Det kan konstateres at:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan konstateres at:"

Transkript

1 Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Hidtil er transportsektorens CO 2 -udledning steget i takt med den økonomiske udvikling. Danmark skal reducere CO 2 -udslippet fra den ikke-kvoteomfattede sektor (husholdninger, transport og landbrug) med 20 pct. fra 2005 til Hovedparten af transportsektorens CO 2 -udslip kommer fra vejsektoren og især fra personbilerne. Nye biler udleder stadigt mindre CO 2. I 2020 vil nye biler være dobbelt så CO 2- effektive som de var i Den værdibaserede danske registreringsafgift bremser ny teknologi i den danske bilpark. El beskattes højere (per ton CO 2 ) end benzin, der igen beskattes højere end diesel, og alle disse energier beskattes væsentligt højere end kvoteprisen på CO 2. En række nye teknologier (hybridbiler, el- og brint) er på vej. Dertil kommer 2. generations biobrændstoffer. Der er allerede en række muligheder for at reducere CO 2 -udslip fra lastbiler, busser, skibe og fly, og der arbejdes på at udvikle nye løsninger. På den baggrund anbefaler DI: Danmark iværksætter tiltag, der kan reducere CO 2 -udledningen fra transportsektoren uden at mindske danskernes mobilitet. EU fortsat stiller ambitiøse, stabile og langsigtede CO 2 -krav til bilproducenter for at fremme udbuddet af CO 2 -effektive biler. Registreringsafgiften for personbiler erstattes af en CO 2 -baseret ejerafgift for at fremme efterspørgslen på CO 2 -effektive biler. Energiafgifter skal i højere grad afspejle CO 2 -udledning. Øget brug af biobrændstoffer for at nedbringe CO 2 -udledning i den eksisterende vognpark. Der løbende investeres i infrastruktur for at understøtte nye teknologier. Der gennemføres forbedringer af den kollektive transport, så den bliver et mere konkurrencedygtigt alternativ. Jernbanen elektrificeres.

2 SIDE 97 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE CO 2 -reduktion og øget mobilitet kan følges ad CO 2 -effektiv grøn transport Samlet set udledes der ca. 74 mio. ton CO 2 årligt fra Danmark. 37 mio. ton udledes fra den ikkekvoteomfattede sektor. Det drejer sig om husholdninger, transport, landbrug samt en række øvrige erhverv. Transportsektoren står for knap en tredjedel af udledningen i den ikke-kvoteomfattede sektor. Det er netop denne CO 2 -udledning, som Danmark har forpligtet sig EU-retsligt til at mindske med 20 pct. fra 2005 til Pressede CO 2 -sektorer landbrug og transport Mio. tons CO Industri Samlet udledning Affald ved 20 pct. nedskæring Husholdning Mindre erhverv Landbrug Transport Note : Årlig udledning af CO 2 i mio. tons. i 2005 og 2020, hvis CO 2 -udledningen reduceres med 20 pct. Kilde : DI-beregninger. Der er ingen krav til, hvor og hvordan Danmark skal indfri målet om 20 pct. reduktion frem mod Derfor kan Danmark selv vælge, i hvilke sektorer reduktionerne skal gennemføres, altså om det skal være i husholdninger, transport, landbrug mv. De fleste analyser dokumenterer, at det er relativt dyrt at opnå CO 2 -reduktioner i transportsektoren. Det skyldes, at transportarbejdet er tæt forbundet med den økonomiske vækst. Selvom bilerne i de senere år er blevet mere energieffektive, har det hidtil ikke kunnet standse en stigning i transportsektorens CO 2 -udslip. I den 15-årige periode steg transportsektorens udledning med 26 pct. Hvis transportsektoren i de næste 15 år kommer til at fortsætte denne udvikling, vil den udlede knap 17 mio. ton CO 2 i Det vil betyde, at transportsektoren alene vil stå for over halvdelen af udledningen i den ikke-kvote omfattede sektor. Frem mod 2050 må det forventes, at kravet til Danmarks CO 2 -reduktion vil være hele pct. i forhold til udledningen i De massive reduktionskrav indebærer, at vi kommer til at nedbringe vores mobilitet drastisk, hvis ikke det lykkes at tage mere CO 2 -effektive transportmidler i brug. 88 Det er ikke alt transport, der ligger uden for det kvoteregulerede område. International flytransport er således omfattet af EU s kvotesystem, og CO 2 - udledningen fra den internationale skibsfart er reguleret i FN-regi. 89 Industrilandenes reduktionsmål, jvf. Copenhagen Accord (2010).

3 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 98 Transportens udfordring stiger Udviklingen i transportsektorens årlige CO2-udledning med og uden CO2-forpligtelser til EU Mio. ton CO Hvis samme udvikling som i Hvis transportsektor skal reducere 20 pct. af sin CO 2 -udledning fra Anmærkning : Perioden er baseret på fremskrivninger på baggrund af den gennemsnitlige vækstrate i perioden Kilde : Danmarks statistik, EIONET og DI-beregninger. CO 2 -udledes primært fra vejtransporten Hvis man udelukkende ser på CO 2 -udledningen fra den del af transportsektoren, som hører under Danmarks nationale CO 2 -reduktionsforpligtelse, så er det tydeligt, at vejtransportens CO 2 -udledning er dominerende. Vejtransportens CO 2 -udledning udgør 94 pct. af transportsektorens samlede CO 2 -udledning. Grønne kørselsafgifter er ikke svaret på denne udfordring, eftersom yderligere afgifter på mobilitet vil svække vores vækstpotentiale. I det omfang kørselsafgifter indføres i Danmark, er det afgørende, at de målrettes trængsel, så de ikke fører til en øget beskatning af mobilitet. Målsætningen må være at fastholde mobilitet og fremme energieffektive transportløsninger. Med en årlig udledning på 7,4 mio. ton står personbilerne alene for 55 pct. af transportsektorens CO 2 -udledning. Derfor findes det største reduktionspotentiale for CO 2 -udledning som udgangspunkt blandt personbiler og i næste ombæring varebiler og lastbiler. Personbiler udleder mest CO 2 Transportsektorens årlige CO 2 -udledning fordelt på transportmidler for 2005 Personbiler Varebiler Lastbiler Busser Kilde: Danmarks Statistik og Center for Grøn Transport. National søfart Jernbane National luftfart Mio. ton CO 2

4 SIDE 99 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE CO 2 -gevinster med den eksisterende bilpark Der er en række tiltag, som kan gennemføres lige nu og her uden store offentlige eller private investeringer. Siden juli 2010 blandes der fem pct. bæredygtig bioethanol i benzinen. Det bidrager til, at CO 2 -udslippet reduceres med mere end ton om året. For alle typer af køretøjer i vejsektoren gælder det endvidere, at der kan opnås betydelige CO 2 - gevinster ved blot at skifte vaner og forbedre trafikafviklingen. Ved at køre grønt eco-driving og sikre sig, at der er optimalt lufttryk i dækkene kan den enkelte bilist opnå CO 2 -gevinster på op i mod pct. Øget anvendelse af ITS med blandt andet real time information kan mindske omvejskørsel samt stop-go-kørsel og dermed også mindske CO 2 - udledningen fra vejsektoren. EU som driver til at få produceret CO 2 -effektive biler Danmark er ikke et bilproducerende land, og vores bilmarked udgør kun 0,2 pct. af det globale marked for salg af nye personbiler. Danmark har derfor kun en meget beskeden indflydelse på den teknologiske udvikling Til gengæld kan vi påvirke bilproducenter gennem EU. I 1990 erne indførte EU de såkaldte Euronormer for bilers partikeludledning. I takt med at disse normer er blevet stadig skrappere, er transportens lokale luftforurening mindsket dramatisk. Samme tilgang er EU begyndt at anvende for at nedbringe bilers CO 2 -udledning. I 2008 vedtog EU for første gang nogensinde bindende krav til CO 2 - udledning fra fremtidens personbiler. Bilproducenterne bliver således pålagt bøder, hvis bilerne ikke lever op til EU s CO 2 -krav. Fra 2015 stiller således EU bindende krav til hver enkelt bilproducent om, at nye biler i gennemsnit højst må udlede 130 gr. CO 2 /km. Det vil f.eks. sige, at alle de nye personbiler, som Fiat sælger i 2015, maksimalt må udlede 130 gr. CO 2 pr. km. i gennemsnit. 90 Det forventes, at EU vil stille yderligere krav til bilernes CO 2 -udslip, således at nye biler i 2020 gennemsnitligt højest må udlede 95 g/km. Set over en 25-årig periode fra 1995 til 2020 vil de konventionelle biler således gennemgå en udvikling, hvor de bliver dobbelt så CO 2 -energieffektive. Det forventes, at EU fra 2015 vil stille lignende krav til varebiler for tilsvarende at mindske disse bilers CO 2 -udledning. De stigende EU-krav til bilers CO 2 -udledning vil således være en effektiv driver for, at bilerne i den danske vognpark bliver betydeligt mere CO 2 -effektive i fremtiden. Derudover støtter EU en lang række forskningsog udviklingsinitiativer for at fremme nye teknologier, der kan reducere transportsektorens CO 2 - udledning og bidrage til EU s konkurrenceevne. Nye biler udleder mindre CO 2 Den gennemsnitlige CO2-udledning fra nyregisterede personbiler Gram CO 2 pr. km Kilde : Færdselsstyrelsen I 2015 forventer EU derudover at opnå en yderligere reduktion på 10 gr. CO 2 ved effektivitetskrav til aircondition, automatiske dæktryksmålere, krav til dæks rullemodstand, gearskifteindikatorer, øget brug af biobrændstof, forbedret energimærkning mv.

5 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 100 De danske bilafgifter er høje også set i forhold til transportens CO 2 -udledning Bilafgifter i forhold til transportens CO 2 -udledning fordelt på lande i 2007 Euro per ton CO Grækenland Portugal Holland Tyskland Sverige Østrig Italien Spanien Belgien UK Irland Finland Frankrig Danmark Anmærkning: De samlede bilafgifter indeholder CO 2, benzin-, diesel- og vejbenyttelsesafgifter samt registerings-, ejer- og ansvarsforsikringafgifter. Alle afgifter er ekskl. moms. Bemærk, at Irland, Østrig, Sverige og Belgien er 2008-tal. Portugal er 2006-tal. Kilde: ACEA Tax Guide 2009 og 2010, SKAT, Eurostat, EU Pocketbook 2010 og DI-beregninger Det er en rigtig strategi, at EU stiller ambitiøse, stabile og langsigtede CO 2 -krav til bilproducenterne, så der skabes incitament til at forske og udvikle energieffektive biler. Endvidere er det rigtigt at anvende CO 2 som målestok, fordi denne målestok er teknologineutral. Herved skabes et konkurrencedrevet marked for alle CO 2 -effektive teknologier. Danske afgifter skal fremme efterspørgslen på de grønneste biler I dansk optik er det endvidere vigtigt, at hver enkelt bilkøber har tilskyndelse til at vælge en CO 2 -effektiv bil, blandt de mange biler, som til stadighed vil være på markedet. Hver gang dette mislykkes, så øges kravet tilsvarende til CO 2 -reduktioner et andet sted i Danmark gennem hele bilens levetid. Det er derfor helt afgørende, at vi fra dansk side supplerer med en omlægning af de danske afgifter på biler, så tilskyndelsen til hurtigere at tage de nye og bedre teknologier i brug øges. De danske afgifter på biler er i udgangssituation endda markant højere end i andre lande, så potentialet for at påvirke efterspørgselssiden ved en afgiftsomlægning er stort i Danmark. CO 2 -baserede bilafgifter understøtter en moderne og grøn bilpark Hjørnestenen i de danske bilafgifter er den høje danske registreringsafgift. Da den primært baserer sig på bilens værdi, fungerer den i praksis som en innovationsafgift, der rammer alle investeringer i ny teknologi. DI har derfor regnet på en provenuneutral omlægning af bilafgifterne, hvor hele registreringsafgiften erstattes af en grøn ejerafgift. 91 Hvis registreringsafgiften helt afskaffes, og afgiften i stedet fordeles ud over bilens levetid via årlige CO 2 -afgifter, bliver det billigere at købe bil, men omvendt dyrere at eje den især hvis den ikke er miljøvenlig. I dag betaler danskerne godt kr. i registreringsafgift, når de køber en ny bil. Herefter betaler de årligt i snit godt kr. i ejerafgift. Efter DI s forslag vil den årlige grønne ejerafgift i snit blive ca kr. pr. år. Den vil blive lavere for energieffektive biler herunder elbiler og brintbiler - og højere for biler med højt CO 2 -udslip. 91 De danske bilafgifter er blandt verdens højeste. DI ser gerne, at afgifterne sænkes til et niveau, som matcher afgiftstrykket i vores nabolande. Men DI s forslag omhandler udelukkende om en omlægning af bilafgifterne, således at statens provenu på sigt ikke påvirkes.

6 SIDE 101 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Forslag til ny beskatningsmodel for nye biler Beskatning af køb af bil og ejerskab i Danmark samt DI-forslag til omlægning af afgifter Dkr Køb År 1 År2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10 År 11 År 12 År 13 År 14 År 15 Nuværende afgifter DI s forslag Kilde : DI og COWI-beregninger. En årlig CO 2 -afgift vil øge efterspørgslen efter grønne biler inden for alle bilklasser store som små. Derudover vil bilejerne udskifte deres biler efter 15 år i stedet for 17 år som i dag. Endelig vil der blive importeret færre brugte biler fra især Tyskland. 92 Samlet set vil omlægningen derfor både give en grønnere og yngre bilpark. COWI har beregnet, at en årlig CO 2 -afgift vil reducere CO 2 -udslippet fra personbilerne med ca. 10. pct. 93 Disse beregninger baserer sig på udbuddet af biler i Men da bilkøberne i nær fremtid vil have langt flere energieffektive biler at vælge imellem, må klimagevinsten forventes at blive væsentligt højere. Forslaget med at indføre en CO 2 -baseret ejerafgift vil derfor fremme ny teknologi på det danske marked. Det gælder både indenfor de konventionelle benzin- og dieselbiler, men også blandt de biler, som anvender alternative drivmidler. En CO 2 -baseret ejerafgift vil således fremme en markedsdrevet og cost-effektiv teknologiudvikling, og som sikrer en hurtigere udbredelse af konkurrencedygtig teknologi. 94 Selvom DI s forslag set over mere end 15 år er provenuneutralt, vil det dog i de første år indebære et stort likviditetsunderskud for staten. Forslaget forudsætter derfor en forudgående genopretning af statens balancer, og det skal integreres i en sammenhængende ansvarlig økonomisk politik. Danske energiafgifter skal afspejle CO 2 -udledning Afhængig af energiform er biler underlagt en lang række forskellige energiafgifter. Der kan for eksempel være tale om benzinafgift, dieselafgift, miljøafgift, CO 2 -afgift og elafgift. Fælles for disse afgifter er, at de langt overstiger markedsprisen på CO 2 Set i forhold til CO 2 -fortrængning er der store afgiftsforskelle på de forskellige energiformer. Denne skævvridning går især ud over elbilerne, eftersom el beskattes markant højere end de øvrige energiformer. 95 Frem mod 2020 forventes en stadig stigende andel af den danske elproduktion at komme fra vedvarende energi herunder vindkraft. Det betyder, at CO 2 -beskatningen på el forholdsmæssig bliver højere og forventes at stige til kr. pr. ton CO 2 i I 2009 blev der importeret en brugt bil til Danmark for hver tre nye biler. Typisk har de brugte importbiler en relativt dårlig miljøprofil. Det er årsagen til, at de hurtigt mister værdi i især Tyskland, hvor skrappe miljøzoner i byerne udelukker de miljø-ineffektive biler. 93 DI (2009). En grøn reform af bilbeskatningen. 94 I dag betaler plug-in hybridbiler for eksempel fuld registreringsafgift dvs. op til 180 pct. af bilens pris. Derfor er disse biler foreløbigt chanceløse på det danske bilmarked, da de som udgangspunkt vil være dyrere at producere end konventionelle biler, der kun er udstyret med en forbrændingsmotor. En CO 2 -baseret ejerafgift vil derfor fremme plug-in hybridbilerne, som kan lette overgangen til et egentlig elbilmarked på længere sigt. 95 Set i forhold til CO 2 -fortrængning er afgifterne på biobrændsel dog endnu højere end el. Eftersom det endnu ikke er muligt at tanke biobrændsel i Danmark, udelades dette brændstof i sammenligningen. Men hvis man ønsker at udbrede flexi-fuel biler på det danske marked, bør afgifterne på biobrændsel som udgangspunkt CO 2 -beskattes på samme niveau som diesel og benzin. 96 DI Indsigt, august 2009.

7 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 102 Stor variation i CO 2 -beskatning Kr. pr. ton CO Svovlfri diesel Anmærkning: CO 2 -kvote pris beregnet med euro-kurs 7,45 kr. Svovlfri diesel og blyfri benzin er begge fremskrevet med 2009-stigningen i nettoprisindekset på 2,9 pct. fra Kilde : Skatteministeriet, DMU Danmarks miljøundersøgelser, Copenhagen Economics for DI, Marts 2009 og DI-beregninger. Set med klimaøjne vil det derfor være rigtigt at skabe bedre balance i energiafgifterne i forhold til CO 2 -fortrængning. En forhøjelse af benzin- og dieselafgifterne vil svække danske virksomheders konkurrencekraft og skabe grænsehandel, som vil udhule statens provenu. Derfor vil det være oplagt at sænke elafgifterne, så de i forhold til CO 2 -fortrængning ligger på niveau med de øvrige energiformer til transport. Krav om bæredygtig transport sparker teknologikapløb i gang Frem til i dag kører stort set alle biler i verden på benzin eller diesel. I takt med svindende oliereserver og stigende politiske krav til at mindske transportsektorens CO 2 -udledning er det åbenlyst, at vi står på tærsklen til en ny teknologisk epoke. Det er svært at forudsige, hvilke teknologier der bliver fremtidens vinderteknologier og hvornår de i givet fald vinder. Klimakommissionen peger på, at den danske transportsektor på sigt skal omlægges til el og biobrændsler. 97 For at fremme denne proces anbefales det, at de første elbiler og plug-in hybridbi- 97 Klimakommissionen (2010). Blyfri benzin EL CO 2 -kvote pris ler afgiftsfritages. De direkte omkostninger ved afgiftsfritagelserne vurderes at være godt 12 mia. kr. 98 Men ved at satse på udvalgte teknologier risikerer vi at miste muligheder for at anvende de teknologier, hvor vi cost-effektivt kan opnå de største CO 2 -besparelser. Det vil derfor være en risikabel strategi med en ensidig dansk satsning på udvalgte teknologier. De mange nye teknologier stiller indbyrdes forskellige krav til standardisering og infrastruktur. Det er afgørende, at EU er på forkant og definerer de relevante fælles standarder, som både skaber a level playing field samt størst mulig sikkerhed for producenterne. Udbygningen af vores infrastruktur skal også ske rettidigt for at mindske usikkerheden på efterspørgselssiden. Udbygningen af infrastrukturen skal koordineres i EU, så vi fremmer en balanceret europæisk markedsudvikling og mobilitet. Der ligger betydelige investeringer bag de energieffektive biler. Især for biler der anvender nye teknologier. Den europæiske bilindustri investerer årligt mere end 200 mia. kr. i forskning og udvikling, hvilket gør bilproducenterne til den industri, som investerer mest i forskning og udvikling i EU. 99 De mange investeringer gør, at biler med ny teknologi vil være dyrere end de konventionelle biler. Men driftsøkonomisk vil de alligevel ofte kunne betale sig for bilejeren efter få år, fordi bilen er mere energieffektiv. Men typisk er køberne tilbageholdende, hvilket kan skyldes usikkerhed om den reelle energieffektivitet og risiko-aversion i forhold til nye teknologier. Derfor er det også en offentlig opgave at levere oplysningskampagner mv. for at fremme efterspørgslen på de nye teknologier. Ser man frem til 2050, forventer IEA International Energy Agency at den sidste konventionelle benzin- og dieselbil har forladt bilfabrikkerne. 100 Til den tid vil markedet være domineret af elbiler og brintbiler (hydrogen) og i mindre grad plug-in hybridbiler, som både kan køre på fossile brændstoffer og el. 98 Hertil kommer udgifter til at udbygge infrastrukturen med ladestandere mv. 99 acea.be 100 I denne sammenhæng defineres almindelige hybridbiler som konventionelle biler, eftersom den grundlæggende energikilde er benzin eller diesel.

8 SIDE 103 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Mange teknologier i fremtidens bilpark men nye teknologier vil vinde på sigt Salg af personbiler (mio.) Hydrogen Elbiler LPG/CNG Diesel plug-in hybrid Diesel hybrid Diesel Benzin plug-in hybrid Benzin hybrid Benzin Note : Forventet udvikling af forskellige køretøjsteknologier (personbiler). Kilde : IEA (2009). Men frem til 2050 forudser IEA, at der løbende vil være en række konkurrerende teknologier på markedet. Ifølge IEA vil benzin- og dieselbiler sandsynligvis stadig være markedsdominerende i 2020, og hverken elbiler eller brintbiler forventes at opnå en betydende markedsandel. CO 2 -gevinster for de konventionelle biler skal indhentes ved højere energieffektivitet og øget anvendelse af biobrændstoffer. IEA forventer, at det først bliver i 2030 erne, at de alternative teknologier for alvor vil være modnet tilstrækkeligt til at erobre væsentlige markedsandele. Biobrændstoffer i konventionelle biler og flexifuel biler Konventionelle biler anvender en forbrændingsmotor, som typisk kører på benzin eller diesel. 101 Alle eksisterende biler kan køre på benzin/diesel, hvor der et tilsat max fem pct. bioethanol/biodiesel. Mange biler vil endvidere kunne køre på en blanding med højere indhold af biobrændstoffer. Men EU s brændstofdirektiv tillader i dag max. fem pct. tilsætning af biobrændstoffer. Det skyldes, at mange bilproducenter har oplyst, at tilsætning af mere end fem pct. vil medføre bortfald af garantien. Danmark har tilsluttet sig EU s mål om, at biobrændstoffer skal udgøre 5,75 pct. af transportsektorens brændstofforbrug i 2010 og 10 pct. i Der produceres i dag biler, der kan køre på stort set alle blandingsforhold af benzin og bioethanol. De såkaldte flexifuel-biler kan således køre på 85 pct. ethanol. Flexifuel-biler fået en stor udbredelse i Sverige, hvor hver tredje nye bil er en flexifuel-bil. Det skyldes blandt andet en skatterabat. Derudover har flexifuel-bilerne vundet stor udbredelse i Brasilien og USA, som begge satser målrettet på udbredelse af 1. generations biobrændstoffer. Cost-prisen for at gøre at gøre en ny konventionel bil flexifuel-parat vurderes til at være under 100 euro. 102 Med denne ekstraomkostning vil det være muligt at fjerne den vigtigste tekniske barriere for en massiv udbredelse af biobrændstoffer i transportsektoren. Det vil derfor være en rigtig strategi, 101 Denne definition af konventionelle biler omfatter også hybridbiler, som med forskellige teknologier omdanner energien fra benzin/diesel til el. Især ved bykørsel med hyppige accelerationer kan hybridbiler være langt mere energieffektive end de traditionelle biler med forbrændingsmotorer. 102 Cost-prisen vil givetvis variere efter bilmærke og model. I forhold til salgspriser tager nogle bilmærker op til euro ekstra for deres flexi-fuel varianter, mens andre sælger deres flexi-fuel biler til samme pris som de konventionelle varianter.

9 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 104 hvis EU sikrede, at alle nye benzin- og dieselbiler skal kunne køre på flexi-fuel. Sverige har vedtaget, at alle større tankstationer skal tilbyde mindst et alternativt brændstof, hvilket har sikret en landsdækkende udbygning af anlæg, hvor der kan tankes E85. I Danmark vil en CO 2 -omlægning af de danske energiafgifter gøre ethanolteknologien yderligere konkurrencedygtig for både person- og lastbiler. Danmark satser i højere grad end de øvrige europæiske lande på 2. generations biobrændstoffer. Den store udfordring er at bringe cost-prisen for 2. generationsbiobrændstoffer ned på samme niveau som for 1. generationsbiobrændstoffer. Derudover er det afgørende at få opført nye anlæg, som kan omdanne råmaterialerne til biobrændstoffer. Disse bioethanolanlæg skal integreres med andre typer af procesanlæg, som f.eks. et kraftværk eller et olieraffinaderi. 1. generations biobrændstoffer I princippet er anvendelsen af 1. generations biobrændstoffer CO 2 -neutral, eftersom bilens CO 2 udledning modsvares af den CO 2, der optages fra atmosfæren i forbindelse med dyrkningen af biomassen. 103 I praksis vil op imod 30 pct. af CO 2 -besparelsen dog gå tabt i forbindelse med produktion og distribution af biobrændstofferne. For 1. generationsbrændstoffer svækkes CO 2 -fortrængningen yderligere, hvis man modregner CO 2 -optaget fra den oprindelige flora, som fjernes for at dyrke biobrændstoffer. EU s minimumstærskel for biobrændstoffers CO 2 -fortrængning ligger på 60 pct. fra Globalt set vurderes det, at der vil være bioafgrøder nok til halvdelen af verdens bilpark i 2020, så det potentielle udbud er betydeligt generations biobrændstoffer 2. generations biobrændstoffer produceres ud fra biomasse som halm fra korn, majshalm, bagasse (sukkerrørsrester), træ- og haveaffald og organisk husholdningsaffald. 105 Potentialet for CO 2 -fortræning for 2. generations biobrændstoffer vurderes at være større end ved 1. generations biobrændstoffer med op til 90 pct. CO 2 -reduktion. Danmark førende inden for 2. generations bioethanol men nye procesanlæg skal bygges I november 2009 blev ét af verdens første demonstrationsanlæg til fremstilling af 2. generations bioethanol indviet i Kalundborg. Demonstrationsanlægget er opført af Inbicon, som er et datterselskab under Dong Energy. Hvis man frem til 2020 opfører seks af disse anlæg, vil biobrændstofferne ifølge Novozymes kunne erstatte 10 pct. af Danmarks benzinforbrug svarende til 240 mio. liter om året. Det vil reducere transportsektorens CO 2 -udledning med 0,9 mio. tons svarende til syv pct. i forhold til transportens CO 2 -udledning i De seks anlæg vil medføre et forbrug svarende til to tredjedel af den uudnyttede danske halmressource. Novozymes vurderer, at omkostningerne til at reducere CO 2 -udledning med halmbaserede biobrændstoffer ligger på kr. pr. tons hvilket svarer til kvoteprisen på CO 2. Elbiler og plug-in hybridbiler Det gælder for både elbiler og plug-in hybridbiler, at klima- og miljøegenskaberne er betydeligt bedre sammenlignet med diesel- og benzinbiler. Ved elkørsel er der ingen udledning fra bilen, hverken CO 2 eller andre forurenende partikler. 103 EU har formuleret en række bæredygtighedskrav til biobrændstoffer for at sikre, at de bliver produceret på en forsvarlig måde. Disse krav baserer sig både på økonomiske, miljømæssige og sociale kriterier. Herved sikres for eksempel, at der ikke må fældes regnskove for at give plads til sukkerrørsplantager. 104 McKinsey & Company (2009), Roads Toward a Low-Carbon Future. 105 dongenergy.dk Selvom der i de kommende år fortsat vil ske store fremskridt med energieffektiviteten for diesel- og benzinbiler, har de derfor ikke samme langsigtede energipotentiale som elbilerne. Hvis elproduktionen sker ved hjælp af vedvarende energi f.eks.

10 SIDE 105 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE CO 2 -udledning fra lille ny personbil Benzinbil Dieselbil Plug-in hybridbil (alm. Strøm) Elbil (alm. Strøm) Plug-in hybridbil (vindmøllestrøm) Anmærkning: En lillle personbil er eksempelvis en Citroën C1. Kilde: Redegørelse Elbiler og plug-in hybridbiler, Elbil (vindmøllestrøm) CO 2 g/km vindmøllestrøm så kan CO 2 -udledningen fra mølle til hjul for elbiler helt fjernes. I forhold til Danmarks nationale CO 2 -forpligtelse er elbiler CO 2 -neutrale, fordi elbilen i sig selv ikke udleder CO 2, når den kører. Derimod er produktion af el omfattet af kvotesystemet. På den måde er forurenings-problemet for elbiler reelt fjernet fra selve køretøjet og dermed Danmarks nationale CO 2 -forpligtelse og lagt over på elproduktion, som er kvoteomfattet. 106 Elbiler til persontransport har været afgiftsfritaget i Danmark siden 1983, og foreløbigt gælder fritagelsen frem til Da de danske bilafgifter er blandt de højeste i verden, giver denne afgiftsfritagelse umiddelbart store konkurrencefordele til elbiler. Men trods afgiftsfordelene blev der i 2010 blot solgt 50 nye elbiler i Danmark 107, hvilket er 28 færre end i På sigt kan man forestille sig, at også transport- og landbrugssektoren vil blive omfattet af kvotesystemet. I givet fald vil denne konteringsproblemstilling om CO 2 -kvoter blive fjernet, og de forskellige teknologier vil direkte kunne ligestilles i mølle til hjul analyser. 107 bilstatistik.dk Det skyldes primært tre udfordringer: Pris Elbiler er endnu væsentligt dyrere at producere end konventionelle biler. Det skyldes både de relativt dyre batterier og de små produktionsskalaer, som elbiler indtil videre produceres i. 108 Desuden brandbeskattes el i endnu højere grad end andre energiformer i Danmark, hvilket svækker driftsøkonomien for elbiler. Rækkevidde Elbiler har en betydeligt kortere rækkevidde end biler med konventionelle drivmidler. De lithium-ion-batterier, som kommer på markedet nu, har en rækkevidde på ca km. Det skal sammenholdes med en rækkevidde op til km. pr. optankning for konventionelle biler. Opladning Hvis man anvender almindelige stikkontakter, vil en normalopladning af en elbil vare fire otte timer. Det kræver udbygning af infrastrukturen med særlige opladere for at kunne anvende hurtigopladning (½ til tre timer) eller lynladning (10 min.). Endelig er der mulighed for batteriskifte på særlige batteriskiftestationer, hvilket igen vil kræve udbygning af infrastrukturen. 108 Fra 2012 forventes en række bilmærker at masseproducere elbiler. Prisen for elbiler må derfor forventes at falde betydeligt i de kommende år

11 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 106 For udbredelse af elbiler og plug-in hybridbiler er det endvidere vigtigt at få etableret fælleseuropæiske standarder for intelligente opladere. Det skal være fælles standarder, så man sikrer, at bilen kan lades op i hele Europa. Det skal være intelligente opladere, som kan kommunikere med elnettet. Herved kan man som bilejer tilstræbe at lade sin bil op, når elprisen er lavest. Især om natten, hvor efterspørgslen på el er lavest, vil elbilernes batterier kunne virke som buffere i et elnet, der i stigende grad baserer sig på vindmøllestrøm. Herved kan elbiler og hybrid plug-in biler bidrage til at udnytte elnettets kapacitet bedst muligt. I forhold til udbygning af infrastrukturen med elopladere er plug-in hybridbilen mindre sårbar, eftersom den er kompatibel til både benzin/diesel tankstationer og elopladere. Derfor anses plug-in hybridbilen ofte som en fleksibel overgangsløsning frem til den rene elbil. Indtil videre beskattes plug-in-hybrid biler på lige fod med konventionelle biler. Den værdibaserede registreringsafgift indebærer, at plug-in-hybrid biler ikke kan sælges på det danske marked. den konventionelle bil. Da brinten kan fremstilles af strøm, har brintbilen et potentiale for CO 2 -reduktioner, som svarer til elbilen. En brintbil med brændselsceller konverterer brinten til elektricitet om bord på bilen. Brint er en bedre energibærer end batterier, hvilket er årsagen til brintbilens betydeligt længere rækkevidde på op imod 600 km. pr. tank. Men energitætheden for brint er lavere end for eksempel benzin. Derfor fylder brint mere end benzin, og netop lagring af tilstrækkelig brint ombord på bilen er en væsentlig udfordring for brintteknologien. Brintbilen skal tanke brint ved brinttankstationer, som man kender det med benzintanke. Det kræver derfor betydelige investeringer i infrastrukturen, hvis man skal sikre udbredelse af brintbiler. Teknikken i en brintbil er kompliceret og indtil videre særdeles omkostningstung. I dag er der derfor ingen serieproduktion af brintbiler, eftersom de fortsat er betydeligt dyrere end konventionelle biler. Men en række bilproducenter forventer at kunne lancere brintbiler på udvalgte markeder i Brintbiler I lighed med elbilen er brintbilen fritaget for afgifter. Brintbilen har en meget længere rækkevidde end elbilen, og den er lige så hurtig at tanke op som Lastbiler bliver længere og får egne baner Den vejbaserede godstransport er præget af intens international konkurrence. Det er derfor afgøren- Brintbiler på vej Markedsintroduktionstidspunkt Honda Hyundai GM Daimler Ford Toyota Kilde : hydrogenlink.net. UDVIKLING OG AFPRØVNING STOR SKALA AFPRØVNING MARKEDSINTRODUKTION TIL UDVALGTE MARKEDER FULD MARKEDS- INTRODUKTION År

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave UDVIDET SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

grøn omstilling Transport kan og skal bidrage

grøn omstilling Transport kan og skal bidrage grøn omstilling Transport kan og skal bidrage VEJE TIL GRØN TRANSPORT Klimaet er en af de store samfundsmæssige udfordringer. I den forbindelse er transportsektoren helt central. Derfor er det også naturligt,

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm.

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. del Samrådsspørgsmål C Vil ministeren være med til at se

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Hvornår kommer elbilerne? Fremtidens danske elbilmarked 26. august 2009

Hvornår kommer elbilerne? Fremtidens danske elbilmarked 26. august 2009 Hvornår kommer elbilerne? Fremtidens danske elbilmarked 26. august 2009 udvikling a/s Rådgivning Strategi Udvikling Arbejder udelukkende med den danske bilbranche 15 års erfaring med bilbranchen (Danmark,

Læs mere

Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012

Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012 Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012 28.08.2012 Lærke Flader, Branchechef, Dansk Elbil Alliance Agenda Status hvad har vi og hvad sker

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

Notat. Ministerudvalg Bedre infrastruktur bæredygtig transport Sekretariatet. Baggrundsnotat om elbiler og plug-in hybridbiler

Notat. Ministerudvalg Bedre infrastruktur bæredygtig transport Sekretariatet. Baggrundsnotat om elbiler og plug-in hybridbiler Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministerudvalg Bedre infrastruktur bæredygtig transport Sekretariatet Notat 24. september 2008 Baggrundsnotat om elbiler og plug-in hybridbiler

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere