Pædagogisk Sektor F O A F A G O G A R B E J D E. Pædagogmedhjælperens rolle og opgaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk Sektor F O A F A G O G A R B E J D E. Pædagogmedhjælperens rolle og opgaver"

Transkript

1 Pædagogisk Sektor F O A F A G O G A R B E J D E Pædagogmedhjælperens rolle og opgaver

2 Forord 3 Dagtilbuddets rammebetingelser 4 Personalets forhold 4 Formål og opgaver 6 Samfundet vil også have noget 8 Pædagogisk læreplan 9 Et lille historisk vingesus 10 Pædagogmedhjælperne hvem er vi? 12 Ønsker udfordringer 12 Flere profiler 13 Det pædagogiske arbejde 14 Den pædagogiske overvejelse 15 Institutionen er et socialt felt 16 Teori ikke nok 16 Pædagogik er altid noget der peger fremad 17 Forældre har forventninger 19 Børn har forventninger 20 Det pædagogiske personales opgaver og forventningerne til din indsats 21 En udfordrende hverdag 21 Uddannelse og erfaring giver større tilfredshed og flere spændende opgaver 22 Ledelsens opgaver 24 Gode råd og eksempler på opgaver 25 FOAs Pædagogiske Udviklings Fond (PUF) 27 2 FOA fag og arbejde

3 Forord Pædagogmedhjælpere og ikke kun nyansatte kan nogle gange være i tvivl om, hvad deres konkrete opgave og rolle er i dagtilbuddet. Tillidsfolk og faglige sekretærer i FOA Fag og Arbejde bliver derfor spurgt, hvad en pædagogmedhjælper må og ikke må. Det er f.eks. en udbredt misforståelse, at en pædagogmedhjælper ikke må åbne og lukke børnehaven alene, eller at en pædagogmedhjælper ikke må tage på tur med børnene uden en uddannet pædagog. Det sker som nævnt, at pædagogmedhjælpere får at vide, at de ikke må lukke alene, alligevel gør de det ofte ved ferie og sygdom. Ikke mærkeligt, at disse pædagogmedhjælpere undrer sig. Nogle pædagogmedhjælpere oplever, at de laver præcist det samme som det pædagoguddannede personale, og andre er kede af, at de ikke får lov til at bruge de evner og erfaringer, som de synes de kan tilføre børnehaven eller skolefritidsordningen. Der er også pædagogmedhjælpere, som sættes til at løse opgaver, som de synes pædagogerne burde udføre. Omvendt er der andre pædagogmedhjælpere, der mener, at pædagogerne forhindrer dem i at løse opgaver, de sagtens kan magte. Derfor har vi lavet denne pjece, som forholder sig til pædagogmedhjælpernes rolle og opgave. Vi håber, at pjecen kan give nogle gode råd om arbejdet som pædagogmedhjælper. Gode råd, som også kan være til inspiration for de pædagoguddannede kolleger, pædagogmedhjælpere med PGU og pædagogiske assistenter. Jan Simon Petersen, pædagogisk konsulent, cand. pæd. FOA Fag og Arbejde FOA fag og arbejde 3

4 Dagtilbuddets rammebetingelser De pædagogiske arbejdspladser drives ud fra forskellige overordnede statslige love, der er vedtaget af Folketinget. Dagtilbuddene reguleres af Lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge (dagtilbudsloven), der indeholder formålsparagraffer for dagtilbuddenes opgaver og det pædagogiske arbejde samt afsnit og paragraffer om pædagogiske læreplaner, forældrebestyrelser, forældrebetaling, pladsanvisning og andre regler for dagtilbuddene. Dagtilbuddene hører under Velfærdsministeriet. Skolefritidsordningerne hører derimod til under Undervisningsministeriets område, og er underlagt Folkeskoleloven. Til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge er udsendt Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud mv. Vejledningen kan anvendes som rettesnor for den pædagogiske overvejelse i dagtilbuddet idet den uddyber formålsbestemmelsen og det pædagogiske indhold, blandt andet i forhold til børns medbestemmelse, omsorg, tryghed, samt ret til leg og udfordringer i forhold læring. Herudover kan man læse om reglerne for forældreindflydelse og forældrebestyrelser, ledelsens opgaver og rolle, tilsyn, forældrebetaling, drift og meget mere. Denne vejledning er uundværlig for alle der arbejder eller bruger dagtilbud. Hele lovkomplekset er en såkaldt rammelov. Det vil sige, at loven fastlægger de overordnede rammer for dagtilbuddene, mens det er kommu- 4 FOA fag og arbejde

5 nerne, der har ansvaret for at udfylde indholdet i rammerne. Vær opmærksom på, at mange kommuner har decentraliseret driften af dagtilbuddene, så en større eller mindre del af ansvaret for at udfylde rammerne er lagt ud til det enkelte dagtilbud. Lov nr. 601 af 06/06/2007 Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og Vejledning nr. 26 af 26/05/2008 Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2008 kan hentes på under lovstof/dagtilbud. Personalets forhold Driften af dagtilbud angår også personalets forhold. Den reguleres dels af overenskomster, hvor der er aftalt løn- og ansættelsesforhold og af aftaler om medindflydelse og personalepolitik. Og netop om medindflydelse og personalepolitik har den enkelte kommune ofte udarbejdet sin egen personalepolitik, som gælder for alle kommunens ansatte. Personalepolitik handler om indflydelse på arbejdet, uddannelse og efteruddannelse, samarbejdsudvalg, udviklingssamtaler og tilrettelæggelse af arbejdet. Det er her din opgave og rolle som pædagogmedhjælper aftales og beskrives. De forhold er nemlig omfattet af den kommunale personalepolitik og de aftalte regler om samarbejdsorganisation. 6. Medindflydelse og medbestemmelse Bestemmelserne i denne paragraf er minimumsbestemmelser. Medindflydelse og medbestemmelse indebærer: 1. Gensidig pligt til at informere om og drøfte alle forhold af betydning for arbejds-personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold, 2. medbestemmelse ved fastlæggelse af retningslinier for tilrettelæggelse af arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold inden for ledelsens ansvars- og kompetenceområde, og 3. mulighed for forhandling og indgåelse af aftaler. Uddrag fra Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Aftalen kan hentes på TR/MED lokalt FOA fag og arbejde 5

6 Herudover er du også omfattet af arbejdsmiljøloven der bl.a. indeholder krav om en lokal sikkerhedsorganisation som skal sørge for, at det er sundt, godt og udviklende at gå på arbejde. Spørgsmålet om arbejdstilrettelæggelse og det psykiske arbejdsmiljø hænger tit sammen og er således omfattet af reglerne i arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljøloven kan hentes på Både personalepolitik og arbejdsmiljø er på den måde omfattet af rammer, som skal udfyldes lokalt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gælder der, hvor du arbejder, kan du som medlem af FOA få yderligere oplysninger ved at henvende dig til den lokale FOA-afdeling. Formål og opgaver Samfundet har flere formål med dagtilbud, og de er beskrevet i formålsparagraffen i Lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge og den tilhørende vejledning: 1. Formålet med denne lov er 1) at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud 2) at give familien fleksibilitet i løsningerne samt valgmuligheder i forhold til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker 3) at forebygge negativ social arv ved, at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Lov om dagtilbud Overordnet kan man opdele formålet i tre hovedopgaver: En arbejdsmarkedspolitisk opgave. En social og forebyggende opgave. En pædagogisk opgave. 6 FOA fag og arbejde

7 Den arbejdsmarkedspolitiske opgave handler om, at børn skal passes på forsvarlig måde, så deres forældre kan komme på arbejde. Det er derfor der tales om pasningsgaranti, åbningstider, døgnbørnehaver og fleksible daginstitutioner. Set fra dette synspunkt er børnehaver altså til for de voksnes skyld. Den sociale og forebyggende opgave drejer sig om at forebygge, at børn får det svært senere i livet. Herudover er dagtilbuddet og skolefritidsordningen det led, der er tættest på børn og deres familier. Medarbejderne i dagtilbud har således en skærpet indberetningspligt til de sociale myndigheder, hvis de ansatte observerer, at der er et barn, som er truet på sin velfærd, sundhed eller udvikling. Det er en opgave, som man i det sociale system lægger meget vægt på og forventer, at dagtilbuddet lever op til. Den pædagogiske opgave er defineret i den tidligere nævnte Lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge i 7. Her slås det fast, at børnene ikke kun skal passes, de skal også have noget ud af det: Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børnene mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbuddet skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbuddet skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbuddet skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolen skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidsliv. Lov om dagtilbud FOA fag og arbejde 7

8 Samfundet vil også have noget Som det kan ses, er det ikke kun børnene, der skal have noget ud af dagtilbuddet som f.eks. et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, udvikling og læring. Samfundet vil også have noget tilbage, for børnene skal udvikle selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. De skal have samhørighed med og kunne integrere sig i det danske samfund. De skal have medansvar og opnå forståelse for demokrati. Børnene skal også have mulighed for fordybelse, forandring og erfaring, og de skal have fremmet deres læring og udvikling af kompetencer. De skal have lyst til at lære, og de skal forberedes på at komme i skole. Det er endvidere beskrevet, hvordan disse ting skal ske i dagtilbuddet, nemlig gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Kort fortalt er der altså tale om, at børnene skal udvikle sig, og at de voksne skal hjælpe dem med det, samtidig med at samfundet synes, at der skal lægges vægt på nogle særlige områder i opdragelsen af børnene med det formål, at de skal udvikle sig til, hvad der opfattes som gode samfundsborgere. Det lyder jo både logisk og enkelt nok. Men problemerne opstår, når man ude i børnehaven skal til at finde ud af, hvad man mener, der er forpligtende samvær, hvad selvstændighed er for noget og hvad det er børnene skal have lyst til at lære. Man skal ikke kun finde ud af, hvad man mener med sådanne begreber, man skal også bagefter beslutte, hvad børn og voksne så helt konkret skal gøre sammen for at opnå, at børnene kan indgå i forpligtende fællesskaber mv. 8 FOA fag og arbejde

9 Pædagogisk læreplan For at være sikker på, at det pædagogiske personale sammen med forældrene og børnene gør sig sådanne pædagogiske overvejelser, er der i dagtilbudsloven fastsat regler om, at der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner, som sikrer, at man i dagtilbuddet arbejder med det, som er beskrevet i lovens 7 (Formålsparagraffen).. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring i forhold til følgende 6 temaer: 1) Barnets alsidige udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. Lov om dagtilbud Arbejdet med at udarbejde, gennemføre og evaluere den pædagogiske læreplan er en ramme for dagtilbuddets pædagogiske overvejelse, som alle pædagogiske medarbejdere skal være aktivt deltagende i. Det er ledelsens opgave at skabe muligheder og rammer for, at det finder sted. Hvis ikke alle de pædagogiske medarbejdere er inddraget i overvejelsen om arbejdet med de 6 temaer, vil selve det praktiske liv med at gennem- FOA fag og arbejde 9

10 føre det, man har besluttet at gøre, blive vanskelliggjort af, at nogle ikke ved, hvorfor det skal gøres. Heldigvis er der god tradition i den danske børnehave for at arbejde sammen omkring den fælles pædagogiske overvejelse over indholdet i børnenes hverdag. Et lille historisk vingesus Børnehaven i Danmark har sin rod tilbage i slutningen 1800-tallet, hvor de første børneasyler blev oprettet. Asylerne skulle i første række tage sig af de fattige og enlige mødres børn, så mødrene kunne komme ud at arbejde i industrien, men de skulle også sikre, at kvinderne blev uafhængige af mændenes indkomst. Den danske børnehave, eller dagtilbuddet, som vi kender den i dag, udvikledes i begyndelsen af 1900 tallet. Den var især inspireret af den tyske pædagogiske tænker Friedrich Frøbel. Han mente, at børn skulle lære sig om livet gennem leg, eksperimenteren, kreativitet og fantasi, og de voksne skulle skabe gode rammer for børnenes leg i børnehaverne. Der er tale om en såkaldt reformpædagogik, hvor tilhængerne ønskede at reformere den mere videnskabs- og disciplinorienterede skolepædagogik, samtidig med at man ville udvikle en egentlig børnehavepædagogik, bl.a. gennem uddannelse af børnehavelærerinder. Man kan derfor sige, at traditionen i dansk børnehavepædagogik handler om frigørelse og måske især kvindefrigørelse, men også om leg, det kreative og børns fantasi. Dette kan ses som modsætning til en mere indlæringsorienteret retning, som man bl.a. finder i Sydeuropa og Frankrig, og som også i USA og Storbritannien er den dominerende retning. I Danmark har den indlæringsorienterede retning også fået medvind efter indførelse af de pædagogiske læreplaner, sprogtest og mere vægt på skoleforberedelse i daginstitutionen. Personalet i de første danske børnehaver var medarbejdere uden egentlig pædagogisk uddannelse, ildsjæle og enkelte læreruddannede. Først op i 10 FOA fag og arbejde

11 1920 erne begyndte man at udvikle en pædagoguddannelse, byggende på bl.a. Frøbels principper. På trods af de demokratiske og frigørende principper i børnehavetanken havde man helt op i 60 erne en personalepolitik, der betød, at man havde ansat såkaldte unge piger i børnehaverne, som skulle gå pædagogerne til hånde med bl.a. opvask og kaffebrygning. Selv i halvfjerdserne kunne man opleve børnehaveledere, der helt alvorligt mente, at de selv havde opdraget og oplært deres unge piger eller pædagogmedhjælpere, og derfor nok selv skulle bestemme, hvordan tingene skulle være. Først i slutningen 1960 erne indførtes begrebet forpraktikant, og i midten af halvfjerdserne blev pædagogmedhjælperne efter oprettelsen af Pædagogisk Medhjælper Forbund (1974) dækket ind af en egentlig overenskomst. Den Pædagogiske Grunduddannelse (PGU) blev indført i 1997, og blev ændret til Pædagogisk Assistent Uddannelse (PAU) i FOA fag og arbejde 11

12 Pædagogmedhjælperne hvem er vi? Man kan ikke tegne et enkelt billede af pædagogmedhjælperen. Det er resultatet af en undersøgelse, der blev gennemført af Danmarks Pædagogiske Universitet i 2000, og som senere er fulgt op af en undersøgelse fra skolefritidsområdet i 2004 og senest en intern undersøgelse fra FOA i De viser, at der bl.a. er store forskelle i køn, alder, personlig baggrund, ansættelsessted og anciennitet. De karakteristiske træk ved den gennemsnitlige pædagogmedhjælper er dog følgende: Det er en kvinde i begyndelsen af 30 erne, og hun arbejder med 3- til 6-årige børn, enten i børnehave eller et aldersintegreret dagtilbud. (Skolefritidsordningerne var ikke med i den første undersøgelse, men billedet derfra ligner meget). Hun har arbejdet fire år i dagtilbuddet, og det er ikke hendes eneste erfaring, idet hun har over syv års arbejdserfaring, heraf mere end tre års erfaring fra pædagogisk arbejde i andre dagtilbud. Hun trives godt i arbejdet, og arbejdet oplever hun ikke i særlig grad som fysisk eller psykisk belastende. Især det daglige arbejde med børnene opleves i høj grad som tilfredsstillende. Arbejdsbetingelserne er fuldtidsarbejde (i skolefritidsordningen er der overvejende tale om deltidsarbejde), og hun arbejder sammen med to pædagoger og måske en enkelt anden pædagogmedhjælper. Børnegruppen, de er fælles om, består af ca. 22 børn. Ønsker udfordringer Selv med den store tilfredshed med arbejdet er det ikke sikkert, at hun bliver i dagtilbuddet i mange år fremover. Hun overvejer at finde andet arbejde eller at uddanne sig, og motivet er ønsket om nye udfordringer eller en uddannelse på det pædagogiske område. Realistisk vurderet forventer hun dog at være i dagtilbuddet om tre år. Gennemsnitsalderen er 33 år. Den yngste i undersøgelsen er 17 år og den ældste 64 år. 12 FOA fag og arbejde

13 20 % er mænd. Mindst hver tredje pædagogmedhjælper har en studenter- eller HF-eksamen, og 48 % har en erhvervsmæssig uddannelse. Flere profiler Man kan opdele pædagogmedhjælperne i følgende profiler: De unge under 25 år. Det vil sige dem, som ungdomsuddannelserne retter sig imod, bl.a. uddannelsen som pædagogisk assistent (tidligere PGU). Det er unge på vej. De udgør ca. en tredjedel af pædagogmedhjælperne. De yngre mellem 25 og 34 år. Det vil sige personer under etablering, familiemæssigt, uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt. De udgør også en tredjedel af gruppen. De etablerede fra 35 år op til 49 år. Her er der stadig muligheder for arbejds- og uddannelsesmæssige ændringer, men flere regner med at fortsætte i det nuværende job. De udgør sammen med den næste gruppe den sidste tredjedel af pædagogmedhjælperne. De modne fra 50 år og opefter. Arbejde og karriere er lagt i faste rammer, og tanker om eventuel nedsat tid eller pensionstidspunkt begynder at melde sig. FOA fag og arbejde 13

14 Det pædagogiske arbejde Pædagogmedhjælperne deltager hyppigt i børnenes lege og i samtaler med børnene. De er ofte igangsættere af lege eller står for musiske aktiviteter, fortælling og oplæsning for børnene. Mere end 40 % af dagtilbuddenes ledere skelner i øvrigt ikke mellem pædagoger og pædagogmedhjælperes deltagelse i arbejdet som kontaktperson i forhold til børnene, men de skelner mellem faggrupperne, når det drejer sig om ansvarsfordeling. De opgaver, som flest pædagogmedhjælpere ifølge undersøgelsen finder vanskelige, knytter sig til børn med særlige behov, konfliktløsning mellem børn, men også planlægning af det pædagogiske arbejde generelt. 14 FOA fag

15 Den pædagogiske overvejelse Som nævnt i afsnittet om dagtilbuddets opgave er det i det enkelte dagtilbud, at personalet sammen med forældrene skal tage stilling til: Hvad vil vi have, at børnene skal lære? Og hvordan skal det ske? Samfundet har lagt nogle overordnede rammer for det pædagogiske arbejde, og i dagtilbudsloven er disse rammer beskrevet som formål i 7 og som krav til udformning af den pædagogiske læreplan i 8. Her er det også bestemt, at der skal sættes mål for og arbejdes med seks indholdstemaer: 1) Barnets alsidige udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Men det er i dagtilbuddet rammerne skal udfyldes, og det er i dagtilbuddet, at det bestemmes, med hvad og hvordan der skal arbejdes med de seks temaer. Derfor må du som pædagogmedhjælper såvel som din pædagoguddannede kollega tænke over: Hvilke værdier betyder noget for mig? Og hvor har jeg fået disse værdier fra? Det er en forudsætning for, at du kan deltage i en samtale om det pædagogiske arbejde. Man kan sige, at de holdninger, du selv har til, hvordan mennesker skal være, bliver en del af din pædagogiske praksis. Og disse holdninger er styrende for, hvordan den enkelte medarbejder opfører sig i samværet med børnene. Det har betydning for, hvordan stemningen er ved det fælles frokostbord i børnehaven. Det har også betydning for, hvordan man taler med hinanden, og hvilke krav de voksne stiller til børnenes opførsel og til det, der skal læres. De fleste synes, at det man selv mener, er god opførsel, det mener alle andre nok også. Men hvis vi taler med mennesker fra andre egne af landet eller andre sociale lag, vil vi opdage, at sådan er det ikke altid. FOA fag og arbejde 15

16 Derfor er det naturligvis stadig vigtigt at lægge mærke til, hvad du selv synes er rigtigt. Men det er især også vigtigt, at du lægger mærke til, hvad andre synes er rigtigt især forældre og børn i dagtilbuddet. Institutionen er et socialt felt Børnehaven, vuggestuen eller det integrerede dagtilbud kan betragtes som et socialt felt, som består af forskellige agenter (medarbejdere, børn, forældre, den kommunale forvaltning, politikerne og Folketinget), som er knyttet sammen i den fælles interesse, det er at værne om og skabe et godt børneliv. Dagtilbuddet kan derfor opleves som en kampplads, hvor agenternes forskellige positioner giver dem forskellig magt til at bestemme, hvad der er et godt børneliv, og hvad der er rigtigt for børn at lære. En definition på et godt børneliv kan således være forskellig, alt efter om du er barn, pædagogmedhjælper, pædagog eller politiker. Det, der er spændende, er, hvordan diskussionen foregår, og hvem der deltager i den. Teori ikke nok Der er mange teorier om, hvad børn skal lære, og hvordan de gør det. Livet i børnehaven bestemmes ikke ud fra teorier uanset om de kan være nok så inspirerende at kende noget til men ud fra den pædagogiske praksis, der finder sted. Man kan sige, at pædagogisk viden er en praksis, der ikke kan afgøres en gang for alle som hverken rigtig eller forkert. Men den kan gøres til genstand for diskussion f.eks. på forældre- eller personalemødet. Derfor bør du som pædagogmedhjælper ud fra dine personlige og faglige erfaringer deltage i den proces eller diskussion, der foregår i din børnehave eller vuggestue, og som er bestemmende for den pædagogiske praksis på arbejdspladsen. 16 FOA fag og arbejde

17 Pædagogik er altid noget der peger fremad Pædagogik er overvejelsen over opdragelsen af nogen til noget. Det lyder jo enkelt nok men er det ikke. Grundsynspunktet er, at der altid finder opdragelse sted eller forsøg herpå, når voksne er sammen med børn og unge. Den voksne har magten, og er altid ude på et eller andet med barnet. Det kan være noget med, hvordan man spiser pænt eller taler til hinanden, almindelig ordentlig adfærd eller at være selvhjulpen. Ofte er det ikke noget, du sådan tænker over som voksen. I virkeligheden gør du nok bare ligesom de voksne gjorde, da du selv var barn. Der er nogle voksne, der siger, at de ikke vil opdrage på børnene, men det at de ingenting gør er faktisk også en slags opdragelse. Man kan her tale om "ikke-opdragelse" men det er de voksne, der har bestemt, at det skal være sådan. Det har nogle konsekvenser for børnene, som børnene ikke selv er herre over. Opdragelse finder altid sted. Det, der løfter opdragelsen til pædagogik, er, at du begynder at overveje, hvad det er for en opdragelse, du udøver, hvorfor du gør det, hvad det fører til, og hvad du eventuelt skal lave om på. Det, der skal overvejes, er først fremmest opdragelse til noget. Hvad er det for mennesker, der skal komme ud af det i den anden ende? Hvad er det for et samfund, der skal komme ud af disse menneskers aktivitet? Hvad er rigtigt, og hvad er forkert og hvad er det for nogle værdier, der vil præge disse mennesker og deres tid? Her er vi tilbage til formålsparagraffen fra loven. Der stod noget om samarbejde, demokrati, fællesskab, indflydelse og tryghed. Her er tale om begreber og værdier, som det kan være en god ide at gå lidt nærmere ind på i sin overvejelse. En måde at gøre det på er at kigge nærmere på f.eks. demokratibegrebet. Hvad mener du selv med begrebet, og hvordan tager det sig ud i f.eks. et dagtilbuds virkelighed? Det næste spørgsmål er, hvem er det der skal opdrages? Mennesker er ikke ens, og der er forskel på børn, alder, baggrund og potentialer. Vi må derfor vide, hvem er vores børn, og hvad har de FOA fag og arbejde 17

18 egentlig brug for? Her handler det om indsamling af data gennem observationer, interview, samtaler, historier og fortællinger. Der er desværre en tradition for at tale meget om vores børn og deres forældre i dagtilbuddene uden at vi egentlig har noget at have det i. Vi siger måske, at vores børn har brug for grænser. Men vi ved egentlig ikke, hvad vi bygger det på. Spøgsmålet er, om vi nu også har set ordentligt efter? Det ser måske ud som om, at børnene ikke vil høre efter, hvad vi siger gøre som vi gerne vil have det. Men måske kan de ikke forstå, hvad det er, vi vil, fordi vores budskaber er uklare og forskellige fra situation til situation. Eller måske siger vores mund ét, mens vores krop siger noget andet. Det kan vi opdage ved at lade nogle andre observere, hvad der foregår. På den måde får vi en viden, som bygger på data. Vi ser noget, som den daglige handletvang ikke levner os mulighed for at opfange. Disse data gør det muligt at diskutere pædagogikken ud fra et fælles grundlag. Og på baggrund af denne fælles viden kan vi så gøre os overvejelser over, hvem vores børn er, og hvad de har brug for. Herudover handler overvejelsen om, hvordan vi vil løse opgaven. Hvilke rammer skal være til stede, hvilke teorier, erfaringer med opdragelse, 18 FOA fag og arbejde

19 læring, pædagogiske principper og pædagogisk indhold kan vi trække på i vores overvejelse og planlægning af den pædagogiske praksis. Overvejelsen kan nemlig ikke gøres ud i den fri luft. Vi må hente hjælp til den pædagogiske overvejelse. Vi kan gå til andre videnskaber, der kan hjælpe til. Her tænkes på f.eks. barndomspsykologien, der handler om teorier og forskning omkring udvikling og læring. Eller støtte os på sociologien, der handler om magtforhold og relationer i samfundet og mellem mennesker. Vi kan også gå til filosofien, der beskæftiger sig med ideerne og værdierne, eller til forskning om, hvordan man lærer sig noget. Det er alt sammen noget, som kan hjælpe os i den pædagogiske overvejelse. Men det kan kun hjælpe os. Det er os selv, der på baggrund af det vi vil og ved omsætter den pædagogiske overvejelse til handlinger og liv. Det er først, når den pædagogiske overvejelse er en del af den pædagogiske praksis og det vi gør i hverdagen, at overvejelsen får betydning. Pædagogisk praksis er både overvejelsen over, hvad børn skal lære og opdrages til, samt hvordan og på hvilken måde det skal ske. Men det afgørende i pædagogisk praksis er det pædagogiske udtryk, som viser sig i handlinger, holdninger, adfærd og aktiviteter overfor og sammen med børnene. Forældre har forventninger Som inspiration til din pædagogiske overvejelse bør du høre på, hvad forældrene mener. I en undersøgelse fra Fra pasning til udvikling fra ugebrevet Mandag Morgen 1996, siger forældre bl.a. om fremtidens børneinstitution: at de voksne skal kunne lide barnet og være stabile og kærlige at de voksne skal aktivere børnene og selv deltage at de voksne skal være opmærksomme på det enkelte barns behov at børn skal have et selvstændigt ansvar at individet skal i centrum at barnet skal være en del af fællesskabet og tage hensyn til andre at det vigtige hos personalet er de menneskelige egenskaber FOA fag og arbejde 19

20 Børn har forventninger Børnerådet har også en gang spurgt børn i 7. klasse om deres liv i børnehaven. Her sagde en pige fra en sådan 7. klasse f.eks.: Jeg synes, at de voksne altid skal være parate til at lytte til børnene, hvis de har et problem eller hvis de har en god idé de kan lave / lege i børnehaven, i stedet for at man altid skal planlægge et helt skema for den dag. Jeg synes, at i en børnehave skal der være godt med plads til en legeplads. En række udsagn fra børnene kan måske også inspirere jeres pædagogiske overvejelse på din arbejdsplads: Der skal være masser af legekammerater Pædagogerne må ikke være stressede Børnene skal have lov til at komme ud, når de vil og sove, når de vil Børnene skal have lov til at gå over på de andre stuer Der skal være masser af plads Børnene skal ud og se ting, de ikke har set før 20 FOA fag og arbejde

21 Det pædagogiske personales opgaver og forventningerne til din indsats Grundlæggende handler arbejdet i dagtilbuddet om samværet mellem børn og voksne og det indhold, der er i samværet. Eller sagt på en anden måde: Hvad der sker, når man er sammen. Det er altså grundlæggende for personalet og det, uanset om man er køkkenassistent, pædagogmedhjælper, PGUer, pædagogisk assistent, pædagog eller leder af institutionen, at man skal kunne være sammen med børn og at man skal kunne lide at være sammen med børn. Men det er ikke nok, at man holder af børn. I samværet skal man have noget at byde på. Man skal være en interessant voksen, som børnene synes, de kan lære noget af, og som de synes, det er spændende at være sammen med. Derudover skal man have sig selv med på arbejde. Man skal være nærværende og være optaget af det man gør, og det betyder, at man reelt både følelsesmæssigt og personligt må involvere sig i børnene. Er man ikke oprigtig i sit forhold til børnene, vil børnene hurtigt mærke det og føle, at de har med en person at gøre, der forstiller sig. I dette samvær er det vigtigt, at man har styr på sig selv, at man ved, hvorfra man har sine holdninger og hvor man har sine svage sider. Det er også vigtigt, at man vil børn noget. At der er noget, man er optaget af her i livet, og derfor gerne vil give videre. Det kan være alt lige fra kreativitet i forbindelse med kunst, sport og håndværk til havearbejde, udendørs liv, idræt og til naturvidenskab. Man skal have holdning til livet og samfundet og give udtryk for det i respekt for andres meninger. Og på baggrund af det skal man kunne samarbejde med og respektere kollegaer og forældre. En udfordrende hverdag Alle medarbejdere er med til at skabe en stabil, tryg og udfordrende hverdag for børnene. Det sker gennem de udfoldelsesmuligheder, de FOA fag og arbejde 21

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Lejre Kommune.

Godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Lejre Kommune. Godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Lejre Kommune. Indledning En privatinstitution er et dagtilbud til børn indtil skolestart etableret som en daginstitution, der drives af private leverandører.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år 1 BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år forblad 2 3 00 INSTITUTIONSPOLITISKE MÅL At Ballerup børn har Kommunes et sundt plan miljø for og

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet

FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Institutionspjece Januar 2010 Indholdsfortegnelse Generelt om den

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Velkommen i dagplejen

Velkommen i dagplejen Velkommen i dagplejen Jeres barn skal nu starte i dagpleje hos en af vores kommunale dagplejere. Den tid som barnet skal tilbringe i dagplejen er en forholdsvis stor del af barnets friske og vågne tid.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven Praktikstedsbeskrivelse for Børnehaven Udarbejdet januar 2010 Beskrivelse af praktikstedet: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Institutionens E-Mail:

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere