Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
|
|
- Frida Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Formål Målgruppe Mål Retningen Tidligere forebyggelse og mere effektivitet Hvad skal der til? Hvad kræver det af sagsbehandlingen? Hvad kræver det af tilbudsviften? Hvad kræver det af organisationen?
3 1. Indledning Med Partnerskabskommuner indgår Socialstyrelsen et partnerskab med tre kommuner om at videreudvikle indsatsen for børn og unge i socialt udsatte positioner eller i risiko herfor til at være tidligere forebyggende og mere effektiv. Sideløbende inddrages et netværk af referencekommuner i projektets udviklingsarbejde. Projekt Partnerskabskommuner startede op primo 2015 og løber frem til ultimo I nedenstående skitseres det konceptuelle afsæt for udviklingsarbejdet i partnerskabskommunerne ramme og retning for udviklingen af en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge. Papiret kvalificeres løbende i samarbejde med partnerskabskommunerne. 2. Baggrund En tidligere forebyggende indsats for socialt udsatte børn og unge giver både menneskeligt, fagligt og økonomisk mening. Forskningen på området peger således på, at det kan betale sig at investere i bedre forebyggelse på området, da en tidlig indsats kan forebygge, at problemer vokser sig større, og at der i et længere perspektiv opstår negative følgevirkninger for målgruppen 1. Men hvad skal der til for at omlægge indsatsen, så den bliver tidligere forebyggende og mere effektiv? En række undersøgelser viser, at der især er inspiration at hente i Sverige, som bl.a. har færre lange institutionsanbringelser og flere indsatser tæt på barnets hverdagsliv, end det er tilfældet i Danmark 2. Casestudier af området i udvalgte svenske kommuner peger på, at årsagen bl.a. skal findes i en mere systematisk forebyggende tilgang til sagsforløbet på tværs af sagsbehandling og tilbudsvifte 3. 1 Bl.a. Heckman, 2012: The Case for Investing in Disadvantaged Young Children. European Expert Network on Economics of Education. 2 Bl.a. Krevi 2011: Den svenske model det første nærbillede af den svenske praksis for udsatte børn og unge. 3 Krevi 2012: Tæt på en svensk kommune inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge. 3
4 De svenske toner på området understøttes af Socialstyrelsens erfaringer med samarbejdet i flere af landets kommuner, herunder bl.a. Task Forcen på børneområdet, som endvidere peger på, at der er behov for at styrke sammenhængen mellem indsatserne i myndighedsregi og på almenområdet for at kunne gribe tidligere og mere helhedsorienteret ind. Med afsæt i de samlede erfaringer har partnerskabsprojektet fokus på at arbejde med forebyggelse i form af en organisatorisk og helhedsorienteret omlægning af indsatsen for socialt udsatte børn og unge. Herunder geare indsatsen og omlægge praksis til at være tidligere forebyggende og mere effektiv på tværs af sagsbehandling, tilbudsvifte og med fokus på sammenhængen til den tidlige indsats i almenområdet. 3. Formål Formålet med projekt Partnerskabskommuner på det lokale plan er: 1. At de deltagende kommuner lokalt foretager en udvikling og omlægning af praksis for at etablere en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge. Både i deres myndighedssagsbehandling og i den kommunale tilbudsvifte på børne- og ungeområdet samt med fokus på koblingen mellem det specialiserede område og almenområdet. Formålet med projektet på tværs af partnerskabskommunerne er: 1. I fællesskab at udvikle et koncept for hvordan man kan arbejde med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge på tværs af myndighedssagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte på børne- og ungeområdet samt med fokus på koblingen mellem det specialiserede område og almenområdet. Løsninger og metoder skal kunne forankres i den enkelte kommune og udbredes til andre interesserede kommuner. 4. Målgruppe Målgruppen for udviklingsarbejdet i partnerskabskommunerne er socialt udsatte børn og unge, herunder børn og unge der har behov for særlig støtte 4
5 samt børn og unge i risiko for at udvikle behov for særlig støtte. Afgræsningen kan illustreres via forebyggelsestrekanten jf. figur 1. Figur 1. Målgruppeafgrænsning Illustreret via det spidse felt i trekanten målrettes udviklingsarbejdet de børn og unge, der har et identificeret behov for en særlig støtte. De har en sag i det sociale system og modtager foranstaltning. Her handler forebyggelse om at understøtte en udvikling tilbage til et velfungerende barneliv og forebygge en negativ spiral og en situation, der eskalerer. Illustreret via det midterste felt i trekanten målrettes udviklingsarbejdet også de børn og unge, som ikke er kendte i det sociale system, men som er i risiko. Det er børn og unge, der har behov for hjælp og støtte med henblik på at forebygge, at et foranstaltningsforløb bliver relevant. Det sidste felt i trekanten illustrerer de børn, der kan selv, hvor de kollektive tilbud er tilstrækkelige, og som derfor ikke er en del af målgruppen. 5. Mål Den grundlæggende ambition med partnerskabsprojektet er at skabe en endnu bedre indsats for socialt udsatte børn og unge, og at flere børn derved oplever opvækstbetingelser, der indebærer den trivsel og læring, der skal til for at klare sig vel ind i voksenlivet. Det kræver, at der sættes tidligere ind, at der arbejdes forebyggende, og at indsatsen rummer kvalitet og skaber progression. 5
6 Omlægningen af indsatsen i partnerskabskommunerne skal derfor afspejle sig i følgende: 1. Flere socialt udsatte børn og unge opspores på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen. 2. Flere socialt udsatte børn og unge modtager virksom støtte tidligere i problemudviklingen. 3. Flere indsatser for socialt udsatte børn og unge har fokus på at styrke familie og netværk. 4. Flere socialt udsatte børn og unge får mulighed for et normalt hverdagsliv flere udsatte børn støttes i et hverdagsmiljø. 5. Øget anvendelse af institutionsanbringelser som korte, målrettede og behandlende foranstaltninger færre langvarige institutionsanbringelser. 6. Flere socialt udsatte børn og unge sikres læring flere udsatte børn og unge støttes i skolegang og uddannelse. Målopfyldelsen følges gennem en række indikatorer (se nøgletalskatalog). De enkelte kommuner kan yderligere supplere med lokale mål, der tager udgangspunkt i de lokale forhold. 6. Retningen Tidligere forebyggelse og mere effektivitet Begreber som tidlig og forebyggende på området for udsatte børn og unge er ofte anvendte og med mange konnotationer. I partnerskabsprojektet er ambitionen om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats først og fremmest en indsats, der er karakteriseret ved at sætte tidligere ind i problemudviklingen. Det handler dels om at opspore de børn, der har behov for støtte, på et tidligt tidspunkt, dels at iværksætte den tilstrækkelige støtte før problemerne vokser sig større. Dernæst er der tale om en indsats, der er karakteriseret ved at være forebyggende. Og her er forebyggelse ikke (alene) et spørgsmål om alder. Forebyggelse er den tilgang, der skal gennemsyre alle led i indsatsen; forebyggelse af problemudvikling for barn og familie, forebyggelse af at en sag bliver nødvendig, forebyggelse af at problemudvikling i sagsforløb eskalerer og ikke mindst forebyggelse af at der opstår langsigtede negative følgevirkninger 6
7 ind i voksenlivet. I en forebyggende tilgang er timing og hastighed, intensitet samt match af indsats afgørende. Endeligt er der tale om en indsats, der virker. Det handler om, at der sættes ind med rette og virksomme indsats første gang, at der sikres progression, og at resultaterne af indsatsen derved afspejler sig i anvendelsen af ressourcer. En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge er således en tilgang et mindset som skal være gennemgående i hele børne- og ungeindsatsen. En model, der er brugbar til at illustrere tilgangen er indsatstrappen, jf. figur 2. Figur 2. Indsatstrappe Tidlige indsatser i almen Forebyggende indsatser Hjemmebaserede foranstaltninger Anbringelse i slægt eller netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Figuren viser de forskellige indsatstrin fra den helt tidlige indsats i almensektoren til de mest indgribende foranstaltninger. I indsatstrappetænkningen vil der være relevante tiltag, der bevæger sig op såvel som ned ad trappens trin. Men den overordnede retning i arbejdet med indsatsen er ned ad indsatstrappen. Det indebærer, at 1. indsatser anvendes tidligt og rettidigt, så det enkelte barn i videst muligt omfang fastholdes i det almene miljø 2. der sættes ind med indsats på det trappetrin, der matcher problemudviklingen 3. foranstaltningsforløb, uanset hvor på indsatstrappen forløbet begynder, tilrettelægges med fokus på at bringe det enkelte barn ned af trappen 7
8 4. kvaliteten af den indsats, der gives, understøtter, at det enkelte barn på sigt kan mestre eget liv ved at sikre trivsel såvel som læring En kommunal indsats for udsatte børn og unge, der er karakteriseret ved indsatstrappetænkningen, fordrer, at den kommunale praksis samlet set er gearet til at understøtte det forebyggende sigte. Det vil sige både i sagsbehandlingen, i tilbudsviften og i koblingen til den tidlige indsats i almenområdet. 7. Hvad skal der til? De konkrete initiativer, der iværksættes i partnerskabskommunernes udviklingsarbejde, tilpasses den kommunale kontekst og de lokale behov, men retningen for arbejdet er den samme en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for målgruppen. 7.1 Hvad kræver det af sagsbehandlingen? Ned ad indsatstrappen kræver en sagsbehandling, der kommer tidligt ind i sagerne, og hvor indsatstrappetænkningen er internaliseret i måden at arbejde på. Viden og erfaringer på området peger på, at følgende elementer er centrale i omstillingen til en styrket forebyggende praksis: Et forebyggende mindset Det forebyggende mindset skal være styrende for opgaveløsningen. Mange aktører er sammen om indsatsen for udsatte børn og unge, og en helhedsorienteret forebyggende indsats fordrer en fælles forståelse af opgave og tilgang samt et fælles sprog i de involverede led. At arbejde forebyggende er en kultur og en kulturforandring. Det er således væsentligt at understøtte implementeringen af et forebyggende mindset i alle led. Tidlig indgang i sager og potentielle sager Myndighedssagsbehandlingen skal tidligere og mere systematisk ind, når der er tegn på manglende trivsel og negativ udvikling hos et barn. Dette skal ske ved et tættere samspil med aktørerne i almenområdet. Et tæt samarbejde om bekymringer mellem fagpersonerne på henholdsvis det specialiserede og det almene område er den bedste forudsætning for at sikre, at der bliver taget hånd om problemerne tidligt i forløbet. 8
9 Systematik og kontinuitet Samtidig skal systematikken i sagsbehandlingen sikre, at alle sager følges tæt, så der kan tages fat om problemer, før de eskalerer. Brandslukning er et begreb, der nogle gange benyttes om sagsbehandlingen, når det går hårdt for sig. For at blive i stand til at sætte tidligere forebyggende ind, er det vigtigt, at det ikke er problemniveauet i sagerne de sager der larmer der er styrende for, hvilke der arbejdes med, men at der arbejdes kontinuerligt med alle sager. Hyppigere opfølgning og tæt kontakt En håndholdt indsats, hvor sagsbehandleren følger barn og familie tæt, skal være med til at understøtte progression og muligheden for løbende at tilpasse forløbet i takt med barnets udvikling og indsatsens resultater. Det kræver hyppigere opfølgning i alle sager og tættere løbende kontakt til barn og familie. For at sikre en hyppigere opfølgning kan det være nødvendigt at tilpasse opgaveporteføljen hertil. Hverdagslivsperspektiv specialiserede indsatser frem for specialiserede steder Man lærer at begå sig i hverdagslivet ved at være en del af hverdagslivet. Derfor skal indsatsen for så vidt muligt tilrettelægges, så det enkelte barn bevarer tilknytningen til et almindeligt hverdagslivsmiljø herunder familie, skole, fritidsinteresser, venner og netværk, ligesom at den støtte, der sættes i værk, skal understøtte sammenhængen til det almene miljø. Det kræver, at de specialiserede kompetencer bruges i hverdagsarenaen. Dette med fokus på, at barn og familie igen skal kunne mestre eget liv og hverdagsliv. Indsats baseret på netværket og ressourcerne omkring barnet For at understøtte et hverdagsmiljø for barnet og ikke mindst de gode relationer, som er væsentlige for barnets udvikling, skal indsatsen tage udgangspunkt i de muligheder og ressourcer, der er i netværket omkring barnet. Det handler om mere end inddragelse det handler om løsninger. For at kunne bruge netværket omkring barnet aktivt i forhold til at skabe nye løsninger er der behov for systematisk afdækning og involvering af hele netværket og ressourcepersoner omkring barn og familie. Vidensbaseret match og kreative løsninger Målgruppebaseret viden og individuel tilrettelæggelse af indsats skal gå hånd i hånd med indsatsen. Et vidensbaseret match afspejler dels aktuelt bedste viden 9
10 om relevant problematik dels en systematisk løbende opsamling af viden om, hvordan den iværksatte indsats virker i forhold til hensigten. Med fokus på at sikre rette match, skal løsninger og kompetencer endvidere i højere grad tænkes på tværs af de forskellige indsatser på indsatstrappen, så der skabes fleksible løsninger og kombination af indsatser. Tværfaglig belysning En organisering der sikrer tværfaglig belysning af sager, hvor der er risiko for langvarige indgribende forløb, herunder inddragelse af indsats-kompetencer i udredningen, skal understøtte, at barnets forskelligartede problemstillinger håndteres med de rette kompetencer og styrke matchet mellem barn og foranstaltning. 7.2 Hvad kræver det af tilbudsviften? Retningen i arbejdet ned ad indsatstrappen kræver en bred og kompetent vifte af indsatser, der arbejder i hverdagslivets rammer og understøtter progression og mulighed for løbende tilpasning af indsatsen i takt med udviklingen. Erfaringer på området peger på, at det indebærer følgende centrale elementer: Et forebyggende mindset Som for sagsbehandlerne er det for de udførende aktører i kommunens anvendte tilbud centralt at skabe en fælles forståelse af retningen i arbejdet forebyggelse. Herunder hvordan man i det udførende foranstaltningsled kan arbejde med fokus på at bringe det enkelte barn ned ad indsatstrappen. Og hvordan man kan arbejde forebyggende i de helt tidlige tiltag. En dækkende og virksom indsatsvifte Den kommunale indsatsvifte skal sikre, at der kan iværksættes indsatser og foranstaltninger for det enkelte barn, der matcher barnets behov på indsatstrappen. Det vil sige en bred og differentieret vifte, der afspejler behovet for specialiseret kompetence på de forskellige trin på trappen og som kan tage højde for belastningsgrad, kerneproblematikker og aldersgrupper. Specialiserede kompetencer tilpasset hvert enkelt trin og muligheden for at trække på kompetencerne på tværs af trappen Specialiserede kompetencer er ikke forbeholdt indsatstrappens øverste trin. Tilbudsviften skal indeholde specialiserede kompetencer, som er afstemt med 10
11 formål og behov på de forskellige indsatstrin. Samtidig er det vigtigt, at det er muligt at trække på kompetencerne på tværs af trappen med henblik på at kunne imødekomme det enkelte barns behov. Fokus på skolegang og fritidsinteresser i hverdagsmiljøet Indsatsen for barn og familie skal understøtte, at et almindeligt hverdagsmiljø opretholdes. Herunder skolegang, fritidsinteresser, venner og netværk, så barn og familie på sigt har de bedste forudsætninger for at mestre hverdagslivet. Det er fællesskaberne i hverdagslivet, der skal bestå, når den specialiserede indsats ophører, og her at de langvarige relationer skal dannes, hvorfor støtte i indsatsen skal tage afsæt i de rammer, som hverdagslivet rummer. Opkvalificering af tilbuddene på de enkelte trin på indsatstrappen Indsatsviften skal samlet set geares til at kunne arbejde forebyggende og arbejde med fokus på at kunne understøtte udsatte børn og unges udvikling, så de kommer ned af indsatstrappen og tilbage til en hverdagssituation, der ligner andre børn og familiers. Det indebærer en samlet opkvalificering, så de forskellige dele af indsatstrappen understøtter det samlede sigte. Her er følgende fokuspunkter vigtige: Tidlig opsporing og støtte i det almene miljø: For at kunne sætte tidligere ind, er det afgørende, at de børn, der har behovet opdages på et tidligt tidspunkt. Derfor skal de almene tilbud geares til systematisk at opspore og støtte op om socialt udsatte børn med behov for særlig støtte, eller børn i risiko herfor. Udvikling af tidlige og forebyggende tilbud: Ambitionen om i stigende grad at opdage problemer tidligt og sætte ind med forebyggende tiltag, før de eskalerer, forudsætter dækkende indsatser på de nederste trin på indsatstrappen. Det handler blandt andet om øget viden og kvalitet i den tidlige støtte og de forebyggende foranstaltninger. Forstærkning af anbringelser i hjemmet, slægt, netværk og plejefamilier: Øget anvendelse af slægt-, netværks- og plejefamilier må ikke ske på bekostning af det enkelte barns eventuelle behov for specialiseret støtte. De specialiserede tilbud skal derimod anvendes til at forstærke indsatsen 11
12 på de lavere trin på trappen, ligesom at plejefamilierne skal have mere supervision og støtte. Kortvarige intensive behandlende institutionstilbud: Institutioner skal som udgangspunkt ikke anskues som et opvækststed, men skal i højere grad anvendes som kortvarig og intensiv behandling af barn og familie med fokus på samtidig at skabe en løsning, der sikrer de fremadrettede opvækstbetingelser. Det indebærer, at institutionerne skal geares til at arbejde med fokus på korte målrettede forløb, og at de specialiserede kompetencer i institutionsmiljøet i stigende grad bringes i spil i den samlede indsats. 7.3 Hvad kræver det af organisationen? På tværs af sagsbehandling og tilbudsvifte har den organisatoriske ramme betydning for den samlede udvikling i indsatsen, hvor det er væsentligt med en central opfølgning og forankring. Viden og erfaringer peger på, at det blandt andet indebærer følgende: Politisk bevågenhed Udviklingen til en tidligere forebyggende indsats kræver politisk lederskab og stor politisk opmærksomhed. Ledelsesmæssig opbakning og ejerskab til retningen hele vejen rundt Forudsætningen for at det samlede kommunale maskinrum understøtter en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge er, at der på tværs af de sektorer, der har betydning for outcome, er ejerskab til målsætningen. Det vil særligt sige det specialiserede område og almenområdet, og også fx i relation til arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet. Incitamentsstrukturer på tværs, der understøtter formålet om forebyggelse Hvert enkelt kommunalt sektorområde har selvstændige målsætninger og budgetter. I den tværfaglige indsats for målgruppen af udsatte børn og unge er det afgørende, at der på tværs af sektorer og omsat til praktiker-niveau er incitament til indsatsen. Gennemsigtighed i aktivitet og forbrug 12
13 For at kunne styre tværfagligt og proaktivt i målsætningen om en tidligere forebyggende indsats for socialt udsatte børn og unge er det væsentligt, at der er et tilstrækkeligt og gennemsigtigt styringsgrundlag, herunder ift. udvikling og flow i aktivitet og forbrug for så vidt angår den fælles målgruppe. Opfølgning på mål og resultater Med fokus på fremrift og evnen til at justere udviklingsarbejdet løbende er det vigtigt at have fokus på at sikre en tæt opfølgning på mål og resultater. 13
Fælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereRådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Socialstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er opstart
Læs mereTidlig Indsats Livslang Effekt
Tidlig Indsats Livslang Effekt Ramme og retning for Partnerskabskommunerne Temaseminar 10. november 2015 Partnerskabskommunerne mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats v. Socialstyrelsen
Læs mereRådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indledning...3 Forud for rådgivningsdagen...5 Efter rådgivningsdagen...5 1.Styringsgrundlag...6 2. Forandringsteori...7 3. Erfaringer med
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereOverordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse
Læs mereStrategisk ramme & Faglig retning. Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.
Strategisk ramme & Faglig retning Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 info@socialstyrelsen.dk
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereBilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Social- og Indenrigsministeriet
Bilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Social- og Indenrigsministeriet Delaftale 2 Udrednings-, Analyse- og Evalueringsydelser (Køb efter miniudbud) Kortlægning af eksisterende viden om
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereOverordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse
Læs mereOmstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018
Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats 15. januar 2018 Inspirationsmateriale til nye kommuner Erfarings- og praksisorienteret inspirationsmateriale Introduktion til centrale
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereLige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Lige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Centerchef for Børn og Familier, Charlotte Ibsen Hvidovre Kommune den 6. marts 2018 Animationsfilm om konceptet
Læs mereStatus fra Familieafdelingen. v/ afdelingsleder Christina Ladehoff
Status fra Familieafdelingen v/ afdelingsleder Christina Ladehoff Ny afdelingsstruktur pr. 1/4-16 Fra Tidlig Indsats og Specialiseret Indsats Til Familieafdelingen og Handicapafdelingen for børn og unge
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereHerningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereTEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET
TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET Samarbejde på tværs Torsdag den 9. juni kl. 09.15 15.00 Scandic Jacob Gade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle PROGRAM Kl. 9.15: Morgenmad og kaffe Kl. 10.00: Velkomst v. Socialstyrelsen
Læs mereHvad bringer fremtiden?
Hvad bringer fremtiden? Udviklinger og tendenser på anbringelsesområdet V. Katrine Wilms Binzer, Kontorchef i Center for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen Agenda Statistik på anbringelsesområdet
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereUdviklingsstrategi Børn og Familie
Udviklingsstrategi Børn og Familie Strategi for arbejdet med udsatte børn og unge i Randers Kommune 2016-19 April 2016 Side 1 af 16 Indledning Børn og Familie i Randers kommune har besluttet at udforme
Læs mereAnalyserapport Hvidovre Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge
Analyserapport Hvidovre Kommune Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om partnerskabsprojektet... 3 Om Hvidovre
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereWorkshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet
Læs mereBilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune
Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune
Læs mereAt arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser
At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-
Læs mereWorkshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces
Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar
Læs mereVelfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:
Læs mereVejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde
Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov
Læs mereBusinesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)
Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Styregruppeformand Projektleder Versionsnr. Helle M. Stennicke Nicolai S. Nielsen 0.1 Sagsnr. Sagstypenummer Versionsbeskrivelse
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereGodkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet
Punkt 3. Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet 2016-069071 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget
Læs mereAnalyserapport Herning Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge
Analyserapport Herning Kommune Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk
Læs mereParadigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge
Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen
Læs mereHvad gør svenskerne?
Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent
Læs mereIndstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereAnbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Læs mereMidtvejsevaluering af projekt Ned ad trappen Ud i livet. Familiecenter Køge
Midtvejsevaluering af projekt Ned ad trappen Ud i livet Familiecenter Køge Juli 2018 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Omlægning til tidlig forebyggende indsats... 4 Indsatstrappen... 6 Evalueringen... 7
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereFællesmøde mellem Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget Marts 2019
Fællesmøde mellem Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget Marts 2019 Velkommen Fælles møde Fælles interesser Fælles udfordringer Fælles løsning håber vi. Hvad så vi hos Hvidovre Hvad har Hvidovre gjort?
Læs mereGenerelle oplysninger
Børne- og Socialministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens
Læs mereRigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn
Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereDen svenske model - DSM Dagsorden
Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste
Læs mereFigur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen
Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Skæringsdato 30. september 2017 1 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereEvaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge. Resultat- og analyserapport
Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge Resultat- og analyserapport maj 2018 Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen
Læs mereMålgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereMULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indhold Introduktion og læsevejledning... 3 Hvorfor omlægge indsatsen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for børn,
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereImplementering af mindset og nye arbejdsgange
Implementering af mindset og nye arbejdsgange Læring fra midtvejsevaluering af omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i partnerskabskommunerne 12. juni 2017 Implementeringserfaringer
Læs mereSOCIALE INVESTERINGER FAXE KOMMUNE. Cand. Scient. Pol., ErhvervsPhD-studerende
SOCIALE INVESTERINGER FAXE KOMMUNE Cand. Scient. Pol., ErhvervsPhD-studerende Dagsorden 1. Hvad er sociale investeringer på børneområdet? 2. Hvad er de økonomiske perspektiver i sociale investeringer?
Læs mereLedelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse
Læs mereDen svenske model det første nærbillede af den svenske praksis for udsatte børn og unge (2011), Krevi
Indledning Handicap- og Psykiatriområdet har igennem de seneste år været under et stigende pres med økonomiske udfordringer og en vækst i antallet af borgere med behov for ydelser. I december 2014 vedtog
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereAnsøgningsfrist den 20. april 2018 kl
VEJ nr 9070 af 19/02/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2018 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., Socialstyrelsen, j.nr. 2018-1532 Senere ændringer til
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereHerningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereFÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK
Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer
Læs mereTids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune
Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og
Læs mereAnsøgningsfristen er den 24. marts 2017 kl INDHOLDSFORTEGNELSE
VEJ nr 9062 af 03/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 7. februar 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., Socialstyrelsen, j.nr. 2016-8048 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.
Nøgletalsrapport Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. September 2018 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport
Læs mereInformationsmøde om puljen: Lovende praksis på børne- og ungeområdet. Den 30. marts 2017
Informationsmøde om puljen: Lovende praksis på børne- og ungeområdet Den 30. marts 2017 Velkommen! Eftermiddagens program Baggrund for og formål med projektet Hvad er lovende praksis? Aktiviteter og tilgang
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs merePartnerskabsprojekt i Forebyggelsespakken Midtvejsevaluering, marts 2017
Partnerskabsprojekt i Forebyggelsespakken Midtvejsevaluering, marts 2017 Partnerskab om omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge Socialstyrelsen og Herning, Hvidovre og Haderslev kommune Indhold
Læs mereVejledning til ansøgning om et Task Force forløb
Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning
Læs mereHerningmodellen Børn & Unge
Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereInvestering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen
Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR Informationsmøde om puljen Velkommen Formål med informationsmødet Socialstyrelsens perspektiver på den tidlige og forebyggende indsats på børnog
Læs mereIndhold Ansøgning: Understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge
Indhold Ansøgning: Understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge... 1 Kommune... 2 Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig... 2 Organisationens
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereHerningmodellen - Børn og Unge
Når det skal virke November 22, 2017 Herningmodellen - Børn og Unge Principper & Kernekomponenter Fælles forebyggende og inkluderende mindset Indsatstrappe med indsatser der matcher Styrket tværfaglighed
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte fra puljen Projekt Partnerskabskommuner. 15.26.01.10 Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2014
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Projekt Partnerskabskommuner 15.26.01.10 Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereFremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt
Hjørring Kommune NOTAT vedr. indgåelse af aftale med Home Start i Hjørring kommune Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt Projektets formål I Hjørring Kommune
Læs mereSunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv
Børn & Unge Sekretariat Prinsens Alle 5 8800 Viborg letho@viborg.dk Notat om implementering af sammenhængsmodellen - B&U Børne- og Ungdomsudvalget har siden januar 2019 arbejdet med, hvordan børn- og ungeområdet
Læs mereNotat MHF/november Den svenske model
Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mere