EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK"

Transkript

1 EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have forandringer på navlestedet ved 30 kg. Kun 1/5 af case-grisene ved 30 kg havde forandringer på navlestedet 1 cm. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING LOTTE SKADE, KIRSTEN PIHL UDGIVET: 23. DECEMBER 2016 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise Sundhed Sammendrag Der blev fundet en sikker sammenhæng mellem forandringer på navlestedet på 7 kg grise og 30 kg grise, således at en 7 kg gris med en forandring på navlestedet havde 17,4 gange større sandsynlighed for også at have en forandring på navlestedet som 30 kg gris. 34 ud af 75 case-grise (udvalgt ved 7 kg) havde forandringer på navlestedet ved 30 kg. 16 af de 34 grise havde endda forandringer på navlestedet som var 1 cm. Det svarer til, at 21 % af de 75 grise, der havde forandringer på navlestedet ved 7 kg, havde væsentlige forandringer på navlestedet ved 30 kg. 1

2 I denne undersøgelse blev der endvidere gjort nogle interessante observationer hos nogle af casegrisene. De 7 kg case-grise (2 stk.), som havde infektion i sår på navlestedet, havde ved 30 kg udviklet udposninger på navlestedet af væsentlig størrelse (>5 cm). Herudover havde de fire 7 kg grise med større forandringer på navlestedet (>2 cm) også ved 30 kg udviklet udposninger på navlestedet af væsentlig størrelse (>5 cm). Disse forandringer svarede til enten reelt brok (udposninger som kan skubbes tilbage i bughulen) eller knuder (udposninger som ikke kan skubbes tilbage i bughulen), der kan indeholde en byld, cyste, medfødt misdannelse e.l. Dette er imidlertid en mindre undersøgelse med kun 75 case-grise og 75 kontrolgrise fra 3 besætninger (25 case-grise og 25 kontrolgrise fra hver besætning). Det kræver således yderligere undersøgelser for at afklare, om nogle grise allerede ved 7 kg kan forudsiges at udvikle navlebrok ved 30 kg. Baggrund Hvert år aflives, kasseres eller dør et større antal slagtesvin på landsplan med diagnosen navlebrok. Prævalensen af navlebrok er rapporteret til mellem 0-4 % [1, 2, 3] med stor variation mellem besætningerne. Mange forebyggende tiltag og behandlinger er forsøgt, men succes-raten for de enkelte besætninger er meget varierende, hvilket der kan være en god forklaring på. Diagnosen navlebrok har nemlig vist sig at være en samlet betegnelse for flere forskellige diagnoser, afhængigt af indholdet i broksækken [4]. Forekomsten af de forskellige diagnoser varierer mellem besætningerne, og det er sandsynligvis grunden til, at det er svært at finde entydige årsager eller behandlinger til grise med navlebrok. Da eneste anerkendte behandling af navlebrok er et kirurgisk indgreb udført af en dyrlæge, som er meget omkostningstungt [5], kan det være en fordel at kunne udpege potentielle brokgrise så tidligt som muligt. Enten med henblik på at kunne udsætte de potentielle brokgrise eller skærpe forebyggende tiltag for den gruppe grise, der er i risiko for at udvikle navlebrok. En undersøgelse viser, at man vha. ultralydsskanning af navlestedet på 7 kg grise kan påvise grise med forandringer på navlestedet, som er i risiko for senere i livet at udvikle brok [6]. Ultralydsskanning er imidlertid en ofte subjektiv og tidskrævende proces, og metoden er derfor ikke velegnet til rutinemæssig anvendelse i besætninger. Formålet med denne undersøgelse er at afgøre, om en simpel undersøgelsesmetode af navlestedet ved fravænning kan bruges til at udpege potentielle brokgrise allerede ved fravænningsalderen. Undersøgelsesmetoden går ud på visuelt at vurdere og føle på navlestedet (palpere) på grise umiddelbart før fravænning. 2

