Pjecen trykkes i eksemplarer. Udgivelsesår:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk"

Transkript

1 svar på epilepsi

2 Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB. Pjecen trykkes i eksemplarer. Udgivelsesår:

3 Hvad er epilepsi? Epilepsi er ikke en sygdom i sig selv, men en samling symptomer, der viser sig ved spontane, gentagne og ensartede anfald med eller uden bevidsthedspåvirkning. Anfaldene opstår på grund af en pludselig, forbigående elektrisk udladning i en større eller mindre del af hjernens celler. Epileptiske anfald er forskellige fra person til person, og samme person kan have mere end én anfaldstype. Anfald kan fx vise sig som diskrete, kortvarige fjernhedsanfald. Eller som de anfald, de fleste forbinder med epilepsi: krampeanfald. For alle anfaldene gælder det, at den enkelte person oplever sine anfald på stort set samme måde hver gang. Hvad er årsagen til epilepsi? I knapt 30% af tilfældene skyldes epilepsien arvelige forhold, men det er relativt sjældent, man direkte arver epilepsi fra en af sine forældre. I omkring 40% af tilfældene skyldes epilepsien en skade på hjernen, fx følger efter hjernebetændelse, en blodprop i hjernen, en hjernesvulst, medfødte misdannelser mm. For resten kan man ikke i dag påvise årsagen. I de tilfælde er chancen størst for at epilepsien kan forsvinde igen. Kan alle mennesker få epilepsi? Epilepsi kan opstå i alle aldre. Det sker hyppigst i barneårene, men fra 15 til 60 års alderen er risikoen relativt konstant, hvorefter den igen stiger. Der er dog forskellige årsager til epilepsien i de forskellige aldersgrupper. Dansk Epilepsiforening Side 3

4 Side 4 svar på epilepsi For at gøre det muligt at sammenligne hyppigheden af anfald med ændringer i behandlingen, anden medicin, menstruationscyklus osv., er det derfor vigtigt at have en præcis optegnelse over anfaldene.

5 Hvordan ser et epileptisk anfald ud? Nogle personer er ved fuld bevidsthed under anfaldet, men oplever, at almindelige sanseindtryk forvrænges ganske kortvarigt. Disse forvrængninger har ofte en ubehagelig karakter fx lugt af rådne fisk, stærk eller bitter smag. Anfaldene kan også ledsages af angst eller kropslige fornemmelser. Bevidstheden kan blive påvirket, dog uden at personen er bevidstløs (komplekse fokale anfald). Hvis det er tilfældet, kan det resultere i, at personen mister kontakten til omgivelserne og måske foretager sig ejendommelige handlinger. Sædvanligvis kan man i disse tilfælde ikke selv huske, at man har haft et anfald, eller hvad der er sket. Efter disse anfald er det almindeligt, at man føler sig træt i kortere eller længere tid. Anfald kan også optræde som sekunder varende anfald med totalt bevidsthedstab, absencer. Disse anfald optræder mest hos børn og ofte hyppigt flere gange om dagen. Anfald kan vise sig som pludselige, rykvise trækninger i overkrop, skuldre og arme (myoklonier) eller kramper lokaliseret til den ene side af ansigtet, en hånd, en arm eller et ben (fokale motoriske anfald). Krampeanfald med bevidstløshed er den type anfald, langt de fleste forbinder med epilepsi. Selv om sådan et anfald som oftest kun varer 1-2 minutter, kan de, der ser på, opleve det meget voldsomt og langvarigt. Personen udstøder måske et skrig ved indledningen til anfaldet, bliver fuldstændig stiv, holder op med at trække vejret i kort tid, får rytmiske trækninger og falder i søvn umiddelbart efter anfaldet. Under anfaldet kan personen bide sig i tungen eller have ufrivillig vandladning. Dansk Epilepsiforening Side 5

6 Kan man forebygge epilepsi? Hvis man ved epilepsi forstår en øget tilbøjelighed til epileptiske anfald, er der ikke noget, der tyder på, at man kan forebygge epilepsiens opståen. Men hvis man har epilepsi, kan risikoen for at få anfald nedsættes ved, at man så vidt muligt undgår provokerende faktorer som: At glemme epilepsimedicinen, mangel på søvn, umådeholdent indtag af alkohol og længerevarende stress og for nogles vedkommende blinkende lys. Hvordan stilles diagnosen epilepsi? Og af hvem? Diagnosen epilepsi stilles ved en kombination af oplysninger om forløbet af anfald, undersøgelser i form af EEG (elektroencephalografi: Måling af den elektriske aktivitet i hjernen) og skanning af hjernen. Oplysninger om anfaldet er det vigtigste, og selv små detaljer kan have betydning. Da patienten ofte ikke selv oplever sine anfald, er det vigtigt, at eventuelle vidner over for lægen beskriver deres iagttagelser. Man kan evt. optage anfaldet med et kamera eller en mobiltelefon, og medbringe optagelserne til lægen. Diagnosen epilepsi skal helst stilles af en specialist. Det vil sige en neurolog eller pædiater (børnelæge) med erfaring i epilepsi. Kan man helbrede epilepsi? Epilepsi kan forsvinde igen. Chancen afhænger af, hvilken type det drejer sig om. Fx forsvinder børneabsenceepilepsi næsten altid, mens juvenil myoklon epilepsi næsten aldrig gør det. Hvis epilepsien skyldes en forandring et sted i hjernen, fx en karmisdannelse, kan epilepsien somme tider fjernes ved at fjerne forandringen. Som regel vil man dog foretrække at behandle epilepsien med medicin, hvis det kan lade sig gøre. Side 6 svar på epilepsi

7 Som regel vil man dog foretrække at behandle epilepsien med medicin, hvis det kan lade sig gøre. Dansk Epilepsiforening Side 7

8 Side 8 svar på epilepsi Ved en kirurgisk behandling af epilepsien vil der være en mindre risiko på under 1% ved selve det at blive opereret.

9 Kan man dø af epilepsi? I sjældne tilfælde kan man dø i forbindelse med et epileptisk anfald, fx hvis anfaldet finder sted under meget uheldige omstændigheder. Langt de fleste, der dør i forbindelse med epilepsi, gør det dog på grund af årsagen til epilepsien, fx en ondartet svulst. Hvordan behandles epilepsi? Behandlingen af epilepsi sigter mod at undgå eller mindske risikoen for epileptiske anfald. Der er en række behandlingsformer, hvor man har påvist en forebyggende effekt:»» Medicin»» Kirurgi»» VNS (Vagus nerve stimulation)»» Ketogen diæt Det vigtigste er imidlertid, at man er klar over forhold, der provokerer anfald. Det vil først og fremmest sige søvnmangel, manglende medicinindtag, umådeholdent alkoholindtag og længerevarende stress. For den enkelte kan der være andre forhold, såsom blinkende lys eller hormonelle forandringer. Det er vigtigt, at man diskuterer disse forhold med sin læge eller epilepsisygeplejerske. Medicin Der findes forskellige former for medicin, der kan forebygge epileptiske anfald. Den vigtigste forudsætning for at medicinen kan virke er, at man tager den præcist, som lægen har ordineret. Hvis man springer over en dosis eller tager mindre end anbefalet, kan det betyde, at behandlingen ikke virker i flere dage derefter. Hvis medicinen giver bivirkninger, skal man ikke stoppe med medicinen, før man har talt med den læge, som har iværksat behandlingen, eller den læge, man går til kontrol hos. Dansk Epilepsiforening Side 9

10 Kirurgi Epilepsi kan skyldes en lokaliseret skade i hjernen. Hvis man ikke kan gøres anfaldsfri med medicin, kan man i visse tilfælde fjerne epilepsien ved at bortoperere skaden. Det kræver grundige undersøgelser at vurdere, om operation kan anbefales. Vagus nerve stimulation Epileptiske anfald kan også behandles med en form for pacemaker, der stimulerer en nerve på halsen (vagusnerven), som har forbindelse til en række hjernecentre. Behandlingen kan hos nogle patienter nedsætte hyppigheden af anfald eller forkorte varigheden af det enkelte anfald, men kan kun sjældent gøre patienten anfaldsfri. Behandlingen tilbydes typisk til patienter, hvor den medicinske behandling ikke er acceptabel, og kirurgisk behandling er udelukket. Ketogen diæt Det drejer sig om en diæt, der hovedsageligt består af visse fedtstoffer. Diæten er således meget forskellig fra, hvad vi normalt er vant til. Diæten skal også overholdes meget nøje for at virke. Den kan være meget effektiv i visse tilfælde af ellers svært behandlelig epilepsi, men effekten ses formentligt kun hos små børn. Alternativ behandling Der findes en del patienter, som har gode erfaringer med forskellige former for alternativ behandling; men det er ikke lykkedes at bevise effekten ved videnskabelige undersøgelser. Hvis man vil forsøge alternativ behandling, anbefales det, at man først diskuterer det med sin epilepsilæge.(man vil som regel møde forståelse for ønsket, men lægen vil naturligvis give udtryk for eventuelle forbehold). Under alle omstændigheder er den alternative behandling et supplement til den lægeordinerede behandling, ikke en erstatning for den. Side 10 svar på epilepsi

11 Er der bivirkninger ved behandling for epilepsi? De fleste, der får medicin for deres epilepsi, mærker ingen bivirkninger til medicinen. Al medicin kan dog have bivirkninger. Langt de fleste er godartede i den forstand, at de svinder af sig selv, eller ved, at man sætter dosis ned. Alvorlige livstruende bivirkninger er meget sjældne. De forskellige former for medicin har forskellig risiko for bivirkninger, fx træthed, hovedpine, kvalme og dobbeltsyn. Før man starter på en medicin, skal man sørge for at få oplysning om, hvad man specielt skal være på vagt overfor med midlet. Hvis man i forbindelse med en ny medicin oplever noget, der kunne være bivirkninger, skal man snarest muligt kontakte sin læge og få afklaret dette. Ved en kirurgisk behandling af epilepsien vil der være en mindre risiko på under 1% ved selve det at blive opereret. Når man bliver tilbudt en operation, vil man forinden blive orienteret om, hvilken risiko der er forbundet specielt med den aktuelle operation. Det kan dreje sig om påvirkning af synsfeltet, talen eller lammelser. Kun hvis risikoen for dette er lille i forhold til sværhedsgraden af epilepsien, vil man blive tilbudt operation. Hvorfor er det vigtigt at tage medicinen, som lægen angiver? Hvis man ikke tager medicinen, som lægen har angivet, kan det betyde, at mængden af medicin i blodet bliver lavere (evt. højere) eller svinger mere, end lægen regner med. Det kan betyde, at den ikke virker efter hensigten, eller det kan give uforudsete bivirkninger. Hvis man alligevel ikke har taget medicinen som Dansk Epilepsiforening Side 11

12 Side 12 svar på epilepsi Epileptiske anfald er forskellige fra person til person, og samme person kan have mere end én anfaldstype.

13 Dansk Epilepsiforening Side 13

14 anbefalet, er det vigtigt, at man så hurtigt som muligt orienterer lægen om det og om baggrunden for det. Lægen kan kun hjælpe med at finde den rigtige behandling, hvis vedkommende får alle relevante oplysninger. Hvad sker der, hvis man glemmer en dosis? Hvis man glemmer en dosis, falder mængden af medicin i blodet til et lavere niveau end tilsigtet med behandlingen. Man når først tilbage på det sædvanlige niveau efter to til tre dage, så i det tidsrum øges risikoen for anfald betydeligt. Det gælder også, selv om det tidligere er gået godt. Det er derfor vigtigt, at man tager den glemte dosis så snart som muligt, eventuelt tager dobbelt dosis næste gang man tager sin medicin. Hvis man synes, at dosis så bliver for stor, kan man dele den i to med 1 til 2 timers mellemrum. Hvor længe skal man tage medicin? Det kommer an på, hvilken epilepsi det drejer sig om. Visse epilepsier forsvinder aldrig, og behandlingen vil derfor være livslang. Andre epilepsier forsvinder efter få år. Typisk kan man overveje aftrapning af medicinen efter 1-2 års anfaldsfrihed hos børn og 4-5 års anfaldfrihed hos voksne. Men epilepsilægen kan give dig mere præcise oplysninger i dit tilfælde. Hvis man får medicin mod forskellige lidelser, hvordan kan lægen så styre epilepsimedicinen? Hvis man får flere forskellige former for medicin, kan det være svært at gennemskue, hvordan de virker ind på hinanden. I så- Side 14 svar på epilepsi

15 danne tilfælde kan det være en fordel at vælge et af de epilepsimidler, som ikke har en vekselvirkning med anden medicin. Hvis det ikke er muligt, kan man ved en kendt vekselvirkning kompensere ved at justere dosis. Ved at måle mængden af medicin i blodet før og efter tillægget af anden medicin, kan lægen regne sig frem til, hvor meget dosis skal ændres. Det vigtigste er dog, at patienten er opmærksom på ændringer i tilstanden efter start på anden medicin, og at vedkommende kontakter sin læge, hvis det er tilfældet. Hvilke følger kan det få, hvis anfald ikke kan kontrolleres? Der vil i forbindelse med et anfald, hvor man mister kontrollen over sig selv eller falder om, være en lille risiko for, at man kommer til skade. I de fleste tilfælde vil det dreje sig om overfladiske skrammer, men i sjældne tilfælde kan man komme mere alvorligt til skade. Hvis man har mange anfald, vil denne risiko naturligvis være større. De enkelte anfald skader ikke hjernen, med mindre de varer mere end en time. Men hvis man gennem 10 til 20 år har mange, det vil sige flere månedlige krampeanfald eller langvarige fjernhedsanfald, kan det skade hjernens funktion. Oftest i form af en dårligere hukommelse. Hvorfor er det vigtigt at bruge en anfaldskalender? Jo længere tilbage anfaldene ligger, jo sværere er det at huske. For at gøre det muligt at sammenligne hyppigheden af anfald med ændringer i behandlingen, anden medicin, menstruationscyklus osv., er det derfor vigtigt at have en præcis optegnelse over anfaldene. Det opnår man med en anfaldskalender. Dansk Epilepsiforening Side 15

16 Hvor tit skal man gå til kontrol hos neurologen eller børnelægen? Det kommer an på, om der er problemer med epilepsien. Hvis der er problemer, kan det være nødvendigt med kontroller med én til få måneders mellemrum. Hvis det går godt, kan der gå et år eller mere mellem kontrollerne. Det vigtigste er, at man kontakter epilepsiambulatoriet eller den læge, der kontrollerer epilepsien, hvis der er problemer med behandlingen. Det kan være en god ide at bede en pårørende eller en nær ven om at tage med til kontrol, så man er to, som hører, hvad der bliver sagt. Hvad skal man spørge om, når man er til kontrol? Når man sidder med lægen eller epilepsisygeplejersken, kan det være svært at huske de spørgsmål, man har haft derhjemme. Det er derfor en god ide at skrive alle spørgsmål ned hjemmefra. Man skal først og fremmest huske at nævne de problemer, man har med epilepsien. Det er ikke sikkert, man kan få svar på det hele, men som regel kan man få at vide, hvor man så kan gå hen med sine spørgsmål. Hvad gør man, hvis man ikke er tilfreds med sin behandling? Man skal som det første sige det til lægen eller sygeplejersken det sted, hvor man går til kontrol. Ofte beror det på misforståelser, som let kan afklares. Hvis det drejer sig om manglende kemi med den læge, man har fået tildelt, kan man som regel få tilbudt en anden. Hvis det ikke løser problemerne, må man tage dem op med sin praktiserende læge, som har mulighed for at henvise én til vurdering et andet sted. Side 16 svar på epilepsi

17 Man må lære at indrette sit liv efter, hvornår risikoen for anfald er størst. Dansk Epilepsiforening Side 17

18 Side 18 svar på epilepsi Hvis der er problemer, kan det være nødvendigt med kontroller med én til få måneders mellemrum.

19 Hvad skal man være opmærksom på, når man gerne vil have børn? Hvis man har en meget svært behandlelig epilepsi, skal man naturligvis overveje, om man kan tage vare på et barn på forsvarlig vis, men i de fleste tilfælde er der ingen større problemer i at få børn, selv om man har epilepsi. Der er imidlertid en øget hyppighed af misdannelser hos børn født af mødre med epilepsi. Årsagen til dette kan være epilepsimedicinen, de epileptiske anfald eller måske årsagen til epilepsien. Den risiko kan mindskes ved valg af den rigtige medicin, bedst mulig kontrol af epilepsien og ved vitamintilskud. Derfor skal man i god tid inden graviditeten tage spørgsmålet op med sin epilepsilæge. For mænd er der ingen kendt risiko. Hvad er non-epileptiske anfald (PNES), og hvordan behandles de? Non-epileptiske anfald er anfald, der ligner epileptiske anfald, typisk et krampeanfald, men som ikke skyldes elektriske udladninger i hjernen. De kan skyldes andre sygdomme (hjertesygdomme m.m.), men ofte tænker man på psykisk udløste anfald. Psykogene non-epileptiske anfald kan være næsten umulige at skelne fra epileptiske anfald og er lige så ufrivillige. Patienten kan ikke selv forhindre eller stoppe anfaldet. Det kan ses både hos patienter med epilepsi og hos patienter uden epilepsi. Årsagen kan være vanskelig at finde. Den skyldes sjældent egentlig psykisk sygdom, men bunder ofte i uløste konflikter hos patienten. Dansk Epilepsiforening Side 19

20 Påvirkes sexlysten af epilepsien eller behandlingen? Epilepsien i sig selv påvirker ikke sexlysten, men hvis der er problemer med epilepsien, kan bekymringer herover nedsætte lysten til sex. Patienter rapporterer af og til, at sexlysten er faldet i forbindelse med start på et epilepsimiddel. Hvis man oplever at have eller at få seksuelle problemer og man mener, at det kan have sammenhæng med epilepsi, bør man tale med sin neurolog om det. Hvordan får man fortalt andre, at man har epilepsi? Familie, venner, arbejdskolleger og personale i institutioner, som kan komme til at overvære et epileptisk anfald, bør orienteres om risikoen for det, og specielt hvordan de i givet fald skal forholde sig. Det bedste er formentligt at fortælle, at man under visse omstændigheder kan få en form for anfald. At anfaldene forløber sådan og sådan (kramper, fjernhed, underlig opførsel eller hvad det nu drejer sig om). Hvis det sker, skal vedkommende først og fremmest bevare roen osv. i henhold til råd ved epileptiske anfald. Dansk Epilepsiforening har en lille folder om førstehjælp ved epilepsi. Rådene kan også læses på: Hvilke begrænsninger kan epilepsien give, og hvordan lever man med epilepsi? Hvis det epileptiske anfald betyder, at man uvarslet mister kontrollen over sig selv, kan det være et stort problem, hvis man er Side 20 svar på epilepsi

21 Patienter rapporterer af og til, at sexlysten er faldet i forbindelse med start på et epilepsimiddel. Dansk Epilepsiforening Side 21

22 blandt fremmede eller har et arbejde med personkontakt. Det kan også betyde, at man ikke kan få kørekort, eller hvis anfaldene er hyppige at man kan have problemer med at færdes alene. På den anden side har de fleste med epilepsi enten kontrol over anfaldene med medicin eller har anfald så sjældent eller på tidspunkter, hvor det ikke umiddelbart er til det store besvær. Man må lære at indrette sit liv efter, hvornår risikoen for anfald er størst. Hvis anfaldene fx specielt kommer om morgenen, må man undgå at have for travlt om morgenen. Det vil sige gå i seng i ordentlig tid, så man kan stå tidligt op og ikke fare af sted. Man må acceptere risikoen for anfald, men også forsøge at leve et så normalt liv som muligt. Det betyder, at man også sommetider må tage en chance, og hvis det drejer sig om ens barn, så må man undgå at overbeskytte det. Kan man dyrke sport? Personer, der dyrker sport, får færre anfald end dem, der ikke gør. God kondition er vigtig. Dog bør man udvise forsigtighed og undlade visse former for ekstrem sport. Det kan også være en god ide at anvende cykelhjelm, når du cykler. Gå i brusebad frem for karbad. Det er vigtigt at have omtanke for sin situation. Kan man få kørekort? Der er særlige regler for kørekort til personer med epilepsi. Hvor kan jeg læse mere? På Dansk Epilepsiforenings hjemmeside: kan du bl.a. læse alt om Dansk Epilepsiforening, kørekort, graviditet, arbejde og uddannelse, medicinleksikon, behandlingsformer/muligheder og gå på samtaleforum samt få mange gode hverdagsråd til dagligdagen. Side 22 svar på epilepsi

23 Dansk Epilepsiforening Side 23

24 Store Gråbrødrestræde 10, Odense C Tlf one2one inhouse

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

SIDE 2 UNG MED EPILEPSI

SIDE 2 UNG MED EPILEPSI UNG MED EPILEPSI Ung med epilepsi er skrevet af neuropsykolog Karin Nørgaard og sygeplejerske Dorthe Møller Schmidt, Epilepsiklinikken i Glostrup i samarbejde med Dansk Epilepsiforening. Afsnittet Dansk

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper.

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper. Feberkramper 1 Feberkramper er forfattet af Finn Ursin Knudsen, overlæge, dr.med., og opdateret af Peter Uldall, professor, dr.med., Rigshospitalets børneafdeling og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk Epilepsi/krampealarm EPI-2000 Otte gode grunde til at vælge EPI-2000 Epilepsi-/ krampealarm fra KNOP ELEKTRONIK i Struer. 1. Indbygget rysteføler. 2. Tilslutning for ekstern føler EPI-2000S. 3. Indbygget

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

17-08-2014. Epilepsi, 1

17-08-2014. Epilepsi, 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Epilepsi. før, under og efter. graviditet

Epilepsi. før, under og efter. graviditet Epilepsi før, under og efter graviditet Epilepsi før, under og efter graviditet er forfattet af overlæge Anne Sabers, Epilepsiklinikken, Rigshospitalet, overlæge Helle Zingenberg, afsnit for føtalmedicin,

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere