Deltagere Årsmærke 2009

Transkript

1

2 Deltagere Årsmærke 2009 Projektgruppe: Kirsten Francke Harboe Annemette Holst Andersen Bidragydere: Den store safari Slagelse Gruppe Alice Juul, Charlotte Larsen, Chrstina Rosenborg, Helena Daugaard Rasmussen, Stine Hviid Friis, Susanne Larsen Vi bestiger bjerge - Præstø Gruppe Dorthe Sølling, Susan Holm, Vibeke Louise Bundgaard Larsen, Liselotte Paaske Jensen, Susanne Vinther-Nielsen, Pia Westergaard, Annemette Hommel Den øde ø Korsør Gruppe Agnete Harboe, Julie Harboe Ideer til lege, kost og motion i de to sidste temaer: Camilla Johansen, Prof. bach. i ernæring og sundhed - speciale i ernæring og fysisk aktivitet Layout: Anne Eggers Hansen Illustrationer: Hakon Lund Jensen, Anne Eggers Hansen

3 Formål Temaet for Årsmærket 2009 er Eventyrer, der er et af korpsets strategiske fokusområder. Nu tænker du måske: Hvad er en eventyrer? Ifølge leksikonet defineres en eventyrer som en, der elsker spændende og farlige rejser og oplevelser. En eventyrer er for de grønne pigespejdere en pige eller kvinde, der tager imod udfordringer med gå-på-mod. Både når det handler om at lede andre eller kravle op i høje træer for at nyde udsigten. Årsmærket 2009 lægger op til, at den enkelte spejder lærer sine egne grænser at kende og får mod og lyst til at udfordre dem. Alene og sammen med andre. Formål Den store safari handler om at forberede sig på ukendte oplevelser, farlige sygdomme og afprøve, hvad man har lært. Vi bestiger bjerge handler om at overvinde fysiske og mentale barrierer, at udfordre sig selv og hinanden både med hensyn til grænser og formåen. Den øde ø handler om mange af de klassiske spejderfærdigheder, at kunne klare sig i naturen ved f.eks. at tilberede primitiv mad over bål, at bygge en bivuak, at passe på naturen og samtidig bruge den som legeplads. Forhåbentlig får alle grønne pigespejdere lyst til at opsøge eventyret, hvor det end findes. I Årsmærket 2009 møder I Indiana Joanna, der er en eventyrlysten opdagelsesrejsende. Sammen med hende sætter I kulør på spejderlivet med eksotiske sanseindtryk og spændende udfordringer i temaerne Den store safari, Vi bestiger bjerge og Den øde ø.

4 Hvordan bruges materialet? Temaerne Den store safari, Vi bestiger bjerge og Den øde ø er udarbejdet med oplæg fra forskellige ledergrupper, og derfor er sproget og opbygningen ikke helt ens. Ved alle aktiviteter er angivet formål, hvilke enheder de egner sig til og hvilke materialer I skal bruge. Da tidsforbruget for hver enkelt aktivitet vil variere fra gang til gang, og fra gruppe til gruppe, har vi ikke sat tal på dette. Spirer Grønsmutter Spejdere Seniorspejdere, Rangere, Augustas Hvert tema indledes med en lille tekst, der kan læses op for at skabe en ramme om aktiviteterne. I er selvfølgelig velkomne til at finde på en anden tekst, som det nu passer ind i jeres arrangement. Forrest i materialet (Den store safari) finder I færdige møder til hver aldersgruppe pluk eventuelt i aktiviteterne, hvis I ikke kan nå dem alle sammen. Her tager I på en spændende rejse til Afrika sammen med Indiana Joanna, I kommer på storvildtjagt og lærer at håndtere sygdomme og uheld i junglen. Dernæst har vi lavet to temaer, hvorfra aktiviteterne kan sættes sammen, som det passer jer. Vi forestiller os, at I bruger minimum to møder pr. tema for at tage Årsmærket. Vores mål har været at præsentere den mangfoldighed af udfordringer og fornøjelser, som Eventyrer repræsenterer med aktiviteter, sange og lege. På Pigespejdernet kan I finde en række bilag til arbejdet med Årsmærket I kan samarbejde med de øvrige enheder i gruppen og lave fælles arrangementer, hvor alle arbejder med det samme tema på forskellige niveauer. Blandt de foreslåede aktiviteter er der både store, som alle kan være med til og som måske tager lang tid, og små, sjove lege og ideer, der hurtigt kan laves. Har man lyst til at lave et stort arrangement sammen med nabogruppen eller resten af regionen, kan man med fordel udvælge aktiviteter fra mærket. Undervejs vil I støde på en del web-adresser. Dem har vi lagt ind som links på vores egen hjemmeside under Pigespejdernet Årsmærket Årsmærkets logo findes i år både som den flotte pin og som tatoveringer (der kan fjernes igen!). Begge dele kan købes på Tak til bidragyderne og god fornøjelse med de eventyrlige oplevelser. Projektgruppen

5 Junglenatten er mørk og varm. Mærkelige lyde omringer os. I træerne sidder fugle og aber. De kigger ned på os. Vi rykker tæt sammen ved bålet: Hvad har vi oplevet i dag? Måske har vi været på jagt? Måske har vi fundet skjulte skatte! Over bålet hænger en gryde. Vi er sultne, men gad vide, hvad der er i gryden? Hvem tør først smage? Som eventyrere går vi i fodsporene på den modige Indiana Joanna. Vi skal kunne overleve alle steder og oplever hele tiden spændende ting! Det, vi ikke tør i dag, det tør vi nok i morgen!

6 1. møde: Forberedelse af ekspeditionen Lave slangebøsser (se Leget%26oslash%3Bj) eller måske en kæmpe slangebøsse? ( Lave vilde dyr i stort format. (Brug gamle flyttekasser/frugtkasser eller lign. Eller skær dem ud i flamingo) Lave pas med eget foto, som pigerne selv har taget med mobil/digitalkamera. Alternativt kan pigerne selv tegne deres portræt på passet. (Se bilag) Tale med pigerne om vaccinationer, når man skal til udlandet. Prøve at vaccinere en appelsin med engangssprøjter fra apoteket. Øve at bære hinanden i kongestol (I tilfælde af sygdom skal man kunne transportere patienter, og der er ingen mulighed for ambulancer) Lege: Gæt hvilket dyr du er inspireret af legen nr. 217 Hvem er jeg fra bogen: Spil og leg. Synge Giraffen Gumle (findes i Sangbogen Evigglad samlet af Ingegerd Jenner Løth og i Giraffen Gumle - børnesange af Linda Vilhelmsen for både store og små). 2. møde: Gennemførelse af ekspedition i form af en skattejagt med poster. Synge Giraffen Gumle. Flyve til Afrika husk at vise pas og få et stempel i det. Poster: Spise noget fremmed mad (f.eks. abehjerne blomkål kogt med rød frugtfarve eller andet i forkert farve ) som udfordring. Gå på storvildtsjagt: Brug slangebøssen til at ramme de vilde dyr. Skyd fra flere positioner (liggende, siddende og stående). Rense et slangebid /sår, sætte plaster på. Løbe stafet, hvor pigerne skiftes til at bære hinanden i kongestol. Finde skatten (jordnødder, frugt, afrikansk amulet til hver pige eller lign.). Flyve hjem igen. Ekstra lege: Trække dyr op af hullerne på savannen (se bilag) og 123afrikanskbisonelefant (se bilag). Grene til slangebøsser, elastikker. papirkugler Pap, sakse, farver, maling Kopier af pas fra bilag, digitalkamera/mobil, printer, lim Appelsiner, engangssprøjter Bogen Spil og leg, papir, tape Sang Giraffen Gumle Stempel Skattekort Fremmed mad Førstehjælpskasse Skat Gå på ekspedition efter simpelt skattekort med tegninger/ fotos.

7 1. møde: Forberedelse af ekspeditionen Synge Homba hum hum ( Se og syng, Herning, Folkeskolens Musiklærerforening) Lege: Gæt hvilket dyr du er inspireret af legen nr. 217 Hvem er jeg fra bogen Spil og leg Lave en rebstige (brug grene - ikke rundstokke, arbejd med to tove ét i hver side. Se evt. her: php?ide=55423) Lave vilde dyr i stort format. (Brug gamle flyttekasser/frugtkasser eller lign. Eller skær dem ud i flamingo) Skyde efter dyrene med en gl. Nilfisk støvsuger, hvor slangen er sat til udblæsning og fyldt med bordtennisbolde. eller Bruge store sugerør gule ærter. I det tilfælde påmonteres dyrene kagedåselåg (metal), så man kan høre, om man rammer. Få viden om basale tropesygdomme som malaria, diarre pga. dårligt drikkevand m.m. ved at bruge spillet (se bilag): Få brikkerne til at passe sammen 3 og 3, vend og se løsningen (død post, sørg for en bemandet i nærheden til at hjælpe, hvis det er nødvendigt). Brikkerne forestiller: Lave pas med eget foto, som pigerne selv har taget med mobil/digitalkamera. Alternativt kan pigerne selv tegne deres portræt på passet. (Se bilag) Snitte eget spyd. 2. møde: Gennemførelse af ekspedition i form af en skattejagt med poster En på wc, en der holder sig på maven, en der kaster op = DÅRLIGT DRIKKEVAND Myg, en der sveder vildt, arm med myggestik = MALARIA Får en sprøjte, glad og rask ud, en på vej i en flyver = VACCINATIONER Flyve til Afrikas forskellige lande kuldene stiller op på række og stikker armene ud som vinger og synger Vil du rejse med i verden ud (se bilag, tekst af Susanne, melodi fra Politikens lystige børneviser). Gå på ekspedition efter kort. Afrikakort udleveres til hvert kuld med tal på, hvor posterne er. Posten findes ved at genkende landenes form. Lav forskellig rækkefølge til hvert kuld (se bilag). Hvert land har stempel, udstansningsjern eller stiftklemme til orienteringsløb, så man får et mærke i sit pas, hver gang man kommer til et nyt land. Poster: Spise noget fremmed mad (f.eks. stegte hjerter, stegt lever, abehjerne (blomkål kogt med rød frugtfarve) eller andet i en forkert farve). Lære førstehjælp i junglen: Suge gift fra et slangebid (lav 2 huller i en citron med strikkepind str. 3) Behandle bistik (insektsuger) Behandle et myggestik (læs mere på Statens Serum Instituts hjemmeside Konkurrence i hvem, der kaster længst med spyd. Finde skatten i et træ ved hjælp af rebstigen. Hent den enkeltvis (skatten kan være læderlap/krympeplast der forestiller et dyr/afrika. Alternativt noget slik jungleskrå, elefantfødder, abeguf, afrikastang, djunglevrål). Synge Homba hum hum. Gå på storvildtjagt: Ramme flødeboller, der flyver gennem luften fra en flødebollemaskine, med boldtræ. (Fremstil én eller lån den f.eks. af en institution i byen) eller 7

8 Ekstraopgave: Rejs en lille tur med bussen og iagttag undervejs kimsleg, når man kommer hjem. Ekstra lege: Trække dyr op af hullerne på savannen (se bilag) og 123afrikanskbisonelefant (se bilag). Sang Homba hum hum Bogen Spil og leg Tov, grene (pigerne kan evt. selv være med til at samle dem ind ved en tidligere lejlighed) Pap, sakse, farver, maling Kopier af pas (se bilag), digitalkamera/mobil, printer, lim Grene (lige ca. 1 meter), dolk Sang Vil du rejse med i verden ud Afrikakort, poster (se bilag) Stempler, udstansningsjern eller stiftklemmer til orienteringsløb Fremmed mad Flødeboller, boldtræ og flødebollemaskine eller Nilfisk støvsuger og bordtennisbolde eller sugerør, gule ærter og metallåg Tropesygdomsspil (se bilag) Citroner, strikkepind, insektsuger, antikløemiddel Skat (tips til skatten hold øje med Søstrene Grene/Tigerbutikken/Extra og lignende.) Evt. buskort 1. møde: Forberedelse af ekspeditionen Fremstille en vandrestav (find en passende kæp i naturen - snit, brænd, eller mal dekorative mønstre på, så den bliver personlig). Størrelse af vandrestav: Skal nå til brystkassen. Lære en sangleg: Løvejagt (se bilag) Lære at binde en lasso og kaste med den. Øve sig i at indkode GPS. 2. møde: Gennemførelse af ekspedition i form af en skattejagt med poster. Gå på ekspedition efter GPS skattejagt (læs mere på eller eller SMS kodeløb (Laves som stjerneløb med fælles startpunkt). Spejderne får en morsekode via sms. Svaret sendes tilbage som sms. Ved korrekt svar får spejderne en sms med grader og antal meter, hvor næste post ligger. Poster: Klare en udfordring: Spis melorme, fiskeøjne, grisehale, grisetæer eller snegle. Teste viden om tropesygdomme via en tipskuponquiz, som I selv kan udforme efter jeres pigers viden. Forslag til spørgsmål: Hvordan ved man, at man har fået difteri? 1= Man bliver grålig i ansigtet og får kolde tæer X= Man får gulhvide belægninger i halsen, feber, synkesmerter, hævede kirtler 2= Håret bliver gråt Hvad sker der, hvis man ikke behandles? 1= Ikke noget X= Man begynder at danse 2= Man gør som en sæl, kan ikke trække vejret, halsen lukker til Flere ideer kan fås på disse hjemmesider: og

9 Lære førstehjælp i junglen: Suge gift fra et slangebid. (Lav 2 huller i en citron med strikkepind str. 3) Bistik (insektsuger) Forebygge og behandle myggestik Hedeslag (læs mere på Statens Serum Instituts hjemmeside: Indfange en bøffelkalv med lassoen (i form af en træstub eller lignende eller fang hinanden, hvis det skal være sværere) Flere ideer: Brug vandrestaven og gå mindst 5 km. Undervejs synges råb/sange. Ridning (gerne på elefanter eller andre eksotiske dyr eller måske en rodeotyr?) eller søg efter rideskoler Grene, økser, dolke, brændere, maling, pensler. Sangleg: Løvejagt Reb til lassoer GPS 1 pr. patrulje, mobil (Kontakt de andre spejderkorps i nærheden eller lej på Fremmed mad Tipskupon om tropesygdomme Citroner, strikkepind, insektsuger, førstehjælpsbog, Træstubbe eller andet, der kan gøre det ud for bøffelkalve. seniorspejdere Gå på ekspedition efter svære koder á la Da Vinci Mysteriet, hvor den ene kode viser videre til næste sted osv. (se f.eks. Koder og signalering af Søren Carlsen (Spejderforlaget 1996) eller Knæk koden - håndbog om koder og signalering af Anja Jakobsen (Forlaget 55 Nord 2005)). Brug eventuelt kodeoversætteren på Poster: Klare en udfordring: Spise melorme, rosenkål, stegt lever, fiskeøjne, grisehale, grisetæer, snegle. Teste viden om tropesygdomme (få symptom og find sygdommen se bilag). Læs mere på Statens Serum Instituts hjemmeside: eller på Lære førstehjælp i junglen: Suge gift fra et slangebid (lav 2 huller i en citron med strikkepind str. 3) Bistik (insektsuger) Forebygge og behandle myggestik Hedeslag (læs mere på Statens Serum Instituts hjemmeside: Prøve at ride (gerne på elefanter eller andre eksotiske dyr eller måske en rodeotyr?) eller søg efter rideskoler Lære at binde en lasso og kaste med den. Indfange en bøffelkalv med lassoen (i form af en træstub eller lign. eller fang hinanden, hvis det skal være sværere) Afprøve Geocaching og måske lave sin egen Travelbug. Læs mere på og Fremstille en svævebane (se f.eks. Spejderlex side 97 (Lars Zacho Maarup (Det Danske Spejderkorps) 1.udgave 1988)) 9

10 Ulækker eller usædvanlig mad Tropequiz Citroner, strikkepind, insektsuger, førstehjælpsbog, Reb, træstubbe (eller andet, der kan gøre det ud for bøffelkalve) GPS (Kontakt de andre spejderkorps i nærheden eller lej på Materialer til svævebane Spejderlex rangere og augustas I Karen Blixens fodspor ( vælg selv aktiviteter: eller andre friluftsuddannede mennesker.) Læs mere på eller Lære at binde en lasso og kaste med den. Indfange en bøffelkalv (i form af en træstub eller lign. eller fang hinanden, hvis det skal være sværere) Forskellige slags kaffe Litteratur om og af Karen Blixen. Filmen Mit Afrika Usædvanlig mad Quiz om tropesygdomme Reb, træstubbe (eller andet, der kan gøre det ud for bøffelkalve) GPS (Kontakt de andre spejderkorps i nærheden eller lej på Kaffesmagning (få evt. en aftale med en lokal kaffebutik om en smageaften) Besøge Karen Blixens danske bolig: Rungstedlund eller se filmen Mit Afrika (om hendes liv i Afrika). Klare en udfordring: Spise tatar, brisler, finker, østers, muslinger, foie gras. Skyde lerduer besøge en skydeklub ( søg under skydeklub) Tage på safari: Knuthenborg, Givskud, Randers Regnskov, Jesperhus, Zoologisk Have i København og andre byer røre ved slanger/fugleedderkopper/kakerlakker m.v. Teste viden om tropesygdomme. (få symptom og find sygdommen se bilag). Læs mere på Statens Serum Instituts hjemmeside eller på Prøve at ride (gerne på elefanter eller andre eksotiske dyr eller måske en rodeotyr?) eller søg efter rideskoler Prøve Geocaching få en til at lære det fra sig. (F.eks. en spejder/leder fra egen gruppe eller én af nabogrupperne 10

11 Forestil jer bjerge og kæmpestore træer, der rækker helt ind i himlen. Det er næsten til at blive svimmel af! Vi skal helt til tops, for der er udsigten bedst. Hvem vil med? Indiana Joanna er altid frisk på en udfordring. Nogle dage klatrer hun i træer eller på stiger. Andre dage vil hun lære noget nyt og spændende. Hvilke spændende udfordringer oplever I sammen med Indiana Joanna? 11

12 Træklatring Prusikklatring Høje, solide træer, klatreseler og eventuelt en instruktør Træklatring er spændende og kan gøres på mange niveauer. Det kan være en god idé at kontakte en klatreinstruktør. Sværhedsgraden kan justeres ved at vælge højere eller lavere træer og vurdere afstanden mellem træets grene. Desuden gør det også en stor forskel, om banen er sikret på forhånd, eller om pigerne selv skal klatre op, lave topsikring og gennemtænke banen. I kan læse mere på: Ud/Tema/Sundhed/Aktiv_naturen/Klatring/traeklatring/traeklatring.htm At overvinde grænser Træer, reb, klatreseler, prusikudstyr Prusikklatring er en metode til klatring, hvor man også bruger klatreudstyr, så man skal have fat i udstyr og en instruktør. Det smarte ved metoden er, at man klatrer op ad et reb og bruger sine benmuskler optimalt undervejs. Ved klatring i træer, hvor der er langt op til de nederste grene, kan prusikklatring bruges til at komme op til det første stykke. Man hænger et reb op i et træ. På rebet er bundet to prusiksnore, som man bruger til sikring i klatreselen og som trappetrin, man selv flytter op/ned. Overvinde grænser, lære at bruge udstyret Få styr på rebet Et langt reb Pigerne deles op i 2 hold, og hvert hold tager fat i en ende af rebet. Sammen skal de to hold nu prøve at binde en knude på rebet uden at give slip på det. Jo flere knuder der bindes, jo sværere bliver det. Man kan jo også prøve med et råbåndsknob. Samarbejde, motorik 12

13 Bestig en gudstjeneste Salmebøger, den lokale kirke og evt. præst eller andet personale. Det kan være en fordel at låne et patruljesæt salmebøger i den lokale kirke, før I kaster jer ud i disse opdagelser. Vælg et eller flere af forslagene: Gå på opdagelse i Den Danske Salmebogs Ritualbog (i standardudgaven : start side 793). Hvad kan man finde der? Hvilke dele er der i gudstjenesten? Bønner, læsninger, salmer, kollekt, prædiken mv. Skriv hver del på en seddel og læg dem i den rækkefølge, I tror, de kommer i. Se løsningen bagerst i salmebogen (fra side 793). Her er en gennemgang af højmessen. Kan også bruges til at følge med i, når man er til gudstjeneste og gerne vil vide, hvor langt man er nået. Besøg Lær en ny salme. Find en vejkirke og besøg den eller kontakt den nærmeste kirke og lav en aftale om at få en rundvisning. Tag gerne hele gruppen med. I kan evt. dele jer, så I går i hold, der er blandet på tværs af alder. Prøv at lægge jer ned på gulvet midt i kirken og kig så op mod loftet. Kirken ser helt anderledes ud fra dette perspektiv! Prøv at få lov til at komme alle de steder, man ikke plejer at komme, f.eks. op i tårnet, på kirkens loft, i kælderen, op til orglet, bag alteret, i sakristiet mv. Så vil I opdage, at der er rigtig mange kringelkroge i en kirke - især i de gamle kirker. Hvem arbejder i en kirke, og hvad laver de? Se i kirkebladet eller lav en aftale med graveren/organisten/kirketjeneren/ sognemedhjælperen/én fra menighedsrådet. De kan også vise rundt i kirken, hvis præsten ikke har tid. Vær med til at planlægge og gennemføre en gudstjeneste og skriv f.eks. selv bønnerne. Det kan være BUSK-gudstjenesten i oktober ( Børn-Unge-Sogn-Kirke, hvor bl.a. De grønne pigespejdere er medudgivere af materialet), en fastelavnsgudstjeneste, en spaghetti-gudstjeneste for de mindste, fredslysgudstjeneste i november/december sammen med Sct. Georgs Gildet, en julegudstjeneste i december, en påskegudstjeneste eller en høstgudstjeneste. Snak om, hvorfor det kunne være sjovt at medvirke til netop denne type gudstjeneste. Hvad vil I gerne bidrage med? F.eks. bønner, at I opfører en bibel-tekst eller en salme, hjælper med at pynte kirken eller noget helt andet. Hvis I synes, det er svært at forstå bibeltekster, så prøv at tage f.eks. nogle af Jesu lignelser eller fortællingerne om Jesus og dramatiser dem. Vælg gerne fra en børnebibel; de er ofte lettere at forstå. Dvs. I spiller dem som skuespil sammen eller delt i hold. I behøver ikke at lave rekvisitter, bare kast jer ud i det. Hvad fik I ud af det? Gav det et bedre indblik i, hvad teksterne ville fortælle? Snak om Fadervor; hvad er det vi beder om i denne bøn? Det er en slags alt-i-en-bøn. Kan I genskrive den med jeres egne ord eller tegne den? Måske kan den bruges til en gudstjeneste i kirken eller til en andagt, I holder, f.eks. på en tur eller lejr? At kende ritualerne i den danske folkekirke, at føle sig hjemme i kirken. 13

14 Bestig en flytning En boligbutik eller alternativt et katalog eller en hjemmeside for en butik Lav et boligløb i en boligbutik. Hvad koster det at etablere sig? Find den dyreste og den billigste indretning. I kan enten gå ud fra en liste over minimumsting, som skal være der, eller øge sværhedsgraden ved, at pigerne selv skal komme i tanke om alt fra sofa til køkkenrulleholder og rengøringsmidler. Hvad koster det at leve? Læg et budget for en uge. Prøv at føre Forbrugsdagbog i en uge. Hvad bruger I penge på? Hvor meget? At klare sig selv, at kunne stå på egne ben Bestig en opvask En opvask, 1-2 baljer, sæbe, børste, karklud og viskestykker Stigeløb Stiger, hus i to eller flere etager, lygtepæle, træer, bolde Hver patrulje tager en stige med til løbet. Stigen skal bruges på alle posterne. Vælg en eller flere af aktiviteterne. F.eks.: Få en aftale med én, der bor på 1. sal, og brug stigen til at klatre ind ad vinduet. Skyd til måls efter hullerne i stigen. Løb om kap med ét patruljemedlem i hvert hul i stigen. Brug stigen som båre. Sæt en person på stigen, som står lodret, og gå så catwalk ved, at de andre patruljemedlemmer flytter stigens ben ét ad gangen. Snigepost, hvor patruljen med stigen skal snige sig igennem en forhindringsbane. Brug stigen til at hente en post i en lygtepæl eller et træ. En post ligger i midten af en cirkel. I cirklen er jorden giftig, så man må orme sig ind til midten, mens man ligger på stigen. At røre sig sammen med andre, at samarbejde. Tag et kig på opvasken? Hvilken rækkefølge skal tingene vaskes i? Hvorfor? Husk også at tørre borde af bagefter osv. Lav en opvaskestafet med to eller flere konkurrerende hold. Start ved skyllebaljen med at skylle en ting af, løb videre til opvaskebaljen hvor der vaskes op i vand med sulfo, løb videre til næste post, hvor der tørres af i et viskestykke, sidste post er stabling af tingene og så tilbage for at klappe næste løber i hånden, så denne kan gå i gang med sin tur. At klare sig selv, at vide noget om hygiejne 14

15 Tre-rafteklatring To træer i passende afstand, tre rafter, besnøringsreb og evt. klatreseler Deltagerne skal være dus med vinkel- og krydsbesnøringer, filippinerbesnøring og lign. De skal sikre sig selv undervejs. Patruljen sætter første rafte op. Den står de på, mens den næste rafte bindes på. Tredje rafte bindes på, mens patruljen står på første rafte og støtter sig til anden rafte. Herefter bindes den nederste rafte af og sættes fast over nr. 3. På denne måde kommer hele patruljen til tops mellem træerne og ned igen. Alt efter sværhedsgraden skal det overvejes, om patruljen skal udstyres med klatreseler. At samarbejde, at bruge besnøringer og rafter 15

16 Bakkeræs Bakketoppe, tårne, etageejendomme, høje træer eller lignende, stiftklemmer til orienteringsløb, kontrolbogstaver. Lav et orienteringsløb mellem højdepunkter. Det handler om at nå så mange højdepunkter på tid som muligt. Posterne til løbet skal ligge højere end startpunktet (f.eks. ved spejderhytte/hus). Posterne kan være f.eks. stiftklemmer til orienteringsløb, kontrolbogstaver eller morsetegn. At kunne læse kort, at kunne orientere sig i omgivelserne Trappefanger Bestig visdom Biblioteket, opslagsværker, internettet osv. Hold hjernen i gang ved at udfordre jer selv. Vælg et emne, I ikke ved noget om, og undersøg det ved at bruge biblioteker, bøger, internettet eller måske én, I kender? Lav præsentationer for hinanden eller andre. Hvem har fundet det mest spændende emne? Kender I én, der er ekspert i et emne? Inviter vedkommende og hør, hvorfor dette emne er spændende. Hvordan bliver man ekspert i noget? At blive klogere, at lære at finde informationer, at lave præsentationer En passende trappe eller evt. bambuspinde Find en trappe med brede, lange og lave trin, så den ikke er for farlig eller byg en trappe af bambuspinde, der lægges på jorden. Alle samles på trappen og en fanger udpeges (flere fangere kan udpeges, hvis trappen er lang og/eller der er mange deltagere). Deltagerne skal nu løbe op og ned ad trappen, mens fangeren skal løbe op og ned for at fange dem. Hvis man står/lander på samme trin som fangeren, og fangeren siger taget eller fanget, bytter man plads. Tager fangeren to på én gang er de begge fangere. Man skal altså ikke røre hinanden for at blive fanget! At røre sig, at have det sjovt sammen 16

17 Bestig verden Informationsmaterialer, internettet, kort og globus Planlæg en virkelig rejse eller en drømmerejse. Det kan være til næste togstation eller om på den anden side af jorden, afhængig af alderen. Hvor vil I hen? Se på kort eller globus og tal om, hvilke spændende steder I allerede kender, og hvilke I godt kunne tænke jer at besøge. Husk det kan også være spændende at besøge ukendte steder tæt på dér, hvor I normalt holder til. Der findes pigespejdere over hele verden. Det kan I finde mere om på WAGGGS hjemmeside, Her kan I også læse om pigespejdernes Verdenscentre. Hvis I planlægger en rigtig udlandsrejse kan I med fordel kontakte korpsets IC-er (International Commissioner) Merete Emcken eller Charlotte Hjorth, for at få mere at vide om at rejse som spejder. At udvide horisonten, at turde tage på eventyr, at lære om WAGGGS og pigespejdere i andre lande Bestig dit kondital Stopur, 400 m bane eller stepbænke, løbesko og tøj Test jeres kondition ved enten at bruge Coopers løbetest eller Åstrands steptest. Steptesten er god, hvis I ikke er i så god form. Begge tests beskrives på nettet, her kan I også beregne jeres kondital Husk at varme op, så I undgår skader. Bestig din madpyramide Dette kan ske på forskellige måder. Vi giver her nogle forslag: Løb forskellige fødevarer væk Madvarer, stopur Hvor lang tid skal der løbes for at forbrænde chokolade og andet guf? Lav 3-4 løbebaner på f.eks. 200 meter. Ud for hver bane lægges de forskellige fødevarer, således at pigerne kan nyde dem, inden de løber. 1 gulerod (80 g = ca. 12 cm lang)...5,5 minutter 1/2 glas kakao (= 1,5 dl)... 11,5 minutter 1/4 guldbarre (= ca. 15 g)...13 minutter I den voksne udgave kan det være andre fødevarer: 1 øl:... Løbe i 15 minutter Et glas rødvin:...gå 3 km ½ cola og en Lion bar:...løbe 1 time og 5 minutter eller cykle 52 minutter En Big Mac menu:... Løbe 21 km eller cykle 48 km En tur i biografen (= en pose popcorn, en pose slik og ½ liter cola):...gå i 6 timer eller cykle 70 km At tænke over, hvad man spiser, at røre sig At røre sig, at dyste mod hinanden 17

18 I kan også sætte jer sammen ved et par pc-ere og gå på nettet, for at blive lidt klogere på jeres kost: Energiberegning Her har du muligheden for at beregne dit daglige energiforbrug, altså hvor mange kj (kilo Joule) din krop bruger på en dag, samt hvad og hvor meget mad du kan indtage. Prøv testen. Kostkompasset Test din sundhed med kostkompasset og find ud af, hvor sunde dine vaner er. Sukkerspionen Her kan du se, hvor meget sukker der er i de forskellige madvarer og tjekke, om dit sukkerindtag er for stort. 18

19 I er havnet på en øde ø sammen med Indiana Joanna. Heldigvis er det ikke en stenet klippeknold, så søg ind under de svalende træers skygge og tag et kig på jeres nye hjem. Er der kokospalmer, eller måske vilde jordbær til at fylde jeres sultne maver? Husk at være søde ved hinanden her er der intet ø-råd til at stemme hinanden hjem, og man overlever kun ved at være et velfungerende fællesskab. Her er en liste med aktiviteter, der kan være nyttige på en øde ø. Lav dem, der passer bedst til jeres ø. Der er jo stor forskel på øde øer! 19

20 Mad i naturen Praktiske/nyttige ting Bål eller trangia, kogegrej, Bjarne Egholm: Naturens egen køkkenhave eller Jonathan Hilton: Det vilde køkken, Eventyrernes idédatabase, se primimad. For at overleve på den øde ø, må I være i stand til at udnytte naturens spisekammer. Ikke alle øde øer har kokospalmer nok til at mætte alle, så I må være kreative for at lave varieret mad. Lav en lækker menu, som indeholder så mange naturingredienser som muligt, altså ting som I selv har været ude og indsamle. I menuen kan også indgå fisk, som I måske selv fanger. I kan f.eks. vælge et bestemt tema til jeres menu: skov, strand, mark eller have. Tilberedningens sværhedsgrad kan øges ved at lave middagen over bål eller trangia i stedet for i et almindeligt køkken. At kende planter, at lave primitiv mad Et stort udvalg af alle mulige ting For at være sikker på at medbringe og bruge de mest nyttige ting, skal I kunne skelne imellem nyttige og unyttige ting. Udvælgelsen af de nyttige ting kan ske ved at lave en kimsleg med ti nyttige og ti unyttige ting, hvor I får 2 minutter til at diskutere, hvilke ting der er nyttige. Bagefter skal I kunne huske de nyttige ting og glemme de unyttige. Sværhedsgraden kan øges ved at lave udvælgelsen til en stafet, hvor to hold dyster om hurtigst at hente de ti nyttige ting. Tager man en unyttig med i stedet for en nyttig, må man løbe tilbage igen og prøve at finde den rigtige. De nyttige/unyttige ting kan laves i par, f.eks. en stilet mod en vandrestøvle eller en plastikmug mod et almindeligt glas. At vide hvad der er praktisk i forhold til f.eks. lejrliv 20