Regeringens og oppositionens klima- og miljøpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringens og oppositionens klima- og miljøpolitik"

Transkript

1 Det Økologiske Råd Verdens Skove Greenpeace Regeringens og oppositionens klima- og miljøpolitik 14. maj 2015 Vi har analyseret forskellen på den nuværende regerings og oppositionens klima- og miljøpolitik, og vores konklusion er at der er klar forskel. Der er samtidig ingen tvivl om at vi som grønne organisationer ser store muligheder for at føre en grønnere politik end den nuværende regering gør også uden at det ville skade beskæftigelse og samfundsøkonomi. Men de borgerlige partier er kommet med en række udmeldinger og forslag, der viser, at de ønsker en politik, der er klart mindre ambitiøs, at de på en række punkter foreslår væsentlige tilbageskridt ift. nuværende lovgivning, samt at de ser yderligere grønne mål som en trussel mod konkurrenceevnen. Det skal bemærkes, at der har stået brede flertal hen over midten bag nogle af de forlig, vi omtaler i det følgende. Andre forlig er indgået mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag, dvs. SF og Enhedslisten 1. Tilsvarende i vores omtale af den borgerlige opposition er der ofte tale om udspil fra VKO og i nogle tilfælde er LA også med direkte eller ved at fremsætte lignende forslag. Endelig er der i nogle tilfælde tale om udspil, der alene kommer fra Venstre. Hvor har regeringen gjort væsentlige fremskridt? Klimamålsætningen er skærpet fra 30 til 40% reduktion i 2020, hvor det hele skal gennemføres på hjemmebane, dvs. ikke i form af kvotekøb i andre lande. Desuden er vedtaget mål om udfasning af kul inden 2030, samt 100% vedvarende energi i 2050 og allerede i 2035 i el- og varmesektoren. Disse fremskridt er historisk vigtige. Med energiaftalen fra marts 2012 blev de 34% reduktion i 2020 (ud af de 40%) udmøntet, med et meget bredt flertal (kun LA står ikke bag) hvilket er meget glædeligt, da det forpligter også i næste valgperiode. Aftalen indebærer bl.a. en udbygning af vindmøller, som tilsammen medfører, at 50% af elforbruget dækkes af vind i Beregninger fra 2014 tyder på, at man når op på ca. 37% - mod de forventede 34% - især fordi vindmøller på land producerer mere strøm end forudset, idet de kan producere i flere timer/år og dermed øges den enkelte mølles produktion. Venstre har mange gange udtalt, at Danmark ikke skal gøre mere nu på klimaområdet, end vi allerede har gjort at vi ikke skal være tossegode og ikke løbe så langt foran andre lande, at de taber os af syne. Men det ser ud til, at Venstre fastholder sin opbakning til energiaftalen fra Regeringen fremlagde i august 2013 forslag til Klimaplan, med vægt på transport og landbrug, som var holdt ude af aftalen fra Klimaplanen skal levere den manglende klimagasreduktion op til 40%-målet i Planen havde kun karakter af et katalog. Det er derfor afgørende at få den omsat til handling. Kataloget indeholder mange perspektivrige forslag, men de er underkastet samfundsøkonomiske beregninger, som vi anser for mangelfulde, og som når frem til i mange tilfælde urealistisk høje omkostninger ved gennemførelse. Det gælder specielt inden for transport, hvilket peger på, at man endnu engang vil lade transporten køre på frihjul i forhold til CO2-reduktion. Men det gælder også et forslag om at indføre elafgift på handel og service-erhverv. Regeringen angiver, at dette kunne gøres med en tilbageføringsordning. Herved ville det ikke forringe branchens økonomi og konkurrenceevne. Tværtimod ville det medføre en energibesparelse, der modsvarer en årlig besparelse på 11 mia. kr/år. Men i den samfundsøkonomiske beregning trylles denne besparelse væk ved at sætte den lig med transaktionsomkostninger ved at gennemføre besparelserne. Samtidig opereres med forvridningseffekter, som giver en høj omkostning ved CO2-besparelsen. 1 Før januar 2014 var det en S-R-SF regering, hvor så kun Enhedslisten herudover indgik i det parlamentariske grundlag 1

2 Venstre anerkender slet ikke behovet for at gennemføre klimagasreduktioner uden for kvotesektoren, herunder på landbrug og transport. Lars Løkke kaldte regeringens virkemiddel-katalog for et rædselskatalog og uddybede: En stribe forslag som er ødelæggende for dansk landbrug, som gør det dyrere at være dansker, og som hæmmer mobiliteten. Liberal Alliance kaldte Klimaplanen for "tyveri", og Dansk Folkeparti kaldte den klimafanatisme og "dybt skadelig for erhvervslivet og landbruget". Og det er ikke fordi, de har andre forslag til reduktioner af klimagasser de kræver blot slækkelse af 40%-målet. I 2014 blev klimaloven vedtaget sammen med nedsættelse af Klimarådet. De konservative er som det eneste borgerlige parti med i denne aftale med regeringen og venstrefløjen, og de har i den forbindelse tilsluttet sig målet om de 40% hjemlig klimagasreduktion i 2020, hvilket ingen af de øvrige borgerlige partier har. Venstre har i de første måneder af 2015 udsendt en række meldinger, om at de ønsker mere grøn realisme, og at det bl.a. betyder, at de ikke længere støtter, at Danmark skal være helt fri af fossile brændsler i 2050 selv om dette mål oprindelig blev formuleret af VK-regeringen. Nu siger Venstre, at Danmark blot i 2050 skal producere mindst så meget vedvarende energi, at det modsvarer det danske forbrug. Men hvis der eksporteres VE-baseret energi, kan der også importeres og forbruges en tilsvarende mængde fossile brændsler i Danmark. D. 1. marts 2015 udtalte Venstres klimaordfører Lars Chr. Lilleholt, at hvis Venstre kommer i regering, vil de droppe alle de hidtidige nationale delmål, f.eks. at Danmark skal stoppe med at bruge kul i 2030, og at kraft/varmesektoren skal være fri for fossile brændsler i Så skal kun slutmålet i 2050 samt EU s mål for 2020 og 2030 være gældende. Venstre vil heller ikke sætte nye mål for vind-andelen af dansk elproduktion efter 2020 udover de 50%, som ligger i Energiaftale Venstre vil genindføre bolig-job ordningen, som regeringen stoppede fra januar Denne giver fradragsret for håndværkerudgifter m.v. og omfatter bl.a. energirenoveringer. Men den var ikke målrettet disse, og det er den heller ikke i Venstres forslag. Samtidig er det et ret lavt beløb, som kan trækkes fra pr. år. Dermed er der en tendens til, at ordningen støtter arbejde, som alligevel ville være blevet lavet, mens den f.eks. har ret lille effekt ift. at fremme mere omfattende energirenovering, hvor et fradrag på kr ikke betyder ret meget. Alle partier bortset fra Enhedslisten og Alternativet støtter fortsat efterforskning og udvinding af olie og naturgas i Nordsøen. Dette til trods for, at mindst 2/3 af de allerede påviste globale reserver af fossile brændsler kul, olie og naturgas skal forblive i jorden, hvis 2-gradersmålet skal opfyldes med rimelig sandsynlighed. Et mål som Danmark på linje med de fleste andre lande forpligtede sig på i Den forrige regering gav i 2010 to licenser til Total og Nordsøfonden til efterforskning og udvinding af skifergas. Regeringen opsagde ikke disse licenser i 2011, og Total er nu i gang med den første efterforskningsboring i Nordjylland. Hvis der er skifergas, har Total og Nordsøfonden eneret til at udvinde skifergas såfremt de får de nødvendige tilladelser. Enhedslisten og Alternativet er imod efterforskning og udvinding af skifergas. De Radikale og SF vil ikke give nye licenser, mens de borgerlige partier vil udvinde skifergas ikke alene fra de to eksisterende licenser, men også fra nye. Under EU-formandsskabet i 1. halvår 2012 kørte Danmark en høj profil på energi- og klimaområdet, hvilket bl.a. førte til vedtagelse af EU's direktiv om energieffektivisering med et stærkt dansk fodaftryk, bl.a. via indførelse af pligt til energibesparelser i alle de nationale energiselskaber. Desuden førte den aktive danske indsats til et godt resultat i forhold til reduktion af luftforurening fra skibe, især svovlforurening. På kemi arbejder regeringen for skrappere EU-regler. Bl.a. besluttede miljøministeren i 2014 at bakke op om Sverige, som har lagt sag an mod Kommissionen for nøl i arbejdet med at regulere de hormonforstyrrende stoffer. Regering arbejder bl.a. for at få forbud på EU-plan mod 4 hormonforstyrrende ftalat-blødgørere. Det er foreløbig lykkedes at få et forbud i elektronikprodukter. Regeringen prøvede også som et ensidigt dansk initiativ at forbyde de 4 ftalater for at presse EU til senere at gennemføre samme forbud. Men forbuddet 2

3 blev først udskudt i 2 år og dernæst opgivet, med henvisning til at det stred imod en dom fra EU-domstolen. Regeringen har desuden afsat flere puljer til fremme af renere produkter, til oplysning om og kontrol med nano-produkter m.v. Ressourcer: I oktober 2013 fremlagde regeringen sin ressourcestrategi, som angiver et vigtigt skridt fremad mod mere genanvendelse og mindre forbrænding af affald, bl.a. med mål om at sende organisk affald til biogasanlæg og mål om langt større genanvendelse af plast- og aluminiumsaffald. Strategien indeholder ambitiøse mål bl.a. at mindst 50% af husholdningsaffaldet i 2022 skal genanvendes mod kun 22% i dag. Der er også langt skrappere mål for sortering og genanvendelse af elektronikaffald som indeholder både mange værdifulde og mange farlige stoffer. Strategien lægger i første omgang op til gennemførelse ved hjælp af bløde virkemidler, i samarbejde med kommunerne. I 2016 skal det evalueres, om man er på rette vej til opfyldelse af målene. I maj 2014 blev strategien udmøntet i en ressourceplan for affaldshåndtering, og der blev afsat 50 mio. kr/år i 4 år til at understøtte gennemførelse af planen. Landbrug og natur: I 2012 fremlagde regeringen en handlingsplan, som for første gang integrerer økologiindsatser i andre ministerier. Handlingsplanen skulle tilvejebringe redskaberne til at opfylde målet om fordobling af det økologiske areal inden VK-regeringen havde samme mål, men fremlagde ikke konkrete virkemidler til at nå målet. Den nuværende regering har bl.a. opstillet et delmål om mindst 60% økologi i offentlig bespisning i Der er sat midler af til uddannelse i de offentlige køkkener og til arbejde med offentlige udbud, der bedre rummer økologi og lokale varer. Dette har sat gang i en stærk omstilling både i offentlige og private køkkener, og tusindvis af køkkenfolk er nu engagerede i den grønne omstilling. Desuden har regeringen, sammen med Enhedslisten og SF, understøttet den mere eksperimenterende økologi med nye initiativer der udvikler økologisk landbrugs bidrag til dyrevelfærd, klima, biodiversitet og vandkvalitet, og sætter skub i udvikling af lokal fødevare salg og food systems. Regeringen har også støttet omlægningstjek til konventionel landmænd, herunder udviklet målrettet brug af økologi i lokal beskyttelse af drikkevands- og naturressourcer. Dette er nu på vej til at blive landsdækkende. Regeringen har i 2013 forhøjet pesticidafgiften samt ændret den, så afgiftens størrelse afhænger af stoffernes farlighed. Det betyder bl.a. en meget væsentlig forhøjelse af afgiften på insekticiderne, som hører til de mest miljøskadelige. Omlægningen skal føre til en 40% reduktion af pesticidernes belastning af miljø og sundhed inden udgangen af Det vides endnu ikke om målet nås. I 2013 steg forbruget, formentlig pga. hamstring. Der er endnu ikke kommet forbrugstal for Samtidig er det vigtigt at holde øje med den gamle opgørelsesmetode, behandlingshyppigheden som stadig beregnes idet der er effekter som ikke opfanges med den nye opgørelsesmetode, belastningsindex 2. Afgiftsstigningen er et vigtigt fremskridt men der kunne opnås endnu større reduktion, hvis man stillede krav om at anvende best available technology inden for sprøjteteknologi, svarende til hvad man gør ved godkendelse af nye stalde ift. bl.a. udslip af ammoniak. Samtidig vil man hermed også opnå fald i behandlingshyppigheden. Regeringen nedsatte Natur- og Landbrugskommissionen, som afgav betænkning i 2013, med forlag om en omfattende ændring af lovgivningen om landbrug, miljø og natur. Man skulle gå fra generelle til målrettede virkemidler. Det betyder, at f.eks. krav til kvælstoftildeling (i dag et maximum på 80% af den økonomisk optimale tildeling), bræmmer langs vandløb og efterafgrøder skal differentieres, så der er restriktive krav til de sårbare jorde og lempeligere krav til de såkaldt robuste jorde. Kommissionen understregede at det ville 2 Belastningsindex udtrykker den samlede belastning på basis af midlernes virkning på miljø og sundhed, mens behandlingshyppighed udtrykker mængden af pesticider der forbruges på landsplan, sat i forhold til de anbefalede standarddoser, dvs. hvor mange gange man kunne sprøjte det samlede areal, hvis man brugte den anbefalede standarddosis. 3

4 tage tid at udvikle det faglige grundlag for den målrettede regulering, herunder de såkaldte retentionskort, og at man indtil disse forelå skulle opretholde den hidtidige generelle regulering, altså at eksisterende regulering ikke afvikles før en ny regulering er udviklet og klar til implementering. Betænkningen skabte en høj grad af koncensus mellem landbruget og natur- og miljøorganisationerne, da den udkom hvilket også i nogen grad afspejlede sig i partiernes holdninger. Men her i 2015 har såvel landbruget som de borgerlige partier forladt denne koncensus. Nu afviser landbruget, at der overhovedet skal være krav vedrørende kvælstoftildeling m.v., idet man kun vil have rensning uden for dyrkningszonen, i form af de såkaldte minivådområder, muslingedyrkning i fjorde samt etablering af stenrev. De borgerlige partier fremsatte i november 2014 forslag om at slække på miljøbeskyttelsen i landbruget, bl.a. ved at hæve den tilladte kvælstoftildeling til 100% af det økonomisk optimale allerede fra 2015, uden at afvente udviklingen af de målrettede virkemidler, se nedenfor. Som led i Finansloven for 2014 igangsatte regeringen en Naturfond med 500 mio. kr fra staten og 375 mio. kr fra private fonde. Fondens midler skal bl.a. bruges til at opkøbe landbrugsjord, som udlægges til natur eller ekstensiv dyrkning. Fonden var en af anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen. Regeringen besluttede i august 2014 at overføre midler fra EU-landbrugsstøtten fra såkaldte enkeltbetalinger (søjle 1 den direkte støtte til landmændene) til landdistriktsmidler (søjle 2 hvoraf størstedelen er miljøstøtte). Der blev overført 5% stigende til 7% i De borgerlige partier ønskede ikke denne overflytning. Var den ikke sket var landdistriktsmidlerne, og dermed miljøstøtten, faldet kraftigt ift. det hidtidige niveau. Overflytningen har tilvejebragt ekstra godt 1,2 mia kr., således at Landdistriktsprogrammet nu rummer 3,9 mia. kr fordelt over årene Disse midler er i april 2015 fordelt i en aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Heraf er 850 mio. kr afsat til en miljøteknologi-pulje til nye staldanlæg, så husdyrbrugene støttes i at bruge den bedst tilgængelige teknologi, bl.a. ift. reduktion af ammoniakfordampning. Herudover afsættes penge til støtte til økologisk omlægning mhp. at nå regeringens mål om fordobling af det økologiske areal i 2020, samt mere støtte til afgræsning og pleje af naturarealer. Aftalen sikrer at økologien fortsat støttes i nogenlunde samme omfang som hidtil, trods at den samlede støtte er faldende. Det er positivt, men kommer der mere gang i omlægningen skal der findes yderligere midler for at dække omkostningerne til såvel omlægnings- som økologistøtte. I oktober 2014 fremlagde regeringen Naturplan Danmark. Her udlægges ha ny natur. Heraf er ha ny skov, mens 250 ha af de nuværende statsskove udlægges til urørt skov. Der blev afsat 195 mio. kr over 3 år til at finansiere planen. Planen er dog ikke ambitiøs nok ift. målsætningen om at stoppe tabet af biodiversitet. Der skal mere areal til - flere hektar skal omlægges fra landbrug til natur. Og der skal mere naturpleje for at skabe biodiversitet på eksisterende og nye arealer. Anlæg af ny skov er godt, men virker først på meget lang sigt. Det mest effektive til at fremme biodiversitet er urørt skov men her er 250 ha kun et ganske lille areal. Endelig præsenteres ideen om et sammenhængende naturnetværk. Det er en god idé, men der mangler effektive virkemidler i planen til at realisere det. Også som et led i Naturplan Danmark vedtog regeringen i oktober 2014 sammen med SF og Enhedslisten regler om, at man fremover ikke må sprøjte og gøde de såkaldte 3 arealer, dvs. arealer med særlig naturværdi. Det er et vigtigt fremskridt, idet beskyttelsen af disse arealer er illusorisk, hvis de gødes og sprøjtes. De borgerlige protesterede og har lovet at fjerne forbuddet igen, hvis de vinder valget. Regeringen har i april 2015 besluttet at holde fast i reduktionsmålet for ammoniakforurening i EU's luftforurenings-direktiv, kaldet NEC. Danmark skal reducere med 24% inden 2020, hvilket er mere end de øvrige lande. Det skyldes dels at ammoniak-forureningen er særligt alvorlig i Danmark pga. vores mange husdyr, dels at vi faktisk kan reducere med disse 24% uden at skulle indføre ny lovgivning, men blot ved konsekvent at anvende de eksisterende tiltag. Det gælder ovennævnte krav til nye staldanlæg om brug af bedst-tilgængelig-teknologi i praksis betyder det især brug af gylleforsuring. De borgerlige (og landbruget) protesterer over regeringens beslutning, idet de mener at det skader dansk landbrugs konkurrenceevne. De 4

5 nævnte mål er allerede vedtaget i FNs såkaldte Göteborg-protokol, og de er nu ved at blive omsat til EUlovgivning. Regeringen har delvist holdt fast i gennemførelse af 1. generation af vandplaner, bl.a. med krav om bræmmer se dog nedenfor om Vækstplan II. Man fastholder delvist et generelt krav, indtil man har viden nok til at differentiere kravet, så bræmmernes bredde afhænger af jordens og vandløbenes beskaffenhed se ovenfor om de målrettede virkemidler. Vandplanerne er blevet forsinkede, fordi landbruget klagede over for kort høringsfrist. Nu er nye planer i høring frem til , mhp. ikrafttræden fra januar De vil følge princippet om målrettet regulering, idet de baseres på retentionskort, jfr. ovenfor. Der er dog tale om grove retentionskort, som ikke kan beskrive jordens sårbarhed på markniveau. På transportområdet er der afsat en milliard kr./år til bedre kollektiv trafik og lavere takster. Det skete i et forlig i 2012 mellem regeringen (S, R, SF) og Enhedslisten samt Dansk Folkeparti, men uden V og K. Det skete ifm. at regeringen opgav trængselsringen, se nedenfor. Regeringen har desuden oprettet Togfonden ved at skærpe beskatningen af en række af olieselskaberne i Nordsøen. Herved opnås 27 mia. kr, som skal bruges til yderligere elektrificering af jernbanerne alle hovedstrækningerne - samt til gennemførelse af den såkaldte timeplan. Denne blev principvedtaget via det brede trafikforlig i 2009, men her blev der kun afsat midler til 1. etape. Timeplanen skal sikre, at hver af de 3 strækninger mellem København, Odense, Århus og Aalborg kan gennemføres på 1 time. Det samme gælder Odense-Esbjerg. Selv om det drejer sig om strækninger mellem de største byer, vil hele landet få gavn af det, idet indbyggere fra mindre byer også skal bruge disse hovedstrækninger, når de skal på tværs af landsdelene. De borgerlige partier hævder, at finansieringen til Togfonden er undermineret af de pt. lave oliepriser. Regeringen holder fast i, at pengene til Togfonden er der, da finansieringen skal ses over en lang årrække, og det ikke er sandsynligt, at olieprisen forbliver lav i så mange år. Venstre har i efteråret 2014 meldt ud, at nu har den kollektive trafik fået så mange bevillinger, at fremover er det motorvejenes tur, og de arbejder bl.a. for en ny stor motorvej ned gennem Midtjylland Hærvejsmotorvejen. VKO foreslår at hæve fartgrænserne f.eks. fra 80 til 90 km/t på landeveje og fra 80/90 3 til 100 på motortrafikveje. Dette vil dels skabe flere trafikulykker, dels øge CO2-udslippet. I Finanslov 2013, som blev indgået med Enhedslisten i november 2012 indgik nye bevillinger til grøn omstilling på i alt 1,5 mia. kr, heraf puljer på 430 mio. kr, bl.a. Grønne ildsjæle puljen, som har midler i som et af redskaberne til at fremme den grønne omstilling. I Vækstplanen fra foråret 2013 var der ikke mange fremskridt for miljøet, tværtimod, se senere. Men der indgik dog en forøgelse på 4 mia. kr af Landsbyggefondens ramme til renoveringer af almene boliger. Som led i disse renoveringer vil der kunne gennemføres flere energirenoveringer og dermed sænkning af boligernes energiforbrug. Der var ikke tale om tilførsel af penge, men snarere en form for udvidelse af lånerammen. Men den borgerlige regering fjernede midler fra Landsbyggefonden over til opførelse af især ældreboliger. Under den nuværende regering er der ikke fjernet penge fra fonden. På det udenrigspolitiske område har regeringen sat fokus på grøn vækst i såvel eksportfremstød som i udviklingsbistanden. På finansloven for 2014, som var et forlig med de borgerlige i efteråret 2013, hævede man således klima- og miljøbistanden til ulandene med 280 mio. kr. Men på Finansloven for 2015, som regeringens vedtog med SF og Enhedslisten i efteråret 2014, skæres 1 mia. kr på ulandsbistanden, som i stedet bruges til at medfinansiere stigende udgifter til asylansøgere, bl.a. pga. Syrien-krigen. Dette vil gøre 3 I dag er den generelle fartgrænse på motortrafikveje 80 km/t, men på de fleste strækninger er der skiltet med 90. 5

6 det svært at undgå at skære i enten klima- eller miljøbistand. Venstre, støttet af DF og LA, foreslog derimod både i 2013 og 2014 at skære 2,5 mia. kr på ulandsbistanden. I juni 2013 sænkede finansministeriet diskonteringsrenten fra 5 til 4%. Denne rente har stor betydning for langsigtede investeringer i klima og miljø. Jo højere renten er, jo mindre tæller fremtidige miljøskader i en samfundsøkonomisk beregning. En høj rente er udtryk for, at man prioriterer den nuværende generations økonomiske velstand på bekostning af fremtidige generationer. Konkret har man f.eks. stoppet en del fjernvarmeprojekter, fordi en beregning med høj diskonteringsrente viste at de havde negativ samfundsøkonomi. Den generelle sænkning, som nu er gennemført, er ikke vidtgående lande som vi normalt sammenligner os med har en rente på 3-3½%. Det er da også samtidig besluttet, at renten aftrappes, så den for et konkret projekt falder til 3% efter 35 år og til 2% efter 70 år. Men hidtil har man kun regnet over tidsperioder på 30 år, som man typisk antager er den fysiske levetid for et anlæg. Der er endnu ikke noget der tyder på, at man begynder at inddrage længere tidsperioder. Gør man det ikke, får denne aftrapning over tid ingen effekt. Men sænkningen fra 5 til 4% er et skridt i den rigtige retning for miljøet. Endelig har regeringen fastholdt NOx-afgiften på forurening med kvælstofoxider. Det er en vigtig afgift, da den giver en tilskyndelse til at sænke udledningen af NOx, som er en af de vigtigste former for luftforurening. Den er både sundhedsskadelig og medvirker samtidig til forsuring. Fastholdelsen er sket trods stort pres fra de mest NOx-udledende industrier og fra VKO, som vil fjerne afgiften. Tilbageskridt Regeringen har også gennemført tiltag, der markerer tilbageskridt på klima- og miljøområdet. Som led i Finansloven for 2013 sænkede man elafgiften for storforbrugere, herunder både for ejere af varmepumper og for forbrugere med elvarme. Det første kan begrundes miljømæssigt, idet man så gør varmepumper mere konkurrencedygtige ift. olie- og naturgasfyr. Men traditionel elvarme er en af de mest ressourceforbrugende former for opvarmning så her kan en afgiftssænkning ikke retfærdiggøres miljømæssigt. Med varmepumpe bruger man kun ca. en fjerdedel af den strøm, man ville bruge med traditionel elvarme. Som led i Vækstplanen fra foråret 2013 forenklede man afgiftsstrukturen på el, som tidligere bestod af en række forskellige afgifter og bidrag 4, som erhvervslivet fik refunderet i varierende omfang. Fra 1. januar 2014 var der kun én afgift på el, nemlig elafgiften. For erhvervslivet var det især bortfaldet af elspareafgiften (den tidligere CO2-afgift på el), der kunne mærkes, fordi denne afgift tidligere kun delvist blev refunderet i forbindelse med tunge processer, og slet ikke refunderet i forbindelse med lette processer. Erhvervslivets betaling af elafgift og andre energiafgifter blev yderligere sænket til EU's minimumsniveau for både tunge processer og lette processer. Sidstnævnte omfatter også el til lys og kontorudstyr. Næste hele erhvervslivet, inkl. handel- og serviceerhverv 5 fik glæde af denne afgiftsnedsættelse og ikke kun de relativt få virksomheder, hvor afgifterne reelt påvirker konkurrenceevnen i forbindelse med den international konkurrence. Generelt er afgifternes påvirkning af erhvervslivets konkurrenceevne stærkt overdrevet. Den vigtigste effekt af disse afgiftsnedsættelser er således en mindsket motivation til at spare på energi, hvilket er et tilbageskridt for miljø og klima. Planen blev vedtaget i et forlig mellem regeringen og de borgerlige oppositionspartier. Regeringen fjernede desuden som led i vækstplanen en del af emballageafgiften den såkaldt vægtbaserede afgift. Denne afgift var forskellig efter emballagematerialer og motiverede derved til at bruge de mindst miljøbelastende materialer samt til at begrænse brugen af emballager. Samtidig dækker den tilbageværende 4 elafgift, elsparebidrag, eldistributionsbidrag, tillægsafgift og elspareafgift 5 Eneste undtagelse af liberale erhverv: advokat-, arkitekt- og ingeniørfirmaer, forlystelser, revisorer m.v. 6

7 afgift kun drikkevareemballager, bæreposer m.v., så andre emballager nu er uden afgift. Som led i Finansloven for 2014 blev disse afgiftssænkninger fremskyndet. Regeringsgrundlaget varslede grønne skatteomlægninger, som skulle motivere til at spare på ressourcerne. Sådanne er ikke gennemført. Vækstplan II fra juni 2014 var også et forlig mellem regeringen (nu kun S og R) og de borgerlige. Her sænkede man den såkaldte PSO (public service obligation), som pålægges elforbrugere og bruges til at finansiere udbygning med vedvarende energi. PSO en har den fordel, at den kun stiger, når elprisen samtidig falder. Det skyldes, at der er større tilskudsbehov til VE, når elprisen er lav. Det betyder samtidigt, at forbrugerne ikke mærker stigningen i PSO, da den opvejes af faldet i elprisen. Ved forliget sænkede man PSO for alle erhverv hvor man kunne have nøjes med at sænke for de særligt konkurrenceudsatte erhverv (ca. 10% af virksomhederne). Hver gang man sænker PSO (eller afgifter) mindsker man motivationen til at spare på el, samtidig med at man gør finansieringen af VE-udbygningen mere usikker. De borgerlige ønskede tillige også at sænke PSO for private husholdninger. Herudover udskød man som led i Vækstplan II den store havvindmøllepark Kriegers Flak i 2 år og skar ned på de såkaldte kystmøller. Derimod blev klimamålet fra Energiaftale 2012 (se ovenfor) fastholdt, hvor Venstre havde foreslået at slække målet. Også som led i Vækstplan II fjernede man kommuners mulighed for at udlægge nye byudviklingsområder til lavenergiområder. Endelig droppede regeringen den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift, som ville gøre opvarmning dyrere og dermed øge incitamentet til energirenovering af bygninger. Forsyningssikkerhedsafgiften omfattede bl.a. biomasse, herunder brænde. Det var uheldigt, at man ikke fik taget hul på at reducere den eksisterende skævvridning, hvor brændefyring afgiftsfritages og dermed får en fortrinsstilling sammenlignet med den kollektive varmeforsyning på trods af den store luftforurening, der kommer fra netop brændefyring. Afgiften blev droppet, især fordi regeringen havde udformet brændeafgiften på en måde, som skabte nogle uhensigtsmæssigheder, bl.a. ift. grænsehandel. Disse problemer kunne dog være løst på anden vis 6. Selvom den tidligere borgerlige regering gennemførte en skattereform med mindre skat på arbejde og øget brug af grønne afgifter i erhvervslivet, er der ingen udsigt til, at en borgerlig regering vil gå videre ad denne vej. F.eks. har Venstre som hovedprioritet at sænke både skatter og afgifter, som kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Konservative har fortsat stort fokus på lavere skat på arbejde, men er samtidig fortaler for, at bl.a. stigningen i NOx afgifterne rulles tilbage (se ovenfor). Regeringen har sammen med de borgerlige partier, som led i Vækstplanen for fødevareerhverv fra april 2014 lempet på en række krav og åbnet for en forøgelse af husdyrproduktionen. Man lempede bl.a. kravene om bræmmer langs vandløbene efter kritik fra landbruget af at mange af bræmmerne ikke ville have reel miljøeffekt. Man reducerede kravet om 10 meter bræmmer, så det kun omfatter allerede beskyttede vandløb. Det betød, at de krævede bræmmer (randzoner) nu kun udgør i alt ha mod før ha. Kravet om bræmmer blev indført af VK-regeringen i 2009, og de skal medvirke til Danmarks opfyldelse af EU s vandrammedirektiv, men nu ønsker de borgerlige partier (og landbrugsorganisationerne) helt at fjerne kravet om bræmmer. Ligeledes som led i denne vækstplan fjernede man en del af kravet om efterafgrøder som også har til formål at tilbageholde kvælstof og dermed medvirke til opfyldelse af vandrammedirektivet. 6 Det Økologiske Råd fremlagde i starten af 2014 et forslag om en afgift på brændefyring, hvor man beskatter den tid folk har ild i brændeovnen, idet man installerer en simpel temperaturmåler i skorstenen. Måleren kan gøres fjernaflæst se 7

8 Regeringen har sammen med de borgerlige lempet på forbuddet mod byggeri inden for kystbeskyttelseslinien, ved at tillade byggeri i op til 10 forsøgsprojekter ud over landet. Venstre ønsker at gå længere endnu med at tillade byggeri i kystzoner. De foreslår at droppe max-grænsen på 10 projekter samt at indføre lettere adgang til dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Venstre vil desuden genindføre det forhøjede klagegebyr for natur- og miljøorganisationer, som klager til Natur- og Miljøklagenævnet. VKregeringen indførte dette, men S-R-SF-regeringen afskaffede det i Herudover vil Venstre afskaffe reglen om, at man får tilbagebetalt gebyret, hvis man får delvist medhold i klagen, dvs. man skal kun have tilbagebetalt, hvis man får helt medhold. I november 2014 fremlagde 3 borgerlige partier (VKO) en pakke med 16 forslag, som skal fremme vækst og beskæftigelse i landbruget, men forslagene vil samtidig medføre store tilbageskridt for miljø og klima i relation til landbruget. Her skal blot nævnes nogle af de vigtigste. Det foreslås, at landmændene skal have lov til at tildele større mængder kvælstof til planterne op til det såkaldt økonomisk optimale niveau. Miljøstyrelsen har beregnet, at det ville få kvælstofudledningen til at stige med tons. Det er mere end den planlagte kvælstofreduktion, som var beregnet som effekt af alle tiltag tilsammen i VK-regeringens Grøn Vækst pakke fra 2009 og som langt fra er gennemført endnu. VKO-forslaget vil, hvis det gennemføres, sætte udviklingen i kvælstofforurening mange år tilbage i tiden. Det foreslås at øge kvælstoftildelingen generelt, startende allerede fra Man vil ganske vist samtidig søge at forcere udviklingen af de målrettede virkemidler, men det er ikke sandsynligt at det kan nås allerede i Desuden foreslås, at der fremover må være flere svin pr. hektar - op til 1,7 dyreenheder pr. hektar mod 1,4 i dag. Det vil øge overgødskning med fosfor betydeligt. VKO vil fjerne krav om efterafgrøder og randzoner. De vil give valgfrihed mellem efterafgrøder og vintersæd men vintersæd er dårligere til at tilbageholde kvælstof, og samtidig kræver de i det konventionelle jordbrug mere pesticidsprøjtning end vårsæd gør. VKO vil fjerne såkaldt overimplementering af EU-regler, dvs. at man i Danmark stiller strengere krav end de minimumskrav, som stilles på EU-plan. Dansk lovgivning skal såvidt muligt være på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande. VKO ser her bort fra, at såvel de naturgivne forhold som intensiteten af landbrug og især husdyrhold er meget forskellig i medlemslandene. Derfor kræves der mere i Danmark, som er det land med mest jord under plov og flest husdyr ift. arealet for at overholde f.eks. Vandrammedirektivets krav om god økologisk kvalitet i vandløb og søer. Som led i dette stop for overimplementering vil VKO fjerne krav om miljøgodkendelse af de husdyrbrug, som ikke er omfattet af det såkaldte IE-direktiv. Det gælder alle kvægbrug samt de mellemstore svine- og fjerkræbrug f.eks. svinebrug på mellem 75 og 210 dyreenheder 7. For de største svinebrug, som stadig vil skulle miljøgodkendes, vil VKO ikke stille krav til antal dyreenheder, men kun krav om måling af det faktiske udslip. Men der findes slet ikke sådanne målemetoder i dag. VKO vil give en konkurrencegaranti til landbruget. Det betyder, at alle midler, som overføres fra EUstøttens søjle 1 til 2 (se ovenfor) bruges til formål, som fremmer landbrugets konkurrenceevne, herunder gennemførelse af målrettet kvælstofregulering. VKO vil ændre økologireglerne for dansk frugtavl, så de bliver på linie med det øvrige Nordeuropa. Det vil f.eks. betyde, at man skal tillade kobbersprøjtning af æbler som i Danmark heller ikke er tilladt i konventionel æbleavl pga. kobbers miljøfarlige egenskaber. De fire borgerlige partier har i marts 2015 fremlagt et forslag om, at 20% af statsskovenes areal, svarende til ha, skal udlægges til urørt skov. Dette vil medvirke til at bremse tilbagegangen i biodiversiteten og er dermed i sig selv meget positivt. Men Venstre har samtidig udtalt, at man skal tillade plukhugst på disse arealer. Dermed er det uklart, hvad de faktisk mener med urørt skov. Samtidig vil de borgerlige som nævnt 7 Brug under 75 dyreenheder skal ikke godkendes efter de danske regler, mens det efter EU-direktivet er brug under 210 DE. 210 DE svarer til stipladser til fedesvin på over 30 kg. 8

9 forringe beskyttelsen af natur og biodiversitet i det åbne land, idet de vil tillade at sprøjte og gøde de såkaldte 3 arealer og dermed tillade landbruget at tage mindre hensyn til natur og biodiversitet. Regeringen har droppet flere varslede tiltag Trængselsringen omkring København, som ville have mindsket trængsel, luftforurening og (i mindre omfang) CO2-udslip, blev droppet i februar I stedet besluttede man trafikmilliarden, som omtalt ovenfor. I februar 2013 udskød regeringen på ubestemt tid forslaget om en kørselsafgift for lastbiler, som ellers blev besluttet som led i det brede trafikforlig i Udskydelsen skete efter stort pres fra erhvervsliv og den borgerlige opposition. Kørselsafgiften ville have rettet op på det forhold, at den tunge trafik langt fra betaler for de omkostninger, som den belaster samfundet med i form af slid på vejene, luftforurening, ulykker m.v. Den tunge trafik betaler i dag ca. en fjerdedel af de omkostninger som den påfører samfundet. Samtidig ville kørselsafgiften have øget motivationen til at udnytte lastbilers kapacitet bedre og dermed spare på brændstof. Endelig kunne man have ladet afgiftens størrelse afhænge af de såkaldte euronormer, så de mest forurenende lastbiler og busser betalte mest. Dermed kunne man have givet en tilskyndelse til at udskifte de mest forurenende køretøjer. Som led i vækstplanen i foråret 2013 genindførte regeringen Bolig-job-ordningen i stort set samme skikkelse som i VK-regeringens tid. Der var ellers lagt op til en mere målrettet ordning, hvor man kun støttede energirenovering af boliger. En sådan ville have givet betydeligt større energibesparelser end den nu genindførte ordning. Bolig-job-ordningen er udløbet Den borgerlige opposition vil have den genindført. Regeringen er imod, idet effekten er usikker - ordningen udnyttes i høj grad til renoveringer, som ville være gennemført under alle omstændigheder. Derudover har ordningen social slagside, idet håndværkerfradraget primært bruges af de mest velstillede. SF har foreslået en ny bolig-job ordning, som er målrettet energirenovering af bygninger. Regeringen varslede en stramning af renluft zoner, også kaldet miljøzoner dvs. krav om at køretøjer der kører ind i de største byer, skal opfylde bestemte miljøkrav. I dag stilles kun krav til tunge køretøjers partikeludslip. I Berlin og en række andre tyske byer stilles derimod også krav til lette varebilers samt personbilers partikeludslip og til deres alder, idet man forbyder ældre dieselbiler samt benzinbiler uden katalysator. Men forskningen viser, at man tillige skal stille krav om sænkning af udledningen af kvælstofoxider fra tunge køretøjer. Ellers vil Danmark ikke kunne opfylde EU's luftkvalitetskrav. I regeringsgrundlaget indgår også en omlægning af bilafgifter med større CO2-afhængighed, så motivationen til at vælge en bil med lavere CO2-udslip øges. Det er vigtigt at dette gøres på en måde, så små biler ikke bliver endnu billigere, da det vil øge antallet af biler og dermed undergrave den gavnlige virkning på klima og miljø. Regeringen har d. 30. april 2015 meddelt, at den ikke fremlægger noget forslag til afgiftsomlægning. Specielt ift. elbiler forlængerede man afgiftsfritagelsen frem til udgangen af Men der er stærkt behov for at kende rammevilkårene i længere tid mhp. at få virksomheder og institutioner til at investere i elbiler. I april 2015 meddelte regeringen at den ville forlænge afgiftsfritagelsen med 1 år men at finansieringen hertil først ville blive fundet ved finanslovsforhandlingerne, dvs. efter Folketingsvalget i Finansministeriet hævder at en fortsat afgiftsfritagelse vil koste 500 mio. kr/år. Men det er et fiktivt tal, som forudsætter, at de pågældende bilkøbere ellers købte biler til samme grundpris, men med en registreringsafgift på 180%. Men hvis man indplacerede elbilerne i det eksisterende afgiftssystem, som har en afgiftsrabat for biler med lavt CO2-udslip, ville de slet ikke få for høj afgift, og dermed vil provenutabet ved afgiftsfritagelse være langt lavere. 9

10 Venstre vil gennemføre et øjeblikkeligt stop for nye skatte- og afgiftsstigninger og det skal tilsyneladende forstås som stigninger for den enkelte person. Dermed afskærer de sig fra at omlægge bilafgifter, så de yderligere fremmer biler med lavt CO2-udslip medmindre det sker som rene afgiftssænkninger, som finansieres via nedskæringer i den offentlige sektor. I forbindelse med at trængselsringen blev droppet blev Trængselskommissionen nedsat. Den barslede i september 2013 med en række anbefalinger af tiltag, som kunne reducere trængslen. Det mest effektfulde var forslag om at arbejde for indførelse af roadpricing. Regeringen har endnu ikke fulgt op med indgreb, der skal afhjælpe trængsel og forurening fra trafik. Uløste problemer I regeringsgrundlaget loves en ny og forpligtende bæredygtighedsstrategi. Den kom i 2014, men indeholder ingen analyse af drivkræfterne bag den ubæredygtige udvikling og er blottet for nye konkrete initiativer. Den lægger vægt på at Danmark kan eksportere grønne teknologier, men giver ingen nye bud på, hvordan vi kan bringe vores ressourceforbrug i Danmark ned på et niveau, så det svarer til klodens bæreevne og vores andel af klodens befolkning. F.eks. bud på hvordan vi mindsker vores fodaftryk globalt på grund af vores store animalske produktion og forbrug, herunder vores sojaimport. Ift. dette fodaftryk vil det ovenfor nævnte VKO forslag fra november 2014, om bl.a. at øge den danske svineproduktion ved at tillade flere svin per hektar, være et yderligere skridt i den gale retning. Regeringen mangler som sagt at tage fat på det dilemma at Danmark søger at øge udvindingen af fossile brændsler inden for rigets grænser, f.eks. Nordsøolie og skifergas, ligesom den i sin arktiske strategi tilskynder til øget olieudvinding i Arktis. Videnskaben fortæller os at op mod 80 procent af verdens allerede påviste reserver af fossile brændsler skal forblive i undergrunden, hvis vi skal kunne holde stigningen i den globale middeltemperatur under to grader, som verdens lande har forpligtet sig til. Vi vil gerne være foregangsland og fremme grøn omstilling, og vi vil hurtigst muligt udfase brugen af fossile brændsler i Danmark. Men samtidig vil vi øge efterforskning, indvinding og eksport af dansk olie og gas. Det hænger ikke sammen. I april 2015 har klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen dog meldt ud, at han ikke ønsker at der gives flere tilladelser til efterforskning efter skifergas i Danmark. Afslutning Alt i alt har regeringen taget de første skridt til en grøn omstilling, som den skal have ros for. Men der er lang vej igen og indimellem glider regeringen også baglæns, hvor den glemmer sine egne ord om at klima-, miljø- og jobkrisen kan løses samtidig. Vi har endnu til gode at se konstruktive indspark fra oppositionens side på dette felt. Tværtimod trækker langt de fleste af oppositionens forslag i retning af ensidig fokus på vækst og kortsigtede økonomiske fordele samt nedprioritering af klima- og miljøhensyn. Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd Tarjei Haaland, klimamedarbejder, Greenpeace Jan Ole Haagensen, sekretariatsleder, Verdens Skove 10

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere