Gode og dårlige erfaringer fra denne programperiode. Hvad skal vi tage med os i næste programperiode? LEADER lokal forankring
|
|
- Lone Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gode og dårlige erfaringer fra denne programperiode Hvad skal vi tage med os i næste programperiode? I efteråret 2012 gennemførte Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper i Danmark en spørgeskemaundersøgelse for at danne sig et overblik på de erfaringer der er gjort i LAGer og FLAGer rundt om i landet. Baggrunden var et behov for, at få fremhævet de gode erfaringer, der med fordel kan overføres til den kommende programperiode , samt ligeledes at få afdækket de dårlige erfaringer. Resultatet bør indgå, når rammerne skal sættes for den nye programperiode for Spørgeskemaet kan ses som bilag. Denne rapport tager udgangspunkt i de besvarelser, der er kommet til Koordinationsudvalget for Lokale Aktionsgrupper i Danmark, og er alene baseret på kvalitative data på baggrund af udtalelser i skemaerne. Besvarelsesprocenten er 73 % med en god geografisk spredning (der dækker hele landet), og kommer fra både rene Fiskeri aktionsgrupper, integrerede aktionsgrupper, der arbejder med både landdistrikter og fiskeriudvikling samt lokale aktionsgrupper, som udelukkende beskæftiger sig med landdistriktsudvikling. Besvarelserne har omhandlet LEADER princippet og LAG/FLAG ordningerne, den lokale organisering og forankring, den centrale administration samt ansvarsfordelingen her i mellem og samarbejder med nationale og internationale aktører. Rapporten tager udgangspunkt i disse emner og gennemgår gode og dårlige erfaringer samt ønsker for fremtiden. LEADER lokal forankring LEADER princippet nævnes igen og igen som det bærende i udviklingsarbejdet i LAGerne, og den metode der nyder opbakning lokalt landet over. LEADER princippet skaber en fælles forståelse for landdistriktsudvikling, og det er LEADER tankegangen, der danner baggrund for LAG- og FLAG arbejdet i Danmark. Den nærdemokratiske tilgang og beslutningsprocessen fra idéen fødes til et projekt søsættes, er vigtig, og klart med til at fremme både det lokale engagement og kvaliteten af projekterne. LEADER princippet er et væsentligt element for en koordineret og tværfaglig indsats for udviklingsprojekter under det danske landdistriktsprogram. Det kan ses, at muligheden for tilskudsmidler via LAG i sig selv er motiverende for at tænke i udviklingsprojekter såvel erhvervsmæssigt som almennyttigt, og har en afsmittende effekt i Kommunen. Samtidig viser det sig, at nogle projektholdere tager udgangspunkt i andre projekters erfaringer, hvorved der opstår nye formelle som uformelle netværk. Det er ligeledes en styrke, at det er de lokale LAG bestyrelser der suverænt ud fra deres udviklingsstrategier beslutter, hvilke projekter der skal ydes støtte.
2 De lokale udviklingsstrategier, der tager udgangspunkt i de helt lokale forhold, fremhæves som nyttige værktøjer i det daglige LAG arbejde, da de i deres bredde og rummelighed netop kan favne en bred vifte af lokaleudviklingsprojekter. LEADER tankegangen er bærende for LAG arbejdet i Danmark, hvor den nærdemokratiske tilgang og beslutningsprocessen fra idé til projekt, er vigtig, og klart med til at fremme det lokale engagement. Dårlige erfaringer At søge, administrere og afrapportere et LAG projekt er i stigende omfang blevet en disciplin for professionelle. Mindre foreninger og virksomheder har vanskeligt ved at leve op til de mange administrative regler samt ikke mindst behovet for likviditet. Det strider mod de oprindelige intentioner om at gøre ordningerne mere folkelige og demokratiske. Det opleves i stigende grad som om tilskudsmidlerne er uopnåelige for det bagland som LAGerne repræsenterer. LEADER princippet kunne med fordel udvides til andre akser og støtteordninger i den nye programperiode. Projektholdere er ud fra LEADER princippet vores forandringsagenter og vores samarbejdspartnere. Kommunikationen mellem LAG erne og ministerierne bør i højere grad afspejle dette. Samtidig bør den nære tilknytning til lokalområderne videreføres, da det har vist sig gavnligt for LAG ordningernes succes, at der er en tæt forbindelse mellem LAGen og projektholdere både i forhold til vejledning af projektansøgere før og under projektgennemførelsen samt i forhold til LAG bestyrelsens lokalkendskab og deres mulighed for at vurdere et projekts relevans og effekt i lokalområdet. LAG/FLAG ordningen Gennemførelsen af LAG og FLAG projekter er med til at det enkelte lokalområde får styrket sin identitet og får sat udvikling i gang, der understøtter erhvervsudvikling, turisme og bosætning og derudover at den enkelte borger får følelsen af, at bo et sted, hvor der sker noget. Grundtanken med at ideerne/projekterne vokser op nedefra gør, at de involverede får og føler ejerskab, og udviser engagement og medansvar. Muligheden for, at virksomheder uden for landbruget og fiskeriet kan få del af EU støtten til deres udviklingsprojekter vurderes som positiv. Det er ligeledes positivt at et område ses som et hele, og at begrebet landdistrikter ikke er defineret i kontrasten by/land. Der er gode erfaringer med, at de lokale udviklingsstrategier, har favnet hele områder enten én kommune eller flere kommuner, og hvor LAG/FLAG ordningerne har kunnet understøtte andre udviklingstiltag, såsom erhvervsudvikling og bosætning. Ligeledes fremhæves det positive i at der er gode muligheder med forskellige og alsidige projekter med vidt forskellige effekter. Gennemførelsen af LAG og FLAG projekter er med til at det enkelte lokalområde får fremmet sin identitet og får sat udvikling i gang, der understøtter erhvervsudvikling, turisme og bosætning samt følelsen af, at bo et sted, hvor der sker noget.
3 Dårlige erfaringer Bureaukratiets tyngde anføres som den faktor, der udgør den største trussel mod det folkelige engagement i landdistriktsprogrammet. I sær i 2012 er bureaukratiet blevet en stopklods og har en negativ indvirkning på ansøgeres motivation for at gennemføre lokale udviklingsprojekter. Der er en reel risiko for, at gode lokalt forankrede projekter med gode fremtidsperspektiver aldrig bliver gennemført. Der peges fra en flerhed af LAG er på det uhensigtsmæssige og unødigt krævende arbejde med indhentning af tilbud til vurdering af et budget s enkelte poster. Det er krævende arbejdsopgaver for ansøger, koordinator og for centraladministrationen. Den omstændighed at der med fremsendelse af ansøgning skal foreligge tilbud på anskaffelser/aktiviteter, der måske er aktuelle et stykke inde i et projekts levetid, gør let, at et projekt bliver dyrere end egentlig påkrævet. De nugældende bagatelgrænser ved tilbudsgivning bør klart gøres mere fleksible, ligesom de bør hæves til min ,- Samtidig nævnes det uhensigtsmæssige i, at det kun er LAG en der kan igangsætte for-projekter. LAG en kan komme til at skulle påtage sig projekter, som kan være nok så relevante for en lokal udvikling, men som er en ressourcemæssig belastning for LAG en, og derfor kan det være en fordel, at det også er muligt for andre projektmagere at kunne udvikle den type projekter. Et gennemgående tema i besvarelserne har været sagsbehandlingstiderne, som hovedsagligt anses skabt af en øget bureaukratisk tilgang til LAG ordningerne siden programmets start i Denne bureaukratisering er ikke til gavn for udviklingen i landdistrikterne, og det anbefales, at der indføres en mere lempelig tilgang til administrationen af LAG ordningen, så udviklingsprojekter ikke kvæles i administrative begrænsninger. Samtidig vil det få koordinatorernes arbejde tilbage på sporet for at understøtte udvikling frem for ren administrativ sagsbehandling. Der vil uundgåeligt ske tilpasninger i procedurer, hvilket vil kunne tolkes som stramninger. Den gængse begrundelse er ofte, at det er EU regler, men der er også tale om nationale stramninger i forhold til forordningerne.i fremtiden bør det kommunikeres mere klart, hvad der er EU regler og hvad der er nationale stramninger. Derudover bemærkes det, at i Danmark har tilskudsprocenten til projekter altid været maks %. Det bør være muligt i fremtiden at kunne støtte med en højere tilskudsprocent, og i den forbindelse vil en støtte på op til 80 % være relevant. Omkring projektøkonomien har det været svært for projekter at komme i gang, grundet den mellemfinansiering der skal lægges. Derfor anbefales muligheden for, at der kan udbetales et a conto beløb ved det endelige tilsagn på eksempelvis %, således at projekter kan opnå en likviditet, der gør det muligt at komme i gang.
4 Ansvarsfordelingen i forvaltningen af tilskudsprogrammerne Princippet i, at LAG bestyrelserne godkender projekter ud fra deres forventede effekter i de lokalområder som LAG bestyrelserne repræsenterer, er et grundlæggende og godt fundament for tilskudsordningerne. Legalitetskontrollen i den centrale administration er ligeledes en garant for, at projekterne kan gennemføres uden den store risiko for ansøgerne om, at de havner i økonomisk uføre på grund af et tilbagebetalingskrav. Dårlige erfaringer Der er en opfattelse af, at der er sket et skred i NaturErhvervstyrelsens arbejde med de indstillede projekter, så vurderingen af projekter sker ud fra andre kriterier end de legalitetsmæssige, hvilket er med til at undergrave bestyrelsernes kompetence. Det er vigtigt at bestyrelsernes indstillingsret ikke udvandes, og at den centrale sagsbehandling alene begrænser sig til legalitetskontrollen. Der er en opfattelse af, at der er sket et skred i NaturErhvervstyrelsens arbejde med de indstillede projekter, så vurderingen af projekter sker ud fra andre kriterier end de legalitetsmæssige kriterier, hvilket er med til at undergrave bestyrelsernes kompetence. Det er vigtigt at den centrale styring ikke tager overhånd. En klar deling mellem EU, Dansk forvaltning og lokal indflydelse skal være aftalt, og den lokale kompetence ligge fast. Administrationen af Grøn vækstmidlerne(280 mio. kr. programmet) har også udfordret denne ansvarsfordeling flere steder i landet, hvor især enkelte Vækstfora har haft vanskeligt ved at anerkende kravet om den enkelte LAG-bestyrelses suverænitet. Lokal organisering i LAG erne samt synergieffekt Der er en idé i at tænke lokalt. Der har været velvillighed til at indgå i bestyrelsesarbejdet i LAG erne, fordi de har været lokalt forankret. At bestyrelserne er sammensat af forskellige grupper med repræsentanter fra både foreninger, erhverv, turisme og politikere udpeget af kommune og region giver en god bredde i bestyrelsesarbejdet. Der er ingen tvivl om, at bestyrelsens tilknytning til og involvering i lokalsamfundet sammen med koordinatorens opsøgende indsats og rådgivning er med til at fremme, at projekt idéer ikke kun forbliver idéer, men bliver sat i system, bliver til en ansøgning og til sidst et resultat, som lokalsamfundet glæder sig over. Det er her vigtigt at have et godt samarbejde med andre lokale udviklingsaktører såsom erhvervsråd, erhvervsforeninger, landsbyråd og relevante kommunale aktører. Dette samarbejde skaber synergi med en forhåbentlig mere koordineret indsats og merværdi for lokalområdet til følge. Et velfungerende samspil med Kommunen nævnes som en anden vigtig brik i den lokale udvikling.
5 I kraft af netværk i lokalsamfundene har bestyrelsen samlet set en stor kontaktflade og fungerer som lokale ambassadører. Derved sikrer bestyrelsen via lokalkendskabet, at de støttede projekter i overvejende grad virkelig er projekter, der løfter udvikling i lokalområderne. I den forbindelse har det også vist sig vigtigt med et synligt sekretariat, da det betyder, at flere tør give sig i kast med ansøgninger om tilskudsmidler. Der er tilkendegivelser på, at ansøgere er glade for sekretariatet og koordinatoren som mellemled til Centraladministrationen. Det er vitalt, at koordinatoren nyder bestyrelsens tillid og kan agere selvstændigt på vegne af bestyrelsen med direkte ansvar overfor formanden Synergieffekten af projekterne er stor og med klare direkte og indirekte resultater for lokalområdet. Et projekt genererer normalt en aktivitet 5-6 gange større og dermed en synlig afsmitning i lokalområdet. LAG-arbejdet motiverer til at tænke mere i udvikling, erhvervsmæssigt såvel som almennyttigt. Det har også vist sig vigtigt med et synligt sekretariat, da det betyder, at flere tør give sig i kast med ansøgninger om tilskudsmidler. Der er tilkendegivelser på, at ansøgere er glade for sekretariatet og koordinatoren som mellemled til Centraladministrationen Dårlige erfaringer Der udtrykkes et stærkt ønske om, at koordinatorer kan få opkvalificeret deres kompetencer ligesom flere LAG er finder en fuldtidsansættelse af Koordinator vigtig for at sikre mulighed for rådgivning, administration og kontrol samt service overfor projektansøgere Der er således mange aspekter i rådgivningen af projektansøgere i tilskudsordningerne, der alle er underlagt kontrolforordninger som kan være svære at gennemskue, men som er vigtige at forholde sig til. Samtidig kan det være en stor mundfuld, at have overblikket over andre tilskudsmuligheder både i landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet og i andre relevante støtteordninger, hvilket ikke gør en opkvalificering mindre relevant. Kompetence opbygning for bestyrelsesmedlemmer er ligeledes af stor vigtighed. De nuværende størrelser for LAGerne ser ud til at fungere. Der er en uvilje mod større geografiske enheder, da det frygtes at incitamentet til at gøre en lokal indsats falder. På trods af det, er der også LAG er der har gode erfaringer med større enheder. Det vil være ønskeligt at de lokale aktionsgrupper, som er etableret i denne programperiode, videreføres i det nye program i forhold til de projekter der skal igangsættes samt de, der allerede er igangsat. Det anbefales, at der udarbejdes vejledende retningslinjer for ansættelses- og arbejdsforhold i den kommende periode. Dette vil gavne begge veje i forhold til bestyrelser og ansatte koordinatorer, da planlægning af arbejde og funktion stadig vil være en vigtig del af aftalen mellem bestyrelse og koordinator. Et fastlagt uddannelsesprogram for koordinatorer ind i den kommende programperiode er vigtigt, da de førnævnte problemstillinger i forhold til rådgivning af projektansøgere ikke ser ud til at blive mindre i den kommende periode.
6 Central organisering i ministerierne En central administration, der løbende orienterer omkring udviklingen i landdistrikts- og fiskeriudvikling på nationalt og EU plan, samt en smidig sagsbehandling af de indstillede projekter, danner gode rammer for arbejdet med lokal udvikling i LAG er og FLAG er. Netværkscenteret som den enhed, der tager sig af det bekendtgørelsesmæssige i tilskudsordningerne opleves positivt. Det gælder både førhen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og nu hvor det er hjemhørende hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Netværkscenteret har været gode til at understøtte tværgående aktiviteter i LAGerne, her kan specielt fremhæves FLAG netværket, der er velfungerende og som nyder god støtte fra Netværkscenteret. Samtidig er der en positiv opfattelse af både den udviste lydhørhed og inddragelsen af LAG erne i arbejdet på seneste revidering af vejledningen. Dårlige erfaringer Det faktum, at LAGerne refererer til to ministerier nævnes som uheldigt, da det til tider opleves som om de to ministerier gemmer sig bag hinanden og ikke koordinerer tilstrækkeligt i forhold til at sikre en smidighed i forvaltningen af landdistrikts- og fiskeriudviklingsarbejdet. Der er en opfattelse af, at der sker udskiftning af personale i Center for projekttilskud hvorved god viden og erfaringer forsvinder, ligesom sagsbehandling undergår en unødvendig forhaling. Selvom der er forståelse for de organisatoriske udfordringer spaltningen af de to ministerier har medført, samt ikke mindst den efterfølgende afskedigelsesrunde, så er den oplevede medarbejderudskiftning stadig et gennemgående kritikpunkt. Endvidere fremhæves erfaringer med at sagsbehandlere ikke er klædt på til at tage en kvalificeret drøftelse med engagerede, velforberedte ansøgere og koordinatorer, til stor frustration for alle parter. Der er utilfredshed med, at en tilskudsordning, der er tiltænkt lægmænd, ikke er formidlet på en hensigtsmæssig måde. Her tænkes især på de officielle skemaer, der er det mest håndgribelige og det som ansøgere stifter bekendtskab med på et meget tidligt tidspunkt. De er ikke i tilstrækkelig grad forklarende, og det på trods af, at de følger lange vejledninger. For lange sagsbehandlingstider nævnes af næsten alle LAG er Der er behov for en revision af alle skemaer og den information der gives til projektansøgere, således at de fremstår mere brugervenlige. Disse skemaer og materialer kan udvikles uden at der gås på kompromis med præcision og indhold, og det anbefales, at lade professionelle kommunikationsrådgivere gennemgå alt brugerrettet materiale. Det anføres, at projektadministration i Word dokumenter og regneark er uprofessionelt, og at de låste formater er en større hindring end hjælp. Det anbefales, at lade en stor del af det nuværende materiale overgå til en online platform, hvor der sker øjeblikkelig registrering hos alle relevante parter. Hvis dette system åbnes for LAGernes koordinatorer, kan det endvidere have den indvirkning, at mange simple forespørgsler undgås, da alle parter kan dele informationer og følge sagerne som de skrider frem. Det anbefales, at lade en stor del af det nuværende materiale overgå til en online platform, hvor der sker øjeblikkelig registrering hos alle relevante parter
7 Samarbejde med nationale parter Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammerne understøtter lokale udviklingsprojekter og er på denne måde viklet ind i mange andre aktørers udviklingsplaner. LAG erne vil derfor komme til at indgå i samarbejder med andre nationale aktører omkring udvikling. Kommunikationen fra Netværkscenteret samt Center for projekttilskud anses som vigtig og velfungerende. Det gælder den løbende daglige kontakt på telefon og , men også den præcisering omkring konkrete forhold omkring projekter, hvor der bedes om supplerende oplysninger. Derved lettes koordinators arbejde med at følge op på ansøgninger og tilsagn. Dårlige erfaringer Udrulningen af Grøn Vækst og herunder 280 millioner kroners puljen har synliggjort nogle problemer i forhold til LEADER princippet i LAGerne og den top-down styring der praktiseres i regionerne. Det anføres i besvarelser, at der ikke er tilstrækkelig forståelse for det styrende LEADER princip i LAGernes arbejde og der af følgende prioriteringer i bestyrelserne. Der eksisterer en usikkerhed omkring koordinationsudvalget for lokale aktionsgrupper. Med indførelsen af koordinationsudvalget for lokale aktionsgrupper føles afstanden til netværkscenteret og ministeriet at være blevet længere og uhensigtsmæssig. Dette giver en fornemmelse af, at vigtige informationer ikke når ud i alle LAGer. Det skal bemærkes, at der i besvarelserne kun er tilbageblik og kommentarer på de nuværende samarbejder og ingen ønsker for hvordan disse kunne formes i fremtiden. LAG arbejde med eksterne partnere Samarbejde mellem LAG erne i EU er vægtet højt af Kommissionen, og som det ser ud, så er dette også indregnet i den kommende programperiode. I Danmark er det muligt, at søge særskilt tilskud til at etablere samarbejde med andre LAGer, hvilket flere bestyrelser har gjort brug af. Der er mulighed for at hente inspiration til nye projekter og anderledes måder, at gøre tingene på, ved at samarbejde på tvær af grænser. Ligeledes er det muligt, at inddrage borgerforeninger, virksomheder og andre, der har interesse i lokal udvikling, som ved et samarbejde med en anden LAG i EU kan øge udsynet og lade sig inspirere. Det er positivt, at der kan søges midler til at indlede samarbejder med andre LAGer, hvilket dog kun gælder for landdistriktsudvikling. I fiskeriudviklingsprogrammet har FARNETs meget udfarende tilgang i forhold til FLAG erne bidraget til god netværksdannelse og faglig opkvalificering.
8 Dårlige erfaringer Værdien af samarbejdet med udenlandske LAGer kan være svær at gøre op, og der kan bruges gode kræfter på et samarbejde, der reelt set ikke fører den store udvikling med sig i lokalområdet. Det bør i den kommende programperiode fortsat være muligt, at etablere samarbejdsrelationer til andre LAG er og få tilskud til afsøgning af partnere og indgåelse af samarbejder. Det er vigtigt, at der sikres tilstrækkelige midler til opstart og gennemførelse af transnationale projekter.
9 Anbefalinger til den kommende programperiode Baseret på de tilbagemeldinger der er i besvarelserne på spørgeskemaet udsendt fra Koordinationsudvalget for lokale Aktionsgrupper, kan vi udlede nedenstående anbefalinger til programperioden , idet de enkelte punkter er nærmere præciseret ovenfor. LEADER princippet og LAG/FLAG ordningerne Buttom up tilgangen i LEADER princippet skal fortsat være den overordnede metode til udviklingsprojekter i landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammerne. Derved sikres den nære tilknytning til lokalområderne videreføre, og det har vist sig gavnligt for LAG ordningernes succes, at der er en tæt forbindelse mellem LAGen og projektholdere både i forhold til vejledning af projektansøgere før og under projektgennemførelsen samt i forhold til LAG bestyrelsens mulighed for at vurdere et projekts relevans og effekt i et lokalområde. Samtidig kunne LEADER princippet med fordel udvides til andre akser og støtteordninger i den nye programperiode. Der er generelt et stort fokus på den nære kontakt og den lokale udvikling, og der er er en uvilje, blandt mange LAGer, mod større geografiske enheder, da det frygtes at incitamentet til at gøre en lokal indsats falder. På trods at det er der også LAGer der har gode erfaringer med større enheder. Det anbefales, at de lokale aktionsgrupper og sekretariater, som er etableret videreføres i det nye program Den stigende bureaukratisering, der er sket henover årene, er ikke til gavn for udviklingen i landdistrikterne og fiskeriområderne, og det anbefales, at der indføres en mere lempelig tilgang til administrationen af LAG/FLAG ordningerne, så udviklingsprojekter ikke kvæles i administrative begrænsninger. Samtidig vil det få koordinatorernes arbejde tilbage i sporet for at understøtte udvikling frem for at være teknokrater. Det kan også være en fordel, at tænke en uddannelse af koordinatorer ind i den kommende programperiode, da rådgivningsopgaven for koordinatorerne ikke ser ud til at blive mindre i den kommende periode. For at understøtte en lokal udvikling bedst muligt anbefales det endvidere, andre aktører end LAGbestyrelserne kan gennemføre for-projekter og projekter vedrørende analyser samt at støtte sådanne projekter med en højere tilskudsprocent, da disse projekter kan have svært ved at skaffe en egenfinansiering når projektets målsætning er at komme med en analyse/anbefaling til videre tiltag. Det bør overvejes at åbne for muligheden for forhøjelse af tilskudsprocenten til projekter fra max % til 80 %. Det er vigtigt at den centrale styring ikke tager overhånd. En klar deling mellem EU, Dansk forvaltning og lokal indflydelse skal være aftalt, og den lokale kompetence må ikke udvandes. Fremgangsmåden til administrationen af Grøn vækstmidlerne gennem de regionale væktsråd har også udfordret denne ansvarsfordeling, og det bør sikres, at tilskudsprogrammer, som tilgår regioner, men som stadig skal indstilles via LAGer ikke udvander de lokale bestyrelsers indstillingsret. Lokal organisering og samarbejde Det anbefales, at der i størst mulig grad lægges op til at der lokalt findes de bedste organiseringsformer og samarbejder. Yderligere anbefales det, at de lokale LAG bestyrelser er sammensat af forskellige grupper med repræsentanter fra både foreninger, erhverv og politikere, da det har vist sig, bestyrelsens tilknytning
10 og involvering i lokalsamfundet sammen med koordinatorens opsøgende indsats og rådgivning er med til at fremme, at projektidér. Der er de fleste steder i landet gode samarbejder med andre lokale udviklingsaktører såsom erhvervsråd, erhvervsforeninger, landsbyråd og relevante kommunale aktører, som ønskes videreført. Dette samarbejde skaber synergi i udviklingsindsatserne og merværdi for lokalområdet. Det har vist sig vigtig med et synligt sekretariat, da det betyder, at flere tør give sig i kast med ansøgninger om tilskudsmidler. Der er tilkendegivelser på, at ansøgere er glade for sekretariatet og koordinatoren som mellemled til centraladministrationen. Derfor anbefales det, at organiseringen og strukturen i sekretariaterne er et ansvar for de lokale LAG bestyrelser. Dog anbefales det også, at der udarbejdes vejledende retningslinjer for ansættelses- og arbejdsforhold i den kommende periode. Dette vil gavne begge veje i forhold til bestyrelser og ansatte koordinatorer, da planlægning af arbejde og funktion stadig vil være en vigtig del af aftalen mellem bestyrelse og koordinator, men de mere fagretlige aspekter er en overordnet ramme for. Ligeledes kan bestyrelser ikke i den nuværende ordning søge hjælp i personalespørgsmål uden, at der skal indkøbes rådgivning fra LAGens driftsmidler. Dette bør indtænkes i den kommende administrationsmodel for LAG arbejdet. Det bør i den kommende programperiode fortsat være muligt, at etablere samarbejdsrelationer til andre LAGer og få tilskud til afsøgning af partnere og indgåelse af samarbejder. Det kunne være en idé, at se på muligheden for, at FLAGer sidestilles med LAGer omkring tilskud til indgåelse af samarbejde med udenlandske FLAGer. Central organisering Det anbefales, at der skabes en mere sammenhængende struktur i de to ministerier, der har indvirkning på landdistrikts- og fiskeriudviklingen og samtidig, at der foretages en revision af alle skemaer og den information der gives til projektansøgere, således at de fremstår mere brugervenlige. Disse skemaer og materialer kan udvikles uden at der gås på kompromis med præcision og indhold, og det anbefales, at lade professionelle kommunikationsrådgivere gennemgå alt det skriftlige materiale der udgår fra henholdsvis NaturErhvervstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det anføres, at projektadministration i Word dokumenter og regneark er uprofessionelt, og at de låste formater er en større hindring end hjælp. Det anbefales, at lade en stor del af det nuværende materiale overgå til en online platform, hvor der sker øjeblikkelig registrering hos alle relevante parter. Hvis dette system åbnes for LAGernes koordinatorer, kan det endvidere have den indvirkning, at mange simple forespørgsler undgås, da alle parter kan dele informationer og følge sagerne som de skrider frem.
Erfaringer fra LAG og FLAG arbejdet fra 2007 til 2013
Koordinationsudvalget For Lokale AktionsGrupper i Danmark Erfaringer fra LAG og FLAG arbejdet fra 2007 til 2013 Den Eurpæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne Danmark og EU investerer i
Læs mereIntegreret LAG Halsnæs-Gribskov
Integreret LAG Halsnæs-Gribskov Lokal AktionsGruppe Udviklingen af lokalområder i Halsnæs og Gribskov Samspil med erhvervsliv, iværksættere, lokalsamfund og ildsjæle Fiskeri aktionsgruppe FLAG i Gribskov
Læs mereÅrsrapport for lokale aktionsgrupper
Årsrapport for lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet og/eller Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet 2014-2020 Årsrapport til indsendelse samtidig med driftsafregning 1. marts (opdateret 24.01.2018)
Læs mereNOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne
Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering
Læs mereÅrsrapport for lokale aktionsgrupper
Årsrapport for lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet og/eller Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet 2014-2020 Årsrapport til indsendelse samtidig med driftsafregning 1. marts (opdateret 11.12.2018)
Læs mereHvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder
LAG Skive-Viborg Hvad er LAG? Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereLAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20
LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 Indledningsvist vil vi sige, at der er mange positive elementer i udkastet til det nye Landdistriktsprogram.
Læs mereNetværks INFO. Netværkscenteret flytter. Indhold. NetværksINFO 37 / 2014
16. september 2014 Netværkscenteret +45 41 71 78 30 NetværksINFO 37 / 2014 Netværks INFO Netværkscenteret flytter Ministeren for by, bolig og landdistrikter har besluttet at samle administrationen af de
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereHøringssvar i relation til det nye danske landdistriktsprogram
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Naturerhvervsstyrelsen Att: Center for Projekttilskud Policy LAG Jammerbugt-Vesthimmerland Ref.: PBF j.
Læs mereIntroduktion til de nye EU programmer 2014-2020
Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereUdviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 November 2017 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereVejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen for 2012
Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen for 2012 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvad kan der ydes tilskud til under Landdistriktspuljen?...
Læs mereLandudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne
Læs mereLandudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereLandudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Lokal Aktionsgruppe - LAG Lokalt
Læs mereErfaringer fra Landdistriktspuljen
t: et de på dt n. e, er st, re ik nd. Erfaringer fra Landdistriktspuljen ERFARINGSOPSAMLING FOR MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE JANUAR 2015 Indhold / Baggrund og formål
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereEvaluering af LAG/LEADER Programperiode
Evaluering af LAG/LEADER 2019 Programperiode 2014-2020 Indhold Baggrund for evalueringen Resultater af evalueringen LAG en og koordinatorens rolle som lokaludviklings-aktør Dødvægt Konklusioner Katalytisk
Læs mereNetværks INFO. Netværks INFO igen! Indhold. Netværks INFO 31 / 2013
November 2013 Netværkscenteret +45 41 71 78 30 Netværks INFO 31 / 2013 Netværks INFO Netværks INFO igen! Vi må jo nok krybe til korset og indrømme, at nyhedsstrømmen via Netværks INFO har været lidt ustabil
Læs mereLAG og LEADER. - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen
LAG og LEADER ilanddistriksprogram2014-2020 - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen 1 Hvad kommer vi rundt om? Baggrund: lidt om metatendenserne Lokal
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereVejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2019, 2. runde
Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2019, 2. runde Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilke forsøgsprojekter kan få tilskud?...
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del Bilag 47 Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 47 Offentligt Koordinatormøde den 6. maj 2013 kl. 11.00 16.00 på hotel H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense. Referat Velkomst Formanden
Læs mereVEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013
VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereNOTAT. Den 12. november Kommissorium for Landsbyudvalget - revideret november 2014
NOTAT Den 12. november 2014 Kommissorium for Landsbyudvalget - revideret november 2014 Formål Landsbyudvalget skal gennem sit virke bidrage til såvel at igangsætte som understøtter udviklingstiltag i Skive
Læs mereIndstillingsudvalget. Arbejdsopgaver og procedurer Møde 4. september 2014
Indstillingsudvalget Arbejdsopgaver og procedurer Møde 4. september 2014 2 hovedopgaver 1) Indstiller til godkendelse af aktionsgrupperne Krav til aktionsgruppens ansøgning Indstillingsudvalgets vurderinger
Læs mereSøg støtte til projekter
Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereVejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen
Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs merePræsentation og drøftelse af udkast til reviderede LAG-bekendtgørelser og ny vejledning. v/ Netværkscentret
Præsentation og drøftelse af udkast til reviderede LAG-bekendtgørelser og ny vejledning v/ Netværkscentret Formålet med mødet: Præsentation og drøftelse af udkast til nye LAG-bekendtgørelser Præsentation
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mere14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder
14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLokaldrevet udvikling
Lokaldrevet udvikling Strategi Et Vendsyssel - i balance. LAG Nords væsentligste opgave er at sikre bosætning i hele aktionsgruppens område. Det er derfor vigtigt, at udviklingen og væksten også sker i
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mereMetode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.
Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereVE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.
Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereVigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen Ansøgningsfrist 14. november 2016 Der er hvert år ca. 1.250.000 kr. til uddeling. Der kan søges om både hel- eller delvis finansiering. Der kan
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereDagsorden. til mødet i Udvalget vedrørende landdistrikter 15. marts 2007 kl
Region Midtjylland Regional Udvikling Dagsorden til mødet i Udvalget vedrørende landdistrikter 15. marts 2007 kl. 13-17 på Dansk Skaldyrcenter Øroddevej 80, 7900 Nykøbing Mors tlf. 96 69 02 83 Indholdsfortegnelse
Læs mereIntroduktion til de nye EU programmer 2014-2020
Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til
Læs mereEgenfinansiering offentlige nationale midler. Egenfinansiering frivilligt arbejde. Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet
Egenfinansiering private midler Egenfinansiering offentlige nationale midler Egenfinansiering frivilligt arbejde Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet Tilskud fra aktionsgrupper
Læs mereRegionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.
Kompetenceplatformen Vejledning til ansøgningsskema Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Vejledning til
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereVestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2
Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereJob- og personprofil for viceområdechefer
Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,
Læs mereVejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015
Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold 1. Forsknings- og informationsprojekternes formål og karakter... 3 1.1. Hvad kan der ydes tilskud til?...
Læs mereLokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020
INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Læs mereBilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde
Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.
Læs mereElektronisk ansøgningsskema
Den gode ansøgning Elektronisk ansøgningsskema Ansøgningsskema - login Hvis det er første gang du logger på, angiver du e-mail og klikker herefter Opret bruger. Du vil herefter modtage en e-mail med et
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet
Juli 2016 Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet Indledning Nationalpark Vadehavet yder støtte i form af mindre beløb* til ikke-kommercielle
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereOrganisation og kommissorier for Kulturmetropolen
Organisation og kommissorier for Kulturmetropolen 2016-2019 1 Indholdsfortegnelse Organisationsdiagram... 3 Kulturmetropolens politikere KMP (politisk styregruppe)... 4 Kulturmetropolens kulturchefer KMK
Læs mereDagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne
Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereNOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg
Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg
Læs mereDer er planlagt Stiftende Generalforsamling for den nye forening torsdag d. 15/
Ikast-Brande Kommune Att.: Lone Jager Neldeberg Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Brande, den 17/10-2018 Ansøgning om tilskud til Brande City for 2018, 2019 og 2020 Brande Handelsstandsforening samt Brande Borgerforening
Læs mereSamarbejde mellem Lokale AktionsGrupper og kommunen. 27. januar 2011 Kasper Teilmann,
Landdistriktsudvikling gennem Samarbejde mellem Lokale AktionsGrupper og kommunen Økonomisk k vækst på landet 27. januar 2011 Kasper Teilmann, kvt.tcm@cbs.dk Formål Analyse af samarbejdet mellem kommune
Læs mereOpsamling på gruppearbejde vedr. Landsbyudvalgets 17 anbefalinger og de lokale udviklingsstrategier, 9. juni 2018
Opsamling på gruppearbejde vedr. Landsbyudvalgets 17 anbefalinger og de lokale udviklingsstrategier, 9. juni 2018 Spørgsmålene til grupperne var: 1. Hvordan kan I arbejde med anbefalingen i jeres lokale
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereSammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs merePræciseres mere tydelig i teksten. Handle om? Forenkles Kursus/uddannelse vil være godt Betydning af netværk Projektledelse.
WORKSHOP UDVIKLINGSRÅDSMODELLEN RUNDE 2 ØVRIGE TEMAER Uddannelse og uddannelse og Varde Kommune bør tilbyde kursus for nye Bord 1 bestyrelsesmedlemmer Synlighed kommunikation Fundraising Præciseres mere
Læs mereUdvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte
Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereVejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2018, 1. runde
Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2018, 1. runde Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilke forsøgsprojekter kan få tilskud?...
Læs mereUdbyttet af landdistriktskonferencen
Vedrørende: Landdistriktsudvikling Sagsnavn: Stærkere samarbejde om udvikling af vore landsbyer Sagsnummer: 01.11.00-A00-3-13 Skrevet af: Erik Skovgaard Knudsen E-mail: esk@randers.dk Forvaltning: Erhvervs-
Læs mereLAG Lokal AktionsGruppe
Haderslev Tønder Aganda Om LAG Haderslev-Tønder Udviklingsstrategi og indsatsområder Hvordan søger man tilskud? PROMIS Prioriteringskriterier Hvordan gennemfører man et LAG-projekt? Spørgsmål God arbejdslyst
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereSamarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter. Glamsbjerg den 12.
Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter Glamsbjerg den 12. marts 2009 1 Disposition Velfærdsministeriets pulje til områdefornyelse
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet
Marts 2017 Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet Indledning Nationalpark Vadehavet yder støtte i form af mindre beløb* til ikke-kommercielle
Læs mereAabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79
Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1. Lovmæssigt grundlag... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 2.
Læs mereVærdien af landdistriktsudvikling i praksis
Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Gennemført af Solveig Kappel, Sønderjysk Landboforening Delrapport for projekt i samarbejde med Videncentret For Landbrug, Landbo Nord og Gefion Stemningsbilleder
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016
Læs mereRetningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand
Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde
Læs mereMINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV. Delrapport vedrørende Attraktive levevilkår, Nye arbejdspladser samt Børn & Unge
MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV Rekvirent Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Nyropsgade 30 1780 København V Delrapport vedrørende Attraktive levevilkår,
Læs mereFavrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:
Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:
Læs mereKULTURPULJEN VEJLEDNING OG RETNINGSLINJER VERSION 2.O MAJ 2018
KULTURPULJEN VEJLEDNING OG RETNINGSLINJER VERSION 2.O MAJ 2018 GULDBORGSUND KOMMUNE MAJ 2018 SIDE 2/5 INDHOLDSFORTEGNELSE Om Kulturpuljen 3 Hvem kan søge? 3 Hvad kan man søge om tilskud til? 3 Hvad kan
Læs merefor god kommunikation
for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en
Læs mereInformation om oprettelse af lokale aktionsgrupper
NOTAT 16. december 2015 /Netværkscenter Information om oprettelse af lokale aktionsgrupper Indhold 1. Reglerne om oprettelse af en lokal aktionsgruppe... 1 2. Reglerne om oprettelse af integreret LAG/FLAG....
Læs mere