Pjecen trykkes i eksemplarer. Udgivelsesår:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk"

Transkript

1 svar på epilepsi

2 Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB. Pjecen trykkes i eksemplarer. Udgivelsesår:

3 Hvad er epilepsi? Epilepsi er ikke en sygdom i sig selv, men en samling symptomer, der viser sig ved spontane, gentagne og ensartede anfald med eller uden bevidsthedspåvirkning. Anfaldene opstår på grund af en pludselig, forbigående elektrisk udladning i en større eller mindre del af hjernens celler. Epileptiske anfald er forskellige fra person til person, og samme person kan have mere end én anfaldstype. Anfald kan fx vise sig som diskrete, kortvarige fjernhedsanfald. Eller som de anfald, de fleste forbinder med epilepsi: krampeanfald. For alle anfaldene gælder det, at den enkelte person oplever sine anfald på stort set samme måde hver gang. Hvad er årsagen til epilepsi? I knapt 30% af tilfældene skyldes epilepsien arvelige forhold, men det er relativt sjældent, man direkte arver epilepsi fra en af sine forældre. I omkring 40% af tilfældene skyldes epilepsien en skade på hjernen, fx følger efter hjernebetændelse, en blodprop i hjernen, en hjernesvulst, medfødte misdannelser mm. For resten kan man ikke i dag påvise årsagen. I de tilfælde er chancen størst for at epilepsien kan forsvinde igen. Kan alle mennesker få epilepsi? Epilepsi kan opstå i alle aldre. Det sker hyppigst i barneårene, men fra 15 til 60 års alderen er risikoen relativt konstant, hvorefter den igen stiger. Der er dog forskellige årsager til epilepsien i de forskellige aldersgrupper. Dansk Epilepsiforening Side 3

4 Side 4 svar på epilepsi For at gøre det muligt at sammenligne hyppigheden af anfald med ændringer i behandlingen, anden medicin, menstruationscyklus osv., er det derfor vigtigt at have en præcis optegnelse over anfaldene.

5 Hvordan ser et epileptisk anfald ud? Nogle personer er ved fuld bevidsthed under anfaldet, men oplever, at almindelige sanseindtryk forvrænges ganske kortvarigt. Disse forvrængninger har ofte en ubehagelig karakter fx lugt af rådne fisk, stærk eller bitter smag. Anfaldene kan også ledsages af angst eller kropslige fornemmelser. Bevidstheden kan blive påvirket, dog uden at personen er bevidstløs (komplekse fokale anfald). Hvis det er tilfældet, kan det resultere i, at personen mister kontakten til omgivelserne og måske foretager sig ejendommelige handlinger. Sædvanligvis kan man i disse tilfælde ikke selv huske, at man har haft et anfald, eller hvad der er sket. Efter disse anfald er det almindeligt, at man føler sig træt i kortere eller længere tid. Anfald kan også optræde som sekunder varende anfald med totalt bevidsthedstab, absencer. Disse anfald optræder mest hos børn og ofte hyppigt flere gange om dagen. Anfald kan vise sig som pludselige, rykvise trækninger i overkrop, skuldre og arme (myoklonier) eller kramper lokaliseret til den ene side af ansigtet, en hånd, en arm eller et ben (fokale motoriske anfald). Krampeanfald med bevidstløshed er den type anfald, langt de fleste forbinder med epilepsi. Selv om sådan et anfald som oftest kun varer 1-2 minutter, kan de, der ser på, opleve det meget voldsomt og langvarigt. Personen udstøder måske et skrig ved indledningen til anfaldet, bliver fuldstændig stiv, holder op med at trække vejret i kort tid, får rytmiske trækninger og falder i søvn umiddelbart efter anfaldet. Under anfaldet kan personen bide sig i tungen eller have ufrivillig vandladning. Dansk Epilepsiforening Side 5

