dertrykkeise af farvede til fordel for de hvide'. Vor Tids Fremmedord, 1943, angiver: I udgaven fra 1972 tilføjes:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dertrykkeise af farvede til fordel for de hvide'. Vor Tids Fremmedord, 1943, angiver: I udgaven fra 1972 tilføjes:"

Transkript

1 1991/1. marts Racisme og racist I forbindelse med en retssag blev Dansk Sprognævn i slutningen af 1990 bedt om at udtale sig om betydningen af ordene racisme og racist. Forespørgslen til Sprognævnet bestod afi alt 5 spørgsmål, formuleret som spørgsmål et»tillæg til spørgetema«. Spørgsmålene blev behandlet af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg og blev besvaret i et brev af fra Sprognævnet. Nævnets svar er siden blevet refereret i flere dagblade. Nedenfor bringes Sprognævnets svar i sin helhed. Spørgsmål 1:»Hvorledes opfattes betydningen af ordet»racisme«i nutidig almindelig sprogbrug?«betydningen af et ord fremgår af den måde et ord bliver brugt på. På basis af brugen af ordet bliver det defineret fx i fremmedordbøger og andre ordbøger som oplyser om betydningen, og ordbøgers behandling af et ord er derfor en vigtig kilde til indkredsning af dets betydning. Ordet racisme (og de tilhørende ord racist og racistisk) er defineret i Nudansk Ordbog første gang i 1964 således: 'teori om, at en nations racerenhed bør bevares'.

2 I udgaven fra 1972 tilføjes: 'tro på en bestemt races overlegenhed'. I udgaven fra 1977 og fremefter er yderligere tilføjet: 'og medfødte ret til at herske'. Gyldendals Fremmedordbog udkommer første gang i 1960, og den definerer således: 'teori som går ud på at bevare en nations racerenhed; især om nationalsocialismens racelære'. I 1971-udgaven ændres det til: 'troen på visse racers overlegenhed og medfødte ret til at herske; især om nazismens»racelære«og dens følger for jøderne'. I udgaven fra 1979 tilføjes som et nyt ord ordet racist: 'modstander affarvede; bekæmper af indvandring af farvede'. Herefter er beskrivelsen uændret. I Inger Bang og Jørgen Bang: Fremmedordbog kommer ordet med i udgaven fra 1943, og der står:, den nationalsocialistiske Racelære'. I udgaven fra 1976 tilføjes 'racediskrimination', som på alfabetisk plads forklares som 'forskelsbehandling, isærun- 2 dertrykkeise af farvede til fordel for de hvide'. Vor Tids Fremmedord, 1943, angiver: 'Racelære efter tysk nationalsocialistisk Forbillede'. Denne betydning ændres ikke indholdsmæssigt i de senere udgaver, og sidste udgave er fra Politikens Fremmedordbog udkommer i 1985, og den oplyser: 'den tro at visse racer (spec. den race man selv tilhører) er andre overlegne; det at man vurderer og behandler mennesker forskelligt efter deres race'. Gjellerups Fremmedordbog udkommer i 1988, og her står: 'den overbevisning at visse racer er bedre end andre og har ret til at herske over dem; det at man behandler mennesker forskelligt efter deres race'. Som man kan se er de tidligste bet ydningsangivelser nært knyttet til den nationalsocialistiske racelære, og først i 1970'erne udvides eller revideres betydningen i de forskellige ordbøger til at omfatte feirskelsbehandling mellem sorte og hvide, her de hvides undertrykkelse af de sorte eller farvede (fx i lande som USA og Sydafrika). I de to nye ordbøger, Politikens Fremmedordbog, 1985, og Gjellernps Fremmedordbog, 1988, er en ny bet yd- Nyt fra Sprognævnet

3 ning med: 'det at man (vurderer og) behandler mennesker forskelligt efter deres race'. Heri angives det at ordet racisme også benyttes om mere almen forskelsbehandling mellem racer, ikke blot i den nazistiske racelæres ideologi eller ved hvides undertrykkelse af sorte. Herfra er der sprogligt ikke langt til en nyere brug af ordet som kunne karakteriseres som 'undertrykkelse eller forskelsbehandling af gruppe af mennesker', en betydning som fremgår af citater i Sprognævnets samling, hvorfra vi vil give nogle eksempler: Hvor kirken før absorberede de bange og bigotte og gav dem ståsted, står køns-»racisme«åben for anti-bedøvelsesfolk. (Politiken ). Han beskæftiger sig med den stadig eksisterende lille racisme over for skuespillerne. (Berlingske Tidende ). Vi er mange kvinder, der er imod racisme mod mænd. Men jeg kan se, at det nødig skulle gå sådan, at hver gang vi laver vore egne grupper, så skal det opfattes som en sammensværgelse mod mændene. (Information ). det er en form for racisme at hævde, at»kvindelitteratur«absolut bør anmeldes af kvindelige kritikere. (Information ). en debatkampagne med det formål at bekæmpe»spirende tendenser til racisme og frygt for fremmede«(og) forbedre flygtningenes og indvandrernes situation. (Jyllands-Posten 1987). fælles mødested for danske og udenlandske kvinder og deres børn. Formålet var og er at forebygge racisme og forskelsbehandling ved at fremme forståelsen mellem indvandrerne og danskerne. (Femina ). I en artikel fra Kristeligt Dagblad som er trykt i tidsskriftet Folkeskolen , advares der mod brugen af ordet racisme i den betydning som eksemplerne ovenfor har, og advarslen viser dermed at betydningsglidningen er sket: Diskrimination råber man, når en togforbindelse nedlægges. Racisme siger provo lærerne når de i et dagblad.. kaldes sjuskede.. personer... De to eksempler nævnes her kun som illustration af den vildtvoksende brug af to aftidens oprindeligt kraftige ord... Efterhånden bruges de om hvad som helst når som helst. Ud fra ordbogs oplysningerne og citaterne kan vi konkludere at man normalt i nutidig sprogbrug kan forstå ordet racisme på flere måder: l) en betydning der relaterer sig til nazismens racelære og dens følger for jøderne 2) en betydning som går ud på en races overlegenhed over andre, dog 3

4 især med henblik på forholdet mellem sorte og hvide 3) en betydning hvor ordet betoner forskelsbehandling og undertrykkelse eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker som godt kan være af samme race som en selv. Spørgsmål 2:»Er det i almindelig sprogbrug normalt at omtale en person, der er modstander af indvandrere eller flygtninge, som racist?«hvad der er sagt ovenfor om betydningen af racisme, gælder også for ordet racist, dog således at racist betegner personen der går ind for racisme. Ud fra de ovennævnte betydninger af racisme skulle der ikke være noget i vejen for at betegne personer der er tilhængere af holdninger som de tre betydninger udtrykker, med ordet racist. Men det er svært at afgøre hvad der er normalt i denne forbindelse. For langt de fleste mennesker er holdninger som disse negative, og ordet racist kan derfor også have karakter af skældsord, jf. fx»mange, der for altid vil have det sådan, at racist er det værste, man kan kalde et andet menneske«(flygtningenyt, feb. 1990). Om ordet bliver brugt som et skældsord eller som en karakteriserende betegnelse, kan Sprognævnet ikke afgøre i de enkelte tilfælde, men vil dog gerne nævne følgende eksempler på ordet i brug: racisternes.. paastand: at visse grupper af mennesker af naturen adskiller sig fra den øvrige menneskehed. (Barrows Dunham: Fordomme og Myter i Nutiden, 1948). at udraabe H. til racist og nazist. (Information ).. Indsættelse af unionstropper mod genstridige hvide racister i sydstaterne (i USA). (Information ). Ford og Nixon var ikke racister i ordets aggressive betydning. Racister betød blot, at de ikke havde nogen forståelse for farvede folks problemer. (Information ). danske racister, såkaldte grønjakker.. en del sammenstød mellem unge danske racister og flygtninge fra asylcentret. (Ekstra Bladet ). Alle racister? Hvad så med dem, som er født ind i den jødiske religion og i varierende grad observerer dens traditioner?.. er vi per definition alle racister? (Jødisk Orientering, aug. 1986). Spørgsmål 3:»Er det i almindelig sprogbrug normalt at omtale en person, der omtaler personer fra den tredje verden i negative vendinger, som racist?«her gælder det samme som under spørgsmål 2. 4

5 Spørgsmål 4:»Når en person omtales som racist, forstås dette i almindelig sprogbrug da normalt således, at personen mener, visse racer er andre overlegne?«idet der henvises til de betydnings opdelinger som er foretaget under ordet racisme, kan nævnet svare at en person der omtales som racist, vil få tillagt den holdning at vedkommende mener at visse racer er andre overlegne, jf. betydning log 2 under racisme. Men det kan heller ikke udelukkes at andre vil tillægge vedkommende den holdning at han/hun er modstander af en nærmere bestemt gruppe mennesker, jf. betydning 3 under racisme. universitetsansatte akademikere godt kender den nyere betydning. Note I forhold til det oprindelige svarbrev er der foretaget nogle rent redaktionelle ændringer, specielt mht. opstilling og citatmarkering. Red. Tillæg til spørgetema:»hvorledes opfattes betydningen af ordet»racisme«blandt ældre, universitetsansatte akademikere?«der er ingen tvivl om at ordet racisme i betydning 3 er nyere end de to andre betydninger. Det kan derfor godt tænkes at ældre dårligt eller slet ikke kender denne betydning. Dog må man sige at universitetsansatte akademikere i kraft af deres lange uddannelse og virke i et miljø som i almindelighed stiller krav til deres opmærksomhed over for hvad der sker i samfundet, må tænkes at lægge mere mærke til også ordenes bet ydningsglidninger end mange andre ældre. Det er derfor ikke usandsynligt at ældre 5

6 KLASSIKEREN Det kan diskuteres hvor mange år et sprogrigtighedsproblem skal have på bagen for at man kan kalde det en klassiker. Men når det drejer sig om brugen af sin over for deres i sætninger som fx»børnene skyndte sig at spise sin/deres mad«, så er der ikke tvivl om at klassiker er det rette ord. Siden middelalderen har vi i dansk haft problemer med brugen af sin over for deres ved henvisning til et flertalsgrundled, og den usikkerhed der stadig er på dette punkt, tyder ikke på at vi slipper af med problemerne de første par generationer. Sin eller deres? Af Henrik Galberg Jacobsen Spørgsmålet om brugen af sin over for deres hører til dem, Sprognævnet regelmæssigt får stillet, både i telefon og pr. brev. Og det hører også til dem, der jævnligt bringes frem i avisernes spalter. Et læserbrev For et par år siden kunne man i et læserbrev i et dagblad læse følgende: 6 Er det blevet 'godt dansk' at bruge ordene 'sin', 'sit', 'hans', 'hendes', 'sine', 'deres', som det passer en (læs: i flæng). Eller er det 'omsiggribende' roderi med disse udmærkede ord 'bare' et tegn på, at dansk er et sprog i forfald (som så meget andet)? Man læser i aviser - og hører i radio/tv - gang på gang sætninger i retning af det skræmmende skoleeksempel: 'Han tog hans hat og gik hans vej'. I dag læser jeg også i en annonce: '... alle aromastofferne kommer til sin ret' - det hedder vel for søren 'deres ret' al den stund det er flertal. Og et svar Spørgsmålene i læserbrevet kan besvares sådan her: Det første spørgsmål er, om det er blevet»godt dansk«at bruge ordene sin, sit, hans, hendes, sine, deres i flæng. - Nej, det er det bestemt ikke. Der er stadig nogle regler, som man gør klogt i at følge. Det hedder fx»peter spiste sin mad«, hvis det er Peters mad, det drejer sig om, og»peter spiste hans mad«, hvis det er en andens mad. Sådan siger de fleste rigsmålstalende - og sådan anbefaler Dansk Sprognævn også, at man taler og skriver. Og lige så klart anbefaler Sprognævnet»De spiste deres mad«frem for»de spiste sin mad«, og»alle aromastofferne kommer til deres ret«frem for»alle aromastofferne kommer til sin ret«. Her er grundleddet flertal, og så bruger man deres og ikke sin. Ganske vist bliver det mere og mere almindeligt at bruge sin i den slags tilfælde, men udviklingen er endnu ikke kommet så langt, at det går an at sige god for den.

7 l/s. Tågerup -stenen. Der er ikke noget nyt i at bruge sin, når man skal henvise til et flertalsord. Tværtimod var det oprindelig sin og ikke deres, man brugte i den slags tilfælde. Det kan man bl.a. se på den ca år gamle Tågerup-runesten fra Lolland. Stenen, der er rejst over Spærle, søn af en viking ved navn Eystein (Østen), har denne indskrift:»eysteins sønner rejste denne sten efter sin bror Spærle, skipper hos Esbern Næb«. - Illustrationen er gengivet efter Ludv. F.A. Wimmer: De danske Runemindesmærker, bind 2, , s. 413 (afbildning: J. Magnus Petersen). 7

8 Er det omsiggribende roderi med sin, hans osv. et tegn på, at dansk er et sprog i forfald, spørger indsenderen videre. Ja, det kan man godt sige, men det er et forfald, der har været i gang i næsten 1000 år. Da vikingen Eysteins (Østens) søn Spærle døde, rejste hans brødre en runesten efter ham, og på den skrev de: Eysteins sønner rejste denne sten efter sin bror Spærle. Sproget bliver altså ikke spor dårligere, hvis sin helt vinder over deres i den slags sætninger. Men så vidt er det ikke kommet endnu. Når man skal henvise til et grundled i flertal, gør man stadig klogt i at bruge deres og ikke sin:»alle aromastofferne kommer til deres retk Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Det var den almindelige måde at bruge sin på i vikingetiden, men i løbet af middelalderen begyndte deres at fortrænge sin. Og i de sidste år har så deres været det dominerende i skriftsproget. Men sin har aldrig været helt ude af billedet. Rasmus Rask gik fx ind for, at man skulle skelne mellem»de tog sine sager og gik«(om deres egne sager) og»de tog deres sager og gik«(om andres sager). Og H.C. Andersen skriver i eventyret Årets Historie, at»piletræerne havde uldvanter om sine blomster«. I grunden er det også noget rod med deres. Man siger jo»de forspiste sig«og ikke»de forspiste dem«. Hvorfor så ikke også sige»de spiste sin mad«i stedet for»de spiste deres mad«, som vi gjorde i gamle dage, og som man stadig gør i norsk og i svensk? Så kunne vi også skelne imellem»de tog sine sager«og»de tog deres sager«, som allerede Rasmus Rask foreslog det. Og samtidig ville den danske grammatik blive en smule mere systematisk og regelmæssig. 8

9 NYEORD Hvalsafari Af Pia Jarvad En gang imellem bliver Sprognævnet bedt om at give et forslag til et nyt ord. Oftest er det når en ny ting eller et nyt fænomen fra udlandet dukker op herhjemme - med det udenlandske ord for det. En dansker, som er bosat i Island, har således spurgt om hvad man kan kalde den aktivitet som på engelsk kaldes whale watching. Den består i at folk i mindre skibe tages ud til steder hvor hvaler nogenlunde sikkert opholder sig, for at betragte dem i deres eget miljø. Spørgeren oplyste at Verdensnaturfonden WWF i de skandinaviske lande nu har deltaget i et vellykket projekt, og aktiviteten har været kaldt hvalsafari både i Danmark og Norge. I Island skal man i gang med et tilsvarende projekt, og da resultaterne derfra skal præsenteres i hele Skandinavien, var man interesseret i det helt rigtige danske ord. Spørgeren syntes ikke helt godt om hvalsafari fordi det rummer et element af jagt på dyr, men kunne bedre lide hvalturisme fordi det er parallelt med fjeldturisme, eller hvaltur som er parallelt med fjeldtur eller sejltur. I Sprognævnet undersøgte vi sagen, og vurderede de tre ord som spørgeren havde foreslået som afløsningsord for whale watching, men fandt dog at hvalsafari nok var det mest dækkende for fænomenet. Baggrunden for at foretrække hvalsafari var dette: I vinteren 1989/90 blev der i dansk fjernsyn vist en engelsksproget udsendelse, som var forsynet med danske undertekster, og der skulle man så have kunnet finde fjernsynets bud på en dansk betegnelse. Men desværre har man ikke kunnet genfinde udsendelsen, idet oplysningerne om titel og dato på udsendelsen ikke var præcise nok. Enkelte der havde set udsendelsen, mente at kunne huske at betegnelsen var hvaltur, men det skal manjo nok ikke lægge for meget i. En norsk havbiolog som er ansat ved Århus Universitet, har udtalt at termen er hvalsafari, og at den er fast indarbejdet i hvert fald i norsk, men i dansk er ingen af ordene hvalsafari, hvalturisme eller hvaltur indarbejdede, og i Sprognævnets store samlinger af ord og udtryk fra de seneste årtier er der ingen eksempler på ordene. Hvalsafari Ordet safari har tidligere udelukkende været brugt med betydningen 'ekspedition i Afrika med jagt på vilde dyr', men denne betydning er nu for snæver. Ordet safari og sammensætninger med ordet har nemlig udvidet deres brugsområde og deres betydning ganske betragteligt. Det kan bl.a. ses på eksemplerne ved opslagsordet fotosafari i Pia Riber Petersen: Nye ord i dansk ,1984: 9

10 Fotosafarier ventes.. arktiske safarier.. hvor der dog kun skal skydes med camera. (Børsen ) På fotosafari gennem danske boglader.. en rundrejse til danske boglader. (Bogmarkedet 1965) Ved opslagsordet safari står dette citat: fiskesafarier og jagtsafarier (og de) i de senere år så populære fotosafarier.. for folk som hellere vil skyde med et kamera end med et gevær. (Morgenposten ) Sprognævnet har også flere eksempler på -safari brugt om andet end ekspedition i Afrika, fx kanosafari, fiskesafari, vildmarkssafari, skisafari, jagtsafari, ørkensafari. I Nyord i svenskan från 40-tal till 80-tal, 1986, er ordet defineret som»ett slags sallskapsresa i form av expedition«, en definition som også ganske udmærket dækker den danske brug af ordet nu. Det der altså karakteriserer de nye safarier er at det er organiserede masseudflugter til mere eller mindre uberørt natur og dyreliv. Ordet safari dækker altså meget godt whale watching-fænomenet, men det kan måske overvejes om førsteleddet er velvalgt nok. I eksemplerne er der ingen der er helt parallelle med hvalsafari, i kanosafari og skisafari betegner førsteleddet»transportmidlet«, i vildmarkssafari og ørkensafari stedet hvor man er, ved jagtsafari ogfiskesafari det man vil foretage sig, mens der ikke er ord som»hestesafari«(derimod findes ridesafari) eller»slangesafari«. Det er dog meget 10 svært at vurdere om dette vil være til hinder for ordet, eller om det er en tilfældighed at vi ikke har registreret et parallelt ord. Hvalturisme Ordet turisme er et bredere ord end -safari, og det er endvidere et overbegreb. I Nudansk Ordbog (1990) defineres ordet som 'hvad der har med turistrejser at gøre'. Ordet turistrejse er ikke med, men det fremgår at udtrykket rejse som turist er at 'rejse for sin fornøjelse'. I Sprognævnets samling er der eksem pier som charterturisme, grønlandsturisme, kvalitetsturisme, lavpristurisme, masseturisme, ungdomsturisme, altså alle ord der er på et mere overordnet niveau end en specifik turistrejse med formålet at se på hvaler. På dansk kender vi heller ikke et ord somjjeldturisme, men parallelle ord som strandturisme, skovturisme synes ikke at være dannet på dansk. Desuden vedrører ordet turisme især de økonomiske forhold ved rejselivet. Vi synes derfor ikke at ordet hvalturisme er et godt ord for fænomenet. Hvaltur Ordet tur er også et meget bredt ord, men det er ikke et overbegreb for rejselivet. Ordet er defineret i Nudansk Ordbog som 'rejse', 'udflugt' og kan dække fra spadseretur til en langtur til fjerne mål. Ordet kan betegne den bestemte tur som foretages. Der er i samlingen parallelle ord som blomstertur (for at se på blomster), nattergaletur, svampetur, og der skulle altså ikke være noget i vejen for at bruge or-

11 det hvaltur. Man kunne dog indvende mod ordet at det i højere grad ville kunne bruges om den enkelte tur som den rejsende foretager end om selve det etablerede whale watching-projekt. Her vil ordet hvalsafari nok bedre vise det etablerede. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. SPØRGSMÅL OG SVAR Ham eller sig? Spørgsmål: I en bog er jeg faldet over formuleringen»det sidste digt han skrev var så at sige en gravskrift over ham selv«. Kunne man ikke også sige».. over sig selv«? Svar: Formuleringen fra bogen er under alle omstændigheder korrekt: Det sidste digt han skrev var så at sige en gravskrift over ham selv. Efter den grammatiske hovedregel for brugen af sig over for ham bruger man sig når der henvises til grundleddet i hovedsætningen, og ham når der henvises til noget andet end grundleddet. Grundleddet i hovedsætningen er her Det sidste digt. Og da det ikke er til dette led (men til ordet han i bisætningen han skrev) stedordet skal henvise, er det altså i overensstemmelse med hovedreglen at bruge ham. Men det udelukker ikke at også formuleringen med sig er brugbar, og at den måske endda af nogle opfattes som umiddelbart naturligere end formuleringen med ham. Der er nemlig en stærk tendens til at ikke blot det grammatiske eller egentlige grundled i sætningen kan fremkalde et sig, men at også et grundled i en skjult eller underforstået sætning kan bevirke at der bruges sig. I det tilfælde De her har forelagt os, må den skjulte eller underforståede sæt- 11

12 ning være»han skreven gravskrift over sig selv», dvs. en sætning hvor sig regelret henviser til grundleddet han. Deres fornemmelse af at man godt kunne bruge sig i det anførte tilfælde, er altså velmotiveret. Men den berettiger som nævnt ikke til at betragte formuleringen med ham som ukorrekt. Konkursrytter Spørgsmål: Hvorfor hedder det konkursrytter? Svar: Konkursrytter bruges jo om en person der er gået konkurs og straks begynder på et nyt firma. Rytter er i de senere år brugt i tilsvarende betydning som andetled i en række andre sammensætninger hvor der er tale om misbrug af gældende lov, om udnyttelse af et»hul» i loven eller om at udnytte sine muligheder til egen fordel ud over rimelige grænser. Fradragsrytter bruges således undertiden om en person der udnytter sine muligheder for fradrag i selvangivelsen ud over hvad andre finder rimeligt. Gældsrytter bruges om en person der på tilsvarende måde kan opnå skattemæssige fordele ved at stifte gæld, fx:»lovhul gør storgæld til fed fidus. Skatteminister passiv over for gældsryttere» (overskrift i Politiken ). Socialrytter bruges undertiden om en person der efter andres opfattelse misbruger det sociale sikkerhedssystem. Ordene er sandsynligvis dannet i analogi med ældre ord, hvor rytter bruges på lignende måde, fx checkrytter og vekselrytter. Jeg eller mig? Spørgsmål: En konfirmand har i en indbydelse skrevet:»det vil glæde min mor, far, Ib ogjeg at se jer til fest..». Jeg synes at man godt kan bruge jeg her, men en anden dansklærer siger at det kun kan hedde.. Ib og mig. Hvis der havde stået»det vil glæde mig», ville jeg selvfølgelig ikke være i tvivl, men i sammenhængen»min mor, far, Ib og jeg»synes jeg at det lyder rigtigst med jeg. Mit spørgsmål er derfor: Kanjeg forsvares - og i givet fald hvordan? Svar: Det kan ikke anbefales at bruge jeg her. Ordene»min mor, far, Ib og..» er alle genstandsled til udsagnsleddet»vil glæde». Lige så vel som det hedder»det vil glæde mig», kan det kun hedde»det vil glæde min mor, far, Ib og mig». Og det er ligegyldigt om konfirmanden bliver nævnt efter et og, altså som den fjerde og sidste person efter»min mor, far, Ib». Vi ved godt at man kan møde jeg brugt i stedet for mig, selvom ordet ikke er grundled, men fx genstandsled eller styret af et forholdsord. Fænomenet er ikke helt nyt. Allerede i 1952 oplyser en aviskronik ør at han har hørt»nu har vi da foreløbig æg nok til min far ogjeg». I 1963 stod der i et brev til Sprognævnet: "~mellem to af mine kolleger og jeg», i 1973:»blandt nogle kolleger ogjeg». En indsender klagede i en avis i 1967 over at have læst:»mange tak fra min hustru og jeg». Vi kender en del andre eksempler på denne brug af jeg. Således sagde en fodboldspiller i et radiointerview i 1987: 12

13 »der har ligget et kæmpepres på Brian og jeg«. Disse anvendelser af jeg i stedet for mig hører til det som man i sprogvidenskaben kalder hyperkorrekthed: Af lutter iver for at være korrekt, af angst for at være ukorrekt, er man havnet i den anden grøft og har udtrykt sig på en måde som strider mod traditionel grammatik. Danekræ Spørgsmål: Jeg har hørt ordet danekræ i fjernsynet i forbindelse med nogle værdifulde forsteninger. Jeg vil gerne høre nærmere om ordet. Svar: Ordet danekræ er vi i Sprognævnet første gang stødt på i Politiken Ordet er en betegnelse for jordfundne, naturhistoriske genstande af helt enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi, altså genstande som forsteninger, dyreskeletter, mineraler og meteoritter. Ordet er dannet efter mønster af danefæ, som betyder 'oldtidsfund som tilfalder staten'. N år vi har fået en betegnelse som danekræ, skyldes det en tilføjelse i museumsloven, der gør at de genstande som danekræ betegner, herefter også tilfalder staten på samme måde som danefæ, men selve ordet danekræ er dog ikke nævnt i loven. Der taler man i stedet om»en botanisk eller zoologisk genstand af fossil eller subfossil oprindelse eller en geologisk genstand af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi«. (Lov om ændring af lov om museer m.v., Lov nr. 380, ). Gravkøer? Spørgsmål: Hvordan bøjer man ordet gravko i flertal? Svar: Den korrekte måde at bøje gravko på er den der står i Retskrivningsordbogen, altså en gravko, flere gravkoer eller gravkøer. Ordet er ifølge Nudansk Ordbog dannet af ordene grave + kompagni i 1927 af civilingeniør K. Hindhede, og firmaet blev skrevet Grav-Co., så oprindelig havde det ikke noget med dyret en ko at gøre. Men denne oprindelse er gået de fleste ad glemme, og der er sket en identifikation af sidsteleddet med dyret en ko, og det har gjort bøjningen gravkøer mulig. Denne bøjningsform har dog især tidligere været spøgende, men i dag bruges begge flertalsformer i talesprog og skriftsprog, og der synes ikke længere at være nogen stilistisk forskel mellem dem, i hvert fald ikke blandt yngre. Tegnet for 'det vil sige' Spørgsmål: Hvad kommer det tegn af som består af et omvendt c og et kolon, og som betyder 'det vil sige'? Svar: Tegnet bruges i dansk, norsk og islandsk, men vistnok ikke i andre sprog. Det er udtrykkeligt omtalt to steder i ældre litteratur: Niels von Haven: Et lidet orthographisk Lexicon, 1741, s. 200: Cl: bemærker [= betyder] det er. Nyt fra Sprognævnet

14 Rasmus Rask: Forsøg til en videnskabelig dansk Retskrivningslære, 1826, s. 336: :l: eller :l. Forklaringstegn tilkjendegivel' at en Forklaring af noget følger, og kan læses det er, det vil sige; stundum tages det for eller. Vi har kunnet spore tegnet tilbage til Henrich Gerner: Orthographia Danica, , s. 47. Allerede et århundrede tidligere forekommer tegnet i en lidt anden skikkelse, nemlig i en optegnelsesbog som blev ført af Anders Sørensen Vedel, og som er dateret Heri findes der mange steder et håndskrevet tegn som nærmest kan gengives således: :/: Tillige forekommer: /: I islandske håndskrifter forekommer i 1600-årene:./ Disse sidste tegn, med en mere eller mindre skrå streg (eller en bue), går muligvis tilbage til en latinsk forkortelse fra 1300-årene for id est (som betyder 'det er', 'det vil sige'; udtrykket bruges i moderne engelsk, dog mest forkortet: i.e.). Forkortelsen består af et i (uden prik over) med en prik på hver side. Dette lille i forekommer skrevet mere eller mindre buet. Undertiden ligner det meget et omvendt c. 14 Der foreligger således ikke nogen helt sikker sammenhæng mellem den middelalderlatinske forkortelse for id est og det dansk -norsk -islandske tegn:l:, men den latinske forkortelse kan være oprindelsen til det. Færdsel og trafik Spørgsmål: Dækker ordene færdsel og trafik helt det samme? Har man frit valg mellem ordene, eller hvilket måtte da være at foretrække? Svar: De to ord har et stort fælles betydningsfelt. Det fremgår af Ordbog over det Danske Sprog, bind 6, 1924, og bind 24, Således nævner ordbogen atfærdselkan betegne 'trafik (nu især på landjorden)', og at trafik kan betyde 'færdsel'. Men en vigtig forskel kommer frem under trafik, idet ordbogen nævner tog, skibe og fly; her kan man jo ikke bruge ordet færdsel. Der er også en speciel betydning af trafik hvor det er udelukket at bruge færdsel, nemlig hvor trafik betegner en gentaget brug af en adfærd som er lyssky, ulovlig el.lign., fx»han bruger den trafik at udgive sig for læge«. Der har længe været en vis konknrrence mellem ordene færdsel og trafi/c I 1972 ringede en politiassistent i Københavns Færdselspoliti tilos og oplyste at politiet tænkte på gradvis at gå over fra betegnelsen færdsel til betegnelsen trafik, da man på norsk bruger trafikk, på svensk trafik og på engelsk traffic.

15 Vi har da også det indtryk at ordet færdsel i de forløbne år til en vis grad er blevet afløst af trafi!c. Det gælder navnlig sammensætninger. Netop i disse sidstnævnte var udviklingen i øvrigt begyndt allerede i 1960'erne. Se Pia Riber Petersen: Nye ord i dansk (1984), s Og med hensyn til selve ordet trafik fandtes der i hvert fald i 1971 en forening med navnet Tryg Trafik. Desuden taler man om blød trafik (fx cyklister) og hård trafik (biler, motorcykler), ikke om»blød færdsel«og»hård færdsel«. Hvis man sammenligner Retskrivningsordbogen fra 1986 med den fra 1955, ser man at den har følgende sammensatte ord som ikke stod i den gamle udgave: trafikdrab, trafikdræbe, trafikfarlig, trafiklys, trafikoffer, trafikprop, trafikulykke, trafikunderlag, trafikåre mfl. Nye ord under færdsel er: færdselsbetjent, færdselsdrab, færdselsdræbt, færdselslære,færdselstavle,færdselsuheld mfl. Helt frit valg mellemfærdsel og trafik har man alt i alt ikke. Og det samme gælder de to ord i ordforbindelser og i sammensætninger. Fx kan man vel stadig kun bruge færdsel i færdsel til fods og færdsel med cykler (eller hunde). Og stadig hedder det færdselslov og færdselspoliti samt Rådet for Større Færdselssikkerhed. Hverken færdselslov eller færdselspoliti hører under Trafikministeriet, men under Justitsministeriet. Det er svært at sige hvilket af ordene færdsel og trafik der må foretrækkes. Men udviklingen synes altså at gå i retning af at trafik i et vist omfang afløser færdsel. Og mens færdsel er et ord der kun bruges på dansk, norsk (jerdsel eller ferdsle) og færøsk (jerosla), er trafik i høj grad internationalt. 15

16 Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag 10-14) Tekst-tv Danmarks Radios tekst-tv, side 696 Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 45 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan tegne abonnement ved at indbetale 45 kr. på Sprognævnets postgirokonto Artikler med navn står for den enkelte forfatters regning. Usignerede artikler giver udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. 1991/1. marts Racisme og racist... 1 Sin eller deres?... 6 Hvalsafari Spørgsmål og svar 9 11 Næste nummer udkommer Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen juni ISSN: Tryk: Bianco Luno NS, København

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel.

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel. Herfølge kirke, 2. s. e. trin, 14.6. 2015. Salmer: 745-396 - 292/320-722 369. Nå, så dumper denne Jesus fortælling da ned lige midt i en valgkamp, der er på sit højeste og hedeste netop nu. Hvilket besynderligt

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER 2016 3. SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.30 Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117 Giv os nåde, mens vi venter, til at leve midt i verden.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal København C. Att. Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal København C. Att. Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. Juridisk Politisk Sekretariat Radio- og tv-nævnet 1. december 2010 Sagsnr. 2009-007339 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

DR har med sit høringssvar indsendt to videobånd med udsendelsen Hvad er det værd? sendt henholdsvis den 27. april og den 4 maj. 2004.

DR har med sit høringssvar indsendt to videobånd med udsendelsen Hvad er det værd? sendt henholdsvis den 27. april og den 4 maj. 2004. RADIO- OG TV-NÆVNET DR Peter Grosell s Antikvariat TV-Byen Læderstræde 15 2860 Søborg 1201 København K. København den 17. juni 2004 Klage over skjult reklame i udsendelsen Hvad er det værd? sendt på DR

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-011795 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

..." EAN: 5798000793989

... EAN: 5798000793989 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 20. december 2012 Sagsnr: 2012-010999 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg

Læs mere

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE. Oktober 2012 HØRINGSBOG

HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE. Oktober 2012 HØRINGSBOG HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 7 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Forældreroller i dag Forældrene i dagens Danmark støtter altid op om deres børn. De kommer til deres fodboldkampe, skolearrangementer og slipper dem aldrig ude af syne. Men er det virkelig den bedste måde

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere