Lars Klüver, Teknologirådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lars Klüver, Teknologirådet"

Transkript

1 Lars Klüver, Teknologirådet 1

2 Forord 4 Nye politiske arbejdsformer 7 Tag udgangspunkt i situationen 10 Metoderne er på plads 12 Metoderne kan bruges til... alt 13 Opgave og metode nogle eksempler 16 Vi savner viden om 18 Politisk høring 18 Selvstyrende Arbejdsgruppe 18 Dialogmøder 19 Vi vil gerne have ideer til 21 Internet idéindsamling 21 Cafe-seminar 21 Borgerhøring 22 Kan borgerne acceptere, hvis vi Fokusgrupper 24 Survey-undersøgelse 24 Folkehøring 24 Interviewmøde 24 Hvilken udvikling vil borgerne have Konsensus-konference 26 Udviklingsrum 26 Borgertopmøde 26 Kan man skabe fælles fodslag om Scenarieværksted 29 Fremtidspanel 29 Folk burde selv Open Space 30 Fremtidsværksted 30 Hvad kan man Hvordan gør man? Nye politiske arbejdsformer Lars Klüver, Teknologirådet og Danske Regioner 2009 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner Oplag: 400 Tryk ISBN nr Elektronisk ISBN nr

3 Det nye er, at skabelse af politiske løsninger ikke kun ses som et håndværk for politikere, men mere som en proces, som kan optimeres ved at skabe konstruktive samspil mellem borgere, eksperter, interessenter og politikere. Det gamle er, at politikernes ansvar for den endelige beslutning stadig holdes intakt.

4 Forord Der er blevet eksperimenteret med nye politiske arbejdsformer i regionerne gennem de seneste år. Dels har de enkelte regioner gjort brug af borgerinddragelse og nye debatformer, dels har Danske Regioner indenfor rammerne af Fremtidens Sundhedsvæsen taget initiativ til landsdækkende borgertopmøder, et sundhedspolitisk topmøde og en workshop om nye politiske arbejdsformer. Erfaringerne har været lærerige og generelt meget positive. De nye arbejdsformer giver os politikere mulighed for sammen med brugere, borgere, interessenter og eksperter at reflektere over de dilemmaer, konflikter og handlingsmuligheder, vi skal tage stilling til. Det er vores overbevisning, at vi kan høste endnu flere positive erfaringer ad den vej. Hvad vi også har erfaret, ved som politikere at stå i spidsen for borgertopmøderne og det politiske topmøde om Fremtidens Sundhedsvæsen er, at disse arbejdsformer kræver, at vi som politikere og som organisationer følger en række spilleregler. Det er for eksempel helt afgørende, at deltagerne i denne type af processer får en ægte oplevelse af, at de bliver taget alvorligt, og at de ikke bliver manipuleret med. Det er derfor af stor betydning, at denne type aktiviteter gennemføres professionelt, oftest med erfarne proces-eksperter som tovholdere. Der skal ti gode oplevelser til at opveje en dårlig og det gælder ikke mindst, når man etablerer samarbejde med brugere, borgere og interessenter. 4 Nye politiske arbejdsformer

5 Én organisation, som har specialiseret sig i at rådgive politikere ved brug af arbejdsformer, der bygger på dialog, er Teknologirådet. Rådet er oprettet af Folketinget til at rådgive politiske beslutningstagere i Danmark. Vi har bedt Teknologirådet forfatte denne folder om, hvordan politikere kan benytte sig af arbejdsformer, der bygger på dialog. Det er blevet til en folder, der tager udgangspunkt i de behov, vi som politikere har for at blive forsynet med viden, debat og handlingsforslag. Teknologirådets sekretariatschef Lars Klüver præsenterer indledningsvis lidt af den metodiske forståelse, der ligger bag Teknologirådets arbejdsformer. Folderen er et redskab til dig, som ser behovet og har lyst til at engagere dig i de nye arbejdsformer. Den giver dig indsigt i tankegangen bag metoderne og kan også bruges som opslagsbog i helt konkrete situationer. Vi ønsker god læsning og håber på, at folderen kan inspirere til at sætte gang i yderligere dialog mellem regionerne og deres omgivelser. Udvalget om Fremtidens Sundhedsvæsen Danske Regioner 2009 Teknologirådet og Danske Regioner

6 Borgere Interessenter VIDEN alle bidrager Eksperter Institutioner Politikere 6 NYE POLITISKE ARBEJDSFORMER

7 Nye politiske arbejdsformer kan styrke demokratiet og forbedre grundlaget for beslutninger. De kan åbne den politiske proces og invitere borgere, eksperter og interessenter til at deltage, bidrage og dermed til at få mere indflydelse. Og samtidig opstår en lyttepost, som kan bruges til at udvikle politik, der tager højde for viden, konflikter og ønsker til handling, som findes ude i det samfund, som beslutningerne skal fungere i. De nye arbejdsformer har gennem de sidste 25 år vundet mere og mere fodfæste. Baggrunden for denne udvikling er sammensat: Vi skal tage beslutninger i et stadigt mere komplekst og intensivt samfund. Men kan nogen enkeltperson overskue udviklingen? Politik bliver derfor mere og mere vidensbaseret, men skal samtidigt håndtere store usikkerheder. Så hvad ved vi, og hvad ved vi ikke? Eksperterne kan bidrage. Men de har deres afgrænsede faglighed, så helheden tabes måske? Interessenterne kan man nemt få i tale. Men repræsenterer de befolkningen, de snævre interesser, eller er de alternative eksperter? Institutionerne er både driftssystemer, udviklere af politik og arbejdspladser. Er de roller altid forenelige? Borgerne har legitimitet og relevans for de skal leve med beslutningerne bagefter. Men har de den nødvendige indsigt til, at man kan tillægge deres svar værdi? Politikerne har et behov for at sikre, at beslutningerne bliver accepteret. Men det er svært i en verden som udvikler sig hurtigt, medier der fokuserer på de uenige yderpositioner, og eksperter og interessenter, der er indbyrdes uenige. I regionerne er der desuden sket en organisatorisk udvikling, som gør disse arbejdsformer relevante. Regionerne og deres institutioner er samlet i store enheder, hvilket alt andet lige øger afstanden til den enkelte borger. Det er ikke længere så nemt at få den direkte kontakt med borgere og at være bindeled mellem borger og institutioner. Hvor går man så hen og får råd, hvis man gerne vil skabe et nært, åbent og reflekterende samarbejde, som peger frem mod politiske beslutninger, som er accepterede, vidensbaserede og som kan fungere i praksis? Her kommer de nye politiske arbejdsformer ind. Det handler om at få alles viden på bordet, fremlægge holdninger og interesser, så de kan diskuteres og komme ind i de politiske processer. Teknologirådet og Danske Regioner

8 Figur 1: Turen rundt med nye politiske arbejdsformer Ved ikke nok om... Savner visioner... Vil have idéer til... Undgå ballade om... Problem og behov Formidling Politisk afklaring Beslutninger Tilbagemelding til deltagere Skitsere de næste skridt -- Opfølgning Gennemførelse Planlægning Organisation Deltager-opgave Informationsmateriale Samle deltagere Møder/Events - 8 NYE POLITISKE ARBEJDSFORMER

9 Timing Politisk situation konfliktpunkter Ressourcer/budget Forhold til omverdenen _- Situation Hvem skal med? Hvor? Landsdækkende Region Kommuner Lokalt - Deltagere Eksperter Brugerne Borgerne Interessenter Politikere Ejerskab Behov for alliancer Ambassadører Fodslag - Modtagere Jer selv Folketing Befolkning Administration Hvordan? Borgerinddragelse Borger Topmøde Borger Høring Bruger Konsultation - Politiker metoder Fremtidens panel Politikerhøring Udvalg - Ekspert metoder Arbejdsgruppe UdvalgKonference - Teknologirådet og Danske Regioner

10 Tag udgangspunkt i situationen Når man sætter nye politiske arbejdsformer i gang (se figur 1, foregående side), er det vigtigt ikke at springe direkte til konklusionen, hvad angår valg af metode. Vælger man metode først og definerer sit problem bagefter, risikerer man at bruge hammeren til at skære glas med. Som politiker er der derfor tre indledende faser, som man især skal have for øje, når man skal bruge de nye arbejdsformer. Det drejer sig om 1) At gøre sig meget klart, hvorfor man sætter processen i gang hvad vil man opnå hvilke problemer skal man have løst gennem processen? 2) At skitsere de muligheder, styrker, problemer og svagheder, som omgiver processen. Dermed kan metoden vælges, så man griber mulighederne og undgår faldgruberne. 3) At udvælge projektets samarbejdsflade. Her er der fire vigtige dimensioner geografi, ejerskab, deltagere og modtagere. Især ejerskab og modtagere bliver alt for ofte glemt i det indledende arbejde, hvilket naturligvis gør det sværere for projektet at skabe reelle resultater. Politikerne skal også sørge for, at aktiviteten følges op. Der skal være efterspørgsel efter resultaterne, så man kan love at overveje den politiske betydning af de budskaber og åbne spørgsmål, deltagerne har fremlagt. Opfølgningen skal planlægges så præcist, at man helt konkret kan fortælle deltagerne om, hvordan resultaterne vil blive anvendt. Hvis ikke man vil lytte til resultaterne, hvorfor så sætte det hele i gang? To af faserne, Hvordan og Gennemførelse skal man af flere årsager passe på med at underlægge for meget politisk styring. Hvordan det vil sige metodevalget - er ikke enkelt. Det er en sag for erfarne professionelle. Der er mange metoder og teknikker at vælge imellem og de har hver deres karakteristika. Når man anvender hammeren til at skære glas, fejler man på to måder. Man ødelægger glasset, og giver hammeren et dårligt ry. Metodevalget kan imidlertid med stor fordel blive inspireret gennem samtaler mellem politikere, embedsværk og metodeeksperter. 10 Nye politiske arbejdsformer

11 Har man gjort de indledende øvelser, så arbejdsgrundlaget ligger klart, er gennemførelsen lige for. Der kan med fordel laves en arbejdsdeling mellem metodeeksperter og institutionen, så man både får sikret en korrekt gennemførelse, overført metodekendskab til institutionen og skabt ejerskab hos dem, der skal være med til at bruge resultaterne. Etablering af et projektsekretariat, hvor metodeeksperter og udvalgte medarbejdere arbejder sammen, kan være en løsning. Arbejdsdelingen skal dog laves med omtanke, så projektsekretariat kan arbejde med arms længde til politikere og det øvrige embedsværk. Det er afgørende, at processen ikke bliver eller kan opfattes som manipuleret. Teknologirådet og Danske Regioner

12 Metoderne er på plads Der findes metoder til et skabe konstruktivt samarbejde i alle situationer. Metoderne findes som færdige opskrifter eller som velafprøvede teknikker, der kan kombineres og tilpasses til enhver problemstilling. Har man et klart billede af, hvad det centrale problem er, vil man altså kunne vælge eller sammensætte et forløb, som giver høj udnyttelse af samfundets menneskelige ressourcer. Metoderne kan opdeles ud fra forskellige perspektiver, som for eksempel: Formål hvad de skal udrette: Formidling, konsultation, udredning, samarbejde, magtdeling, mv. Produkt hvad de skal efterlade sig: Idé-katalog, overblik over viden, strategiforslag, overblik over opinionen, mv. Deltagerkreds hvem der skal involveres: Politikere, eksperter, borgere, interessenter, myndigheder 12 Nye politiske arbejdsformer

13 Metoderne er forskellige med hensyn til, hvor færdige de er. Nogle metoder har karakter af at være pakkeløsninger det vil sige hele projekter i sig selv. De rummer altså alle faser i et projekt, lige fra indholdsafklaring til slutrapport. Konsensuskonferencen (se side 26) er et eksempel på en sådan fuldstændig metode. Andre skræddersyes, men udfra en kendt skabelon. Et eksempel er Scenarieværkstedet (se side 28), som har et velbeskrevet forløb, men hvori man ofte udskifter elementer efter behov. Den fra grunden skræddersyede metode sammensættes udfra et antal teknikker dermed mener man nogle metodiske elementer, som hver især leverer en del af et forløb. Et eksempel på en teknik er Mind-Mapping, som i en workshop kan bruges til at skabe overblik over komplekse sammenhænge. I praksis vil proceseksperter derfor ofte vælge metoden ud fra en analyse af blandt andet formål, produkt og deltagerkreds. Det vil man matche med de metoder, man har på hylden og derefter kan teknikkerne justeres efter behov. Metoderne kan bruges til... alt Det er jo et postulat, så her er det måske på plads med lidt praktisk funderet teori. De åbne politiske arbejdsformer kan bruges til: At skabe ny viden At udtrykke eller ændre holdninger At understøtte handlinger Og det kan de gøre om tre forskellige forhold: Selve sagen, teknologien, den konkrete udvikling Den samfundsmæssige situation omkring sagen De politiske handlemuligheder På tværs af de europæiske landes teknologiråd er der gennemført en opsamling af de resultater, forskellige metoder har skabt. Resultaterne kunne inddeles i 22 forskellige typer. Sætter man de ovenstående to dimensioner hvad arbejdsformerne gør og hvad de gør det om ind i et skema og fylder felterne ud med de 22 konkrete typer af resultater, får man et skema, der ser således ud: Teknologirådet og Danske Regioner

14 Skabe viden Skabe holdninger Skabe handling Sagens aspekter Videnskabelig vurdering Sætte dagsorden Ny ramme for debat Tekniske muligheder vurderet og gjort synlige Fuldt overblik over konsekvenser Sat dagsorden i den politiske debat Stimuleret offentlig debat Introduceret visioner eller scenarier Ny handlingsplan eller ny undersøgelse af problem besluttet Nyorientering i politik er skabt Samfundsaspekter Samfundsmæssigt overblik Mediering Nye beslutningsprocesser Spillere kortlagt Struktur i konflikter gjort synlige Selvreflektion hos spillerne Nedbrudt blokader Bygget broer Nye måder at lede samfundet introduceret Initiativer til at styrke offentlige debatter taget Politiske aspekter Politisk analyse Rekonstruere den politisk debat Beslutning taget Handlingsmuligheder afsøgt Eksisterende politik undersøgt Helhedstænkning bedre Politik evalueret gennem debat Demokratisk legitimitet forbedret Politiske alternativer filtreret Innovation indført Ny lovgivning besluttet Figur 2: Systematik over resultater af nye politiske arbejdsformer Nye politiske arbejdsformer kan altså bidrage over hele feltet. En metode bidrager typisk med flere typer af resultater for eksempel kan en åben idé-indsamling blandt brugerne af en skole både synliggøre brugernes viden om skolens funktion, give overblik over konflikter, skabe nye idéer/visioner og give legitimitet til skolebestyrelsens arbejde. 14 Nye politiske arbejdsformer

15 Metoderne kan i den forstand bruges til alt. Men man kan ikke få alt på én gang. Typisk vil man derfor skabe en bevægelse oppe fra øverste venstre hjørne (skabe viden) og mod nederste højre hjørne (tage beslutninger). Vandringen kan bestå af flere skridt med brug af forskellige metoder. Derfor er figur 1 (s. 8-9) tegnet som et hjul, hvor Opfølgning fører til det næste skridt. Der er indenfor de nye arbejdsformer særlig opmærksomhed omkring metoder til borgerinddragelse. Men det skal ikke lede til, at man overser mulighederne i at inddrage de andre spillere i de nye politiske arbejdsformer. Den samlede metodik muliggør nemlig, at de forskellige aktører kan deltage i afgrænsede roller. Dels kan både politikere, eksperter og interessenter ofte indgå i de processer, som har fokus på borgerne. Dels skal man hele tiden have for øje, at det gælder om at finde det mest effektive svar på et givet problem og det svar vil ikke altid være Borgerinddragelse. Derfor bør der altid levnes plads til, at den indledende analyse af behovet og situationen kan pege på, at det rigtigste vil være at sætte en proces i gang med politikere, eksperter eller interessenter i stedet for med borgerne. Det bør være sammenhængen mellem problem, situation og forventet resultat, der afgør valget af deltagere. Når man sætter denne type processer i gang, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad de centrale resultater skal være. Nogle resultater er det direkte produkt af processen. Andre er nyttige sidegevinster. Det er denne karakterisering af ønskede hoved-resultater og gavnlige sidegevinster, som muliggør et præcist valg af metode. Teknologirådet og Danske Regioner

16 Opgave og metode nogle eksempler I resten af denne pjece bliver der præsenteret nogle typiske problemstillinger, hvor man som politiker kan drage nytte af at åbne processen og invitere andre ind til at deltage. For hver problemstilling gives der eksempler på kendte eller fiktive aktiviteter og på metoder, som er særligt velegnede til at behandle den givne problemstilling. Der gives eksempler fra flere kilder: De områder, hvor regionerne formelt har ansvar Opgaver, som projektet Fremtidens Sundhedsvæsen har afdækket En workshop om Nye politiske arbejdsformer ved Danske Regioners generalforsamling Workshoppen kortlagde krav og idéer til brug af nye arbejdsformer. Projekter, som er gennemført af Teknologirådet Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at de nævnte metoder kun er eksempler på, hvad der er at finde i værktøjskassen, og at metoderne er nævnt indenfor den problemstilling, hvor de oftest har mest at bidrage med. Der er med andre ord mere at hente i værktøjskassen. Og værktøjet kan som oftest anvendes mere bredt, end eksemplerne giver indtryk af. Beskrivelserne er delt op efter de centrale spørgsmål, man som politiker kan ønske at få besvaret. Det er spørgsmål, som sådan set kan blive relevante indenfor ethvert emne. viden viden viden mere VIDEN viden viden viden viden viden viden 16 Nye politiske arbejdsformer

17

18 Vi savner viden om Politik bliver mere og mere baseret på viden. Det skyldes både, at samfundet bliver mere kompliceret, og at mange politikområder handler om teknologiske systemer. Vores opfattelse af viden er desværre alt for ofte begrænset til eksperternes viden. Dermed går vi glip af den viden, som dagligdagen eller særlig livserfaring giver det enkelte menneske. Vi går også glip af den viden, som kommer frem, når mennesker lægger deres viden sammen. Det er mange former for viden, der skal fanges ind, hvis man vil lave relevant og velfungerende politik. De nye politiske arbejdsformer kan bidrage med at få forskellige former for viden i spil på samme tid. Det er her, dialogen har sin styrke. Her er tre eksempler på metoder, der er velfungerende, når man ønsker at frembringe viden: Politisk høring (Folketingshøring) er inspireret af høringerne i den amerikanske kongres. Den varer en halv til en hel dag og er opdelt i temaer typisk, så der først i programmet gives baggrundsviden, derefter overblik over udfordringer og sidst over løsningsmodeller. I hvert tema giver 3-5 vidner korte indlæg (5-7 minutter), hvorefter de udspørges af et politikerpanel i minutter. Vidnerne har forinden forfattet et 4-5 siders skriftligt oplæg. Metoden yder på kort tid et meget dækkende indblik i et politisk emne. Vidnerne er eksperter i den bredest mulige betydning det kan være forskere, praktikere, interesseparter, ofre, observatører, brugere mv. Selvstyrende Arbejdsgruppe (Tværfaglig Arbejdsgruppe) adskiller sig fra udvalg og kommissioner ved, at deltagerne er selvstyrende og dermed gjort fri af dagsordener fra f.eks. en udpeget formand eller embedsværket. Arbejdsgruppen kan sammensættes, så den rummer mange forskellige former for ekspertise videnskab, praktik, brugere, interessenter men skal sammensættes, så særinteresserne balanceres ud. Opgaven skal være klar: Afdæk vidensgrundlaget, giv overblik over konflikterne og handlemulighederne. Men løsningerne skal være åbne. Gruppens arbejdsproces kan til dels lægges fast fra start for at sikre, at de kommer i dialog med bredere grupper undervejs, f.eks. gennem workshops. 18 NYE POLITISKE ARBEJDSFORMER

19 Dialogmøder er måske den bedste fælles betegnelse for situationer, hvor politikere og embedsfolk møder borgerne og brugerne i felten for at lære om deres situation og behov. Denne form for møder kan være ganske simple et besøg på et plejehjem, hvor man får talt med beboerne. Eller de kan være mere målrettet konstrueret, så det sikres, at møderne giver et konkret udbytte eksempelvis kan der afholdes formøder for brugerne, så de får mulighed for at forberede deres vigtigste budskaber, og der kan laves en efterfølgende proces, hvor resultaterne af møderne godkendes af brugerne. Mange metoder har et vigtigt element af vidensformidling, fordi det i de fleste tilfælde er nødvendigt at skabe et fundament af viden, inden holdninger og handlinger kan drøftes meningsfyldt. Både Konsensus-konferencen, Scenarieværkstedet, og Borgertopmødet er eksempler på metoder, som lægger vægt på den indledende formidling af viden. Fremtidspanelet formidler viden gennem et flerårigt forløb. Storkøkkener - et tænkt forløb Hvis man vil sikre sig, at storkøkkenerne i regionens institutioner leverer en vare, som forøger brugernes sundhed og spiseglæde, kan man begynde med at indsamle viden om andres opfattelse af kvalitet i storkøkkener så det ikke bliver ens egne opfattelser, der kommer til at præge resultatet mere end godt er. Man kan spørge brugerne af flere storkøkkener om, hvad de foretrækker. Man kan holde et seminar med kokke og få deres råd til, hvordan storkøkkenerne bedst bringes til at skabe mad, som brugerne værdsætter. Derefter er man bedre klædt på til at stille de rigtige spørgsmål og krav til dem, som skal give tilbud i den næste udbudsrunde. Teknologirådet og Danske Regioner

20 Nye politiske arbejdsformer

21 Vi vil gerne have idéer til Formulering af strategier kan ofte blive nemmere og mere inspirerende, hvis den indledes med en åben idé-indsamling. Det giver plads til nye tanker og synliggør, at der ofte er flere veje hen mod samme mål. På mange områder sidder borgerne med den direkte erfaring med, hvordan tidligere politik har virket. De har derfor en god udsigtsplads til både at se manglerne og mulighederne. Eksperter og interessenter kan også ligge inde med nye og vigtige idéer til, hvordan man bedst og nemmest kan opnå resultater. Metodisk kan man lave forskellige former for brainstorms og koble prioritering eller specificering på, alt efter hvor dybt man ønsker, at idéerne skal beskrives: Internet idéindsamling. En meget åben og uprioriteret indsamling af idéer kan ske på en hjemmeside, og brugerne kan hjælpe med at vurdere deres egen idé gennem et antal kriterier. En prioriterings-workshop med en snes borgere kan eventuelt efterfølgende give en pejling af, hvilke idéer borgerne finder vigtigst. Café-seminaret kan rumme fra ganske få og op til flere tusinde deltagere. Deltagerne er fordelt ved 5-10 personers borde. Seminaret løber i et antal runder med samme format: Først løser bordet en opgave. Herefter besøger deltagerne nogle andre borde og hører, hvad de har lavet der. Endelig færdiggør de opgaven ved eget bord. Der kan rapporteres på borddugen, på et postkort, som , som et lille teaterstykke, et vers til en sang etc. En kortfattet rapport trykkes til sidst, så alle får resultaterne straks. Teknologirådet og Danske Regioner

22 Borgerhøringen tager en dag, hvor typisk borgere samles i samme rum og udfører tre aktiviteter: Brainstorm af ideer, prioritering, og specificering af de højst prioriterede. Deltagerne skifter imellem at arbejde ved 8-10 personers borde og i plenum. Den gennemføres typisk med gule lapper, noter på flip-over papir og afstemning med farvede klistermærker. Man kan med fordel bruge PC-netværk til nogle opgaver. Processen resulterer i et Borgernes idé-katalog, som borgerne overleverer til og drøfter med politikerne. Region Hovedstadens borgerhøring om Regional Udviklings-Plan. 3 borgerhøringer a borgere skabte et idé-katalog med forslag til elementer i regionens RUP. Idéerne blev direkte afspejlet i regionens RUP-forslag, som senere blev afprøvet på et Borgertopmøde. Hvordan får vi den kollektive trafik til at hænge bedre sammen? et tænkt forløb Det kunne være spørgsmålet, som region og kommuner sammen stiller borgerne i en indsamling af idéer over Internettet. Borgernes idéer kunne kommenteres af en arbejdsgruppe af eksperter, trafikselskaber og embedsfolk og resultatet fremlægges åbent overfor politikerne og på Internettet. Debat over Facebook bagefter. Europakommissionen har ønsket at få overblik over, hvilke emner for forskning, der vil blive vigtige for samfundet på længere sigt, men som der ikke er fokus på for øjeblikket. Det har ledt til projektet CIVISTI, hvori 7 EU-lande gennemfører 30 personers borgermøder. Borgerne skal give deres visioner i stort og småt for fremtidens samfund. Borgernes visioner omformes til forskningsemner, som sammenlignes med EU s nuværende forskning. De nye og originale idéer bliver prioriteret af borgerne og fødes ind i processen med at udforme de næste forskningsprogrammer. 22 Nye politiske arbejdsformer

23 Teknologirådet og Danske Regioner 2009

24 Kan borgerne acceptere, hvis vi... Det kan være givtigt at realitetsteste sin politik, inden man gennemfører den. Resultatet kan være, at man udskifter elementer af politikken, fordi de blev opfattet som uacceptable, eller at man tør bringe en politik frem, fordi den ikke mødte den modstand, som man frygtede. Resultatet kan også være, at man fremsætter politikken, men med en klar fornemmelse af, hvor konflikterne ligger. Det giver mulighed for at teste en modig politik, hvor alternativet måske ville have været at lægge en mere umiddelbart spiselig, men mindre effektiv politik frem. Metodisk er der mange veje at gå. Valget står for eksempel mellem dyb kvalitativ indsigt, repræsentativt refleks-svar, eller delvist repræsentative reflekterede svar: Fokus-grupper er en gruppe-interview undersøgelse. Segmenter af befolkningen repræsenteres i grupper af typisk 5-10 personer. Grupperne interviewes og deres svar og debat registreres. Det er ikke repræsentativt i statistisk forstand, men kortlægger befolkningsgruppernes positioner. Metoden kan også gennemføres med blandede grupper. Dermed får man indblik i forskellene/konflikterne, når segmenter mødes. Survey-undersøgelse er en repræsentativ undersøgelse af på forhånd definerede spørgsmål. Repræsentativitet er ofte defineret ved, at mere end 1000 tilfældigt udvalgte respondenter deltager. Undersøgelsen foregår som oftest som uforberedte interviews, hvorved man registrerer deltagernes umiddelbare vurderinger. Folkehøring (Deliberative Poll ) foregår som en hybrid mellem survey og borgertopmøde (se senere). Deltagere udvælges repræsentativt ved at kontakte dem gentagne gange og følge op, så de ikke falder fra. Der udfyldes et spørgeskema før og efter debatten, så holdningsændringer kan måles på personniveau. Interviewmødet kombinerer survey med gruppe-interview. Derved kan man få en indikation af, hvor mange, der støtter op om de pointer, som rejses i interviewet, og man får viden om, hvordan borgerne opfattede survey-spørgsmålene borgere får en introduktion til emnet, hvorefter de udfylder et spørgeskema. Derefter deles borgerne i 8-10 personers grupper, som interviewes. Under analysen af spørgeskemaet sammenligner man hele tiden med udsagn fra interviewet. 24 Nye politiske arbejdsformer

25 holdning holdning holdning holdning fælles holdning holdning holdning holdning holdning holdning Videnskabsministeriet havde igangsat et strategiarbejde, såkaldt fremsyn, om nanoteknologi. En bekymring var, om befolkningen ville acceptere de risici, som nogle af nanoteknologierne indebærer. Derfor blev der gennemført interviewmøde med 30 borgere. Det afslørede, at borgerne ikke var skeptiske overfor teknologien som sådan, men de ville ikke acceptere en risiko, hvis formålet ikke var lødigt. Metoden gav netop borgerne mulighed for at give et betinget svar noget, der sjældent er muligt i surveys. Kollektiv trafik et tænkt forløb Der centraliseres, enhederne bliver større, de små, lokale funktioner nedlægges. Det er effektivt. Men hvordan får man den kollektive trafik til at matche de nye transportbehov, når borgeren skal rejse langt for at komme på besøg på hospitalet eller for at få en snak med sin sagsbehandler? Vil man lave løsninger, som nyder bred accept, kan man kombinere forskellige arbejdsformer. Eksperter og trafikselskaber kan i en arbejdsgruppe foreslå løsninger, som borgerne kan tage stilling til i fokusgrupper så man sikrer, at alle befolkningslag bliver hørt. TEKNOLOGIRÅDET OG DANSKE REGIONER

26 Hvilken udvikling vil borgerne have indenfor Borgerne er som oftest meget kvalificerede til at vurdere fordele og ulemper ved forskellige løsninger. Stillet overfor nye problemer og løsninger bringer de deres livserfaring, uddannelser, professionelle praksis og holdninger i spil på en gang. Mange har erfaringer med at tage svære beslutninger og skabe kompromisser gennem deres erfaring fra ledelse, frivilligt eller fagligt arbejde. Disse evner er en stor, ofte uudnyttet, ressource for bestræbelserne på at udforme politik, som har et bredt grundlag i befolkningen. Man kan altså med fordel give ordet til borgerne og bede dem af egen kraft foreslå løsninger, som de finder brugbare. Konsensus-konferencen giver borgeres vurdering og anbefalinger indenfor et politisk vigtigt emne. Borgerpanelet sammensættes, så deltagerne er så forskellige som muligt, for at sikre mange perspektiver i borgernes afklaring. På 2 weekends laver borgerne en liste af spørgsmål, som de synes er vigtige at få belyst. På den tredje og sidste weekend holdes en konference, hvor et ekspertpanel besvarer borgernes spørgsmål. Borgerne kan derefter udspørge eksperterne. Derefter samarbejder borgerne om at forfatte deres svar på spørgsmålene og give deres anbefalinger. Det gøres i konsensus borgerne finder deres højeste fælles nævner. Udviklingsrum (Plannungszelle) blev udviklet til at give borgere mulighed for at skabe forslag til deres lokalområdes udvikling. Metoden er siden hen med succes blevet brugt på bredere problemstillinger. Forløbet ligner konsensus-konferencen, bortset fra, at det laves som et åbent forløb. Dermed kan borgerne mødes oftere, tage på ekskursioner, lave undergrupper mv. Projektlederen arrangerer panelets møder. Forløbet afsluttes typisk med en intensiv weekend, hvor borgerne forfatter deres rapport. Borgertopmødet er et stormøde med op til flere tusinde deltagere, som placeres ved 6-10 personers borde. Borgerne er repræsentativt indbudt, og udvalgt bredest muligt udfra gruppen af tilmeldte. Mødet varer en dag og er opdelt i 4-6 temaer. Inden mødet modtager borgerne et informationsmateriale og på dagen en introduktion til hvert tema. Efter hver tematisk drøftelse stemmer borgerne på 3-5 spørgsmål ofte med brug af trådløse afstemningsbokse. Der kan også afrapporteres med åbne svar, hvor hvert bord f.eks. skal give deres vigtigste råd til politikerne. 26 Nye politiske arbejdsformer

Navn Antal deltagere Beskrivelse Typisk formål. Få - mange Åben og uprioriteret indsamling af ideer via hjemmeside Indsamling af viden og ideer

Navn Antal deltagere Beskrivelse Typisk formål. Få - mange Åben og uprioriteret indsamling af ideer via hjemmeside Indsamling af viden og ideer Oversigt over forskellige metoder til borgerinddragelse Navn Antal deltagere Beskrivelse Typisk formål Dialogmøder Relativt få Politikere og embedsfolk møder borgerne og brugerne for at lære om deres situation

Læs mere

Lars Klüver, Teknologirådet

Lars Klüver, Teknologirådet Lars Klüver, Teknologirådet 1 Forord 4 Nye politiske arbejdsformer 7 Tag udgangspunkt i situationen 10 Metoderne er på plads 12 Metoderne kan bruges til... alt 13 Opgave og metode nogle eksempler 16 Vi

Læs mere

Borgerinddragelse Hvorfor Hvad Hvornår?

Borgerinddragelse Hvorfor Hvad Hvornår? Borgerinddragelse Hvorfor Hvad Hvornår? Lars Klüver, Sekretariatschef i Teknologirådet Demokratiudvalget i Region Midtjylland Viborg, 12. april 2012 Havstigning Danmark idag Source: Kort og Matrikelstyrelsen

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati. Borgerinddragelse i Region Midtjylland. 1. Indledning

Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati. Borgerinddragelse i Region Midtjylland. 1. Indledning Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati Borgerinddragelse i Region Midtjylland 1. Indledning Demokratiudvalget havde borgerinddragelse som tema på sit møde den 11. april 2012. På baggrund af mødet

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Politik. for. borgerinddragelse

Politik. for. borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Syddjurs Kommune ønsker med udformningen af politik for Borgerinddragelse at rette fokus på den aktive borgerrolle mellem valgene. Ønsket om denne aktive rolle sker

Læs mere

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd Vision, værdigrundlag og målsætninger Dansk Sygeplejeråd En nødvendig og vigtig vision Dansk Sygeplejeråds vision er en realitet. Med denne vision baseret på medlemmernes ønsker har vi nu et klart pejlemærke

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november 1 Rammeprogram Tid Tema 10.00 Velkomst til 2. møde i partnerskabet for Projekt Månegris, v. enhedschef Anders Klöcker, NaturErhvervstyrelsen. Hvad er der sket siden sidste partnerskabsmøde, hvor er vi

Læs mere

Projektvejledning. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Projektvejledning. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Projektvejledning Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Velkommen til anden del af Ren luft til ungerne Kære frivillige Vi har et vigtigt budskab: Børn skal ikke udsættes for tobaksforurening

Læs mere

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Halvårsmøde i BUF Tema: Den gode repræsentation. Charlotte Baltzer Rode

Halvårsmøde i BUF Tema: Den gode repræsentation. Charlotte Baltzer Rode Halvårsmøde i BUF Tema: Den gode repræsentation Charlotte Baltzer Rode Program for mødet 13.00-13.20 Velkomst og introduktion 13.20-13.35 Oplæg om repræsentation 13.35-13.55 Refleksion: Kortlæg jeres organisation

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen

Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen Det er stort at være medlem af FDB Gør hverdagen bedre Brugsforeningsbestyrelsens arbejde Bestyrelsen for en brugsforening har ansvar for brugsforeningens drift og

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Bedre Borgerinddragelse Sådan! Transparency International Greenland Nuuk, 28. oktober 2015

Bedre Borgerinddragelse Sådan! Transparency International Greenland Nuuk, 28. oktober 2015 + Bedre Borgerinddragelse Sådan! Transparency International Greenland Nuuk, 28. oktober 2015 + Program for dagen 13.00-15.30 Inspiration Introduktion til dagens program v/ Anita Hoffer Miljøstyrelsen for

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Indhold 1. Introduktion og formål 3 2. Faserne i en evaluering af borgerinddragelsen 4

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

1. Godkendelse af referatet fra BM 16/09/15

1. Godkendelse af referatet fra BM 16/09/15 Dagsorden for møde i: Bestyrelsen for Dato for møde: 7. oktober 2015, kl. 12.30-16.00. For referat: Janus Pill Christensen Sted: Severin Kursuscenter, Middelfart Deltagere: Martin B. Josefsen, Bjarne Rittig-Rasmussen,

Læs mere

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes Borgerinddragelse Demokratistrategisk funktion Odense Kommune kan oprette en demokratistrategisk funktion, der koordinerer arbejdet med inddragelsen af borgerne, rådgiver, samler ideer og selv kommer med

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Guide til tryghedsvandringer

Guide til tryghedsvandringer Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Videnskabscafé Debatsalon Fremtiden på spil

Videnskabscafé Debatsalon Fremtiden på spil Forskningens Døgn 2016 - Forslag til åbent hus-arrangmenter på universiteterne Videnskabscafé Debatsalon Fremtiden på spil Videnskabscafé En videnskabscafe er sat op som en hyggelig aften med gode venner.

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere