Middelfart, 6. maj 2014

Transkript

1 Middelfart, 6. maj 2014

2 Status år 6 efter krisen Der kan endnu ikke konstateres en markant opgang Men det lysner på flere punkter

3 Privatforbruget halter fortsat Privatforbruget dykkede efter krisen Har siden ikke rettet sig

4 Helt i modsætning til eksporten Dansk eksport er ikke så følsom overfor de internationale konjunkturer Derfor kan vi ikke forvente, at det brager fremad, når det igen går løs derude

5 Svag stigning i beskæftigelsen

6 Boligmarkedet er lokalt i bedring

7 Detailhandlen har længe haltet Detailhandel i alt

8 Tendenser Discountbutikkerne har vundet markedsandele Nogle specialbutikker er i fremgang og andre i tilbagegang En række varer er ekstremt konjunkturfølsomme: lystbåde, børne- og babyudstyr og tøj, køkkener. En række varer er forholdsvis upåvirket af konjunkturerne: Apotekervarer, sportsudstyr, dyr, personlig pleje, spil og legetøj. Nethandel vinder mere og mere frem

9 Danskerne handler mere discount

10 Specialbutikker både fremgang og tilbagegang

11 Specialbutikker både fremgang og tilbagegang

12 Specialbutikker både fremgang og tilbagegang

13 Specialbutikker både fremgang og tilbagegang

14 Specialbutikker både fremgang og tilbagegang

15 Specialbutikker både fremgang og tilbagegang

16 Nethandlen i markant fremgang mere end denne graf viser

17 Hvorfor har forbruget ikke flyttet sig mere? Der har været behov for en konsolidering af husholdningernes økonomi, da boligboblen bristede og gjorde det høje, gældsfinansierede private forbrug i 2007 og 2008 uholdbart. I de seneste år har der været en svag real fremgang i indkomsterne. Betydelig usikkerhed omkring de økonomiske udsigter som følge af gældskrisen i euroområdet i 2011 og 2012, har trykket forbrugertilliden ned frem til midten af i 2013.

18 Forbrugerne har fået humøret tilbage Forbrugertillidsindikatoren

19 Men forsigtige forbrugere Familiens økonomiske situation om et år Danmarks økonomiske situation om et år

20 Danskernes finansielle formue er større end gælden finansiel nettoformue Mia. kr Kilde: Nationalbanken

21 Gælden er ganske høj blandt husholdningerne Mia. kr Finansiel formue Gæld Finansiel nettoformue Kilde: Nationalbanken

22 Finansiel formue og gæld per dansker før og nu i kr Finansiel formue Gæld Finansiel nettoformue Pensioner mv Aktier mv Andre værdipapirer end aktier Bankindskud og kontanter Andet Finansiel formue i alt Kilde: Nationalbanken

23 Den større formue dækker dog over store forskelle bl.a. på tværs af alder Indekstal Mere end 80 år 70 til 80 år 60 til 70 år 50 til 60 år 40 til 50 år 30 til 40 år 20 til 30 år Mindre end 20 år Indskud på anfordring i Arbejdernes Landsbank

24 Derudover er der dele af vores formue vi ikke har direkte adgang til eksempelvis pensioner mia. kr Nettofinansielle aktiver Netto likvide finansielle aktiver Netto ultralikvide finansielle aktiver Kilde: Egne beregninger og Nationalbanken

25 Alle finansielle aktiver før og nu ændring på 25 pct. Ændring Ændring i Alle finansielle aktiver i mia. kr i pct. mia. kr. Sedler og mønt samt transferable indskud % 138 Andre indskud % 24 Værdipapirer undtagen aktier % -77 Børsnoterede aktier % -13 Øvrige ejerandelsbeviser % -141 Andele i investeringsforeninger % 83 Forsikringstekniske reserver % 992 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender % 8 I alt % Kilde: Nationalbanken

26 Finansielle aktiver eksklusive pension før og nu ændring på 1 pct. Ændrig i Likvide finansielle aktiver i mia. kr pct. Ændring i mia. kr. Sedler og mønt samt transferable indskud % 138 Andre indskud % 24 Værdipapirer undtagen aktier % -77 Børsnoterede aktier % -13 Øvrige ejerandelsbeviser % -141 Andele i investeringsforeninger % 83 Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender I alt % 14

27 Meget likvide finansielle aktiver før og nu ændring 11 pct. Ændrig i Ultra likvide finansielle aktiver i mia. kr pct. Ændring i mia. kr. Sedler og mønt samt transferable indskud % 138 Andre indskud Værdipapirer undtagen aktier % -77 Børsnoterede aktier % -13 Øvrige ejerandelsbeviser Andele i investeringsforeninger % 83 Forsikringstekniske reserver Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender I alt % 130

28 Danskernes finansielle formue ikke helt lyserødt Danskernes finansielle formue er kommet sig. Men meget af fremgangen skyldes større pensionsformuer, herunder afkast. De større pensioner er der ikke direkte adgang til at forbruge af nu. Derudover er der indskud og ejerandelsbeviser, som er låst. Det sætter også grænser for danskernes adgang til at forbruge af deres formuer. Der er desuden store forskelle på, hvor meget hver især har af formue. Men finansielle formue er en ting, når vi taler forbrug, hvad med de ikke- finansielle formuer, herunder boligformuen?

29 Samlet nettoformue - boligformuen Mia. kr Finansiel nettoformue Boligformue Samlet nettoformue Kilde: Nationalbanken og Danmarks Statistik samt egne beregninger

30 Samlet nettoformue per dansker Kr Finansiel nettoformue Boligformue Samlet nettoformue Kilde: Nationalbanken og Danmarks Statistik samt egne beregninger

31 Udsigterne for privatforbruget er ganske lyst, men det bliver ikke et sandt festfyrværkeri. Dertil er gælden for høj og potentialet i boligpriserne for lave.