den overordnede retning i arbejdet med indsatsen er ned ad indsatstrappen. Det indebærer, at 1. indsatser anvendes tidligt og rettidigt, så det enkelte barn i videst muligt omfang fastholdes i det almene miljø 2. der sættes ind med indsats på det trappetrin, der matcher problemudviklingen 3. foranstaltningsforløb, uanset hvor på indsatstrappen forløbet begynder, tilrettelægges med fokus på at bringe det enkelte barn ned af trappen 7

8 4. kvaliteten af den indsats, der gives, understøtter, at det enkelte barn på sigt kan mestre eget liv ved at sikre trivsel såvel som læring En kommunal indsats for udsatte børn og unge, der er karakteriseret ved indsatstrappetænkningen, fordrer, at den kommunale praksis samlet set er gearet til at understøtte det forebyggende sigte. Det vil sige både i sagsbehandlingen, i tilbudsviften og i koblingen til den tidlige indsats i almenområdet. 7. Hvad skal der til? De konkrete initiativer, der iværksættes i partnerskabskommunernes udviklingsarbejde, tilpasses den kommunale kontekst og de lokale behov, men retningen for arbejdet er den samme en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for målgruppen. 7.1 Hvad kræver det af sagsbehandlingen? Ned ad indsatstrappen kræver en sagsbehandling, der kommer tidligt ind i sagerne, og hvor indsatstrappetænkningen er internaliseret i måden at arbejde på. Viden og erfaringer på området peger på, at følgende elementer er centrale i omstillingen til en styrket forebyggende praksis: Et forebyggende mindset Det forebyggende mindset skal være styrende for opgaveløsningen. Mange aktører er sammen om indsatsen for udsatte børn og unge, og en helhedsorienteret forebyggende indsats fordrer en fælles forståelse af opgave og tilgang samt et fælles sprog i de involverede led. At arbejde forebyggende er en kultur og en kulturforandring. Det er således væsentligt at understøtte implementeringen af et forebyggende mindset i alle led. Tidlig indgang i sager og potentielle sager Myndighedssagsbehandlingen skal tidligere og mere systematisk ind, når der er tegn på manglende trivsel og negativ udvikling hos et barn. Dette skal ske ved et tættere samspil med aktørerne i almenområdet. Et tæt samarbejde om bekymringer mellem fagpersonerne på henholdsvis det specialiserede og det almene område er den bedste forudsætning for at sikre, at der bliver taget hånd om problemerne tidligt i forløbet. 8

9 Systematik og kontinuitet Samtidig skal systematikken i sagsbehandlingen sikre, at alle sager følges tæt, så der kan tages fat om problemer, før de eskalerer. Brandslukning er et begreb, der nogle gange benyttes om sagsbehandlingen, når det går hårdt for sig. For at blive i stand til at sætte tidligere forebyggende ind, er det vigtigt, at det ikke er problemniveauet i sagerne de sager der larmer der er styrende for, hvilke der arbejdes med, men at der arbejdes kontinuerligt med alle sager. Hyppigere opfølgning og tæt kontakt En håndholdt indsats, hvor sagsbehandleren følger barn og familie tæt, skal være med til at understøtte progression og muligheden for løbende at tilpasse forløbet i takt med barnets udvikling og indsatsens resultater. Det kræver hyppigere opfølgning i alle sager og tættere løbende kontakt til barn og familie. For at sikre en hyppigere opfølgning kan det være nødvendigt at tilpasse opgaveporteføljen hertil. Hverdagslivsperspektiv specialiserede indsatser frem for specialiserede steder Man lærer at begå sig i hverdagslivet ved at være en del af hverdagslivet. Derfor skal indsatsen for så vidt muligt tilrettelægges, så det enkelte barn bevarer tilknytningen til et almindeligt hverdagslivsmiljø herunder familie, skole, fritidsinteresser, venner og netværk, ligesom at den støtte, der sættes i værk, skal understøtte sammenhængen til det almene miljø. Det kræver, at de specialiserede kompetencer bruges i hverdagsarenaen. Dette med fokus på, at barn og familie igen skal kunne mestre eget liv og hverdagsliv. Indsats baseret på netværket og ressourcerne omkring barnet For at understøtte et hverdagsmiljø for barnet og ikke mindst de gode relationer, som er væsentlige for barnets udvikling, skal indsatsen tage udgangspunkt i de muligheder og ressourcer, der er i netværket omkring barnet. Det handler om mere end inddragelse det handler om løsninger. For at kunne bruge netværket omkring barnet aktivt i forhold til at skabe nye løsninger er der behov for systematisk afdækning og involvering af hele netværket og ressourcepersoner omkring barn og familie. Vidensbaseret match og kreative løsninger Målgruppebaseret viden og individuel tilrettelæggelse af indsats skal gå hånd i hånd med indsatsen. Et vidensbaseret match afspejler dels aktuelt bedste viden 9

10 om relevant problematik dels en systematisk løbende opsamling af viden om, hvordan den iværksatte indsats virker i forhold til hensigten. Med fokus på at sikre rette match, skal løsninger og kompetencer endvidere i højere grad tænkes på tværs af de forskellige indsatser på indsatstrappen, så der skabes fleksible løsninger og kombination af indsatser. Tværfaglig belysning En organisering der sikrer tværfaglig belysning af sager, hvor der er risiko for langvarige indgribende forløb, herunder inddragelse af indsats-kompetencer i udredningen, skal understøtte, at barnets forskelligartede problemstillinger håndteres med de rette kompetencer og styrke matchet mellem barn og foranstaltning. 7.2 Hvad kræver det af tilbudsviften? Retningen i arbejdet ned ad indsatstrappen kræver en bred og kompetent vifte af indsatser, der arbejder i hverdagslivets rammer og understøtter progression og mulighed for løbende tilpasning af indsatsen i takt med udviklingen. Erfaringer på området peger på, at det indebærer følgende centrale elementer: Et forebyggende mindset Som for sagsbehandlerne er det for de udførende aktører i kommunens anvendte tilbud centralt at skabe en fælles forståelse af retningen i arbejdet forebyggelse. Herunder hvordan man i det udførende foranstaltningsled kan arbejde med fokus på at bringe det enkelte barn ned ad indsatstrappen. Og hvordan man kan arbejde forebyggende i de helt tidlige tiltag. En dækkende og virksom indsatsvifte Den kommunale indsatsvifte skal sikre, at der kan iværksættes indsatser og foranstaltninger for det enkelte barn, der matcher barnets behov på indsatstrappen. Det vil sige en bred og differentieret vifte, der afspejler behovet for specialiseret kompetence på de forskellige trin på trappen og som kan tage højde for belastningsgrad, kerneproblematikker og aldersgrupper. Specialiserede kompetencer tilpasset hvert enkelt trin og muligheden for at trække på kompetencerne på tværs af trappen Specialiserede kompetencer er ikke forbeholdt indsatstrappens øverste trin. Tilbudsviften skal indeholde specialiserede kompetencer, som er afstemt med 10

11 formål og behov på de forskellige indsatstrin. Samtidig er det vigtigt, at det er muligt at trække på kompetencerne på tværs af trappen med henblik på at kunne imødekomme det enkelte barns behov. Fokus på skolegang og fritidsinteresser i hverdagsmiljøet Indsatsen for barn og familie skal understøtte, at et almindeligt hverdagsmiljø opretholdes. Herunder skolegang, fritidsinteresser, venner og netværk, så barn og familie på sigt har de bedste forudsætninger for at mestre hverdagslivet. Det er fællesskaberne i hverdagslivet, der skal bestå, når den specialiserede indsats ophører, og her at de langvarige relationer skal dannes, hvorfor støtte i indsatsen skal tage afsæt i de rammer, som hverdagslivet rummer. Opkvalificering af tilbuddene på de enkelte trin på indsatstrappen Indsatsviften skal samlet set geares til at kunne arbejde forebyggende og arbejde med fokus på at kunne understøtte udsatte børn og unges udvikling, så de kommer ned af indsatstrappen og tilbage til en hverdagssituation, der ligner andre børn og familiers. Det indebærer en samlet opkvalificering, så de forskellige dele af indsatstrappen understøtter det samlede sigte. Her er følgende fokuspunkter vigtige: Tidlig opsporing og støtte i det almene miljø: For at kunne sætte tidligere ind, er det afgørende, at de børn, der har behovet opdages på et tidligt tidspunkt. Derfor skal de almene tilbud geares til systematisk at opspore og støtte op om socialt udsatte børn med behov for særlig støtte, eller børn i risiko herfor. Udvikling af tidlige og forebyggende tilbud: Ambitionen om i stigende grad at opdage problemer tidligt og sætte ind med forebyggende tiltag, før de eskalerer, forudsætter dækkende indsatser på de nederste trin på indsatstrappen. Det handler blandt andet om øget viden og kvalitet i den tidlige støtte og de forebyggende foranstaltninger. Forstærkning af anbringelser i hjemmet, slægt, netværk og plejefamilier: Øget anvendelse af slægt-, netværks- og plejefamilier må ikke ske på bekostning af det enkelte barns eventuelle behov for specialiseret støtte. De specialiserede tilbud skal derimod anvendes til at forstærke indsatsen 11

12 på de lavere trin på trappen, ligesom at plejefamilierne skal have mere supervision og støtte. Kortvarige intensive behandlende institutionstilbud: Institutioner skal som udgangspunkt ikke anskues som et opvækststed, men skal i højere grad anvendes som kortvarig og intensiv behandling af barn og familie med fokus på samtidig at skabe en løsning, der sikrer de fremadrettede opvækstbetingelser. Det indebærer, at institutionerne skal geares til at arbejde med fokus på korte målrettede forløb, og at de specialiserede kompetencer i institutionsmiljøet i stigende grad bringes i spil i den samlede indsats. 7.3 Hvad kræver det af organisationen? På tværs af sagsbehandling og tilbudsvifte har den organisatoriske ramme betydning for den samlede udvikling i indsatsen, hvor det er væsentligt med en central opfølgning og forankring. Viden og erfaringer peger på, at det blandt andet indebærer følgende: Politisk bevågenhed Udviklingen til en tidligere forebyggende indsats kræver politisk lederskab og stor politisk opmærksomhed. Ledelsesmæssig opbakning og ejerskab til retningen hele vejen rundt Forudsætningen for at det samlede kommunale maskinrum understøtter en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge er, at der på tværs af de sektorer, der har betydning for outcome, er ejerskab til målsætningen. Det vil særligt sige det specialiserede område og almenområdet, og også fx i relation til arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet. Incitamentsstrukturer på tværs, der understøtter formålet om forebyggelse Hvert enkelt kommunalt sektorområde har selvstændige målsætninger og budgetter. I den tværfaglige indsats for målgruppen af udsatte børn og unge er det afgørende, at der på tværs af sektorer og omsat til praktiker-niveau er incitament til indsatsen. Gennemsigtighed i aktivitet og forbrug 12

13 For at kunne styre tværfagligt og proaktivt i målsætningen om en tidligere forebyggende indsats for socialt udsatte børn og unge er det væsentligt, at der er et tilstrækkeligt og gennemsigtigt styringsgrundlag, herunder ift. udvikling og flow i aktivitet og forbrug for så vidt angår den fælles målgruppe. Opfølgning på mål og resultater Med fokus på fremrift og evnen til at justere udviklingsarbejdet løbende er det vigtigt at have fokus på at sikre en tæt opfølgning på mål og resultater. 13

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Socialstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er opstart

Læs mere

Tidlig Indsats Livslang Effekt

Tidlig Indsats Livslang Effekt Tidlig Indsats Livslang Effekt Ramme og retning for Partnerskabskommunerne Temaseminar 10. november 2015 Partnerskabskommunerne mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats v. Socialstyrelsen

Læs mere

Strategisk ramme & Faglig retning. Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Strategisk ramme & Faglig retning. Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. Strategisk ramme & Faglig retning Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Bilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Social- og Indenrigsministeriet

Bilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Social- og Indenrigsministeriet Bilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Social- og Indenrigsministeriet Delaftale 2 Udrednings-, Analyse- og Evalueringsydelser (Køb efter miniudbud) Kortlægning af eksisterende viden om

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg

Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse

Læs mere

Udviklingsstrategi Børn og Familie

Udviklingsstrategi Børn og Familie Udviklingsstrategi Børn og Familie Strategi for arbejdet med udsatte børn og unge i Randers Kommune 2016-19 April 2016 Side 1 af 16 Indledning Børn og Familie i Randers kommune har besluttet at udforme

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET

TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET Samarbejde på tværs Torsdag den 9. juni kl. 09.15 15.00 Scandic Jacob Gade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle PROGRAM Kl. 9.15: Morgenmad og kaffe Kl. 10.00: Velkomst v. Socialstyrelsen

Læs mere

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016 Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Status fra Familieafdelingen. v/ afdelingsleder Christina Ladehoff

Status fra Familieafdelingen. v/ afdelingsleder Christina Ladehoff Status fra Familieafdelingen v/ afdelingsleder Christina Ladehoff Ny afdelingsstruktur pr. 1/4-16 Fra Tidlig Indsats og Specialiseret Indsats Til Familieafdelingen og Handicapafdelingen for børn og unge

Læs mere

Analyserapport Hvidovre Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge

Analyserapport Hvidovre Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge Analyserapport Hvidovre Kommune Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om partnerskabsprojektet... 3 Om Hvidovre

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

BilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune

BilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune

Læs mere

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar

Læs mere

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet

Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet Punkt 3. Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet 2016-069071 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget

Læs mere

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Styregruppeformand Projektleder Versionsnr. Helle M. Stennicke Nicolai S. Nielsen 0.1 Sagsnr. Sagstypenummer Versionsbeskrivelse

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Hvad gør svenskerne?

Hvad gør svenskerne? Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent

Læs mere

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen

Læs mere

Analyserapport Herning Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge

Analyserapport Herning Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge Analyserapport Herning Kommune Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.

Læs mere

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter. Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,

Læs mere

Indstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.

Indstilling. Afprøvning af Tættere på familien Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september

Læs mere

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-

Læs mere

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle

Læs mere

Herningmodellen Børn & Unge

Herningmodellen Børn & Unge Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg

Læs mere

Implementering af mindset og nye arbejdsgange

Implementering af mindset og nye arbejdsgange Implementering af mindset og nye arbejdsgange Læring fra midtvejsevaluering af omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i partnerskabskommunerne 12. juni 2017 Implementeringserfaringer

Læs mere

Den svenske model - DSM Dagsorden

Den svenske model - DSM Dagsorden Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Projekt Partnerskabskommuner. 15.26.01.10 Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Projekt Partnerskabskommuner. 15.26.01.10 Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2014 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Projekt Partnerskabskommuner 15.26.01.10 Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR Informationsmøde om puljen Velkommen Formål med informationsmødet Socialstyrelsens perspektiver på den tidlige og forebyggende indsats på børnog

Læs mere

Ansøgningsfristen er den 24. marts 2017 kl INDHOLDSFORTEGNELSE

Ansøgningsfristen er den 24. marts 2017 kl INDHOLDSFORTEGNELSE VEJ nr 9062 af 03/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 7. februar 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., Socialstyrelsen, j.nr. 2016-8048 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og

Læs mere

Partnerskabsprojekt i Forebyggelsespakken Midtvejsevaluering, marts 2017

Partnerskabsprojekt i Forebyggelsespakken Midtvejsevaluering, marts 2017 Partnerskabsprojekt i Forebyggelsespakken Midtvejsevaluering, marts 2017 Partnerskab om omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge Socialstyrelsen og Herning, Hvidovre og Haderslev kommune Indhold

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016 Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Indhold Ansøgning: Understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge

Indhold Ansøgning: Understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge Indhold Ansøgning: Understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge... 1 Kommune... 2 Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig... 2 Organisationens

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte til deltagelse i Projekt Partnerskabskommuner, etape 2. 15.26.01.60 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 kl.

Vejledning til ansøgning om støtte til deltagelse i Projekt Partnerskabskommuner, etape 2. 15.26.01.60 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte til deltagelse i Projekt Partnerskabskommuner, etape 2 15.26.01.60 Ansøgningsfrist d. 1. september

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Familie- og Dagtilbudsafdelingen, Hvidovre Kommune. Udviklingsplan. Lige Muligheder

Familie- og Dagtilbudsafdelingen, Hvidovre Kommune. Udviklingsplan. Lige Muligheder Familie- og Dagtilbudsafdelingen, Hvidovre Kommune Udviklingsplan Lige Muligheder Januar 2016 1 Forord I det følgende præsenteres Hvidovre Kommunes udviklingsplan for gennemførslen af projekt, Lige Muligheder.

Læs mere

Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt

Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt Hjørring Kommune NOTAT vedr. indgåelse af aftale med Home Start i Hjørring kommune Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt Projektets formål I Hjørring Kommune

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Notat MHF/november Den svenske model

Notat MHF/november Den svenske model Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Børne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen

Børne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen Børne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen Februar 2017 Program for i dag 1. Vores Børne- og Ungestrategi 2. Fællesskabsmodellen (FM) 3. Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) 4. En ny fælles

Læs mere

Odense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.

Odense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016. Ansøgning Projektets/aktivitetens titel: Ambitioner for udsatte børns udvikling og trivsel Kommune Odense Kommune. Ansøger type Vælges i det elektroniske ansøgningsskema. Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Indsatsområder & løsningselementer

Indsatsområder & løsningselementer Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen: Udviklingsplan for Børn og Unge, Herning Kommune Ambition Herning Kommunes ambition er at være blandt de bedste på området for børn og unge i socialt udsatte

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Sagsbehandling og kobling til almenområdet

Sagsbehandling og kobling til almenområdet Sagsbehandling og kobling til almenområdet Mette Wemmelund og Trine Nanfeldt Områdeledere i Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Sundhedsplejen PPR Socialrådgivere m. myndighed Borgerne Skoler

Læs mere

Fra institution til familiepleje

Fra institution til familiepleje Fra institution til familiepleje Præsentation af cases v/ Herning Kommune Louise Horskjær Raaby, Teamleder socialrådgivere Alice Eijgendaal, afdelingsleder Center for Børn, Unge og Familier Mindset Alle

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017

FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017 FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017 1 BØRNE- OG UNGESTRATEGIEN BALLERUPS ANALYSE AF LÆRINGSMILJØET (BAL) DIAGRAM OVER FÆLLES MØDESTRUKTUR FÆLLESSKABSMODELLEN

Læs mere

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer?

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Maj 2013 Indhold 1. Rammen for oplægget 2. Forebyggelse og inklusion 3. Hvad er tendenserne? 4. Hvorfor er det svært? 5. Hvad kan der gøres? Indhold

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Når kolde hænder bliver varme

Når kolde hænder bliver varme Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området

Læs mere

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Borås kommune Fakta 103.000 indbyggere 13. største kommune i Sverige 60 km øst for Göteborg Västra Götalands Län Ingen ekstreme værdier på centrale

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato

Læs mere

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Fokusområde Mål Handling Forventet effekt Forventede udgifter Finansiering Implementerings-forudsætninger Forventet implementeringsstart En mere vidensbaseret

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats

Læs mere

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Projekt om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere