PwC s bankseminar Middelfart november 2016 Jesper Berg

Transkript

1 PwC s bankseminar 2016 Middelfart november 2016 Jesper Berg

2 Budskaber 1. Negative renter indebærer udfordringer og fristelser 2. Finanstilsynets job er at minde om, at nogle gange går det lidt for stærkt. 3. Med et lavere forventet afkast fordrer det, at forventninger til udlodning holdes nede 4. Det er vigtigt at spare op til dårlige tider 5. Den internationale reguleringsbølge har stadig et par skvulp i sig 6. Vores tilgang er, at simple kreditorer ikke skal miste penge i en afvikling 7. Vi forsætter med at nedskrive tidligt og konservativt på svage engagementer 8. Verden er præget af usikkerhed og negativ perception i relation til den finansielle sektor 9. Vi har en fælles opgave i at skabe berettiget tillid

3 Den traditionelle forretningsmodel er udfordret af de lave renter

4 Positive regnskabsresultater for pengeinstitutterne 4

5 Nettorenteindtægterne matcher omkostningerne til admin. Imens gebyrindtægterne giver forrentning 5

6 Gebyrindtægterne i sektoren Mia. DKK hvor robust er niveauet for gebyrindtægter fremadrettet? 6

7 De lave renter presser bankernes kerneindtjening Rentemarginalen er kun faldet lidt - øget risikopræmie? 7

8 Indlånsmarginalen er i dag negativ Imens udlånsmarginalen fortsat er steget 8

9 Men indlånsoverskuddet stiger Kortsigtet udfordring, men langsigtet styrke 9

10 Bankudlånet har været faldende siden finanskrisen, men er nu svagt stigende mens realkreditudlånet fortsætter med at stige 10

11 Større fokus på risikopåtagningen

12 Nedskrivningerne falder Men er det konjunktureffekt eller bedre bonitet? 12

13 Der er hård konkurrence om nyudlån i vækstområderne Finanstilsynet har gennemført en undersøgelse af nyudlån til boliger i Århus og København. Her blev der igen manet til forsigtighed. Kreditpolitikken udfordres ofte. Forsigtighed i vækstområder er vigtigt 13

14 De 7 gode vaner ved nyudlån til boliger i vækstområder Pengeinstitutterne bør udvise forsigtighed ved udlån til boligformål. Herunder bl.a.: Vurdere kundens økonomiske råderum, også i en potentielt stresset rentesituation, og samtidig nøje vurdere kundernes sårbarhed over for højere renter. Stille krav om afvikling af gæld ved negativ formue eller afdragsfrihed. Udvise særlig agtpågivenhed i forbindelse med lån til andelsboliger. Vejledning: Comply or explain vejledningen er tidlig og proportional indgriben 14

15 Det samme gælder for ejendomsrelateret projektfinansiering Her har Finanstilsynet undersøgt SIFI bankerne og Handelsbankens kreditpolitik og forretningsgange samt de største byggelånssager. Bankerne stiller krav til fx forhåndssalg/-udlejning samt egenfinansiering. Færre, men mere professionelle spillere Stigende konkurrence, men vilkår fastholdt Hvor institutterne dog ser ud til at have lært af krisen 15

16 Nye forretningsområder giver nye risikotyper Nyudlån i vækstområder Private banking Vindmøller og andre alternative investeringer og kræver de rette kompetencer 16

17 En stærk bestyrelse Finanstilsynet har tidligere foretaget evalueringer af bestyrelserne i pengeinstitutterne. Der vil fremadrettet være fokus på kompetencer og reelt modspil til direktionen. er en afgørende modvægt til direktionen 17

18 Tilsynsdiamant

19 Kommende ændringer til Tilsynsdiamanten Tilsynsdiamanten i dag: Store eksp. < 125 pct. Funding-ratio < 1 Udlånsvækst < 20 pct. Ejendomseksp. < 25 pct. Likviditetsoverdækning > 50 pct. Nyt pejlemærke for store eksponeringer Nyt pejlemærke for likviditetsoverdækning baseres på LCR, når 152- kravet udfases Nyt pejlemærke for funding, afventer større klarhed om kommende EUkrav understøtter tidlig dialog om risici 19

20 Pejlemærke for store eksponeringer ændres Sum (SE20)/CET1 < 175 pct. 20 største eksponeringer - uanset størrelse i forhold til kapitalgrundlag opgørelse ift. CET1 Baseres på CRR-opgørelse af eksponeringer - Dog med følgende justering: Eksponeringer mod institutter under tilsyn af EU-tilsynsmyndighed medregnes ikke Eksponeringer mod fællesejede data-centraler medregnes ikke Videreførsel af 3 mio. kr. bagatelgrænse på baggrund af anbefaling fra Rangvid-udvalget 20

21 Udlodning af overskud konkurrence er godt, men ikke på udlodning

22 Pengeinstitutternes kapitalgrundlag er styrket under finanskrisen Bankers kredittab (nedskrivninger på udlån) samt solvensprocent Note: Solvensreglerne efter 1990 er baseret på Basel-standarder Bedre med kapitalopbygning i gode tider 22

23 Forventninger til ROE? ROE stiger, men næppe mean reversion 23

24 Udbyttebetalinger og aktietilbagekøb siden 2005 Udlodningerne er steget de sidste år 24

25 Høj udlodning udvander kapitalen Høje udbyttebetalinger/aktietilbagekøb udvander kapitalen og gør det vanskeligere for institutterne at understøtte fremtidig vækst der skal være plads til udlånsvækst 25

26 IFRS 9

27 Ny regnskabsstandard IFRS9 Nedskrivninger ved indtrufne tab incurred losses blev kritiseret for at nedskrivningerne blev konstateret for sent og ikke var store nok ( Too little too late ). Nedskrivningsmodellen går fra indtrufne tab til forventede tab 27

28 3 stadier i IFRS9 nedskrivningsberegningerne Betydelig stigning i kreditrisikoen Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 Beregning af forventede tab Forventet tab over 12 måneder Forventet endeligt tab Forventet endeligt tab Beregning af rente indtægter Effektiv rente baseret på bruttoudlån Effektiv rente baseret på bruttoudlån Effektiv rente baseret på udlån efter nedskrivninger 28

29 Fortsat behov for forsigtig regnskabsopgørelse Nedskrivninger og solvensoverdækning i pct. af udlån og garantier både før og efter IFRS9 29

30 Nedskrivningsreglerne opdateres Vigtigt, at: Der ikke sker en lempelse af nedskrivningsreglerne ved tilpasningen til IFRS9. Der fortsat er tilstrækkelig præcision i reglerne Nemmere at finde løsninger på institutter i solvensvanskeligheder, med større klarhed om udlånets værdi. men bilag 10 bør bevares 30

31 Tidsplan for IFRS9 tilpasning Tilpasning af den danske regnskabsstandard til den nye IFRS9 standard. Afsluttende dialog med branchen Ministerhøring og offentlig høring i foråret 2017 Endelig bekendtgørelse og vejledning forventes færdig i august 2017 De tilpassede regler træder i kraft den 1. januar

32 Afvikling og NEP

33 Afviklingsplaner og NEP-krav Fremadrettet: Tab bæres af institutterne (aktionærer, kreditorer m.v.) ikke staten Tilgang til afvikling: Minimere risikoen for tab for simple kreditorer Det kræver polstring derfor NEP-krav Europæisk udvikling: NEP efterstilles simple kreditorer Øger sandsynligheden for private løsninger 33

34 Overdragelse til Finansiel Stabilitet med positive nettoaktiver NEP-kravet for ikke-sifi er skal give tilpas sikkerhed for, at der er tilstrækkelig med passiver i en afviklingssituation og samtidig ikke være så restriktiv, at den begrænser institutterne unødigt. Ved positive nettoaktiver har Finansiel Stabilitet større frihedsgrader til at rekapitalisere Men Finansiel Stabilitets værdiansættelse er forsigtigere end Finanstilsynets NEP-kravet giver desuden incitament til at finde private løsninger, der vil give bedre løsninger NEP kravet kan opfyldes både af egenkapital og seniorgæld Men seniorgæld tæller ikke med det sidste år før forfald Det rejser to svære spørgsmål 34

35 Hvor højt skal NEP krav være? Tab for simple kreditorer, (pct.) Private løsninger når historik viser potentielt store tab 35

36 Hvad gør Finanstilsynet, når NEP forfalder? Nedtælling fra 365 dage Svært at udstede i krisetider Påvirkning af andre institutter... og der er risiko for kreditorforskydning 36

37 NEP - tidsplanen Der sættes indikativt NEP for SIFI-institutter i den formelle afgørelse kommer formentlig i 2017 Der sættes ikke NEP for ikke-sifier i formentlig sættes den i 2017 Der sættes NEP for fondsmæglerselskaber i 2016, men det vil være lig med solvensbehovet men arbejdet fortsætter i

38 Ny strategi: Berettiget tillid

39 Den finansielle sektor kan skabe velfærd Finanstilsynet er sat i verden for at skabe rammerne for et velfungerende finansielt system med få alvorlige kriser. 39

40 Verden har ændret sig markant siden 2008 Flere og skærpede regler Individuelt solvensbehov Makroprudentiel overvågning Fra regelbaseret til risikobaseret tilgang Intensiveret tilsyn med bredere hjemmel Finanstilsynet har fået flere muskler, og bredere mandat 40

41 Mere balancerede politiske mål Siden 2008 var fokus primært på at rydde op efter krisen og sikre fremtidig finansiel stabilitet. I dag i højere grad en konstant afvejning af hensynene til den finansielle stabilitet og den økonomiske vækst. En afvejning der kommer til udtryk i Finanstilsynets nye strategi Finansiel stabilitet understøtter langsigtet vækst 41

42 Berettiget tillid Borgere og virksomheder skal med berettiget tillid kunne træffe finansielle valg i bevidstheden om, at det finansielle tilsyn varetager deres interesser. 42

43 Berettiget tillid Virtually every commercial transaction has within itself an element of trust, certainly any transaction conducted over a period of time. Arrow 43

44 Berettiget tillid 7 strategiske indsatsområder 1. Tilsyn i gode tider 2. Tilsyn med det systemiske perspektiv 3. Velfungerende finansielle markeder 4. Teknologi, cyberrisiko og nye forretningsmodeller 5. Hensynet til forbrugere og investorer 6. Tidlig interessevaretagelse i internationale fora 7. Forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

45 Tilsyn i gode tider Vi skal være Danmarks finansielle hukommelse. 45

46 Fortsat forsigtighed trods indtjeningspres Uanset fornuftig forsigtighed vil pendulet svinge tilbage og nedskrivningerne vil stige igen. Vi har endnu ikke set den sidste krise. Men næste gang skal det ikke være en bankkrise. Sikrer sund bankdrift også i fremtiden 46

47 Pengeinstitutter i Danmark - før og efter krisen Ultimo 2007: 145 Pengeinstitutter Ultimo 2015: 75 Pengeinstitutter Baseret på placering af hovedsæde Færre pengeinstitutter - men fortsat lokalt og regionalt forankrede institutter 47

48 Tilsyn med det systemiske perspektiv Dataindsamling og analyse skal sikre, at risici ses i sammenhæng.

49 Velfungerende finansielle markeder Virksomheders finansieringsmuligheder skal udbygges, uden at den finansielle stabilitet kompromitteres.

50 Teknologi, cyberrisiko og nye forretningsmodeller Øget fokus på tilsyn med nye teknologisk baserede forretningsmodeller, og cyberrisici i det finansielle system.

51 Digitalisering og nye forretningsmodeller i fuld gang 51

52 Hensynet til forbrugere og investorer 1. Forbrugernes viden og interesse 2. Information og rådgivning 3. Produkter og vilkår

53 Tidlig interessevaretagelse i internationale fora Vi skal sikre danske interesser ved at sætte ind i initiativfasen, hvor emner og rammer for fremtidig regulering på det finansielle område bliver fastlagt.

54 Danmark er outlier på liv og pension samt realkredit Den amerikanske model Banker Opsparing Kapitalmarkeder Låntagere Den europæiske model Opsparing Banker Låntagere Den danske model Opsparing Pension, livsforsikring, investeringsforeninger Banker og realkredit Låntagere Risiko for at blive kørt over i internationalt regi 54

55 Ny standard metode for kredit risiko og gulve under risikovægte fra Basel Forslaget indeholder nye krav der er både hårdere og blødere alt efter balancesammensætning og kredittype. Stadig usikkert hvad der vil ske i EU. EU kommissæren og ministre fra tunge EU lande har udtrykt modstand mod store dele af Basel 4 forslaget. stadig sandsynligt, at forslaget vil give højere kapitalkrav - især for IRB-institutter 55

56 Forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering 1. Flere hvidvaskundersøgelser 2. Mere vejledning 3. Øget samarbejde med andre myndigheder

57