Europas frodigste ørken ligger i Danmark Side 8. På dykkertogt i Belize Side 4. Stigende gifttryk på verdensplan Side 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europas frodigste ørken ligger i Danmark Side 8. På dykkertogt i Belize Side 4. Stigende gifttryk på verdensplan Side 16"

Transkript

1 Europas frodigste ørken ligger i Danmark Side 8 På dykkertogt i Belize Side 4 Stigende gifttryk på verdensplan Side 16 Gode råd til den grønne forbruger Side 7 Danmarks grønne pengeinstitut Side 23 Da miljøministeren mistede troværdigheden Side 12

2 Migration~~~~~st~afrika for Verde Afrejse: august Rejseleder: Direktør Søren Rasmussen. Maksimum 15 deltagere =- enne safari ko ncentrere r s ig om de sto r e vildtva ndringer i Masai Mara - Serenge li økosyste m et, hvor vi følger de enorme flokke af hvidskægget gnu og zebraers fæ rd. Først i augttst plejer flokkene at være n ået et godt stykke o p i Masai Mara, hvor man ofte ser dem krydse de vandrige floder, me ns sto re, gamle kro kodiller venter på det uundgåelige bytte. Det er en særlig tid, hvor s afarirejsende oplever ekstraol'(linæ l't m ange "godbidder" på den evigt sp æ nde nde savanne. De gulgrønne sletter er oversået m ed græsædere i et sådant omfa ng, at det indimellem kan være svæ rt at få øje p å væksterne. I pe riferien vente r rovd yr og ådselsædere med sto re unge kuld, der h ar kronede dage p å denne tid af året. Vi hat afsat hele 6 dage til Masai Mara, det aue foregår i vor mobile camp. Den endelige planlægning og valg af lejrplads fo regår førs t i sids te øjeblik a f hensyn til nantrens luner. Kort beskrivelse af rejsen: Fredag d. 2. august: Afrejse fra Kobenhavn til Nairobi omkring kl Lø t dag d. 3. august: Flyet ankommer tidligt om morgenen.og, i korer ca. to timer til Aberdare Countrr Club, lwor der er mulighed for at slappe lidt af efter rejsen og en lille safari til fods, h, or man kan gore det forste bekendtskab med forskellige antiloper og fugle. Søndag d. 4. august: Vi korer op til den beromte "pælehytte" The Ark, der er brgget i Aberdaresko, ene med udsigt til, andhul og saltslik, hvor hundrede drre, eksler modes. Her kan man dognet rundt iagttage elefant, boffel, næsehorn, mange antiloper og ofte også leopard og love, der dognet rundt lister sig ned for at fa stimuleret og slukket tursten eller for at hente et byttedyr. J reglen en stor oplevelse, selvom man er godt træt næste dag. Mandag d. 5. august: Efter morgenmaden går turen gennem det landbrugsprægede kenranske hejland til sodasoen Lake 1\akuru, der er kendt for sine smukke flamingopopulation og rige fugleliv i ovrigt. Nakuru er desuden et af de få steder, lwor man har store chancer for at se det sorte næsehorn samt den sjældne 13aringo elle r Rotchilcls giraf. Tit sdag d. 6 august: Turen går videre gennem Great Rift Valley til, or camp i i\lasai!\iara. Korslen varer alt mellem S og 8 timer afhængigt, hvor "i har valgt at sætte campen. Lidt om lejrlivet: Lejren er sat op når vi ankommer og bestar af store dobbelttelte med god plads, feltsenge, petroleumslygte og et par safaristole, messetelt, bruse- og toilettelte samt en stor bålplads. Det er primitivt men hrggeligt og komfortabelt. Lejrpersonalet sorger godt for os. De tilbereder alle vore maltider med flere retter på menuen, vasker toj og rydder op i teltene. IJeltagerne skal blot koncentrere sig om at nyde den storslåede natur. Onsdag d. 7. august: i\lasai i\lara udgor den nordvestlige spids af Serengeti-okosrstemet og er karakteriseret ved en meget tæt og artsrig vildtbestand som folge af de mange floder og relativt hrppige nedbor. J de seneste år har der ikke forekommet lange torkeperioder (teoretisk set er efterarsmånederne torre og afsvedne inden efterårsregnen i november), hvorfor, ildtbestanden er vokset voldsomt. Løve, gepard, elefant, giraf og de fleste andre karakteristiske savannedrr er meget hyppige her. i\lan har desuden genintroduceret en lille flok!wide næsehorn, der dog fortsat er under bevogtning af hensyn til faren for ktybskytteri. Mandag d. 12. august: Efter en morgensafari kores mod Nairobi og Mombasa, h, or turen sluuer med tre afslappende dage på et dejligt strandhotel. Der vil naturligvis ogsa her, ære mulighed for nogle gode naturoplevelser. Fredag d. 16 august rentr nerer vi til København. Rejsens pris: kr ,- Rejsen inkluderer: Flyrejse Kobenha, n - Nairobi - i\lombasa 1 r, hele det anforte program, helpension (dog kun halvpension i i\lombasa). alle lokale parkafgifter og danske statsafgifter. Rejsen inkluderer ikke forsikringer, drikkepenge, lokal lufthavnsskal Tilmelding sker til Albatros Trave! ved indbetaling af kr i depositum. Yderligere informationer ka n rek, ireres. Afrika afdeling Tlf: ~ batros y;;:; Spændende naturrejser med danske biologer eller helt individuelt -rekvirer Darunarks største Latinamerika program. Ring på tlf.:

3 LEVENDE NATUR 1/ 96 3 Levende Natur Tidsskrift for international nanorbevmelse Udgin!t af Verdensnatmfonden Ryesgade 3 F 2200 København N Tlf Giro nr Ol Man kan bl ive medlem af ved at indbetale minimum 175 kr. om året. Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne Ansvarshavende redaktpr Journalist Nanet Poulsen (DJ) Redaktion Generalsekretær Kim Carstensen Lic.sciem. Tommy Dybbro Cand.phil. Mik Steenberger Journalist Anne-Marie lviikkeisen (DJ) Grafisk Produktion l.evison+johnsen+johnsen a/s Lay out og tilrettelæggelse Per Zornig Levende Natur er trykt på ikke klorbleget papir ISSN Indhold Dykkertogt i Belize....4 G rønne råd... 7 Europas frodigste ørken... 8 tættere pa danskernes hverdag... li En princippiel svinestreg Namrnorer En gi fri g verden l 6 Rovinsekternes indtogsmarch Noter om Brevkassen G rønne penge Brian L1udrup om gode naturoplevelser Det mener Verdensnaturfonden: Vildnatur i Danmark. Når jeg en dag takker af som generalsekretær for Verdensnaturfonden, håber jeg at ku nne ræ nke tilbage med glæde og stolthed på den forgangne vinters diskussio n om vildsvinene i Lindet Skovdistrikt i Sønderjylland. Jeg håber, at jeg til den tid vil kunne mindes vildsvinene som et vendepunkt i dansk naturpolitik. Et vendepunkt, som gjo rde det klart, at vi i Danmark vil gøre en reel indsats for at få den vilde natur til bage, som vi har brugt det sidste par århundreder på at bekæm pe. Vi har fjernet søer, moser og vandhuller, rettet åer ud, erstattet natu rskovene med plantager, og forurenet vo res kystnæ re farvande til ukendelighed. For os i Verdensnaturfo nden har d iskussionen om vildsvinene været en spore til at klargøre vores krav o m, at der skal være plads til den vilde natur i Danmark. V i vil gå videre med debat og forslag om vildsvinene og om andre arter, som der bør være plads til i den danske natur. Det gælder f.eks. de sto re ørne, den sorte stork, bæveren og måske elsdyret. Og vi vil samtidig skæ rpe vores kritik på de o m råder, hvor d ansk erhvervspolitik fører til sto re trusler mod de rester af vild natur, vi fortsat har tilbage. Det gælder f.eks. de uacceptabelt store bifangster af marsvin i dansk fiskeri. Hvert år mister syv tusind marsvin livet i danske fi skenet! Vores mål er at presse på, for at vi får tilrettelagr vores samfund på en måde, så naturødelæggelse ikke længere giver men ing. At vores landbrugspolitik belø nner en skånsom o mgang med naturen, at vores skovpolitik og fiskeripoli-tik gør det samme, og at fo rurening ikke længere kan betale sig. Vores mål er også at få gennemført en række konkrete initiativer, der kan hjælpe den vilde natur tilbage. At få viderefø rt poli- Generalsekretær Kim Carstensen tikken for naturgenopretning, at få naturskovsstrategien ført ud i livet, og at få taget initiativ ti l genetablering af nogle af de arter, der tidligere karakteriserede den danske natur, men som ikke kan komttte tilbage af sig selv. Hvis vi når disse mål, så jeg en dag kan fo rlade Verdensnaturfo nden med den viden, at vi har fået mere vild natur i Danmark, vil jeg have grund til at tænke tilbage på den fo rgangne vinter med stor glæde. Det var den vinter, hvor jagtsæsonen på vilelsvinene i Lindet Skovdistrikt udløb, uden at de sidste svin var blevet skudt. Det var den vinter, hvor vi fik sat ny skub i debatten om natursyn i Danmark. Lad de overlevende vildsvin væ re det fø rste tegn på, at der igen bliver plads til opri ndelig, vild natur i Danmark. Forsiden: Gul engelfisk ved 13elize-komlretet i Mellemamerika. Det er l'erdens næst scorste kom/rev. - Wo rld Wide Fund for Nature er en privat og uafhængig international miljøorganisation, som arbejder for ar løse globale narur- og miljøproblemer. har afdelinger i 30 lande, og wwr: Verdens natlirfonden er den d anske afdeling. Formålet med 's arbejde er at bevare naturens mangfoldighed (den bio logiske diversitet), ar sikre at udnynelsen af namrens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at bekæmpe forurening og unodigt fo rbrug af ressourcer og en ergi.

4 LEVENDE NATUR l Nårmangl.-,:_er at trække vejret af betage På dykkerekspedition i Belize: Hårdt arbejde og eventyr i en og samme Det var hvad der hændte to danske biologistuderende, som leverede to måneders registreringsarbejde på verdens næststørste -og truede - koralrev. Turen var bl.a. slø1ttet af. Læs her, hvad der kan ske på bare en halv time. Af biologistuderende Annette Bmhn og Hanne Frandsen Belize er et lille mellemamerikansk land, der har Mexico mod nord, Guatemala mod syd og vest, hvor solen hver morgen stdr op over det glitrende, kryswlbld og fanlastiske Caribiske Hav. Under dette hav strækker sig i hele landets længde et koralrev, der i størrelse kun overgds af Attstra liens store barriererev. Her arbejdede vi i to mdneder pd Coral Cay Consen,tuions Turneffe projekt. Vi er under vandet igen for Il 7.gang. Man bliver aldrig træt af det. Ikke to dyk er ens. Solen, der for få mi nuner siden nådesløst brændte vores skoldede og myggeplagede skind, lader nu sine stråler spille i vandoverfladen 30 meter over vore hoveder. Et umuligt syn i Danmark, hvor meget vand er grumset og sigtbarheden er 6 meter. Hvis man er heldig!!! Her er sigtbarheden over 50 meter. Jeg kan følge den næsten lodrette koralvæg langt langt ned i dybet. Det kildrer i maven at hænge her, fuldstændig vægtløs, og vide, at der er flere hundrede meter vand under mig! Hvad mon der gemmer sig dernede? Og hvad mon der gemmer sig bag den mørkeblå væg af vand ud mod det åbne hav? Hajer og blæksprutter, kæmpestore?? Forliste kaperskuder og sølvspækkede spanske galeoner? Nå! Frem med blyant og undervandsblok. Vi er jo på arbejde og har, af hensyn til dybden, kun 30 minutter. I undersøgelsesholdene på fire dykkere skiftes man til opgaverne: Koral, fisk, planter og dyr og endelig havbunds- og dybdeforhold. Jeg er på mit yndlingsjob i dag. Fiks! Jeg elsker der!! Allerede på første dyk var jeg rryllebunder af koralrever: Er hæsblæsende kalejdoskopisk virvar af farver, former, lys og skabninger, og alligevel en underfuld rolig, ja næsren majestætisk verden. Jeg glemte helt at trække vejret i endeløs begejstring over stadig flere finurlige og endnu mere vidunderlige væsener. Og nu, hvor vi har læn om liver på revet kan skelne de mere end tres forskellige koraller og firs aner af fisk og er blevet indviet lidt i mysterierne begejstres vi endnu dybere over dette fanrastiske samspil af livsformer. Det sted, vi er i dag, fører strømme fra dybet masser af plankron med op, så her vrimler med fisk. Jeg skribler på liver løs, mens store flokke af blålilla creole wrass suser forbi. En lille arrig rofarver damselfisk farer truende frem og napper i min blok. Disse damsclfisk kender ikke til frygt, når de skal forsvare deres små koral-kolonihaver. Selv de merersrore groupcrfisk driver de på flugt. Personligt lader jeg mig nu ikke skræmme af en fisk, der ser ud som om nogen har holdt den i halen og dypper den i chokolade. Anderledes er der med de store grønne muræner! Flere meter lan- Den rode egemfisk har store øjne, fordi den k 1m fanger om natten.

5 Belize korairailer er verdens mørkeste. Her er, der Carrie Bett Cay en af de ural!ige øer. LEVENDE NATUR l ge og så cykke som en voksen kvin des lår ligger de og stikker deres grimme, hvæsende hoveder ud af koralblokkene. De indgyder lidt mere respekt, men hvæser roktisk kun for at "trække vejret". De enkelte hajer, vi har set, har været små og sødt sovende på hav bunden. Men de er der, de store hajer! Selv kongen den kæmpe hvalhaj - gæster Belize. De lokale frygter nu ikke hajerne. De er mere bange for de frygtløse og aggres sive barracudaer. Dem ser vi til gengæld på hvert dyk. Hm. Ubevidst kaster jeg et blik over skulderen og får så lynhurtigt fut i min makker: Derude mod den store blå baggrund kommer en kæmpestor prikket rokke forbi! Den ser ud, som om den flyver med uendeligt langsomme og elegante vingeslag. Vi følger den, helt til den fo r toner sig, og kan næsten høre strygerkvartetten i baggrunden. Så kigger vi på hinanden. YES!!! Tilbage til arbejdet. Vi følger langsomt revet opad. Udt oppe står en stor grouper og lader myriader af små spraglede fisk rense sig for parasitter. De vimser frit ind og ud ad det store gab - uden at blive spist. Meget har vi hørt om disse "rensestationer", men vi har aldrig set en før. Desværre bryder grouperen sig ikke synderligt om opmærksomheden fra os fire boblespredere. Den forsvinder fornærmet, og vi fortsætter. Inde under korallerne bor de røde egernfisk. de er nattejægere og har store øjne. Her er også store søanemoner, hvide med lilla dupper på armene. En tallerkenstor sort og gul englefisk svømmer hen og kigger mig nysgerrigt ind i masken. Den kæreste holder sig lidt på afstand. Englefisk følges altid ad i par. De gule og sølvskinnende skolelærere går altid i flokke. En orange filefisk passerer forbi med strømmen og ser helt forvi rret ud. Små pink og gule rniry bassiers svømmer rundt på ryggen, som de nu har for vane. Efter to måneder føler man, at man kender det hele så godt og stadig har alt at lære. Min makker peger på sit ur. ØV! Var det allerede en halv time? Vi følger langsomt vore bobler op. Hænger på 5 meter i 3 m inutter - og går så i overfladen. Tilbage i solen. 30 frivillige dykkere bor i lejr pd en af de øde øer. Coral Cay Conservation Britisk miljøorganisation, dannet i Mål: Hjælp til beskyttelse og fornuftig brug af hav og kystom råder. Organisationen finansieres af fondsmidler og internationale organisationer, bl.a.. CeC har modtaget flere priser for sit arbejde. Arbejdet udføres af frivillige dykkere. Der kræves herudover ingen specielle forudsætninger. Dykkerne betaler selv udgifterne i forbindelse med deres ophold kr pr. måned. l øjeblikket har eec projekter i Belize og på Philippinerne i samarbejde med disse landes regeringer, miljø- og fiskeriinstanser og universiteter.

6

7 LEVENDE NATUR 1/96 7 Det uafhængige center GRØ IN FORMATION har efterhånden slået sin position fast som stedet, hvor danskerne kan hente kontant og saglig information om snart sagt ethvert af dagligdagens store og små mlljøspørgsmål. Det kan være svært at være grøn forbruger, blandt andet fordi der er så meget plat, så megen misvisende information og så megen direkte mangel på information. \VWF har derfor indgået en aftale med GRØN INFORMATION om at centret nu og fremover i hvert nummer giver Levende Naturs læscre de nyeste fakta indenfor årstidens presserende forbrugerspørgsmål. orårcr nærmer sig. Der er tid at gøre hjem og have klar til forårssolen. T il forårsrengøringen findes mange forskellige kemiske produkter, der gør arbejdet hurtigere og nemmere men ofte er det miljøet, der m;i betale den fulde pris. Men der fi ndes mere miljøvenlige metoder. Generelt handler det om at værne o m hjemmets mareri aler. Ved ar gen bruge, vedligeholde og reparere i tide holder materialerne længere - til fordel fo r både miljø og pengepung. Det handler selvfølgeligt o~så o m ar finde gode og grønne alternativer til de "skrappe" rengøring kemikalier. Tag derfor m iljøet med på råd, når de idste spot af vi urerens "dyne" s.}<al fjernes: Miljøvenlig rengøring Miljøvenlig rengøring findes ikke men man kan selv nedsætte miljøbelastningen: Brug så få rengøringsmidler som muli&rt Mange specialprod ukter kan undværes og ofte kan man klare sig med et universalrengøringsmiddel - er opvaskemiddel - eddike eller eddikesyre til at fjerne kalk - pas på ikke ar bruge eddike eller andre syrer på marmor eller fliser. Prøv isreder ar skure med lidt vaskemiddel Undgå rengøringsmidler, der indeholder klor eller hypoklorit Undgå også rengøringsmidler, der indeho lder fosfonater, ED TA og organiske opløsningsmidler. Brun sæbe fjerner alger Algefjerner er et giftigt be~-e mpelsesmiddel, der fx indeholder klor. Er godt alternativ til miljøskadelige algefjerner er brun sæbe. Påfør sæben og lad den sidde i et døgn. Skyl efter med vand. Brug evt. en stiv børste. Et middelgodt miljøvalg er "rrærens" O!} "trækvi k ker". Brugen af disse kræver dog fo rsigtighed p.g.a. ærsningsfure. Produkter som sælges mod "grønne pletter eller belægninger" er ikke altid miljøvenlige algefjerner. De kan foruden klor også indeholde benzalkoniumklorid, som Miljøstyrelsen ikke vil godkende i bekæmpelsesmidler, og TBT (rriburyltin-nafphtennat), der menes c være årsag til skader på havets dyreliv. Maling Mali ng indeholder flere miljø- og sundhedsskadelige stoffer bl.a. opløsningsmidler som f.eks. terpentin. Vælg altid maling med lavest mulige "mal-kode". Jo lavere tal, jo mindre sundhedsfure ved in dånding og berøring. Til vægge: Køb maling helt uden o pløsningsmiddel. "Natur maling" indeholder ikke opløsningsmidler. Til træværk: Maling med linolie er miljøvenligt. Færdigblandet linoliemaling kan købes i enkel te rræ eller furvehandlere. Tjek at der ikke er tilsar terpentin. Ubehandlet rræ påsmøres rå linolie. Derefter kan man, hvis man ønsker det, male med en linoliemal ing. Linoliemaling kan og å benyttes på rræ, der tidligere er behandler med rraditionel træbeskyttelse. T ræer skal blot slibes før behandling. Trykimprægneret træ Trykimprægneret træ indeholder rungmetaller (kro m og kobber), samt bor- og fosforforbindclser. Trykimprægeneret træ belaster derfor miljøet ved produktion, anvendelse og bortskaffelse. Undgå så vidt muligt trykimprægneret træ både inde og ude. Prøv i stedet almindelig eg eller nrjatræ, som er im prægneret fra nanrrens side. Vælg dansk, hvis ikke trykimprægneret træ kan undgås. Herved undgås miljøgiftene arsen og PC P, som stadig er tilladt i andre lande. Afbrænd aldrig trykimprægneret træ selv. Kasserer, trykimprægneret træ afleveres på konrrollerede lossepladser eller den kommunale genbrugsstarion. Grundrengøring før maling "Grundrensemidler" til rengøring før mali ng indeholder ofte miljøskadelige stoffer - f.eks. o rganiske opløsningsmidler. Men der er miljøvenlige alternativer: Forsøg før t med almindeligt rengøringsmiddel eller brun sæbe. Det er ikke altid nødvendigt at fjerne det gamle lag maling. Skrab det løse af og reparer med spartelmasse. Slib efter med sandpapir. En eldreven varmluftpistol (kan lejes hos farvehandlere) kan bruges til ar fjerne oliemaling/alkydmaling. Aflever den afskrællede maling som miljøfurligt affald. Er det nødvendi&rt med malingog lakfjerner, køb da et middel uden opløsningsmidlet dichlormethan ( kaldes også medlylenchlorid). Hvis fladen er gul af nikotin, skal man bruge et grundrensemiddel, ellers kan nikotinens gule farve trænge igennem det nye lag maling. GRØN INFORMATION - RING GRØN INFORMATION er er uafhængigt informationscenter om forbrug og miljø. Centeret giver gode råd om, hvordan hverdagen gøres mere miljøvenlig. GRØN INFORMATIONs service er landsdækkende og åben for alle miljøinteresserede danskere. Det er gratis at benytte centerets service.

8 LEVENDE NATUR l/96 Europas frodigste ørken e~ våd og ligger idanmark - Af Nanet Poulsen Det er hverken land eller hav - begge dele og ingen af delene. Det er uneler konstant forandring og bevægelse, udvidelse og indskrænkning. Den ene time ligner det almindeligt Vesterhavsvand. Den næste en regulær sanclørken. Skiftet sker hver sjette time og højdeforskellen er mellem halvanden meter (i den elanske del) og 3 meter i det tyske hjørne. Men hvis der er noget sted i naturen, hvor det er malplaceret at skue hunden på hårene, så er det i Vadehavet. Den våde sandørken er Europas bedste spisekammer. Få steder i verden har så mange dyr og planter så meget at leve af og for. Den biologiske produktion overgås kun af regnskoven. Og den er større end alle veldrevne kornmarkers. Fisk og vadefugle afløser hinanclen i en fint afstemt døgnrytme, efter hvornår om rådet er hav og hvornår det er land. l Europa er det ganske enkelt et af de helt få områder, der er tilbage, som står relativt urørt af menneskehånd. Og i hele verden findes der mindre end en håndfuld vådområder af samme kaliber. Og det betyder vel at mærke ikke, at disse få områder, fordelt med stor afstand på jordkloden, er ens. Den danske tidevandszone udgør sammen med den tyske og hollandske, som den hænger sammen med, et for hele verden unikt område. Det findes simpelthen ikke magen til. Intet er normalt her To gange så stort som Sjælland. Beskyttet af en bræmme af omkring fyrre øer, der ligger som en perlerække ude i det "rigtige" hav. Og mellem øerne så kraftige tidevandsstrømme, at der nogle steder opstår dybder på op til 40 meter. Ind gennem disse "porte" bærer havvandet enorme mængder af En stor del af det ligner sandørken. Men på verdensplan overgås Vadehavet i frodighed kun af regnskoven. Dets lige ftndes ikke noget sted på kloden. Et helt havs ftsk er afhængige af det. Og mange millioner fugle, der har en stor del af jorden som deres arbejdsplads, er helt afhængige af netop dette sted. Danmark har ganske særlige forpligtelser. Tager dem på sig, men kunne gøre det mere elegant. sand og ikke mindst næring ind på vaderne, som dette naturens eget vandland kaldes. Og inde bag vaderne, i baglandets marsk, kan man finde en masse særprægede og spændende planter. l O millioner fugle kigger forbi hvert år - for at spise og for at hvile på deres årlige rejser mellem Sibiriens korte somre og Afrikas lune vintre. De fleste af Nordsøens fladfisk bor her i deres egen beskyttede "børnehave" de første år af deres liv. Skabt på grund af månens træk i jorden. Og skabt på netop det sted langs hele vestkyststrækningen mellem Nordnorge og Sydspan i en, hvor døgnets faste besøg a f tidevandsbølgen rammer med en særlig kraft. En særlig kraft, som bl.a. kommer af, at bølgen på sin uendelige vandren østover rundt om Jorden støder på Storbrittanien, deles i to, går nord- og sydover øerne og rammer det område af vestkysten nogenlunde samtidig. Dem, der sagde, at vi ikke har stor og sjælden natur i Danmark, glemte bl.a. Vadehavet. Enestående fordighed Godt nok er månens tyngdekraft kun en sjettedel af jordens. Og den er ikke så kraftig, at den ligefrem kan løfte havvandet op, der hvor Jorden er tættest på månen. Men trækket er kraftigt nok til, at vi alle bliver en lille bitte smule lettere, hvis vi går tre etager op i et hus. Og den er kraftig nok til, at den formelig trækker havvandet med sig i en flad bevægelse rundt om Jorden. Ganske få steder i verden er kombinationen af havstrømme og lokal geografi sådan, at der lige præcis kan opstå et vadehav. Og det dansk-tysk-hollandske er med sine kvadratkilometer det eneste sted på den nordlige halvkugle. Derefter er det næsten gribende i al sin enkelhed: Tidevandsbølgen bærer alge- og planktonnæring lige ind på vaderne. Her æder de store de små. Og der er mange af de små. Der bliver fyldt op og reproduceret ligeså hurtigt, som der bliver ædt. Og derfor er der også mange af de store. Den biologiske produktion er målt i tørstof mellem l/2 og 4 kg pr. kvadratmeter om året. Regnskoven er den eneste naturtype, der kan matche den livskraft. Den producerer mellem l og 3 1/2 kg. I Vadehavet er der primært tale om kiselalger, som gror tæt på hvert eneste sandkorn. Det, der når tidevandsbølgen trækker sig tilbage, ligner en gold sandslette, kan rumme op til flere millioner vandlopper, orme, muslinger, krebsdyr og snegle pr. kubikmeter. Det er ikke fo r ingenting, at millioner af fuglenæb konstant søger nedad på disse sletter. Utroligt ftnt samspil mellem arterne Man behøver ikke tage til Charles Darwins Gaiapagesøer fo r at opleve arternes enestående tilpasning. Vadehavet fortæller sin egen historie: Der er sandmuslingen, som fra sin stationære position under sandet lader plankton strømme ned til sig gennem et lille rør og lukker rø ret til, når tidevandsbølgen kommer, hvis ikke regnspoven har fået fat i den forinden. Der er sandormen, der kan leve af mudder. Den har sit permanente gangsystem, hvorfra den med et vortet svælg labber sandkorn i sig. Hver tredje kvarter bakker den bagud i sin gang og aflægger en fordøjet sandpølse. Det holder rødspætten meget af. Mange sandorm har fået bagdelen taget i et snuptag af rødspætter og andre fisk flere gange i deres liv. Så er der rasperne, blandt andet dynd- og strandsnegle, der er udstyret med en særlig nmge med hornagtige tænder, der som en fil kan afraspe algedækket på sandkornene. Der er rovdyrene, børsteorme, krabber og hesterejer. Altsammen lige til at gå til for de fisk, hvoraf f.eks. mere end 60% af hele Nordsøens bestand af rødspætter klækkes og vokser op her. Og for de fugle, hvoraf f.eks. 60% af verdens bestand af kortnæbbet gås trækker fo rbi. Sidst i kæden er der Nordsøens spættede sæl, som her har sit vigtigste yngleområde og lever af fiskene. Det gør menneskene også - det er specielt hesterejer og blåmuslinger, vi går efter. Det bliver til flere tusinde tons om året i hele Vadehaver. Og vadefuglene går heller ikke fri. De jages af dværgfalken og af vandrefalken.

9 LEVENDE NATUR l/96 9

10 Om mange mange år forsvinder Vadehavet af sig selv. For den naturlige dannelse af marsk vil udslette vaderne, som er kernen i hele eventyret. Og derudover så bevæger månen sig længere og længere væk fra Jorden 2 1/2 cm om året. Det er ikke meget set i forhold til en afstand på flere hundrenisinde km. Men det er nok til, at en dag er det slut af helt nan1rlige grunde. Men i vor tid er mennesket den absolutte trussel. Den alt for store tilførsel af næringsstoffer fra et overgødet landbrug i baglandet er en af de væsentligste. Og baglanelet betyder i denne sammenhæng et område, Sandormen lever af mudder. For hvert 45. minut bakker den baglæns i sine gange og slipper en lang, for døjet sandpølse. Og det kan være farligt: Mange sandorm mister flere gange i deres liv bagpartiet, når rødspællerne står på spring og bider det af i et snuptag. der rækker tusinder af kilometer ind i landet. Men kemisk forurening og af. fald fra industri er også en stor trussel. Masseturismen med nedslidning og med forstyrrelser af fugle og sæler bliver et stigende problem. Oe l O % af Vadehavet, der ligger i Danmark, har det trods alt bedst. De tre Vadehavslande har gennem tyve år arbejdet på en fælles plan, som skal sikre og be, are om rådet. Der er tale om ideale krav, som bl.a. indbefatter en beskyttelse af det meget store bagland, som Vadehavet er afl1ængigt af og påvirkes af. Politisk bakkes planen op i alle de tre lande. Og Svend T Oll gaard, der for Verdensnaturfonden leder det nationale vadehavssekretariat, der tager sig af forskning og formidling om området, kalder denne politiske opbakning "meget flot". -Problemet er at få den gennem ført, siger han. Der er i dag ikke mindre end tyve forordninger, der regulerer Vadehavet. Og de lokale beboere er ved at have fået nok. De oplever gang på gang og i sti gende grad, at der pludselig kom mer nye krav, som de skal forholde sig til og efterleve, uden forklaringer og uden en fornemmelse af en overordnet sammenhæng. -Denne dårlige koordinering og dårlige kommunikation fra de offentlige myndigheder, som skal forvalte området, er ved at blive en ny trussel. for den har medført et ',~kift i befolkningen, fortæller Svend Tougaard. Folk er ved at være kørt trætte. Og hvis først befolkningen slår bak, så kan planerne være nok så fine, men ikke meget værd, hvis de ikke blive bakket op og efterlevet. En endelig og internationalt koordineret plan for Vadehavet skal efter mange års forarbejde være vedtaget næste år. Hver fugl spiser med sit næb. Fra hammer til ske. Så forskelligt fungerer strandskadens og klydens næb. Strandskaden kan knuse blåmuslingens skal. KL) clen skttm mer vaneloverfladen for småorgan is mer. Regnspoven kan få fat i ømrsømuslingen på 15 cm d)bde. Vadehavet er et studie i nmurens tilpasning til de vilkår, der gælder for stedet. Mcmken vokser konsrant. Tættest på kysten er vandet på vaderne så roligt, at det sand og ler, der er kommet ind med havvandet, kan nå at bundfælde sig, inden ebben tager det med ud igen. Langsomt lægges der lag på lag, så btmden hæver sig og nye planter kan komme til.marsken er dannet. Skallingen blev skabt nawrligt på denne måde så sent som i dette århundrede. Marsken er klæg og saltholelig og har et rigt og enestående planreliv. Her er det røclkveller. Og i marsklandet finder man de sjældne fugle mosehornugle og hedehøg. Vadeha vet har afgørende international bet) dning for en række fuglearter, bl.a. brmngåsen. Flere tusinde bramgæs besøger Vadehavet hvert år.

11 LEVENDE NAT UR 1/96 kommer tættere på dans~emes hverdag Vi skal have mere vild natur i Danmark. Og der skal også være plads til de uskønne dyr. Verdensnaturfonden opprioriterer Danmarks natur, vores livsstil og ting, der i det hele taget er direkte relevante for danskerne. Il Af Nanet Poulsen Verdensnamrfonden1 Det er dem med elefanterne og tigrene? Ja, det er det. Verdensnamrfonclen har gennem mange år arbejdet på at bevare og beskytte vilde dyr overalt på Jorden, hvor de er truet. Men Verdensnamrfo nden er mere end det. Og fremover bliver den endnu meget mere end d et. -Verdensnamrfonden skal tættere på danskernes hverd ag, siger Kim Carstensen, der fra!.februar har stået i spidsen for den danske afdeling som ny generalsekretær. -Vi er kendt for vores indsats i Afrika, Asien og Sydamerika. Og d et arbejde, vi gør der, skal vi blive ved med, siger Kim Carstensen. -Men vi vil begynde at opprio ritere ti n g, der er mere d i re k te relevante for danskerne. Vi vil bruge flere kræfter på Central- og Østeuropa og de Baltiske lande. Vi vil udbygge vores arbejde for at bevare namr, der mi nder mere om den d anske og er tættere på danskerne. Mere vild natur i Danmark Verdensnamrfonden vilunder den ny generalsekretærs ledelse også gå lant:,'l: videre i sin indsats inden fo r Danmarks grænser end hidtil...:o ddere!1. padderne, Vadehavet bliver vi ved med at arbejde med. Men vi vil samtidig arbejde mere systematisk på at få genskabt mere vild namr i Dan mark. Det er jo stort set forsvundet alt sammen. Mere eller mindre Iwer eneste cm af vores land er ud nytter. Vi skal have mere namrnære produktionsfo rmer i landb ruget og skovbruget. Og de sted er, hvor der allered e er gode intentioner, skal vi sørge fo r, at de bliver fu lgt op. -Åer, søer og skove skal genskabes. Og ikke mindst skal vi prøve at skaffe forståelse for, accept af og diskussion o m, hvad mere vild namr rent fa ktisk betyder, siger Kim Carstensen. -Vi ø nsker atjå en række planter og dyr tilbage. Nogle vil vække glæde, f.eks. den sorte sto rk og ø r nene. Men andre arter vil kun glæde nogle og bestemt ikke and re, f.eks. vildsvin og bæver. Bæveren er di rekte i modstrid med d en oplevelse nogle har af, hvordan natlit skal se ud. Den laver dæmninger, den fælder træer og laver søer, noget rigtigt rod. -Vi skal have diskussionen og konflikten o m d)renes egen prægning af landskabet. Og vi skal måske også d iskutere, om nogle af dyrene ligefrem skal have en hjælpende hånd. Bæveren, vildsvinet og elgen kommer ikke af sig selv. Skal vi direkte hjælpe dem på vej tilbage til Dan mark 1 Vildsvinene i Sønderjylland er der jo ku n, fordi en drægtig so slap ud fra et landbrug. Stille succes Kim Carstensens målsætninger betyder, at der bliver tale o m reelle udvidelser af Verdensnamrfondens aktiviteter. Og det kan lade sig gøre af en eneste gruncl: Succes. Det den nye generalsekretær kalder "en stille succes". En succes, der er kendetegnet ved vækst i antallet af medlemmer og støtter og stigende omsætning. Og så er d er i øvrigt også noget andet, som Ki m Carstensen er meget optaget af at få Verdensnanirfonden til at beskæftige sig mere med: -Vi skal til at tale højere om de fo rhold, hvor vi som danskere er med ti l at skabe globale problemer for natur og miljø. Danmark er et af de lande i verden, der bidrager mest til udledning af d rivhusgasser og forand ringer i kli maet. Vi må i langt højere grad blive dem, der går foran. Ellers kan regeringen ikke sige noget som helst til andre med troværd igheden i behold. -Vi skal også stille flere krav til regeri ngen. Det bør blive sådan, at miljørigtig adfærd skal ku nne betale sig økonomisk. Vi vil fremover arbejde mere sammen med virksomheder. Det nye samarbejde med Best Western hotellerne, der betyder, at hotellerne skal neelsætte energifo rbruget med 25% over 3 år, er et godt eksempel på et sådan et samarbejde. Verdensnaturfonden vil også gøre en større indsats for at give danskerne råd om, hvordan man kan gøre ti ng mere m iljørigtigt i hverdagen. Alt sammen b liver det parret med en indsats fo r at gøre o rganisatio nen mere synlig i den d anske befolkning, og gøre fond en kendt for andet og mere end det, som det hele startede med fo r 35 år siden. Det er store mål, men Kim Carstensen har lyst til og glæde over det nye arbejde. Og han ved, hvad han går ind til. Han ko mmer fra en stilling som leeler af Videnskabelig Afdeling i samme hus og har i øvrigt været ansat i i 7 år.

12 12 LEVENDE NATUR 1/96 Men pludselig blev det virkelighed Bliver det næste, at vi udrydder harerne? De kan også sprede smitsonunesygdonunetil vores tamdyr. Og fisk i havet kan overføre sygdonune til fisk i havdam brug. Sagen om vildsvinene virker lille, men den har stor princippiel betydning. Af Tommy Dybbro biolog og videnskabelig medarbejder i Verdensna111rfonden Fotos: Biofoto B aliaden om de sønderjyske vildsvin gav megen omtale og stor debat i medierne i den fo rløbne vinter. Den opstod, da Vildtforvalmingsrådet, som er miljøministerens rådgivende udvalg i jagt- og vildtspørgsmål, ikke kunne blive enige med sig selv om, hvad der skulle ske med den lille, fritlevende bestand i Linder Skov. Ministeren bøjede sig efter stærkt pres fra landbruget og Vererinærclirekro ratet og krævede svinene bortskudt Fra den fyldige omtale i pressen kender alle den til tider nærmest farceagtige udvikling. Verdensnaturfonden forholdt sig både før og efter beslutningen om nedskydning stærkt kritisk til indgrebet. 's syns punkt er, at det er urimeligt at for hindre en pprindelig dansk clyrean som vildsvinet i at etablere sig med fritlevende bestande ud fra en s ro n set ubegrundet frygt for spredning af sygelomme til tamsvin. Når man ~-enker på den række af risici for smitte, som er langt farligere fo r de danske tamsvin, men som ikke nyder samme opmærksomhed. Hvor er vi henne? Skal en dyrean virkelig udryddes, sådan blot for en sikkerheds skyld? Som jægerne i 1800-tallet plaffede de sidste danske ørne ned for at beskytte fasanen. Eller som langt op i nyere tid, hvor man bekæmpede isfugle ved dambrug, egern i pyntegrøntkulturer og sæler og oddere, fo rdi de æder fisk. Bliver det næste, at vi udrydder harerne? De kan også sprede smitsomme syg do mme til vores tamdyr. Eller at vi Selvom den ko nkrete sag med vildsvinene i SønJI:!rjyllaml umiddelban virker lille, så har den stor principiel betydning. Den har fået en symbolfunktion. Miljøministeren har ved mange lejligheder udtalt sig om den moralske forpligtelse, vi har for at bevare ansrigdommen i vores del af verden. Hverken landbruget eller Vercrinærclirek- af hens)n til fjerkræavlerne må overveje at ud rydde eventuelle smittebærende, vilde fugle. Eller fisk i haver, der kan overfø re fiskesygdomme til fisk i havdambrug? Hvo r er vi henne? Vi har forpligtet os til at sikre er alsidigt dyreliv i Danmark. Vi har bundet os til der, da den internatio nale konvention om narurens mangfoldighed trådte i kraft for to år siden. Der omfatter selvfølgelig også dyr, der som vildsvinet og toraret er direkte forpligtet overfor administrationen af landets naturværdier eller af Danmarks aftaler om verdens natur. Men miljøministeren har fået sig et troværdighedsproblem i det internationale namr- og miljøarbejcle. Har han med beslutningen i virkeligheden ikke fortabt enhver ret til at bede andre lande passe på deres vilde dyr? ~ ~~ ~ ~~

13 LEVENDE NAT UR l/96 13 skarven kan føles besværlige. Sådan som elefanten, næsehornet, krokodillen og mange andre er det i Afrika, og som tigeren, leoparden og kobraslangen er det i Indien. Når vi som et rigt land foiventer, at de fattige udviklingslande skal tage vare på deres dyr, må vi forlange af os selv, at vi påtager os den opgave også at give plads til dyr, som kan give konflikter. Embedsmand på afveje Vildsvin i danske skove vil være en stor berigelse af nantren. De er en del af den oprindelige skovs økosystem og med til at skabe en dynamisk skov. Ganske vist har vicedi rektøren i Skov- og Nantrstyrelsen helt uforståeligt udtalt, at vildsvinet ikke er en vild dansk dyreart. Det er bekymrende, at en højtstående embedsmand i den offentlige instinttion, der vel mere end nogen anden skal og bør varetage nantrinteresserne her i landet, har et sådant syn. Vildsvinet hører så sandel ig hjemme i den danske natur. Det har midlertidig været forsvundet i en periode. Udryddet fordi det gik menneskets interesser for nær. Men det vil kunne trives fint i vore skove, hvis det får lov. Det har været her i landet i årntsinder og har derfor ældgammel borgerret. Dyr vi aktivt må hjælpe tilbage Nantrsynet har ændret sig i de senere år. Vi tillader nu skatven at trives, selv om den er besværlig. Det samme med kronhjorten i Jylland. De store ørne, som tidligere blev udryddet, venter vi blot på skal vende tilbage. Den urørte nantrskov får vi mere af i de kommende år. Åer lægges tilbage i deres slyngede løb. Søer bliver genskabt osv. Danmark er et foregangsland, når det gælder nantrgenoprerning. Vi er i fuld gang med at råde bod på nogle af fortidens synder. Dette er glædeligt. Hvorfor så ikke byde velkommen til nogle af de dyrearter, der tidligere har levet vildt i Danmark? Og som vel at mærke vil kunne trives fint, fordi mulighederne er til stede, og fordi vi ser anderledes på dyrene nu. Er skarven, havørnen, den sorte stork, vandrefalken, eghjorten og alle de Scldan var det nu heller ikke ment... Illustrationen fra Skov- og Naturstyreisens egen, nye publikation "Naturen. tur retur". Den handler om, hvordan Danmark kan [cl mere nawr. Illustrationen indleder kapitlet om hvordan nawrskovstrategien kan omsættes til praksis. i -~ c u ~

14 14 LEVENDE NATUR 1/96 andre ikke at betragte som vilde danske dyrearter, når/ hvis de vender tilbage? Det er de selvfølgelig. Også vildsvinet hører hjemme i den danske natur. Arten vil næppe kunne indvandre naturligt fra Tyskland. En mere regulær måd e at få den tilbage på ville være, at Skov- og Naturstyrelsen koordinerede en aktiv udsætning af dyr på egnede sted er. Nu er det i stedet undslupne dyr, der etablerer fritlevende bestande. Og det vil givetvis ske flere steder. Men det er dyr, som er tæt på den oprindelige danske stamme. Og de opfører sig formentlig som rigtige vildsvin. Så giv dem d og lov til det. Ø rnene, den sorte sto rk og van drefalken kommer flyvende af sig selv. Vildsvinet må vi aktivt hjælpe tilbage, som vi må gøre det med bæveren på et senere tidspunkt. Hvis vi vil have d en. Når mennesket kan udrydde en dyreart, kan det også indføre den igen, når fo r udsætningerne for artens trivsel er til stede. Brug for andre værdinormer Det er på tide, at vi ikke altid giver efter for og ind retter os udelukkende efter bestemte erhvervs interesser. Der er en tendens til, at kun nødvendig natlir må være d er - altså natur, vi kan bruge til noget. Vi må prøve at o pstille andre værdinormer i det danske samfu nd. Alene bevidstheden om at der er spændende dyr i namren, er en kilde til inspiration, glæde og fascination en følelse af rigdom. Moralske, etiske og æstetiske holdninger bør have lige så stor værdi som de merkantile og økonomiske argumenter. Der er brug for et natursyn, som også levner plads til de dyr, der måske er besværlige for menneskets kortsigtede økonom i ske interesser, men er rige fo r naturen. Desværre bøjede miljøministeren sig i sagen om vildsvinene. Det havde været flot, hvis ministeren, der ellers er kendt for at stå fast og kæmpe for natlirens sag, ville have taget parti for vildsvinene, som han har gjort det med skarverne. Derved kunne der være leveret endnu et eksempel på, at besværlige dyr er d er plads til og økonomisk råd til at have i den danske natur. De grønne organisationer, herunder Verdensnaturfonden, har ikke været tilbageholdende med at give ministeren råd i vildsvine-sagen. Alle er d e, ligesom jægerne, kommet med en entydig anbefaling af, at vi bø r have en bestand af fritlevende vildsvin i Danmark. Miljøministeren valgte derimod at følge landbrugets råd. Og så d e råd, som hans egne folk i Skov- og NatliTStyrelsen gav ham. I Verdensnamrfonden synes vi, at de råd var usædvanligt dårlige. Sagen o m vildsvin eller ej i d en danske namr er dog langtfra afsluttet. I Lindet Skov ønskede man bestanden bortskudt, her og nu. Det lykkedes ikke. Men hvad vil man stille op i fremtiden, både i Lindet og d e øvrige steder i landet, hvor der er fritlevende dyr? Tiden er in de til en mere pri ncipiel og grundig debat om de besværlige og konflitkfyldte dyr. Hvad gør vi, når den første ulv i nær fremtid krydser d en d ansk-tyske landegrænse? O g vil vi have bæveren og elsdyret tilbage? L1d os tage debanen sn a rest muligt.

15 15 Højere straffe i Hongkong Myndighed erne i Hongkong har indført skærpet straf for ulovlig handel med dyreprodukter. Over trædelser kan nu give bøder på op til en halv million kroner og i særligt alvorlige tilfælde fængsel i op til to år. Fo rnylig fik en handlende en bøde på kr fo r at sælge to flasker medici n med et påstået indhold af tiger- og næseho rnsingredienser. En anden fik en bøde på l kr for blot at reklamere for salg af medicin med tigerknogler. Myndighederne håber, at de skærpede strafferammer kan bidrage til at begrænse den ulovlige handel med produk ter fra truede dyr og planter. Genopdaget pungdyr Australiens natur byder pa mange mærkværdigheder. Adskillige arter, som hidtil har været anset for uddøde, er genopdaget i de senere å r. Det er senest sket med Gilberts ronekænguru en art der ikke har været kendt af videnskaben siden Hele to dyr blev fanget i en fælde. Det ene var en hun med en unge i pungen, det andet en han. Sidstnævnte blev af forskere forsy net med en lille radiosend er, in den begge d yrene blev sat ud i naturen igen. Det er således muligt at følge hannens videre færden. G ilberts ronekænguru er en lille art mind re end en kanin og med en lang og hårløs hale, som på en rot te. Rottekængu ruerne repræsente rer gnavertypen blandt pungdyre ne. Kæmpeøgler skal flyttes Verdens største nulevende øgle den op til 3 meter lange Komodo-varan lever på Komodo-øen Stadig yderst få eremit-ibiser En af ve$dens sjældneste fugle er fortsat på kanten af udryddelse. De seneste optællinger viser, at der nu i alt kun findes 74 ynglepar af eremit-ibisen. Den er helt forsvundet fra sift sidste yngleplads i Tyrkiet, og den fo reko mmer nu kun i to områder i d et sydvestlige Maro k ko. ''be fleste holder til i den beskyttede nationalpark Souss-Massa, hvor en redningsplan, støttet af Verdensnaturfonden, er sat i værk fo r at beskytte fuglene. Særlige parkvagter overvåger redekolonierne for at forhindre, at d er sker forstyrrelser i rugetiden. Arten yngler godt i fangenskab, og der er planer om gen nem opdræt at kunne udsætte fugle på steder i Middelhavsområdet, hvo r arten tidlige re har ynglet. mellem Sumbawa og Flores i det indo nesiske øhav. Bestanden tæl ler i størrelsesordenen dyr, hvorfor arten ikke er akut truet. Alligevel har myndighederne længe haft planer o m at indfø re varanen til and re øer. Efter grundige undersøgelser på øen Padar, Forbudmod tømmereksporti Cambodia Myndighederne i Camboelia har indført et generelt fo rbud mod eksport af rømmer. Det sker fo r at dæmme op for den handel, der i øjeblikket sker over grænsen til Thailand, og som truer med i løbet af få år helt at udrydde de sidste regnskove i landet. Forbudet bliver imidlertid meget svært at håndhæve. Oprørsbevægelsen Khmer Ro uge kontrollerer flere af grænseområderne til Thailand. Den sælger rømmer for at kunne fi nansiere sine aktiviteter. T hai landske firmaer samarbejder med bevægelsen, ligesom regeringen og militæret i T hailand benægter, at der foregår handel med rømmer over landegrænsen. er det nu besluttet at overføre nogle individer fra Komodo her til. Forholdene på Padar, herunder fødegrundlaget, er i følge undersøgelserne velegnede til at kunne huse en bestand af den store øgle. Verdens største nutevc:nue øgler let!l!r i det Indiske og kan blive 3 meter lang. Øglen pd billedet er en landleguan der letjer pd Galapagosøeme i Stillehavet. r Foto: Erik Claudi

16 16 LEVENDE NATUR 1/96 En Af journalise Morten Andersen Gift i en del af grundvandet. G ift i regnvandet. Giftrester i en del af fødevarerne. Der er ingen tvivl brugen af sprøjtegifte i landbrug og skovbrug i hele verden er for alvor begyndt at sætte sine spor helt ind i hver enkelt danskers spisekammer. Kun ganske få regeringer har konkrete planer om at nedsætte fo rbruget af pesticider. Derfor er salget af agrekemiske produkter på vej i vejret, efter et par år på kon stant niveau. Danmark er et af de få lande, der har en plan. Gennem de seneste år er vores fo rbrug af pesticider gået ned. Men fuldet eksisterer kun, hvis man måler i tons. Gifttrykket i Danmark er kon stant. Og der er da heller ikke tegn i naturen på, at dyr og planter har fået det nemmere. En af årsagerne til, at vi ikke har fået brudt giftcirklen, er, at et mål om reduktioner i sig selv ikke er nok. Der er også brug for positive satsninger. Og der findes eksempler til efterfølgelse. Morten Andersen har besøgt et af de mindre kendte. igverøen Dee er en udbrede praksis i den agrokemiske industri, at midler, der er blevet umoderne eller direkte forbudt i den vestlige verden, i stedet for sælges til de fa ttige lande. Når denagrokemiske industri jubler så er der grund til bekymring, mener to internationale eksperter i pesticider og miljø Af journalise Morten Andersen ''Mange landmænd vendte tilbage til mere traditionelle sprøjteprogrammer efter at have ekspe rimenteret med nedsatte rater af agrekemisk tilskud..." Sådan forklarer den internationale agrekemiske industris "Annu al Review & Handbook" det globale hop, som skete i anvendelsen af pesticider i Målt i dollar voksede salget af agrekemiske produkter med hele l O procent i forhold til1993. Når man korrigerer fo r in flation og dollarkursen, så var den reelle stigning kun på 3 procent. Men alligevel: i de foregående tre år var salget stagneret, sådan at der tilsy neladende var håb om, at presset på naturen fra kemiske produkter i landbruget gradvist ville begynde at fulde. Der blev altså ikke tilfæ[. det. Stigningen er ikke så overra skende, siger Peter Hurst, der er leder af Internationals enhed for ressourceforbrug og forurening. På trods af de gode vedtagelser ved især UNC ED-konferen cen i Rio de Janeire i 1992, så er det meget få regeringer, der har indført programmer til at nedbrin ge mængden af pesticider. Uden lovgivning i landene kan man ikke forvente, at der vil ske en afgøren de ændring. The Pesticides T rust i London er et uafl1ængigt analyseinstitut, som på konsulentbasis følge r udviklingen på vegne af myndigheder og miljøorganisationer. Her siger international projecr officer Barbara Dinham: Det bekymrer os især, at de uddannelses programmer, som FAO (FNs landbrugsorganisation, red.) har kørt for landmændene, ikke længere kan finde finansiering. Vi ser dermed, at uddannelsen i sta dig højere grad bliver overladt til den agrekemiske industri. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, at landmændene modtager undervis ning fra industrien i sikker håndte ring af pesticider, men disse kurser fremmer nantrligvis ikke alternati ver. Kurserne er med til at fastholde en orientering mod agrokemi. Fattige får de aflagte l årene, hvor det globale salg af pesticider stagnerede, var der en underliggende rendens til, at salget i de mest industrialiserede lande fuldt, hvilket blev modsvaret af en lige så stor stigning i salget i mindre industrialiserede lande. Agroindustriens "Annua! Review & Handbook 1995" glæder sig over, at tendensen til fuldende salg i EU nu er vendt: "Mange landmænd vendte tilbage til mere traditionelle sprøjteprogrammer efter at have eksperimen teret med nedsatte rater af agrekemisk tilskud og behandling frem for forebyggelse i Disse omkostningsbegrænsende foranstaltninger blev ofte funder at have ne gativ indflydelse på kvaliteten. Frankrig, som er Europas største marked, opnåede det bedste resultat, men salget voksede også i Iralien, Tyskland og Storbritannien. Målt i dollar voksede det samlede vesteuropæiske marked med mere end 12 procent i 1994, svarende til en real stigning på 2 procent".

17 LEVENDE NATUR l/96 17 Mens salget altså nu vokser i bå de den industrialiserede og den mindre industrialiserede del af verden, så er der en anden skillelinie, som består. Nemlig at de rige lande bruger nyudviklede pesticider, mens de fattige lande får de aflagte produkter, som enten er direkte forbudt i de rige lande eller betrag tes som uhensigtsmæssige, måske fordi de rammer for bredt. Barbara Din ham: Udviklingsomkostningerne for kemiske produkter er høje. Derfor er det en generel strategi i den i n ternationale kemiske industri, at man bliver ved med at sælge kemi kalier, der er uakruelle i nogle lan de, i andre lande. Samtidig er pri sen på disse kemikalier lavere, hvilket fo rståeligt frister køberne i de fattige lande. De fleste af verdens lande har forpligtet sig til princippet om in formeret samtykke. Princippet, der blev indført i 1989, går ud på, at regeringen i modtagerlandet skal informeres og give sir samtykke når der er tale om eksport af kemi kalier, der er helt eller delvist for budt eller tilbagetrukket fra markedet i eksportørlandet af miljø- eller sundhedsmæssige årsager. l alt 127 lande har i dag fundet et nationalt organ, der har ansvaret for, at denne procedure følges. Men siger Barbara Dinham - det går alligevel meget langsomt med at indføre princippet. Hidtil har det ikke været muligt at spore nog le konsekvenser for verdenshand len med pesticider. Spøgelsesreduktioner s Peter Hurst oplyser, at der er en rapport på vej fra International om pesti cider. Med udgangspunkt i erfaringer fra blandt andet Danmark, Sverige, Holland, Cuba, Burkina Faso og Indonesien som er nogle af de få lande, der har planer for reduktion af pesticidanvendelsen vil organisationen lægge pres på en række af de store forbrugerlande. Rapporten, der får titlen "W rong Roads to Pesticide Reduction", peger på, at en målsætning om at bringe pesticid-forbruget ned med en bestemt procentdel ikke er nok i sig selv. Der er nemlig mange måder at reducere pesticidforbruget målt som tons aktivt stof: Dels findes der ny stof. fer, som er mere aktive pr. vægtenhed, dels kan der fjernes ikke-effektive isomere af stoffet (en isomer er det kemiske uderyk for en variant af det samme stof), dels kan der opnåes samme effekt ved at sprøjte oftere med mindre stof, og endelig kan der anvendes såkaldt bredspektrede kemikalier, der retter sig mod flere skadedyr (og dermed også mod flere dyr i det hele ta get). Alt sammen tiltag, der ser godt ud, når regeringen skal vise andre lande resulta terne af sin politik men som i virkeligheden stiller naruren ens eller måske endnu dårligere. "Spøgelses-reduktioner", kaldes det i -rapporten, der konkluderer, at den ene ste politik, der kan nedbringe belastningen af miljøet reelt og vedvarende, er at lægge om til økologisk landbrug og biologisk skadedyrs-bekæmpelse. Set med narurens øjne markerede 1994 et trist vendepunkt for handlen med pesticider. Den svagt sti gende omsætning i årene 1991, 1992 og 1993 repræsenterede i vir keligheden nogenlunde status quo, når man korrigerer for inflation og udviklingen i dollarkursen. Men i 1994 var stigningen så stor, at der g også i reale værdier var tale om en stigning på ca. 3 procent. Verden er altså tilbage på sporet med øget brug af pesticider. l Danmark er mængderne faldet i tons, mens behandlingshyppigheden og dermed presset på flora og fauna i dag er den samme som i 1980'erne Verden $ DK hyppighed - DK tons

18 18 LEVENDE NATUR 1/96 Gulspurven er stadig på sprøjten Faldet i mængden af pesticider gavner grundvandet, men de hyppige behandlinger gør, at presset på Danmarks flora og fauna er uændret Hver gang en mark behandles, fjernes en del af fuglenes fødegnmdlag. Mængderne af udbragte kemikalier er faldet, men hvad angår antallet af behandlinger er der ikke sket fremskridt. Sådan forklarer biolog Bo Sven ning Petersen, O rnis Consult, at danske fugle i agerlandet ikke har fået det bed re, selvom det er lykke des at mindske forbruget af pestici der. G ulspurven er en de aner, som biologerne følger. Der er I, 7 gange stl mange gulspurve pr. J.OO meter hegn ptl de økologiske bwg som pil de kon vemionelle. Pil økologiske bn;g har gulswnuen desuden klan større ynglesucces. Fuglene følges bl.a. fordi den er en gode indikatorer ptl naturens til. sumd. Agerla ndet.s fugle har ikke ~et det bedre, selv om mængderne at udbragte pesticider er faldet de sene Ste ilr. Det er veldokumenteret, at økologiske landbrug har større fuglediversitet end konventionelle land brug. Siden l 987 har Ornis Con sult for Miljøstyrelsen fi.llgt udvalg te arter af fugle på såvel sprøjtede som usprøjtede marker. Et af for målene er at påvise eventuelle cf. fckter af regeringens pesticidhand lingsplan. Planen har som mål, at brugen af pesticider i 1997 sk.1l være bragt ned til det halve af det gennemsnitlige forbrug i årene Hvad angår mængden af tons aktivt stof er målet godt på vej til at blive nået. Men behand lingshyppigheden er uændret. Politisk ærgerligt Den tid er heldigvis stort set for bi, hvor fuglene direkte blev forgif tet af pesticider, forklarer Bo Sven ning Petersen. Derfor er det sna rere behandlingshyppigheden end mængden af pesticider, der er vig tig. Det afgørende er, hvor tit føde grundlaget rammes. Det gælder i øvrigt uanset om der bruges insek ticider eller herbicider. l følge Ornis Consults materiale forekommer de fleste fi.1glearter i agerlandet i dag på et lavere niveau end for 20 år siden. En udvikling, som pesticidplanen ikke har renet op på. Henning Nøhr: Der vil komme en stor politisk debat om handlingsplanen, og i den forbindelse må man ikke sige, at planen er en fiasko. Mængden af pesticider er bragt ned, og det vil eksempelvis direkte give en gavnlig effekt for grundvandet. Der er nogle ting, der ikke er gået, som vi havde håbet. Blandt andet har vi ikke kunnet se flere fugle. Enkelte arter har fået det bedre, men det er ikke muligt at knytte forbedrin gen til pesticidhandlingsplanen. Det er ærgerligt, at vi ikke kan si ge, at fi.1glebestandene er forbedret så og så meget, fordi pesticid-handlingsplanen har virket. Det ville have været politisk godt. Åndehuller er ikke nok En del danske arter er fuldstæn digt afuængige af markerne. Derfor er det ikke nok at skabe dyrkningsfri åndehuller, mener de to biologer. Hvis man vil gøre noget for vi be, bomlærke, agerhøne og mange flere må man forbedre vilkårene i det dyrkede land, siger Henning Nøhr. Der er ingen tvivl om, at pesticidforbruget er en afgørende faktor. Det gælder både om at re ducere forbrug og behandlingshyppighed i det konventionelle landbrug og om at skabe flere økologi ske landbrug. Det er regeringens langsigtede mål at nå en andel på l 5-20 procent af landbruget, der er økologisk dyrket. Der er ingen tvivl om, at det vil være noget, der virkelig kan mærkes til gavn for fuglelivet.

19 "Haren er et af agerlandets pat tedyr, der lever og fouragerer i selve marken. Danske harer få r i dag kun halvt så mange killinger som i 1950'erne viser nye forsk ningsresultater fra Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. 20 procent af hunharerne på Fyn har vist sig at være infertile, og franske og ungarske under øgel ser tyder på, at op mod halvde len af de infertile hunharer har sammenvoksede æggeledere. Om dette også gælder for de danske harer er endnu ikke undersøgt, men der er en vis sand synlighed for, at det er tilfældet. Faldende sædkvalitet hos hanha ren kan også bære en del af skylden. Begge dele kan være et resultat af, at harerne bliver påvirket af kemiske stoffer under opvæksten. Her er mistanken især faldet på de alkylphenolcr, der tilsættes pesticiderne som bærestof. Disse ikke-aktivstoffer i pesticider har måske østrogen lignende virkning på dyrene. Fra undersøgelser i USA ved man, at disse stoffer i sprøjte midler kan påvirke udviklingen af kønsorganer og frugtbarhed hos han-a lli ~~torer." Fra rapporten "Nedbringelse af landbrugets pesticidforbmg til fremme af bio<iiversiteten i ager landet", Center for Alternativ Samfundsanalyse, LEVENDE NAT UR 1/ Rovbiller og snyltehveps afløser kemi Historien om hvordan enjgartner i Botanisk Have i København har neasat~forbruget med 98 procent. Ndr man fors! indstiller den kemi ske bekæmpelse, sd vandrer der ht<r tigt ny arter af rovdyr ind i t'æksthus ene, fordi cler er føde til dem, siger gartner Jimmy Olsen. Sd gælder det om at {d de ny nyttedyr til at trit>es. Gartner Jimmy O lsen ven der den store olivengrøn ne bladflade og viser os en lille sort prik på undersiden. Forsigtigt sætter han spidsen af en blyant ind mod prikken. Prikken be~'ynde r at kravle. Jeg skulle lige se om det var en af mine, siger Jimmy O lsen. Det er nemmere at kende dem, når de bevæger sig. "En af mine" er de rov-insekter, som Jimmy O lsen sætter ud for at holde skadedyrene nede i væksthu sene i Bomnisk Have i København. Rov-insekterne er hovedårsagen til, at han og de knap 40 kolleger er godt på vej til at afvikle det tidligere forbrug af pesticider i væksthusene. Den biologiske beka~mpelse blev indført så småt i 1982, da Jimmy Olsen blev ansat: Jeg havde været i lære på et agurkegartneri, hvor man havde brugt metoden. Det var helt uhørt, da jeg begyndte at tale om at indføre det i Botanisk Have. Dengang var der kun to nyttedyr på markedet spinderovmide og mellus-snyltehveps. De er begge udviklet til brug i agurke og tomatkulrurer. Men man opdager også selv nogle nyttedyr, fortæller Jimmy Olsen. Når man først indstiller den kemiske beka~m pe l se, så vandrer der hurtigt ny arter af rovdyr ind i væksthusene, fo rdi der er føde til dem. J

20 20 LEVENDE NATUR 1/96 Fra til12 gram Rundt omkring i Botanisk Have er sat små skilte, der fortæller publikum om den _biologiske bekæmpelse. Vi vil gerne have, at folk ved, at når de ser et dyr på bladene, så kan det sagrens være et, som skal være der et nyttedyr, siger havens direktør Ole Hamann. Desuden må man acceptere, at der ind imellem vil være synlige skader på bladene. Det er klart, at den biologi ske bekæmpelse svinger lidt mere op og ned end den kemiske. Der vil være perioder, hvor skadedyrene har overtaget. l Botanisk Have bruges integreret skadedyrsbekæmpelse. Det vil sige, at den biologiske bekæmpelse ikke står alene men suppleres med mekanisk behandling (skadedyrene skylles væk eller gnubbes væk med fingrene) og lejlighedsvis også med kemisk behandling (pletsprøjtning og sprøjtning med sæbe). I hele 1995 brugte jeg i alt 12,5 gram pesticid mod tidligere er kilo om året, fortæller Jimmy O lsen. De andre gartnere har ikke arbejdet lige så længe med det, men de har også reduceret deres forbrug drastisk. Når man først har sagt A og er begyndt at bekæmpe en slags skadedyr biologisk, så må man også sige B og fortsætte, når der melder sig et nyt skadedyr, siger Jimmy Olsen. Man kan ikke bare gå tilbage til kemikalierne, for så risikerer man at slå den ny balance i væksthuset i srykker. Så gælder det om at eksperimentere sig frem til nye nyttedyr, der virker. En bid dyrere Det er meget et spørgsmål om den rigtige timing. Kemisk behand ling er effektiv uanset skadedyrsbe standens størrelse, men i biologisk sammenhæng er det afgørende, at man sætter ind, før bestanden bliver for stor. Mange nyttedyr virker ikke med det samme, men skal først lægge æg og det er så larverne, der gør det egendige arbejde. 14 dage er lang tid, når det gælder biologisk behandling det kan være forskellen på, om bekæmpelsen lykkes eller ikke. Som en rommelfinger-regel går der tre måneder, fra man opgiver den kemiske bekæmpelse, til miljøet er så pesticid frit, at nyttedyrene kan trives. Gartnerne bruger galmyggelarven (der udsættes for at bekæmpe bladlus) som en indikator. Larven er meget følsom overfor pesticidrester. Hvis den kan klare sig, så er miljøet pesticidfrit i en grad, så stort set alle nyttedyr kan etablere sig. Selvom Jimmy Olsen begyndte at eksperimentere med biologiske metoder allerede i 1982, så er det først nu, at haven har sat integreret bekæmpelse på budgettet. Der bruges kr. om året. Direktør Ole Hamann: Det er en god bid mere, end vi brugte på kemisk bekæmpelse, men dog ikke et beløb, som er større, end at vi kan rumme det in denfor vores normale budget. Det er nogenlunde det samme, som vi køber pottemuld for eksempelvis. Samtidigt er det en fa ntastisk tilfredsstillelse at vide, at bekæmpelsen sker med skadedyrenes naturlige fjender. Desuden har vi da en forventning om, at beløbet vil falde, når nogle af nyttedyrene etablerer sig. Det er en fantastisk tilfredsstillelse a t vide, at bekæmpelsen sker med skadedyrenes naturlige fjender, siger Botanisk Haves direktør Ole Hamann. Billerne vil ud l dag er det muligt at købe nyttedyr mod de fleste almindeligt forekom mende skadedyr. Især i de sidste tre år er det gået stærkt, og priserne på de nyttedyr, der var tidligst fremme på markedet, er i dag meget overkommelige. Det er meget forskelligt, hvor godt de forskellige nyttedyr falder til i væksthusene, og derfor også, hvor store udgifter, der er til at o p retholde bestandene. Jimmy O lsen: Der er især de store nyttedyr rovbiller for eksempel der vandrer ud af væksthusene, når de får chancen. Desuden er det nemmest at opretholde en bestand, hvis man har et stort væksthus, hvor man kan flytte dyrene rundt. l de små væksthuse må vi nok indstille os på, at vi aldrig kommer helt i balance og må supplere med købte eller avlede nyttedyr. Men i de store væksthuse som for eksempel palmehuset vil jeg tro, at vi om nogle år kan opnå en balance, så syste met stort set hviler i sig selv. Skadedyrene vil1umdgdeligt {d overtaget i perioder. Det er dog sjældent, dec gdr sd gale som for denne psiadia coronop11s, der er svært angrebet af uld-lus. Planren har Botanisk Have i øvrigt {det fra et projekt for sjældne planter pd Mauritius Rodrigues. Her arbejder for at bryde giftens cirkel e l Indien har i samar bejde med lokale organisationer udviklet billige målein strumenter, der kan påvise forurening med pesticider. e Ved De Store Søer (USNCanada) deltager i videnskabeligt arbejde, der skal påvise miljøgiftes indvirkning på dyrs forplantning. e l OECD lobbyer for detaljeret kortlægning af fo r brug, transport, udsli p og deponering af kemiske stoffer. e International hjælper FN med at kortlægge udbredelsen af princippet om informeret samrykke altså at rege ringen i et modtagerland skal informeres og give sit samtykke, når der eksporteres regulerede kemiske stoffer. e Med udgangspunkt i de nuværende programmer i Dan mark, Holland og Sverige lægger pres på en række store forbrugerlande for at få dem til at gennemføre reduktioner i anvendelsen af pesticider.

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

KENYAS NæSEHORN OG ROVDYR

KENYAS NæSEHORN OG ROVDYR Dato: 17. 06 2016 KENYAS NæSEHORN OG ROVDYR med dansktalende rejseleder Safari Eksperten byder dig velkommen til en fremragende safari, med danske... Tlf.: (+45) 56 36 25 45 info@safarieksperten.dk Safari

Læs mere

BENNS Lægårdvej 86 7500 Holstebro Danmark Tlf. +45 65 65 65 65

BENNS Lægårdvej 86 7500 Holstebro Danmark Tlf. +45 65 65 65 65 Jambo Serena Safari 8 dage fra kr. 18.098,- pr. person Inkl. fly, ind kvartering, guid e mm. Tag med på en fantastisk safarirejse i Tanzania og besøg nogle af de aller bedste safariområder I fantastiske

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

NAIROBI - ABERDARE - SAMBURU - LAKE NAKURU - LAKE NAIVASHA - MASAI MARA. 10 dages privat safari med engelsktalende rejseleder. Afrejse hver dag året

NAIROBI - ABERDARE - SAMBURU - LAKE NAKURU - LAKE NAIVASHA - MASAI MARA. 10 dages privat safari med engelsktalende rejseleder. Afrejse hver dag året Blixens Kenya Safari 2016 NAIROBI - ABERDARE - SAMBURU - LAKE NAKURU - LAKE NAIVASHA - MASAI MARA. 10 dages privat safari med engelsktalende rejseleder. Afrejse hver dag året rundt. Pris per person fra

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

MASAI MARAS BIG FIVE

MASAI MARAS BIG FIVE Dato:. MASAI MARAS BIG FIVE Safari Eksperten byder dig velkommen til en safarioplevelse i særklasse. Denne tur giver dig fred og ro til at fordybe dig i den... Tlf.: (+45) 56 36 45 info@safarieksperten.dk

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania Program til: Destination: Tanzania Varighed: 20 dage Program start: Sommer, 2016 * Program slut: Sommer, 2016 * * Datoerne er ikke fastlaget, dette er blot et eksempel, så derfor kan tidspunkterne for

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf Kili safari 8 dage Kontakt os for pris Amboseli - Lake Naivasha - Masai Mara I Masaiernes Kenya kunne man fristes til at sige om denne safari. Fra udsigten til Kilimanjaro via Rift Valley søen Naivasha

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! LØVE

TJEK DIN VIDEN! LØVE TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 2 Navn: Klasse: Dato: Indhold LØVE 1. Hvor kan du læse om flokken? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange kilo kød skal en stor han-løve helst æde hver dag? 3. Hvor

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Kenya Migration Safari 2016

Kenya Migration Safari 2016 Geoffrey er DANSKTALENDE REJSELEDER 28. r e b m e t sep Kenya Migration Safari 2016 OPLEV DEN STORE GNU- OG ZEBRAVANDRING MED AFRICA TOURS DESTINATIONSCHEF, GEOFFREY SENDEU, PÅ EN 9 DAGES PRAGFULD KENYASAFARI.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Save Valley Conservancy Sango Lodge & Sango Tented Camp Zimbabwe

Save Valley Conservancy Sango Lodge & Sango Tented Camp Zimbabwe Save Valley Conservancy Sango Lodge & Sango Tented Camp Zimbabwe Save Valley Conservancy ligger i det syd-østlige Zimbabwe, ikke langt fra grænsen til Mozambique. Området er det største privatejede vildtreservat

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Tembo Special Fotosafari Kenya

Tembo Special Fotosafari Kenya Tembo Special Fotosafari Kenya Samburu-Shaba /Lake Bogoria / Masai Mara. Afrejse 27. september 2012. Med Sanne og Hans fra Tembo Safari som safari-guider. Kun 4 personer i hver 4x4 safari bil. Dag 1. Natfly

Læs mere

Afgang fra København hver fredag og søndag. BENNS Lægårdvej 86 7500 Holstebro Danmark Tlf. +45 65 65 65 65

Afgang fra København hver fredag og søndag. BENNS Lægårdvej 86 7500 Holstebro Danmark Tlf. +45 65 65 65 65 Kenya masai safari 10 dage Kontakt os for pris Samburu - Mt. Kenya - Lake Nakuru - Masai Mara To nærmest identiske rundrejser, der bringer én til de bedst kendte steder i safariens moderland, Kenya. Vi

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Boldlege for børnehavebørn

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Boldlege for børnehavebørn Satellit af BKO Charlottenlund Fort Aktivitetshæfte Boldlege for børnehavebørn Udarbejdet af: MOtivaTION ApS for Gentofte Kommune, Gentoftegade, Ordrup, Dyssegård og Vangede Bibliotek 02-03-2015 Vikingelegen

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Uganda Fly-In Gorilla Trekking

Uganda Fly-In Gorilla Trekking Uganda Fly-In Gorilla Trekking 4 dage fra kr. 13.500 REJSERUTE: ENTEBBE - BWINDI - ENTEBBE Fly-in fra safari i f.eks Kenya og Tanzania og oplev de store bjerggorillaer Tlf.: 8873 4000 africatours.dk info@africatours.dk

Læs mere

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... AID AGBO DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... 1 ...MEN DET KOSTER DEM LIVET. Computer-kirkegården Agbogboshie i Ghana strækker sig over flere kvadratkilometer. Overalt ligger tomme computerkabinetter

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Tale Stenbjerg den

Tale Stenbjerg den 1 Tale Stenbjerg den 22.8 2008 Allerførst vil jeg gerne takke for invitationen til at tale her i Stenbjerg. Det er en stor ære at være med til at markere åbningen af Danmarks første nationalpark, og jeg

Læs mere