Det kan konstateres at:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan konstateres at:"

Transkript

1 Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Hidtil er transportsektorens CO 2 -udledning steget i takt med den økonomiske udvikling. Danmark skal reducere CO 2 -udslippet fra den ikke-kvoteomfattede sektor (husholdninger, transport og landbrug) med 20 pct. fra 2005 til Hovedparten af transportsektorens CO 2 -udslip kommer fra vejsektoren og især fra personbilerne. Nye biler udleder stadigt mindre CO 2. I 2020 vil nye biler være dobbelt så CO 2- effektive som de var i Den værdibaserede danske registreringsafgift bremser ny teknologi i den danske bilpark. El beskattes højere (per ton CO 2 ) end benzin, der igen beskattes højere end diesel, og alle disse energier beskattes væsentligt højere end kvoteprisen på CO 2. En række nye teknologier (hybridbiler, el- og brint) er på vej. Dertil kommer 2. generations biobrændstoffer. Der er allerede en række muligheder for at reducere CO 2 -udslip fra lastbiler, busser, skibe og fly, og der arbejdes på at udvikle nye løsninger. På den baggrund anbefaler DI: Danmark iværksætter tiltag, der kan reducere CO 2 -udledningen fra transportsektoren uden at mindske danskernes mobilitet. EU fortsat stiller ambitiøse, stabile og langsigtede CO 2 -krav til bilproducenter for at fremme udbuddet af CO 2 -effektive biler. Registreringsafgiften for personbiler erstattes af en CO 2 -baseret ejerafgift for at fremme efterspørgslen på CO 2 -effektive biler. Energiafgifter skal i højere grad afspejle CO 2 -udledning. Øget brug af biobrændstoffer for at nedbringe CO 2 -udledning i den eksisterende vognpark. Der løbende investeres i infrastruktur for at understøtte nye teknologier. Der gennemføres forbedringer af den kollektive transport, så den bliver et mere konkurrencedygtigt alternativ. Jernbanen elektrificeres.

2 SIDE 97 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE CO 2 -reduktion og øget mobilitet kan følges ad CO 2 -effektiv grøn transport Samlet set udledes der ca. 74 mio. ton CO 2 årligt fra Danmark. 37 mio. ton udledes fra den ikkekvoteomfattede sektor. Det drejer sig om husholdninger, transport, landbrug samt en række øvrige erhverv. Transportsektoren står for knap en tredjedel af udledningen i den ikke-kvoteomfattede sektor. Det er netop denne CO 2 -udledning, som Danmark har forpligtet sig EU-retsligt til at mindske med 20 pct. fra 2005 til Pressede CO 2 -sektorer landbrug og transport Mio. tons CO Industri Samlet udledning Affald ved 20 pct. nedskæring Husholdning Mindre erhverv Landbrug Transport Note : Årlig udledning af CO 2 i mio. tons. i 2005 og 2020, hvis CO 2 -udledningen reduceres med 20 pct. Kilde : DI-beregninger. Der er ingen krav til, hvor og hvordan Danmark skal indfri målet om 20 pct. reduktion frem mod Derfor kan Danmark selv vælge, i hvilke sektorer reduktionerne skal gennemføres, altså om det skal være i husholdninger, transport, landbrug mv. De fleste analyser dokumenterer, at det er relativt dyrt at opnå CO 2 -reduktioner i transportsektoren. Det skyldes, at transportarbejdet er tæt forbundet med den økonomiske vækst. Selvom bilerne i de senere år er blevet mere energieffektive, har det hidtil ikke kunnet standse en stigning i transportsektorens CO 2 -udslip. I den 15-årige periode steg transportsektorens udledning med 26 pct. Hvis transportsektoren i de næste 15 år kommer til at fortsætte denne udvikling, vil den udlede knap 17 mio. ton CO 2 i Det vil betyde, at transportsektoren alene vil stå for over halvdelen af udledningen i den ikke-kvote omfattede sektor. Frem mod 2050 må det forventes, at kravet til Danmarks CO 2 -reduktion vil være hele pct. i forhold til udledningen i De massive reduktionskrav indebærer, at vi kommer til at nedbringe vores mobilitet drastisk, hvis ikke det lykkes at tage mere CO 2 -effektive transportmidler i brug. 88 Det er ikke alt transport, der ligger uden for det kvoteregulerede område. International flytransport er således omfattet af EU s kvotesystem, og CO 2 - udledningen fra den internationale skibsfart er reguleret i FN-regi. 89 Industrilandenes reduktionsmål, jvf. Copenhagen Accord (2010).

3 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 98 Transportens udfordring stiger Udviklingen i transportsektorens årlige CO2-udledning med og uden CO2-forpligtelser til EU Mio. ton CO Hvis samme udvikling som i Hvis transportsektor skal reducere 20 pct. af sin CO 2 -udledning fra Anmærkning : Perioden er baseret på fremskrivninger på baggrund af den gennemsnitlige vækstrate i perioden Kilde : Danmarks statistik, EIONET og DI-beregninger. CO 2 -udledes primært fra vejtransporten Hvis man udelukkende ser på CO 2 -udledningen fra den del af transportsektoren, som hører under Danmarks nationale CO 2 -reduktionsforpligtelse, så er det tydeligt, at vejtransportens CO 2 -udledning er dominerende. Vejtransportens CO 2 -udledning udgør 94 pct. af transportsektorens samlede CO 2 -udledning. Grønne kørselsafgifter er ikke svaret på denne udfordring, eftersom yderligere afgifter på mobilitet vil svække vores vækstpotentiale. I det omfang kørselsafgifter indføres i Danmark, er det afgørende, at de målrettes trængsel, så de ikke fører til en øget beskatning af mobilitet. Målsætningen må være at fastholde mobilitet og fremme energieffektive transportløsninger. Med en årlig udledning på 7,4 mio. ton står personbilerne alene for 55 pct. af transportsektorens CO 2 -udledning. Derfor findes det største reduktionspotentiale for CO 2 -udledning som udgangspunkt blandt personbiler og i næste ombæring varebiler og lastbiler. Personbiler udleder mest CO 2 Transportsektorens årlige CO 2 -udledning fordelt på transportmidler for 2005 Personbiler Varebiler Lastbiler Busser Kilde: Danmarks Statistik og Center for Grøn Transport. National søfart Jernbane National luftfart Mio. ton CO 2

4 SIDE 99 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE CO 2 -gevinster med den eksisterende bilpark Der er en række tiltag, som kan gennemføres lige nu og her uden store offentlige eller private investeringer. Siden juli 2010 blandes der fem pct. bæredygtig bioethanol i benzinen. Det bidrager til, at CO 2 -udslippet reduceres med mere end ton om året. For alle typer af køretøjer i vejsektoren gælder det endvidere, at der kan opnås betydelige CO 2 - gevinster ved blot at skifte vaner og forbedre trafikafviklingen. Ved at køre grønt eco-driving og sikre sig, at der er optimalt lufttryk i dækkene kan den enkelte bilist opnå CO 2 -gevinster på op i mod pct. Øget anvendelse af ITS med blandt andet real time information kan mindske omvejskørsel samt stop-go-kørsel og dermed også mindske CO 2 - udledningen fra vejsektoren. EU som driver til at få produceret CO 2 -effektive biler Danmark er ikke et bilproducerende land, og vores bilmarked udgør kun 0,2 pct. af det globale marked for salg af nye personbiler. Danmark har derfor kun en meget beskeden indflydelse på den teknologiske udvikling Til gengæld kan vi påvirke bilproducenter gennem EU. I 1990 erne indførte EU de såkaldte Euronormer for bilers partikeludledning. I takt med at disse normer er blevet stadig skrappere, er transportens lokale luftforurening mindsket dramatisk. Samme tilgang er EU begyndt at anvende for at nedbringe bilers CO 2 -udledning. I 2008 vedtog EU for første gang nogensinde bindende krav til CO 2 - udledning fra fremtidens personbiler. Bilproducenterne bliver således pålagt bøder, hvis bilerne ikke lever op til EU s CO 2 -krav. Fra 2015 stiller således EU bindende krav til hver enkelt bilproducent om, at nye biler i gennemsnit højst må udlede 130 gr. CO 2 /km. Det vil f.eks. sige, at alle de nye personbiler, som Fiat sælger i 2015, maksimalt må udlede 130 gr. CO 2 pr. km. i gennemsnit. 90 Det forventes, at EU vil stille yderligere krav til bilernes CO 2 -udslip, således at nye biler i 2020 gennemsnitligt højest må udlede 95 g/km. Set over en 25-årig periode fra 1995 til 2020 vil de konventionelle biler således gennemgå en udvikling, hvor de bliver dobbelt så CO 2 -energieffektive. Det forventes, at EU fra 2015 vil stille lignende krav til varebiler for tilsvarende at mindske disse bilers CO 2 -udledning. De stigende EU-krav til bilers CO 2 -udledning vil således være en effektiv driver for, at bilerne i den danske vognpark bliver betydeligt mere CO 2 -effektive i fremtiden. Derudover støtter EU en lang række forskningsog udviklingsinitiativer for at fremme nye teknologier, der kan reducere transportsektorens CO 2 - udledning og bidrage til EU s konkurrenceevne. Nye biler udleder mindre CO 2 Den gennemsnitlige CO2-udledning fra nyregisterede personbiler Gram CO 2 pr. km Kilde : Færdselsstyrelsen I 2015 forventer EU derudover at opnå en yderligere reduktion på 10 gr. CO 2 ved effektivitetskrav til aircondition, automatiske dæktryksmålere, krav til dæks rullemodstand, gearskifteindikatorer, øget brug af biobrændstof, forbedret energimærkning mv.

5 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 100 De danske bilafgifter er høje også set i forhold til transportens CO 2 -udledning Bilafgifter i forhold til transportens CO 2 -udledning fordelt på lande i 2007 Euro per ton CO Grækenland Portugal Holland Tyskland Sverige Østrig Italien Spanien Belgien UK Irland Finland Frankrig Danmark Anmærkning: De samlede bilafgifter indeholder CO 2, benzin-, diesel- og vejbenyttelsesafgifter samt registerings-, ejer- og ansvarsforsikringafgifter. Alle afgifter er ekskl. moms. Bemærk, at Irland, Østrig, Sverige og Belgien er 2008-tal. Portugal er 2006-tal. Kilde: ACEA Tax Guide 2009 og 2010, SKAT, Eurostat, EU Pocketbook 2010 og DI-beregninger Det er en rigtig strategi, at EU stiller ambitiøse, stabile og langsigtede CO 2 -krav til bilproducenterne, så der skabes incitament til at forske og udvikle energieffektive biler. Endvidere er det rigtigt at anvende CO 2 som målestok, fordi denne målestok er teknologineutral. Herved skabes et konkurrencedrevet marked for alle CO 2 -effektive teknologier. Danske afgifter skal fremme efterspørgslen på de grønneste biler I dansk optik er det endvidere vigtigt, at hver enkelt bilkøber har tilskyndelse til at vælge en CO 2 -effektiv bil, blandt de mange biler, som til stadighed vil være på markedet. Hver gang dette mislykkes, så øges kravet tilsvarende til CO 2 -reduktioner et andet sted i Danmark gennem hele bilens levetid. Det er derfor helt afgørende, at vi fra dansk side supplerer med en omlægning af de danske afgifter på biler, så tilskyndelsen til hurtigere at tage de nye og bedre teknologier i brug øges. De danske afgifter på biler er i udgangssituation endda markant højere end i andre lande, så potentialet for at påvirke efterspørgselssiden ved en afgiftsomlægning er stort i Danmark. CO 2 -baserede bilafgifter understøtter en moderne og grøn bilpark Hjørnestenen i de danske bilafgifter er den høje danske registreringsafgift. Da den primært baserer sig på bilens værdi, fungerer den i praksis som en innovationsafgift, der rammer alle investeringer i ny teknologi. DI har derfor regnet på en provenuneutral omlægning af bilafgifterne, hvor hele registreringsafgiften erstattes af en grøn ejerafgift. 91 Hvis registreringsafgiften helt afskaffes, og afgiften i stedet fordeles ud over bilens levetid via årlige CO 2 -afgifter, bliver det billigere at købe bil, men omvendt dyrere at eje den især hvis den ikke er miljøvenlig. I dag betaler danskerne godt kr. i registreringsafgift, når de køber en ny bil. Herefter betaler de årligt i snit godt kr. i ejerafgift. Efter DI s forslag vil den årlige grønne ejerafgift i snit blive ca kr. pr. år. Den vil blive lavere for energieffektive biler herunder elbiler og brintbiler - og højere for biler med højt CO 2 -udslip. 91 De danske bilafgifter er blandt verdens højeste. DI ser gerne, at afgifterne sænkes til et niveau, som matcher afgiftstrykket i vores nabolande. Men DI s forslag omhandler udelukkende om en omlægning af bilafgifterne, således at statens provenu på sigt ikke påvirkes.

6 SIDE 101 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Forslag til ny beskatningsmodel for nye biler Beskatning af køb af bil og ejerskab i Danmark samt DI-forslag til omlægning af afgifter Dkr Køb År 1 År2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10 År 11 År 12 År 13 År 14 År 15 Nuværende afgifter DI s forslag Kilde : DI og COWI-beregninger. En årlig CO 2 -afgift vil øge efterspørgslen efter grønne biler inden for alle bilklasser store som små. Derudover vil bilejerne udskifte deres biler efter 15 år i stedet for 17 år som i dag. Endelig vil der blive importeret færre brugte biler fra især Tyskland. 92 Samlet set vil omlægningen derfor både give en grønnere og yngre bilpark. COWI har beregnet, at en årlig CO 2 -afgift vil reducere CO 2 -udslippet fra personbilerne med ca. 10. pct. 93 Disse beregninger baserer sig på udbuddet af biler i Men da bilkøberne i nær fremtid vil have langt flere energieffektive biler at vælge imellem, må klimagevinsten forventes at blive væsentligt højere. Forslaget med at indføre en CO 2 -baseret ejerafgift vil derfor fremme ny teknologi på det danske marked. Det gælder både indenfor de konventionelle benzin- og dieselbiler, men også blandt de biler, som anvender alternative drivmidler. En CO 2 -baseret ejerafgift vil således fremme en markedsdrevet og cost-effektiv teknologiudvikling, og som sikrer en hurtigere udbredelse af konkurrencedygtig teknologi. 94 Selvom DI s forslag set over mere end 15 år er provenuneutralt, vil det dog i de første år indebære et stort likviditetsunderskud for staten. Forslaget forudsætter derfor en forudgående genopretning af statens balancer, og det skal integreres i en sammenhængende ansvarlig økonomisk politik. Danske energiafgifter skal afspejle CO 2 -udledning Afhængig af energiform er biler underlagt en lang række forskellige energiafgifter. Der kan for eksempel være tale om benzinafgift, dieselafgift, miljøafgift, CO 2 -afgift og elafgift. Fælles for disse afgifter er, at de langt overstiger markedsprisen på CO 2 Set i forhold til CO 2 -fortrængning er der store afgiftsforskelle på de forskellige energiformer. Denne skævvridning går især ud over elbilerne, eftersom el beskattes markant højere end de øvrige energiformer. 95 Frem mod 2020 forventes en stadig stigende andel af den danske elproduktion at komme fra vedvarende energi herunder vindkraft. Det betyder, at CO 2 -beskatningen på el forholdsmæssig bliver højere og forventes at stige til kr. pr. ton CO 2 i I 2009 blev der importeret en brugt bil til Danmark for hver tre nye biler. Typisk har de brugte importbiler en relativt dårlig miljøprofil. Det er årsagen til, at de hurtigt mister værdi i især Tyskland, hvor skrappe miljøzoner i byerne udelukker de miljø-ineffektive biler. 93 DI (2009). En grøn reform af bilbeskatningen. 94 I dag betaler plug-in hybridbiler for eksempel fuld registreringsafgift dvs. op til 180 pct. af bilens pris. Derfor er disse biler foreløbigt chanceløse på det danske bilmarked, da de som udgangspunkt vil være dyrere at producere end konventionelle biler, der kun er udstyret med en forbrændingsmotor. En CO 2 -baseret ejerafgift vil derfor fremme plug-in hybridbilerne, som kan lette overgangen til et egentlig elbilmarked på længere sigt. 95 Set i forhold til CO 2 -fortrængning er afgifterne på biobrændsel dog endnu højere end el. Eftersom det endnu ikke er muligt at tanke biobrændsel i Danmark, udelades dette brændstof i sammenligningen. Men hvis man ønsker at udbrede flexi-fuel biler på det danske marked, bør afgifterne på biobrændsel som udgangspunkt CO 2 -beskattes på samme niveau som diesel og benzin. 96 DI Indsigt, august 2009.

7 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 102 Stor variation i CO 2 -beskatning Kr. pr. ton CO Svovlfri diesel Anmærkning: CO 2 -kvote pris beregnet med euro-kurs 7,45 kr. Svovlfri diesel og blyfri benzin er begge fremskrevet med 2009-stigningen i nettoprisindekset på 2,9 pct. fra Kilde : Skatteministeriet, DMU Danmarks miljøundersøgelser, Copenhagen Economics for DI, Marts 2009 og DI-beregninger. Set med klimaøjne vil det derfor være rigtigt at skabe bedre balance i energiafgifterne i forhold til CO 2 -fortrængning. En forhøjelse af benzin- og dieselafgifterne vil svække danske virksomheders konkurrencekraft og skabe grænsehandel, som vil udhule statens provenu. Derfor vil det være oplagt at sænke elafgifterne, så de i forhold til CO 2 -fortrængning ligger på niveau med de øvrige energiformer til transport. Krav om bæredygtig transport sparker teknologikapløb i gang Frem til i dag kører stort set alle biler i verden på benzin eller diesel. I takt med svindende oliereserver og stigende politiske krav til at mindske transportsektorens CO 2 -udledning er det åbenlyst, at vi står på tærsklen til en ny teknologisk epoke. Det er svært at forudsige, hvilke teknologier der bliver fremtidens vinderteknologier og hvornår de i givet fald vinder. Klimakommissionen peger på, at den danske transportsektor på sigt skal omlægges til el og biobrændsler. 97 For at fremme denne proces anbefales det, at de første elbiler og plug-in hybridbi- 97 Klimakommissionen (2010). Blyfri benzin EL CO 2 -kvote pris ler afgiftsfritages. De direkte omkostninger ved afgiftsfritagelserne vurderes at være godt 12 mia. kr. 98 Men ved at satse på udvalgte teknologier risikerer vi at miste muligheder for at anvende de teknologier, hvor vi cost-effektivt kan opnå de største CO 2 -besparelser. Det vil derfor være en risikabel strategi med en ensidig dansk satsning på udvalgte teknologier. De mange nye teknologier stiller indbyrdes forskellige krav til standardisering og infrastruktur. Det er afgørende, at EU er på forkant og definerer de relevante fælles standarder, som både skaber a level playing field samt størst mulig sikkerhed for producenterne. Udbygningen af vores infrastruktur skal også ske rettidigt for at mindske usikkerheden på efterspørgselssiden. Udbygningen af infrastrukturen skal koordineres i EU, så vi fremmer en balanceret europæisk markedsudvikling og mobilitet. Der ligger betydelige investeringer bag de energieffektive biler. Især for biler der anvender nye teknologier. Den europæiske bilindustri investerer årligt mere end 200 mia. kr. i forskning og udvikling, hvilket gør bilproducenterne til den industri, som investerer mest i forskning og udvikling i EU. 99 De mange investeringer gør, at biler med ny teknologi vil være dyrere end de konventionelle biler. Men driftsøkonomisk vil de alligevel ofte kunne betale sig for bilejeren efter få år, fordi bilen er mere energieffektiv. Men typisk er køberne tilbageholdende, hvilket kan skyldes usikkerhed om den reelle energieffektivitet og risiko-aversion i forhold til nye teknologier. Derfor er det også en offentlig opgave at levere oplysningskampagner mv. for at fremme efterspørgslen på de nye teknologier. Ser man frem til 2050, forventer IEA International Energy Agency at den sidste konventionelle benzin- og dieselbil har forladt bilfabrikkerne. 100 Til den tid vil markedet være domineret af elbiler og brintbiler (hydrogen) og i mindre grad plug-in hybridbiler, som både kan køre på fossile brændstoffer og el. 98 Hertil kommer udgifter til at udbygge infrastrukturen med ladestandere mv. 99 acea.be 100 I denne sammenhæng defineres almindelige hybridbiler som konventionelle biler, eftersom den grundlæggende energikilde er benzin eller diesel.

8 SIDE 103 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Mange teknologier i fremtidens bilpark men nye teknologier vil vinde på sigt Salg af personbiler (mio.) Hydrogen Elbiler LPG/CNG Diesel plug-in hybrid Diesel hybrid Diesel Benzin plug-in hybrid Benzin hybrid Benzin Note : Forventet udvikling af forskellige køretøjsteknologier (personbiler). Kilde : IEA (2009). Men frem til 2050 forudser IEA, at der løbende vil være en række konkurrerende teknologier på markedet. Ifølge IEA vil benzin- og dieselbiler sandsynligvis stadig være markedsdominerende i 2020, og hverken elbiler eller brintbiler forventes at opnå en betydende markedsandel. CO 2 -gevinster for de konventionelle biler skal indhentes ved højere energieffektivitet og øget anvendelse af biobrændstoffer. IEA forventer, at det først bliver i 2030 erne, at de alternative teknologier for alvor vil være modnet tilstrækkeligt til at erobre væsentlige markedsandele. Biobrændstoffer i konventionelle biler og flexifuel biler Konventionelle biler anvender en forbrændingsmotor, som typisk kører på benzin eller diesel. 101 Alle eksisterende biler kan køre på benzin/diesel, hvor der et tilsat max fem pct. bioethanol/biodiesel. Mange biler vil endvidere kunne køre på en blanding med højere indhold af biobrændstoffer. Men EU s brændstofdirektiv tillader i dag max. fem pct. tilsætning af biobrændstoffer. Det skyldes, at mange bilproducenter har oplyst, at tilsætning af mere end fem pct. vil medføre bortfald af garantien. Danmark har tilsluttet sig EU s mål om, at biobrændstoffer skal udgøre 5,75 pct. af transportsektorens brændstofforbrug i 2010 og 10 pct. i Der produceres i dag biler, der kan køre på stort set alle blandingsforhold af benzin og bioethanol. De såkaldte flexifuel-biler kan således køre på 85 pct. ethanol. Flexifuel-biler fået en stor udbredelse i Sverige, hvor hver tredje nye bil er en flexifuel-bil. Det skyldes blandt andet en skatterabat. Derudover har flexifuel-bilerne vundet stor udbredelse i Brasilien og USA, som begge satser målrettet på udbredelse af 1. generations biobrændstoffer. Cost-prisen for at gøre at gøre en ny konventionel bil flexifuel-parat vurderes til at være under 100 euro. 102 Med denne ekstraomkostning vil det være muligt at fjerne den vigtigste tekniske barriere for en massiv udbredelse af biobrændstoffer i transportsektoren. Det vil derfor være en rigtig strategi, 101 Denne definition af konventionelle biler omfatter også hybridbiler, som med forskellige teknologier omdanner energien fra benzin/diesel til el. Især ved bykørsel med hyppige accelerationer kan hybridbiler være langt mere energieffektive end de traditionelle biler med forbrændingsmotorer. 102 Cost-prisen vil givetvis variere efter bilmærke og model. I forhold til salgspriser tager nogle bilmærker op til euro ekstra for deres flexi-fuel varianter, mens andre sælger deres flexi-fuel biler til samme pris som de konventionelle varianter.

9 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 104 hvis EU sikrede, at alle nye benzin- og dieselbiler skal kunne køre på flexi-fuel. Sverige har vedtaget, at alle større tankstationer skal tilbyde mindst et alternativt brændstof, hvilket har sikret en landsdækkende udbygning af anlæg, hvor der kan tankes E85. I Danmark vil en CO 2 -omlægning af de danske energiafgifter gøre ethanolteknologien yderligere konkurrencedygtig for både person- og lastbiler. Danmark satser i højere grad end de øvrige europæiske lande på 2. generations biobrændstoffer. Den store udfordring er at bringe cost-prisen for 2. generationsbiobrændstoffer ned på samme niveau som for 1. generationsbiobrændstoffer. Derudover er det afgørende at få opført nye anlæg, som kan omdanne råmaterialerne til biobrændstoffer. Disse bioethanolanlæg skal integreres med andre typer af procesanlæg, som f.eks. et kraftværk eller et olieraffinaderi. 1. generations biobrændstoffer I princippet er anvendelsen af 1. generations biobrændstoffer CO 2 -neutral, eftersom bilens CO 2 udledning modsvares af den CO 2, der optages fra atmosfæren i forbindelse med dyrkningen af biomassen. 103 I praksis vil op imod 30 pct. af CO 2 -besparelsen dog gå tabt i forbindelse med produktion og distribution af biobrændstofferne. For 1. generationsbrændstoffer svækkes CO 2 -fortrængningen yderligere, hvis man modregner CO 2 -optaget fra den oprindelige flora, som fjernes for at dyrke biobrændstoffer. EU s minimumstærskel for biobrændstoffers CO 2 -fortrængning ligger på 60 pct. fra Globalt set vurderes det, at der vil være bioafgrøder nok til halvdelen af verdens bilpark i 2020, så det potentielle udbud er betydeligt generations biobrændstoffer 2. generations biobrændstoffer produceres ud fra biomasse som halm fra korn, majshalm, bagasse (sukkerrørsrester), træ- og haveaffald og organisk husholdningsaffald. 105 Potentialet for CO 2 -fortræning for 2. generations biobrændstoffer vurderes at være større end ved 1. generations biobrændstoffer med op til 90 pct. CO 2 -reduktion. Danmark førende inden for 2. generations bioethanol men nye procesanlæg skal bygges I november 2009 blev ét af verdens første demonstrationsanlæg til fremstilling af 2. generations bioethanol indviet i Kalundborg. Demonstrationsanlægget er opført af Inbicon, som er et datterselskab under Dong Energy. Hvis man frem til 2020 opfører seks af disse anlæg, vil biobrændstofferne ifølge Novozymes kunne erstatte 10 pct. af Danmarks benzinforbrug svarende til 240 mio. liter om året. Det vil reducere transportsektorens CO 2 -udledning med 0,9 mio. tons svarende til syv pct. i forhold til transportens CO 2 -udledning i De seks anlæg vil medføre et forbrug svarende til to tredjedel af den uudnyttede danske halmressource. Novozymes vurderer, at omkostningerne til at reducere CO 2 -udledning med halmbaserede biobrændstoffer ligger på kr. pr. tons hvilket svarer til kvoteprisen på CO 2. Elbiler og plug-in hybridbiler Det gælder for både elbiler og plug-in hybridbiler, at klima- og miljøegenskaberne er betydeligt bedre sammenlignet med diesel- og benzinbiler. Ved elkørsel er der ingen udledning fra bilen, hverken CO 2 eller andre forurenende partikler. 103 EU har formuleret en række bæredygtighedskrav til biobrændstoffer for at sikre, at de bliver produceret på en forsvarlig måde. Disse krav baserer sig både på økonomiske, miljømæssige og sociale kriterier. Herved sikres for eksempel, at der ikke må fældes regnskove for at give plads til sukkerrørsplantager. 104 McKinsey & Company (2009), Roads Toward a Low-Carbon Future. 105 dongenergy.dk Selvom der i de kommende år fortsat vil ske store fremskridt med energieffektiviteten for diesel- og benzinbiler, har de derfor ikke samme langsigtede energipotentiale som elbilerne. Hvis elproduktionen sker ved hjælp af vedvarende energi f.eks.

10 SIDE 105 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE CO 2 -udledning fra lille ny personbil Benzinbil Dieselbil Plug-in hybridbil (alm. Strøm) Elbil (alm. Strøm) Plug-in hybridbil (vindmøllestrøm) Anmærkning: En lillle personbil er eksempelvis en Citroën C1. Kilde: Redegørelse Elbiler og plug-in hybridbiler, Elbil (vindmøllestrøm) CO 2 g/km vindmøllestrøm så kan CO 2 -udledningen fra mølle til hjul for elbiler helt fjernes. I forhold til Danmarks nationale CO 2 -forpligtelse er elbiler CO 2 -neutrale, fordi elbilen i sig selv ikke udleder CO 2, når den kører. Derimod er produktion af el omfattet af kvotesystemet. På den måde er forurenings-problemet for elbiler reelt fjernet fra selve køretøjet og dermed Danmarks nationale CO 2 -forpligtelse og lagt over på elproduktion, som er kvoteomfattet. 106 Elbiler til persontransport har været afgiftsfritaget i Danmark siden 1983, og foreløbigt gælder fritagelsen frem til Da de danske bilafgifter er blandt de højeste i verden, giver denne afgiftsfritagelse umiddelbart store konkurrencefordele til elbiler. Men trods afgiftsfordelene blev der i 2010 blot solgt 50 nye elbiler i Danmark 107, hvilket er 28 færre end i På sigt kan man forestille sig, at også transport- og landbrugssektoren vil blive omfattet af kvotesystemet. I givet fald vil denne konteringsproblemstilling om CO 2 -kvoter blive fjernet, og de forskellige teknologier vil direkte kunne ligestilles i mølle til hjul analyser. 107 bilstatistik.dk Det skyldes primært tre udfordringer: Pris Elbiler er endnu væsentligt dyrere at producere end konventionelle biler. Det skyldes både de relativt dyre batterier og de små produktionsskalaer, som elbiler indtil videre produceres i. 108 Desuden brandbeskattes el i endnu højere grad end andre energiformer i Danmark, hvilket svækker driftsøkonomien for elbiler. Rækkevidde Elbiler har en betydeligt kortere rækkevidde end biler med konventionelle drivmidler. De lithium-ion-batterier, som kommer på markedet nu, har en rækkevidde på ca km. Det skal sammenholdes med en rækkevidde op til km. pr. optankning for konventionelle biler. Opladning Hvis man anvender almindelige stikkontakter, vil en normalopladning af en elbil vare fire otte timer. Det kræver udbygning af infrastrukturen med særlige opladere for at kunne anvende hurtigopladning (½ til tre timer) eller lynladning (10 min.). Endelig er der mulighed for batteriskifte på særlige batteriskiftestationer, hvilket igen vil kræve udbygning af infrastrukturen. 108 Fra 2012 forventes en række bilmærker at masseproducere elbiler. Prisen for elbiler må derfor forventes at falde betydeligt i de kommende år

11 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 106 For udbredelse af elbiler og plug-in hybridbiler er det endvidere vigtigt at få etableret fælleseuropæiske standarder for intelligente opladere. Det skal være fælles standarder, så man sikrer, at bilen kan lades op i hele Europa. Det skal være intelligente opladere, som kan kommunikere med elnettet. Herved kan man som bilejer tilstræbe at lade sin bil op, når elprisen er lavest. Især om natten, hvor efterspørgslen på el er lavest, vil elbilernes batterier kunne virke som buffere i et elnet, der i stigende grad baserer sig på vindmøllestrøm. Herved kan elbiler og hybrid plug-in biler bidrage til at udnytte elnettets kapacitet bedst muligt. I forhold til udbygning af infrastrukturen med elopladere er plug-in hybridbilen mindre sårbar, eftersom den er kompatibel til både benzin/diesel tankstationer og elopladere. Derfor anses plug-in hybridbilen ofte som en fleksibel overgangsløsning frem til den rene elbil. Indtil videre beskattes plug-in-hybrid biler på lige fod med konventionelle biler. Den værdibaserede registreringsafgift indebærer, at plug-in-hybrid biler ikke kan sælges på det danske marked. den konventionelle bil. Da brinten kan fremstilles af strøm, har brintbilen et potentiale for CO 2 -reduktioner, som svarer til elbilen. En brintbil med brændselsceller konverterer brinten til elektricitet om bord på bilen. Brint er en bedre energibærer end batterier, hvilket er årsagen til brintbilens betydeligt længere rækkevidde på op imod 600 km. pr. tank. Men energitætheden for brint er lavere end for eksempel benzin. Derfor fylder brint mere end benzin, og netop lagring af tilstrækkelig brint ombord på bilen er en væsentlig udfordring for brintteknologien. Brintbilen skal tanke brint ved brinttankstationer, som man kender det med benzintanke. Det kræver derfor betydelige investeringer i infrastrukturen, hvis man skal sikre udbredelse af brintbiler. Teknikken i en brintbil er kompliceret og indtil videre særdeles omkostningstung. I dag er der derfor ingen serieproduktion af brintbiler, eftersom de fortsat er betydeligt dyrere end konventionelle biler. Men en række bilproducenter forventer at kunne lancere brintbiler på udvalgte markeder i Brintbiler I lighed med elbilen er brintbilen fritaget for afgifter. Brintbilen har en meget længere rækkevidde end elbilen, og den er lige så hurtig at tanke op som Lastbiler bliver længere og får egne baner Den vejbaserede godstransport er præget af intens international konkurrence. Det er derfor afgøren- Brintbiler på vej Markedsintroduktionstidspunkt Honda Hyundai GM Daimler Ford Toyota Kilde : hydrogenlink.net. UDVIKLING OG AFPRØVNING STOR SKALA AFPRØVNING MARKEDSINTRODUKTION TIL UDVALGTE MARKEDER FULD MARKEDS- INTRODUKTION År

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Vejen mod 95% CO2 reduktion i rollen for brint & brændselsceller til transport

Vejen mod 95% CO2 reduktion i rollen for brint & brændselsceller til transport Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 80 Offentligt Vejen mod 95% CO2 reduktion i 2050....rollen for brint & brændselsceller til transport Foretræde for Det Energi Politiske Udvalg 2. Dec.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget side 2 #DEA16 Så lidt kan gøre så meget Fremtiden er nu Elbiler på markedet 2016-2017 OPEL Ampera-e 500 km TESLA Model 3 500 km RENAULT Zoe 400 km BMW i3 300 km Biler med meget længere rækkevidde er på

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål

Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA). Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt 5. april 2019 J.nr. 2019-2710 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm.

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren

Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren Side 1 af 5 Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren 7. november 2018 08:28 Af Frank Rosager & Bruno Sander, Biogasbranchen Tip redaktionen om en historie En markant reduktion af transportens

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Lavere afgifter og bedre elbiler. Lærke Flader, Branchechef

Lavere afgifter og bedre elbiler. Lærke Flader, Branchechef Lavere afgifter og bedre elbiler 01/06/2017 side 1 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Interesseorganisation som samler de centrale aktører i og omkring elbilbranchen med henblik på i fællesskab

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

EL OG GAS TIL TRANSPORT. Analyse af fremtidens drivmidler September 2017

EL OG GAS TIL TRANSPORT. Analyse af fremtidens drivmidler September 2017 EL OG GAS TIL TRANSPORT Analyse af fremtidens drivmidler September 217 2 BAGGRUND INDHOLDSFORTEGNELSE Forbrug af el og gas til transport er vigtig viden for Energinet 3 Stort potentiale for anvendelse

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klimavenlig transport vejen derhen

Klimavenlig transport vejen derhen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 5. februar 2018 J.nr. 2017-7004 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 669 af 2. oktober 2017 (alm.

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt 21. september 2016 J.nr. 16-0865578 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 552 af 7. juli 2016 (alm.

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning 2015/1 BSF 159 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU

Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 7760 Hurup Thy, Danmark Incentive Schemes

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

november 2010 better place løsningen i Danmark

november 2010 better place løsningen i Danmark november 2010 better place løsningen i Danmark Better Place s mission er at være Danmarks førende udbyder af services til elbiler og dermed bidrage til at accelerere et skift til bæredygtig transport.

Læs mere