Tema: Sort antilope i zoo 4. Teknisk chef takker af 6. Vildt Nyt: Sløruglen 8 og bjerggorillaen. Zoo bruger lortemetoder 9

Transkript

1

2 SIMBA G I V S K U D Z O O I N D H O L D Udgives af GIVSKUD ZOO Løveparkvej 3, 7323 Give Tlf.: , Fax: info@givskudzoo.dk Bladet udkommer 4 gange om året og udsendes til alle, der har købt et årskort til GIVSKUD ZOO. Redaktør: Lone Hoy Studskjær Leder 3 Tema: Sort antilope i zoo 4 Teknisk chef takker af 6 Vildt Nyt: Sløruglen 8 og bjerggorillaen Zoo bruger lortemetoder 9 Hvide dyr er de naturlige? 10 Ny legeplads og lækre 13 rekreative områder Forsidebillede: Sort hesteantilope Hvorfor synger fuglene 14 om foråret? Med et personligt årskort får du i hele 2011 gratis adgang til: Aalborg Zoo Odense Zoo Du får også 50 % rabat* på dagsbilletten i: Djurs Sommerland BonBon-Land Skandinavisk Dyrepark Samt 15 % rabat* på dagsbilletten hos de øvrige medlemmer af DAZA (Danske Akvarier og Zoologiske Anlæg): Aqua Ferskvandsakvariet Danmarks Akvarium Fiskeri- og Søfartsmuseet Fjord og Bælt Jesperhus Kattegatcentret Knuthenborg Park og Safari København Zoo Nordsøen Oceanarium Randers Regnskov Ree Park Ebeltoft Safari Øresundsakvariet Se *Kan ikke kombineres med andre rabatter. Tryk: PrinfoVejle - Jelling Bogtrykkeri as ISO certificeret Det er tilladt at citere fra Simba, når det sker med kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter skriftlig aftale. 2 GIVSKUD ZOOs sponsorer DYR Carlsberg sponsor for alle elefanter Dyrefondet - sponsor for en ulv Entreprenør Anders Chr Jensen ApS - sponsor for alle rødpandede brune lemurer H. & V. Larsen - sponsor for en kattalemur I.L. KortSystemer A/S - sponsor for en løve Lalandia A/S - sponsor for en chimpanse Royal Canin - sponsor for en løve og en ulv Sydbank A/S - sponsor for alle gorillaer Team Benns Rejser - sponsor for alle giraffer TRE-FOR - sponsor for alle javaaber ZOO BDO Statsautoristeret revisionsaktieselskab Gadbjerg Kloakservice Givskud El-forretning Givskud Smede- og Maskinværksted Givskud Vognmandsforretning H & P Frugtimport J. S. Produktion Kuwait Petroleum Malermester Armin Wistisen Murerfirmaet BKL Give Prinfo Vejle - Jelling Bogtrykkeri SER Hegn Thyregod VVS

3 SIMBA leder Kære årskortholdere Af Richard Østerballe, direktør Velkommen til sæson Igen har vi, både de ansatte og dyrene i GIVSKUD ZOO, døjet med en hård vinter. Men nu er vi klar til en ny sæson. Vi har to store projekter i gang. Dels den nye legeplads, som vil være klar til sæsonstart og dels et stort nyt dyreanlæg, som vi først kan åbne til sæsonen Nyanlæggelsen vil give lidt byggerod i området ved vores skoletjeneste, hvor det nye anlæg skal ligge, men det burde ikke genere jer gæster væsentligt. Og der bliver selvfølgelig mulighed for at smugkigge lidt og følge med i byggeriet. I skrivende stund er vi, foruden byggerierne, midt i en fase, hvor vi ansætter nye medarbejdere. Vi har hvert år brug for omkring 150 ekstra ansigter. Disse medarbejdere uddannes selvfølgelig i deres funktion, inden vi starter sæsonen. Men næsten vigtigst af alt: De uddannes også i at levere en rigtig god service til jer gæster. Forestil dig, at dyrene en dag ikke ville ud og ses af gæsterne så ville de ansatte skulle sikre, at gæsterne alligevel fik en rigtig god dag. Normalt vil dyrene jo gerne ud, så situationen opstår nok aldrig, men det viser indstillingen bag vores servicekoncept. I zoobranchen er det generelt sådan, at er man først kommet ind i miljøet, er det næsten umuligt at forestille sig, at man skulle arbejde med noget andet. På trods af de seneste par års økonomiske og besøgsmæssige krise har vi i GIVSKUD ZOO ikke været tvunget til personalenedskæringer. Det skyldes først og fremmest, at vi har været dygtige til at lægge realistiske og forsigtige budgetter. Men vi har også reageret, når situationen har krævet det. Vi er derfor bestemt ikke vant til at sige farvel til medarbejdere. Men nu er vi alligevel kommet i den situation: Vores tekniske chef gennem snart 25 år, Kaj Rauff-Nielsen, går nemlig på pension, og vi skal sige velkommen til en ny. Der er faktisk ikke en eneste funktion i GIVSKUD ZOO, hvor den tekniske chef ikke har en finger med i spillet. Men vi satser selvfølgelig på, at I som gæster overhovedet ikke vil bemærke, at vi skifter en af vore mest centrale medarbejdere ud. Rigtig vel mødt til en ny sæson med dyr og natur. Medarbejderne i GIVSKUD ZOO giver gerne gode råd 3

4 TEMA Sort antilope i zoo Vi håber, det snart kommer til at vrimle med løveunger i løveområdet igen Af Kim Skalborg Simonsen, biolog og formidler Som gæst i GIVSKUD ZOO lægger du måske ikke så meget mærke til de sorte hesteantiloper. Men vi har ret stor fokus på dem. De tilhører nemlig en af parkens truede arter. På turen rundt i GIVSKUD ZOO møder du på den sidste afrikanske savanne de smukke sorte hesteantiloper. Navnet har de fået på grund af hannens sorte farve, samt deres hestelignende manke. De sorte hesteantiloper går mellem kafferbøfler, gnuer, gemsbokke og næsehorn, og påkalder sig ikke den store opmærksomhed. Men deres dyrepasser, Thomas Kolbæk, lægger selvfølgelig mærke til dem alligevel. Hver morgen, når hesteantiloperne lukkes ud, går de fra stalden og ud på savannen, hvor de finder sig noget at spise. Der vokser selvfølgelig græs på savannen, fortæller Thomas, men vi supplerer også med frisk græs slået på de store engarealer rundt om selve parken. Spiser helst for sig selv De sorte hesteantiloper vil helst spise alene, så det gælder om at finde en bunke græs, hvor næsehorn eller kafferbøfler ikke også vil spise. Kommer nogle af disse store dyr for tæt på, fortrækker hesteantiloperne og finder et andet sted, hvor de kan spise i fred og ro. Hannen alene om natten Hver aften vender hesteantiloperne tilbage til stalden. De kender jo rutinerne, forklarer Thomas, så normalt går det hele af sig selv. De venter til næsehorn og kafferbøfler er gået ind, og så går de op til deres egne bokse i stalden. Hannen har en boks for sig selv, men hunnerne og kalvene deler en. Hesteantiloperne spiser selvfølgelig græs, når de er ude, men der ligger også altid lidt foder til dem i stalden. Det er med til at lokke dem ind. Om vinteren, og når hunnerne har små unger, supplerer vi græsset med hø, kraftfoder, lucernepiller og valset byg. Sikker start på livet Når hunnerne får kalve, får mor og unge lov til at blive ved stalden i et par uger. Kalvene ligger nemlig i starten og gemmer sig det meste af tiden. De ville nemt kunne komme til skade, hvis næsehorn eller kafferbøfler nysgerrigt skubbede til dem. Men allerede efter et par uger er kalvene klar til at følge med deres mor ud på savannen. 4 Hesteantilopekalv Se indslaget Næsten usynlig på ZooTV.

5 Vi holder styr på avlen Et af formålene med de europæiske zoologiske haver er at bevare truede dyrearter. Dette gøres blandt andet ved at sikre sunde og raske populationer af truede dyrearter i dyreparkerne. For at dette skal lykkes, kræves dog et stort arbejde bag kulisserne med at udrede slægtskabsforhold og beregne den genetiske variation i populationen. Populært sagt kan man sige, at det handler om at sikre sig, at dyrene ikke parrer sig med nogen, de er i familie med. Ekstra fokus på hesteantiloperne Det er derfor ikke kun dyrepasserne, der holder øje med de sorte hesteantiloper. Parkens biologer har også en del at se til. GIVSKUD ZOO er nemlig europæisk stambogsfører for denne art. Det er derfor os, der har det overordnede overblik over hvilke dyr, der skal flyttes rundt i de europæiske zoologiske haver for at undgå indavl. Stor mængde information Der lever ca. 200 sorte hesteantiloper i Europa, fordelt på knap 30 zoos. Hvert år kontakter vi dem alle og får en opgørelse over fødsler, dødsfald og transporter haverne imellem. Disse oplysninger, kombineret med oplysningerne fra de tidligere år, laver vi så beregningerne på. Endelig udarbejder vi forslag til, hvordan de involverede zoos kan udveksle dyr med hinanden. Mod samme mål De zoos, der modtager vores anbefalinger, er dog ikke forpligtede til at følge dem. Men eftersom alle arbejder mod det samme mål, nemlig en sund og solid bestand, bliver vores forslag for det meste fulgt. Hvis vi gør vores arbejde ordentligt, vil de sorte hesteantiloper også i fremtiden trives ikke kun i GIV- SKUD ZOO, men i europæiske zoos i det hele taget. Og forhåbentlig vil det være med til at sikre artens eksistens. Familien samles Når de unge kalve har været med på savannen, følger de normalt blot deres mor tilbage i boksen igen. Men en sjælden gang sker det, at de kan have svært ved at finde ind i den rigtige stald. Heldigvis er der stærke bindinger i gruppen, og sker det, at en kalv ikke kommer med ind, skal Thomas blot have lidt tålmodighed. Når der er kommet ro på situationen, og alle andre arter er kommet på plads i stalden, så går 3-4 voksne hesteantiloper ud igen og henter det manglende flokmedlem med ind i stalden, forklarer Thomas. Få tilbage I Afrika, hvor de sorte hesteantiloper kommer fra, er der ca dyr tilbage. Det betyder, at arten overordnet set ikke er så truet. Men kun halvdelen af dyrene lever i beskyttede områder. En fjerdedel lever på private jorder, der ikke er beskyttede, og den sidste fjerdedel er meget presset. Det er der flere grunde til: For det første bliver de jaget, og deres lange krumme horn er et eftertragtet trofæ. For det andet bliver deres levesteder inddraget til kvæghold og landbrug. I Sydafrika er bestanden så presset, at dyrene handles til skyhøje priser på de vildtauktioner, hvor reservaterne køber deres dyr. Vidste du at Angolas fodboldlandshold bliver kaldt The Black Antelopes (de sorte antiloper) Der findes to forskellige slags hesteantiloper: almindelig og sort. Almindelig hesteantilope Hos de sorte hesteantiloper er hannen ofte noget mørkere end hunnen 5

6 del af GIVSKUD ZOOs stab lige siden, i alt 18 år. Kaj i det nyetablerede pilerensningsanlæg Teknisk chef takker af Af Lone Hoy Studskjær, biolog og formidler Hver gang du benytter et toilet, træder på en sti eller åbner en dør, kan du være sikker på at GIVSKUD ZOOs tekniske chef gennem 25 år, har været ind over. Men nu er det snart slut. Kaj Rauff-Nielsen går på pension. Da Kaj Rauff-Nielsen som 14- årig kom ud at tjene, havde han ikke drømt om, at han skulle ende blandt løver og næsehorn. Kaj startede som medhjælper på en gård, og efter aftjent værnepligt forsatte han i landbruget og blev i 1967 uddannet landmand. Han valgte at starte sin egen maskinstation og udførte i den sammenhæng flere arbejdsopgaver for Løveparken, som parken hed dengang. Det var den tidligere ejer af Løveparken, Karl Erik Hansen, der kendte Kaj og foreslog ham at søge stillingen som parkchef. Det tog godt nok daværende direktør, Leif Nielsen, og mig to måneder at blive enige om ansættelsesvilkårene. Men jeg blev da ansat, siger Kaj med et smil. Og bortset fra nogle år som møbelhandler i perioden , har Kaj været en uundværlig og meget vellidt Store forandringer Da Kaj Rauff-Nielsen startede i GIVSKUD ZOO, bestod staben af kun 10 helårsansatte: direktøren, en billetsalgsleder, parkchefen (Kaj), en lærer, en zoolog og 5 dyrepassere. I sommerperioden kom yderligere 15 ansatte til. GIVSKUD ZOO har udviklet sig meget siden da. I åbningssæsonen kommer staben i dag op på over 200 personer. Kaj har været med til at udvikle og bygge mange nye anlæg, og på miljøsiden har han også sat sit præg. Parkens pilerensningsanlæg er hans hjertebarn, som han begejstret fortæller om til alle, der vil høre på ham. Alsidigt arbejde Men hvorfor er Kaj blevet i den samme virksomhed i så mange år? Det er simpelthen en livsstil, siger Kaj. Det er et utrolig alsidigt arbejde. Jeg har selvfølgelig opgaver, der vedrører selve driften af parken, f.eks. at holde vores traktorer og andre køretøjer i form. Men jeg arbejder også med arbejdsmiljø og miljø og har kontakt med forskellige myndigheder, f.eks. politi og brandvæsen. Det er også mig, der udvikler parken inden for alternativ energi. Jeg har også indimellem rundvisninger for grupper af gæster. Mine kolleger kalder det skurvognsaftaler, fordi arrangementerne tit ikke ligner eller koster det samme som vores normale gruppeprodukter, siger Kaj med et grin. Knæet ved alt Står en medarbejder med et spørgsmål fra en gæst, som ingen andre kan svare på, så er løsningen: spørg Kaj! Han har især styr på alle mulige mærkelige tal som: Hvor mange liter vand der kommer ud af vandfaldet hos gorillaerne i minuttet. Eller hvor mange tons hø GIV- SKUD ZOO bruger om året. Men Kaj er også profet. Hvis man for eksempel vil vide, hvordan vejret bliver om to måneder, kan man bare spørge Kaj. 6

7 Kaj anlægger Andedammen (1989) Han er nemlig kendt for ved hjælp af sit dårlige knæ og sin indsigt i planeternes baner at forudsige de mest fantastiske ting som vejr, høstresultat og besøgstal. Positivt væsen Kaj har et utrolig positivt væsen. Han er altid i godt humør og forstår endda at give folk en skideballe på en pæn måde. Kaj lader ofte folk vide, at hans motto er: Der findes ingen problemer, kun opgaver. Hans indstilling er, at alt kan lade sig gøre. Kaj er også et meget betænksomt menneske, som altid har sørget for blomsterbuketter i billetsalget ved sæsonåbninger, og fødselarer får ofte en buket. Endelig er Kaj kendt for mindst én gang i løbet af hver sæson at bage pandekager til alle. Kaj ude i miljøet Syv hurtige spørgsmål til Kaj Hvad har været det mest spændende ved at arbejde i GIVSKUD ZOO? Alle mine opgaver på miljøområdet: Etableringen af vores pilerensningsanlæg, bæredygtighedsredegørelser og alt det der. Det bedste? Det bedste var helt klart, da Tove blev ansat! Hun er min assistent og en uvurderlig hjælp, siger Kaj. Og så samarbejdet med alle de unge mennesker. Det mest triste? Det hele har været positivt! Hvis jeg absolut skal sige noget, så har det da været trist de gange, vi har haft døde elefanter. Men sådan er naturen jo: Er man blevet født, så skal man også dø. Har du et favoritdyr? Næsehornene. Fordi de er så rolige. Næsehornet er en af de sidste dinosaurer. Det har været her på jorden før os, og det skal blive ved med at være her fremover. Og ellers så er det jo hunde især min egen Kringle, siger Kaj med et stort smil. Hvis du kunne bestemme, hvordan skulle GIVSKUD ZOO så udvikle sig fremover? Miljøet skal blive ved med at være i fokus. Vi skal selv lave al vores affald om til energi og derved blive selvforsynende. Det kunne udvikles til at blive et lukket kredsløb. Hvad skal du bruge dit otium på? Jeg vil stadig interessere mig for vedvarende energi, så jeg har planer om blandt andet at gå til forelæsninger om det. Og så skal jeg ud at se verden sammen med min kone og Kringle. Og holde øje med GIV- SKUD ZOO, siger Kaj med et grin. Har du nogen gode råd til din efterfølger? Hold benene på jorden og brug hovedet. Og mere overordnet vil jeg sige: Tænk globalt, agér lokalt. Den nye driftschef, Paul Henri Nielsen, er startet og får et overlap på tre måneder med Kaj. Alle medarbejdere er spændte på, hvor mange unoder Kaj når at få lært fra sig. Men et er sikkert, Kaj vil blive savnet, og alle i GIVSKUD ZOO ønsker ham al mulig held og lykke med sit otium. 7

8 Vildt nyt De kolde vintre tager livet af sløruglen Af Morten Hechmann Andersen, formidlings- og marketingchef Fotos: Klaus Dichmann De to seneste meget kolde vintre truer med at sætte en stopper for sløruglen som dansk ynglefugl. De lange perioder med hård frost gør sneen stenhård og forhindrer uglerne i at finde mus under sneen. Uglerne dør derfor af sult. Givskud Zoo Naturfond har tidligere støttet Dansk Ornitologisk Forening med penge til opsætning af redekasser til sløruglerne. Mange års fremgang for slørugler i Danmark toppede i 2009 med ca. 500 ynglepar. Efter sidste vinter var der imidlertid kun 50 par tilbage, og nu risikerer sløruglen denne vinter at uddø som dansk ynglefugl. Hvis Danmark igen oplever en række milde og grønne vintre, kan man håbe på, at sløruglebestanden igen vil vokse sig stor. I hvert fald hænger der mange redekasser klar til indflytning rundt om på gårdene. Døde slørugler Slørugleunge Læs mere om slørugler, og hvordan du kan hjælpe dem på: Bjerggorillaer i fremgang Af Kim Skalborg Simonsen, biolog og formidler 8 Bjerggorilla Der er for nylig foretaget en optælling af gorillaer i den centralafrikanske Virunga-bjergkæde, hvor de fleste af verdens bjerggorillaer lever. Resultatet var opløftende: Næsten en fordobling Man fandt nemlig 480 individer, der lever i 36 grupper. Selv om det måske ikke lyder af ret meget, så skal det sammenlignes med de blot 250 gorillaer, der levede her for 30 år siden. Lægger man tallet sammen med de 302 bjerggorillaer, der blev optalt i Bwindi- nationalparken i Uganda i 2006, er der nu mere end 780 individer i alt. Det er indsatser på tværs af landegrænserne i Demokratisk Republik Congo, Uganda og Rwanda, der har sikret bjerggorillaens fremgang. Snarer Men situationen er langt fra sikker for bjerggorillaen. En 5-dages patruljeren gennem Virunga-nationalparken afslørede nemlig hele 200 snarer fra jægere i skoven. Det er normalt ikke gorillaer, disse jægere er ude efter, men snarerne er stadig en trussel mod bjerggorillaen.

9 Zoo bruger lortemetoder Af Richard Østerballe, biolog og direktør Lille nyfødt næsehornsunge I mere end 15 år har GIVSKUD ZOO haft en målrettet strategi om at støtte forskningen i næsehorns biologi. Siden de første hvide næsehorn ankom til zoologiske haver for cirka fyrre år siden, har vi haft et stort problem med, at de ikke yngler godt nok. Mange zoologiske anlæg vælger desværre den dag i dag at springe over, hvor gærdet er lavest og blot importere nye dyr fra naturen. I GIVSKUD ZOO har vi derimod en strategi om at støtte forskningen i næsehornenes biologi, så vi kan få de dyr, der allerede er i fangenskab, til at yngle. Lortemetode I de seneste 10 år har GIVSKUD ZOO derfor deltaget i et forskningsprojekt under det veterinærmedicinske fakultet ved Wiens universitet. Projektet er for vores del ganske simpelt. Vi skal blot opsamle en smule afføring fra hver af vore næsehornshunner en gang om ugen. Prøverne analyseres så for indholdet af hormonet progesteron. Dette hormon spiller en vigtig rolle i alle pattedyrs brunstcyklus og under drægtigheden. Teknisk set er det ikke selve hormonet, man måler, men et affaldsprodukt fra progesteron. Det er dog et meget præcist redskab til at påvise hormonaktivitet i dyret. Det kan være vanskeligt regelmæssigt at tage blodprøver fra et næsehorn. Derfor blev lorte-metoden udviklet som første led i projektet. GIVSKUD ZOO har siden sendt tusindvis af prøver til analyse i Wien. Resultatet er, at man i dag har en meget simpel, billig og effektiv metode til at afgøre om hun-næsehornene kommer regelmæssig i brunst, og om de er drægtige. Stadig lang vej Denne og lignende forskning betyder, at vores viden om næsehornenes reproduktionsfysiologi efterhånden er omfattende. Det er for eksempel også i de senere år lykkedes at avle næsehorn ved kunstig inseminering. Men selv om det går fremad, så er vores viden om næsehornenes reproduktionsadfærd stadig meget dårlig. Og der er langt igen, før vi kan påstå, at vi holder næsehorn på en måde, der begunstiger naturlig reproduktion. Nye næsehorn I det seneste år er et par af GIVSKUD ZOOs hunnæsehorn holdt op med at komme i brunst, og vi har derfor besluttet, at der i løbet af 2011 skal ske en række ændringer i bestanden af næsehorn her i parken. Dette sker netop som led i bestræbelserne på at finde ud af, hvad det er for adfærdsmæssige forhold, der virkelig kan få næsehorn til at trives i zoologiske anlæg. Det vil vi fortælle mere om en anden gang. Gødningsprøve indsamles Når næsehornet ikke er drægtigt, er hormonindholdet i gødningen (afføringen) under 100 nanogram pr. gram gødning. Det vil sige, at man skal bruge 10 tons næsehornsgødning for at finde blot 1 gram hormon! Når næsehornet så bliver drægtigt, stiger indholdet så meget, at man pludselig kun skal bruge 100 kg gødning for at isolere 1 gram hormon. Til selve analysen skal dog kun bruges 5 10 g gødning. Da næsehornet var drægtigt På figuren ses et eksempel på et hormonforløb hos GIVSKUD ZOOs næsehorn Inger under hendes to drægtighedsperioder. Bemærk, at indholdet af hormon ligger meget højere, når Inger er drægtig (gule bokse), end når hun ikke er. I den sidste del af drægtighedsperioden falder indholdet stille og roligt (blå boks). Det er et signal om, at nu indtræder fødslen snart. Ved fødslen falder hormonniveauet brat (rød pil). Efter blot 2 brunstperioder (grønne bokse 1+2) blev Inger igen drægtig, og på ca. en måned steg niveauet igen til høje værdier. Så er der sådan set bare at regne ca. 16 måneder frem fra sidste brunst (grøn boks 2), og så har man et nyt fint lille næsehorn. Hvidt næsehorn Inger (Givskud, DK) 9

10 Hvide dyr finder man mange steder i naturen. Der er forskellige årsager til, at de er eller bliver hvide. Nogle dyr er hvide, fordi de lever steder, hvor der konstant er sne, for eksempel isbjørnen. Andre får en hvid vinterpels, som fx sneharen eller lækatten. Den hvide pels beskytter og kamuflerer dyret i sneen, så det er lettere at holde sig skjult, eller nemmere at jage uden at blive set. Hvid pels kan også være et tegn på dyrets alder. Her er et godt eksempel den canadiske ulv, der fødes helt sort, men med alderen bliver hvid. 10 Hvide dyr - er de naturlige? Af Nadia Schilling, biolog og formidler Der er forskellige udgaver af hvide dyr. Nogle arter får helt naturligt en hvid vinterpels hvert år, hos andre arter ses hvide individer kun sjældent i naturen. Nogle af disse smukke sjældenheder er forfædre til zoodyr, men desværre er deres efterkommere i dag ofte indavlede og dermed både syge og deforme. Albinisme ses hos alle dyrearter, her i en påfugl istockphoto Albinoer Nogle gange opstår hvide dyr, selvom arten ikke lever et sted med sne og kulde. Pludselig opstår der en hvid farvevariant hos en art af dyr, der normalt ikke har hvid pels. Et klassisk eksempel på unaturligt hvide dyr er albinoer, som vi også kender det fra mennesket. Albinoer har en genetisk fejl, der gør, at de ikke kan producere melanin. Melanin er det stof, der giver os farve i øjnene, huden og håret. Når man mangler dette stof, mangler man evnen til at have farver på kroppen, og det hele bliver hvidt. Desuden mangler man evnen til at beskytte sig imod solens stråler. Albinoer har derfor ofte et dårligt syn og stor risiko for hudkræft. I naturen vil de fleste albinoer dø. Det dårlige syn gør det sværere for dem at finde mad og se eventuelle farer. Når man er helt hvid, er det også svært at skjule sig. Er man for eksempel byttedyr og hvid, er chancen for at blive ædt større end for et dyr, der har normal farve, da hvid pels er en utrolig dårlig kamuflage, med mindre der er sne. Hvide løver og hvide tigre Modsat hvad mange tror, er hvide løver og hvide tigre ikke specielle enestående arter. Hvide løver og hvide tigre er helt almindelige katte. De er heller ikke albinoer. Deres farve skyldes derimod, at de er såkaldt leucistiske. Det vil sige, at pelsfarven bliver helt hvid eller gullig ligesom hos en albino, men modsat denne bevarer dyrene farve i øjne, poter, næse, læber samt enkelte aftegninger. Hvide tigre har for eksempel tit blå øjne og ikke røde, som man ser

11 det hos albinoer. Desuden bevarer hvide tigre oftest deres sorte striber på kroppen. Det hvide gen Det gen, der styrer kattenes farve, er et såkaldt recessivt gen. Det betyder, at genet ligger skjult i kroppen og kun kommer til udtryk, hvis man har arvet det fra både sin far og mor. Vidste du at Det gen, der koder for menneskers blå øjenfarve, også er et recessivt gen? En orange tiger kan godt bære det hvide gen, uden man kan se det. For at få hvide unger skal begge forældre derfor bære dette gen. Men selvom begge forældre har genet, er det kun gennemsnitligt 25 % af deres unger, der vil blive hvide resten får den normale farve. Tager man til gengæld to hvide tigre og krydser dem, er chancen for hvide unger 100 %, da ingen af forældrene har det orange gen. Hvide løver Både hos hvide løver og hvide tigre ses det hvide gen meget sjældent i naturen. Det eneste sted i verden, man har observeret naturligt forekommende hvide løver, er i Sydafrika i Timbavati-området i Krüger National Park. Her ses hvide løveunger fra tid til anden, da flokkene her bærer det hvide gen. Både i 1975 og igen i 1980 blev enkelte af disse hvide løver bragt til sydafrikanske zoos. Et intensivt avlsarbejde begyndte, og man prøvede at fremavle hvide løver via indavl. Parrer man familiemedlemmer med hinanden, er der nemlig større chance for, at de sammen vil få hvide unger. Dette har resulteret i en høj grad af indavl. Hvide tigre I naturen kender man kun til én hvid tiger nogensinde. Hans navn var Mohan, og han blev i 1951 indfanget af Maharajaen af Reba i Indien under en jagt. Maharajaen syntes denne hvide tigerunge var så smuk, at han ikke dræbte den. Til gengæld tog han den som kæledyr. Mohan er derfor stamfar til alle de hvide tigre, der i dag findes i zoologiske haver rundt omkring i verden. Eftersom han var den eneste, der bar det hvide gen, parrede man ham både med hans egne unger samt hans børnebørn. Af dette afkom parrede man så søskende med søskende, for at avle flest mulige tigre bærende det hvide gen. Avlen fortsætter På trods af en lang række følgesygdomme er hvide løver og hvide tigre nogle af de mest populære dyr i verden. Visse zoologiske haver yngler desværre stadig intensivt for at få disse hvide individer til deres samling. Gæster betaler nemlig gode penge for at få lov til at se sådan et sjældent dyr. Men for hver eneste smuk hvid tiger, der fødes, er der rigtig mange hvide tigre, der fødes med svære indavlssymptomer, er dødfødte eller dør for tidligt. Oven i dette skal man så huske på, at ikke alle tiger-/løve-unger jo fødes hvide. Hver gang man krydser en hvid og en orange tiger, bliver kun gennemsnitligt halvdelen af ungerne hvide. Unger, der ikke er hvide eller har deformiteter, bliver som oftest aflivet, og man beholder så kun det enkelte hvide pæne individ. Er det prisen værd? De enkelte hvide løver og tigre, der overlever, er ganske rigtigt smukke dyr, specielle og unikke. Folk fascineres af dem og vil betale mange penge for enten at eje eller blot at se dem i zoos. Men du kan spørge dig selv, om det er prisen værd at avle disse katte? Især når vi medregner, at de ikke er unikke arter, men resultatet af en tilfældig mutation. Indavl på dette niveau ville aldrig ske naturligt, ej heller ville de hvide individer overleve i naturen. Hvem er det så, man bevarer disse hvide dyr for? Vi kan bestemt ikke påstå, at det er for dyrenes skyld. Skønheden har en pris! Intensiv indavl har forårsaget, at både hvide tigre og løver lider af mange indavlssygdomme. Heriblandt kan nævnes klumpfod, unormal krumning af rygsøjlen, for korte sener i benene, øget risiko for abort, sterilitet, deforme tænder, deformt hoved, hjerteproblemer, skævhed i nakken samt kort levetid. Desuden vil alle hvide tigre enten fødes skeløjede eller begynde at skele med alderen. Sammen med det hvide gen sidder nemlig et gen for at skele, samt et gen for forringet syn. Foto: Big Cat Rescue, LaWanna Mitchell 11

12

13

14 Naturen I P A R K E N Hvorfor synger fuglene om foråret? Af Tine Stausholm Christiansen, biolog og formidler Nogle mennesker vil sikkert mene, at fuglene synger, fordi de kan. For fuglene handler det dog om scoreteknik og psykologisk krigsførelse. I GIVSKUD ZOO har vi mange fuglekasser rundt omkring til bl.a. mejser, stære og forskellige rovfugle. Vi har også et afvekslende landskab med både mose, krat og åbne områder og så bruger vi ingen sprøjtemidler. Vi har derfor masser af fugleliv og har talt mere end 50 forskellige fuglearter i parken. Om foråret nyder vi derfor godt af fuglesang i mange variationer. Det er nemlig kun om foråret, at fuglene synger deres lange og for nogens vedkommende temmelig avancerede sange. Resten af året kalder fuglene bare på hinanden med mere simple fløjtelyde. Det kan dog være svært at skelne mellem sang og fløjt. Synger for at score Forskerne har i mange år interesseret sig for, hvorfor fuglene egentlig synger. Charles Darwin skrev allerede i 1859 i sin berømte bog om arternes oprindelse, at alle de der studerer Fugles Partnervalg tror, at der mellem mange Arters Hanner finder en meget animeret Væddestrid Sted om ved Sang at drage Hunnerne til sig. Man kan altså sammenligne det lidt med f.eks. påfuglehannens imponerende halefjer, som han bruger til at gøre indtryk på hunnerne med. Så logikken for hunnen synes at være, at hvis kvaliteten af hannens sang er god, så er han nok også i fysisk og psykisk god stand og kan blive en god far for hendes unger. At hannerne synger for at imponere damerne underbygges af, at det kun er hannerne, der synger, og når en hun slår sig ned i et territorium, daler hannens sangaktivitet kraftigt. Det vil altså sige, at når først en han har scoret, så behøver han ikke at anstrenge sig så meget mere. Andre mener, at aktiviteten falder, fordi hannen nu har fået alt for travlt med redebygning, udrugning af æg, opfostring af unger og så videre til at have tid til at synge. Slåskampe undgås Det er dog ikke kun for at gøre indtryk på hunnerne, at hannerne synger deres flotte sang. Det er også for at gøre indtryk på de andre hanner, så de holder sig langt væk fra det allerede besatte territorium. Og det virker. Forskere har nemlig lavet forsøg med musvitter, hvor man en tidlig morgen fjernede alle musvithannerne i et lille skovområde og satte højtalere til at spille musvitsang i stedet for. Først efter tre dage begyndte hannerne i de omkringliggende områder at lure, at der var tale om falske musvitter og flyttede ind i det nu tomme område. Så mens de troede, at området stadig var optaget, holdt de sig altså på afstand. Solsorten er en af de mest almindelige fugle i Danmark. For mange mennesker er dens stemme indbegrebet af en tidlig sommermorgen 14

15

16