Lars Klüver, Teknologirådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lars Klüver, Teknologirådet"

Transkript

1 Lars Klüver, Teknologirådet 1

2 Forord 4 Nye politiske arbejdsformer 7 Tag udgangspunkt i situationen 10 Metoderne er på plads 12 Metoderne kan bruges til... alt 13 Opgave og metode nogle eksempler 16 Vi savner viden om 18 Politisk høring 18 Selvstyrende Arbejdsgruppe 18 Dialogmøder 19 Vi vil gerne have ideer til 21 Internet idéindsamling 21 Cafe-seminar 21 Borgerhøring 22 Kan borgerne acceptere, hvis vi Fokusgrupper 24 Survey-undersøgelse 24 Folkehøring 24 Interviewmøde 24 Hvilken udvikling vil borgerne have Konsensus-konference 26 Udviklingsrum 26 Borgertopmøde 26 Kan man skabe fælles fodslag om Scenarieværksted 29 Fremtidspanel 29 Folk burde selv Open Space 30 Fremtidsværksted 30 Hvad kan man Hvordan gør man? Nye politiske arbejdsformer Lars Klüver, Teknologirådet og Danske Regioner 2009 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner Oplag: 400 Tryk ISBN nr Elektronisk ISBN nr

3 Det nye er, at skabelse af politiske løsninger ikke kun ses som et håndværk for politikere, men mere som en proces, som kan optimeres ved at skabe konstruktive samspil mellem borgere, eksperter, interessenter og politikere. Det gamle er, at politikernes ansvar for den endelige beslutning stadig holdes intakt.

4 Forord Der er blevet eksperimenteret med nye politiske arbejdsformer i regionerne gennem de seneste år. Dels har de enkelte regioner gjort brug af borgerinddragelse og nye debatformer, dels har Danske Regioner indenfor rammerne af Fremtidens Sundhedsvæsen taget initiativ til landsdækkende borgertopmøder, et sundhedspolitisk topmøde og en workshop om nye politiske arbejdsformer. Erfaringerne har været lærerige og generelt meget positive. De nye arbejdsformer giver os politikere mulighed for sammen med brugere, borgere, interessenter og eksperter at reflektere over de dilemmaer, konflikter og handlingsmuligheder, vi skal tage stilling til. Det er vores overbevisning, at vi kan høste endnu flere positive erfaringer ad den vej. Hvad vi også har erfaret, ved som politikere at stå i spidsen for borgertopmøderne og det politiske topmøde om Fremtidens Sundhedsvæsen er, at disse arbejdsformer kræver, at vi som politikere og som organisationer følger en række spilleregler. Det er for eksempel helt afgørende, at deltagerne i denne type af processer får en ægte oplevelse af, at de bliver taget alvorligt, og at de ikke bliver manipuleret med. Det er derfor af stor betydning, at denne type aktiviteter gennemføres professionelt, oftest med erfarne proces-eksperter som tovholdere. Der skal ti gode oplevelser til at opveje en dårlig og det gælder ikke mindst, når man etablerer samarbejde med brugere, borgere og interessenter. 4 Nye politiske arbejdsformer

5 Én organisation, som har specialiseret sig i at rådgive politikere ved brug af arbejdsformer, der bygger på dialog, er Teknologirådet. Rådet er oprettet af Folketinget til at rådgive politiske beslutningstagere i Danmark. Vi har bedt Teknologirådet forfatte denne folder om, hvordan politikere kan benytte sig af arbejdsformer, der bygger på dialog. Det er blevet til en folder, der tager udgangspunkt i de behov, vi som politikere har for at blive forsynet med viden, debat og handlingsforslag. Teknologirådets sekretariatschef Lars Klüver præsenterer indledningsvis lidt af den metodiske forståelse, der ligger bag Teknologirådets arbejdsformer. Folderen er et redskab til dig, som ser behovet og har lyst til at engagere dig i de nye arbejdsformer. Den giver dig indsigt i tankegangen bag metoderne og kan også bruges som opslagsbog i helt konkrete situationer. Vi ønsker god læsning og håber på, at folderen kan inspirere til at sætte gang i yderligere dialog mellem regionerne og deres omgivelser. Udvalget om Fremtidens Sundhedsvæsen Danske Regioner 2009 Teknologirådet og Danske Regioner

6 Borgere Interessenter VIDEN alle bidrager Eksperter Institutioner Politikere 6 NYE POLITISKE ARBEJDSFORMER

7 Nye politiske arbejdsformer kan styrke demokratiet og forbedre grundlaget for beslutninger. De kan åbne den politiske proces og invitere borgere, eksperter og interessenter til at deltage, bidrage og dermed til at få mere indflydelse. Og samtidig opstår en lyttepost, som kan bruges til at udvikle politik, der tager højde for viden, konflikter og ønsker til handling, som findes ude i det samfund, som beslutningerne skal fungere i. De nye arbejdsformer har gennem de sidste 25 år vundet mere og mere fodfæste. Baggrunden for denne udvikling er sammensat: Vi skal tage beslutninger i et stadigt mere komplekst og intensivt samfund. Men kan nogen enkeltperson overskue udviklingen? Politik bliver derfor mere og mere vidensbaseret, men skal samtidigt håndtere store usikkerheder. Så hvad ved vi, og hvad ved vi ikke? Eksperterne kan bidrage. Men de har deres afgrænsede faglighed, så helheden tabes måske? Interessenterne kan man nemt få i tale. Men repræsenterer de befolkningen, de snævre interesser, eller er de alternative eksperter? Institutionerne er både driftssystemer, udviklere af politik og arbejdspladser. Er de roller altid forenelige? Borgerne har legitimitet og relevans for de skal leve med beslutningerne bagefter. Men har de den nødvendige indsigt til, at man kan tillægge deres svar værdi? Politikerne har et behov for at sikre, at beslutningerne bliver accepteret. Men det er svært i en verden som udvikler sig hurtigt, medier der fokuserer på de uenige yderpositioner, og eksperter og interessenter, der er indbyrdes uenige. I regionerne er der desuden sket en organisatorisk udvikling, som gør disse arbejdsformer relevante. Regionerne og deres institutioner er samlet i store enheder, hvilket alt andet lige øger afstanden til den enkelte borger. Det er ikke længere så nemt at få den direkte kontakt med borgere og at være bindeled mellem borger og institutioner. Hvor går man så hen og får råd, hvis man gerne vil skabe et nært, åbent og reflekterende samarbejde, som peger frem mod politiske beslutninger, som er accepterede, vidensbaserede og som kan fungere i praksis? Her kommer de nye politiske arbejdsformer ind. Det handler om at få alles viden på bordet, fremlægge holdninger og interesser, så de kan diskuteres og komme ind i de politiske processer. Teknologirådet og Danske Regioner

8 Figur 1: Turen rundt med nye politiske arbejdsformer Ved ikke nok om... Savner visioner... Vil have idéer til... Undgå ballade om... Problem og behov Formidling Politisk afklaring Beslutninger Tilbagemelding til deltagere Skitsere de næste skridt -- Opfølgning Gennemførelse Planlægning Organisation Deltager-opgave Informationsmateriale Samle deltagere Møder/Events - 8 NYE POLITISKE ARBEJDSFORMER

9 Timing Politisk situation konfliktpunkter Ressourcer/budget Forhold til omverdenen _- Situation Hvem skal med? Hvor? Landsdækkende Region Kommuner Lokalt - Deltagere Eksperter Brugerne Borgerne Interessenter Politikere Ejerskab Behov for alliancer Ambassadører Fodslag - Modtagere Jer selv Folketing Befolkning Administration Hvordan? Borgerinddragelse Borger Topmøde Borger Høring Bruger Konsultation - Politiker metoder Fremtidens panel Politikerhøring Udvalg - Ekspert metoder Arbejdsgruppe UdvalgKonference - Teknologirådet og Danske Regioner

10 Tag udgangspunkt i situationen Når man sætter nye politiske arbejdsformer i gang (se figur 1, foregående side), er det vigtigt ikke at springe direkte til konklusionen, hvad angår valg af metode. Vælger man metode først og definerer sit problem bagefter, risikerer man at bruge hammeren til at skære glas med. Som politiker er der derfor tre indledende faser, som man især skal have for øje, når man skal bruge de nye arbejdsformer. Det drejer sig om 1) At gøre sig meget klart, hvorfor man sætter processen i gang hvad vil man opnå hvilke problemer skal man have løst gennem processen? 2) At skitsere de muligheder, styrker, problemer og svagheder, som omgiver processen. Dermed kan metoden vælges, så man griber mulighederne og undgår faldgruberne. 3) At udvælge projektets samarbejdsflade. Her er der fire vigtige dimensioner geografi, ejerskab, deltagere og modtagere. Især ejerskab og modtagere bliver alt for ofte glemt i det indledende arbejde, hvilket naturligvis gør det sværere for projektet at skabe reelle resultater. Politikerne skal også sørge for, at aktiviteten følges op. Der skal være efterspørgsel efter resultaterne, så man kan love at overveje den politiske betydning af de budskaber og åbne spørgsmål, deltagerne har fremlagt. Opfølgningen skal planlægges så præcist, at man helt konkret kan fortælle deltagerne om, hvordan resultaterne vil blive anvendt. Hvis ikke man vil lytte til resultaterne, hvorfor så sætte det hele i gang? To af faserne, Hvordan og Gennemførelse skal man af flere årsager passe på med at underlægge for meget politisk styring. Hvordan det vil sige metodevalget - er ikke enkelt. Det er en sag for erfarne professionelle. Der er mange metoder og teknikker at vælge imellem og de har hver deres karakteristika. Når man anvender hammeren til at skære glas, fejler man på to måder. Man ødelægger glasset, og giver hammeren et dårligt ry. Metodevalget kan imidlertid med stor fordel blive inspireret gennem samtaler mellem politikere, embedsværk og metodeeksperter. 10 Nye politiske arbejdsformer

11 Har man gjort de indledende øvelser, så arbejdsgrundlaget ligger klart, er gennemførelsen lige for. Der kan med fordel laves en arbejdsdeling mellem metodeeksperter og institutionen, så man både får sikret en korrekt gennemførelse, overført metodekendskab til institutionen og skabt ejerskab hos dem, der skal være med til at bruge resultaterne. Etablering af et projektsekretariat, hvor metodeeksperter og udvalgte medarbejdere arbejder sammen, kan være en løsning. Arbejdsdelingen skal dog laves med omtanke, så projektsekretariat kan arbejde med arms længde til politikere og det øvrige embedsværk. Det er afgørende, at processen ikke bliver eller kan opfattes som manipuleret. Teknologirådet og Danske Regioner

12 Metoderne er på plads Der findes metoder til et skabe konstruktivt samarbejde i alle situationer. Metoderne findes som færdige opskrifter eller som velafprøvede teknikker, der kan kombineres og tilpasses til enhver problemstilling. Har man et klart billede af, hvad det centrale problem er, vil man altså kunne vælge eller sammensætte et forløb, som giver høj udnyttelse af samfundets menneskelige ressourcer. Metoderne kan opdeles ud fra forskellige perspektiver, som for eksempel: Formål hvad de skal udrette: Formidling, konsultation, udredning, samarbejde, magtdeling, mv. Produkt hvad de skal efterlade sig: Idé-katalog, overblik over viden, strategiforslag, overblik over opinionen, mv. Deltagerkreds hvem der skal involveres: Politikere, eksperter, borgere, interessenter, myndigheder 12 Nye politiske arbejdsformer

13 Metoderne er forskellige med hensyn til, hvor færdige de er. Nogle metoder har karakter af at være pakkeløsninger det vil sige hele projekter i sig selv. De rummer altså alle faser i et projekt, lige fra indholdsafklaring til slutrapport. Konsensuskonferencen (se side 26) er et eksempel på en sådan fuldstændig metode. Andre skræddersyes, men udfra en kendt skabelon. Et eksempel er Scenarieværkstedet (se side 28), som har et velbeskrevet forløb, men hvori man ofte udskifter elementer efter behov. Den fra grunden skræddersyede metode sammensættes udfra et antal teknikker dermed mener man nogle metodiske elementer, som hver især leverer en del af et forløb. Et eksempel på en teknik er Mind-Mapping, som i en workshop kan bruges til at skabe overblik over komplekse sammenhænge. I praksis vil proceseksperter derfor ofte vælge metoden ud fra en analyse af blandt andet formål, produkt og deltagerkreds. Det vil man matche med de metoder, man har på hylden og derefter kan teknikkerne justeres efter behov. Metoderne kan bruges til... alt Det er jo et postulat, så her er det måske på plads med lidt praktisk funderet teori. De åbne politiske arbejdsformer kan bruges til: At skabe ny viden At udtrykke eller ændre holdninger At understøtte handlinger Og det kan de gøre om tre forskellige forhold: Selve sagen, teknologien, den konkrete udvikling Den samfundsmæssige situation omkring sagen De politiske handlemuligheder På tværs af de europæiske landes teknologiråd er der gennemført en opsamling af de resultater, forskellige metoder har skabt. Resultaterne kunne inddeles i 22 forskellige typer. Sætter man de ovenstående to dimensioner hvad arbejdsformerne gør og hvad de gør det om ind i et skema og fylder felterne ud med de 22 konkrete typer af resultater, får man et skema, der ser således ud: Teknologirådet og Danske Regioner

14 Skabe viden Skabe holdninger Skabe handling Sagens aspekter Videnskabelig vurdering Sætte dagsorden Ny ramme for debat Tekniske muligheder vurderet og gjort synlige Fuldt overblik over konsekvenser Sat dagsorden i den politiske debat Stimuleret offentlig debat Introduceret visioner eller scenarier Ny handlingsplan eller ny undersøgelse af problem besluttet Nyorientering i politik er skabt Samfundsaspekter Samfundsmæssigt overblik Mediering Nye beslutningsprocesser Spillere kortlagt Struktur i konflikter gjort synlige Selvreflektion hos spillerne Nedbrudt blokader Bygget broer Nye måder at lede samfundet introduceret Initiativer til at styrke offentlige debatter taget Politiske aspekter Politisk analyse Rekonstruere den politisk debat Beslutning taget Handlingsmuligheder afsøgt Eksisterende politik undersøgt Helhedstænkning bedre Politik evalueret gennem debat Demokratisk legitimitet forbedret Politiske alternativer filtreret Innovation indført Ny lovgivning besluttet Figur 2: Systematik over resultater af nye politiske arbejdsformer Nye politiske arbejdsformer kan altså bidrage over hele feltet. En metode bidrager typisk med flere typer af resultater for eksempel kan en åben idé-indsamling blandt brugerne af en skole både synliggøre brugernes viden om skolens funktion, give overblik over konflikter, skabe nye idéer/visioner og give legitimitet til skolebestyrelsens arbejde. 14 Nye politiske arbejdsformer

15 Metoderne kan i den forstand bruges til alt. Men man kan ikke få alt på én gang. Typisk vil man derfor skabe en bevægelse oppe fra øverste venstre hjørne (skabe viden) og mod nederste højre hjørne (tage beslutninger). Vandringen kan bestå af flere skridt med brug af forskellige metoder. Derfor er figur 1 (s. 8-9) tegnet som et hjul, hvor Opfølgning fører til det næste skridt. Der er indenfor de nye arbejdsformer særlig opmærksomhed omkring metoder til borgerinddragelse. Men det skal ikke lede til, at man overser mulighederne i at inddrage de andre spillere i de nye politiske arbejdsformer. Den samlede metodik muliggør nemlig, at de forskellige aktører kan deltage i afgrænsede roller. Dels kan både politikere, eksperter og interessenter ofte indgå i de processer, som har fokus på borgerne. Dels skal man hele tiden have for øje, at det gælder om at finde det mest effektive svar på et givet problem og det svar vil ikke altid være Borgerinddragelse. Derfor bør der altid levnes plads til, at den indledende analyse af behovet og situationen kan pege på, at det rigtigste vil være at sætte en proces i gang med politikere, eksperter eller interessenter i stedet for med borgerne. Det bør være sammenhængen mellem problem, situation og forventet resultat, der afgør valget af deltagere. Når man sætter denne type processer i gang, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad de centrale resultater skal være. Nogle resultater er det direkte produkt af processen. Andre er nyttige sidegevinster. Det er denne karakterisering af ønskede hoved-resultater og gavnlige sidegevinster, som muliggør et præcist valg af metode. Teknologirådet og Danske Regioner

16 Opgave og metode nogle eksempler I resten af denne pjece bliver der præsenteret nogle typiske problemstillinger, hvor man som politiker kan drage nytte af at åbne processen og invitere andre ind til at deltage. For hver problemstilling gives der eksempler på kendte eller fiktive aktiviteter og på metoder, som er særligt velegnede til at behandle den givne problemstilling. Der gives eksempler fra flere kilder: De områder, hvor regionerne formelt har ansvar Opgaver, som projektet Fremtidens Sundhedsvæsen har afdækket En workshop om Nye politiske arbejdsformer ved Danske Regioners generalforsamling Workshoppen kortlagde krav og idéer til brug af nye arbejdsformer. Projekter, som er gennemført af Teknologirådet Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at de nævnte metoder kun er eksempler på, hvad der er at finde i værktøjskassen, og at metoderne er nævnt indenfor den problemstilling, hvor de oftest har mest at bidrage med. Der er med andre ord mere at hente i værktøjskassen. Og værktøjet kan som oftest anvendes mere bredt, end eksemplerne giver indtryk af. Beskrivelserne er delt op efter de centrale spørgsmål, man som politiker kan ønske at få besvaret. Det er spørgsmål, som sådan set kan blive relevante indenfor ethvert emne. viden viden viden mere VIDEN viden viden viden viden viden viden 16 Nye politiske arbejdsformer

17

18 Vi savner viden om Politik bliver mere og mere baseret på viden. Det skyldes både, at samfundet bliver mere kompliceret, og at mange politikområder handler om teknologiske systemer. Vores opfattelse af viden er desværre alt for ofte begrænset til eksperternes viden. Dermed går vi glip af den viden, som dagligdagen eller særlig livserfaring giver det enkelte menneske. Vi går også glip af den viden, som kommer frem, når mennesker lægger deres viden sammen. Det er mange former for viden, der skal fanges ind, hvis man vil lave relevant og velfungerende politik. De nye politiske arbejdsformer kan bidrage med at få forskellige former for viden i spil på samme tid. Det er her, dialogen har sin styrke. Her er tre eksempler på metoder, der er velfungerende, når man ønsker at frembringe viden: Politisk høring (Folketingshøring) er inspireret af høringerne i den amerikanske kongres. Den varer en halv til en hel dag og er opdelt i temaer typisk, så der først i programmet gives baggrundsviden, derefter overblik over udfordringer og sidst over løsningsmodeller. I hvert tema giver 3-5 vidner korte indlæg (5-7 minutter), hvorefter de udspørges af et politikerpanel i minutter. Vidnerne har forinden forfattet et 4-5 siders skriftligt oplæg. Metoden yder på kort tid et meget dækkende indblik i et politisk emne. Vidnerne er eksperter i den bredest mulige betydning det kan være forskere, praktikere, interesseparter, ofre, observatører, brugere mv. Selvstyrende Arbejdsgruppe (Tværfaglig Arbejdsgruppe) adskiller sig fra udvalg og kommissioner ved, at deltagerne er selvstyrende og dermed gjort fri af dagsordener fra f.eks. en udpeget formand eller embedsværket. Arbejdsgruppen kan sammensættes, så den rummer mange forskellige former for ekspertise videnskab, praktik, brugere, interessenter men skal sammensættes, så særinteresserne balanceres ud. Opgaven skal være klar: Afdæk vidensgrundlaget, giv overblik over konflikterne og handlemulighederne. Men løsningerne skal være åbne. Gruppens arbejdsproces kan til dels lægges fast fra start for at sikre, at de kommer i dialog med bredere grupper undervejs, f.eks. gennem workshops. 18 NYE POLITISKE ARBEJDSFORMER

19 Dialogmøder er måske den bedste fælles betegnelse for situationer, hvor politikere og embedsfolk møder borgerne og brugerne i felten for at lære om deres situation og behov. Denne form for møder kan være ganske simple et besøg på et plejehjem, hvor man får talt med beboerne. Eller de kan være mere målrettet konstrueret, så det sikres, at møderne giver et konkret udbytte eksempelvis kan der afholdes formøder for brugerne, så de får mulighed for at forberede deres vigtigste budskaber, og der kan laves en efterfølgende proces, hvor resultaterne af møderne godkendes af brugerne. Mange metoder har et vigtigt element af vidensformidling, fordi det i de fleste tilfælde er nødvendigt at skabe et fundament af viden, inden holdninger og handlinger kan drøftes meningsfyldt. Både Konsensus-konferencen, Scenarieværkstedet, og Borgertopmødet er eksempler på metoder, som lægger vægt på den indledende formidling af viden. Fremtidspanelet formidler viden gennem et flerårigt forløb. Storkøkkener - et tænkt forløb Hvis man vil sikre sig, at storkøkkenerne i regionens institutioner leverer en vare, som forøger brugernes sundhed og spiseglæde, kan man begynde med at indsamle viden om andres opfattelse af kvalitet i storkøkkener så det ikke bliver ens egne opfattelser, der kommer til at præge resultatet mere end godt er. Man kan spørge brugerne af flere storkøkkener om, hvad de foretrækker. Man kan holde et seminar med kokke og få deres råd til, hvordan storkøkkenerne bedst bringes til at skabe mad, som brugerne værdsætter. Derefter er man bedre klædt på til at stille de rigtige spørgsmål og krav til dem, som skal give tilbud i den næste udbudsrunde. Teknologirådet og Danske Regioner

20 Nye politiske arbejdsformer

21 Vi vil gerne have idéer til Formulering af strategier kan ofte blive nemmere og mere inspirerende, hvis den indledes med en åben idé-indsamling. Det giver plads til nye tanker og synliggør, at der ofte er flere veje hen mod samme mål. På mange områder sidder borgerne med den direkte erfaring med, hvordan tidligere politik har virket. De har derfor en god udsigtsplads til både at se manglerne og mulighederne. Eksperter og interessenter kan også ligge inde med nye og vigtige idéer til, hvordan man bedst og nemmest kan opnå resultater. Metodisk kan man lave forskellige former for brainstorms og koble prioritering eller specificering på, alt efter hvor dybt man ønsker, at idéerne skal beskrives: Internet idéindsamling. En meget åben og uprioriteret indsamling af idéer kan ske på en hjemmeside, og brugerne kan hjælpe med at vurdere deres egen idé gennem et antal kriterier. En prioriterings-workshop med en snes borgere kan eventuelt efterfølgende give en pejling af, hvilke idéer borgerne finder vigtigst. Café-seminaret kan rumme fra ganske få og op til flere tusinde deltagere. Deltagerne er fordelt ved 5-10 personers borde. Seminaret løber i et antal runder med samme format: Først løser bordet en opgave. Herefter besøger deltagerne nogle andre borde og hører, hvad de har lavet der. Endelig færdiggør de opgaven ved eget bord. Der kan rapporteres på borddugen, på et postkort, som , som et lille teaterstykke, et vers til en sang etc. En kortfattet rapport trykkes til sidst, så alle får resultaterne straks. Teknologirådet og Danske Regioner

22 Borgerhøringen tager en dag, hvor typisk borgere samles i samme rum og udfører tre aktiviteter: Brainstorm af ideer, prioritering, og specificering af de højst prioriterede. Deltagerne skifter imellem at arbejde ved 8-10 personers borde og i plenum. Den gennemføres typisk med gule lapper, noter på flip-over papir og afstemning med farvede klistermærker. Man kan med fordel bruge PC-netværk til nogle opgaver. Processen resulterer i et Borgernes idé-katalog, som borgerne overleverer til og drøfter med politikerne. Region Hovedstadens borgerhøring om Regional Udviklings-Plan. 3 borgerhøringer a borgere skabte et idé-katalog med forslag til elementer i regionens RUP. Idéerne blev direkte afspejlet i regionens RUP-forslag, som senere blev afprøvet på et Borgertopmøde. Hvordan får vi den kollektive trafik til at hænge bedre sammen? et tænkt forløb Det kunne være spørgsmålet, som region og kommuner sammen stiller borgerne i en indsamling af idéer over Internettet. Borgernes idéer kunne kommenteres af en arbejdsgruppe af eksperter, trafikselskaber og embedsfolk og resultatet fremlægges åbent overfor politikerne og på Internettet. Debat over Facebook bagefter. Europakommissionen har ønsket at få overblik over, hvilke emner for forskning, der vil blive vigtige for samfundet på længere sigt, men som der ikke er fokus på for øjeblikket. Det har ledt til projektet CIVISTI, hvori 7 EU-lande gennemfører 30 personers borgermøder. Borgerne skal give deres visioner i stort og småt for fremtidens samfund. Borgernes visioner omformes til forskningsemner, som sammenlignes med EU s nuværende forskning. De nye og originale idéer bliver prioriteret af borgerne og fødes ind i processen med at udforme de næste forskningsprogrammer. 22 Nye politiske arbejdsformer

23 Teknologirådet og Danske Regioner 2009

24 Kan borgerne acceptere, hvis vi... Det kan være givtigt at realitetsteste sin politik, inden man gennemfører den. Resultatet kan være, at man udskifter elementer af politikken, fordi de blev opfattet som uacceptable, eller at man tør bringe en politik frem, fordi den ikke mødte den modstand, som man frygtede. Resultatet kan også være, at man fremsætter politikken, men med en klar fornemmelse af, hvor konflikterne ligger. Det giver mulighed for at teste en modig politik, hvor alternativet måske ville have været at lægge en mere umiddelbart spiselig, men mindre effektiv politik frem. Metodisk er der mange veje at gå. Valget står for eksempel mellem dyb kvalitativ indsigt, repræsentativt refleks-svar, eller delvist repræsentative reflekterede svar: Fokus-grupper er en gruppe-interview undersøgelse. Segmenter af befolkningen repræsenteres i grupper af typisk 5-10 personer. Grupperne interviewes og deres svar og debat registreres. Det er ikke repræsentativt i statistisk forstand, men kortlægger befolkningsgruppernes positioner. Metoden kan også gennemføres med blandede grupper. Dermed får man indblik i forskellene/konflikterne, når segmenter mødes. Survey-undersøgelse er en repræsentativ undersøgelse af på forhånd definerede spørgsmål. Repræsentativitet er ofte defineret ved, at mere end 1000 tilfældigt udvalgte respondenter deltager. Undersøgelsen foregår som oftest som uforberedte interviews, hvorved man registrerer deltagernes umiddelbare vurderinger. Folkehøring (Deliberative Poll ) foregår som en hybrid mellem survey og borgertopmøde (se senere). Deltagere udvælges repræsentativt ved at kontakte dem gentagne gange og følge op, så de ikke falder fra. Der udfyldes et spørgeskema før og efter debatten, så holdningsændringer kan måles på personniveau. Interviewmødet kombinerer survey med gruppe-interview. Derved kan man få en indikation af, hvor mange, der støtter op om de pointer, som rejses i interviewet, og man får viden om, hvordan borgerne opfattede survey-spørgsmålene borgere får en introduktion til emnet, hvorefter de udfylder et spørgeskema. Derefter deles borgerne i 8-10 personers grupper, som interviewes. Under analysen af spørgeskemaet sammenligner man hele tiden med udsagn fra interviewet. 24 Nye politiske arbejdsformer

25 holdning holdning holdning holdning fælles holdning holdning holdning holdning holdning holdning Videnskabsministeriet havde igangsat et strategiarbejde, såkaldt fremsyn, om nanoteknologi. En bekymring var, om befolkningen ville acceptere de risici, som nogle af nanoteknologierne indebærer. Derfor blev der gennemført interviewmøde med 30 borgere. Det afslørede, at borgerne ikke var skeptiske overfor teknologien som sådan, men de ville ikke acceptere en risiko, hvis formålet ikke var lødigt. Metoden gav netop borgerne mulighed for at give et betinget svar noget, der sjældent er muligt i surveys. Kollektiv trafik et tænkt forløb Der centraliseres, enhederne bliver større, de små, lokale funktioner nedlægges. Det er effektivt. Men hvordan får man den kollektive trafik til at matche de nye transportbehov, når borgeren skal rejse langt for at komme på besøg på hospitalet eller for at få en snak med sin sagsbehandler? Vil man lave løsninger, som nyder bred accept, kan man kombinere forskellige arbejdsformer. Eksperter og trafikselskaber kan i en arbejdsgruppe foreslå løsninger, som borgerne kan tage stilling til i fokusgrupper så man sikrer, at alle befolkningslag bliver hørt. TEKNOLOGIRÅDET OG DANSKE REGIONER

26 Hvilken udvikling vil borgerne have indenfor Borgerne er som oftest meget kvalificerede til at vurdere fordele og ulemper ved forskellige løsninger. Stillet overfor nye problemer og løsninger bringer de deres livserfaring, uddannelser, professionelle praksis og holdninger i spil på en gang. Mange har erfaringer med at tage svære beslutninger og skabe kompromisser gennem deres erfaring fra ledelse, frivilligt eller fagligt arbejde. Disse evner er en stor, ofte uudnyttet, ressource for bestræbelserne på at udforme politik, som har et bredt grundlag i befolkningen. Man kan altså med fordel give ordet til borgerne og bede dem af egen kraft foreslå løsninger, som de finder brugbare. Konsensus-konferencen giver borgeres vurdering og anbefalinger indenfor et politisk vigtigt emne. Borgerpanelet sammensættes, så deltagerne er så forskellige som muligt, for at sikre mange perspektiver i borgernes afklaring. På 2 weekends laver borgerne en liste af spørgsmål, som de synes er vigtige at få belyst. På den tredje og sidste weekend holdes en konference, hvor et ekspertpanel besvarer borgernes spørgsmål. Borgerne kan derefter udspørge eksperterne. Derefter samarbejder borgerne om at forfatte deres svar på spørgsmålene og give deres anbefalinger. Det gøres i konsensus borgerne finder deres højeste fælles nævner. Udviklingsrum (Plannungszelle) blev udviklet til at give borgere mulighed for at skabe forslag til deres lokalområdes udvikling. Metoden er siden hen med succes blevet brugt på bredere problemstillinger. Forløbet ligner konsensus-konferencen, bortset fra, at det laves som et åbent forløb. Dermed kan borgerne mødes oftere, tage på ekskursioner, lave undergrupper mv. Projektlederen arrangerer panelets møder. Forløbet afsluttes typisk med en intensiv weekend, hvor borgerne forfatter deres rapport. Borgertopmødet er et stormøde med op til flere tusinde deltagere, som placeres ved 6-10 personers borde. Borgerne er repræsentativt indbudt, og udvalgt bredest muligt udfra gruppen af tilmeldte. Mødet varer en dag og er opdelt i 4-6 temaer. Inden mødet modtager borgerne et informationsmateriale og på dagen en introduktion til hvert tema. Efter hver tematisk drøftelse stemmer borgerne på 3-5 spørgsmål ofte med brug af trådløse afstemningsbokse. Der kan også afrapporteres med åbne svar, hvor hvert bord f.eks. skal give deres vigtigste råd til politikerne. 26 Nye politiske arbejdsformer

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

30-08-2013. 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1. Introduktion til dagens program og arbejdsformer

30-08-2013. 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1. Introduktion til dagens program og arbejdsformer 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1 Introduktion til dagens program og arbejdsformer 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 2 1 Rammeprogram Tid Tema 09.00 Velkomst til det fælles udviklingsarbejde

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

KONFERENCE OM NÆRDEMOKRATI I KØBENHAVN

KONFERENCE OM NÆRDEMOKRATI I KØBENHAVN KONFERENCE OM NÆRDEMOKRATI I KØBENHAVN Københavns Kommunes tredje og afsluttende konference om hverdagens demokrati blev afholdt den 14. juni i VEGA på Vesterbro med 170 deltagere. Konferencen udgjorde

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Siden kommunalreformen i 2007 og fusionen af syv kommuner til Sønderborg Kommune har borgere, kommunens ansatte og lokal politikere skullet vænne sig til en ny kommunal

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere