Alle billeder og tekster i dette materiale er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages af Fiskeriets

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle billeder og tekster i dette materiale er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages af Fiskeriets"

Transkript

1 STABILITETSguide for mindre fartøjer

2 Alle billeder og tekster i dette materiale er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Det er ikke tilladt, at kopiere eller bruge tekster og billeder fra materialet uden tilladelse.

3 Forord 3 Igennem årene har der været en række kæntringer og forlis med fartøjer i kategorien 0 15 meter. Flere af disse forlis er sket på baggrund af skibenes manglende stabilitet. I forbindelse med disse forlis har en del fiskere mistet livet. Stabilitetssvigt kan bl.a. opstå som følge af, at skibet løbende er blevet ombygget, således at flere små ændringer pludselig har fået en stor betydning for stabiliteten. Det kan også skyldes ændringer i fiskerimønster eller fiskeri i et andet farvand, hvor de ydre påvirkninger er anderledes. Det er derfor vigtigt, at fartøjsføreren har et godt kendskab til fartøjets stabilitet og har en stor forståelse for, hvordan stabiliteten kan ændre sig under fiskeri eller i forbindelse med omrigning til andet fiskeri. Specielt i forbindelse med ombygning eller andre ændringer på fartøjet, er det særdeles vigtigt at have styr på stabiliteten. Dette opslagsværk belyser grundprincipperne i stabilitet og stabilitetsberegninger samt en guide til forståelse og tolkning af fartøjets stabilitetsberegninger. Stabilitetsproblematikkerne belyses i form af cases med eksempler på både stabilitetsforbedrende og stabilitetsforringende forandringer. Det er først og fremmest håbet, at materialet kan være medvirkende til at reducere dødstallet i forbindelse med disse ulykker. Ud over dette er det vores forventning, at materialet kan medvirke til reducering af situationer, hvor det på grund af stabilitetssvigt er tæt på at gå galt. Det er vigtigt, at både fiskerne ombord og de servicevirksomheder, der udfører arbejde på fartøjerne, er medvirkende til at højne sikkerhedskulturen i fiskerisektoren og forebygge de forlis, hvor bl.a. manglende stabilitet har været en medvirkende årsag. Vi håber, at denne guide kan give dig et større kendskab til og forståelse for, hvad stabilitet er og styrke din bevidsthed om vigtigheden af, at man til enhver tid har en god stabilitet på fartøjet i det daglige arbejde. God læselyst! Med venlig hilsen Flemming N. Christensen Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

4 4 Indhold Kapitel 1: Hvad er stabilitet? 5 Letvægt, dødvægt og deplacement 5 Opdrift 6 Tyngdepunkt G 7 Opdriftscenter B 7 Opdriftscenteret B flytter sig, når fartøjet krænger 8 Metacenterhøjde GM 8 Oprettende arm GZ 9 GZ kurve 10 Kapitel 2: Hvordan bestemmes et fartøjs stabilitet? 12 Linjetegning 12 Forberedelser til krængningsprøven 13 Afviklingen af krængningsprøven 13 Øvrig dataindsamling ved krængningsprøven 15 Beregning af fartøjets letvægt og tyngdepunkt 16 Beregning af fartøjets stabilitet 20 Hvad siger reglerne? 21 Hvad kan stabilitetsrapporten bruges til? 22 Dynamometerprøve 26 Hvad så med de helt små fartøjer med dimensionstal under 20? 27 Kapitel 3: Tiltag til forbedring af stabiliteten 30 Tiltag til forbedring af stabiliteten 30 Fribord 31 Vægtkritisk gennemgang af fartøj 32 Opdriftskasser / sidebygning på siden af styrehus agter 32 Opdriftskasser / sidebygning på siden af styrehus for 33 Opdrift i lønning 33 Hævet dæk 33 Shelterdæk 34 Lukning af dam 35 Montage af ballast 35 Forlængelse midtskibs forud for montage af ballast 35 Påbygning af spejl 35 Garntrunk 36 Takkelkasse 36 Rulledæmpningstank og slingrekøle forbedrer ikke stabiliteten 37 Ny krængningsprøve 37 Kapitel 4: Påvirkninger på stabiliteten 38 Er fartøjet tæt? 38 Sejler du med frie overflader? 40 Slagside 41 Agterligt trim 42 Bjærgning af fisk / løft 43 Slæbning med grej 44 Beskidte garn på dæk 45 Overisning 46 Søgang 47 Små ændringer hen over tid 48 Regelmæssigt tjek 49 Sammenfald af flere forhold 50 Forkortelser og begreber 51

5 Kapitel 1 5 Hvad er stabilitet? Stabilitet er et udtryk for fartøjets evne til at komme tilbage på ret køl efter at være påført en krængning. Mange faktorer påvirker et fartøjs stabilitet. Grundlæggende er det forholdet mellem fartøjets tyngdepunkt og fordelingen af fartøjets opdrift, der afgør, om fartøjet har evne til at bringe sig sikkert tilbage på ret køl. Letvægt, dødvægt og deplacement Fartøjets vægt og fordelingen af vægtene i fartøjet er en væsentlig forudsætning for bestemmelse af fartøjets stabilitet. Fartøjets vægt er sammensat således: Letvægt Vægten af afrigget fartøj uden grej, brændolie, vand, is, kasser, besætning, proviant, fangst mm. Letvægten ændrer sig, når der f.eks. monteres ekstra udstyr, skiftes motor, spiludstyr eller ændres på andre fastmonterede komponenter. Dødvægte Det er betegnelsen for alle de vægte besætningen tager ombord for at kunne fiske eller får ombord under fiskeri, så dødvægte omfatter grej, brændolie, vand, is, kasser, besætning, proviant, fangst mm.

6 6 Kapitel 1 Deplacement Det er betegnelsen for skibets samlede vægt. Det vil sige at deplacement = letvægt + dødvægt. Under fiskeri ændrer fartøjets deplacement sig hele tiden som følge af olieforbrug og ombordtagning af fisk. Et fiskefartøj har et målebrev, hvor der står anført en tonnage. Tonnagen på målebrevet har ikke noget at gøre med fartøjets vægt. Tonnagen på målebrevet er et udtryk for fartøjets volumen. Tonnagen har derfor ikke noget at gøre med fartøjets stabilitet. Opdrift Et fartøj, der flyder på vandet, vil fortrænge en mængde vand, der vejer netop det samme som fartøjets vægt (deplacement). Dette kan illustreres med figuren til højre: 1. En stor beholder fyldes op med vand til overløb. 2. Et fartøj på 10 tons sænkes ned i beholderen. 3. Vandet i beholderen løber over kanten, og der løber præcis 10 tons ud over kanten Forsøget kan udvides ved f.eks. at laste fartøjet med 2 tons fisk, hvilket illustreres på figuren til venstre. Fartøjet bliver således 2 tons tungere og trykkes dybere ned i vandet. Der løber yderligere 2 tons vand ud af det store kar, så der nu i det lille kar ved siden af er opsamlet 12 tons vand svarende til vægten af fartøjet med fisk.

7 Hvad er stabilitet? 7 Tyngdepunkt G Tyngdepunktet er en ret teoretisk størrelse. Den er sammensat af alle vægte ombord inklusiv fartøjets egen vægt (letvægt). Hvis fartøjets samlede vægt (deplacement) inklusive dødvægte som grej, fangst m.m. eksempelvis er 10 tons, kan alle de små vægte erstattes af én samlet vægt på 10 tons placeret i tyngdepunktet. Man kan sige, at tyngdepunktet er middelbeliggenheden af alle vægtene. For de fleste fiskefartøjer ligger tyngdepunktet normalt lige over vandlinjen. Bliver tyngdepunktet for højt kan fartøjet blive ustabilt. Fisk og grej på dæk trækker tyngdepunktet op. Montage af nyt udstyr på dæk eller i styrehus trække tyngdepunktet op. Udskiftning af tung hovedmotor med lettere motor trækker tyngdepunktet op. Et højt tyngdepunkt gør fartøjets rulninger langsommere og kan være et faresignal. Opdriftscenter B Alle dele af skroget, der er under vandlinjen, bidrager til fartøjets samlede opdrift. Den samlede opdrift kan, lige som tyngdepunktet ovenfor, samles i ét punkt kaldet opdriftscenteret og betegnes med bogstavet B. Opdriftscenteret B er således middelbeliggenheden af den samlede opdrift. B er ikke en fast størrelse, den ændrer sig hele tiden afhængigt af fartøjets dybgang, krængning og trim.

8 8 Kapitel 1 Opdriftscenteret B flytter sig, når fartøjet krænger Når fartøjet ligger på ret køl uden slagside, befinder tyngdepunktet G sig i fartøjets centerlinje. I en ret linje derunder befinder opdriftscenteret B sig, og fartøjet er i balance. Bliver fartøjet udsat for en krængning, flytter opdriftscenteret sig straks ud til den side, fartøjet krænger. Se skitsen ved siden af, hvor B er flyttet ud til siden og benævnt B1. Hvis grej og fangst er stuvet forsvarligt, er der ikke nogen vægte ombord, der flytter sig ved krængningen. Tyngdepunktet G forbliver derfor på samme position. Metacenterhøjde GM Ved små krængninger skærer den lodrette opdriftslinje fartøjets centerlinje i et punkt, der kaldes metacenteret og benævnes med bogstavet M. Afstanden mellem tyngdepunktet G og metacenteret M bliver kaldt for metacenterhøjden GM. GM værdien er også et udtryk for fartøjets stabilitet ved små krængninger kaldet begyndelsesstabiliteten. Jo højere GM værdien er, jo bedre begyndelsesstabilitet har fartøjet, og jo vanskeligere er det at få fartøjet til at krænge. Et fartøj med en stor GM værdi, betegnes som et stift fartøj, og det har ofte hurtige rulninger i søen. Et fartøj med højt tyngdepunkt har en lav GM værdi og betegnes som et rankt fartøj, der er nem at få til at krænge, og som har langsomme rulninger.

9 Hvad er stabilitet? 9 Oprettende arm GZ Når fartøjet er påført en krængning, befinder tyngdepunktet G og opdriftscenteret B sig ikke længere på den samme lodrette linje over hinanden. Fartøjet er derfor bragt ud af balance. Som det ses af figuren, er der blevet en afstand mellem den lodrette linje, der udtrykker fartøjets vægt ned gennem tyngdepunktet G og den lodrette linje, der udtrykker fartøjets opdrift op gennem det aktuelle opdriftscenter B1. Den vandrette afstand mellem de to linjer kaldes den oprettende arm GZ og størrelsen på den oprettende arm GZ er afgørende for, om fartøjet kan rejse sig og komme tilbage på ret køl. Jo større den oprettende arm er, jo bedre evne har fartøjet til at komme tilbage på ret køl. På figuren ved siden af ses, hvorledes besætningen selv kan påvirke størrelsen på den oprettende arm afhængigt af, hvordan fartøjet lastes. Jo dybere i fartøjet vægten anbringes, jo længere ned flytter tyngdepunktet G og den oprettende arm GZ vokser. (Se pkt. G1) Omvendt bliver GZ mindre, hvis der anbringes vægte højt oppe i fartøjet, så tyngdepunktet G flytter opad i fartøjet. (Se pkt. G2)

10 10 Kapitel 1 GZ kurve Når fartøjet krænger, ændrer faconen sig på den del af fartøjet, der er under vand. Det betyder, at opdriftscenteret B hele tiden flytter sig afhængigt af fartøjets krængning. Værdien GZ ændrer sig derfor også, når krængningen ændrer sig. På de små figurer herunder kan ses, hvordan GZ vokser, jo mere fartøjet krænger. På et tidspunkt når GZ en maksimumværdi. Det er der, hvor fartøjet har sin største oprettende arm der hvor der er mest kraft på opretningen. Ved en endnu større krængning bliver GZ igen mindre, og hvis den kommer helt derud hvor GZ værdien falder til 0, vil fartøjet kæntre. GZ-værdierne ved forskellige krængninger kan optegnes, så de danner en kurve kaldet en GZ kurve som vist efterfølgende. GZ kurven giver et hurtigt indtryk af fartøjet og dets stabilitet. Forskellige fartøjstyper giver også forskellige GZ-kurver.

11 Hvad er stabilitet? 11 GZ kurven giver et hurtigt indtryk af fartøjet og dets stabilitet. Forskellige fartøjstyper giver også forskellige GZ-kurver. Til venstre er optegnet 3 GZ kurver for 3 forskellige fartøjstyper. Kurve 1 er for et traditionelt dæksfartøj. Kurven topper ved ca. 25 graders krængning og har en udstrækning til ca. 70 grader. Kurve 2 er for et bredt fladbundet fartøj. Kurven er i starten stejlere end kurve 1. Det betyder, at fartøjet er mere stift det har en stor GM-værdi og er vanskeligere at få til at krænge, men den stejle kurve kan også være et udtryk for, at fartøjet har hurtigere rulninger. Fartøjet når også den maksimale oprettende arm ved en mindre krængning. Denne type fartøjer er ofte kendetegnet ved, at den oprettende arm falder hurtigt igen, og fartøjet kan ikke lægge sig ud på en lige så stor krængning som det traditionelle dæksfartøj. Kurve 3 er for et fartøj med helt modsatte egenskaber. Kurven er til at starte med fladere. Begyndelsesstabiliteten er ringere. Fartøjet er derfor mere rankt og nemmere at få til at krænge, men det har også langsommere rulninger. Kurven bliver ved med at vokse, så det bliver vanskeligere og vanskeligere at få fartøjet til at krænge yderligere. Et fartøj med en sådan kurve er typisk et shelterdækket fartøj, hvor det lukkede shelterdæk bidrager til opdriften og forøger fartøjets fribord betragteligt. Stort fribord vil forbedre udstrækningen på GZ kurven.

12 12 Kapitel 2 Hvordan bestemmes et fartøjs stabilitet? For at finde et fartøjs stabilitet skal der først afholdes en krængningsprøve, så fartøjets tyngdepunkt bestemmes. En krængningsprøve afholdes af en skibsingeniør, der er autoriseret til dette af Søfartsstyrelsen. Linjetegning Inden krængningsprøven afholdes, vil skibsingeniøren efterspørge fartøjets linjetegning, der helt præcis beskriver skrogets facon. Linjetegningen skal skibsingeniøren bruge for at kunne lave en model af fartøjet på sin computer til brug ved alle senere beregninger. Eksempel på linjetegninger Skibsingeniøren vil også sikre sig, mens skibet står på bedding, at skibet har dybgangsmærker for og agter. Dybgangsmærkerne skal med meget stor præcision afsættes fra underkant køl. På illustrationen til højre vises stadarden for afsætning af dybgangsmærker. På de mindre fartøjer vil man ofte kun have afsat et enkelt mærke.

13 Hvordan bestemmes et fartøjs stabilitet? 13 Forberedelser til krængningsprøven Forud for krængningsprøven er skipperen bedt om at gøre fartøjet klar til prøve. Det vil sige: 1. Efterfylde tanke helt op i studsen (Alternativt at tømme en eller flere tanke) 2. Sikre at der er lukket mellem tanke 3. Undgå at fartøjet ligger med slagside 4. Lænse last og bund for vand 5. Tømme last for evt. overskydende is 6. Tømme skib for grej, alternativt at skaffe vægte på det grej, der er ombord ved prøve 7. Ombordbringe det udstyr, der hører til ombord i fartøjet 8. Rydde op og skaffe overblik over, hvad der er af øvrige vægte ombord 9. Være behjælpelig med at få krængevægte bragt ombord 10. Skaffe en jolle/pram til brug ved aflæsning af dybgangsmærkerne 11. Lægge skibet ved en rolig kaj, hvor der er mulighed for at ligge vindret for svaj og med tilstrækkelig vanddybde. Disse tiltag skal sikre, at prøven kan udføres så præcist som muligt. Afviklingen af krængningsprøven Skibsingeniøren har inden prøven vurderet hvor tung en krængningsvægt, der skal anvendes, for at fartøjet under krængningsprøven opnår den nødvendige krængning. Krængningsvægten skal være vejet præcist. Fartøjets krængningsvinkel aflæses meget præcist Krængningsvægten skal være lige netop så tung, at fartøjet krænger ca. 1 grad til den side, hvor vægten står. Krængningsprøven afvikles ved at flytte vægten fra side til side i alt 4 gange. Efter hver flytning af vægten aflæses krængningsvinklen præcist. Det gøres ved hjælp af 2 penduler ophængt i mindst 2 meter lange liner. For at vinden ikke skal påvirke linerne og derved pendulernes udslag, er linerne ofte fastgjort i lugekarmen, så de beskyttet for vinden kan hænge ned i fartøjets lastrum.

14 14 Kapitel 2 De to penduler hænger ned i et oliebad for at dæmpe deres bevægelser. Ved at måle linernes længde og hvor meget pendulerne flytter sig til den side, hvortil krængningsvægten flyttes, kan fartøjets krængning udmåles ret præcis. De to penduler, hver ophængt i mindst 2 meter lange liner, kommer derved til at virke som 2 ret præcise vinkelmålere. Når prøven afvikles, er det vigtigt, at ingen andre vægte på skibet flyttes. Derfor er der kun de personer ombord, der udfører prøven. Hver person ombord skal stå på nøjagtigt samme sted, når lodderne aflæses. Andre forhold der kan påvirke prøven og give fejl i resultatet: 1. Frie overflader i tanke (Det er derfor meget vigtigt, at fyldte tanke er fyldt helt op i studs) 2. Bundvand der kan løbe tværskibs 3. Sammenløb mellem tanke 4. Vind, strøm og bølger 5. Berøring med kaj 6. Bundberøring 7. Skruevand fra andre skibe i havnen 8. Personer ombord der flytter sig fra deres pladser Krængningsvægten flyttes i alt 4 gange fra side til side. Ved hver flytning udmåles distancen, vægten er flyttet og ændring i krængningen. I princippet er det tilstrækkeligt at flytte vægten én gang og aflæse ændring i krængning, men ved at gøre det 4 gange og samtidig aflæse krængningen på 2 penduler sikrer man sig, at resultaterne bliver tilnærmelsesvis ens hver gang og kan derved udelukke fejl.

15 Hvordan bestemmes et fartøjs stabilitet? 15 Øvrig dataindsamling ved krængningsprøven Krængningsprøven er ikke overstået, inden der også er styr på: 1. Skibets dybgang i vandet bestemmes ved fra en jolle/pram at aflæse afstand fra dybgangsmærker og ned til vandoverflade 2. Bestemmelse af vandets massefylde (Jo mere salt der er i vandet, jo højere ligger fartøjet på vandet) 3. Gennemgang af skibet for registrering og udmåling af overflødige og manglende vægte. a. Overskydende vægte er de vægte ombord, der ikke indgår i skibets egenvægt (letvægt): I II III IV V VI Fiskegrej Brændolie og ferskvand Krængningsvægte Personer Håndværkerværktøj og stores Fiskekasser og is b. Manglende vægte er de vægte, der indgår i skibets egenvægt (letvægt) f.eks.: I II III IV V VI Hydraulikolie på system Maskinkomponenter Dæksudstyr Redningsudstyr Komponenter i aptering Ballast i begrænset omfang Ved samtale med skipperen vil skibsingeniøren indsamle data om brugen af fartøjet, så beregningerne efterfølgende kan afspejle og belyse fartøjets stabilitet i de forskellige konditioner, som fartøjet sejler i. Det kan f.eks. være, hvor meget fisk og grej fartøjet må sejle med på dækket, når lasten er tom. Opmåling af dybgang

16 16 Kapitel 2 Beregning af fartøjets letvægt og tyngdepunkt Efter krængningsprøven begynder skibsingeniøren, tilbage på sit kontor, at beregne fartøjets stabilitet. Først skal fartøjets letvægt udredes. Ud fra linjetegningen eller opmålingen af skroget er første step på computeren at lave en skrogmodel af fartøjet til brug ved alle senere beregninger. Opmåling af dybgang for og agter Ved hjælp af dybgang udmålt for og agter ved krængeprøven, kan den aktuelle vandlinje bestemmes. Ud fra computermodellen af skroget kan beregnes, hvor mange m 3 vand fartøjet fortrænger. Hvis det f.eks. beregnes, at fartøjet fortrænger 20 m 3 vand, kan skibets vægt også bestemmes ved hjælp af vandets massefylde udmålt ved krængningsprøven. Hvis det var rent ferskvand, der vejer 1,00 t/m 3, vil skibets vægt være 20 tons, men havvand indeholder salt og er derfor lidt tungere. På Vestkysten er det almindeligt at havvand vejer ca. 1,025 t/m 3. Fartøjets vægt ved krængeprøven kan derfor bestemmes til 20 m 3 * 1,025 t/m 3 = 20,50 tons. Massefylden af vandet i havnen bestemmes med et hydrometer. Jo højere hydrometeret flyder i vandet, jo mere salt er der i vandet, og jo højere massefylde har vandet

17 Hvordan bestemmes et fartøjs stabilitet? 17 Ved krængningsprøven blev også følgende data udmålt: a = Afstand krængningsvægt blev flyttet tværskibs, udmålt i meter w = Vægt af flyttevægt, målt i tons W = Skibets vægt i tons L = Længde af 2 liner med penduler V = Tværskibs vandring af pendul Med disse data kan den første beregning hen mod bestemmelse af fartøjets tyngdepunkt G udføres: GM = a * w * L W * V Eksempel: a = Krængningsvægt er flyttet 3 meter tværskibs w = Krængningsvægt vejer 200 kg W = Skibets vægt ved krængningsprøven er bestemt til 20,50 tons L = Længden af linen med pendul er 2200 mm V = Pendul er vandret tværskibs 80 mm GM = 3,00 m * 0,20 t * 2200 mm 20,50 t * 80 mm = 0,80 m Metacenteret M til en given vandlinje er bestemt ved skrogets facon under vandlinjen. Skibsingeniøren kan beregne Metacenteret M ud fra skrogmodellen. Værdien aflæses på en hydrostatisk udskrift som KMT: Version of Hydrostatic Particulars: krpro TRIM ON BASE LINE m SPECIFIC GRAVITY t/m 3 CODE OF ORIGIN AP KEEL THICKNESS 240 mm TRIM UNDER KEEL m RISE OF KEEL m HYDROSTATIC PARTICULARS D/BASE DEXT DISPLT TPCM MCT/CM LCB LCF KMT KML KB (m) (m) (t) (t) (t.m) (m) (m) (m) (m) (m)

18 18 Kapitel 2 Det lodrette tyngdepunkt KG ved krængningsprøven kan nu udregnes ved at anvende den KMt, der udledes af tabellen og den GM, der er beregnet ved krængningsprøven på denne vis: KG = KMT GM = 2,17 0,80 = 1,37 m For at finde tyngdepunktet af tomt skib også kaldet letskib, skal der korrigeres med de vægte og tyngdepunkter, der ved krængningsprøven blev noteret som henholdsvis overskydende vægte og manglende vægte. Her er et eksempel på en liste med overskydende vægte: Benævnelse Vægt (t) KG (m) Mom BL (tm) 2 krængehjul 0,206 1,810 0,37 1 ekstra hjul 0,103 1,810 0,19 1 mand på dæk 0,085 2,700 0,23 1 mand med penduler i last 0,090 1,000 0,09 Br.olie sb/bb 100 % 1,020 1,100 1,12 Trawl på tromle 0,250 2,850 0,71 Skovle 0,460 3,200 1,47 Trawlwire, 2x250 favne Ø9 0,265 2,170 0,58 Stores i agterpeak 0,100 1,500 0,15 Stores i maskinrum 0,050 1,400 0,07 Stores under bak 0,100 2,150 0,22 Is i bund af last bb 0,020 0,450 0,01 Sum 2,749 1,893 5,20

19 Hvordan bestemmes et fartøjs stabilitet? 19 Listen over manglende vægte kan se således ud: Benævnelse Vægt (t) KG (m) Mom BL (tm) Styrehusdør 0,035 3,20 0,11 Apteringsmaterialer i styrehus 0,100 3,00 0,30 Sum 0,135 3,052 0,41 Nu kan skibets letvægt bestemmes: Benævnelse Vægt (t) KG (m) Mom BL (tm) Skib i krængningskondition 20,500 1,370 28,09 Overskydende -2,749 1,893-5,20 Manglende 0,135 3,052 0,30 Letvægt 17,886 1,303 23,30 Det lodrette tyngdepunkt KG har størst betydning for fartøjets stabilitet, men ved krængningsprøven bestemmes også positionen for det langskibs tyngdepunkt. Det kan tilnærmelsesvis udledes som værdien af LCB i samme tabel, hvor KMT tidligere blev aflæst. Fartøjets opdriftscenter B og fartøjets tyngdepunkt ligger altid over hinanden. Hvis G flytter agterover vil fartøjet trimme agterover, indtil opdriftscenteret igen ligger under tyngdepunktet G. For at finde det langskibs tyngdepunkt for letskib skal det fundne langskibs tyngdepunkt fra krængningskonditionen også korrigeres for den indflydelse, overskydende og manglende vægte har derpå.

20 20 Kapitel 2 Beregning af fartøjets stabilitet Fartøjets letvægtsdata er udgangspunktet ved alle efterfølgende beregninger af fartøjets stabilitet. Beregningerne skal dokumentere, at fartøjet kan sejle sikkert og opfylde kravene under alle de forhold fartøjet benyttes. Søfartsstyrelsen har nogle standardkonditioner, der skal beregnes, men det er skibsingeniørens opgave, i samarbejde med fartøjets skipper, at få opstillet eventuelle ekstra konditioner for at dokumentere stabiliteten, f.eks. hvis der en del af året drives et anderledes fiskeri, hvor fangsten lastes på en anden måde i fartøjet. Minimum skal følgende konditioner beregnes: 1. Letskib 2. Afgang til fiskeplads med grej, fyldte tanke, is og kasser 3. Under fiskeri på fiskeplads med grej, fisk på dæk, halvfyldte tanke, is og kasser 4. Afgang fra fiskeplads med grej og fuld fangst 5. Ankomst til havn med fuld fangst og 10% beholdning i tanke 6. Ankomst til havn efter forsejling med tom last, grejer og 10% beholdning i tanke. For mindre fartøjer, der driver dagsfiskeri, bør også beregnes hvor meget fisk/grej fartøjet må sejle med på dæk, når lastrum er tom. Hvis der i løbet af året benyttes anderledes og/eller tungere grej, skal der også laves beregning for dette. Det gælder også, hvis fartøjet i kortere perioder anvendes til f.eks. industrifiskeri. Alle beregninger samles i en stabilitetsrapport, der ofte har et omfang på sider. Rapporten indsender skibsingeniøren til Søfartsstyrelsen for godkendelse. Søfartsstyrelsen tjekker, at materialet er udført korrekt i henhold til de krav, der er til omfang og indhold. Et godkendt eksemplar fremsendes efterfølgende til fartøjets ejer for opbevarelse ombord i fartøjet.

21 Hvordan bestemmes et fartøjs stabilitet? 21 Hvad siger reglerne? For at kunne vurdere om et fartøj har tilstrækkelig stabilitet har Søfartsstyrelsen en række krav, der alle skal være opfyldte. Til det formål anvendes GZ-kurven. Kravene skal sikre at fartøjet har: 1. Tilstrækkelig begyndelsesstabilitet (stabilitet ved små krængninger) 2. Tilstrækkelig udstrækning (stabilitet ved store krængninger). For nye fartøjer er der krav om at fartøjet skal kunne rette sig op ved krængninger ud til 65 grader 3. Et toppunkt hvor krængningen ikke må være under 25 grader For at kunne godkende stabiliteten har Søfartsstyrelsen derfor oplistet en række minimumsværdier, der for alle konditioner skal være opfyldte. Det er bl.a. værdier for: Arealer under GZ kurven mellem 0 30 krængning 0 40 krængning krængning Minimum værdi for GM Minimumværdi for GZ ved 30 Mindst tilladte krængningsvinkel for toppunkt For at rapporten kan opnå Søfartsstyrelsens godkendelse, skal alle krav være opfyldte.

22 22 Kapitel 2 Hvad kan stabilitetsrapporten bruges til? Som afslutning på processen, der startede med fremskaffelse af linjetegning/opmåling af skrog, krængningsprøve og indsamling af en række øvrige data, får skipperen den godkendte stabilitetsrapport fremsendt.

23 Hvordan bestemmes et fartøjs stabilitet? 23 Når skipperen får sin nye godkendte rapport, er det vigtigt at få skabt overblik over, hvilke konditioner fartøjet er godkendt til at sejle i og ikke mindst hvilke begrænsninger, der ligger på, hvor meget fartøjet må laste. De væsentligste begrænsninger er sammenfattet forrest i stabilitetsbogen under Vejledning til føreren. Her er som eksempel et uddrag fra Vejledning til føreren på en mindre 1-mands trawler. Teksten giver nogle væsentlige retningslinjer for hvor meget fisk, der kan lastes ombord afhængig af placeringen ombord. Ved trawlfiskeri skal der drages omsorg for, at skibets fangst stuves forsvarligt, og at den angivne maksimale fangstmængde på 30 kasser konsumfisk i last svarende til 1,20 tons fisk og 1,50 tons fisk på dæk i alt 2,70 tons fisk ikke overskrides og om nødvendigt begrænses yderligere. Maksimal tilladte dødvægt er da 3,61 tons med tilhørende fribord midtskibs på 315 mm. Når lastrum er tomt begrænses den maksimale fangstmængde på dæk sig til 1,20 tons. Når lastrum er tomt, og der ikke er fisk andre steder end i bingen, begrænses den maksimale fangstmængde sig til i alt 0,55 tons i bingen.

24 24 Kapitel 2 Stabilitetsrapporten indeholder en række forskellige tabeller og kurver. Der er bl.a. KGmax x W kurver. Det vil sige kurver, hvor skipperen kan gå ind og aflæse, hvor højt tyngdepunktet må ligge, hvis fartøjet eksempelvis sejler i en kondition, hvor det vejer 20 tons. Kurverne er lavet med forskelligt trim, og for frembyggede fartøjer viser det sig ofte, at med agterligt trim kan fartøjet ikke tåle så højt et tyngdepunkt, som hvis fartøjet trimmer lidt forover. KG max*w (tm) Trim 0,00 m Ikke tilladt område (11) (9) (8) (5) (4) (7) (3) (10) (6) Trim 0,40 m (2) Tilladt område (1) Deplacement (t)

25 Hvordan bestemmes et fartøjs stabilitet? 25 I dette tilfælde er der en kurve, hvor fartøjet ikke har trim (trim 0,00) og en anden kurve, hvor fartøjet trimmer 0,40 m agter over. Når fartøjet har agterligt trim, må tyngdepunktet derfor ikke ligge så højt. I diagrammet er også indsat, hvor de forskellige konditioner ligger. Skipperen kan på den måde hurtigt få et overblik over hvilke konditioner, der kan være kritiske. Jo nærmere op under kurven konditionerne ligger, jo mindre sikkerhedsmargin er der. To konditioner nr. 10 og 11 ligger oppe i det ikke tilladte område. Det er to konditioner med overisning. Sådanne konditioner udføres ofte til skipperens orientering. Rapporten indeholder også nødvendigt materiale til, at skipperen kan kontakte en skibsingeniør for beregning af mulighederne for, at fartøjet har tilstrækkelig stabilitet til at der kan foretages en mindre ombygning og/eller udskiftning af spil, tromler, motor og lignende. En godkendt rapport er ingen garanti mod forlis. Skipper og besætning skal derfor hele tiden udvise agtpågivenhed og godt sømandskab under hensyntagen til vejrforhold og farvand, herunder også risikoen for overisning, og de skal iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger.

26 26 Kapitel 2 Dynamometerprøve Hidtil har Søfartsstyrelsen accepteret, at mindre fiskefartøjer kunne dokumentere sin stabilitet ved hjælp af en dynamometerprøve. Ved en dynamometerprøve krænges fartøjet ved hjælp af en kran gerne ud til 40 graders krængning. På et dynamometer aflæses undervejs, hvor meget kranen trækker i stroppen for at krænge fartøjet. Efterfølgende kan en tilnærmet GZ-kurve optegnes for at afgøre, om fartøjet har tilstrækkelig stabilitet. Ved afvikling af en dynamometerprøve bliver fartøjet afprøvet med grej, fangst (evt. med erstatningsvægte i stedet for fangst/ grej), brændolie osv. for at finde ud af, hvor meget fartøjet max må laste. En sådan prøve afspejler tilnærmelsesvis fartøjets stabilitet i den aktuelle kondition, men tyngdepunktet i fartøjet bliver ikke bestemt præcist, så en dynamometerprøve kan ikke danne grundlag for beregning af stabiliteten ved en senere ombygning. Et stort antal fartøjer med længde under 10 meter fik som de sidste i foråret 2011 udført en dynamometerprøve. Søfartsstyrelsen er ophørt med at anerkende, at de mindre fartøjer efterviser deres stabilitet ved hjælp af dynamometermetoden. Dynamometerprøven kan dog stadig anvendes i åbne fartøjer. Fremover skal stabiliteten også for de mindre dæksfartøjer eftervises med en krængningsprøve og beregnes og dokumenteres på samme måde som for de større fartøjer.

27 Hvordan bestemmes et fartøjs stabilitet? 27 Hvad så med de helt små fartøjer med dimensionstal under 20? De mindste fiskefartøjer er de fartøjer, der har et dimensionstal mindre end 20. Dimensionstallet bestemmes således: Dimensionstal For åbne fartøjer er maks. længde x maks. bredde i lønningen, minus fenderliste = dimensionstallet For dæksfartøjer er maks. længde x maks. bredde i dækket målt på yderklædningen = dimensionstallet Alle mål er i meter. På nyere målebreve er dimensionstallet påført De fleste åbne fartøjer har dimensionstal under 20. Blandt de største dæksfartøjer med dimensionstal lige under 20 er blandt andet fartøjer af typen Ejvind 25. Fartøjer med dimensionstal under 20 får af Søfartsstyrelsen normalt ikke stillet krav om dokumentation for stabilitet, men det fritager ikke fartøjets ejer for at sikre sig, at fartøjet er sødygtigt og i alle tilfælde har en tilstrækkelig stabilitet. Tilstrækkelig stabilitet er også for de mindste fartøjer en kombination af god stabilitet både ved små krængninger og ved store krængninger. Dårlig stabilitet ved små krængninger afslører sig straks, man træder ned på lønningen. Dårlig stabilitet ved større krængninger er vanskeligere at vurdere, men har fartøjet et lavt fribord, bør det betragtes som en advarsel om dårlig stabilitet ved krængninger større end grader.

28 28 Kapitel 2 Fartøjerne kan groft inddeles på denne vis: Et rankt fartøj med lavt fribord Et rankt fartøj med godt fribord Et stift fartøj med lavt fribord Et stift fartøj med godt fribord Inddelingen af fartøjerne i de tre grupper skal betragtes som en rettesnor, hvor der er størst sandsynlighed for, at et fartøj i den grønne boks har tilfredsstillende stabilitet. Ejeren af et fartøj med dimensionstal under 20 har mulighed for på eget initiativ at undersøge sit fartøjs stabilitet nærmere. For fartøjer med et godt fribord kan det give mening, at afvikle en rulleprøve. Rulleprøven giver en indikation om begyndelsesstabiliteten (stabiliteten ved små krængninger). For fartøjer med ringe fribord er der stor risiko for, at stabiliteten ikke er tilfredsstillende ved større krængninger. Det vil derfor give falsk tryghed at afvikle en rulleprøve med godt resultat, idet resultatet kun siger noget om stabiliteten ved små krængninger. En rulleprøve kan afvikles således: Afvikling af rulleprøve: 1. Liggende fuldt sejlklar sættes fartøjet i rulninger 2. Fartøjet skal ligge fri af kaj med slække fortøjninger, så det kan rulle frit 3. Når fartøjet er kommet i rulning startes et stopur f.eks. lige på det tidspunkt, hvor fartøjet er længst ude til bagbord 4. Herefter ruller fartøjet til styrbord og tilbage til bagbord 5. Når fartøjet igen er længst ude til bagbord tælles 1, og der tælles 2 næste gang, fartøjet er tilbage og vende til bagbord 6. Fortsæt sådan yderligere et par rulninger. Lige i det øjeblik, der tælles 5 stoppes stopuret (Hvis fartøjet vil rulle i kaj tidligere, kan prøven begrænses til 3 eller 4 rulninger) 7. Viser tiden for 5 rulninger eksempelvis 10 sekunder, giver det en gennemsnitlig rulleperiode på 2 sekunder Gennemsnitlig rulleperiode målt i sekunder må ikke overstige fartøjets bredde i meter. Et fartøj med en rulleperiode på 2 sekunder skal således være mindst 2 meter bredt.

29 Hvordan bestemmes et fartøjs stabilitet? 29 En rulleprøve med tilfredsstillende resultat bør gentages med ekstra vægt på dæk svarende til fisk for at sikre, at fartøjet også i den situation har et tilfredsstillende resultat. En rulleprøve med tilfredsstillende resultat på et fartøj med godt fribord er dog ingen endegyldig garanti for, at fartøjet i alle faser har tilfredsstillende stabilitet men der vil være en vis sandsynlighed for dette. En rulleprøve med et dårligt resultat er en advarsel til fartøjets ejer, der efterfølgende må igangsætte yderligere tiltag for at undersøge, om fartøjet har tilstrækkelig stabilitet. Det kan da anbefales, at der på fartøjet afvikles en dynamometerprøve som beskrevet tidligere i dette materiale. Ved dynamometerprøven måles fartøjets stabilitet hele vejen ud til 40 graders krængning. Søfartsstyrelsen godkender ikke længere rulleprøven, som tilstrækkelig dokumentation for fartøjets stabilitet.

30 30 Kapitel 3 Tiltag til forbedring af stabiliteten Selvom der er afholdt en krængningsprøve på fartøjet, viser det sig ofte, at der ikke kan laves en stabilitetsrapport, der kan opnå Søfartsstyrelsens godkendelse, inden der også er udført et eller flere stabilitetsforbedrende tiltag på fartøjet. Først skal det klarlægges, hvilke stabilitetskrav fartøjet ikke kan opfylde. For mindre dæksfartøjer er det ofte stabiliteten ved lidt større krængninger, der er problemet. Det er mange gange forårsaget af, fartøjet har for højt et tyngdepunkt G og for lille et fribord. I det efterfølgende materiale findes eksempler på tiltag, der kan forbedre et fartøjs stabilitet. Nogle af disse eksempler vil også kunne tilpasses et fartøj med dimensionstal under 20.

31 Tiltag til forbedring af stabiliteten 31 Fribord Fribordet er afstanden fra vandoverfladen til overkant dæk. Fartøj med lavt fribord Fartøj med fornuftigt fribord Når et fartøj har et lille fribord, vil fartøjet allerede ved mindre krængninger få dækshjørnet ned under vand. Når dækshjørnet kommer under vand, er der ikke mere nyt volumen at trykke under vand ved tiltagende krængning og derved ikke noget nyt volumen, der kan medvirke til, at opdriftscenteret B kan flytte sig yderligere ud til den side, hvortil fartøjet krænger. Når opdriftscenteret B ikke kan flytte sig længere ud ved tiltagende krængning, vil GZ opnå sin maksimale værdi ved en mindre krængning, og GZ værdien begynder herefter at falde. Et fartøj med lavt fribord kan sjældent forbedres nævneværdigt ved at ilægge yderligere ballast. Et sådant fartøj kan forbedres ved på forskellig vis at tilføre fartøjet mere opdrift. Fartøj med lille fribord og lille GZ værdi Inden et sådant tiltag igangsættes, kan det være en god ide at kigge kritisk på sit fartøj for at se, om der er muligheder for at sænke tyngdepunktet uden tilføjelse af ballast. Fartøj med højt fribord og stor GZ værdi

32 32 Kapitel 3 Vægtkritisk gennemgang af fartøj Nogle fartøjer sejler rundt med vægte placeret på en sådan måde, at de enten påvirker fartøjets stabilitet negativt eller mod forventning ikke bidrager som ballast. Hvis et fartøj af den ene eller anden grund har fået ilagt ballast omkring styremaskine, på damdæk, i kistebænke osv. og andre steder nær fartøjets vandlinje, bidrager disse vægte ofte ikke til at forbedre fartøjets stabilitet. Derimod bidrager vægtene til at reducere fartøjets fribord. Sådanne vægte kan med fordel omplaceres dybere nede i fartøjet, så tyngdepunktet sænkes. Mon ikke det er muligt, at placere flåden et lavere sted På dæk kan der kigges kritisk på, om der er udstyr, der ikke længere bruges, og som derfor kan fjernes. For specielt de mindste fartøjer vil det også have en mærkbar effekt at få fjernet redningsflåden fra en position på tag af styrehus til en lavere position I rigningen kan tjekkes, om der sejles rundt med lossebom, lossespil eller andet udstyr, der ikke længere anvendes, og som derfor kan skrottes. Opdriftskasser / sidebygning på siden af styrehus agter For fartøjer med styrehus agter og lavt fribord har det for nogle fartøjer været en løsning af påbygge hævet dæk langs styrehus. For nogle fartøjer har det været tilstrækkeligt at lave det hævede dæk mm over det eksisterende dæk. For andre fartøjer har behovet for volumen været større, og der er lavet deciderede sidebygninger. Den ekstra volumen påvirker opdriftscenteret ved krængninger, hvor skandæk kommer i vand. Løsningen forbedrer GZ kurvens toppunkt og forbedrer stabiliteten ved større krængninger.

33 Tiltag til forbedring af stabiliteten 33 Opdriftskasser / sidebygning på siden af styrehus for På lidt større frembyggede trawlere, hvor der ofte i forvejen er stor maskinrumsnedgang og/eller toiletbygning bygget ud i bagbord side, kan stabiliteten forbedres mod styrbord ved opbygning af storesrum som vist her. Den ekstra volumen påvirker opdriftscenteret ved krængninger, hvor skandæk kommer i vand. Løsningen forbedrer GZ kurvens toppunkt og forbedrer stabiliteten ved større krængninger. Opdrift i lønning Indbygning af opdrift i lønning, har også en positiv effekt på fartøjets stabilitet ved lidt større krængninger. Løsningen er mest oplagt på fartøjer med lønning enten af aluminium eller glasfiber. Når denne løsning vælges, må lænseporte ikke afspærres. Det kan også anbefales, at opdriften ikke bygges helt ned til dækket på de steder, hvor besætningen arbejder ud over lønningen. Det er er mest sikkert sådanne steder, at kunne sætte foden helt ud i borde. Den ekstra volumen påvirker opdriftscentret ved krængninger, hvor skandæk kommer i vand. Løsningen forbedrer GZ kurvens toppunkt og forbedrer stabiliteten ved større krængninger. Hævet dæk I nogle tilfælde er et helt dæk hævet for derved at give fartøjet mere fribord. Når dækket hæves, følger alt dæksudrustning med op, og fartøjet ender således med et højere tyngdpunkt, hvorfor sådan en løsning ofte skal kombineres med ekstra ballast. Slutresultatet skal minimum medføre uændret tyngdepunkt og ekstra fribord i forhold til situationen inden ombygningen. Den ekstra volumen påvirker opdriftscenteret ved krængninger, hvor skandæk kommer i vand. Løsningen forbedrer GZ kurvens toppunkt og forbedrer stabiliteten ved større krængninger.

34 34 Kapitel 3 Shelterdæk Et lukket vandtæt shelterdæk er den ultimative metode til at forbedre udstrækningen på stabilitetskurven. Nogle mindre frembyggede trawlere kan også med fordel lave en løsning, hvor der fra bagkant styrehus til forkant trawltromle på hæk laves et lukket shelterdæk. De foregående eksempler på stabilitetsforbedrende tiltag har alle det til fælles, at der bliver tilført opdrift over hoveddækket. Det giver opdriftscenteret B mulighed for at flytte sig langt ud i borde og derved forbedre fartøjets stabilitet ved større krængninger. Det kan sammenlignes med figurerne herunder: På et fartøj med lavt fribord kan B ikke flytte sig så langt ud. Det svarer til en gyngehest med korte meder. På et fartøj med stort fribord/vandtæt dækshus kan B flytte sig længere ud. Det svarer til en gyngehest med længere meder, der gør den vanskeligere at vælte på!

35 Tiltag til forbedring af stabiliteten 35 Lukning af dam Et fartøj, der ikke benytter sin dam, kan med fordel få dammen lukket. Det giver fartøjet ekstra opdrift til at kunne bære ekstra ballast, så fartøjets tyngdepunkt sænkes. Montage af ballast Et fartøj med pænt fribord kan bære eftermontage af ballast. Ballast virker bedst jo længere nede det monteres. Nogle gange kan ballast kombineres med andre løsningsmodeller, så komforten i fartøjet opretholdes. Forlængelse midtskibs forud for montage af ballast I enkelte tilfælde har det vist sig nødvendigt at forlænge et fartøj midtskibs for derved at tilføre fartøjet så meget ekstra opdrift, at fartøjet kan bære den nødvendige ballast. Påbygning af spejl For et krydserhækket fartøj kan det være en fordel at agterskibet ombygges, så fartøjet bliver spejlgattet.

36 36 Kapitel 3 Garntrunk Flere garnfartøjer kan med fordele lave en nedsænket garntrunk, således fartøjet på den vis kan få en stor del af garnene under dæksniveau og derved sejle med et lavere tyngdepunkt. Takkelkasse For trawlere er det udbredt, at takkelkassen er udført så høj, at fisk kan lukkes direkte ud på et mindre bord for sortering og rensning. Under fiskeri kan stabiliteten forbedres ved at tackle ind på dæk og løfte fisk til sorterbord med bånd/elevator.

37 Tiltag til forbedring af stabiliteten 37 Rulledæmpningstank og slingrekøle forbedrer ikke stabiliteten Når et fartøj har behov for at få sin stabilitet forbedret for at kunne opfylde kravene, er det ikke en løsning at montere rulledæmpningstank og slingrekøle. Slingrekølens vigtigste funktion er at dæmpe og bremse fartøjets rulninger. Slingrekølenes vægt er relativt begrænset, og de sidder i fartøjets kimming, så det er begrænset, hvor meget de bidrager til at sænke tyngdepunktet. Rulledæmpningstankens funktion er den samme som slingrekølene at dæmpe og bremse fartøjets rulninger. Det er en komfortforbedring men ingen forbedring af stabiliteten. Tanken placeres ofte over dæksniveau, så vægten fra tank og vandindhold er i sig selv stabilitetsforringende. Derudover kommer et forringende bidrag fra den store frie overflade i tanken. En rulledæmpningstank kan kun monteres på fartøjer med god stabilitet. Ny krængningsprøve Hvis det har været nødvendig at foretage én eller flere stabilitetsforbedrende tiltag på et fartøj, vil Søfartsstyrelsen efter udført arbejde ofte forlange, at der laves en ny krængningsprøve som grundlag for stabilitetsrapporten.

38 38 Kapitel 4 Påvirkninger på stabiliteten Når fartøjet anvendes påvirkes stabiliteten. Det er dels påvirkninger fra dødvægte som fangst, grejer, brændolie og lignende, men stabiliteten påvirkes også af små og store ombygninger på fartøjet. Alle sådanne påvirkninger har en betydning for fartøjets fribord og tyngdepunkt. Er fartøjet tæt? En vigtig forudsætning for tilstrækkelig stabilitet er et vandtæt fartøj. Stabilitetsberegningerne forudsætter, at døre og luger lukkes. Når dør og luger holdes lukket, opretholder fartøjet sin stabilitet. Når en dør eller luge står åben, er der fri indstrømning til skroget. Det indstrømmende vand reducerer hurtigt fartøjets stabilitet, og der er overhængende risiko for, at fartøjet forliser.

39 Påvirkninger på stabiliteten 39 Udluftninger og luftindtag til f.eks. maskine bør altid anbringes så højt og så nær centerlinjen, det er muligt. Mange fartøjer har udluftning eller åbne gennemføringer under lønning. De bør sikres eller flyttes til en anden position, så de ikke risikerer at komme under vand allerede ved krængninger mellem Lavsiddende åbninger giver risiko for vandindtrængning

40 40 Kapitel 4 Sejler du med frie overflader? De fleste har prøvet at balancere med et kar fyldt med vand. Det kan være ret så vanskeligt at holde balancen uden at spilde noget af vandet. Frie overflader i dit fartøj påvirker på samme måde dit fartøj i negativ retning. Det kan være frie overflader i tanke, last eller ikke mindst på dækket. Når der forbruges fra en bred tank, bliver der hurtigt en stor fri overflade, der reducerer fartøjets stabilitet. Tanke (og lastrum) skal derfor altid inddeles med langskibs afgrænsninger/skodder, så effekten fra frie overflader tværskib reduceres

41 Påvirkninger på stabiliteten 41 Et dæk fyldt med vand bidrager med en stor fri overflade, men vægten af vandet hæver også fartøjets tyngdepunkt G. Begge faktorer har negativ indflydelse på fartøjets stabilitet. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at grej og fisk på dæk ikke holder på vandet, ligesom effektive lænseporte hurtigt kan afdrænere vand fra dækket. Slagside Fartøjet skal lastes og anvendes, så det altid ligger på ret køl. Når fisk eller grej anbringes på en sådan måde, at fartøjet får slagside, betyder det i praksis, at tyngdepunktet forskubbes til den ene side. På figuren her kan også ses, at når tyngdepunktet G flytter ud til den side, som fartøjet krænger, så bliver den oprettende arm GZ til den side mindre. Fartøjet har derved en mindre evne til at rette sig op efter en yderligere krængning til den side.

42 42 Kapitel 4 Agterligt trim Specielt for frembyggede fartøjer gælder det om at være højrøvet. Det er et lidt provokerende udtryk, men det dækker over, at frembyggede fartøjer har større risiko for at kæntre, hvis de trimmes agterover i en sådan grad, at fribord agter næsten er borte. Frembygget fartøj uden trim Fartøj med agterligt trim og lavt fribord agter Et frembygget fartøj med agterligt trim og stærkt reduceret fribord agter vil ved krængning trimme yderligere agterover og til sidst synke/kæntre agterover. Eneste formildende omstændighed vil være en luftlomme i forskibet, der i enkelte af sådanne i forlis har holdt fartøjet flydende og givet besætningen tid til at udløse flåden..! For frembyggede fartøjer med ekstra opdrift i forskibet vil det derfor i mange tilfælde være mere sikkert at laste fartøjet, så det trimmer en smule forover, således agterskibet holdes oppe, og den ekstra opdrift i forskibet kan bidrage til stabiliteten ved krængninger ud over grader.

43 Påvirkninger på stabiliteten 43 Bjærgning af fisk / løft For trawlere, vodfartøjer og muslingefartøjer er det specielt kritisk, når posen skal løftes ind. Når posen er firet af på dæk, er tyngdepunktet af posen i en kort afstand over dæk, men inden posen er landet på dækket (tømt), hænger posen i blokken, og tyngdepunktet er derfor i praksis helt oppe i blokken. Hvis der tackles et løft ind på 1 tons, svarer det således til, at der er anbragt en vægt på 1 ton i toppen af tacklebommen. Fartøjets stabilitet er i det øjeblik væsentligt forringet. Mest kritisk er tidspunktet, hvor posen løftes ud af vandet. Fartøjet er da påført en slagside kombineret med, at hele vægten fra løftet i praksis virker på blokken i toppen af indhiverbommen. Godkendelse af fartøjets stabilitetsrapport omfatter ikke denne situation, hvor løft bjærges. Størrelsen på løftet og spillets hivekraft skal derfor tilpasses fartøjets stabilitetsforhold, så der ikke er risiko for, at fartøjet kan trække sig selv rundt i forsøget på at bjærge et ekstra tungt slæb. Hvis ikke det er lykkedes at bjærge løft i god tid, inden fartøjet er nået ud på den krængning, hvor den har sin optimale oprettende arm, bør løft fires af.

44 44 Kapitel 4 Slæbning med grej Når der trawles eller slæbes med et andet redskab, forringes fartøjets stabilitet. Jo højere trækpunkt og jo mere træk jo mere forringes stabiliteten. Et fartøj med fornuftig stabilitet Når der slæbes, vil trækket i blokken medføre, at fartøjets tyngdepunkt hæves, og fartøjets stabilitet reduceres. Når der drejes med slæbende redskaber, skal fartøjets besætning udvise yderligere agtpågivenhed. Hvis fartøjet påtvinges en krængning, så vand står ind gennem lænseporte eller over lønning, er der risiko for, at fartøjet har nået en sådan krængning, at den er ude, hvor den har sin maksimale oprettende evne. At presse fartøjet ud på en yderligere krængning kan derfor blive fatalt. Det er skipperens pligt at kende sit fartøjs stabilitet. Det er godt sømandskab ikke at presse sit fartøj ud til grænsen.

45 Påvirkninger på stabiliteten 45 Beskidte garn på dæk For garnfartøjer specielt skal der være fokus på den risiko, der kan være forbundet med, at garnene er fulde af møg, således at vægten af grej på dæk pludselig er større end normalt. Hvis fartøjet i forvejen med rene garn er belastet til grænsen, kan en omgang beskidte garn på dæk betyde, at situationen kan blive kritisk, idet fribordet reduceres og tyngdepunktet hæves. Med beskidte garn på dækket reduceres fribord og tyngdepunktet hæves

46 46 Kapitel 4 Overisning Det sker af og til at et fartøj forliser, hvor forliset kan henføres til overisning. Risikoen for overisning er en evig trussel i vintertiden, og gennem årene har overisning været årsag til flere tragiske forlis og tab af menneskeliv. Ved overisning kan fartøjets stabilitet hurtigt forringes Når den rette kombination mellem luft- og vandtemperatur samt bølgegang og fartøjets fart/kurs er til stede, kan overisning på ganske kort tid sætte sig som et tykt og tungt panser på fartøjet dæk, styrehus og rigning. Tyngdepunktet G vil hurtigt hæve sig på den måde. Hvis isen yderligere sætter sig mere til den ene side, bliver fartøjet også påført en slagside. Fartøjets stabilitet kan i sådanne tilfælde hurtigt reduceres i en sådan grad, at det bliver kritisk. I perioder med risiko for overisning bør der i særlig høj grad tages hensyn til meldinger og varsler fra DMI, når fiskeri og sejlads planlægges.

47 Påvirkninger på stabiliteten 47 Ved fiskeri i vintertid kan fartøjet forberedes ved at bringe mest muligt under dæk, så dækket er så rent og rydeligt som muligt. Det giver en mindre overflade, hvor isen kan binde sig, og det gør det nemmere at banke evt. is løs og få den bort. Garn og nettromle dækkes af med presenning eller lignende. Planlæg sejlads og fiskeri efter vejrudsigten. Hav altid iskøller liggende klar til brug. Hold dæk og skib så ryddeligt som muligt. Sejl evt. til en anden havn, hvor kursen er mere gunstig. Tag ingen chancer. Søgang Når et fartøj sejler i søgang, kan selv et fartøj med god stabilitet opleve en kraftig reduktion i stabiliteten. Det kan f.eks. være, når der sejles i medløbende sø, og fartøjets fart er sammenfaldende eller nær sammenfaldende med bølgernes fart. Det kan f.eks. være, når et fartøj kommer op og hænge/ride på en bølge. Fartøjet bliver da kun støttet på midten, og der er ingen bæring/støtte i enderne af fartøjet. Fartøjet kan også komme op og hænge mellem to bølgetoppe, så der ingen bæring er på midten. I sådanne tilfælde kan det anbefales, at fartøjet ændrer kurs/fart

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer

Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer 1. Formål: At dokumentere, at fartøjet i vandfyldt tilstand kan holde sig flydende med et fribord på minimum 50 mm. 2. Ækvivalent regel /

Læs mere

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK 17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK Mange mindre trawlere har ikke haft problemer med at sænke tyskertrækkets trækpunkt ned til lønningen, sådan som nye regler foreskriver.

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri 2 Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Vejledning

Læs mere

TYSKERTRÆK PART 2 IDEKATALOG

TYSKERTRÆK PART 2 IDEKATALOG Fiskeriets Arbejdsmiljøråd TYSKERTRÆK PART 2 IDEKATALOG Version 20040218 Udarbejdet for : Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Kongensgade 33, DK-6700 Esbjerg. Tel + 45 75 18 05 66 Udarbejdet af : OC Consult ApS,

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN Tema om overisning ADVARSEL MOD OVERISNING DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR OG MARTS ER SÆSON FOR OVERISNING. OG OVERISNING KAN I LØBET AF GANSKE KORT TID - SÆTTE ET TYKT PANSER AF IS PÅ BÅDE STORE OG SMÅ SKIBE.

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT. Fiskeskibet J. C. HEINRICH s forlis den 24. maj august Sag

SØULYKKESRAPPORT. Fiskeskibet J. C. HEINRICH s forlis den 24. maj august Sag SØULYKKESRAPPORT OPKLARINGSENHEDEN Vermundsgade 38 C Postboks 2589 2100 København Ø Tlf. 39 17 44 00 Fax 39 17 44 16 E-post oke@dma.dk www.sofartsstyrelsen.dk 29. august 2002 Sag 199925082 Fiskeskibet

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/99

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT. HANSIGNARAK ND 294 Forlis den 15. maj 2004

SØULYKKESRAPPORT. HANSIGNARAK ND 294 Forlis den 15. maj 2004 SØULYKKESRAPPORT Dato 17. september 2004 Sag 199947798 Arkivkode 01.40.01 Opklaringsenheden HANSIGNARAK ND 294 Forlis den 15. maj 2004 SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København Ø Tlf. 39 17 44

Læs mere

Gode råd når du skal købe fiskeskib

Gode råd når du skal købe fiskeskib Gode råd når du skal købe fiskeskib 1 Det er en stor beslutning at købe et fiskeskib Vi synes, det er vigtigt, at du får det rigtige skib med hjem. Følg rådene her, så er du godt på vej til en god handel.

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad.

Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/03

Læs mere

Stabilitet. En båd der flyder på sin konstruktionsvandlinie er i balance. Denne. opdriftscenter og dens tyngdepunkt ligger begge i bådens centerlinie

Stabilitet. En båd der flyder på sin konstruktionsvandlinie er i balance. Denne. opdriftscenter og dens tyngdepunkt ligger begge i bådens centerlinie Stabilitet Denne side opdateres ikke mere, følg evt ovenstående link til den ny version Et af de spørgsmål der uvægerligt rejser sig når vi fortæller om vores sænkekøl er: Ja men hvordan med stabiliteten,

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003.

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Klasseregler: Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Formålet med klassereglerne: Formålet med reglerne er, at bådene på sigt vil blive mere ens, hvad angår rig og sejl. Reglerne

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II. 2) Hvad forstås ved et himmellegemes SHA, og hvordan angives den?

Fulde navn: NAVIGATION II. 2) Hvad forstås ved et himmellegemes SHA, og hvordan angives den? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: ******************************************************************************** Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-2/00 Hjælpemidler: Ingen.

Læs mere

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Indledning. I forlængelse af aftale på forsvarsområdet

Læs mere

Fremgang for fiskeriet

Fremgang for fiskeriet Tema om "Ulykker til søs 2001" Færre ulykker og dødsfald i fiskeriet Dansk fiskeri bliver ramt af færre og færre sø-ulykker. Antallet af arbejds-ulykker og dødsfald falder også. Forlisene holder sig på

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II. 1) Hvad er navnene på skæringspunkterne mellem et steds lodlinie og himmelkuglen?

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II. 1) Hvad er navnene på skæringspunkterne mellem et steds lodlinie og himmelkuglen? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-2/99

Læs mere

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler Søfartsstyrelsen Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/03 Søvejsregler Hjælpemidler: Bilag med billeder af skibslys (Y3Søv -1/03) 1. Du er fører af et maskindrevet

Læs mere

TYSKERTRÆK PART 1 ANALYSE OG BAGGRUND. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Version 20040218

TYSKERTRÆK PART 1 ANALYSE OG BAGGRUND. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Version 20040218 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd TYSKERTRÆK PART 1 ANALYSE OG BAGGRUND Version 20040218 Udarbejdet for : Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Kongensgade 33, DK-6700 Esbjerg. Tel + 45 75 18 05 66 Udarbejdet af : OC Consult

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN/ DEN MARITIME HAVARIKOMMISSION. P A T R I C K ( N D 5 0 ) F o r l i s d e n 7.

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN/ DEN MARITIME HAVARIKOMMISSION. P A T R I C K ( N D 5 0 ) F o r l i s d e n 7. SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN/ DEN MARITIME HAVARIKOMMISSION P A T R I C K ( N D 5 0 ) F o r l i s d e n 7. m a j 2 0 1 1 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 10.05.2016. Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

B. nr. 175 af om transport af let forskydelige ladninger med skibe

B. nr. 175 af om transport af let forskydelige ladninger med skibe B. nr. 175 af 21.05.1965 om transport af let forskydelige ladninger med skibe I medfør af bestemmelserne i 12 i lov om tilsyn med skibe af 28. marts 1951 med ændringer af 27. maj 1964 og 00. maj 1965 fastsættes

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT Oktober 2013

SØULYKKESRAPPORT Oktober 2013 SØULYKKESRAPPORT Oktober 2013 SPIRILLEN Forlis den 28. december 2012 Den Maritime Havarikommission Carl Jacobsens Vej 29 2500 Valby Tlf. 91 37 63 00 E-post: dmaib@dmaib.dk www.dmaib.dk Uden for kontortid

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Y3Søv-2/98

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 1. juli 2015 14:05 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Identifikation_af_rederen.Label Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller

Læs mere

Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg.

Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg. Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg. Dette dokument er vejledende og dækker derfor ikke med sikkerhed enhver situation som kan opstå i forbindelse med søsætning, optagning

Læs mere

Prøvekrav for navigatører

Prøvekrav for navigatører Prøvekrav for navigatører Kvalifikationer Bevis Prøvekrav Prøveform 1.1 Sønæringsbevis som: Styrmand af 3. grad i fiskeskibe demonstrere, hvorledes man som navigatør skaffer sig kendskab til placering

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013)

Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013) Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013) Omfang Denne sikkerhedsinstruks gælder for al kanosejlads eller anden sejlads med unge under 18 år i FDF Alsønderup regi. Den gælder, når der

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. A N E T T E B R Ø G G E R F o r l i s d e n 1 4. f e b r u a r

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. A N E T T E B R Ø G G E R F o r l i s d e n 1 4. f e b r u a r SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN A N E T T E B R Ø G G E R F o r l i s d e n 1 4. f e b r u a r 2 0 0 8 SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø.* Tlf. 39 17 44 00, Fax: 39 17 44 16

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 14. september 2015 23:00 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk

Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk Faaborg Værft A/S er Danmarks førende glasfiberværft når, det drejer sig om såvel nybygninger

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT P U K F

SØULYKKESRAPPORT P U K F SØULYKKESRAPPORT PUK Forlis 28. februar 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post: dmaib@dmaib.dk www.dmaib.dk Søulykkesrapporten

Læs mere

Fulde navn: Forklar, i hvilke alternative dækningsområder dette søkort vil kunne anvendes.

Fulde navn: Forklar, i hvilke alternative dækningsområder dette søkort vil kunne anvendes. SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-2/98

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

Redningsflåden skal virke

Redningsflåden skal virke Tema om redningsflåder Redningsflåden skal virke Det kan få katastrofale følger, hvis redningsflåden ikke virker. Det kan ske, hvis den er pakket eller monteret forkert, eller hvis udløser-relæet er sat

Læs mere

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5 SIKKERHEDSINSTRUKS for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk Juni 2014 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Identifkation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifkation af risici 4.

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

Anlæg løfter fiskekasserne

Anlæg løfter fiskekasserne Anlæg løfter fiskekasserne Thyborøn-trawler har været med til at udvikle et løfte-anlæg, der gør det let at stable 50 kilo tunge fiskekasser i lasten. Hermed slipper besætningen for de tunge løft, som

Læs mere

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V)

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Simulatoren opførte sig realistisk, kom op på 25 grader/min drejehastighed ved anvendelse af 2 PODs med optimal

Læs mere

Manual HN 8564 - Foldbar rampesæt Model: FSR-2/FSR-2SL

Manual HN 8564 - Foldbar rampesæt Model: FSR-2/FSR-2SL Manual HN 8564 - Foldbar rampesæt Model: FSR-2/FSR-2SL ADVARSEL Læs hele manualen inden brug. Følges sikkerhedsvejledning og manualen ikke, kan det resulterer i skader. side 1/6 Dine nye ramper vil være

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

Optimist Trim Guide fra UK Sails

Optimist Trim Guide fra UK Sails Optimist Trim Guide fra UK Sails Der er ikke nogen præcis facitliste på hvordan vores Optimistsejl skal trimmes. Det afhænger nemlig af flere faktorer, bl.a: Sejlerens vægt Sejlerens fysiske styrke Sejlerens

Læs mere

Ilægning i standardskuffen til 250 ark

Ilægning i standardskuffen til 250 ark Oversigtsvejledning Ilægning af papir og specialmedier Denne sektion forklarer hvorledes man ilægger skufferne til 250 og 550 ark, og den manuelle arkføder. Det indeholder også oplysninger om indstilling

Læs mere

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Turkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen

Turkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen De 7 kanoregler for kanosejlads i FDF Før du tager på kanotur, så er det vigtigt, at du har styr på de 7 kanoregler. De står nedenunder og er vigtige for, at alle får en god kanotur. Uddannelsen: Turkanoinstruktør

Læs mere

Dansk Fartøjsforsikring A/S. Fra begyndelsen af 2013 vil der gælde skærpede krav til ledelse, kapital og drift for alle forsikringsselskaber

Dansk Fartøjsforsikring A/S. Fra begyndelsen af 2013 vil der gælde skærpede krav til ledelse, kapital og drift for alle forsikringsselskaber Juni 2010 Dansk Fartøjsforsikring A/S NYT FRA DFFF ruster sig til fremtiden Fra begyndelsen af 2013 vil der gælde skærpede krav til ledelse, kapital og drift for alle forsikringsselskaber i EU. DFFF s

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.12.11.12 OS 1. Identifikation af rederen Olav Storm,

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Indhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken

Indhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken EPP 1 (Tur/Kap) Tur- og Kapkajak Introduktion Målet med dette kursus er at introducere kursisterne til kano- og kajaksporten, og skabe gode oplevelser i sikre rammer. Der arbejdes med grundlæggende manøvrering

Læs mere

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub.

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub. En rigtig god dag på vandet Udarbejdet af: Vemmelev Junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev. Vemmelev d. 8. maj 2012. 1 1. Redder. Vemmelev junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev V/ leder:

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Hjælpemidler:

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

III 7 Fribordet rettes ind

III 7 Fribordet rettes ind Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

Teknikmærker. FC Skanderborgs teknikmærke. Indholdsfortegnelse. FC Skanderborg. Spillernavn: Baggrund side 2. Teknikmærkerne og afvikling side 3

Teknikmærker. FC Skanderborgs teknikmærke. Indholdsfortegnelse. FC Skanderborg. Spillernavn: Baggrund side 2. Teknikmærkerne og afvikling side 3 FC Skanderborg Teknikmærker FC Skanderborgs teknikmærke Spillernavn: Indholdsfortegnelse Baggrund side 2 Teknikmærkerne og afvikling side 3 Øvelse 1: Jonglering side 4 Øvelse 2: Løb/dribling med bolden

Læs mere

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere - Ordforklaring Af Helle Dreier

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere - Ordforklaring Af Helle Dreier - Ordforklaring 030 ORDFORKLARING Armlæn Beklædning Bækkenets neutralstilling På kørestolen kan bruges til at aflaste op til 10 % af kroppens vægt. Skal understøtte armene, når disse ikke bruges, og må

Læs mere

Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7

Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7 Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7 Tilslut usb boksen til en usbport, og start programmet. Efter kort tid står der Boks OK, og en grøn lampe tænder imellem 4 og 5 knap. Effektmåling: Gå

Læs mere

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m 8.01 Enheder 8 cm 0, m 3,1 m 0,25 km 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm 52.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,3 m 4,25 km 45,2 m 0,85 km 6,215 m 2.500 dm 2 48 m 2 2 km 2 56.000 cm 2 0,45 km 2 6,2 ha 96.000 cm 2 125.000.000

Læs mere

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum.

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum. Hoveddata: MRD 3 Skibstype: MRD 3 Skrognummer Kendingssignal Byggeværft: DANYARD AALBORG A/S Nybygningsnummer: 2272 Søsat: 15. September 1995 Længde overalt: 18,25 meter Længde VL: 16,90 meter Bredde midtskibs:

Læs mere

Edma i Danmark: Henning Sørensen ApS Ringager 12 DK-2605 Brøndby Tel. (+45) 43 45 80 00 - Fax (+45) 43 45 42 65 info@hesor.dk

Edma i Danmark: Henning Sørensen ApS Ringager 12 DK-2605 Brøndby Tel. (+45) 43 45 80 00 - Fax (+45) 43 45 42 65 info@hesor.dk Edma i Danmark: Henning Sørensen ApS Ringager 12 DK-2605 Brøndby Tel. (+45) 43 45 80 00 - Fax (+45) 43 45 42 65 info@hesor.dk REF. 1678 REF. 675 MONTERING OG BETJENINGSVEJLEDNING LIFT & FIX er kun fremstillet

Læs mere

III 6 Skibsbunden rettes til

III 6 Skibsbunden rettes til III 6 Skibsbunden rettes til Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling.

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler.

Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. Snooker regler Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. 1. Beskrivelse og spillemateriel Snooker er et positions- og pointspil. Points

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Undervisningsmateriale til AMU mål 48407. Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser

Undervisningsmateriale til AMU mål 48407. Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser Undervisningsmateriale til AMU mål 48407 Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser 1 Indholdsfortegnelse. Regler for vognbremser Side 3. Brug af bremsetester Side 6. Bremsetester display Side

Læs mere

III 8 Dialog med bådebyggerne

III 8 Dialog med bådebyggerne Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 III 8 Dialog med bådebyggerne Skrogformens rekonstruktion sættes på spil i dialog og samarbejde med havbådebyggerne

Læs mere