Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus"

Transkript

1 Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Undersøgelse af jordbundens bestanddele. Permeabiliteten i jord. Opgaver Klimaopgave 1: Det globale klima analyse af 6 klimastationer. Klimaopgave 2:Temperatur, nedbør og luftfugtighed. Klimaopgave 3:Forholdet mellem temperatur og luftfugtighed. Undersøgelse af jordbundsprofil Bestemmelse af udleverede bjergarter Bestemmelse af bjergarter på stranden. Den lokale strålingsbalance 1

2 Indhold Klimaopgave 1: Det globale klima - analyse af 6 klimastationer... 3 Nøgle til bestemmelse af klima- og plantebælte... 4 Klimaopgave 2: Temperatur, nedbør og luftfugtighed... 6 Klima opgave 3: Forholdet mellem temperatur og luftfugtighed... 7 Undersøgelse af jordbundsprofil Udgravning af Jordbundsprofil... 9 Observationer af jordbundsprofilen ph test af jordbunden Undersøgelse af jordbundens bestanddele Formål: Materialer: Fremgangsmåde Diskussion og teori Fejlkilder Konklusion BILAG BILAG Bestemmelse af udleverede bjergarter Figur 1: Undersøgelsesnøgle til bestemmelse af bjergarter Figur 2. Bjergarternes kredsløb Bestemmelse af bjerarter på stranden Formål Materialer: Fremgangsmåde Resultater og resultatbehandling Den lokale strålingsbalance Materialer: Metode: Tegning af den lokale strålingsbalance Omregning af temperatur til W/m Permeabiliteten i jord Formål Hypotese Materialer Fremgangsmåde Data og databehandling Diskussion Fejlkilder Konklusion

3 Klimaopgave 1: Det globale klima - analyse af 6 klimastationer I øvelsen skal du bruge figur med Vahls klima- og plantebælteinddeling, klimazonekort og produktionskort (evt. temperaturkort og kort over årsnedbør i atlasset). På de udleverede ark finder du 6 hydrotermfigurer fra vidt forskellige steder på Jorden. Vha. ovenstående hjælpemidler skal du for hver hydrotermfigur gøre følgende: 1. Bestem klimazonen husk argumenter for bestemmelsen 2. Bestem plantebæltet - husk argumenter for bestemmelsen 3. Ud fra klimazonen og plantebæltet skal du komme med et bud på en mulig lokalitet. Dette gøres vha. et kort over verden hvor klimazoner og plantebælter er markeret (fig i Alverdens geografi eller tilsvarende kort i atlasset) 4. Beskriv områdets landbrugsmuligheder ved at give eksempler på karakteristiske landbrugsprodukter. Gør dette ud fra din egen viden, relevante sider i lærebogen samt atlassets produktionskort. 3

4 Nøgle til bestemmelse af klima- og plantebælte Tropisk klima K over 15 O C Subtropisk klima V over 20 O C, ingen frost Tempereret klima V over 10 O C, må gerne være frost Polar klima V under 10 O C Helårsregn over 1500mm, 25 O C-27 O C hele året Regntid om sommeren, tørtid om vinteren Vintertørke mdr. Tørt hele året Helårs- eller sommerregn Vinterregn, tør og varm sommer Lille vinternedbør Kortvarig og meget lille nedbør Tørt hele året Helårsregn. Mild vinter (ingen frost). Helårsregn. Mindst 5 mdr. med over 8 O C Helårsregn. Under 5 mdr. med over 8 O C Lille nedbør. Kold vinter, tør sommer Meget tør sommer Tørt hele året Plantebælter Regnskov Savanna Busksteppe Ørken Skov og savanne Maki Græssteppe Busksteppe Ørken Regnskov Løvskov Nåleskov Græssteppe Busksteppe Ørken Tundra 4

5 5

6 Klimaopgave 2: Temperatur, nedbør og luftfugtighed Forklar først hvad absolut, maksimal og relativ luftfugtighed er. Lav derefter nedenstående øvelser: 1) Hvad er den maksimale luftfugtighed for en luftmasse hvis temperatur er 10 o C? Og hvad er den for en luftmasse med temperaturen 25 o C? 2) Hvad er dugpunktstemperaturen for en luft som indeholder 20 g vanddamp pr. m 3? 3) Hvis en luftmasse på 15 o C har en absolut luftfugtighed på 8 g/m 3, hvad er så den relative luftfugtighed? 4) Hvad skal luftmassen i spørgsmål 3) afkøles til for at den relative luftfugtighed bliver 100%? 5) Se på skitsen af et bjerg nedenfor. Ved punktet a. rammer en luftmasse med en temperatur på 20 o C bjerget. Luftmassen indeholder 10 g vanddamp pr. m 3. Luftmassen stiger op ad bjerget. Ved punktet b. begynder det at regne. Ved punktet c. har luftmassen nået toppen af bjerget. Ved punktet d. er luften steget hele vejen ned ad bjerget. Udregn temperaturen, absolut luftfugtighed og relativ luftfugtighed ved punkter a., b. og c. og d. Forklar hvad der foregår på turen over bjerget. 6

7 Klima opgave 3: Forholdet mellem temperatur og luftfugtighed Formål: At lære hvordan luftens dugpunkt hænger sammen med temperaturen. Og at indse, at temperaturen er styrende for, om det regner eller ej. Definition: Luftfugtighed handler om luftens indhold af vanddamp. Luftens evne til at indeholde vanddampen stiger med temperaturen, sådan at der bliver plads til mere af den usynlige luftart vanddamp (H2O (g)), når temperaturen stiger. På varme dage, kan man se luften over havet flimrer det er vandet der fordamper og stiger med varmen opad. Tabel 1: Vi bruger tre forskellige betegnelser til at beskrive luftfugtigheder: Den aktuelle luftfugtighed (Enheden er g/m3) Er den luftfugtighed der er lige nu. Den absolutte luftfugtighed (Enheden er g/m3) Den maksimale mængde af vanddamp der kan være i luften, til en given temperatur, kaldes den absolutte luftfugtighed. Det svarer til en mættet luft. Den relative luftfugtighed (Enheden er %) Den relative bruges til at fortælle, hvor meget vanddamp der er nu (den aktuelle luftfugtighed) i Den relative luftfugtighed i % = ((det aktuelle forhold til hvor meget der er plads til (den indhold af vanddamp) X 100)/(det absolutte mættede/absolutte). indhold af vanddamp) Materialer: 1 klimastation, indeholdende et termometer, og et hygrometer (der måler luftens relative fugtighed) Metode: 1. Gå udenfor og mål temperatur og luftfugtighed ved hjælp af klimastationen. Udvælg to steder, hvor I vil foretage målingerne og noter jeres målinger. Tag et par målinger indenfor også, så I ender op med at have fire datasæt. Skriv målingerne ned i følgende skema: 2. På figur 1 ses luftens mætningskurve. Ved hjælp af den skal I nu finde ud af, hvor stor den absolutte fugtighed (aflæs figur 1) er i den luft, som I lige har målt. 3. Aflæs dernæst på kurven ved hvilken temperatur, det vil give sig til at regne, ved den fundne luftfugtighed (dugpunktstemperatur). Sted Temperatur (måles med klimastation) Relativ luftfugtighed (måles med klimastation) Den aktuelle fugtighed (aflæs figur 1) Sted X 20 C 80% 80% af 17 g/m3 (aflæst på figur 1) = 0,8x17 = 13,6 g/m3 Indenfor Indenfor Udenfor Udenfor Dugpunkts-temperatur (aflæs figur 1) 16 C (aflæsning af den mættede kurve ved 13,6 g/m3) 7

8 Figur 1: Luftens mætningskurve, med luftfugtigheden som funktion af temperaturen. Langs kurven findes den mættede luft (som angiver den absolutte luftfugtighed), og under kurven den umættede. Når den relative luftfugtighed nærmer sig 100% begynder fugten at blive presset ud, som dug eller nedbør. Der kan ikke opstå overmættet luft i atmosfæren. 8

9 Undersøgelse af jordbundsprofil. Udgravning af Jordbundsprofil Grav cirka 50 cm dybt hul, hvor I skære siden af hulet ren med en spade. Husk at lægge jorden pænt i en bunke, så vi kan dække hulet pænt efter undersøgelsen. Jordbundsprofilen består af følgende horisonter: Førn: Øverste lag med uomdannet planterester A-horisonten udvaskningszonen B-horisonten udfældningszonen C-horisonten mineraljorden Husk at tage billeder af jordbundsprofilen, så I kan dokumenter jeres resultater. 9

10 Observationer af jordbundsprofilen I skal notere jeres observationer af jordbundsprofilen. I skal beskrive hvordan jordbundsprofilen ser ud og hvad den består af. Tag billeder af jordbundsprofilen, som I kan bruge i journalen. I skal udføre følgende observationer at jordbundsprofilen: OBSERVATIONER AF JORDBUNDSPROFILEN 1. Jordens farver. Hvilke farver har jordbundsprofilen? HUSK at tage billeder af jordbundsprofilen. 2. Farveskift. I kan bruge farveskift i jordbundsprofilen til at finde de forskellige horisonter. Det er muligt at I ikke kan se alle horisonterne i jeres jordbundsprofil. Kan I se de forskellige horisonter? Mål tykkelsen, af de horisonter I kan se, med tommestokken. A horisont: B horisont: C horisont: 3. Jordbunds struktur. Jordens struktur har betydning for bl.a. jordens evne til at holde på vand og næringssalte. Vi kan ikke måle strukturen, men vi kan iagttage og beskrive den. De to vigtigste strukturformer er krumme struktur og enkeltkornstruktur. Ved krummestruktur har krummerne en størrelse fra mindre end 1 mm op til cirka 5 mm. Krummernes form er meget forskellig. Ved enkeltkornsstruktur er de enkelte partikler lejret usammenhængende med hinanden og jorden bliver derfor løs. Partiklerne kan være af næsten samme størrelse eller blandet stor og små mellem hinanden. 10

11 Noter er. 4. Jordens sammensætning. Er det meget sand eller ler? Dette kan I teste ved at tage noget af jorden i hånden og klemme jorden sammen. Hvis jordklummen holder formen så indeholder jorden ler, der fungerer som lim og holder klummen sammen. 5. Jordbundens surhedsgrad: Læs vejledning til Ohlsens enke-type på næste side: PH værdi: 6. Hvilken jordbundstype er der her? Sæt kryds og begrund jeres svar. Morjord Muldjord Begrundelse. Forklar hvorfor du mener at det er morjord eller muldjord. 11

12 ph test af jordbunden ph er en benævnelse for surhedsgrad. I geografi bruger vi ph til at undersøge jordbundens surhedsgrad, som bruges til at bestemme om jorden er morjord eller muldjord. ph 7 er neutral ph 0-7 er surt ph 7-14 er basisk ph i jorden har stor betydning for omsætningen/nedbrydning af organisk materiale, da bakterier og regnorme ikke kan leve ved ph på under 5,5 og har det bedst omkring neutralpunktet. Det der bestemmer jordbundens surhedsgrad er jordbundens indhold af kalk. Kalk er basisk, så jo mere kalk jorden indeholder jo mere neutral eller basisk er jorden. Vejledning: Ohlsens enke-type. En spatelfuld jord kommes i den stor fordybning og pådryppes indikatorvæske, til der er lidt indikatorvæske i overskud, som jorden opsuger. Der blandes med spatlen og ventes 1 minut. Derefter hældes overskudsindikatorvæsken gennem renden til den lille fordybning. Farven af indikatorvæksen sammenlignes med farveskalaen. ikke 12

13 Undersøgelse af jordbundens bestanddele Formål: At undersøge og give en karakteristik af jorde fra forskellige lokaliteter i Danmark mht. struktur, tekstur (kornstørrelsesfordeling), ph samt humusindhold. At bestemme jordbundsbetegnelsen ud fra jeres resultater. At sammenholde resultaterne fra jeres forsøg med teorien om Danmarks jordbund (bla. at sammenlign med forsidefiguren). Materialer: Sigtesøjle, Olsens Enke ph-målesæt, morter, gasbrænder, digel, tang, brænderstativ Fremgangsmåde Jordbundsundersøgelsen er opdelt i fire dele. Jordens struktur Kig med en lup på din jordprøves struktur; er der krummer eller er der tale om enkeltkornsstruktur? Ved krummestr uktur har krummerne en størrelse fra mindre end 1 mm op til cirka 5 mm. Ved enkeltkornsstruktur er de enkelte partikler lejret usammenhængende med hinanden og jorden bliver derfor løs. Jordens tekstur Kornstørrelsesfordelingen undersøges vha. en sigteanalyse (I får en intro i timen). Der måles og beregnes hvor meget materiale der lander i hver sigte og derudfra kan jordbundsbetegnelsen findes. Udførelsen går hurtigt Udførelsen går langsomt Jordens surhedsgrad (ph) Fyld den store fordybning på farvepladen og dryp indikatorvæske på, så væsken lige dækker jorden. Vent 1 minut. Vip pladen, så væsken løber ned i den lille fordybning og vurder farven på farveskalaen. Hvad er den tilsvarende ph-værdi? Udførelsen går hurtigt 13

14 Jordens humusindhold Tag ca 5 gram af jordprøven, vej den af og noter den nøjagtige vægt. Brænd prøven på en bunsenbrænder i ca 20 minutter til den har skiftet farve til en mere grålig/lysere tone. Vej prøven igen når den er kølet lidt af. Hvor mange gram er forsvundet? Udførelsen går langsomt Data og databehandling Data fra de 4 forsøgsdele præsenteres, behandles og evt. beregnes: Jordens struktur Jordens tekstur Beskriv hvad I fandt ud af omkring jordens struktur (vedlæg gerne billeder). Brug bilag 1 og 2 til at bestemme hvilken jordbundsbetegnelse, jeres undersøgte jord tilhører. Vedlæg begge bilag i udfyldt stand (i bilag 2 er det nok at skrive %-tallene samt den tilsvarende jordbundsbetegnelse). Jordens surhedsgrad (ph) Hvilken ph målte I? Jordens humusindhold Omregn vægttabet fra gram til procent. Hvor mange procent af din jordbundsprøve bestod af humus? Diskussion og teori Saml kort op på de resultater I fik i afsnittet med databehandlingen. Passer teksturen og den fundne jordbundsbetegnelse med, hvad I ville forvente? Sammenlign med forsidefiguren samt med jeres generelle viden om istidernes betydning for det danske landskab. Hvorfor er der forskel på jordenes ph-værdi, og hvorfor er det interessant at kende jordens surhedsgrad? Hvorfor er humusindholdet og strukturen vigtige parametre for den gode landbrugsjord? Fejlkilder Hvilke mulige fejlkilder er der ved jeres forsøg? Kan nogle af disse fejlkilder være årsag til at jeres data ikke passer til teorien? Kan der være fejl eller usikkerheder opstået ved prøvetagningen i felten? Var der noget I ville gøre anderledes, hvis I skulle gøre forsøget om igen? Konklusion Gentag kort, om jeres prøve svarer til det forventede. Opsummer kort, hvis jeres data ikke passer med teorien, og forklar kort uoverensstemmelserne ud fra fejlkilderne. 14

15 BILAG 1 Totalvægt af jorden: Samlede vægt af alle jordfraktioner efter sigtning (V): Hvor meget jord er mistet: Materialebetegnelse Sigte Vægt af sigterne uden jord: Vægt af sigter med jord i: Vægt af jord v Vægtprocent P; P = v V 100%, Sten/grus Grovsand Grovsand/mellemsand Mellemsand Mellemsand/finsand Finsand Ler/silt 2 mm 1 mm 0,5 mm 0,25 mm 0,125 mm 0,063 mm Bunden hvor P er vægtprocenten, v er vægt af jordfraktionen og V er totalvægten af jorden. En fraktion er den del af den samlede prøve som indeholdes i en sigte, dvs rækkerne i ovenforstående tabel. BILAG 2 Find fraktionernes vægtprocenter i bilag 1 (figuren nedenfor) og beregn følgende; % sand i alt = Grovsand + Grsand/Mellemsand + Mlsand + Mlsand/Finsand + Fsand = % % finsand = Mellemsand/Finsand + Finsand = % % ler + silt = Ler/silt = % Hvilken betegnelse for jeres jordbund kommer I frem til? Skriv det i jeres data/databehandlingsafsnit. 15

16 Bestemmelse af udleverede bjergarter I skal bestemme hvilke bjergarter som I har i stenkassen. I kan bruge undersøgelsesnøglen på næste side. Tag meget gerne billeder af bjergarter, da det vil være til stor hjælp, når I læser til eksamen. 1 Billede af bjergarten Bjergartens navn Begrundelse for valg af bjergartsnavnet Bjergartens dannelsesmiljø

17

18 Figur 1: Undersøgelsesnøgle til bestemmelse af bjergarter. Figur 2. Bjergarternes kredsløb 18

19 Bestemmelse af bjerarter på stranden På stranden udførte vi feltarbejde, hvor vi undersøgte, hvilke typer af bjergarter der findes på Aarhus strand. Indsæt billedet af jeres bestemmelse af bjergartstyper og navngivning. Formål Formålet med denne rapport er at bestemme og navngive bjergarter, samt forklare hvordan og hvor disse bjergarter er blevet dannet. Materialer: Lup, Hammer, Poser, Noget at skrive med, Tommestok, Flag Fremgangsmåde UNDERSØGELSE AF STRANDSTEN 1. Udvælg et sted på stranden, som I vil undersøge 2. Opmål en kvadratmeter og afmærk hjørnerne med flag. 3. Alle sten inden for denne kvadratmeter skal bestemmes. 4. Gruppér stenene på A3 papiret i følgende grupper: a. Magmabjergarter b. Sedimentbjergarter c. Metamorfe bjergarter d. Flint e. Ubestemmelige bjergarter 5. Navngiv nu stenene i grupperne magma-, sediment- og metamorfe bjergarter. 6. Skriv navnene med på pairet ved siden af bjerarterne. 7. Tag et billede af papiret med bjergarterne. BRUG AF HAMMER 1. Hvis det kniber med at se krystallerne på stenens overflade, må man slå den i stykker. 2. Læg stenen i posen og slå stenen i stykker med hammeren (stenen kan splintre så posen beskytter os). Resultater og resultatbehandling Indsæt billede af bjergarterne opdelt i magmabjergarter, sedimentbjergarter, metamorfe bjergarter, flint, ubestemmelige bjergarter. Krav til billedet er at det fylder en A4 side. 19

20 Den lokale strålingsbalance Materialer: 1 mobil klimastation. 1 pyranometer, der måler den kortbølgede stråling. 1 IR-termometer, der måler temperaturen i o C, dvs. energien i den langbølgede varmestråling. Vi kan omregne temperaturen til W/m 2. Figur 1: Pyranometer til måling af kortbølget stråling. Figur 2: IR-termometer til måling af langbølget stråling i det infrarøde spektrum. Metode: 1. Noter hvor stor en del af himlen der er skyet. Tag et billede til rapporten. 2. Alle målinger noteres på side 4. Målingerne og observationer indskrives i de blå felter. 3. Mål temperaturen i skyggen med den mobile klimastation. 4. Mål vinden og vindens retning med den mobile klimastation. 5. Mål intensiteten af lyset fra himlen (W/m 2 ) ved hjælp af pyranometeret, samt refleksionen fra jordoverfladen. Find albedo som forholdet mellem det reflekterede og det indsendte stråling. 6. Når du måler opad pas på træer, udhæng osv. 7. Ved måling af den kortbølget stråling er det vigtigt at holde pyranometret vandret både når du måler indstrålingen (oppe fra) og refleksion (nede fra). 8. Mål langbølget strålingen fra himlen og jordoverfladen ved hjælp af IR-termometeret. 9. Når I udfører jeres 3 målinger, så husk at vælge forskellige overflader. 10. Når I har udført jeres målinger, så mål igen temperaturen i skyggen. Denne temperaturmåling bruges til, at se om temperaturen har ændret sig under forsøget. 20

21 Tabel 1: Beskrivelse af vejret Sted 1 Sted 2 Beskrivelse af stedet Tidspunkt (dato og klokkeslæt) Vejr (skyet/skyfrit, tørt/ regn, blæsende/stille) Temperaturudvikling (starttemperatur og sluttemperatur i skyggen) Overflademateriale (fliser, græs, asfalt m.m.) Start: Slut: Start: Slut: Tabel 2: Indstråling fra atmosfæren Sted 1 Sted 2 Kortbølget indstråling fra atmosfæren (måles med pyranometer i W/m 2 ) Langbølget indstråling fra atmosfæren (måles med IR-termometer i o C) Langbølget indstråling fra atmosfæren (brug figur 3 til at omregne fra o C til W/m 2 ) Samlet indstråling til jordoverfladen i W/m 2 (kortbølget + langbølget indstråling) Tabel 3: Udstråling fra jordoverfladen Sted 1 Sted 2 Kortbølget refleksion fra jordoverfladen (måles med pyranometer i W/m 2 ) Langbølget udstråling fra jordoverfladen (måles med IR-termometer i o C) Langbølget udstråling fra jordoverfladen (brug figur 3 til at omregne fra o C til W/m 2 ) Samlet udstråling fra jordoverfladen i W/m 2 (kortbølget refleksion + langbølget udstråling) 21

22 Tabel 4: Strålingsbalancen Den samlede indstråling til jordoverfladen i W/m 2 (tabel 2) Den samlede udstråling fra jordoverfladen i W/m 2 (tabel 3) Strålingsbalancen for jordoverfladen (W/m 2 ) Den samlede indstråling minus den samlede udstråling i W/m 2 Tabel 5: Strålingsmålinger til udregning af albedo A) Den kortbølgede indstråling fra atmosfæren i W/m 2 (se tabel 2) B) Den kortbølgede refleksion fra jordoverfladen i W/m 2 (se tabel 3) Albedoen i procent = B A 100% Tabel 6: Strålingsmålinger til tegningen af den lokale strålingsbalance (udregn gennemsnit) Gennemsnit af den kortbølgede indstråling fra atmosfæren i W/m 2 (se tabel 2) Gennemsnit af den langbølgede indstråling fra atmosfæren i W/m 2 (se tabel 2) Gennemsnit af den kortbølgede refleksion fra jordoverfladen i W/m 2 (se tabel 3) Gennemsnit af den langbølgede udstråling fra jordoverfladen i W/m 2 (se tabel 3) 22

23 Tegning af den lokale strålingsbalance. 23

24 Omregning af temperatur til W/m 2 Figur 3: Denne graf viser den maksimale udstråling fra et legeme, og den bygger på Stefan-Boltzmanns lov. 24

25 Permeabiliteten i jord Formål Vi vil undersøge, hvor let gennemtrængelig for vand (permeabel) de forskellige jordtyper er. Vi bruger her ler, sand og morænejord. Hypotese Hvilken jordtype er mest permeabel (har den højeste permeabilitet); ler, sand eller moræne? Materialer Sand, moræne og ler-prøver af 50 g, måleglas, vejeskåle, tragte, filter, vægte og ur. Fremgangsmåde 1: Hæld 100 ml vand ned i tragten (med filter og sand/jord) med en jævn bevægelse. 2: Noter antal m.m. nedsivet vandmængde for hver 10 sek. 3: Hvor meget vand er tilbageholdt i prøverne? Data og databehandling Skriv dine data ind i en tabel, som viser hvor meget vand der løber igennem hver prøve pr 10 sek. Afbild resultaterne i et koordinatsystem, hvor tiden sættes ud af x-aksen. Diskussion 1) Hvordan passer jeres resultater med jeres hypotese? Hvordan kan vi forklare de variationer i data der ses? 2) Forklar ordene porøsitet og permeabilitet og udfyld nedenstående skema: Sand Ler Hvor høj en porøsitet har: (høj, middel, lav) Hvor høj en permeabilitet har: (høj, middel, lav) 3) Udfyld nedenstående skema: 25

26 Sand Moræne Ler Hvor hurtigt dannes grundvand ved denne jordbundstype? (hurtigt, middel, langsom?) Hvor udsat for forurening er grundvandet under denne jordbundstype? (meget, middel, lidt?) Hvor stort er behovet for kunstvanding ved landbrug bestående af denne type? (stort, middel, lille?) 4) Hvad er moræne, og hvorfor er der nogle steder i DK sandet jord, andre steder leret jord? Fejlkilder Hvilke fejlkilder kan du finde i forsøget? Konklusion Opsaml kort dine resultater og de vigtigste elementer fra dine øvrige afsnit. 26

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Øvelsesvejledning - Den lokale strålingsbalance... 2 Teori Jordbund... 6 Øvelsesvejledning - Jordbund... 11 Vejledning - Jordbundsprofil i

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Labkursus - geografi C LAB-kursus

Labkursus - geografi C LAB-kursus Labkursus - geografi C LAB-kursus Opgaver, der skal afleveres Forsøg 1: Isostasi. Forsøg 2: Bestemmelse af udleverede bjergarter Forsøg 3: Bestemmelse af bjergarter på stranden Forsøg 4: Undersøgelse af

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Geografi C LAB-kursus

Geografi C LAB-kursus Geografi C LAB-kursus Opgaver, der skal laves på LAB og afleveres Forsøg 1: Isostasi. Forsøg 2: Bestemmelse af udleverede bjergarter Forsøg 3: Bestemmelse af bjergarter på stranden Forsøg 4: Undersøgelse

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

JORDBUNDSUNDERSØGELSE

JORDBUNDSUNDERSØGELSE JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4

Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Carl Gustav Hansen Cathrine Kongslev Mai Haugaard Westhoff Michaela Gorosch Kviat Pernille Ungermann Jordbundsrapport

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Lærebog Horsens Hf & VUC Hf2 nf-geografi Hans Lindebjerg Legard 1d Naturgeografi C (NC)

Læs mere

Jordbundslære. Jordens bestanddele

Jordbundslære. Jordens bestanddele Jordbundslære - For skov-/gartnerholdet - Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 86. 1 Jordens bestanddele Organiske bestanddele (dele oprindeligt lavet på basis af fotosyntese)

Læs mere

Klima og klimaforandringer

Klima og klimaforandringer Klima og klimaforandringer Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet klima og klimaforandringer omfatter fire fagtekster, sytten opgaver og ni aktiviteter. Klima og klimaforandringer

Læs mere

KÆRE LÆRER/UNDERVISER

KÆRE LÆRER/UNDERVISER KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Forsøg i hver sin ende af verden udviklet til 7.-9. klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Geografiolympiade. 1. prøve

Geografiolympiade. 1. prøve Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM TIDEN MÅL MED FORLØBET Når forløbet

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Fysikrapport Joules lov. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin

Fysikrapport Joules lov. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin Fysikrapport Joules lov Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4-5 Måleresultater 5 Databehandling 5-6 Usikkerheder 6 Fejlkilder

Læs mere

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [6. -8. november 2015]

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [6. -8. november 2015] 1 Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [6. -8. november 2015] 1. Bestemmelserne Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i geografi c og naturgeografi

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Laboratoriekursus i geografi C

Laboratoriekursus i geografi C Laboratoriekursus i geografi C 31. marts 2. april 2017 Sankt Petri Passage 1, 2. sal, følg skiltning Fredag 31/3 Lørdag 1/4 Søndag 2/4 16.30-19.30 9.00-16.00 9.00-16.00 Undervisere Janni Maria jape@kvuc.dk

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne. Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest. Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest

Læs mere

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Geografi C niveau Karim

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [17. - 19. april 2015]

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [17. - 19. april 2015] 1 Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [17. - 19. april 2015] 1. Bestemmelserne Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i geografi c og naturgeografi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin April-Maj 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold NF Geografi C-niveau Michael

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Temperatur. Termometer

Temperatur. Termometer Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen? Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem

Læs mere

Erik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller

Erik Vestergaard   1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

opgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:

opgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse: Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets

Læs mere

De følgende sider skal I bruge til Ingeniørens Værksted. I skal besvare opgaver både før, under og efter besøget på Experimentarium.

De følgende sider skal I bruge til Ingeniørens Værksted. I skal besvare opgaver både før, under og efter besøget på Experimentarium. INGENIØRENS VÆRKSTED SPØRGESKEMA 4.- 6. KLASSE NAVN OG KLASSE: De følgende sider skal I bruge til Ingeniørens Værksted. I skal besvare opgaver både før, under og efter besøget på Experimentarium. NÅR I

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019

Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019 Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019 Formål med og program for workshoppen Formålet med workshoppen er at bidrage til at sætte geografi på landkortet i det fællesfaglige

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 15-16 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Geografi C (e-learning)

Læs mere

Laboratoriekursus i geografi C 1, 2 og 3 april Fredag 1. april kl 16.30 Sankt Petri Passage 1, 2. sal følg skiltning

Laboratoriekursus i geografi C 1, 2 og 3 april Fredag 1. april kl 16.30 Sankt Petri Passage 1, 2. sal følg skiltning 1 Laboratoriekursus i geografi C 1, 2 og 3 april Fredag 1. april kl 16.30 Sankt Petri Passage 1, 2. sal følg skiltning Janni jape@kvuc.dk og Maria kl@kvuc.dk 2 Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

Lav ure med sand og sol

Lav ure med sand og sol Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Isolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao

Isolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao Lærerark til elevark 6A/6B/6C - side 1/2 Isolering Aktivitetsvejledning til 6A 1. Eleverne skal bruge 4 plastkopper. 2. Eleverne isolerer de 3 af kopperne hhv. uld, skumklude og bomuldsstof. Den fjerde

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

AT SKRIVE I NATURGEOGRAFI FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT

AT SKRIVE I NATURGEOGRAFI FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT AT SKRIVE I NATURGEOGRAFI FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT Af adjunkt Morten N. Hasselbalch, Det Frie Gymnasium Skriftlighed indgår både på C-niveau og B-niveau i Naturgeografi i gymnasiet. I

Læs mere

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Befæstede arealer og afløbsmængder

Befæstede arealer og afløbsmængder Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.

Læs mere