Europas frodigste ørken ligger i Danmark Side 8. På dykkertogt i Belize Side 4. Stigende gifttryk på verdensplan Side 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europas frodigste ørken ligger i Danmark Side 8. På dykkertogt i Belize Side 4. Stigende gifttryk på verdensplan Side 16"

Transkript

1 Europas frodigste ørken ligger i Danmark Side 8 På dykkertogt i Belize Side 4 Stigende gifttryk på verdensplan Side 16 Gode råd til den grønne forbruger Side 7 Danmarks grønne pengeinstitut Side 23 Da miljøministeren mistede troværdigheden Side 12

2 Migration~~~~~st~afrika for Verde Afrejse: august Rejseleder: Direktør Søren Rasmussen. Maksimum 15 deltagere =- enne safari ko ncentrere r s ig om de sto r e vildtva ndringer i Masai Mara - Serenge li økosyste m et, hvor vi følger de enorme flokke af hvidskægget gnu og zebraers fæ rd. Først i augttst plejer flokkene at være n ået et godt stykke o p i Masai Mara, hvor man ofte ser dem krydse de vandrige floder, me ns sto re, gamle kro kodiller venter på det uundgåelige bytte. Det er en særlig tid, hvor s afarirejsende oplever ekstraol'(linæ l't m ange "godbidder" på den evigt sp æ nde nde savanne. De gulgrønne sletter er oversået m ed græsædere i et sådant omfa ng, at det indimellem kan være svæ rt at få øje p å væksterne. I pe riferien vente r rovd yr og ådselsædere med sto re unge kuld, der h ar kronede dage p å denne tid af året. Vi hat afsat hele 6 dage til Masai Mara, det aue foregår i vor mobile camp. Den endelige planlægning og valg af lejrplads fo regår førs t i sids te øjeblik a f hensyn til nantrens luner. Kort beskrivelse af rejsen: Fredag d. 2. august: Afrejse fra Kobenhavn til Nairobi omkring kl Lø t dag d. 3. august: Flyet ankommer tidligt om morgenen.og, i korer ca. to timer til Aberdare Countrr Club, lwor der er mulighed for at slappe lidt af efter rejsen og en lille safari til fods, h, or man kan gore det forste bekendtskab med forskellige antiloper og fugle. Søndag d. 4. august: Vi korer op til den beromte "pælehytte" The Ark, der er brgget i Aberdaresko, ene med udsigt til, andhul og saltslik, hvor hundrede drre, eksler modes. Her kan man dognet rundt iagttage elefant, boffel, næsehorn, mange antiloper og ofte også leopard og love, der dognet rundt lister sig ned for at fa stimuleret og slukket tursten eller for at hente et byttedyr. J reglen en stor oplevelse, selvom man er godt træt næste dag. Mandag d. 5. august: Efter morgenmaden går turen gennem det landbrugsprægede kenranske hejland til sodasoen Lake 1\akuru, der er kendt for sine smukke flamingopopulation og rige fugleliv i ovrigt. Nakuru er desuden et af de få steder, lwor man har store chancer for at se det sorte næsehorn samt den sjældne 13aringo elle r Rotchilcls giraf. Tit sdag d. 6 august: Turen går videre gennem Great Rift Valley til, or camp i i\lasai!\iara. Korslen varer alt mellem S og 8 timer afhængigt, hvor "i har valgt at sætte campen. Lidt om lejrlivet: Lejren er sat op når vi ankommer og bestar af store dobbelttelte med god plads, feltsenge, petroleumslygte og et par safaristole, messetelt, bruse- og toilettelte samt en stor bålplads. Det er primitivt men hrggeligt og komfortabelt. Lejrpersonalet sorger godt for os. De tilbereder alle vore maltider med flere retter på menuen, vasker toj og rydder op i teltene. IJeltagerne skal blot koncentrere sig om at nyde den storslåede natur. Onsdag d. 7. august: i\lasai i\lara udgor den nordvestlige spids af Serengeti-okosrstemet og er karakteriseret ved en meget tæt og artsrig vildtbestand som folge af de mange floder og relativt hrppige nedbor. J de seneste år har der ikke forekommet lange torkeperioder (teoretisk set er efterarsmånederne torre og afsvedne inden efterårsregnen i november), hvorfor, ildtbestanden er vokset voldsomt. Løve, gepard, elefant, giraf og de fleste andre karakteristiske savannedrr er meget hyppige her. i\lan har desuden genintroduceret en lille flok!wide næsehorn, der dog fortsat er under bevogtning af hensyn til faren for ktybskytteri. Mandag d. 12. august: Efter en morgensafari kores mod Nairobi og Mombasa, h, or turen sluuer med tre afslappende dage på et dejligt strandhotel. Der vil naturligvis ogsa her, ære mulighed for nogle gode naturoplevelser. Fredag d. 16 august rentr nerer vi til København. Rejsens pris: kr ,- Rejsen inkluderer: Flyrejse Kobenha, n - Nairobi - i\lombasa 1 r, hele det anforte program, helpension (dog kun halvpension i i\lombasa). alle lokale parkafgifter og danske statsafgifter. Rejsen inkluderer ikke forsikringer, drikkepenge, lokal lufthavnsskal Tilmelding sker til Albatros Trave! ved indbetaling af kr i depositum. Yderligere informationer ka n rek, ireres. Afrika afdeling Tlf: ~ batros y;;:; Spændende naturrejser med danske biologer eller helt individuelt -rekvirer Darunarks største Latinamerika program. Ring på tlf.:

3 LEVENDE NATUR 1/ 96 3 Levende Natur Tidsskrift for international nanorbevmelse Udgin!t af Verdensnatmfonden Ryesgade 3 F 2200 København N Tlf Giro nr Ol Man kan bl ive medlem af ved at indbetale minimum 175 kr. om året. Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne Ansvarshavende redaktpr Journalist Nanet Poulsen (DJ) Redaktion Generalsekretær Kim Carstensen Lic.sciem. Tommy Dybbro Cand.phil. Mik Steenberger Journalist Anne-Marie lviikkeisen (DJ) Grafisk Produktion l.evison+johnsen+johnsen a/s Lay out og tilrettelæggelse Per Zornig Levende Natur er trykt på ikke klorbleget papir ISSN Indhold Dykkertogt i Belize....4 G rønne råd... 7 Europas frodigste ørken... 8 tættere pa danskernes hverdag... li En princippiel svinestreg Namrnorer En gi fri g verden l 6 Rovinsekternes indtogsmarch Noter om Brevkassen G rønne penge Brian L1udrup om gode naturoplevelser Det mener Verdensnaturfonden: Vildnatur i Danmark. Når jeg en dag takker af som generalsekretær for Verdensnaturfonden, håber jeg at ku nne ræ nke tilbage med glæde og stolthed på den forgangne vinters diskussio n om vildsvinene i Lindet Skovdistrikt i Sønderjylland. Jeg håber, at jeg til den tid vil kunne mindes vildsvinene som et vendepunkt i dansk naturpolitik. Et vendepunkt, som gjo rde det klart, at vi i Danmark vil gøre en reel indsats for at få den vilde natur til bage, som vi har brugt det sidste par århundreder på at bekæm pe. Vi har fjernet søer, moser og vandhuller, rettet åer ud, erstattet natu rskovene med plantager, og forurenet vo res kystnæ re farvande til ukendelighed. For os i Verdensnaturfo nden har d iskussionen om vildsvinene været en spore til at klargøre vores krav o m, at der skal være plads til den vilde natur i Danmark. V i vil gå videre med debat og forslag om vildsvinene og om andre arter, som der bør være plads til i den danske natur. Det gælder f.eks. de sto re ørne, den sorte stork, bæveren og måske elsdyret. Og vi vil samtidig skæ rpe vores kritik på de o m råder, hvor d ansk erhvervspolitik fører til sto re trusler mod de rester af vild natur, vi fortsat har tilbage. Det gælder f.eks. de uacceptabelt store bifangster af marsvin i dansk fiskeri. Hvert år mister syv tusind marsvin livet i danske fi skenet! Vores mål er at presse på, for at vi får tilrettelagr vores samfund på en måde, så naturødelæggelse ikke længere giver men ing. At vores landbrugspolitik belø nner en skånsom o mgang med naturen, at vores skovpolitik og fiskeripoli-tik gør det samme, og at fo rurening ikke længere kan betale sig. Vores mål er også at få gennemført en række konkrete initiativer, der kan hjælpe den vilde natur tilbage. At få viderefø rt poli- Generalsekretær Kim Carstensen tikken for naturgenopretning, at få naturskovsstrategien ført ud i livet, og at få taget initiativ ti l genetablering af nogle af de arter, der tidligere karakteriserede den danske natur, men som ikke kan komttte tilbage af sig selv. Hvis vi når disse mål, så jeg en dag kan fo rlade Verdensnaturfo nden med den viden, at vi har fået mere vild natur i Danmark, vil jeg have grund til at tænke tilbage på den fo rgangne vinter med stor glæde. Det var den vinter, hvor jagtsæsonen på vilelsvinene i Lindet Skovdistrikt udløb, uden at de sidste svin var blevet skudt. Det var den vinter, hvor vi fik sat ny skub i debatten om natursyn i Danmark. Lad de overlevende vildsvin væ re det fø rste tegn på, at der igen bliver plads til opri ndelig, vild natur i Danmark. Forsiden: Gul engelfisk ved 13elize-komlretet i Mellemamerika. Det er l'erdens næst scorste kom/rev. - Wo rld Wide Fund for Nature er en privat og uafhængig international miljøorganisation, som arbejder for ar løse globale narur- og miljøproblemer. har afdelinger i 30 lande, og wwr: Verdens natlirfonden er den d anske afdeling. Formålet med 's arbejde er at bevare naturens mangfoldighed (den bio logiske diversitet), ar sikre at udnynelsen af namrens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at bekæmpe forurening og unodigt fo rbrug af ressourcer og en ergi.

4 LEVENDE NATUR l Nårmangl.-,:_er at trække vejret af betage På dykkerekspedition i Belize: Hårdt arbejde og eventyr i en og samme Det var hvad der hændte to danske biologistuderende, som leverede to måneders registreringsarbejde på verdens næststørste -og truede - koralrev. Turen var bl.a. slø1ttet af. Læs her, hvad der kan ske på bare en halv time. Af biologistuderende Annette Bmhn og Hanne Frandsen Belize er et lille mellemamerikansk land, der har Mexico mod nord, Guatemala mod syd og vest, hvor solen hver morgen stdr op over det glitrende, kryswlbld og fanlastiske Caribiske Hav. Under dette hav strækker sig i hele landets længde et koralrev, der i størrelse kun overgds af Attstra liens store barriererev. Her arbejdede vi i to mdneder pd Coral Cay Consen,tuions Turneffe projekt. Vi er under vandet igen for Il 7.gang. Man bliver aldrig træt af det. Ikke to dyk er ens. Solen, der for få mi nuner siden nådesløst brændte vores skoldede og myggeplagede skind, lader nu sine stråler spille i vandoverfladen 30 meter over vore hoveder. Et umuligt syn i Danmark, hvor meget vand er grumset og sigtbarheden er 6 meter. Hvis man er heldig!!! Her er sigtbarheden over 50 meter. Jeg kan følge den næsten lodrette koralvæg langt langt ned i dybet. Det kildrer i maven at hænge her, fuldstændig vægtløs, og vide, at der er flere hundrede meter vand under mig! Hvad mon der gemmer sig dernede? Og hvad mon der gemmer sig bag den mørkeblå væg af vand ud mod det åbne hav? Hajer og blæksprutter, kæmpestore?? Forliste kaperskuder og sølvspækkede spanske galeoner? Nå! Frem med blyant og undervandsblok. Vi er jo på arbejde og har, af hensyn til dybden, kun 30 minutter. I undersøgelsesholdene på fire dykkere skiftes man til opgaverne: Koral, fisk, planter og dyr og endelig havbunds- og dybdeforhold. Jeg er på mit yndlingsjob i dag. Fiks! Jeg elsker der!! Allerede på første dyk var jeg rryllebunder af koralrever: Er hæsblæsende kalejdoskopisk virvar af farver, former, lys og skabninger, og alligevel en underfuld rolig, ja næsren majestætisk verden. Jeg glemte helt at trække vejret i endeløs begejstring over stadig flere finurlige og endnu mere vidunderlige væsener. Og nu, hvor vi har læn om liver på revet kan skelne de mere end tres forskellige koraller og firs aner af fisk og er blevet indviet lidt i mysterierne begejstres vi endnu dybere over dette fanrastiske samspil af livsformer. Det sted, vi er i dag, fører strømme fra dybet masser af plankron med op, så her vrimler med fisk. Jeg skribler på liver løs, mens store flokke af blålilla creole wrass suser forbi. En lille arrig rofarver damselfisk farer truende frem og napper i min blok. Disse damsclfisk kender ikke til frygt, når de skal forsvare deres små koral-kolonihaver. Selv de merersrore groupcrfisk driver de på flugt. Personligt lader jeg mig nu ikke skræmme af en fisk, der ser ud som om nogen har holdt den i halen og dypper den i chokolade. Anderledes er der med de store grønne muræner! Flere meter lan- Den rode egemfisk har store øjne, fordi den k 1m fanger om natten.

5 Belize korairailer er verdens mørkeste. Her er, der Carrie Bett Cay en af de ural!ige øer. LEVENDE NATUR l ge og så cykke som en voksen kvin des lår ligger de og stikker deres grimme, hvæsende hoveder ud af koralblokkene. De indgyder lidt mere respekt, men hvæser roktisk kun for at "trække vejret". De enkelte hajer, vi har set, har været små og sødt sovende på hav bunden. Men de er der, de store hajer! Selv kongen den kæmpe hvalhaj - gæster Belize. De lokale frygter nu ikke hajerne. De er mere bange for de frygtløse og aggres sive barracudaer. Dem ser vi til gengæld på hvert dyk. Hm. Ubevidst kaster jeg et blik over skulderen og får så lynhurtigt fut i min makker: Derude mod den store blå baggrund kommer en kæmpestor prikket rokke forbi! Den ser ud, som om den flyver med uendeligt langsomme og elegante vingeslag. Vi følger den, helt til den fo r toner sig, og kan næsten høre strygerkvartetten i baggrunden. Så kigger vi på hinanden. YES!!! Tilbage til arbejdet. Vi følger langsomt revet opad. Udt oppe står en stor grouper og lader myriader af små spraglede fisk rense sig for parasitter. De vimser frit ind og ud ad det store gab - uden at blive spist. Meget har vi hørt om disse "rensestationer", men vi har aldrig set en før. Desværre bryder grouperen sig ikke synderligt om opmærksomheden fra os fire boblespredere. Den forsvinder fornærmet, og vi fortsætter. Inde under korallerne bor de røde egernfisk. de er nattejægere og har store øjne. Her er også store søanemoner, hvide med lilla dupper på armene. En tallerkenstor sort og gul englefisk svømmer hen og kigger mig nysgerrigt ind i masken. Den kæreste holder sig lidt på afstand. Englefisk følges altid ad i par. De gule og sølvskinnende skolelærere går altid i flokke. En orange filefisk passerer forbi med strømmen og ser helt forvi rret ud. Små pink og gule rniry bassiers svømmer rundt på ryggen, som de nu har for vane. Efter to måneder føler man, at man kender det hele så godt og stadig har alt at lære. Min makker peger på sit ur. ØV! Var det allerede en halv time? Vi følger langsomt vore bobler op. Hænger på 5 meter i 3 m inutter - og går så i overfladen. Tilbage i solen. 30 frivillige dykkere bor i lejr pd en af de øde øer. Coral Cay Conservation Britisk miljøorganisation, dannet i Mål: Hjælp til beskyttelse og fornuftig brug af hav og kystom råder. Organisationen finansieres af fondsmidler og internationale organisationer, bl.a.. CeC har modtaget flere priser for sit arbejde. Arbejdet udføres af frivillige dykkere. Der kræves herudover ingen specielle forudsætninger. Dykkerne betaler selv udgifterne i forbindelse med deres ophold kr pr. måned. l øjeblikket har eec projekter i Belize og på Philippinerne i samarbejde med disse landes regeringer, miljø- og fiskeriinstanser og universiteter.

6

7 LEVENDE NATUR 1/96 7 Det uafhængige center GRØ IN FORMATION har efterhånden slået sin position fast som stedet, hvor danskerne kan hente kontant og saglig information om snart sagt ethvert af dagligdagens store og små mlljøspørgsmål. Det kan være svært at være grøn forbruger, blandt andet fordi der er så meget plat, så megen misvisende information og så megen direkte mangel på information. \VWF har derfor indgået en aftale med GRØN INFORMATION om at centret nu og fremover i hvert nummer giver Levende Naturs læscre de nyeste fakta indenfor årstidens presserende forbrugerspørgsmål. orårcr nærmer sig. Der er tid at gøre hjem og have klar til forårssolen. T il forårsrengøringen findes mange forskellige kemiske produkter, der gør arbejdet hurtigere og nemmere men ofte er det miljøet, der m;i betale den fulde pris. Men der fi ndes mere miljøvenlige metoder. Generelt handler det om at værne o m hjemmets mareri aler. Ved ar gen bruge, vedligeholde og reparere i tide holder materialerne længere - til fordel fo r både miljø og pengepung. Det handler selvfølgeligt o~så o m ar finde gode og grønne alternativer til de "skrappe" rengøring kemikalier. Tag derfor m iljøet med på råd, når de idste spot af vi urerens "dyne" s.}<al fjernes: Miljøvenlig rengøring Miljøvenlig rengøring findes ikke men man kan selv nedsætte miljøbelastningen: Brug så få rengøringsmidler som muli&rt Mange specialprod ukter kan undværes og ofte kan man klare sig med et universalrengøringsmiddel - er opvaskemiddel - eddike eller eddikesyre til at fjerne kalk - pas på ikke ar bruge eddike eller andre syrer på marmor eller fliser. Prøv isreder ar skure med lidt vaskemiddel Undgå rengøringsmidler, der indeholder klor eller hypoklorit Undgå også rengøringsmidler, der indeho lder fosfonater, ED TA og organiske opløsningsmidler. Brun sæbe fjerner alger Algefjerner er et giftigt be~-e mpelsesmiddel, der fx indeholder klor. Er godt alternativ til miljøskadelige algefjerner er brun sæbe. Påfør sæben og lad den sidde i et døgn. Skyl efter med vand. Brug evt. en stiv børste. Et middelgodt miljøvalg er "rrærens" O!} "trækvi k ker". Brugen af disse kræver dog fo rsigtighed p.g.a. ærsningsfure. Produkter som sælges mod "grønne pletter eller belægninger" er ikke altid miljøvenlige algefjerner. De kan foruden klor også indeholde benzalkoniumklorid, som Miljøstyrelsen ikke vil godkende i bekæmpelsesmidler, og TBT (rriburyltin-nafphtennat), der menes c være årsag til skader på havets dyreliv. Maling Mali ng indeholder flere miljø- og sundhedsskadelige stoffer bl.a. opløsningsmidler som f.eks. terpentin. Vælg altid maling med lavest mulige "mal-kode". Jo lavere tal, jo mindre sundhedsfure ved in dånding og berøring. Til vægge: Køb maling helt uden o pløsningsmiddel. "Natur maling" indeholder ikke opløsningsmidler. Til træværk: Maling med linolie er miljøvenligt. Færdigblandet linoliemaling kan købes i enkel te rræ eller furvehandlere. Tjek at der ikke er tilsar terpentin. Ubehandlet rræ påsmøres rå linolie. Derefter kan man, hvis man ønsker det, male med en linoliemal ing. Linoliemaling kan og å benyttes på rræ, der tidligere er behandler med rraditionel træbeskyttelse. T ræer skal blot slibes før behandling. Trykimprægneret træ Trykimprægneret træ indeholder rungmetaller (kro m og kobber), samt bor- og fosforforbindclser. Trykimprægeneret træ belaster derfor miljøet ved produktion, anvendelse og bortskaffelse. Undgå så vidt muligt trykimprægneret træ både inde og ude. Prøv i stedet almindelig eg eller nrjatræ, som er im prægneret fra nanrrens side. Vælg dansk, hvis ikke trykimprægneret træ kan undgås. Herved undgås miljøgiftene arsen og PC P, som stadig er tilladt i andre lande. Afbrænd aldrig trykimprægneret træ selv. Kasserer, trykimprægneret træ afleveres på konrrollerede lossepladser eller den kommunale genbrugsstarion. Grundrengøring før maling "Grundrensemidler" til rengøring før mali ng indeholder ofte miljøskadelige stoffer - f.eks. o rganiske opløsningsmidler. Men der er miljøvenlige alternativer: Forsøg før t med almindeligt rengøringsmiddel eller brun sæbe. Det er ikke altid nødvendigt at fjerne det gamle lag maling. Skrab det løse af og reparer med spartelmasse. Slib efter med sandpapir. En eldreven varmluftpistol (kan lejes hos farvehandlere) kan bruges til ar fjerne oliemaling/alkydmaling. Aflever den afskrællede maling som miljøfurligt affald. Er det nødvendi&rt med malingog lakfjerner, køb da et middel uden opløsningsmidlet dichlormethan ( kaldes også medlylenchlorid). Hvis fladen er gul af nikotin, skal man bruge et grundrensemiddel, ellers kan nikotinens gule farve trænge igennem det nye lag maling. GRØN INFORMATION - RING GRØN INFORMATION er er uafhængigt informationscenter om forbrug og miljø. Centeret giver gode råd om, hvordan hverdagen gøres mere miljøvenlig. GRØN INFORMATIONs service er landsdækkende og åben for alle miljøinteresserede danskere. Det er gratis at benytte centerets service.

8 LEVENDE NATUR l/96 Europas frodigste ørken e~ våd og ligger idanmark - Af Nanet Poulsen Det er hverken land eller hav - begge dele og ingen af delene. Det er uneler konstant forandring og bevægelse, udvidelse og indskrænkning. Den ene time ligner det almindeligt Vesterhavsvand. Den næste en regulær sanclørken. Skiftet sker hver sjette time og højdeforskellen er mellem halvanden meter (i den elanske del) og 3 meter i det tyske hjørne. Men hvis der er noget sted i naturen, hvor det er malplaceret at skue hunden på hårene, så er det i Vadehavet. Den våde sandørken er Europas bedste spisekammer. Få steder i verden har så mange dyr og planter så meget at leve af og for. Den biologiske produktion overgås kun af regnskoven. Og den er større end alle veldrevne kornmarkers. Fisk og vadefugle afløser hinanclen i en fint afstemt døgnrytme, efter hvornår om rådet er hav og hvornår det er land. l Europa er det ganske enkelt et af de helt få områder, der er tilbage, som står relativt urørt af menneskehånd. Og i hele verden findes der mindre end en håndfuld vådområder af samme kaliber. Og det betyder vel at mærke ikke, at disse få områder, fordelt med stor afstand på jordkloden, er ens. Den danske tidevandszone udgør sammen med den tyske og hollandske, som den hænger sammen med, et for hele verden unikt område. Det findes simpelthen ikke magen til. Intet er normalt her To gange så stort som Sjælland. Beskyttet af en bræmme af omkring fyrre øer, der ligger som en perlerække ude i det "rigtige" hav. Og mellem øerne så kraftige tidevandsstrømme, at der nogle steder opstår dybder på op til 40 meter. Ind gennem disse "porte" bærer havvandet enorme mængder af En stor del af det ligner sandørken. Men på verdensplan overgås Vadehavet i frodighed kun af regnskoven. Dets lige ftndes ikke noget sted på kloden. Et helt havs ftsk er afhængige af det. Og mange millioner fugle, der har en stor del af jorden som deres arbejdsplads, er helt afhængige af netop dette sted. Danmark har ganske særlige forpligtelser. Tager dem på sig, men kunne gøre det mere elegant. sand og ikke mindst næring ind på vaderne, som dette naturens eget vandland kaldes. Og inde bag vaderne, i baglandets marsk, kan man finde en masse særprægede og spændende planter. l O millioner fugle kigger forbi hvert år - for at spise og for at hvile på deres årlige rejser mellem Sibiriens korte somre og Afrikas lune vintre. De fleste af Nordsøens fladfisk bor her i deres egen beskyttede "børnehave" de første år af deres liv. Skabt på grund af månens træk i jorden. Og skabt på netop det sted langs hele vestkyststrækningen mellem Nordnorge og Sydspan i en, hvor døgnets faste besøg a f tidevandsbølgen rammer med en særlig kraft. En særlig kraft, som bl.a. kommer af, at bølgen på sin uendelige vandren østover rundt om Jorden støder på Storbrittanien, deles i to, går nord- og sydover øerne og rammer det område af vestkysten nogenlunde samtidig. Dem, der sagde, at vi ikke har stor og sjælden natur i Danmark, glemte bl.a. Vadehavet. Enestående fordighed Godt nok er månens tyngdekraft kun en sjettedel af jordens. Og den er ikke så kraftig, at den ligefrem kan løfte havvandet op, der hvor Jorden er tættest på månen. Men trækket er kraftigt nok til, at vi alle bliver en lille bitte smule lettere, hvis vi går tre etager op i et hus. Og den er kraftig nok til, at den formelig trækker havvandet med sig i en flad bevægelse rundt om Jorden. Ganske få steder i verden er kombinationen af havstrømme og lokal geografi sådan, at der lige præcis kan opstå et vadehav. Og det dansk-tysk-hollandske er med sine kvadratkilometer det eneste sted på den nordlige halvkugle. Derefter er det næsten gribende i al sin enkelhed: Tidevandsbølgen bærer alge- og planktonnæring lige ind på vaderne. Her æder de store de små. Og der er mange af de små. Der bliver fyldt op og reproduceret ligeså hurtigt, som der bliver ædt. Og derfor er der også mange af de store. Den biologiske produktion er målt i tørstof mellem l/2 og 4 kg pr. kvadratmeter om året. Regnskoven er den eneste naturtype, der kan matche den livskraft. Den producerer mellem l og 3 1/2 kg. I Vadehavet er der primært tale om kiselalger, som gror tæt på hvert eneste sandkorn. Det, der når tidevandsbølgen trækker sig tilbage, ligner en gold sandslette, kan rumme op til flere millioner vandlopper, orme, muslinger, krebsdyr og snegle pr. kubikmeter. Det er ikke fo r ingenting, at millioner af fuglenæb konstant søger nedad på disse sletter. Utroligt ftnt samspil mellem arterne Man behøver ikke tage til Charles Darwins Gaiapagesøer fo r at opleve arternes enestående tilpasning. Vadehavet fortæller sin egen historie: Der er sandmuslingen, som fra sin stationære position under sandet lader plankton strømme ned til sig gennem et lille rør og lukker rø ret til, når tidevandsbølgen kommer, hvis ikke regnspoven har fået fat i den forinden. Der er sandormen, der kan leve af mudder. Den har sit permanente gangsystem, hvorfra den med et vortet svælg labber sandkorn i sig. Hver tredje kvarter bakker den bagud i sin gang og aflægger en fordøjet sandpølse. Det holder rødspætten meget af. Mange sandorm har fået bagdelen taget i et snuptag af rødspætter og andre fisk flere gange i deres liv. Så er der rasperne, blandt andet dynd- og strandsnegle, der er udstyret med en særlig nmge med hornagtige tænder, der som en fil kan afraspe algedækket på sandkornene. Der er rovdyrene, børsteorme, krabber og hesterejer. Altsammen lige til at gå til for de fisk, hvoraf f.eks. mere end 60% af hele Nordsøens bestand af rødspætter klækkes og vokser op her. Og for de fugle, hvoraf f.eks. 60% af verdens bestand af kortnæbbet gås trækker fo rbi. Sidst i kæden er der Nordsøens spættede sæl, som her har sit vigtigste yngleområde og lever af fiskene. Det gør menneskene også - det er specielt hesterejer og blåmuslinger, vi går efter. Det bliver til flere tusinde tons om året i hele Vadehaver. Og vadefuglene går heller ikke fri. De jages af dværgfalken og af vandrefalken.

9 LEVENDE NATUR l/96 9

10 Om mange mange år forsvinder Vadehavet af sig selv. For den naturlige dannelse af marsk vil udslette vaderne, som er kernen i hele eventyret. Og derudover så bevæger månen sig længere og længere væk fra Jorden 2 1/2 cm om året. Det er ikke meget set i forhold til en afstand på flere hundrenisinde km. Men det er nok til, at en dag er det slut af helt nan1rlige grunde. Men i vor tid er mennesket den absolutte trussel. Den alt for store tilførsel af næringsstoffer fra et overgødet landbrug i baglandet er en af de væsentligste. Og baglanelet betyder i denne sammenhæng et område, Sandormen lever af mudder. For hvert 45. minut bakker den baglæns i sine gange og slipper en lang, for døjet sandpølse. Og det kan være farligt: Mange sandorm mister flere gange i deres liv bagpartiet, når rødspællerne står på spring og bider det af i et snuptag. der rækker tusinder af kilometer ind i landet. Men kemisk forurening og af. fald fra industri er også en stor trussel. Masseturismen med nedslidning og med forstyrrelser af fugle og sæler bliver et stigende problem. Oe l O % af Vadehavet, der ligger i Danmark, har det trods alt bedst. De tre Vadehavslande har gennem tyve år arbejdet på en fælles plan, som skal sikre og be, are om rådet. Der er tale om ideale krav, som bl.a. indbefatter en beskyttelse af det meget store bagland, som Vadehavet er afl1ængigt af og påvirkes af. Politisk bakkes planen op i alle de tre lande. Og Svend T Oll gaard, der for Verdensnaturfonden leder det nationale vadehavssekretariat, der tager sig af forskning og formidling om området, kalder denne politiske opbakning "meget flot". -Problemet er at få den gennem ført, siger han. Der er i dag ikke mindre end tyve forordninger, der regulerer Vadehavet. Og de lokale beboere er ved at have fået nok. De oplever gang på gang og i sti gende grad, at der pludselig kom mer nye krav, som de skal forholde sig til og efterleve, uden forklaringer og uden en fornemmelse af en overordnet sammenhæng. -Denne dårlige koordinering og dårlige kommunikation fra de offentlige myndigheder, som skal forvalte området, er ved at blive en ny trussel. for den har medført et ',~kift i befolkningen, fortæller Svend Tougaard. Folk er ved at være kørt trætte. Og hvis først befolkningen slår bak, så kan planerne være nok så fine, men ikke meget værd, hvis de ikke blive bakket op og efterlevet. En endelig og internationalt koordineret plan for Vadehavet skal efter mange års forarbejde være vedtaget næste år. Hver fugl spiser med sit næb. Fra hammer til ske. Så forskelligt fungerer strandskadens og klydens næb. Strandskaden kan knuse blåmuslingens skal. KL) clen skttm mer vaneloverfladen for småorgan is mer. Regnspoven kan få fat i ømrsømuslingen på 15 cm d)bde. Vadehavet er et studie i nmurens tilpasning til de vilkår, der gælder for stedet. Mcmken vokser konsrant. Tættest på kysten er vandet på vaderne så roligt, at det sand og ler, der er kommet ind med havvandet, kan nå at bundfælde sig, inden ebben tager det med ud igen. Langsomt lægges der lag på lag, så btmden hæver sig og nye planter kan komme til.marsken er dannet. Skallingen blev skabt nawrligt på denne måde så sent som i dette århundrede. Marsken er klæg og saltholelig og har et rigt og enestående planreliv. Her er det røclkveller. Og i marsklandet finder man de sjældne fugle mosehornugle og hedehøg. Vadeha vet har afgørende international bet) dning for en række fuglearter, bl.a. brmngåsen. Flere tusinde bramgæs besøger Vadehavet hvert år.

11 LEVENDE NAT UR 1/96 kommer tættere på dans~emes hverdag Vi skal have mere vild natur i Danmark. Og der skal også være plads til de uskønne dyr. Verdensnaturfonden opprioriterer Danmarks natur, vores livsstil og ting, der i det hele taget er direkte relevante for danskerne. Il Af Nanet Poulsen Verdensnamrfonden1 Det er dem med elefanterne og tigrene? Ja, det er det. Verdensnamrfonclen har gennem mange år arbejdet på at bevare og beskytte vilde dyr overalt på Jorden, hvor de er truet. Men Verdensnamrfo nden er mere end det. Og fremover bliver den endnu meget mere end d et. -Verdensnamrfonden skal tættere på danskernes hverd ag, siger Kim Carstensen, der fra!.februar har stået i spidsen for den danske afdeling som ny generalsekretær. -Vi er kendt for vores indsats i Afrika, Asien og Sydamerika. Og d et arbejde, vi gør der, skal vi blive ved med, siger Kim Carstensen. -Men vi vil begynde at opprio ritere ti n g, der er mere d i re k te relevante for danskerne. Vi vil bruge flere kræfter på Central- og Østeuropa og de Baltiske lande. Vi vil udbygge vores arbejde for at bevare namr, der mi nder mere om den d anske og er tættere på danskerne. Mere vild natur i Danmark Verdensnamrfonden vilunder den ny generalsekretærs ledelse også gå lant:,'l: videre i sin indsats inden fo r Danmarks grænser end hidtil...:o ddere!1. padderne, Vadehavet bliver vi ved med at arbejde med. Men vi vil samtidig arbejde mere systematisk på at få genskabt mere vild namr i Dan mark. Det er jo stort set forsvundet alt sammen. Mere eller mindre Iwer eneste cm af vores land er ud nytter. Vi skal have mere namrnære produktionsfo rmer i landb ruget og skovbruget. Og de sted er, hvor der allered e er gode intentioner, skal vi sørge fo r, at de bliver fu lgt op. -Åer, søer og skove skal genskabes. Og ikke mindst skal vi prøve at skaffe forståelse for, accept af og diskussion o m, hvad mere vild namr rent fa ktisk betyder, siger Kim Carstensen. -Vi ø nsker atjå en række planter og dyr tilbage. Nogle vil vække glæde, f.eks. den sorte sto rk og ø r nene. Men andre arter vil kun glæde nogle og bestemt ikke and re, f.eks. vildsvin og bæver. Bæveren er di rekte i modstrid med d en oplevelse nogle har af, hvordan natlit skal se ud. Den laver dæmninger, den fælder træer og laver søer, noget rigtigt rod. -Vi skal have diskussionen og konflikten o m d)renes egen prægning af landskabet. Og vi skal måske også d iskutere, om nogle af dyrene ligefrem skal have en hjælpende hånd. Bæveren, vildsvinet og elgen kommer ikke af sig selv. Skal vi direkte hjælpe dem på vej tilbage til Dan mark 1 Vildsvinene i Sønderjylland er der jo ku n, fordi en drægtig so slap ud fra et landbrug. Stille succes Kim Carstensens målsætninger betyder, at der bliver tale o m reelle udvidelser af Verdensnamrfondens aktiviteter. Og det kan lade sig gøre af en eneste gruncl: Succes. Det den nye generalsekretær kalder "en stille succes". En succes, der er kendetegnet ved vækst i antallet af medlemmer og støtter og stigende omsætning. Og så er d er i øvrigt også noget andet, som Ki m Carstensen er meget optaget af at få Verdensnanirfonden til at beskæftige sig mere med: -Vi skal til at tale højere om de fo rhold, hvor vi som danskere er med ti l at skabe globale problemer for natur og miljø. Danmark er et af de lande i verden, der bidrager mest til udledning af d rivhusgasser og forand ringer i kli maet. Vi må i langt højere grad blive dem, der går foran. Ellers kan regeringen ikke sige noget som helst til andre med troværd igheden i behold. -Vi skal også stille flere krav til regeri ngen. Det bør blive sådan, at miljørigtig adfærd skal ku nne betale sig økonomisk. Vi vil fremover arbejde mere sammen med virksomheder. Det nye samarbejde med Best Western hotellerne, der betyder, at hotellerne skal neelsætte energifo rbruget med 25% over 3 år, er et godt eksempel på et sådan et samarbejde. Verdensnaturfonden vil også gøre en større indsats for at give danskerne råd om, hvordan man kan gøre ti ng mere m iljørigtigt i hverdagen. Alt sammen b liver det parret med en indsats fo r at gøre o rganisatio nen mere synlig i den d anske befolkning, og gøre fond en kendt for andet og mere end det, som det hele startede med fo r 35 år siden. Det er store mål, men Kim Carstensen har lyst til og glæde over det nye arbejde. Og han ved, hvad han går ind til. Han ko mmer fra en stilling som leeler af Videnskabelig Afdeling i samme hus og har i øvrigt været ansat i i 7 år.

12 12 LEVENDE NATUR 1/96 Men pludselig blev det virkelighed Bliver det næste, at vi udrydder harerne? De kan også sprede smitsonunesygdonunetil vores tamdyr. Og fisk i havet kan overføre sygdonune til fisk i havdam brug. Sagen om vildsvinene virker lille, men den har stor princippiel betydning. Af Tommy Dybbro biolog og videnskabelig medarbejder i Verdensna111rfonden Fotos: Biofoto B aliaden om de sønderjyske vildsvin gav megen omtale og stor debat i medierne i den fo rløbne vinter. Den opstod, da Vildtforvalmingsrådet, som er miljøministerens rådgivende udvalg i jagt- og vildtspørgsmål, ikke kunne blive enige med sig selv om, hvad der skulle ske med den lille, fritlevende bestand i Linder Skov. Ministeren bøjede sig efter stærkt pres fra landbruget og Vererinærclirekro ratet og krævede svinene bortskudt Fra den fyldige omtale i pressen kender alle den til tider nærmest farceagtige udvikling. Verdensnaturfonden forholdt sig både før og efter beslutningen om nedskydning stærkt kritisk til indgrebet. 's syns punkt er, at det er urimeligt at for hindre en pprindelig dansk clyrean som vildsvinet i at etablere sig med fritlevende bestande ud fra en s ro n set ubegrundet frygt for spredning af sygelomme til tamsvin. Når man ~-enker på den række af risici for smitte, som er langt farligere fo r de danske tamsvin, men som ikke nyder samme opmærksomhed. Hvor er vi henne? Skal en dyrean virkelig udryddes, sådan blot for en sikkerheds skyld? Som jægerne i 1800-tallet plaffede de sidste danske ørne ned for at beskytte fasanen. Eller som langt op i nyere tid, hvor man bekæmpede isfugle ved dambrug, egern i pyntegrøntkulturer og sæler og oddere, fo rdi de æder fisk. Bliver det næste, at vi udrydder harerne? De kan også sprede smitsomme syg do mme til vores tamdyr. Eller at vi Selvom den ko nkrete sag med vildsvinene i SønJI:!rjyllaml umiddelban virker lille, så har den stor principiel betydning. Den har fået en symbolfunktion. Miljøministeren har ved mange lejligheder udtalt sig om den moralske forpligtelse, vi har for at bevare ansrigdommen i vores del af verden. Hverken landbruget eller Vercrinærclirek- af hens)n til fjerkræavlerne må overveje at ud rydde eventuelle smittebærende, vilde fugle. Eller fisk i haver, der kan overfø re fiskesygdomme til fisk i havdambrug? Hvo r er vi henne? Vi har forpligtet os til at sikre er alsidigt dyreliv i Danmark. Vi har bundet os til der, da den internatio nale konvention om narurens mangfoldighed trådte i kraft for to år siden. Der omfatter selvfølgelig også dyr, der som vildsvinet og toraret er direkte forpligtet overfor administrationen af landets naturværdier eller af Danmarks aftaler om verdens natur. Men miljøministeren har fået sig et troværdighedsproblem i det internationale namr- og miljøarbejcle. Har han med beslutningen i virkeligheden ikke fortabt enhver ret til at bede andre lande passe på deres vilde dyr? ~ ~~ ~ ~~

13 LEVENDE NAT UR l/96 13 skarven kan føles besværlige. Sådan som elefanten, næsehornet, krokodillen og mange andre er det i Afrika, og som tigeren, leoparden og kobraslangen er det i Indien. Når vi som et rigt land foiventer, at de fattige udviklingslande skal tage vare på deres dyr, må vi forlange af os selv, at vi påtager os den opgave også at give plads til dyr, som kan give konflikter. Embedsmand på afveje Vildsvin i danske skove vil være en stor berigelse af nantren. De er en del af den oprindelige skovs økosystem og med til at skabe en dynamisk skov. Ganske vist har vicedi rektøren i Skov- og Nantrstyrelsen helt uforståeligt udtalt, at vildsvinet ikke er en vild dansk dyreart. Det er bekymrende, at en højtstående embedsmand i den offentlige instinttion, der vel mere end nogen anden skal og bør varetage nantrinteresserne her i landet, har et sådant syn. Vildsvinet hører så sandel ig hjemme i den danske natur. Det har midlertidig været forsvundet i en periode. Udryddet fordi det gik menneskets interesser for nær. Men det vil kunne trives fint i vore skove, hvis det får lov. Det har været her i landet i årntsinder og har derfor ældgammel borgerret. Dyr vi aktivt må hjælpe tilbage Nantrsynet har ændret sig i de senere år. Vi tillader nu skatven at trives, selv om den er besværlig. Det samme med kronhjorten i Jylland. De store ørne, som tidligere blev udryddet, venter vi blot på skal vende tilbage. Den urørte nantrskov får vi mere af i de kommende år. Åer lægges tilbage i deres slyngede løb. Søer bliver genskabt osv. Danmark er et foregangsland, når det gælder nantrgenoprerning. Vi er i fuld gang med at råde bod på nogle af fortidens synder. Dette er glædeligt. Hvorfor så ikke byde velkommen til nogle af de dyrearter, der tidligere har levet vildt i Danmark? Og som vel at mærke vil kunne trives fint, fordi mulighederne er til stede, og fordi vi ser anderledes på dyrene nu. Er skarven, havørnen, den sorte stork, vandrefalken, eghjorten og alle de Scldan var det nu heller ikke ment... Illustrationen fra Skov- og Naturstyreisens egen, nye publikation "Naturen. tur retur". Den handler om, hvordan Danmark kan [cl mere nawr. Illustrationen indleder kapitlet om hvordan nawrskovstrategien kan omsættes til praksis. i -~ c u ~

14 14 LEVENDE NATUR 1/96 andre ikke at betragte som vilde danske dyrearter, når/ hvis de vender tilbage? Det er de selvfølgelig. Også vildsvinet hører hjemme i den danske natur. Arten vil næppe kunne indvandre naturligt fra Tyskland. En mere regulær måd e at få den tilbage på ville være, at Skov- og Naturstyrelsen koordinerede en aktiv udsætning af dyr på egnede sted er. Nu er det i stedet undslupne dyr, der etablerer fritlevende bestande. Og det vil givetvis ske flere steder. Men det er dyr, som er tæt på den oprindelige danske stamme. Og de opfører sig formentlig som rigtige vildsvin. Så giv dem d og lov til det. Ø rnene, den sorte sto rk og van drefalken kommer flyvende af sig selv. Vildsvinet må vi aktivt hjælpe tilbage, som vi må gøre det med bæveren på et senere tidspunkt. Hvis vi vil have d en. Når mennesket kan udrydde en dyreart, kan det også indføre den igen, når fo r udsætningerne for artens trivsel er til stede. Brug for andre værdinormer Det er på tide, at vi ikke altid giver efter for og ind retter os udelukkende efter bestemte erhvervs interesser. Der er en tendens til, at kun nødvendig natlir må være d er - altså natur, vi kan bruge til noget. Vi må prøve at o pstille andre værdinormer i det danske samfu nd. Alene bevidstheden om at der er spændende dyr i namren, er en kilde til inspiration, glæde og fascination en følelse af rigdom. Moralske, etiske og æstetiske holdninger bør have lige så stor værdi som de merkantile og økonomiske argumenter. Der er brug for et natursyn, som også levner plads til de dyr, der måske er besværlige for menneskets kortsigtede økonom i ske interesser, men er rige fo r naturen. Desværre bøjede miljøministeren sig i sagen om vildsvinene. Det havde været flot, hvis ministeren, der ellers er kendt for at stå fast og kæmpe for natlirens sag, ville have taget parti for vildsvinene, som han har gjort det med skarverne. Derved kunne der være leveret endnu et eksempel på, at besværlige dyr er d er plads til og økonomisk råd til at have i den danske natur. De grønne organisationer, herunder Verdensnaturfonden, har ikke været tilbageholdende med at give ministeren råd i vildsvine-sagen. Alle er d e, ligesom jægerne, kommet med en entydig anbefaling af, at vi bø r have en bestand af fritlevende vildsvin i Danmark. Miljøministeren valgte derimod at følge landbrugets råd. Og så d e råd, som hans egne folk i Skov- og NatliTStyrelsen gav ham. I Verdensnamrfonden synes vi, at de råd var usædvanligt dårlige. Sagen o m vildsvin eller ej i d en danske namr er dog langtfra afsluttet. I Lindet Skov ønskede man bestanden bortskudt, her og nu. Det lykkedes ikke. Men hvad vil man stille op i fremtiden, både i Lindet og d e øvrige steder i landet, hvor der er fritlevende dyr? Tiden er in de til en mere pri ncipiel og grundig debat om de besværlige og konflitkfyldte dyr. Hvad gør vi, når den første ulv i nær fremtid krydser d en d ansk-tyske landegrænse? O g vil vi have bæveren og elsdyret tilbage? L1d os tage debanen sn a rest muligt.

15 15 Højere straffe i Hongkong Myndighed erne i Hongkong har indført skærpet straf for ulovlig handel med dyreprodukter. Over trædelser kan nu give bøder på op til en halv million kroner og i særligt alvorlige tilfælde fængsel i op til to år. Fo rnylig fik en handlende en bøde på kr fo r at sælge to flasker medici n med et påstået indhold af tiger- og næseho rnsingredienser. En anden fik en bøde på l kr for blot at reklamere for salg af medicin med tigerknogler. Myndighederne håber, at de skærpede strafferammer kan bidrage til at begrænse den ulovlige handel med produk ter fra truede dyr og planter. Genopdaget pungdyr Australiens natur byder pa mange mærkværdigheder. Adskillige arter, som hidtil har været anset for uddøde, er genopdaget i de senere å r. Det er senest sket med Gilberts ronekænguru en art der ikke har været kendt af videnskaben siden Hele to dyr blev fanget i en fælde. Det ene var en hun med en unge i pungen, det andet en han. Sidstnævnte blev af forskere forsy net med en lille radiosend er, in den begge d yrene blev sat ud i naturen igen. Det er således muligt at følge hannens videre færden. G ilberts ronekænguru er en lille art mind re end en kanin og med en lang og hårløs hale, som på en rot te. Rottekængu ruerne repræsente rer gnavertypen blandt pungdyre ne. Kæmpeøgler skal flyttes Verdens største nulevende øgle den op til 3 meter lange Komodo-varan lever på Komodo-øen Stadig yderst få eremit-ibiser En af ve$dens sjældneste fugle er fortsat på kanten af udryddelse. De seneste optællinger viser, at der nu i alt kun findes 74 ynglepar af eremit-ibisen. Den er helt forsvundet fra sift sidste yngleplads i Tyrkiet, og den fo reko mmer nu kun i to områder i d et sydvestlige Maro k ko. ''be fleste holder til i den beskyttede nationalpark Souss-Massa, hvor en redningsplan, støttet af Verdensnaturfonden, er sat i værk fo r at beskytte fuglene. Særlige parkvagter overvåger redekolonierne for at forhindre, at d er sker forstyrrelser i rugetiden. Arten yngler godt i fangenskab, og der er planer om gen nem opdræt at kunne udsætte fugle på steder i Middelhavsområdet, hvo r arten tidlige re har ynglet. mellem Sumbawa og Flores i det indo nesiske øhav. Bestanden tæl ler i størrelsesordenen dyr, hvorfor arten ikke er akut truet. Alligevel har myndighederne længe haft planer o m at indfø re varanen til and re øer. Efter grundige undersøgelser på øen Padar, Forbudmod tømmereksporti Cambodia Myndighederne i Camboelia har indført et generelt fo rbud mod eksport af rømmer. Det sker fo r at dæmme op for den handel, der i øjeblikket sker over grænsen til Thailand, og som truer med i løbet af få år helt at udrydde de sidste regnskove i landet. Forbudet bliver imidlertid meget svært at håndhæve. Oprørsbevægelsen Khmer Ro uge kontrollerer flere af grænseområderne til Thailand. Den sælger rømmer for at kunne fi nansiere sine aktiviteter. T hai landske firmaer samarbejder med bevægelsen, ligesom regeringen og militæret i T hailand benægter, at der foregår handel med rømmer over landegrænsen. er det nu besluttet at overføre nogle individer fra Komodo her til. Forholdene på Padar, herunder fødegrundlaget, er i følge undersøgelserne velegnede til at kunne huse en bestand af den store øgle. Verdens største nutevc:nue øgler let!l!r i det Indiske og kan blive 3 meter lang. Øglen pd billedet er en landleguan der letjer pd Galapagosøeme i Stillehavet. r Foto: Erik Claudi

16 16 LEVENDE NATUR 1/96 En Af journalise Morten Andersen Gift i en del af grundvandet. G ift i regnvandet. Giftrester i en del af fødevarerne. Der er ingen tvivl brugen af sprøjtegifte i landbrug og skovbrug i hele verden er for alvor begyndt at sætte sine spor helt ind i hver enkelt danskers spisekammer. Kun ganske få regeringer har konkrete planer om at nedsætte fo rbruget af pesticider. Derfor er salget af agrekemiske produkter på vej i vejret, efter et par år på kon stant niveau. Danmark er et af de få lande, der har en plan. Gennem de seneste år er vores fo rbrug af pesticider gået ned. Men fuldet eksisterer kun, hvis man måler i tons. Gifttrykket i Danmark er kon stant. Og der er da heller ikke tegn i naturen på, at dyr og planter har fået det nemmere. En af årsagerne til, at vi ikke har fået brudt giftcirklen, er, at et mål om reduktioner i sig selv ikke er nok. Der er også brug for positive satsninger. Og der findes eksempler til efterfølgelse. Morten Andersen har besøgt et af de mindre kendte. igverøen Dee er en udbrede praksis i den agrokemiske industri, at midler, der er blevet umoderne eller direkte forbudt i den vestlige verden, i stedet for sælges til de fa ttige lande. Når denagrokemiske industri jubler så er der grund til bekymring, mener to internationale eksperter i pesticider og miljø Af journalise Morten Andersen ''Mange landmænd vendte tilbage til mere traditionelle sprøjteprogrammer efter at have ekspe rimenteret med nedsatte rater af agrekemisk tilskud..." Sådan forklarer den internationale agrekemiske industris "Annu al Review & Handbook" det globale hop, som skete i anvendelsen af pesticider i Målt i dollar voksede salget af agrekemiske produkter med hele l O procent i forhold til1993. Når man korrigerer fo r in flation og dollarkursen, så var den reelle stigning kun på 3 procent. Men alligevel: i de foregående tre år var salget stagneret, sådan at der tilsy neladende var håb om, at presset på naturen fra kemiske produkter i landbruget gradvist ville begynde at fulde. Der blev altså ikke tilfæ[. det. Stigningen er ikke så overra skende, siger Peter Hurst, der er leder af Internationals enhed for ressourceforbrug og forurening. På trods af de gode vedtagelser ved især UNC ED-konferen cen i Rio de Janeire i 1992, så er det meget få regeringer, der har indført programmer til at nedbrin ge mængden af pesticider. Uden lovgivning i landene kan man ikke forvente, at der vil ske en afgøren de ændring. The Pesticides T rust i London er et uafl1ængigt analyseinstitut, som på konsulentbasis følge r udviklingen på vegne af myndigheder og miljøorganisationer. Her siger international projecr officer Barbara Dinham: Det bekymrer os især, at de uddannelses programmer, som FAO (FNs landbrugsorganisation, red.) har kørt for landmændene, ikke længere kan finde finansiering. Vi ser dermed, at uddannelsen i sta dig højere grad bliver overladt til den agrekemiske industri. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, at landmændene modtager undervis ning fra industrien i sikker håndte ring af pesticider, men disse kurser fremmer nantrligvis ikke alternati ver. Kurserne er med til at fastholde en orientering mod agrokemi. Fattige får de aflagte l årene, hvor det globale salg af pesticider stagnerede, var der en underliggende rendens til, at salget i de mest industrialiserede lande fuldt, hvilket blev modsvaret af en lige så stor stigning i salget i mindre industrialiserede lande. Agroindustriens "Annua! Review & Handbook 1995" glæder sig over, at tendensen til fuldende salg i EU nu er vendt: "Mange landmænd vendte tilbage til mere traditionelle sprøjteprogrammer efter at have eksperimen teret med nedsatte rater af agrekemisk tilskud og behandling frem for forebyggelse i Disse omkostningsbegrænsende foranstaltninger blev ofte funder at have ne gativ indflydelse på kvaliteten. Frankrig, som er Europas største marked, opnåede det bedste resultat, men salget voksede også i Iralien, Tyskland og Storbritannien. Målt i dollar voksede det samlede vesteuropæiske marked med mere end 12 procent i 1994, svarende til en real stigning på 2 procent".

17 LEVENDE NATUR l/96 17 Mens salget altså nu vokser i bå de den industrialiserede og den mindre industrialiserede del af verden, så er der en anden skillelinie, som består. Nemlig at de rige lande bruger nyudviklede pesticider, mens de fattige lande får de aflagte produkter, som enten er direkte forbudt i de rige lande eller betrag tes som uhensigtsmæssige, måske fordi de rammer for bredt. Barbara Din ham: Udviklingsomkostningerne for kemiske produkter er høje. Derfor er det en generel strategi i den i n ternationale kemiske industri, at man bliver ved med at sælge kemi kalier, der er uakruelle i nogle lan de, i andre lande. Samtidig er pri sen på disse kemikalier lavere, hvilket fo rståeligt frister køberne i de fattige lande. De fleste af verdens lande har forpligtet sig til princippet om in formeret samtykke. Princippet, der blev indført i 1989, går ud på, at regeringen i modtagerlandet skal informeres og give sir samtykke når der er tale om eksport af kemi kalier, der er helt eller delvist for budt eller tilbagetrukket fra markedet i eksportørlandet af miljø- eller sundhedsmæssige årsager. l alt 127 lande har i dag fundet et nationalt organ, der har ansvaret for, at denne procedure følges. Men siger Barbara Dinham - det går alligevel meget langsomt med at indføre princippet. Hidtil har det ikke været muligt at spore nog le konsekvenser for verdenshand len med pesticider. Spøgelsesreduktioner s Peter Hurst oplyser, at der er en rapport på vej fra International om pesti cider. Med udgangspunkt i erfaringer fra blandt andet Danmark, Sverige, Holland, Cuba, Burkina Faso og Indonesien som er nogle af de få lande, der har planer for reduktion af pesticidanvendelsen vil organisationen lægge pres på en række af de store forbrugerlande. Rapporten, der får titlen "W rong Roads to Pesticide Reduction", peger på, at en målsætning om at bringe pesticid-forbruget ned med en bestemt procentdel ikke er nok i sig selv. Der er nemlig mange måder at reducere pesticidforbruget målt som tons aktivt stof: Dels findes der ny stof. fer, som er mere aktive pr. vægtenhed, dels kan der fjernes ikke-effektive isomere af stoffet (en isomer er det kemiske uderyk for en variant af det samme stof), dels kan der opnåes samme effekt ved at sprøjte oftere med mindre stof, og endelig kan der anvendes såkaldt bredspektrede kemikalier, der retter sig mod flere skadedyr (og dermed også mod flere dyr i det hele ta get). Alt sammen tiltag, der ser godt ud, når regeringen skal vise andre lande resulta terne af sin politik men som i virkeligheden stiller naruren ens eller måske endnu dårligere. "Spøgelses-reduktioner", kaldes det i -rapporten, der konkluderer, at den ene ste politik, der kan nedbringe belastningen af miljøet reelt og vedvarende, er at lægge om til økologisk landbrug og biologisk skadedyrs-bekæmpelse. Set med narurens øjne markerede 1994 et trist vendepunkt for handlen med pesticider. Den svagt sti gende omsætning i årene 1991, 1992 og 1993 repræsenterede i vir keligheden nogenlunde status quo, når man korrigerer for inflation og udviklingen i dollarkursen. Men i 1994 var stigningen så stor, at der g også i reale værdier var tale om en stigning på ca. 3 procent. Verden er altså tilbage på sporet med øget brug af pesticider. l Danmark er mængderne faldet i tons, mens behandlingshyppigheden og dermed presset på flora og fauna i dag er den samme som i 1980'erne Verden $ DK hyppighed - DK tons

18 18 LEVENDE NATUR 1/96 Gulspurven er stadig på sprøjten Faldet i mængden af pesticider gavner grundvandet, men de hyppige behandlinger gør, at presset på Danmarks flora og fauna er uændret Hver gang en mark behandles, fjernes en del af fuglenes fødegnmdlag. Mængderne af udbragte kemikalier er faldet, men hvad angår antallet af behandlinger er der ikke sket fremskridt. Sådan forklarer biolog Bo Sven ning Petersen, O rnis Consult, at danske fugle i agerlandet ikke har fået det bed re, selvom det er lykke des at mindske forbruget af pestici der. G ulspurven er en de aner, som biologerne følger. Der er I, 7 gange stl mange gulspurve pr. J.OO meter hegn ptl de økologiske bwg som pil de kon vemionelle. Pil økologiske bn;g har gulswnuen desuden klan større ynglesucces. Fuglene følges bl.a. fordi den er en gode indikatorer ptl naturens til. sumd. Agerla ndet.s fugle har ikke ~et det bedre, selv om mængderne at udbragte pesticider er faldet de sene Ste ilr. Det er veldokumenteret, at økologiske landbrug har større fuglediversitet end konventionelle land brug. Siden l 987 har Ornis Con sult for Miljøstyrelsen fi.llgt udvalg te arter af fugle på såvel sprøjtede som usprøjtede marker. Et af for målene er at påvise eventuelle cf. fckter af regeringens pesticidhand lingsplan. Planen har som mål, at brugen af pesticider i 1997 sk.1l være bragt ned til det halve af det gennemsnitlige forbrug i årene Hvad angår mængden af tons aktivt stof er målet godt på vej til at blive nået. Men behand lingshyppigheden er uændret. Politisk ærgerligt Den tid er heldigvis stort set for bi, hvor fuglene direkte blev forgif tet af pesticider, forklarer Bo Sven ning Petersen. Derfor er det sna rere behandlingshyppigheden end mængden af pesticider, der er vig tig. Det afgørende er, hvor tit føde grundlaget rammes. Det gælder i øvrigt uanset om der bruges insek ticider eller herbicider. l følge Ornis Consults materiale forekommer de fleste fi.1glearter i agerlandet i dag på et lavere niveau end for 20 år siden. En udvikling, som pesticidplanen ikke har renet op på. Henning Nøhr: Der vil komme en stor politisk debat om handlingsplanen, og i den forbindelse må man ikke sige, at planen er en fiasko. Mængden af pesticider er bragt ned, og det vil eksempelvis direkte give en gavnlig effekt for grundvandet. Der er nogle ting, der ikke er gået, som vi havde håbet. Blandt andet har vi ikke kunnet se flere fugle. Enkelte arter har fået det bedre, men det er ikke muligt at knytte forbedrin gen til pesticidhandlingsplanen. Det er ærgerligt, at vi ikke kan si ge, at fi.1glebestandene er forbedret så og så meget, fordi pesticid-handlingsplanen har virket. Det ville have været politisk godt. Åndehuller er ikke nok En del danske arter er fuldstæn digt afuængige af markerne. Derfor er det ikke nok at skabe dyrkningsfri åndehuller, mener de to biologer. Hvis man vil gøre noget for vi be, bomlærke, agerhøne og mange flere må man forbedre vilkårene i det dyrkede land, siger Henning Nøhr. Der er ingen tvivl om, at pesticidforbruget er en afgørende faktor. Det gælder både om at re ducere forbrug og behandlingshyppighed i det konventionelle landbrug og om at skabe flere økologi ske landbrug. Det er regeringens langsigtede mål at nå en andel på l 5-20 procent af landbruget, der er økologisk dyrket. Der er ingen tvivl om, at det vil være noget, der virkelig kan mærkes til gavn for fuglelivet.

19 "Haren er et af agerlandets pat tedyr, der lever og fouragerer i selve marken. Danske harer få r i dag kun halvt så mange killinger som i 1950'erne viser nye forsk ningsresultater fra Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. 20 procent af hunharerne på Fyn har vist sig at være infertile, og franske og ungarske under øgel ser tyder på, at op mod halvde len af de infertile hunharer har sammenvoksede æggeledere. Om dette også gælder for de danske harer er endnu ikke undersøgt, men der er en vis sand synlighed for, at det er tilfældet. Faldende sædkvalitet hos hanha ren kan også bære en del af skylden. Begge dele kan være et resultat af, at harerne bliver påvirket af kemiske stoffer under opvæksten. Her er mistanken især faldet på de alkylphenolcr, der tilsættes pesticiderne som bærestof. Disse ikke-aktivstoffer i pesticider har måske østrogen lignende virkning på dyrene. Fra undersøgelser i USA ved man, at disse stoffer i sprøjte midler kan påvirke udviklingen af kønsorganer og frugtbarhed hos han-a lli ~~torer." Fra rapporten "Nedbringelse af landbrugets pesticidforbmg til fremme af bio<iiversiteten i ager landet", Center for Alternativ Samfundsanalyse, LEVENDE NAT UR 1/ Rovbiller og snyltehveps afløser kemi Historien om hvordan enjgartner i Botanisk Have i København har neasat~forbruget med 98 procent. Ndr man fors! indstiller den kemi ske bekæmpelse, sd vandrer der ht<r tigt ny arter af rovdyr ind i t'æksthus ene, fordi cler er føde til dem, siger gartner Jimmy Olsen. Sd gælder det om at {d de ny nyttedyr til at trit>es. Gartner Jimmy O lsen ven der den store olivengrøn ne bladflade og viser os en lille sort prik på undersiden. Forsigtigt sætter han spidsen af en blyant ind mod prikken. Prikken be~'ynde r at kravle. Jeg skulle lige se om det var en af mine, siger Jimmy O lsen. Det er nemmere at kende dem, når de bevæger sig. "En af mine" er de rov-insekter, som Jimmy O lsen sætter ud for at holde skadedyrene nede i væksthu sene i Bomnisk Have i København. Rov-insekterne er hovedårsagen til, at han og de knap 40 kolleger er godt på vej til at afvikle det tidligere forbrug af pesticider i væksthusene. Den biologiske beka~mpelse blev indført så småt i 1982, da Jimmy Olsen blev ansat: Jeg havde været i lære på et agurkegartneri, hvor man havde brugt metoden. Det var helt uhørt, da jeg begyndte at tale om at indføre det i Botanisk Have. Dengang var der kun to nyttedyr på markedet spinderovmide og mellus-snyltehveps. De er begge udviklet til brug i agurke og tomatkulrurer. Men man opdager også selv nogle nyttedyr, fortæller Jimmy Olsen. Når man først indstiller den kemiske beka~m pe l se, så vandrer der hurtigt ny arter af rovdyr ind i væksthusene, fo rdi der er føde til dem. J

20 20 LEVENDE NATUR 1/96 Fra til12 gram Rundt omkring i Botanisk Have er sat små skilte, der fortæller publikum om den _biologiske bekæmpelse. Vi vil gerne have, at folk ved, at når de ser et dyr på bladene, så kan det sagrens være et, som skal være der et nyttedyr, siger havens direktør Ole Hamann. Desuden må man acceptere, at der ind imellem vil være synlige skader på bladene. Det er klart, at den biologi ske bekæmpelse svinger lidt mere op og ned end den kemiske. Der vil være perioder, hvor skadedyrene har overtaget. l Botanisk Have bruges integreret skadedyrsbekæmpelse. Det vil sige, at den biologiske bekæmpelse ikke står alene men suppleres med mekanisk behandling (skadedyrene skylles væk eller gnubbes væk med fingrene) og lejlighedsvis også med kemisk behandling (pletsprøjtning og sprøjtning med sæbe). I hele 1995 brugte jeg i alt 12,5 gram pesticid mod tidligere er kilo om året, fortæller Jimmy O lsen. De andre gartnere har ikke arbejdet lige så længe med det, men de har også reduceret deres forbrug drastisk. Når man først har sagt A og er begyndt at bekæmpe en slags skadedyr biologisk, så må man også sige B og fortsætte, når der melder sig et nyt skadedyr, siger Jimmy Olsen. Man kan ikke bare gå tilbage til kemikalierne, for så risikerer man at slå den ny balance i væksthuset i srykker. Så gælder det om at eksperimentere sig frem til nye nyttedyr, der virker. En bid dyrere Det er meget et spørgsmål om den rigtige timing. Kemisk behand ling er effektiv uanset skadedyrsbe standens størrelse, men i biologisk sammenhæng er det afgørende, at man sætter ind, før bestanden bliver for stor. Mange nyttedyr virker ikke med det samme, men skal først lægge æg og det er så larverne, der gør det egendige arbejde. 14 dage er lang tid, når det gælder biologisk behandling det kan være forskellen på, om bekæmpelsen lykkes eller ikke. Som en rommelfinger-regel går der tre måneder, fra man opgiver den kemiske bekæmpelse, til miljøet er så pesticid frit, at nyttedyrene kan trives. Gartnerne bruger galmyggelarven (der udsættes for at bekæmpe bladlus) som en indikator. Larven er meget følsom overfor pesticidrester. Hvis den kan klare sig, så er miljøet pesticidfrit i en grad, så stort set alle nyttedyr kan etablere sig. Selvom Jimmy Olsen begyndte at eksperimentere med biologiske metoder allerede i 1982, så er det først nu, at haven har sat integreret bekæmpelse på budgettet. Der bruges kr. om året. Direktør Ole Hamann: Det er en god bid mere, end vi brugte på kemisk bekæmpelse, men dog ikke et beløb, som er større, end at vi kan rumme det in denfor vores normale budget. Det er nogenlunde det samme, som vi køber pottemuld for eksempelvis. Samtidigt er det en fa ntastisk tilfredsstillelse at vide, at bekæmpelsen sker med skadedyrenes naturlige fjender. Desuden har vi da en forventning om, at beløbet vil falde, når nogle af nyttedyrene etablerer sig. Det er en fantastisk tilfredsstillelse a t vide, at bekæmpelsen sker med skadedyrenes naturlige fjender, siger Botanisk Haves direktør Ole Hamann. Billerne vil ud l dag er det muligt at købe nyttedyr mod de fleste almindeligt forekom mende skadedyr. Især i de sidste tre år er det gået stærkt, og priserne på de nyttedyr, der var tidligst fremme på markedet, er i dag meget overkommelige. Det er meget forskelligt, hvor godt de forskellige nyttedyr falder til i væksthusene, og derfor også, hvor store udgifter, der er til at o p retholde bestandene. Jimmy O lsen: Der er især de store nyttedyr rovbiller for eksempel der vandrer ud af væksthusene, når de får chancen. Desuden er det nemmest at opretholde en bestand, hvis man har et stort væksthus, hvor man kan flytte dyrene rundt. l de små væksthuse må vi nok indstille os på, at vi aldrig kommer helt i balance og må supplere med købte eller avlede nyttedyr. Men i de store væksthuse som for eksempel palmehuset vil jeg tro, at vi om nogle år kan opnå en balance, så syste met stort set hviler i sig selv. Skadedyrene vil1umdgdeligt {d overtaget i perioder. Det er dog sjældent, dec gdr sd gale som for denne psiadia coronop11s, der er svært angrebet af uld-lus. Planren har Botanisk Have i øvrigt {det fra et projekt for sjældne planter pd Mauritius Rodrigues. Her arbejder for at bryde giftens cirkel e l Indien har i samar bejde med lokale organisationer udviklet billige målein strumenter, der kan påvise forurening med pesticider. e Ved De Store Søer (USNCanada) deltager i videnskabeligt arbejde, der skal påvise miljøgiftes indvirkning på dyrs forplantning. e l OECD lobbyer for detaljeret kortlægning af fo r brug, transport, udsli p og deponering af kemiske stoffer. e International hjælper FN med at kortlægge udbredelsen af princippet om informeret samrykke altså at rege ringen i et modtagerland skal informeres og give sit samtykke, når der eksporteres regulerede kemiske stoffer. e Med udgangspunkt i de nuværende programmer i Dan mark, Holland og Sverige lægger pres på en række store forbrugerlande for at få dem til at gennemføre reduktioner i anvendelsen af pesticider.

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Karen Blixen kalder Afrejse: 6. april 2014 10 dage med dansktalende ekspertrejseleder

Karen Blixen kalder Afrejse: 6. april 2014 10 dage med dansktalende ekspertrejseleder Karen Blixen kalder Afrejse: 6. april 2014 10 dage med dansktalende ekspertrejseleder Herning Folkeblad, Midtjyllands Avis, Klub Folkebladet og Africa Tours byder velkommen til en skøn og oplevelsesrig

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island

Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island Side 1 af 9 Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island Med baggrund i vore egne rejseerfaringer og oplevelser i Afrika, samt vort veludbyggede kontaktnet på det afrikanske

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

WWW.AFRICATOURS.DK TLF. 8873 4000

WWW.AFRICATOURS.DK TLF. 8873 4000 WWW.AFRICATOURS.DK TLF. 8873 4000 1 Magiske Afrika Afrika har noget magisk over sig. Noget tiltrækkende. Noget fascinerende. Noget absolut storslået. Noget næsten uforklarligt for den, der ikke har rejst

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet 14 dages kontrast- og actionfyldt program 14 28. Juni 2009 Følg med på en unik og meget varieret rejse, der byder på forskelligartede

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Thailand & Laos Program 2015. Thailand & Laos 2015

Thailand & Laos Program 2015. Thailand & Laos 2015 Thailand & Laos 2015 Fra Bogense til Thailand og videre til Laos er en rejse på 24.000 km. Laos er det eneste land i Sydøstasien omgivet af lande til alle sider og et af de sidste kommunistiske lande tilbage.

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

Finlands vildmark 5 dage 2016

Finlands vildmark 5 dage 2016 Scanbird 2016 Side 1 Finlands vildmark 5 dage 2016 Det er med stor fornøjelse, at Scanbird kan tilbyde denne spændende tur til de nordiske rovdyr. Turen går dybt ind i de finske skove tæt ved den russiske

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Helt tæt på! Indhold. Her i vores katalog kan du læse om vores 3 fantastiske rejser, hvor du har mulighed til at komme helt tæt på de eksotiske dyr.

Helt tæt på! Indhold. Her i vores katalog kan du læse om vores 3 fantastiske rejser, hvor du har mulighed til at komme helt tæt på de eksotiske dyr. Helt tæt på! Indhold Her i vores katalog kan du læse om vores 3 fantastiske rejser, hvor du har mulighed til at komme helt tæt på de eksotiske dyr. Svøm med de havdyrene i det vidunderlige hav ved kysten

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

KENYA MT. KENYA, SAMBURU, LAKE NAIVASHA, MASAI MARA KLASSISK KENYA-SAFARI

KENYA MT. KENYA, SAMBURU, LAKE NAIVASHA, MASAI MARA KLASSISK KENYA-SAFARI SAFARI 2013 KENYA MT. KENYA, SAMBURU, LAKE NAIVASHA, MASAI MARA KLASSISK KENYA-SAFARI Rejsebeskrivelse TRUCK MINIBUS TRUCK LOKAL MINIBUS FLY 4X4 LOKAL JEEPFLY SAFARI 4X4 BUS LODGE JEEP TELT SAFARI LODGE

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt Kamchatka Brunbjørn Rusland kaldes for bjørnelandet, da det har den største bjørnebestand i verden. Den gode trofæ kvalitet, sammen med den gode pris, giver en god grund til at jage bjørn her. Der til

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere