NOTAT. Miljøteknologi J.nr Ref. bomgo Den 20. marts Høringsnotat Udkast til Miljøtilstandsrapport 2014
|
|
- Karen Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Miljøteknologi J.nr Ref. bomgo Den 20. marts 2015 Høringsnotat Udkast til Miljøtilstandsrapport 2014 Miljøministeriet får hvert 4. år udarbejdet en miljøtilstandsrapport, hvis formål er at give en bred dækkende faktuel beskrivelse af miljø- og naturtilstanden. Miljøministeriet sendte medio 2013 opgaven om udarbejdelse af miljøtilstandsrapporten i offentligt udbud. COWI gav bud på og vandt opgaven. COWI udarbejdede i efteråret medio 2014 udkast til rapport og sendte den 30. juni 2014 udkast til miljøtilstandsrapport i høring frem til 5. september Rapporten er blevet udarbejdet med bistand fra en tværministeriel referencegruppe og en tværministeriel styregruppe. COWI har modtaget de indkomne høringsbemærkninger og foretaget en faglig vurdering af dem. På det grundlag har COWI truffet beslutning om, hvordan høringsbemærkningerne skal afspejles i rapporten. COWI s udarbejdelse af miljøtilstandsrapporten og håndtering af høringskommentarerne er blevet konsulteret af den tværministerielle referencegruppe og styregruppe. Det er COWI, der er udgiver af rapporten, og dermed faglig ansvarlig for indholdet i rapporten. Der er indkommet svar fra 22 parter, hvoraf de 5 ingen bemærkninger havde. Det drejer sig om høringssvar fra følgende parter: 1. Landbrug og Fødevarer 2. Danmarks Naturfredningsforening, WWF og Det Økologiske Råd 3. Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi 4. Energistyrelsen 5. NaturErhvervstyrelsen 6. Erhvervsstyrelsen 7. Danmarks Rederiforening 8. Horsens Kommune 9. Dansk Akvakultur 10. Sundhedsstyrelsen 11. Horesta 12. Datatilsynet 13. Naturstyrelsen 14. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 15. Danske Havne 16. Skatteministeriet 17. DANVA Følgende parter havde ingen bemærkninger: 1. Vejdirektoratet 2. Syddansk Universitet 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 4. Banedanmark 5. CAD (Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark)
2 Alle høringssvar er tilgængelige sammen med dette høringsnotat. Høringssvarene vedrører forskellige dele af Miljøtilstandsrapporten. For overblikkets skyld, er kommentarerne refereret under de 10 temaindgange Miljøtilstandsrapporten er opbygget over: 1. Arealer 2. Luft 3. Vand 4. Hav 5. Klimaforandringer 6. Natur og biodiversitet 7. Naturressourcer 8. Miljø og Sundhed 9. Produktion, forbrug og affald 10. Tværgående miljøpolitiske temaer En række høringssvar har givet anledning til ændringer i rapporten, herunder i form af faglige og sproglige præciseringer, tilføjelser af afsnit, tilføjelser af data, tilføjelser og rettelser af fejl i kildehenvisninger samt redaktionelle ændringer. Andre høringssvar er blevet vurderet, men har ikke givet anledning til ændringer i rapporten. Det gælder eksempelvis ønsker til tilføjelser, som ville forudsætte en betydelig udvidelse af omfanget af miljøtilstandsrapport, samt ønsker om mere detaljerede beskrivelser, der vurderes at ville give en skævvridning i indholdet af rapporten. Det har været nødvendigt at prioritere indholdet, både af hensyn til at kunne levere en oversigtlig miljøtilstandsrapport og for at kunne holde arbejdet inden for et rimeligt budget. I andre tilfælde har COWI fagligt ikke været enig i de indkomne bemærkninger og derfor ikke foretaget ændringer i rapporten. Endelig har nogle høringssvar indeholdt ønsker om vurdering af, hvorvidt fremtidige mål kunne nås, om nye politiske initiativer eller ændret politiske prioriteringer. Sådanne høringskommentarer har ikke givet anledning til ændringer i rapporten, da miljøtilstandsrapporten har til formål at give en faglig og tilbageskuende statusbeskrivelse af natur- og miljøtilstanden i Danmark og ikke lancere ny politik. COWI har derfor kun taget stilling til de kommentarer, der har et fagligt indhold. Dette høringsnotat udgør ikke en udtømmende gennemgang af bemærkningerne i de indkomne høringssvar, men indeholder en overordnet gennemgang og en række eksempler på ændringer som høringen har medført, for derved at give et indtryk af ændringer, som høringssvarene har givet anledning til. Styregruppen har besluttet, at Miljøtilstandsrapporten indeholder offentliggjorte data til og med februar Baggrunden herfor er, at rapporten dækker så bredt og forudsætter inddragelse af så mange institutioner, at det vil være umuligt at holde alle data opdateret indtil udgivelsesdato. Der er imidlertid siden foråret 2014 gennemført nogle politiske beslutninger og offentliggjort data der grundlæggende ændrer kapitlernes indhold. For udvalgte områder har styregruppen besluttet at opdatere teksten i miljøtilstandsrapporten. Det drejer sig bl.a. om status for vandplanerne, ændringer som følge af revideret randzonelov, initiativer i Naturplan Danmark og opgørelsen over Grøn Produktion i Danmark. Tema 1 - Arealer Der er foretaget en række faglige og sproglige præciseringer, redaktionelle ændringer, f.eks. i form af flytning af figurer, ændret ombrydning af tekst og rettelser af figurer. Der er tilføjet yderligere referencer til udsagn i temaet og til oversigten i Læs mere. Målsætningsafsnittene i temaet er opdateret med mål for 2
3 Vandplanerne, effekter af Naturplan Danmark og de ændrede mål for udlægning af randzoner. Eksempler på andre ændringer er, at der er tilføjet oplysninger om andelen af landbrugsareal i omdrift. Der er tilføjet en figur, som viser udviklingen i landbrugets overskud af kvælstof og fosfor. Oplysninger om landbrugets eksportandel er præciseret til at omfatte eksport af primærprodukter. Der er efterlyst tekst om udlægning af naturskov. Der er tilføjet tekst om skovenes dyrkningsforhold og arealet med naturskove. Der er efterlyst information om udvikling af natur- og vådområder. Der er tilføjet status for udlægning af vådområder. Der er foreslået tilføjet oplysninger om ændring af VVM-direktivet og procesændring for behandling af VVM-sager, som vil afveje hensyn til forskellig arealanvendelse. Kommende ændring af VVM-regler er ikke medtaget, da hovedformålet er at beskrive udviklingen i natur og miljø. Der er et ønske om yderligere beskrivelse af det intensive landbrugs miljøpåvirkninger ved at sige noget om graden af miljøpåvirkninger. Det er foreslået, at der i afsnittet om forurenede arealer, tilføjes oplysninger om V1 og V2 kortlagte grunde. Det er foreslået, at problemstilling vedrørende nedtrækkende smolt i forbindelse med projektet Egå Engsø beskrives. Af hensyn til rapportens omfang er disse forslag til uddybninger af rapporten ikke taget med. Det foreslås at bruge begrebet sprøjtegift. Den officielle term er sprøjtemiddel, hvorfor dette fastholdes i rapporten. Det angives i et høringssvar, at skovenes ejerforhold er uinteressant, og at der i stedet bør være oplysninger om, hvorledes skovarealet fordeles mellem blandskov, ekstensiv skov, monokulturskov og urørt skov. Angivelse af ejerforhold vurderes fortsat relevant. Der er dog tilføjet oplysninger om skovenes dyrkningsforhold. Det bemærkes i høringssvarene, at mere skov gennem skovrejsning ikke nødvendigvis har en positiv betydning for biodiversiteten. Det fremgår af teksten, at der skal stilles krav til dyrkningspraksis for bl.a. at opnå effekter i forhold til biodiversitet. Tema 2 - Luft Der er foretaget en række faglige og sproglige præciseringer og redaktionelle ændringer, f.eks. i form af rettelse af figurer og referencer. Eksempelvis er der foretaget præciseringer ift. angivelse af kilder til partikler og NO2, angivelse af emissionsloft for tungmetaller, udviklingen i udfordringen vedr. partiker fra transport og brændeovne, udlandets bidrag til luftforurening i Danmark, beskrivelsen af udviklingen i PAH, anvendelsen af begreberne biomasse og biobrændstoffer og forklaring af forkortelser og fagudtryk. Der er et ønske om at supplere målsætningsafsnittet om partikler i byerne med WHO s anbefalede grænseværdier. I rapporten er det valgt kun at fokusere på EU's luftkvalitetskriterier og grænseværdier, da Danmark har en forpligtelse til at opfylde disse. Der er et ønske om at nævne afsætningen af kvælstof på følsomme naturområder som beskrevet i kapitel 6. Problematikken med kvælstofafsætning holdes i kapitel 6. Forsuringsproblematikken vurderes at have en for stor vægt i rapporten sammenlignet med den skade, det forvolder i Danmark. Forsuringen er medtaget 3
4 for at sikre kontinuitet ift. tidligere miljøtilstandsrapporter. Desuden er EUmålsætningen for SO2 emission først nået i Der er et ønske om større deltaljering 0g inddragelse af FN-målsætninger i indledende afsnit. Af pladshensyn og fokus på EU-mål imødekommes dette ikke. Der er ønske om at medtage nye kilder og viden, herunder seneste opgørelser omkring PAH og sundhedseffekterne af luftforureningen. Publikationer udgivet efter redaktions afslutning medtages ikke. Der er et ønske om, at ozonproblematikken bliver bedre afspejlet i rapporten. I miljøtilstandsrapporten vises udviklingen i ozondannende gasser ikke ozonkoncentrationen. Hermed skabes sammenhæng til tidligere miljøtilstandsrapporter. For yderligere information henvises til DCEs nationale måleprogram. Der er et ønske om beskrivelse af dioxin i laks i Østersøen, og at dioxinforurening fra kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg omtales. Det er vurderingen, at indhold af dioxin i laks ikke er relevant at inddrage i afsnittet omkring luftforurening. Myndighedernes indsats med at begrænse udslippene af dioxin til luften har ført til en reduktion i de samlede danske udslip med ca. 78 % i perioden Indførelsen af krav om bedre forbrænding i og rensning af røgen fra affaldsforbrændingsanlæg har ført til at udslippene herfra er faldet med 94 %. Baseret på dette har COWI vurderet, at dioxinudledningen ikke udgør en relevant indikator. Det bemærkes, at dioxinudledning ikke har været angivet i tidligere miljøtilstandsrapporter under temaet luftforurening. Der er et ønske om kvantificering af arealet med naturområder, der er påvirket af forsuring. Af hensyn til rapportens omfang er dette forslag til uddybninger af rapporten ikke taget med. Det foreslås, at skibenes indflydelse på luftforurening med svovl nævnes. Det har ikke været muligt at identificere brugbart data fra Danmark, der beskriver udviklingen de sidste 10 år. Det foreslås, at de anvendte tidsserier er de samme for de forskellige indikatorer. Dette imødekommes ikke, da det prioriteres at præsentere alle eksisterende data selvom tidserierne er forskellige. Det angives, at bidraget til luftforurening fra kraftværker angiveligt er underestimeret, da det ikke indregner tiden med opstart og nedlukning af produktionen. Opgørelsesmetoden følger Miljøstyrelsens gældende krav og de data, der indrapporteres til EU. Tema 3 - Vand Der er bl.a. foretaget præcisering og tilretning af de anvendte tidsserier for data, justeringer i referencehenvisninger og tilføjet yderligere referencer. Der er foretaget faglige præciseringer, fx vedrørende næringsstoffer og iltforhold i søer, tilstandsvurdering og forhold af betydning for miljøtilstanden i vandløb, og oplysninger om udviklingen i sigtdybden i søer. Det er i høringssvar bemærket, at vurderingen af udviklingen af miljøtilstanden i søer generaliseres ud fra måling i et mindre antal søer. Antallet af søer, som vurderingen af udviklingen er baseret på, er præciseret. Oplysninger om mål i vandplanerne er opdateret i forhold til de vedtagne vandplaner. Tekst om screening af miljøfremmede stoffer i er justeret, så der er overensstemmelse med referencen, og der tilføjes oplysninger om stoffer, som ikke er pesticider. 4
5 Det er foreslået, at der tilføjes afsnit om udledninger til vandløb fra overløb eller manglende spildevandsrensning i det åbne land. Det nævnes i et høringssvar, at fosforproblematikken i søer, ud over tilførsel, kan skyldes intern belastning. Det nævnes i et høringssvar, at god økologisk tilstand kræver andre elementer end DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks), men også kræver overholdelse af krav til vandplanter, fisk og bentiske alger. Det er valgt ikke at gå yderligere i dybden med disse emner af hensyn til rapportens omfang. Det er foreslået, at teksten vedrørende udviklingen i dambrug justeres, så det tydeliggøres, at belastningen per produceret fisk er faldet. Forslaget er imødekommet, så det fremgår, at produktionen har ligget nogenlunde konstant samtidig med, at udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof er faldet. I et høringsvar foreslås, at der tilføjes en vurdering af, om målene i henhold til Vandrammedirektivet kan nås, da vandplanerne er forsinkede, og indsatsen er begrænset til specifikt målsatte kystvande, vandløb og søer. Teksten er opdateret for så vidt angår vedtagne vandplaner. Der er ikke tilføjet tekst, der vurderer, om målsætningerne kan nås, da rapporten beskriver den historiske udvikling af miljøtilstanden. Tema 4 - Hav Høringssvarene har givet anledning til tilføjelser af referencer samt præciseringer og tilretninger i den faglige og sproglige fremstilling. Dette vedrører f.eks. beskrivelse af årsagssammenhænge mellem næringsstoftilførsel og iltsvind i fjorde, kystvande og de åbne farvande. Der er foretaget tilretning af figurer og tekst, så der vises en samlet tilførsel af kvælstof og fosfor til havet, og tekst om tilførslen og betydningen af næringsstoffer til havet fra Danmark til de indre danske farvande er blevet præciseret. Endvidere er der på baggrund af bemærkninger fra høringen foretaget ændringer og præciseringer af bl.a. beskrivelsen af tilstand og udnyttelse af kommercielle fiskebestande og arter. Der er tilføjet tekst og præciseret tekst vedrørende bl.a. opgørelser af populationer af marsvin m.v. Teksterne om naturtilstanden på havet er tilrettet, så det er præciseret, at de kortlagte områder er indenfor Natura2000 områderne. Der er foretaget præciseringer af tekst og figur om miljøfarlige stoffer. Ændringerne vedrørende gruppedefinitioner af stofgruppe og udvikling i trend for fund af visse miljøfarlige stoffer, ensartethed i enhedsangivelser, datamateriale m.v. Der er i høringssvar efterlyst en beskrivelse af flere arter end de arter, som er omfattet af den fælles fiskeripolitik. Kommentaren har ikke medført ændringer, da det er valgt at fokusere på de vigtigste kommercielle bestande. Det er i høringssvar foreslået, at der inddrages en rapport om kystnære habitater og fiskebestande. Rapporten er interessant, men er ikke medtaget, fordi rapporten er udkommet senere end 28. februar Det er foreslået, at der henvises til ASCOBANS s (Agreement on the Conservation of Small Cetaceans in the Baltic, North East Atlantic, Irish and North Seas) forpligtelser og handleplaner. Forpligtelser under ASCOBANS er relevante, men det er valgt at have fokus på forpligtelser i henhold til Danmarks Havstrategi samt habitatdirektivet. Tema 5 - Klimaforandringer På baggrund af høringen er en række beskrivelser præciseret. Bl.a. om metoder til at reducere CO 2-udslip, betydningen af klimagasser for varmeudstråling fra 5
6 jorden, og der er tilføjet beskrivelse af ekstrem nedbør. Danmarks reduktionsmål for udslip af CO 2 er tilføjet. Der er tilføjet og rettet referencer. På baggrund af høringssvar er figur vedrørende udviklingen i Danmarks årsmiddeltemperatur ændret, og der anvendes Gauss-middelværdier. Der er indsat ny figur, der viser ændringer i arealet med havis på den nordlige halvkugle i marts og september. Beskrivelsen af ændringer i pollensæson præciseres. Det er foreslået, at udviklingen over tid i udledning af drivhusgasser fordelt på sektorer vises. Udviklingen fordelt på sektorer over tid er ikke medtaget af hensyn til rapportens samlede omfang, og da Danmarks samlede udledning af drivhusgasser over tid fremgår, og udledning af drivhusgasser fordelt over sektorer er vist for I et høringssvar vurderes det, at behovet for midler til klimatilpasning afhænger af, hvordan man laver klimatilpasning, bl.a. med henvisning til behovet for renovering af kloakker og brug af alternativ vandafledningsmetoder m.v. Casen om grønne klimatilpasningsløsninger viser, at der kan være store gevinster for samfundet og borgerne, hvis klimatilpasning og innovative løsninger tænkes sammen. Der er ikke foretaget ændringer i afsnittet. Det foreslås i høringssvar, at der inddrages cases, hvor løsninger giver mere natur, f.eks. Egå Engsø ved Aarhus. Et sådant eksempel er omtalt i afsnit 1.8. Det er i et høringssvar foreslået, at rapporten indeholder oplysninger om, hvorvidt de angivne målsætninger vurderes at være realistiske at nå, eller at der tilføres en vurdering af om selve målene er realistiske. Konkret bemærkes det i et høringssvar, at der ikke angives en vurdering af om målsætningen om maksimal temperaturstigning på 2 grader C i forhold til 1750-niveauet er realistisk. Miljøtilstandsrapporten har til formål at beskrive udviklingen i miljøtilstanden og ikke vurdere, om politisk vedtagne mål er realistiske. Tema 6 - Natur og biodiversitet Der er på baggrund af høringssvar foretaget en række præciseringer af tekst og faglige fremstillinger. Ændringerne omfatter henvisninger til internationale mål, rettelse af tilstandsbeskrivelser for arter og naturtyper, så termer svarer til principperne i f.eks. habitatdirektivet. Tekst vedrørende opgørelser af arter omfattet af den nationale rødliste er præciseret. Der er foretaget opdatering af målsætningsafsnit, herunder målsætninger for naturen i skoven samt ændring af målene i randzoneloven. Tekst om brakarealer i forhold til nyetableret natur og anvendelse af begrebet naturnær skovdrift er søgt præciseret. Der er foretaget præcisering af tekst vedrørende kvælstofnedfald fra luften, samt om kilder til ammoniakemission, og der indsættes bl.a. en ny figur vedrørende den beregnede N-deposition. Der er foretaget opdatering af tekst vedrørende beskrivelse af ulv, bæver, 3-registrering m.v. Der er desuden foretaget tilføjelser og præciseringer af referencer. Der er ønsket oplysninger (tal) om biologisk værdifuld skov. Der er ikke fundet en sådan reference, hvorfor der ikke er medtaget oplysninger herom. Det foreslås, at der tilføjes oplysninger om asketoptørre (aksetræer der visner i toppen). Emnet er ikke medtaget af hensyn til rapportens omfang. 6
7 Tema 7 - Naturressourcer En række kommentarer har medført ændringer i kapitel 7. Det gælder fx tilføjelse af data for 2012, korrektur og tilføjelse af beskrivelse af værdier ved nye landskaber efter råstofgravning. Det bemærkes, at det for læseren er uklart, hvad forskellen på kapitel 7 og 9 er. Derfor er overskriften på kapitel 9 blevet ændret. Der er en række ønsker til emner, der ønskes tilføjet til kapitel 7, herunder en beskrivelse af mængdeopgørelse af skaldyr, beskrivelse af skifergas, affaldsmængder for flere brancher, råstofindvinding og beskrivelse af faktor 4. Af hensyn til rapportens omfang er disse forslag til uddybninger af rapporten ikke taget med. Der er et ønske om, at DMC anvendes i stedet for DMI til at beskrive udviklingen i materialeforbrug. DMI er fastholdt for at følge samme metode som i tidligere Miljøtilstandsrapporter. Der er et ønske om, at indikatoren Danmarks Økologiske Fodaftryk ikke er beskrevet som en case, men en indikator. Vurderingen er, at Danmarks Økologiske Fodaftryk bedst beskrives som en case. Der efterlyses en forklaring på, hvorfor udviklingen, specielt omkring materialeforbrug, går i en bestemt retning. Der ses ikke en entydig retning i udviklingen af Danmarks materialeforbrug. Rapporten giver indblik i udviklingen i forbruget af specifikke materialetyper. Tema 8 - Miljø og Sundhed På baggrund af høringsbemærkningerne, er der indarbejdet en del tilføjelser i form af præciseringer f.eks. omkring partikler, QSAR metode og SIN-listen. Nye referencer er tilføjet, fx omkring udviklingen i PFOS niveauer i sæler og isbjørne og om virkemidler i støjbekæmpelse. Et antal høringssvar efterlyser tilføjelser til kapitel 8. Der gælder fx et ønske om at tilføje en beskrivelse af svært nedbrydelige stoffer CRM og PBT samt en beskrivelse af AMAP, PCB og PFOS i kapitel 8.5. Der er et ønske om, at besøgsfrekvenser i naturen og multifunktionalitet af skove beskrives. Vurderingen er, at disse tilføjelser bliver for specifikke for den samlede beskrivelse af kapitlets overblik over miljø og sundhed. En generel kommentar til kapitlet er, at risikobegrebet i højere grad anvendes, og at der indføres flere koblinger mellem målte mængder og risiko for effekt på mennesker og miljø. Vurderingen er, at kapitlet indeholder nogle beskrivelser af sammenhængen mellem mængder og effekter, og at der er en passende vægtning og udfoldelse af relevante begreber i forhold til rapportens omfang. Der stilles spørgsmål ved, om det skal fremgå, om der er videnskabeligt bevis for sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og nedsat sædkvalitet. Trods stærke indikationer, diskuteres det fortsat, om det er beviseligt, at der er denne sammenhæng. Derfor foretages der ikke ændring i rapporten. Tema 9 - Produktion, forbrug og affald En række kommentarer har medført ændringer i kapitel 9. Det gælder fx ændring i overskriften på tema 9, tilføjelse af et afsnit om elbiler, opdatering af data og rettelse af tabeller og figurer. Det foreslås, at kapitlet indeholder en opgørelse over materialeforbrug både absolut og relativt. Desuden ønskes en række supplerende beskrivelser af danskernes materialeforbrug, og hvilke årsager og virkemidler der påvirker dette forbrug. Der er et ønske om bredere diskussion af sammenhængen og 7
8 perspektiverne i EU og Danmark på længere sigt for genanvendelse af affald. Der er et ønske om mere deltaljeret beskrivelse af de initiativer, der er igangsat omkring offentlige grønne indkøb. Af hensyn til rapportens omfang er disse forslag til uddybninger af rapporten ikke taget med. Der er en række kommentarer til kapitel 9.1 om Grøn produktion. Store dele af kapitlet er skrevet helt om, da Danmarks Statistik på baggrund af en ny opgørelsesmetode for grøn produktion efter høringen af miljøtilstandsrapporten har offentliggjort en ny statistik for Grøn Produktion. Der savnes en begrundelse og reference på budskabet i kapitel 9.2 om, at Danmark forbruger mere vand, end vi har. Budskabet er hentet i dataene i tabel 9.2.1, her er der angivet en reference. Det bemærkes, at udnyttelse af slagge fra affaldsforbrændingsanlæg ikke er genanvendelse, fordi nedgraderingen af ressourcerne er så voldsom, at det i stedet må betegnes som videre udnyttelse. Kommentaren giver ikke anledning til ændringer, da begrebet genanvendelse er beskrivende i den konkrete situation. Tema 10 - Tværgående miljøpolitiske temaer En række kommentarer har medført ændringer i kapitel 10. Det gælder fx en mere præcis angivelse af, hvordan de offentlige udgifter til miljøbeskyttelse har udviklet sig siden 1998, tilføjelse af konkrete eksempler på offentlige udgifter, der nu er ændret til gebyrer, sletning af et generelt forbehold for opgørelsesmetoder, da det er universelt gældende at metoder kan ændres over tid. Det angives, at kapitlets formål sammenlignet med de andre kapitler er uklart. Kapitlets indhold følger tidligere miljøtilstandsrapporter. Der er en række ønsker til tilføjelser i kapitlet, herunder en fordeling af de offentlige udgifter til miljøindsatsen på forskellige indsatsområder, en separat opgørelse over bilafgifterne, en opgørelse over antallet af offentligt ansatte, en opgørelse over håndhævelsesaktioner (tilsyn, påbud, bøder mv.) og et ønske om vurdering af effekterne af de grønne afgifter. Af hensyn til rapportens omfang er disse forslag til uddybninger af rapporten ikke taget med. Der er et ønske om at tilføje Østersøhandlingsplanen (BSAP) og OSPAR i kapitel Afsnittet indeholder ikke en fuld opgørelse, men blot udvalgte eksempler. 8
NOTAT. Miljøteknologi J.nr. MST-140-00067 Ref. Bomgo/EHP Den 20. marts 2015. Høringsnotat Udkast til Natur og Miljøpolitisk Redegørelse 2014
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-140-00067 Ref. Bomgo/EHP Den 20. marts 2015 Høringsnotat Udkast til Natur og Miljøpolitisk Redegørelse 2014 Ifølge Planloven skal Miljøministeren hvert 4. år udsende en eller
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereDet nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Miljøudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget og Europaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereNOTAT. December 2018
NOTAT December 2018 Sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering for dele af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusive forslag til ændringer Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereBESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereDen nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference
Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereNOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017
NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereAfvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom
1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N216 Saltum Bjerge
NOTAT Naturstyrelsen Himmerland J.nr. NST-422-01061 Ref. katka Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N216 Saltum Bjerge Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov
NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan
Læs mereHøringsnotat. Vedrørende
Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereIndstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01170 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N58 Nordby Bakker Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereMere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.
Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal
Læs mereHvidbog. Udkast til Natura 2000-handleplan Omhandler indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet vedr.:
Hvidbog Omhandler indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet vedr.: Udkast til Natura 2000-handleplan 2012-2015 Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage Natura 2000-område nr. 224 Habitatområde
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereTilladelse til udledning af overfladevand fra Møllevang, del af spildevandsopland 11027, til Mølledammen
Sagsnr.: 15/23622 ks: bscr Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg Tilladelse til udledning af overfladevand fra Møllevang, del af spildevandsopland 11027, til Mølledammen Indholdsfortegnelse
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mere1 Indledning Planlægningsgrundlag Lovgrundlag Miljøvurdering Forhold til anden planlægning Kommuneplanen for
1 Indledning...2 2 Planlægningsgrundlag...2 2.1 Lovgrundlag...2 2.2 Miljøvurdering...2 3 Forhold til anden planlægning...2 3.1 Kommuneplanen for Horsens Kommune...2 3.2 Vandplanerne...2 4 Status...2 5
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCenter for Plan & Miljø
Center for Plan & Miljø Hvidbog med bemærkninger til forslag til handleplaner for Natura 2000-område 159, 161 og 167 beliggende i Fae Kommune Forslag til handleplaner for tre Natura 2000-områder i Fae
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00988 Ref. niple Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereMILJØTILSYNSPLAN 2013
MILJØTILSYNSPLAN 2013 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Mette Fjellerad D 4646 4945 E mefj@lejre.dk Dato: 31. juli 2013 J.nr.: 13/9845 Hvad er en miljøtilsynsplan
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å
NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereFremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereØkonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,
Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereGenerelle kommentarer til Natur og Miljø 2014 - Miljøtilstandsrapporten
Generelle kommentarer til Natur og Miljø 2014 - Miljøtilstandsrapporten DCE s kommentarer til Natur og Miljø 2014 - Miljøtilstandsrapporten er knyttet til de enkelte temaer. Faktuelle fejl og/eller mangler
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereTitel: Miljøscreening af Spildevandsplan 2018 Ansvarlig: Rasmus Kierudsen. Intern høringsfrist: Dato: Sags.nr.
Miljøvurderings-screeningskema af Spildevandsplan 2018 efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017. Titel: Miljøscreening af
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet November 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Integration af miljøhensyn
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereHØRINGSNOTAT. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet: Energi- og Olieforum. Dansk Elbil Alliance
HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 25. januar 2018 2017-6159 Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om krav til tekniske specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereSEAP, Covenant of Mayors
SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 115 Habitatområde H99 Østerø Sø Udkast til Natura
Læs mereMiljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen
Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereBekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved VVM af statslige vej- og jernbaneprojekter
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Dato 8. maj 2017 Bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved VVM af statslige
Læs mereAd 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Mads Leth-Petersen bød velkommen til mødet og præsenterede en justeret dagsorden, der blev godkendt.
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4203-00044 Ref. Idaba/kfh Den 11. november 2013 Referat fra møde i Blåt Fremdriftsforums 4. møde den 24. september 2013 I mødet deltog: Niels Peter Nørring, Erik
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereBilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.
Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.
Læs mere