3 Materiale og metode Undersøgelsen er udført som et case-kontrol studie på i alt 150 grise fra 3 forskellige besætninger i løbet af efteråret I alt blev 587 grise undersøgt ved fravænning, og der blev i hver besætning udvalgt 25 grise med forandringer på navlestedet (case-grise) og 25 grise uden forandringer på navlestedet (kontrolgrise). I undersøgelsen indgik tre besætninger med smågrisestalde. Der forekom jævnligt grise med navlebrok i de tre besætninger, men den præcise forekomst/prævalens i de enkelte besætninger er ikke kendt. Besætning 1 7 kg grise indkøbes fra fast leverandør. Grisene blev undersøgt samme dag, som de blev indsat i klimastalden. Grisene var størrelsessorteret, men ikke kønsopdelt. Besætning 2 Grisene blev undersøgt i farestalden, lige før de blev fravænnet og indsat i klimastalden. Kun galtgrise og frasorterede sogrise blev undersøgt. Besætning 3 Galtgrisene i klimastalden blev undersøgt dagen efter fravænning. Alle grise blev undersøgt af de samme to personer i alle besætninger. Håndtering og undersøgelse af 7 kg grise I hver besætning blev undersøgelsen udført i et enkelt ugehold. Grisene blev løftet enkeltvist og navlestedet blev undersøgt visuelt og ved at føle med fingrene (palpere) på navlestedet. Hver gang der blev fundet en gris med forandringer på navlestedet, blev denne øremærket/noteret som case-gris. Den næste gris, der blev undersøgt og fundet uden forandringer på navlestedet, blev øremærket/noteret som kontrolgris. Grisenes køn blev ikke noteret ved undersøgelsen. Besætningsejerne blev bedt om at notere aflivede dyr og aflivningsgrund blandt de udvalgte case- og kontrolgrise. 3

4 Håndtering og undersøgelse af 30 kg Kort før smågrisene skulle flyttes til slagtesvinestalde, blev de udvalgte grises navlested igen undersøgt visuelt og ved at føle med fingrene (palpere) på navlestedet. Forandringstyper Både ved 7 og 30 kg grise blev forandringer på navlestedet overordnet noteret som knude/brok, sår eller hudpose uden indhold (divertikel), og om forandringerne var med eller uden sår. Forandringernes størrelse blev bestemt på øjemål og noteret, dog ikke ved forandringer mindre end 1 cm. For knuder 1 cm, blev det vurderet, om det var muligt at skubbe indholdet tilbage i bughulen (reponibelt brok). Forekom der andre særlige forhold ved forandringerne, fx rødme, varme, sammenvoksning til hud/bugvæg (adhærence) eller strengdannelse, blev dette ligeledes noteret. Datamaterialet blev analyseret med Fischers Exact-test i SAS. Resultater og diskussion Grise i studiet Ud af de 150 udvalgte 7 kg grise (75 case-grise og 75 kontrolgrise) gennemførte 74 case-grise og 66 kontrolgrise undersøgelsen. Der døde 3 case-grise før undersøgelsen ved 30 kg, hvoraf 2 blev aflivet pga. brok. Den tredje gris var selvdød og udgik, fordi navlestedet ikke blev undersøgt, før grisen blev fjernet fra besætningen. Blandt kontrolgrisene var der 9 grise, der ikke kunne undersøges ved 30 kg, fordi de var blevet flyttet til andre stier og ikke kunne genfindes. Fund ved undersøgelse af 7 kg grise Blandt de 75 case-grise undersøgt ved 7 kg blev der gjort følgende fund på tværs af besætninger, vist i tabel 1. Tabel 1. Fordeling af de 75 7 kg grises forandringer i de 5 mest forekomne kategorier Forandringer ved 7 kg grise Antal 1) Knude <1 cm, med og uden sår. 55 2) Knude 1 cm (broksæk med ikke reponibelt indhold) 6 3) Brok 1 cm (broksæk med reponibelt indhold) 4 4) Hudpose uden indhold (divertikel) 8 5) Sår uden øvrige forandringer 2 4

5 De fire grise med største forandringer (3 knuder og 1 hudpose uden indhold (divertikel)) var mellem 2 og 3 cm. Den ene af disse grise havde i øvrigt sårdannelse på knuden. Sårenes placering var alle på stedet, hvorfra navlestrengen var afsnøret, og derfor forventes det, at disse sår var under opheling. Ved to dyr med knuder <1 cm og sårdannelse, blev der observeret rødme, hævelse og varme omkring såret (infektionstegn). Alle kontrolgrise var uden fund af forandringer på navlestedet. Fund ved undersøgelse af 30 kg grise Ved undersøgelse af de 140 grise fandtes der i alt 37 grise med forandringer på navlestedet, hvoraf 34 case-grise havde haft forandringer ved 7 kg og 3 kontrolgrise havde udviklet forandringer mellem 7 kg og 30 kg. De øvrige 103 grise (40 case-grise og 63 kontrolgrise) var alle uden forandringer på navlestedet ved 30 kg. Der blev gjort følgende fund ved grise med forandringer på tværs af besætninger, vist i tabel 2. Tabel 2. Fordeling af de 37 stk. 30 kg grises forandringer opdelt i case-grise og kontrolgrise Forandringer ved 30 kg grise Antal Antal case-grise kontrolgrise 1) Knude 1 cm, med og uden sår ) Knude >1 cm (broksæk med ikke reponibelt indhold) 7 1 3) Brok >1 cm (broksæk med reponibelt indhold) 6 4) Hudpose uden indhold (divertikel) 4 5) Aflivet pga. stort brok 2 6) Sår - 1 Af de 34 case-grise på 30 kg med forandringer på navlestedet (inkl. de to aflivede og én gris med en hudpose uden indhold (divertikel) havde 16 grise forandringer, der var 1 cm i diameter. Bortset fra de 2 aflivede grise havde de øvrige 14 grise forandringer varierende fra 1-7 cm i diameter. To af de fire grise, der ved 7 kg havde haft de største forandringer (alle 2 cm), var blevet aflivet af besætningspersonalet pga. stort brok, inden de nåede 30 kg. De to øvrige grises forandringer var vokset til ca. 5 cm. Ved 30 kg var disse to grises forandringer på navlestedet blandt de største forandringer. Tilsvarende var såret, som den ene gris havde på knuden, også blevet større (1 x 2 cm). Grisen blev efterfølgende aflivet. Alle øvrige sår på navlestedet, der blev fundet på grise ved 7 kg, var ophelet på grisene ved 30 kg. 5

6 De to grise med rødme, hævelse og varme omkring såret (infektionstegn) ved 7 kg havde begge udviklet en reponibel knude på navlestedet ved 30 kg, foreneligt med diagnosen brok, på hhv. 1 og 2 cm i diameter. Da der kun er tale om to cases, kan der ikke med statistisk sikkerhed siges at være en sammenhæng. Sammenholdes disse resultater med en tidligere undersøgelse, hvor effekten af forebyggende antibiotika-behandling blev evalueret i forhold til udvikling af navlebrok [7], viser det en tendens for, at infektioner i eller omkring navlestedet har en betydning for udvikling af navlebrok. Større fokus på forebyggelse og/eller behandling af navleinfektioner er en mulighed for at nedbringe forekomsten af navlebrok. De 3 kontrolgrise, som havde udviklet forandringer fra 7 kg til 30 kg, havde alle udviklet forandringer 1 cm i diameter. Navleforandringer For alle grisene i undersøgelsen fandtes der en signifikant højere andel af case-grise, der havde navleforandringer ved 30 kg, end blandt kontrolgrisene (p < 0,0001). Resultaterne er vist i tabel 3. Tabel 3. Fordeling af grise med og uden forandringer ved hhv. 7 og 30 kg Forandringer ved 7 kg Ja Forandringer ved 30 kg Nej Ja Nej % af case-grisene havde fortsat forandringer på navlestedet ved 30 kg. Desuden havde 16 af de 34 case-grise 1-7 cm større forandringer ved 30 kg end ved 7 kg, hvilket indikerer, at disse forandringer vokser med eller hurtigere end grisen. Der fandtes ligeledes en signifikant forskel på case- og kontrolgrise i hver af de 3 besætninger (vist i tabel 4), som viste, at der ikke umiddelbart fandtes en variation mellem besætningerne. Tabel 4. Oversigt over p-værdier og odds ratio (OR) for hver besætning og samlet for besætningerne Besætning p-værdi OR 1 0, ,008 8,1 3 0, Alle < 0, ,4 6

7 Resultaterne viser, at ved en gris med navleforandringer ved 7 kg er der en betragtelig risikofaktor (17,4) for, at samme gris også har forandringer ved 30 kg. Det kan imidlertid ikke antages, at alle grise med forandringer ved 7 kg har forandringer ved 30 kg. Man kan derfor ikke bruge metoden, som er anvendt i denne undersøgelse, til at frasortere grise allerede ved 7 kg for navlebrok. Da grisene kun er fulgt til 30 kg, er det ikke muligt at sige noget om, hvor mange af 30 kg grisene, der også ville have haft forandringer ved slagtning. Endvidere er det heller ikke muligt at afgøre, om de tilstedeværende forandringer ved 30 kg overhovedet vil have betydning for, at grisene senere ville få konstateret brok. Knap halvdelen af de observerede forandringer (16/37) ved undersøgelse af 30 kg grisene var af væsentlig størrelse ( 1 cm). Hvis de forandringer fortsat udvikler sig i samme eller større hastighed, må det antages, at grise med disse forandringer senere ville være blevet karakteriseret som grise med brok. Med hensyn til forandringerne under 1 cm ville de næppe få betydning for grisen før slagtning, hvis de ikke udvikles hurtigere end i smågriseperioden. Dog kan det ikke vides, om disse forandringer prædisponerer for svaghed omkring navlestedet, hvormed disse grise med forandringer fortsat har større risiko for at udvikle navlebrok. Det vil derfor kræve en større og mere omfattende undersøgelse fra 7 kg til slagtning for at afgøre, om grise, der udvikler udposninger på navlestedet, allerede har forandringer, når de overføres til smågrisestalden. Konklusion Der blev fundet en sikker sammenhæng mellem forandringer på navlestedet ved 7 kg og 30 kg. Men langt de fleste forandringer havde enten ikke ændret sig fra 7 kg eller havde kun udviklet sig til forandringer af en uvæsentlig størrelse (< 1 cm). Kun ca. 21 % af de udvalgte 7 kg case-grise havde udviklet væsentlige forandringer, som antages at kunne udvikle sig til problematiske udposninger indtil slagtning. Undersøgelsens resultater viser derfor, at en simpel undersøgelse af 7 kg grise, hvor navlestedet vurderes visuelt og med fingrene (palpation), ikke kan anvendes til at forudse, om dyret får et væsentligt brok indtil 30 kg. Det er dog værd at bemærke, at de fire grise med de største forandringer ved 7 kg, enten var aflivet eller havde fået dobbelt så store forandringer (ca. 5 cm i diameter) ved 30 kg. To 7 kg grise med rødme, hævelse og varme (infektion) om et sår på navlestedet udviklede begge et reelt brok ved 30 kg. Selvom det drejer sig om meget få dyr, viser det dog en tendens til, at forandringernes størrelse, såvel som infektionstegn er væsentlige risikofaktorer for at udvikle navlebrok. 7

8 Referencer [1] Searcy-Bernal, R.; Gardner, I.A.; Hird, D.W. (1994): Effects of and factors associated with umbilical hernias in a swine herd. JAVMA 204 (10): [2] Ask, B. (2011): Navlebrok kan ikke udryddes via avlen. Notat nr. 1124, Videncenter for Svineproduktion. [3] Petersen, H.H.; Nielsen, E.O.; Hassing, A..G.; Ersbøll, A.K.; Nielsen, J.P. (2008): Prevalence of clinical signs of disease in Danish finisher pigs. Vet. Rec. 162 (12): [4] Hansen, T.S. (2014): Patoanatomiske fund på navlestedet hos aflivede eller selvdøde grise diagnosticeret med navlebrok. Fagdyrlægeopgave. [5] Vestergaard (2010): Navlebrok og lyskebrok Navle- og lyskebrok ses med varierende hyppighed i de fleste besætninger. VSP. Sidst revideret 16. august 2013 [6] Vestergaard, K.; Haugegaard, S. (2014): Hernia umbilicalis prediction by ultrasound (abstract). IPVS, Mexico, O145. [7] Vestergaard, K.; Wachmann, H. (2002): Forebyggelse af navlebrok med jod eller antibiotika. Meddelelse nr. 556, Videncenter for Svineproduktion. Statistiker: Helle Mølgaard Sommer Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //CSK// Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 8

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Patoanatomiske fund pa navlestedet hos aflivede eller selvdøde grise diagnosticeret med navlebrok

Patoanatomiske fund pa navlestedet hos aflivede eller selvdøde grise diagnosticeret med navlebrok Patoanatomiske fund pa navlestedet hos aflivede eller selvdøde grise diagnosticeret med navlebrok Fagdyrlægeopgave af Dyrlæge Aut. Nr. 4394 September 2014 Vejleder: Ken Steen Pedersen, Chefforsker, VSP,

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

NAVLEBROK KAN IKKE UDRYDDES VIA AVLEN

NAVLEBROK KAN IKKE UDRYDDES VIA AVLEN NAVLEBROK KAN IKKE UDRYDDES VIA AVLEN NOTAT NR. 1124 Den store indflydelse af miljø kombineret med den lave forekomst, begrænsede information om forskelle grisene imellem og vigtigheden i forhold til avlsmålet

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

Transportegnethed hos svin

Transportegnethed hos svin Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin Præsentation Mette S. Herskin

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN MEDDELELSE NR. 1054 God management betyder mest for reduktion i dødeligheden i farestalden, mens infektioner med amerikansk PRRS udgør en stor

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF

INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN

SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN ERFARING NR. 1720 Der er ikke en klar sammenhæng mellem forekomst af diarré hos slagtesvin og fund af bakterier ved sokkeprøver

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 1047 I 37 slagtesvinebesætninger blev der ikke fundet sammenhæng mellem dødelighed og forekomst af maveforandringer.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Adfærd i relation til udposning på navlested hos grise

Adfærd i relation til udposning på navlested hos grise Adfærd i relation til udposning på navlested hos grise Afleveret september 2014 Udarbejdet af: Anne-Lise Jensen Rosenholmvej 15, 7400 Herning Tlf. 72275211, E-mail: ALJ@fvst.dk 1 Tak til Fagdyrlæge Anne

Læs mere

VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER

VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER NOTAT NR. 1711 INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: NANA DUPONT, METTE FERTNER, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, HELLE STEGE UDGIVET: 3. MAJ 2017 Dyregruppe:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR.1052 Undersøgelse viser, at det er muligt at reducere dødeligheden blandt grisene i farestalden med op til 55 % og i smågrisestalden

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE

TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE TEST AF TO VACCINER MOD ONDARTET LUNGESYGE MEDDELELSE NR. 1040 Der blev ikke påvist effekt på foderudnyttelsen af at vaccinere mod ondartet lungesyge ved indsættelse i slagtesvinestalden i en besætning.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere