Som arkitekt for Helle og Morten Lissner videresender jeg nærværende mail til forståelse af sagen før udvalgsmøde på mandag den 15. august 2016.

Transkript

1 Hej Som arkitekt for Helle og Morten Lissner videresender jeg nærværende mail til forståelse af sagen før udvalgsmøde på mandag den 15. august Som arkitekt og med tidligere 12 års ansættelse i Ribe Kommunes Byplan med hovedansvarsområde på bevarelse af landets første Købstad og formentlig Nordens ældste by, er jeg dybt rystet over den måde kommunen (Ann Met) vælger at forvalte byggelovgivning og fremtidig bevarelse af kulturværdier. Jeg tror de fleste Kommuner og politikere ville være glade for at handl af med det nuværende hus på Præstevænget 9, med en fremtidig udsigt til at få et hus i gadebilledet, som er et skoleeksempel på et Bedre Byggeskikshus, der tidsmæssigt følges med allerede nuværende Bedre Byggeskikshuse i område. Sagen har med henblik på dialog med kommunen været indlevet tilbage i primo marts måned. Med baggrund i ønsker til materialer (hvidpudset mur og sort tag), valgte man at gøre sagen politisk. Dette affødte accept på sort tag men rødt murværk. Hurtigt herefter blev der indsendt byggeansøgning på det ønskede hus som nedenunder illustreret. Huset beskrives i kulturhistoriske medier som et bedre byggeskiks hus. Dog ikke med reference til punkthuse, men længehuse. Dette burde ikke give anledning til bekymring, da huset præcis indeholder de værdier Bedre Byggeskikshuse indeholder. I en telefonisk snak med Ann Mett sidst i juni og allerførst i juli (lige op til ferien). Blev det afvist med den fuldstændige urigtige begrundelse, at det ikke var et Bedre Byggeskiks hus. Dette fandt jeg dog hurtigt holdbart dokumentation for, da netop vores ønskede hus ligge virkelig tæt op af et hus der i kulturhistoriske medier beskrives som et skoleeksempel på et bedre Byggeskikshus. Herefter burde sagen bare få sin accept af Ann Mett, så byggesagsbehandleren kunne sagsbehandle og give tilladelse. Det bør her nævnes, at jeg forholdsvis hurtigt efter byggeansøgningen, kontaktede byggesagsbehandleren for at forhøre mig om, hvorvidt sagen manglede supplerende oplysninger. Hans svar var, at han rent byggeteknisk ikke så nogen mangler i sagen og, at der burde kunne gives tilladelse så snart han havde Ann Mett s tilbagemelding. Byggesagsbehandleren har et fyldestgørende materiale incl. koteplan fra landinspektør Kell Skovgaard således, at vi i fællesskab kan indlægge relevant niveauplan og definere rummene i underetagen, som delvist er frilagt af et naturlig terrænfald. Sagen tog i stedet den drejning, at huset skulle gøres kortere for at kunne godkendes, (ikke noget om hvor meget), da de nuværende huse i området efter hendes udsagn er mere kvadratiske. Jeg skal lige her nævne, at der langs Præstevænget ligger stort set alle typer af huse, hvor det er yderst svært at forstå, hvis det ansøgte hus ikke skulle blive et mønstereksempel på, hvordan man forsat bygger Bedre Byggeskikshuse til glæde for området, da det nu er det, man har valgt at udlægge område til i en kommende lokalplan. Jeg kan jo ikke præge, hvad man vælger at gøre i Assens kommune med hensyn til lokalplanrammerne. Dog ved jeg præcist, at hvis man indsnævre lokalplanen til at husene stort set skal være kvadratiske, så følges de næste og formentlig allerede den første ansøgning med en dispensationsansøgning. Dette er normalt ikke hensigten med en lokalplan. Jeg mener, at vores ansøgte hus sagtens kan rummes i den kommende

2 lokalplan uden på nogen måder at falde udenfor. Det andet vil svare til, at kommunen tegner det fremtidige hus for området og bygherrerne bestiller bare en byggetilladelse. Vi har ikke på noget tidspunkt fået et oplæg til, hvor meget kortere hus i givet fald burde være. Dette er vi nok heller ikke interesseret i, da huset derved vil få en udposning / vinkel et andet sted og dermed træde ud af karakteristikaene ved Bedre Byggeskikshuse. Selv om Ann Met fremhæver Præstegade 11, vil alle kunne se at den netop har en meget uheldig og uoriginal udposning på haveside. Grundens fald taler ikke for vinkelbygning ud mod havesiden. Jeg har i en gammel mail indledningsvis fortalt forvaltningen (Ann Mett), at bygherren ønskede at udnytte hele byggefeltet og om der skulle være noget i vej med dette? Bygherre købte derfor grunden, fordi den kunne indeholde det hus det gerne ville bygge. Det kan ikke bruges til så meget her. Men jeg synes, i skal vide, at da jeg var ansat i Byplanafdelingen ved Ribe Kommune, havde vi en hensigtserklæring der sagde: Såfremt byggeriet bliver historisk og arkitektonisk mere korrekt end det er i dag, er der en go grund til at give en tilladelse. Dermed bliver det godt om 200 år. Og vi får ikke bygherrerne / investorer til at miste interessen for, at noget udvikler sig til det bedre. Det skulle jo nødig gå så stift, at bygherrerne vælger eksempelvis bare at lade det nuværende hus stå som det er. Jeg har svær ved at tro på, at de fleste kommuner ikke gerne vil handle af her. Komme af med det nuværende meget forkerte hus til fordel for en ny typisk Bedre Byggeskikshus på Præstevænget 9. Der er mange gange blevet sagt, at de ikke kunne give en tilladelse før man havde afklaret, hvad der kom til at stå i den kommende Lokalplan. Dette er direkte forkert og jeg tillader mig at tolke det som en måde at forhale tiden på. Der er søgt længe før man startede lokalplanen op. Man kunne have nedlagt et 14 forbud. Med det er klar, at det er sjovere, at arbejde i dialog. Den har bare ikke rigtig været der. Afdelingslederen gav mig ret i, at de kunne give en tilladelse, hvis de ville. Jeg vil gerne nedlægge den påstand, at kommunen sagtens kan udarbejde præcis den samme lokalplan uanfægtet om det ansøgte hus er bygget i sin nuværende udformning eller ej. Jeg nægte at tror på, at man politisk godkender en lokalplan, så stramt at et hus som ansøgt ikke kan indeholdes. I så fald vil områdets værdisæt i hvert fald falde, men det er jo ikke sikkert, at kommende købere rigtig bliver gjort bekendt med det før de sidder i saksen. Med venlig hilsen Øjvind Andersen

3

4 Eksisterende hus på præstevænget 9. Præstegade 11. facade mod gaden. Præstegade 11 set skråt fra havesiden med en meget uoriginal frontkvist.

5

6

7

8

9 Assens Kommune Præstevænget 9 Efter møde med Ann Mett Sepstrup og Peter Nielsen tirsdag den 9. august må vi konstatere, at vi bliver kørt rundt i ring. Der er tilsyneladende ingen, der tør tage en beslutning omkring ovennævnte byggeri. Vi er hidtil blevet informeret om, at nybyggeri skal opføres som enten længehus med sadeltag eller punkthus med sadeltag, jvf bilag 2 punkt 5.4 vedhæftet fra vores arkitekt. På mødet i går fik vi besked på, at Ann Mett ikke kunne godkende vores ansøgning, da vores tegninger er et længehus og ikke er et punkthus. Der skal nu, ifølge Ann Mett, tages udgangspunkt i andre punkthuse på vejen. Hun nævner flere gange Præstevænget 11. Dette på trods af, at Præstevænget 9, som det er pt. samt flere huse på vejen er længehuse. For det første passer et punkthus ikke, størrelsesmæssigt, til grunden Præstevænget 9, da grunden indsnævres mod vandet. For det andet vil vi ikke kopiere hverken naboens hus eller et andet for den sags skyld. Det andet argument for ikke at kunne godkende ansøgningen, var at vi tidligere, i forbindelse med møde i Erhvervs og Beskæftigelsesudvalget, skulle have indsendt tegninger, der viste et punkthus. Dette er ikke korrekt. De tegninger, vi tidligere har indsendt, var alene til godkendelse af materiale (rødt hus / sort tag). Vi har meget tidligt i processen gjort Ann Mett opmærksom på, at vi, i bredden, ønsker at udnytte hele byggefeltet, jvf kopi af mail. Dette er der aldrig, fra Ann Metts side, blevet stillet spørgsmålstegn ved. Den påbegyndte lokalplan for området burde desuden heller ikke stå i vejen for en godkendelse, da vores byggeansøgning blev indsendt før lokalplanen blev påbegyndt. Vi er virkelig gået på kompromis i forhold til vores første drøm om en hvid patriciervilla. Kommunens ønske er at bevare de røde huse i området, og efter beslutning i Erhvervs og Beskæftigelsesudvalget i foråret om at tillade rødt hus med sort tag fik vi tegnet et sådan. Vi har tegnet et længehus, som er beskrevet i bilag 2 og vi har gjort opmærksom på, at vi vil udnytte byggefeltet i bredden. Hvad kunne vi have gjort yderligere? Vi står nu med en grund, vi ikke kan bruge til noget. Det er bare ikke i orden. Det skal da også lige nævnes, at det bestemt ikke er billigt at få tegnet sådan et hus. Vi føler os, som borgere i Assens Kommune, utrolig dårlig behandlet, og håber, at man politisk vil tilgodese vores projekt som, efter vores opfattelse, fuldt ud opfylder de krav, der er beskrevet. Venlig hilsen Morten og Helle Lissner

10

11

12 Ann-Mett Mølhave Sepstrup Fra: Helle Lissner Sendt: 11. august :46 Til: Dan Gørtz; Thomas Barfoed; Peter Michael Nielsen; Ann-Mett Mølhave Sepstrup Emne: Præstevænget 9 Hej alle Følgende bør vedlægges vores sag: Der vil blive store fysiske problemer, hvis der opføres et punkthus på ovennævnte adresse. På grund af grundens udformning med kraftig hældning, vil der blive problemer med terrænet. Køres der ekstra jord på, bliver der et problem med højdeforskel til naboer på begge sider. Dette er formentlig også grunden til, at der oprindeligt er opført et længehus og ikke et punkthus. Med venlig hilsen / Best regards Helle Lissner Lissner ApS Fabriksvej 9 DK 5260 Odense S Tlf Fax Mobil hl@lissneraps.dk 1