6 Kan man forebygge epilepsi? Hvis man ved epilepsi forstår en øget tilbøjelighed til epileptiske anfald, er der ikke noget, der tyder på, at man kan forebygge epilepsiens opståen. Men hvis man har epilepsi, kan risikoen for at få anfald nedsættes ved, at man så vidt muligt undgår provokerende faktorer som: At glemme epilepsimedicinen, mangel på søvn, umådeholdent indtag af alkohol og længerevarende stress og for nogles vedkommende blinkende lys. Hvordan stilles diagnosen epilepsi? Og af hvem? Diagnosen epilepsi stilles ved en kombination af oplysninger om forløbet af anfald, undersøgelser i form af EEG (elektroencephalografi: Måling af den elektriske aktivitet i hjernen) og skanning af hjernen. Oplysninger om anfaldet er det vigtigste, og selv små detaljer kan have betydning. Da patienten ofte ikke selv oplever sine anfald, er det vigtigt, at eventuelle vidner over for lægen beskriver deres iagttagelser. Man kan evt. optage anfaldet med et kamera eller en mobiltelefon, og medbringe optagelserne til lægen. Diagnosen epilepsi skal helst stilles af en specialist. Det vil sige en neurolog eller pædiater (børnelæge) med erfaring i epilepsi. Kan man helbrede epilepsi? Epilepsi kan forsvinde igen. Chancen afhænger af, hvilken type det drejer sig om. Fx forsvinder børneabsenceepilepsi næsten altid, mens juvenil myoklon epilepsi næsten aldrig gør det. Hvis epilepsien skyldes en forandring et sted i hjernen, fx en karmisdannelse, kan epilepsien somme tider fjernes ved at fjerne forandringen. Som regel vil man dog foretrække at behandle epilepsien med medicin, hvis det kan lade sig gøre. Side 6 svar på epilepsi

7 Som regel vil man dog foretrække at behandle epilepsien med medicin, hvis det kan lade sig gøre. Dansk Epilepsiforening Side 7

8 Side 8 svar på epilepsi Ved en kirurgisk behandling af epilepsien vil der være en mindre risiko på under 1% ved selve det at blive opereret.

9 Kan man dø af epilepsi? I sjældne tilfælde kan man dø i forbindelse med et epileptisk anfald, fx hvis anfaldet finder sted under meget uheldige omstændigheder. Langt de fleste, der dør i forbindelse med epilepsi, gør det dog på grund af årsagen til epilepsien, fx en ondartet svulst. Hvordan behandles epilepsi? Behandlingen af epilepsi sigter mod at undgå eller mindske risikoen for epileptiske anfald. Der er en række behandlingsformer, hvor man har påvist en forebyggende effekt:»» Medicin»» Kirurgi»» VNS (Vagus nerve stimulation)»» Ketogen diæt Det vigtigste er imidlertid, at man er klar over forhold, der provokerer anfald. Det vil først og fremmest sige søvnmangel, manglende medicinindtag, umådeholdent alkoholindtag og længerevarende stress. For den enkelte kan der være andre forhold, såsom blinkende lys eller hormonelle forandringer. Det er vigtigt, at man diskuterer disse forhold med sin læge eller epilepsisygeplejerske. Medicin Der findes forskellige former for medicin, der kan forebygge epileptiske anfald. Den vigtigste forudsætning for at medicinen kan virke er, at man tager den præcist, som lægen har ordineret. Hvis man springer over en dosis eller tager mindre end anbefalet, kan det betyde, at behandlingen ikke virker i flere dage derefter. Hvis medicinen giver bivirkninger, skal man ikke stoppe med medicinen, før man har talt med den læge, som har iværksat behandlingen, eller den læge, man går til kontrol hos. Dansk Epilepsiforening Side 9

10 Kirurgi Epilepsi kan skyldes en lokaliseret skade i hjernen. Hvis man ikke kan gøres anfaldsfri med medicin, kan man i visse tilfælde fjerne epilepsien ved at bortoperere skaden. Det kræver grundige undersøgelser at vurdere, om operation kan anbefales. Vagus nerve stimulation Epileptiske anfald kan også behandles med en form for pacemaker, der stimulerer en nerve på halsen (vagusnerven), som har forbindelse til en række hjernecentre. Behandlingen kan hos nogle patienter nedsætte hyppigheden af anfald eller forkorte varigheden af det enkelte anfald, men kan kun sjældent gøre patienten anfaldsfri. Behandlingen tilbydes typisk til patienter, hvor den medicinske behandling ikke er acceptabel, og kirurgisk behandling er udelukket. Ketogen diæt Det drejer sig om en diæt, der hovedsageligt består af visse fedtstoffer. Diæten er således meget forskellig fra, hvad vi normalt er vant til. Diæten skal også overholdes meget nøje for at virke. Den kan være meget effektiv i visse tilfælde af ellers svært behandlelig epilepsi, men effekten ses formentligt kun hos små børn. Alternativ behandling Der findes en del patienter, som har gode erfaringer med forskellige former for alternativ behandling; men det er ikke lykkedes at bevise effekten ved videnskabelige undersøgelser. Hvis man vil forsøge alternativ behandling, anbefales det, at man først diskuterer det med sin epilepsilæge.(man vil som regel møde forståelse for ønsket, men lægen vil naturligvis give udtryk for eventuelle forbehold). Under alle omstændigheder er den alternative behandling et supplement til den lægeordinerede behandling, ikke en erstatning for den. Side 10 svar på epilepsi

11 Er der bivirkninger ved behandling for epilepsi? De fleste, der får medicin for deres epilepsi, mærker ingen bivirkninger til medicinen. Al medicin kan dog have bivirkninger. Langt de fleste er godartede i den forstand, at de svinder af sig selv, eller ved, at man sætter dosis ned. Alvorlige livstruende bivirkninger er meget sjældne. De forskellige former for medicin har forskellig risiko for bivirkninger, fx træthed, hovedpine, kvalme og dobbeltsyn. Før man starter på en medicin, skal man sørge for at få oplysning om, hvad man specielt skal være på vagt overfor med midlet. Hvis man i forbindelse med en ny medicin oplever noget, der kunne være bivirkninger, skal man snarest muligt kontakte sin læge og få afklaret dette. Ved en kirurgisk behandling af epilepsien vil der være en mindre risiko på under 1% ved selve det at blive opereret. Når man bliver tilbudt en operation, vil man forinden blive orienteret om, hvilken risiko der er forbundet specielt med den aktuelle operation. Det kan dreje sig om påvirkning af synsfeltet, talen eller lammelser. Kun hvis risikoen for dette er lille i forhold til sværhedsgraden af epilepsien, vil man blive tilbudt operation. Hvorfor er det vigtigt at tage medicinen, som lægen angiver? Hvis man ikke tager medicinen, som lægen har angivet, kan det betyde, at mængden af medicin i blodet bliver lavere (evt. højere) eller svinger mere, end lægen regner med. Det kan betyde, at den ikke virker efter hensigten, eller det kan give uforudsete bivirkninger. Hvis man alligevel ikke har taget medicinen som Dansk Epilepsiforening Side 11

12 Side 12 svar på epilepsi Epileptiske anfald er forskellige fra person til person, og samme person kan have mere end én anfaldstype.

13 Dansk Epilepsiforening Side 13

14 anbefalet, er det vigtigt, at man så hurtigt som muligt orienterer lægen om det og om baggrunden for det. Lægen kan kun hjælpe med at finde den rigtige behandling, hvis vedkommende får alle relevante oplysninger. Hvad sker der, hvis man glemmer en dosis? Hvis man glemmer en dosis, falder mængden af medicin i blodet til et lavere niveau end tilsigtet med behandlingen. Man når først tilbage på det sædvanlige niveau efter to til tre dage, så i det tidsrum øges risikoen for anfald betydeligt. Det gælder også, selv om det tidligere er gået godt. Det er derfor vigtigt, at man tager den glemte dosis så snart som muligt, eventuelt tager dobbelt dosis næste gang man tager sin medicin. Hvis man synes, at dosis så bliver for stor, kan man dele den i to med 1 til 2 timers mellemrum. Hvor længe skal man tage medicin? Det kommer an på, hvilken epilepsi det drejer sig om. Visse epilepsier forsvinder aldrig, og behandlingen vil derfor være livslang. Andre epilepsier forsvinder efter få år. Typisk kan man overveje aftrapning af medicinen efter 1-2 års anfaldsfrihed hos børn og 4-5 års anfaldfrihed hos voksne. Men epilepsilægen kan give dig mere præcise oplysninger i dit tilfælde. Hvis man får medicin mod forskellige lidelser, hvordan kan lægen så styre epilepsimedicinen? Hvis man får flere forskellige former for medicin, kan det være svært at gennemskue, hvordan de virker ind på hinanden. I så- Side 14 svar på epilepsi

15 danne tilfælde kan det være en fordel at vælge et af de epilepsimidler, som ikke har en vekselvirkning med anden medicin. Hvis det ikke er muligt, kan man ved en kendt vekselvirkning kompensere ved at justere dosis. Ved at måle mængden af medicin i blodet før og efter tillægget af anden medicin, kan lægen regne sig frem til, hvor meget dosis skal ændres. Det vigtigste er dog, at patienten er opmærksom på ændringer i tilstanden efter start på anden medicin, og at vedkommende kontakter sin læge, hvis det er tilfældet. Hvilke følger kan det få, hvis anfald ikke kan kontrolleres? Der vil i forbindelse med et anfald, hvor man mister kontrollen over sig selv eller falder om, være en lille risiko for, at man kommer til skade. I de fleste tilfælde vil det dreje sig om overfladiske skrammer, men i sjældne tilfælde kan man komme mere alvorligt til skade. Hvis man har mange anfald, vil denne risiko naturligvis være større. De enkelte anfald skader ikke hjernen, med mindre de varer mere end en time. Men hvis man gennem 10 til 20 år har mange, det vil sige flere månedlige krampeanfald eller langvarige fjernhedsanfald, kan det skade hjernens funktion. Oftest i form af en dårligere hukommelse. Hvorfor er det vigtigt at bruge en anfaldskalender? Jo længere tilbage anfaldene ligger, jo sværere er det at huske. For at gøre det muligt at sammenligne hyppigheden af anfald med ændringer i behandlingen, anden medicin, menstruationscyklus osv., er det derfor vigtigt at have en præcis optegnelse over anfaldene. Det opnår man med en anfaldskalender. Dansk Epilepsiforening Side 15

16 Hvor tit skal man gå til kontrol hos neurologen eller børnelægen? Det kommer an på, om der er problemer med epilepsien. Hvis der er problemer, kan det være nødvendigt med kontroller med én til få måneders mellemrum. Hvis det går godt, kan der gå et år eller mere mellem kontrollerne. Det vigtigste er, at man kontakter epilepsiambulatoriet eller den læge, der kontrollerer epilepsien, hvis der er problemer med behandlingen. Det kan være en god ide at bede en pårørende eller en nær ven om at tage med til kontrol, så man er to, som hører, hvad der bliver sagt. Hvad skal man spørge om, når man er til kontrol? Når man sidder med lægen eller epilepsisygeplejersken, kan det være svært at huske de spørgsmål, man har haft derhjemme. Det er derfor en god ide at skrive alle spørgsmål ned hjemmefra. Man skal først og fremmest huske at nævne de problemer, man har med epilepsien. Det er ikke sikkert, man kan få svar på det hele, men som regel kan man få at vide, hvor man så kan gå hen med sine spørgsmål. Hvad gør man, hvis man ikke er tilfreds med sin behandling? Man skal som det første sige det til lægen eller sygeplejersken det sted, hvor man går til kontrol. Ofte beror det på misforståelser, som let kan afklares. Hvis det drejer sig om manglende kemi med den læge, man har fået tildelt, kan man som regel få tilbudt en anden. Hvis det ikke løser problemerne, må man tage dem op med sin praktiserende læge, som har mulighed for at henvise én til vurdering et andet sted. Side 16 svar på epilepsi

17 Man må lære at indrette sit liv efter, hvornår risikoen for anfald er størst. Dansk Epilepsiforening Side 17

18 Side 18 svar på epilepsi Hvis der er problemer, kan det være nødvendigt med kontroller med én til få måneders mellemrum.

19 Hvad skal man være opmærksom på, når man gerne vil have børn? Hvis man har en meget svært behandlelig epilepsi, skal man naturligvis overveje, om man kan tage vare på et barn på forsvarlig vis, men i de fleste tilfælde er der ingen større problemer i at få børn, selv om man har epilepsi. Der er imidlertid en øget hyppighed af misdannelser hos børn født af mødre med epilepsi. Årsagen til dette kan være epilepsimedicinen, de epileptiske anfald eller måske årsagen til epilepsien. Den risiko kan mindskes ved valg af den rigtige medicin, bedst mulig kontrol af epilepsien og ved vitamintilskud. Derfor skal man i god tid inden graviditeten tage spørgsmålet op med sin epilepsilæge. For mænd er der ingen kendt risiko. Hvad er non-epileptiske anfald (PNES), og hvordan behandles de? Non-epileptiske anfald er anfald, der ligner epileptiske anfald, typisk et krampeanfald, men som ikke skyldes elektriske udladninger i hjernen. De kan skyldes andre sygdomme (hjertesygdomme m.m.), men ofte tænker man på psykisk udløste anfald. Psykogene non-epileptiske anfald kan være næsten umulige at skelne fra epileptiske anfald og er lige så ufrivillige. Patienten kan ikke selv forhindre eller stoppe anfaldet. Det kan ses både hos patienter med epilepsi og hos patienter uden epilepsi. Årsagen kan være vanskelig at finde. Den skyldes sjældent egentlig psykisk sygdom, men bunder ofte i uløste konflikter hos patienten. Dansk Epilepsiforening Side 19

20 Påvirkes sexlysten af epilepsien eller behandlingen? Epilepsien i sig selv påvirker ikke sexlysten, men hvis der er problemer med epilepsien, kan bekymringer herover nedsætte lysten til sex. Patienter rapporterer af og til, at sexlysten er faldet i forbindelse med start på et epilepsimiddel. Hvis man oplever at have eller at få seksuelle problemer og man mener, at det kan have sammenhæng med epilepsi, bør man tale med sin neurolog om det. Hvordan får man fortalt andre, at man har epilepsi? Familie, venner, arbejdskolleger og personale i institutioner, som kan komme til at overvære et epileptisk anfald, bør orienteres om risikoen for det, og specielt hvordan de i givet fald skal forholde sig. Det bedste er formentligt at fortælle, at man under visse omstændigheder kan få en form for anfald. At anfaldene forløber sådan og sådan (kramper, fjernhed, underlig opførsel eller hvad det nu drejer sig om). Hvis det sker, skal vedkommende først og fremmest bevare roen osv. i henhold til råd ved epileptiske anfald. Dansk Epilepsiforening har en lille folder om førstehjælp ved epilepsi. Rådene kan også læses på: Hvilke begrænsninger kan epilepsien give, og hvordan lever man med epilepsi? Hvis det epileptiske anfald betyder, at man uvarslet mister kontrollen over sig selv, kan det være et stort problem, hvis man er Side 20 svar på epilepsi

21 Patienter rapporterer af og til, at sexlysten er faldet i forbindelse med start på et epilepsimiddel. Dansk Epilepsiforening Side 21

22 blandt fremmede eller har et arbejde med personkontakt. Det kan også betyde, at man ikke kan få kørekort, eller hvis anfaldene er hyppige at man kan have problemer med at færdes alene. På den anden side har de fleste med epilepsi enten kontrol over anfaldene med medicin eller har anfald så sjældent eller på tidspunkter, hvor det ikke umiddelbart er til det store besvær. Man må lære at indrette sit liv efter, hvornår risikoen for anfald er størst. Hvis anfaldene fx specielt kommer om morgenen, må man undgå at have for travlt om morgenen. Det vil sige gå i seng i ordentlig tid, så man kan stå tidligt op og ikke fare af sted. Man må acceptere risikoen for anfald, men også forsøge at leve et så normalt liv som muligt. Det betyder, at man også sommetider må tage en chance, og hvis det drejer sig om ens barn, så må man undgå at overbeskytte det. Kan man dyrke sport? Personer, der dyrker sport, får færre anfald end dem, der ikke gør. God kondition er vigtig. Dog bør man udvise forsigtighed og undlade visse former for ekstrem sport. Det kan også være en god ide at anvende cykelhjelm, når du cykler. Gå i brusebad frem for karbad. Det er vigtigt at have omtanke for sin situation. Kan man få kørekort? Der er særlige regler for kørekort til personer med epilepsi. Hvor kan jeg læse mere? På Dansk Epilepsiforenings hjemmeside: kan du bl.a. læse alt om Dansk Epilepsiforening, kørekort, graviditet, arbejde og uddannelse, medicinleksikon, behandlingsformer/muligheder og gå på samtaleforum samt få mange gode hverdagsråd til dagligdagen. Side 22 svar på epilepsi

23 Dansk Epilepsiforening Side 23

24 Store Gråbrødrestræde 10, Odense C Tlf one2one inhouse

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014 SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er

Læs mere

SIDE 2 UNG MED EPILEPSI

SIDE 2 UNG MED EPILEPSI UNG MED EPILEPSI Ung med epilepsi er skrevet af neuropsykolog Karin Nørgaard og sygeplejerske Dorthe Møller Schmidt, Epilepsiklinikken i Glostrup i samarbejde med Dansk Epilepsiforening. Afsnittet Dansk

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Kvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers

Kvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers Kvinder med EPILEPSI EPILEPSI hos kvinder Overlæge Anne Sabers Kvinder med epilepsi Indledning Epilepsi optræder stort set på samme måde hos kvinder og mænd, men det er særlige problemstillinger, der

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Vagusstimulation - VNS

Vagusstimulation - VNS Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er

Læs mere

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk Epilepsi/krampealarm EPI-2000 Otte gode grunde til at vælge EPI-2000 Epilepsi-/ krampealarm fra KNOP ELEKTRONIK i Struer. 1. Indbygget rysteføler. 2. Tilslutning for ekstern føler EPI-2000S. 3. Indbygget

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF L 223/26 Den Europæiske Unions Tidende 26.8.2009 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center Patientinformation Anæstesi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Samtale med anæstesilægen Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.

Læs mere

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation Anæstesiologisk Afdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

2 NÅR DU SKAL BEDØVES

2 NÅR DU SKAL BEDØVES Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit helbred, om du har allergi, om der er specielle forhold ved dine tænder. Vi skal

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk

Læs mere

Patientinformation. Bedøvelse

Patientinformation. Bedøvelse Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 366 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 366 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 366 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 6.. april 2009 Sagsnr.: 0903544 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 26790 Grundnotat til EU-udvalget

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper.

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper. Feberkramper 1 Feberkramper er forfattet af Finn Ursin Knudsen, overlæge, dr.med., og opdateret af Peter Uldall, professor, dr.med., Rigshospitalets børneafdeling og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark

KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark Udvikling af epilepsimedicin 1850-2016 Brivaracetam Perampanel Retigabin Eslicarbazepin Stirpentol Lacosamid Zonisamid Rufinamid Pregabalin

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse!

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Ellen C. Linnet Fhv. maler af Flora Danica Patienthistorie et hele startede D i juni 2006, hvor jeg vågnede med en tåge for det ene øje. Jeg kom snart på skadestuen

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

BØRN MED. for tidlig pubertet. Regionshuset Viborg. Koncern Kvalitet

BØRN MED. for tidlig pubertet. Regionshuset Viborg. Koncern Kvalitet BØRN MED for tidlig pubertet Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Børn med for tidlig pubertet Puberteten Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den normale

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster Scopolamin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Du kan få Scopoderm uden recept. For at

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fjernelse af livmoderen Patientinformation www.koldingsygehus.dk Fjernelse af livmoderen kaldes også en hysterektomi. Der er 3 måder livmoderen kan fjernes på: 1. Livmoderen

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Prolapsoperation Patientinformation www.koldingsygehus.dk Ved en prolapsoperation sys en defekt i bindevævet i skeden (forvæg/bagvæg). Operationen afhjælper nedsynkning

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) (Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem

Læs mere

17-08-2014. Epilepsi, 1

17-08-2014. Epilepsi, 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere