Den, som ikke får information kan ikke tage ansvar, den, som får information kan ikke undgå at tage ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den, som ikke får information kan ikke tage ansvar, den, som får information kan ikke undgå at tage ansvar"

Transkript

1 Den, som ikke får information kan ikke tage ansvar, den, som får information kan ikke undgå at tage ansvar (Citat af Janne Carlzon) Kommunikationsgruppen, Alfa Laval, 2005 Denne opgave er udarbejdet af Christina Fuglsang Nissen, 5. semester, SDU Kolding. Januar

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING 2 2. ALFA LAVAL KOLDING A/S BAGGRUNDEN FOR VIRKSOMHEDENS KOMMUNIKATIONSPROJEKT MINE ARBEJDSOMRÅDER 4 3. INTERN VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION HVAD ER KOMMUNIKATION? ER KOMMUNIKATION VIGTIG? INTERN KOMMUNIKATION PERSONALEBLADET HVORFOR SKAL MAN LAVE ET PERSONALEBLAD HVAD SKAL ET PERSONALEBLAD INDEHOLDE INSIDE KOLDING ET PERSONALEBLAD I UDVIKLING SPROGBRUG I PERSONALEBLADET AFSLUTNING 21 LITTERATURLISTE 23 BILAG 1 24 BILAG 2 34 BILAG 3 39 VEDLAGT: UDTALELSE FRA HR-MANAGER ULLA POULSEN 1

3 1. INDLEDNING Da jeg først begyndte at tænke på at finde en praktikplads til mit 5. semester, forestillede jeg mig noget i retning af to måneder på et forlag eller bag katederet på et gymnasium. Havde der på daværende tidspunkt været nogen, der havde foreslået, at jeg skulle arbejde som kommunikationsmedarbejder i en multinational virksomhed, ville jeg være løbet skrigende bort, for hvad ved en danskstuderende om kommunikation?! En stor del, har jeg senere hen fundet ud af. Gennem min praktikperiode hos Alfa Laval i Kolding (herefter omtalt som AL) har det vist sig, at den bagage, som jeg har fået gennem min tid som danskstuderende, har været uundværlig. Selvom mit kendskab til en virksomheds interne kommunikationsstruktur var minimal, var mine sproglige kompetencer, evnen til at sætte mig ind i nyt stof, en stor lyst til at arbejde med kommunikation og bevise, at danskstuderende kan andet end at analysere digte måske de bedste kvalifikationer, som jeg kunne bringe med mig. 1.1 PROBLEMFORMULERING Jeg vil indlede afsnit to med en virksomhedsbeskrivelse, hvor jeg kort vil redegøre for Alfa Lavals opbygning og dens plads i en stor koncern. Herunder vil jeg komme ind på årsagen til, at virksomheden i første omgang efterspurgte en kommunikationspraktikant samt mine arbejdsområder i praktikperioden. I afsnit tre vil jeg foretage en analyse af vigtigheden af intern kommunikation i en virksomhed. Jeg vil diskutere dette emne med udgangspunkt i forskellige teoretiske opfattelser af vigtigheden af kommunikation kombineret med mine egne empiriske observationer på AL. Herunder vil jeg komme ind på en undersøgelse som Nordisk Kommunikation har lavet. Til slut vil jeg se på, hvem der har ansvaret for en virksomheds interne kommunikation. I opgavens fjerde afsnit vil jeg give en kort introduktion til nogle af de overvejelser, man skal gøre, inden man laver et personaleblad, samt hvordan man bedst kommer i gang. Jeg vil herefter beskrive, hvordan jeg i min praktikperiode arbejdede med at optimere og tilpasse personalebladet på AL for at vise, hvilke redskaber man kan anvende, når man arbejder med at forbedre et allerede eksisterende personaleblad, så det lever op til medarbejdernes krav og forventninger. I afsnittet vil jeg ligeledes give mit bud på hvilke sproglige områder, man kan fokusere på, når man skal skrive en tekst til et personaleblad. Her har jeg taget udgangspunkt i Henrik Galberg Jacobsens 10 sprogbud til, hvordan man skriver en god tekst. Jeg vil i den forbindelse inddrage teksteksempler fra artikler fra AL s personaleblad, Inside Kolding. 2

4 2. ALFA LAVAL KOLDING A/S Alfa Laval Kolding A/S blev startet i 1950 af en ung ingeniør ved navn Lavrids Knudsen og hed dengang Lavrids Knudsens Maskinfabrik (LKM). Ved virksomhedens opstart var der kun ansat to svende og to lærlinge. Foretagendet startede som et reparationsværksted og var underleverandør til andre virksomheder, men udviklede sig gennem 1950 erne og 60 erne til at have eget produktionsprogram og mange ansatte. Herefter voksede virksomheden støt, og der er nu omkring 500 ansatte på Kolding Siten 1. I 1970 blev firmaet lavet om til et aktieselskab og fik den svenske koncern Alfa Laval som medindehaver, og fra 1975 stod denne som ejer af alle LKM s aktier. På Kolding Siten er der som nævnt ansat omkring 500 medarbejdere. Ca. 300 af disse arbejder i produktionen, mens de resterende 200 arbejder i forskellige afdelinger såsom salg, logistik, økonomi, HR, produktudvikling, intern service, IT osv. AL er en af Sveriges ældste virksomheder, og har sit hovedsæde i Lund. Den blev stiftet i 1883 af Gustaf de Laval og har siden 1991 været en selvstændig del af Tetra Laval. Virksomheden har afdelinger i over 50 lande og har på verdensplan mere end ansatte, der dækker over 100 forskellige markeder, og er en af verdens førende leverandører til væskehåndtering, separering og varmeveksling 2. AL er opbygget som en klassisk matrix virksomhed. Det er en virksomhed, hvor man arbejder med to forskellige inddelinger af funktionerne. F.eks. arbejder man på den ene led med en almindelig inddeling i salg, marketing, produktion og økonomi, og på den anden led har man også nogle funktioner, som arbejder på tværs af disse afdelinger det vil typisk være en inddeling i projektafdeling, udviklingsafdeling m.v. Herved kan en medarbejder i én sammenhæng referere til f.eks. salgschefen og i en anden sammenhæng til en projektleder. Fordelen ved en matrix-organisation er, at den fremmer samarbejdet mellem medarbejdere og hindrer, at hver enkelt afdeling kun kommunikerer og samarbejder internt 3. Denne virksomhedsopdeling viste sig ligeledes fordelagtig for det kommunikationsprojekt, som jeg deltog i. Projektgruppen bestod nemlig af personer fra flere forskellige afdelinger i virksomheden, som alle oplevede den interne kommunikation på vidt forskellige måder. (Mere om kommunikationsprojektet i næste afsnit). 1 Hver afdeling af AL kaldes for en Site, der er det engelske ord for afdeling. Afdelingen i Kolding omtales derfor i daglig tale som Kolding Siten eller blot Siten 2 Alle oplysninger om ALs historie er hentet fra virksomhedens hjemmeside, ALround, under History 3 Definitionen på en matrix virksomhed er baseret på udtalelser fra ansatte på AL, og stemmer derfor ikke nødvendigvis overens med andre definitioner af begrebet 3

5 2.1 BAGGRUNDEN FOR VIRKSOMHEDENS KOMMUNIKATIONSPROJEKT I 2003 påbegyndte ledelsen et HR - projekt, der påviste en del problemstillinger i forbindelse virksomhedens interne kommunikationsstruktur. HR - afdelingen kontaktede hovedsædet i Lund for at få hjælp til at lave en struktureret plan for, hvad den interne kommunikation i Kolding skulle omhandle, hvilke midler man skulle bruge hertil, samt hvordan man i fremtiden kunne holde fokus på den interne kommunikation. Der blev i den forbindelse nedsat en projektgruppe, der bestod af ansatte, som repræsenterede de mange forskellige afdelinger i virksomheden. Denne gruppe fik gennem spørgeskemaundersøgelser og erfaringer fra andre AL Sites fastlagt nogle problem/forbedringsområder: Personalebladet, Inside Kolding, intranettet, der kaldes ALround, hvor mange af de forskelligt Sites har deres egen side, kendt som Local Web, der for kolding Sitens vedkommende blandt andet indeholde indeholder Kolding News og Kolding A-AA. To andre problemområdet samt mødekulturen og de 16 opslagstavler på Siten. Da disse forbedringspunkter var blevet blotlagte, blev projektet lagt på is, da der manglede tid og ressourcer til at føre virksomhedens gode ideer og intentioner ud i livet. De tre ildsjæle, som projektgruppen søgte efter blandt deres kollegaer, meldte sig heller aldrig. I foråret 2005 begyndte virksomheden at søge efter en praktikant, der kunne fungere som sparringspartner for projektgruppen samt være medvirkende til at kickstarte projektet igen. Der blev fundet ni ansatte fra forskellige afdelinger, der skulle fungere som kommunikationskoordinatorer, men disse fik kun tildelt to timer ugentlig til at arbejde med kommunikationsprojektet og manglede derfor en, der kunne sidde fuldtids med projektet og samle alle trådene. Det blev så min opgave! 2.2 MINE ARBEJDSOMRÅDER På sin vis var vi alle ti i projektgruppen novicer. Der var ingen af os, der tidligere havde arbejdet målrettet med kommunikation, så under hele forløbet var vi nødt til at trække på hinandens viden og erfaringer for, at projektet skulle lykkes. Det vigtigste, jeg bidrog med, var at se på virksomheden med friske øjne samtidig med, at jeg havde den fornødne tid til at arbejde koncentreret og målrettet med projektet. Jeg havde ligeledes lysten til at gøre en forskel og sætte mit aftryk på den interne kommunikationsstruktur, inden jeg forlod virksomheden. Det første, jeg gjorde, da jeg startede min i praktik, var at lave et skema over virksomhedens identificerede problemer, forslag til forbedringer, hvilke kommunikationskanaler der skulle anvendes, aktiviteter/anbefalinger til løsning, samt hvem der var ansvarlig for udførelse, og en dato for hvornår opgaverne skulle være løst 4. Oversigten blev delt ud til alle medlemmer af gruppen, og vi 4 Se bilag 1.: Identificerede problemer og anbefalinger 4

6 udvalgt derefter de to fokusområder, vi ville beskæftige os med: Medarbejderavisen, Inside Kolding, og virksomhedens intranet, Local Web. Min rolle i gruppen var at samle alle trådene i projektet samt sørge for, at den ene gruppe vidste, hvad den anden lavede, og at de kommunikationskoordinatorer, der ikke kunne komme til møderne, alligevel blev holdt opdateret. Det betød, at jeg i forbindelse med de ugentlige fællesmøder samt møderne i henholdsvis Inside Kolding-gruppen og Local Web-gruppen udsendte mødeindkaldelser, lavede mødeagendaer og skrev referater. Især mødeagendaer og referater anvendes ikke i forbindelse med mange af de afholdte møder i virksomheden. Derfor forsøgte vi i kommunikationsgruppen at gå foran med et godt eksempel og sørge for, at disse formalier var i orden ved vores møder. De 10 kommunikationskoordinatorer blev inddelt i to mindre grupper; den ene gruppe arbejdede med at optimere Inside Kolding, mens den anden koncentrerede sig om Local Web og Kolding News. I Local Web-gruppen lå ligeledes opgaven med at optimere brugen af de 16 opslagstavler, der er på Siten og frem for alt få ryddet op på tavlerne og lavet klare retningslinier for brugen af dem. I forbindelse med Inside Kolding ytrede flere ansatte ønske om mere information på tværs af afdelingerne. Derfor bestræbte vi os i redaktionsudvalget på at få skrevet flere artikler med en bredere informationsspredning, end der tidligere havde været i avisen samt skrive mere firmasport og lave en konkurrence. Jeg fik til opgave at skrive fire artikler til det seneste nummer af avisen 5, læse korrektur på alle artiklerne til bladet samt samarbejde med trykkeriet for at være sikker på, at vi fik det ønskede layout. Det var utroligt spændende at arbejde med medarbejderavisen, for der kunne jeg bruge de sproglige og analytiske redskaber, jeg har fået gennem undervisningen. Især fagene tekstanalyse og fagligt seminar, hvor vi har arbejdet med grammatik, har været særdeles anvendelige i denne forbindelse. I Local Web-gruppen arbejdede vi på at lave et forum for hver afdeling, hvor de ansatte kunne se en præsentation af afdelingen, samt læse hvad dens funktion i virksomheden var. Det skulle også være muligt at finde information om afdelingens ordreindgang og omsætning. Det var den oprindelige plan, at hvert forum skulle opdateres ugentligt for at skabe dynamik og derved lokke medarbejderne til at tjekke siden mindst en gang om ugen. Vi var dog lidt for ambitiøse, og mange af afdelingerne manglede ressourcer til at opdatere siderne ugentligt. Vi måtte derfor tilbage til tegnebordet, og resultatet blev en statisk præsentation af de fem hovedafdelinger på Siten. Den levede ikke helt op til de ambitioner, som vi lagde ud med, og selvom det var et skridt i den rigtige retning af at nedbryde skellet mellem leder og ansat, samt mod elimineringen af følelsen af manglende information hos den enkelte medarbejder, mener jeg stadig, at der er 5 Se bilag 2, hvor jeg har vedlagt de fire artikler, jeg har skrevet til Inside Kolding. 5

7 et stykke vej, før alle medarbejdere vil gå ind på siderne for at få de seneste nyhederne om, hvad der sker i netop den enkelte afdeling. Flere af siderne vil blive opdateret med nøgletal, men kun en gang hver måned og resten af præsentationen vil forblive statisk. Gruppen har dog ikke helt droppet deres ambitioner og håber, at der på et tidspunkt vil blive afsat ressourcer, så det vil være muligt at opdatere siderne en gang om ugen, som vi oprindelige lagde op til. Det har gennem hele projektet været planen, at de forandringer i virksomhedskommunikationsstruktur, som gruppen har foretaget, skal udmunde i en kommunikationsavis, der skal indeholde retningsliner for de forskellige medier, som vi har arbejdet på at optimere. Avisen skal ligeledes indeholde en ordbog med alle de forkortelser, der anvendes i virksomheden, da der er mange, der ikke ved, hvad alle disse står for. Avisen skal udformes som et opslagsværk, som det er meningen, de ansatte skal gemme og tage frem, hvis de er i tvivl om, i hvilket medie de skal lede efter bestemte oplysninger, samt hvem de skal henvende sig til, hvis de har spørgsmål vedrørende kommunikationsstrukturen. Kommunikationsprojektets vigtigste mål var, at der blev rettet fokus mod husets interne kommunikation samtidig med, at det blev tilladt at bruge tid på kommunikation. Projektgruppen har arbejdet meget med at komme ud til folk og fortælle dem, hvad det er, vi laver, og hvorfor det fra ledelsens side er besluttet, at der skal et øget fokus på netop dette punkt. Det fleste har taget godt imod vores idéer og synes, det er godt, at der endelig bliver gjort noget ved kommunikationen på Siten. Andre igen er af den opfattelse, at idéen er meget god, men de tror ikke på nogen forbedring, før de ser den. Det kan man ikke fortænke dem i, da projektet før er blevet lagt på is, og resultaterne derved udeblev. Dette har dog blot ansporet medlemmerne af projektgruppen, og vi har alle kastet os over arbejdet med ildsjæl og en vilje til at forandre og forbedre kommunikationsstrukturen på Siten. Mine arbejdsopgaver i virksomheden var afvekslende og mangeartede, og ikke to dage var ens. Jeg fik lov til at forfølge mine ideer for at se, hvorvidt de kunne realiseres eller ej. Mange af idéerne er at finde i de forskellige tiltag, som gruppen har ført ud i livet, mens andre havnede i skraldespanden. Jeg tror, at jeg har lært ligeså meget af de ideer, der er blevet forkastet, som dem jeg nu kan se fungere ude i virksomheden. 3. INTERN VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION Til dette afsnit har jeg valgt at tage udgangspunkt i Bente Erliens Intern kommunikation og Anne- Marie Søderberg og Anette Villemoes, der tilsammen har skrevet bogen Undervejs samt artikler fra Kommunikationsforum.dk og en rapport udarbejdet af Nordisk Kommunikation. Der er skrevet utroligt mange bøger og artikler om intern virksomhedskommunikation. Mange af de bøger, som jeg har først lånte på biblioteket i forbindelse med dette projekt, var skrevet af amerikanere og omhandlede derfor kommunikation i amerikanske virksomheder, og deres virksom- 6

8 hedskultur er på en lang række punkter så langt fra den danske, at deres relevans i forhold til denne opgave er minimal. Derfor har jeg valgt hovedsaglig at anvende de to ovennævnte bøger, da jeg mener, at det er disse, der giver den bedste og mest præcise definition på emnet. De to bøger tager udgangspunkt i generel intern kommunikation, mens artiklerne og undersøgelsen fra Nordisk kommunikation fokuserer på, hvordan medarbejderne opfatter vigtigheden af intern kommunikation, og med hvilke midler man opnår den største effekt, set ud fra et medarbejder synspunkt. 3.1 HVAD ER KOMMUNIKATION? For at kunne diskutere vigtigheden af intern kommunikation, er det nødvendigt at starte med at se på, hvad kommunikation generelt og især intern kommunikation egentlig er. Bente Erlien giver efter min mening den bedste og mest præcise definition på intern kommunikation: Med intern kommunikasjon mener jeg informasjonsflyten og utvekslingen av ideer og synspunkter mellom ledere og medarbeiere og også kommunikasjonen mellom enkeltpersoner og grupper på forskjellige nivåer og i ulike enheter eller deler av organisasjonen. En del av den interne kommunikasjonen er formell og planlagt, mye er uformell og ikke-planlagt kommunikasjon som ledelsen ikke kan kontrollere. 6 Vi mennesker kommunikerer hele tiden; når vi sidder i møde med chefen, snakker med kollegaerne ved kaffemaskinen, spiser frokost, er til julefrokost, taler i telefon samt gennem vores kropssprog og tøjvalg. Vi kan ikke lade være med at kommunikere, selvom det måske ikke er vores hensigt, og vi ikke har et bevidst ønske om at kommunikere med andre. Søderberg og Villemoes fortolkning af begrebet intern kommunikation spænder endnu bredere end Erliens. Ifølge dem, dækker begrebet også over udsmykningen og indretningen af virksomhedens kontorer, produktionsarealer samt kantine og møderum 7. På grund af opgavens begrænsede omfang vil jeg dog kun beskæftige mig med den interne kommunikation, der direkte involverer de ansatte, og se bort fra den interne kommunikation, der vedrører virksomhedens fysiske rammer. Selve ordet kommunikation har sin etymologi i det latinske verbum communicare, der betyder at gøre noget fælles 8. Denne betydning ligger op til, at kommunikation både forudsætter og skaber et fællesskab, og dette fællesskab består altid af mindst to deltagere; en afsender og en modtager. Jeg mener, at for at opnå en succesrig kommunikationssituation skal målet være en tovejs symmetrisk kommunikation. Den er baseret på gensidig forståelse samt tovejs og ligeværdig kommunikation, og begge parter går ind i situationen med et åbent og fordomsfrit sind. Den diametrale 6 Erlien 1997: 15 7 Søderberg 1994: 43 8 Ibid.: 44 7

9 modsætning til denne kommunikationssituation er envejs propaganda, med ensidig påvirkning og envejs og ikke nødvendigvis sand information, hvor afsenderens mål er at overbevise modtageren om rigtighed i hans budskaber 9. Dette leder for mit vedkommende tankerne hen mod en ofte gammel og traditionsrig virksomhed, hvor kommunikationen mellem ledelsen og medarbejderne er minimal, og hvor motivation kun findes i form af trusler om f.eks. afskedigelse eller nedsættelse af lønnen. 3.2 ER KOMMUNIKATION VIGTIG? Jeg tror, at de fleste virksomhedsledere er klar over vigtigheden af intern kommunikation og bestræber sig på at opnå den tovejs symmetriske kommunikationssituation. Dette kræver dog mange ressourcer og samtidig en vilje til at fokusere på de mere bløde værdier i virksomheden, som mange anser kommunikation for at være. Vi er gennem de seneste år gået fra at være et samfund, der udelukkende har målt sin succes i form af tallene på bundlinien til i højere grad at fokusere på medarbejderne og deres trivsel. Mange er ved at få øjnene op for, at kun tilfredse og velinformeret medarbejdere, der føler sig som en væsentlig og uundværlig del af virksomheden, yder deres bedste og føler et ansvar for deres job og virksomhedens fremtid. Jeg mener, at det er et skridt i den rigtige retning. Man kan motivere sine medarbejdere til at yde mere ved at tilbyde dem lønforhøjelse, men pengene er hurtigt brugt, og medarbejderen er straks tilbage i de gamle rutiner, hvorefter produktiviteten falder til det normale niveau. For at få det optimale ud af sine medarbejdere mener jeg derfor, at god intern kommunikation er det middel, der virker bedst, og modsat frynsegoder har det en vedvarende effekt. Men er intern kommunikation vigtig for en virksomhed? Og hvis det er, hvorfor er det så tilfældet? Det er min overbevisning, at med succesfuld intern kommunikation kan virksomheden motivere deres medarbejdere til højere produktivitet og dermed i sidste ende øget omsætning. Men det er min tese. Det er uden tvivl ikke alle virksomhedsledere, der er enige med mig, og mange mener sikkert, at man kan bruge sine ressourcer bedre end at satse på intern kommunikation. Nogle af disse ledere vil måske ændre mening efter at have læst følgende 8 punkter, som Erlien har opstillet. Punkterne redegører for de behov, hun mener, at medarbejderne får dækket gennem intern kommunikation, og som er nødvendige for deres trivsel og motivation: 1. Kunnskap om forhold som angår en selv og ens egen arbejdssituasjon 2. Kunnskap om målene for virksomheten og for sitt eget arbeid 3. Et godt og tillitsfullt forhold til sine kolleger og sin nærmeste overordnede 4. En personlig behandling av sin leder 5. Tilbakemelding på egen innsats og bekreftelse på at man bidrar tul felles resultater 9 Erlien 1997: 44 8

10 6. At lederen lytter til medarbeiderens synspunkter og ideer og gir ideene en seriøs vurdering 7. Styrket selvfølelse ved at lederen stoler på sine medarbeidere og kan innvie dem i fortrolig informasjon 8. Behov for trivsel, å få så mye informasjon at man kan arbeide mest mulig selvstendig til bestem for virksomheten og for sin egen trivsel. 10 Påstand nummer et er utrolig væsentlig. Det så jeg i min praktikperiode på AL, hvor der var et fald i ordreindgangen som følge af de stigende stål og oliepriser. Konsekvensen var, at halvdelen af produktionsafdelingen blev sat på fordeling, dvs. at de kun skulle arbejde tre dage om ugen og være på dagpenge resten af ugen. De ansatte vidste godt, at virksomheden var inde i en lavkonjunktur periode, og da rygterne om fordeling begyndte at sprede sig, udbrød der en mild form for panik, og den dårlige stemning i kantinen i frokostpausen var til at tage og føle på. Problemet var, at rygterne om fordeling løb foran direktionen, der skulle informere medarbejderne om fordelingen. Ingen vidste, hvorvidt rygtet talte sandt, og om der skulle fyres flere medarbejdere, som det var sket en måned tidligere. Da direktionen over middag satte et memo op, der bekræftede rygterne om fordeling og intet nævnte om afskedigelser, faldt der igen ro over virksomheden. Der blev ikke længere snakket så meget i krogene, og folk vidste, hvad de havde at forholde sig til. Var direktionen nået ud til medarbejderne og orienteret dem om fordelingen inden rygtet begyndte at cirkulere, ville man have undgået rygter, utryghed og frygt, og medarbejderne ville ikke have næret mistro til lederne, som Erlien skriver i påstand tre, fire og syv. En sådan mistillid tager tid at overvinde, og det kræver hårdt arbejde af lederen at genvinde medarbejdernes tillid. Påstand nummer fem kan have stor betydning for en virksomhed, da man ved at give en tilbagemelding på sine medarbejderes arbejde viser dem, at de er en del af et større puslespil, og at alle på hver deres måde bidrager til, at virksomheden når dens målsætning, som bliver nævnt i påstand to. På AL gør man f.eks. meget ud af, at alle kender til virksomhedens mål og strategier. Der er hængt plakater op flere steder på siten, der beskriver disse, og alle medarbejdere får udleveret en lille brochure, der hedder På rette vej. Heri er det beskrevet, hvor virksomheden er på vej hen og hvordan virksomheden og den enkelte medarbejder i fællesskab kan nå målet sammen. Der kommer en ny hvert år, så medarbejderne altid er klar over ledelsen mål for virksomheden, og hvad alle i hele koncernen skal arbejde hen imod. Men hvad skal motivere virksomhedsledelsen til at afsætte mere tid og flere ressourcer til at forbedre kommunikationen i virksomheden? Erlien har opstillet en liste over det, hun mener, en virksomhed kan vinde ved god intern kommunikation, og jeg har udvalgt de syv, der ud fra min op- 10 Erlien 1997: 27 9

11 fattelse vil kunne motivere lederne mest til at satse mere på at forbedre den interne kommunikation i virksomheden: 1. Økonomisk lønnsomhet 2. Øget produktivitet 3. Innsparringer på grunn av færre feil, ulykker, problemer, streiker 4. At konflikter forebygges 5. Økt sikkerhet 6. Økt motivation 7. Større engasjement og kreativitet hos medarbeiderne 11 Jeg mener, at hvis virksomheden arbejder på at forbedre punkt 3 til 7, vil man kunne opnå en øget produktivitet og dermed en økonomisk gevinst (punkt 1 og 2), for hvis virksomheden har engagerede og motiverede medarbejdere, der føler tryghed i deres arbejde, vil det i sidste ende være at aflæse på bundelinien i årsregnskabet. Hermed mener jeg ikke, at det kun er ud fra bundlinien, man skal aflæse, hvorvidt den interne kommunikation er succesfuld eller ej, men at man blandt medarbejderne også kan mærke en større tilfredshed ved, at man forsøger på at forbedre arbejdsvilkårene. Samtidig mener jeg, at god intern kommunikation smitter at på virksomhedens fremtræden udadtil. Ansatte fungerer, uanset om de er bevidste om det eller ej, som virksomhedens ansigt udadtil; dens ambassadører. Har du ansatte, der er stolte af deres arbejdsplads og føler et ansvar for denne, giver de automatisk virksomheden god, gratis reklame, der er medvirkende til at promovere og skabe kendskab til virksomheden. Så der er noget at vinde for virksomheden ved at arbejde på at gøre den interne kommunikation så god som overhovedet muligt. Mange at tiltagene vil ikke straks vise en økonomisk effekt, men kan på længere sigt være medvirkende til at ruste virksomheden mod f.eks. tabte markedsandele og øget konkurrence, som i sidste ende ligeledes vil motivere medarbejderne, når de kan se, at deres engagement og kreativitet er medvirkende til at sikre virksomhedens overlevelse. Nedenstående model har jeg lavet ud fra min opfattelse af, hvad god kommunikation kan føre til. Den er meget enkel, men eksemplificerer min idé om, hvad succesfuld intern kommunikation kan føre til. Cirklen er uendelig, og bliver man ved med at arbejde på at optimere kommunikation, er mulighederne for øget produktivitet, og dermed profit, i teorien uendelige. Øget produktivitet og dermed øget omsætning og konkurrenceevne God intern kommunikation fører til: 11 Erlien 1997: 31 Tilfredse, kreative og motiverede medarbejdere, der har tillid til ledel- 10

12 3.3 INTERN KOMMUNIKATION 2005 Der er som før nævnt ved at komme mere fokus på kommunikation i de danske virksomheder, og antallet af bøger og undersøgelser inden for området er steget eksplosivt. Intern kommunikation 2005 er den største undersøgelse, der er lavet af sin art i Skandinavien. Den er lavet af Nordisk Kommunikation A/S og måler den interne kommunikation set fra både medarbejdernes og kommunikationsfunktionens perspektiv. I alt medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge har deltaget i undersøgelsen, hvor formålet blandt andet var at se, hvorvidt der er en sammenhæng mellem god intern kommunikation og medarbejdernes trivsel og engagement samt virksomhedens værdiskabelse. Undersøgelsen viser, at mange virksomheder har store udfordringer foran sig, før de kan imødekomme deres medarbejderes krav, for kun 4 ud af 10 er tilfredse med kommunikationen i deres virksomhed: Det generelle billede er, at den nære, dagligdags kommunikation fungerer bedst, hvor lidt mere end 7 af 10 er tilfredse. Det er i og for sig fint, for det er samtidig den nære kommunikation, der er den vigtigste for medarbejderne. Dårligst står det til med den overordnede strategiske kommunikation, hvor kun knap 6 af 10 er tilfredse. 12 Forskellen mellem de kommunikationskanaler, som virksomheden fokuserer på og de kanaler, som medarbejderne helst vil hente deres informationer igennem, er ligeledes vidt forskellige. Med udgangspunkt i undersøgelsen har jeg opstillet kommunikationsfunktionens fem foretrukne kanaler overfor medarbejdernes foretrukne kanaler. Som man tydeligt kan aflæse, er der ikke sammenfald mellem disse: Kommunikationsfunktionens foretrukne kanaler: Medarbejdernes foretrukne kanaler: 1. Øverste ledelse 1. Funktions- og linjeledelsen (nærmeste chef) 2. Funktions- og linjecheferne 2. Andre medarbejdere 3. Intranettet 3. Øverste ledelse 4. Personalebladet 4. Møder 5. Medarbejderne

13 Her er det især værd at lægge mærke til, at mens intranettet og personalebladet ligger på kommunikationsfunktionens top 5, er de intet sted at finde på medarbejdernes liste. Det viser, at der er et brud på kommunikationen mellem ledelsen og medarbejderne, eller at ledelsen ikke har givet sig til tid til at undersøge medarbejdernes aktuelle behov, men i stedet går ud fra, at hvad de foretrækker, også er medarbejdernes foretrukne kommunikationskanal. Samtidig peger alle deltagerne i undersøgelsen på, at det er i kommunikationen mellem funktions og linjeleder og medarbejderne, man skal arbejde på at gøre til en integreret del af kommunikationsstrukturen i virksomheden. Denne undersøgelse er meget tankevækkende i forbindelse med kommunikationsstrukturen på AL. En spørgeskemaundersøgelse, som den forrige kommunikationsgruppe lavede, viste nemlig tydeligt, at det er personalebladet og intranettet sammen med opslagstavler, der er placeret flere steder i virksomheden, der er de foretrukne informationskilder. Problemet med at anvende intranettet som en af de fortrukne informationskilder er ifølge spørgeskemaundersøgelsen, at mange i produktionen hverken kan eller vil anvende en pc. De vil læse nyhederne på opslagstavlerne, som de altid har gjort. I forbindelse med personalebladet vil de have en trykt udgave af bladet, som de fik i gamle dage, og de vil ikke læse det på intranettet, som Siten har fået besked fra hovedkontoret i Lund på skal anvendes til (næsten) al kommunikation. Her er det en holdningsændring, der skal til, for at kommunikationen bliver succesfuld, og den skal komme fra enten medarbejderne eller hovedkontoret. Efter at have set, hvor mange led i beslutningsprocessen der er i en stor koncern, tror jeg, at det vil gå hurtigere og være mere effektivt at forsøge at ændre holdningen og uddanne medarbejderne til at kunne anvende Local Web end at få tilladelse fra hovedkontoret til at anvende det trykte medie som det foretrukne. Mødekulturen på Siten er ligeledes et meget omdiskuteret punkt, når man taler om kommunikation, for mens mange i produktionen klager over for få møder, klager flere på kontoret over for mange, hvoraf meget af tiden er spildtid, så enten er medarbejderne ikke gode til at kommunikere deres ønsker til deres ledere eller også lytter denne ikke efter. Uanset hvad grunde er, viser det tydeligt, at der ikke er sammenfald mellem, hvad lederne ønsker, og hvad behovet blandt medarbejderne reelt er. Undersøgelsen viser, at dette ikke kun et problem på AL, men på mange virksomheder i Skandinavien. Det ideelle ville være, at lederne lyttede til deres medarbejdere og gav dem nogle rammer, hvor de følte sig trygge nok til at komme ud med forslag og ideer til forbedring, og at medarbejderne benyttede denne mulighed for at optimere deres arbejdsplads. Men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, og det vil kræve hårdt arbejde og i mange tilfælde en holdningsændring; både hos medarbejder og leder. 12

14 3.4 HVEM HAR ANSVARET FOR VIRKSOMHEDENS INTERNE KOMMUNIKATION? Jeg har i afsnit 3.2 oplistet en række gevinster, som både virksomheden og medarbejderne kan opnå, hvis de formår at forbedre deres evne til at kommunikere, men hvor ligger ansvaret for succesfuld intern kommunikation egentlig henne? Ifølge Bente Erlien ligger ansvaret for den interne kommunikation på lederens skuldre. Det er jeg til dels enig med hende i, da lederen er den, der har ansvaret for virksomheden og dens medarbejdere. Hun skriver videre, at man stadig kan stille krav til medarbejderen, og at de selv har et ansvar for at komme til møder eller læse deres , men at det til syvende og sidst er lederens ansvar at tilrettelægge kommunikationen, så alle har lyst til at deltage 13. Jeg mener dog ikke, at Erlien tillægger medarbejderne nok ansvar. Medarbejderne skal have lysten og viljen til selv at søge informationerne og ikke bare læne sig tilbage i stolen og fralægge sig alt ansvar og ligger det over på ledernes skuldre. Det er selvfølgelig lederens opgave at sørge for, at den nødvendige information er tilgængelig, og at det er de rigtige kommunikationskanaler, der anvendes. Men i sidste ende er det ikke muligt at tvinge folk til at modtage eller søge informationer de skal selv ønske det. I den forbindelse tror jeg, det er vigtigt, at lederen ikke kun at give medarbejderne de informationer, der er nødvendige for, at de kan løse deres arbejdsopgaver, også kaldet need to know information, men at man giver dem mulighed for at se, hvordan disse opgaver indgår i en større helhed. Dette er kendt som nice to know information, og det er den information, som mange ledere anser for uvæsentligt; det er blot informationer, som medarbejderne er nysgerrige efter at vide, og som ikke er nødvendig for at gøre deres job. Hvad mange ikke ser, er, at nice to know informationerne kan bidrage til at fremme motivationen og engagementet hos medarbejderne 14. Hvis man kombinere de to former for information, er det min overbevisning, at man kan motivere medarbejderne til at deltage aktivt i virksomhedens interne kommunikation og give dem følelsen af, at selv den mindste arbejdsopgave er en del af en større helhed og bidrager til virksomhedens succes. Det er samtidig vigtigt ikke at drukne medarbejderne i informationer, så de til sidst vælger at lukke at og derved går glip af vigtig information. Det er lederens opgave at finde en balance mellem for meget og for lidt information og sørge for det rette miks, så medarbejderne altid føler sig velinformeret og som en vigtig brik i virksomhedens strategi og målsætning. 13 Erlien 1997: Ibid.:

15 4. PERSONALEBLADET Mange virksomheder har et personaleblad. Nogle er i farver med flot layout, og andre er blot et par sider, der er hæftet sammen i hjørnet, trykt i sort/hvid. Nogle udkommer hver uge, mens andre igen kun kommer et par gange om året. Der er ingen regler for, hvordan et personaleblad skal se ud, men der skrevet flere bøger og artikler om, hvordan man laver det bedste blad. Jeg vil i dette afsnit især tage udgangspunkt i bøgerne Personalebladet af Børge Jørgensen samt Redaktørens håndbog af Verner Eg. I afsnittet om sprog og stilistiske virkemidler i et personaleblad er det Dansk sprog af Henrik Galberg Jacobsen, jeg vil anvende som primær litteratur. 4.1 HVORFOR SKAL MAN LAVE ET PERSONALEBLAD Personalebladet bliver anvendt til at kommunikere med de ansatte. Der er dog stor forskel på, hvordan man vælger at anvende bladet; er det som supplement til andre medier, eller kommunikerer man udelukkende gennem bladet. Antallet af medarbejdere spiller ligeledes ind på, hvor tit det er nødvendigt at udsende bladet. Hvis der kun er 10 ansatte i virksomheden, er det ikke nødvendigt, at der udkommer et blad hver uge, som det måske er tilfældet, hvis man har at gøre med en virksomhed med 1000 ansatte. Behovet for information er dog altid til stede, uanset om der er to eller 1000 medarbejdere 15. Men hvorfor skal man vælge et personaleblad og ikke f.eks. intranettet til at kommunikere med sine medarbejdere/kollegaer? Gennem de seneste år er mange virksomheder begyndt at bevæge sig væk fra personalebladet og i stigende grad anvende intranettet, som næsten alle store eller mellemstore virksomheder har. De papirbaserede personaleblade har åbenlyse fordele inden for visualisering og er suveræne, når det gælder pladskrævende interviews, features og reportager. (..) Papir signalerer (endnu) troværdighed og seriøsitet. I modsætning til nettet modtager alle bladet på samme tid, det giver os en fælles referenceramme. Det er bærbart, det kan deles med familien. 16 Modsat intranettet, der hovedsageligt bruges til korte nyheder, servicestof og aktuel debat, har man i personalebladet plads til lange interviews og dybdegående reportager 17. På intranettet er man ligeledes hæmmet af, at medarbejderne ofte kun skimmer det, der står for så at gå videre til næste emne. Personalebladet kan medarbejderne tage med hjem og vise deres familier eller læse, mens de spiser frokost i kantinen. Jeg tror samtidig ikke, man skal undervurdere vanens magt, idet der er mange der, 15 Eg 1996: Medarbejderbladet har en fremtid Medarbejderbladet har en fremtid 14

16 i kraft af at de anvender pc til deres arbejde, ikke gider læse deres personaleblad på en skærm, men foretrækker en trykt udgave af bladet. Hvilken løsning, der er den bedste, er op til den enkelte virksomhed at beslutte, men jeg mener, at en kombi-løsning ofte er den bedste. Det vil sige intranettet til korte nyheder og servicemeddelelser og personalebladet til de lange, dybdeborende artikler og f.eks. statusrapport på virksomhedens nuværende situation; hvad er ordreindgangen, nøgletal osv HVAD SKAL ET PERSONALEBLAD INDEHOLDE Hvad skal et personaleblad indeholde, for at det er interessant for medarbejderne at læse? Lad det hermed være sagt, at jeg ikke mener, det er muligt at lave et personaleblad, der tilfredsstiller alles behov. Der vil altid være nogle, der mener, at de er blevet overset og føler, at der mangler noget fra lige netop deres afdeling eller deres projekt. Den bedste måde at eliminere dette problem på er, at redaktøren kommer ud i alle afdelinger og har en føling med, hvad der rører sig overalt på virksomheden 18. Redaktøren skal ikke bare være en, der sidder på sit kontor og forventer, at historierne kommer flyvende ind af døren. Redaktøren kan selvfølgelig ikke være alle steder på én gang. På AL bruges redaktionsudvalget meget, idet det bestod af medarbejdere fra forskellige afdelinger overalt på Siten, så var der en historie, som redaktøren ikke havde hørt om, var der stor sandsynlighed for, at et af de andre medlemmer af udvalget havde. Verner Eg beskriver i Redaktørens håndbog, hvordan man får sine medarbejdere til at læse en artikel og samtidig synes, at den er interessant! Man skal beskrive det ukendte, mærkværdige, sjældne og interessante samtidig med, at man skal skabe identifikation og fortælle om konsekvenserne af de begivenheder, som teksten omhandler. Hvis man derefter kan få læserne til at sige Bare det var mig eller Godt det ikke er mig, er missionen lykkedes, og læserne vil læse hvert et ord af artiklen 19. Tricket er også at få dem til at læse bladet næste gang, det udkommer og næste gang igen. Jeg tror, det er vigtigt ikke at hvile på laurbærrene, men derimod konstant forsøge at gøre bladet bedre for hver gang det udkommer og løbende undersøge, om det lever op til medarbejdernes ønsker og forventninger til bladet. I det følgende afsnit beskriver jeg, hvordan vi på AL brainstormede for at få ideer til at forbedre personalebladet, Inside Kolding, hvor bladet af mange ansatte bliver anset som den største kilde til information på trods af, at det kun udkommer én gang i kvartalet. 18 Eg 1996: Ibid.: 33 15

17 4.3 INSIDE KOLDING ET PERSONALEBLAD I UDVIKLING I min tid på AL arbejdede jeg sammen med projektgruppen på at optimere personalebladet, Inside Kolding. Vi ville have flere ansatte til at læse bladet og derved give flere muligheden for at tage del i de informationer, der er relevante for arbejdspladsen. På samme tid ville vi lave noget nyt ved avisen. Den skulle opfyldte både de grafiske og indholdsmæssige krav, som medarbejderne forventer af et moderne personaleblad. Derfor var vores mål, at det skulle indeholde flere artikler for på den måde at tilfredsstille de mange ønsker om bedre og bredere information. Der var mange medarbejdere, der savnede informationer fra de andre afdelinger på Siten. En stor del af de ansatte vidste ikke hvilke personer, der arbejdede i afdelingerne, eller hvad afdelingens reelt lavede. Samtidig efterlyste mange informationer om, hvordan virksomhedens økonomi var, og hvordan fremtiden så ud. Nogen savnede mere humor i bladet og mente, at artiklerne ofte var for teksttunge og skrevet i et sprog, som var uforståeligt for en stor del af de ansatte. For at imødekomme nogle af medarbejdernes ønsker lavede vi en blandt andet en Blå bog, hvor to medarbejdere blev interviewet om deres familieforhold, interesser, yndlings mad, arbejdsområder osv. Samtidig lavede vi en kvartalskonkurrence, hvor svaret var at finde inde i bladet, og gaven bestod af et par flasker vin. Vi besluttede ligeledes, at der skulle være artikler fra tre vekslende afdelinger i hvert nummer. På den måde ville medarbejderne få indblik i, hvad de forskellige afdelinger lavede. Redaktionsgruppen begyndte også selv at fungere som opsøgende journalister for at være sikre på at få alle de gode historier med. Mange af dem havde ikke tidligere leget journalister, men alle blev bidt af det og synes, det var spændende at være med i forreste række i tilblivelsen af deres eget blad. Da det nye Inside Kolding var blevet udgivet, lavede vi en spørgeskemaundersøgelse for at se, hvordan medarbejderne havde modtaget de nye tiltag 20. Resultatet var meget positivt, og flere medarbejdere kom med forslag til endnu flere forbedringer, så det var opmuntrende at se, hvor mange der var interesseret i at beholde bladet og samtidig ville bidrage med ideer til forbedringer, så arbejdet med at optimere bladet fortsætter også efter projektet blev lukket ned. Mange af ønskerne vedrørende Inside Kolding var modstridende, og jeg tror, at alt andet er umuligt, når man har så sammensat en medarbejderstab, som det er tilfældet på AL. Nogen foretrækker meget information, mens andre ikke ønsker andre informationer end dem, der vedrører netop deres arbejdsfunktion. Der er ligeledes stor forskel på hvilket medie, medarbejderne foretrækker at få deres informationer gennem. Mange af funktionærerne anvender Local Web på daglig basis, mens en stor del af de timelønnede ikke mener, at de har tid til stå ved computeren. Andre igen vil gerne anvende Local Web, men mangler det kendskab, der er nødvendige for at kunne anvende det optimalt. Det er 20 Se bilag 3.: Spørgeskemaundersøgelse 16

18 i denne problemstilling, at jeg mener, at en af de største udfordringer i forbindelse med intern kommunikation ligger, for hvordan tilgodeser man alle medarbejderes ønsker og behov? Set ud fra mit synspunkt kommer man tættest på den ideelle løsning ved at være lydhør over for medarbejderne og stille krav til dem. De skal være en aktiv del i processen med at optimere virksomhedens kommunikationsstruktur, for kun på den måde kan man finde den optimale løsning, som både leder og medarbejder er tilfredse med. Det er min opfattelse, at det vigtigste, vi gjorde i forbindelse med at forbedre bladet, var at spørge medarbejderne, hvad de ønskede, bladet skulle indeholde. Samtidig var en af de mest værdifulde erfaringer, jeg fik i min praktik i forbindelse med lanceringen af den nye udgave af Inside Kolding, idet jeg fandt ud af, at man ikke kan gøre alle tilfredse. Det er ganske enkelt ikke muligt! Der vil altid være nogen, der ikke synes, at man gør det godt nok på trods af alle sine anstrengelser på at gøre alle tilfredse. Og det er altid redaktøren eller redaktionsudvalget, der står for skud, så hvis man har en svag psyke, skal man ikke involvere sig i virksomhedens personaleblad. Man skal være parat til at modtage den kritik, som ens kollegaer kommer med og samtidig være klar til at afvise artikler, der ikke lever op til retningslinierne for bladet. I sidste ende er det direktøren, der står med det endelige ansvar for bladet, men det er redaktøren, de ansatte kommer til, hvis de har klager. - Hvis en dommer laver en fejl- Kan det blive lov. - Hvis en mekaniker laver en fejl- Skriver han det på din regning. - Hvis en præst laver en fejl- Opdager man det aldrig - Hvis en redaktør laver en fejl- Så er fanden løs. (Hans Veirup, Danmarks Journalisthøjskole, 25. januar 1984) 21 Jeg synes dog, at det var både spændende og meget lærerigt at være med til at lave Inside Kolding. Man kom i kontakt med mange mennesker, og somme tider var man nødt til at skrue bissen på, når skribenterne ikke kunne finde ud af at overholde den deadline, der var sat for indlevering af artikler. Alt sliddet og bøvlet er dog glemt, når man får at vide, at kollegaerne synes, det er et godt blad, som man har lavet, og at de kan se de forbedringer, der blev arbejdet så hårdt på at få gennemført. 4.4 SPROGBRUG I PERSONALEBLADET Det er svært at skrive en artikel, som alle kan forstå. På en stor arbejdsplads som f.eks. AL har de 500 medarbejdere alle forskellige uddannelser og forudsætninger for at læse og forstå en tekst. Der 21 Eg 1996: Forord 17

19 vil altid være nogen, der mener, at teksten er for lang og indeholder for mange lange og fremmede ord eller, at den er for kort og overfladisk. Alle disse ting skal man have in mente, når man skriver en tekst til personalebladet, men hvad skal man fokusere på, når man skal skrive en tekst, der skal læses af så mange forskellige personer? I bogen Dansk sprog af Henrik Jacobsen m.fl. kommer forfatteren med De 10 sprogbud : - Skriv personligt! - Skriv forståeligt! - Skriv korrekt! - Skriv opløst! - Skriv ligeud! - Skriv overskueligt! - Skriv sammenhængende! - Skriv læsbart! - Skriv korrekt! - Skriv mundtligt! 22 Alle 10 bud er vigtige, når man skal skrive en tekst, men jeg har valgt at fokusere på de bud, jeg mener, der er mest interessante i forbindelse med nogle af artiklerne i Inside Kolding, og det er: Skriv forståeligt, Skriv mundtligt, Skriv læsbart og Skriv korrekt. Budet Skriv forståeligt! omhandler de ord, man anvender, når man skriver en tekst. Man skal skrive, så læserne forstår budskabet, og er man i tvivl om, hvorvidt læseren forstår, hvad man skriver, skal man sørge for at forklare sig mere tydelig, dog uden at virke nedladende. Faldgrubberne ligger i anvendelsen af fagord og fagudtryk samt fremmedord, som de fleste bruger, når de skriver en tekst. Enten for at vise, at de har et stort ordforråd og er læserne overlegen, eller fordi de er så vant til at bruge ordene i deres hverdag, at de ikke tænker over at sortere ud i dem, når de skriver til andre, end de normalt er vant til. En mulighed er også, at forfatterne ikke tænker over, at deres modtagere har andre præferencer end dem selv. I alle tre tilfælde risikerer man, at budskabet går tabt 23. Skriv læsbart!. Det lyder meget simpelt, men hvordan finder man ud af, hvor læsbar en tekst er? Det nemmeste vil være at spørge læseren om hendes mening, men skal man gå mere videnskabelig til værks, kan man udregne tekstens lixtal. Lix står for læsbarhedsindeks, og metoden måler graden af en teksts læsbarhed 24. Jeg har valgt at udregne lixtallet på en artikel til Inside Kolding, der er skrevet af en medarbejder på lageret, også kaldet DC Kolding Warehouse. Medarbejderen har en kort mellemlang uddannelse og har ikke tidligere beskæftiget sig med at skrive artikler. 22 Jacobsen 2002: Ibid.: Ibid..: 30 18

20 Jeg har beregnet lixtallet til at ligge på 45,6. Det vil sige, at teksten kan betegnes som middelsvær/svær 25. Der er dog både fordele og ulemper ved at bruge lixtallet til at vurdere en teksts sværhedsgrad. En af de ting, jeg ser som den største ulempe, er, at metoden ikke viser fejl i syntaksen eller uforståelige sætningskonstruktioner. Teksten kan godt have et meget lavt lixtal, og derfor være meget læsbar, men stadig være ganske uforståelig for læseren på grund af f.eks. stavefejl eller manglende kommaer og punktummer. Metoden har dog den fordel, at den er meget nem at have med at gøre og ikke kræver nogle særlige hjælpemidler for at bruge. Man kan ligeledes bruge lixtallet som en vejviser på forskellige tekster for at se, om de ligger på samme lixtal, hvilket er vigtigt, hvis de er i f.eks. en avis eller et blad, så læseren kan læse alle teksterne og ikke kun ganske få. Lixtallet giver også en fornemmelse for, hvorvidt det sprog, som man bruger i en tekst, rammer målgruppen. Har man f.eks. er lixtal på 45 i en bog, som børn skal læse, har man skudt over målet og må tilbage til tegnebordet. Jeg har anvendt lix metoden på flere af artiklerne i Inside Kolding, og lixtal ligger i alle tilfælde omkring Enkelte ligger endda over 50. De artikler, der ligger i den tunge ende, er ofte dem, der omhandler specifikke projekter i virksomheden. Flere af disse er skrevet af medarbejdere med lange, videregående uddannelser, der skriver højsprog: Ved højsprog forstår man det sprog der fortrinsvis bruges af sprogbrugere som er højt uddannede og højt socialt placeret. 26 Det ses tydeligt i dette uddrag af en artikel til Inside Kolding: Det er blevet klart, at konkurrenceklimaet for vores produkt-portfolio er stor og en betydelig effektivisering af supply chains og produktionsprocesser er nødvendige. For at skabe retningslinier for denne vurdering er der igangsat et LEAN projekt som støttes af EU s socialfond der sammen med projektet The Future Kolding Manufacturing Set-up skal sætte fokus på det mest effektive set-up for fremstilling af vores produkter. Det forventes, at vi kender resultatet og forventede rationaliseringsmuligheder med udgangen af første kvartal 2006, hvorefter vi igangsætter projekterne. Der bliver anvendt en del fagord - og udtryk i teksten, der sammen med de mange fremmedord gør den uforståelige for de fleste. Selv de, der arbejder i virksomheden. Lixtallet i dette uddrag ligger på 61,6. Det vil sige, at det er en meget svær tekst. Artiklen bliver læst af alle virksomhedens medarbejdere, men spørgsmålet er, hvor mange der egentlig forstår, hvad skribenten skriver. Mit gæt vil være, at under halvdelen forstår hele teksten! Det må siges at være meget problematisk, eftersom det er en artikel, der beskriver virksomhedens nuværende situation og fremtidige tiltag. Ord som 25 Resultatet er beregnet ud fra, at teksten indeholder 270 ord, 42 af disse er lange ord, og der er 9 perioder i hele teksten. Formlen til at udregne lixtal er hentet fra Jacobsens 2002: Jacobsen 2002:

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

BILAG 1, Side 1 af 4

BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 2 af 4 BILAG 1, Side 3 af 4 BILAG 1, Side 4 af 4 BILAG 2 Model: Informationsarbejdets platform og planlægningsramme. Kilde: Sepstrup, Preben: Tilrettelæggelse af information,

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Checkliste for kommunikationskanaler

Checkliste for kommunikationskanaler Checkliste for skanaler 19.07.06 Her kan I få inspiration, når I over overvejer, hvilke kanaler, der kunne være de bedste at brug til en bestemt type Af Ulrik Herløv, projektleder, Integrationsministeriet

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK Forord ved Borgmester Lars Erik Hornemann Som den største virksomhed og kraftcenter for udvikling på Sydfyn har Svendborg Kommune en forpligtelse til at yde service over for borgere

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Indledning Et godt sted at bo, leve og arbejde Det er den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune Med kommunikationspolitikken ønsker byrådet, at kommunens kommunikation på alle

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere