Mundtlig formidling af projektopgaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mundtlig formidling af projektopgaver"

Transkript

1 Mundtlig formidling af projektopgaver Jeg vil i dette oplæg se nærmere på, hvordan du kan formidle resultatet af et skriftligt projekt mundtligt, primært i en eksamenssituation, men også hvordan du kan formidle overfor fx en praktikvirksomhed. Hvad skal fremlægges mundtligt? Hvad, der skal fremlægges mundtligt, varierer meget fra uddannelse til uddannelse. På nogle fag på akademimerkonomuddannelsen har kun eksaminator, men ikke censor, har læst det skriftlige oplæg. Her skal du så fremlægge dine rapportdata, og behøver ikke, hverken at gennemføre et formelt "forsvar" eller fremlægge noget helt nyt. På andre uddannelser har ikke bare lærer og censor, men også en opponentgruppe læst opgaven. Her skal du altså både fremlægge, men også "forsvare" opgaven overfor faglig kritik fra "ligemænd". På erhvervsuddannelserne har både lærer og censor læst opgaven. Her skal eleverne derfor fremlægge med udgangspunkt i det skriftlige. Det vil sige at du skal præsentere opgavens problemer og konklusioner, og derudover gerne fremlægge noget nyt, fx en udvikling siden afleveringen, en uddybning af dele af opgaven, en perspektivering af konklusionen eller tilsvarende, kort sagt noget nyt/ekstra i forhold til det skrevne, ud fra en tese om, at såvel eksaminator som censor jo har læst den afleverede rapport og du behøver derfor ikke genfortælle denne. Det er denne fremlæggelsesform, jeg vil koncentrere mig om i denne artikel. Hvem er rapporten skrevet for? Projekter kan være skrevet efter nytteværdi eller bytteværdi 1. Har du skrevet efter nytteværdi, har den primære målgruppe for rapporten været den arbejdsplads, hvorfra det praktiske eksempel er hentet. Har du skrevet efter bytteværdi, har den primære målgruppe været eksaminator/censor. Hvem du har skrevet for, har selvfølgelig indflydelse på, hvad der er lagt vægt på i den skriftlige rapport, og det kan du så ændre på i forbindelse med den mundtlige fremlæggelse, således at elementer, som er nedtonet i rapporten, "optones" i fremlæggelsen eller omvendt. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du selv er klar over, hvem du har skrevet for, og i forhold til det, hvem du præsenterer for, da det har indflydelse på hvad du skal lægge vægt på under fremlæggelsen. Ved en eksamen skal du nok "optone" den teoretiske faglighed, hvis den er nedtonet i opgaven fordi du har skrevet efter nytteværdiprincippet, og du skal fastholde både fagligheden og den praktiske anvendelighed, hvis du har skrevet efter bytteværdiprincippet. Fremlæggelse af projektet Når du skal fremlægge dit projekt, er det vigtigt at du er velforberedt. Det betyder selvfølgelig først og fremmest, at du ved, hvad du vil fremlægge, men også at du har forberedt sig på, hvordan fremlæggelsen skal finde sted, herunder hvilke hjælpemidler, du skal bruge, hvor fremlæggelsen skal finde sted, hvornår fremlæggelsen skal finde sted og så videre. I det følgende vil jeg se lidt nærmere på forberedelsen og gennemførelsen af en fremlæggelse. 1 Nytteværdi: Det væsentligste ved opgaven er den nytte praktiskstedet, kan få af den senere. Karakteren betyder mindre. Bytteværdi: Det væsentligste ved opgaven er, hvor høj en karakter indsatsen med den kan byttes til. 1

2 Forbered fremlæggelsen Når du er færdig med din skriftlige rapport, og har afleveret den, kan det være en god idé at lægge den til side en tid. Hvor længe afhænger af, hvor lang tid der er mellem aflevering og fremlæggelse. Har du tid, vil det være godt at kunne lægge opgaven væk i 14 dage eller tre uger, men du kan selvfølgelig blive nødt til at nøjes med kortere tid. I den tid, bør du i det omfang, det overhovedet er muligt, undgå at tænke på eller i hvert fald se på rapporten. I god tid før fremlæggelsen, måske omkring en uge før, tager du så din rapport frem igen, og læser den igennem. Det er nok det nærmeste du kan komme, "at se på den med nye øjne". Formålet med denne "øvelse" er, at hvis du ser rapporten "som ny", kan du bedre se, hvor der måske er ting, som skal uddybes, eller hvilke særligt interessante forhold, du vil fokusere på i forbindelse med fremlæggelsen. Det kan også være at du opdager, at fx det teoretiske er grundlag er lidt tyndt, og så kan du måske nå at inddrage en ekstra teori i den mundtlige fremlæggelse. Det er også vigtigt i denne periode at "holde øjnene åbne". Det vil sige være opmærksom på, om der hos arbejdsgiver eller i samfundet som helhed sker ting, som du med fordel kan tage op i forbindelse med fremlæggelsen. Det kan fx være at et forslag er blevet implementeret hos arbejdsgiveren, eller at en ny lov, med konsekvenser for fagprøvens emne er blevet vedtaget eller lignende. Disposition Når du har læst opgaven igennem og måske fået nogle gode idéer til fremlæggelsen, bør du lave en disposition. Her er du selvfølgelig nødt til dels at tage udgangspunkt i det, du gerne vil præsentere, men også i hvor lang tid du har til rådighed. Til projektfremlæggelse på erhvervsuddannelserne er der pt. afsat 30 minutter. Denne tid omfatter hele eksamenshandlingen. Dette omfatter at den studerende kommer ind i lokalet, hilser, gør sig klar, præsenterer sit indlæg, svarer på spørgsmål fra eksaminator og evt. censor, forlader lokalet mens eksaminator og censor voterer, kaldes ind og modtager sin karakter, og går ud igen. Det betyder, at der ca. er minutter til rådighed for den studerende fremlæggelse. En tidsplan kunne se således ud. 1-2 minut: Klargøring til præsentation 3-15 minut: Den studerende præsenterer sin opgave minut: Spørgsmål fra eksaminator og evt. censor minut: Lærer og censor voterer minut: Karakteren meddeles I første omgang er det altså ca. 12 minutter, du har til at få præsenteret din opgave. Det betyder naturligvis, at du ikke kan nå at komme ind på alting. Du er nødt til at tage nogle væsentlige dele frem, og koncentrere sig om dem. Hvad der så er væsentligt i en given opgave, kan der ikke siges noget sikkert om, da det jo netop afhænger af den enkelte opgave. Det er imidlertid vigtigt at du ikke bruger hele tiden til at præsentere rapporten (læse den op), da lærer og censor jo altså allerede har læst den. Det vil dog nok være en god idé lige at bruge 1-2 minutter til at præsentere baggrunden for opgaven og hovedindholdet af denne. Derefter kan du så gå i gang med det, du egentlig vil præsentere. 2

3 Hvad kan du så fortælle om: Det kan som allerede nævnt være en udvikling, der er sket siden rapporten blev afleveret eller noget andet nyt, der er sket i relation til emnet, du har skrevet om. Det kan være elementer i rapporten, som du gerne vil uddybe, en ny teoretisk eller praktisk indfaldsvinkel til emnet eller lignende. Det lyder som meget at nå på 12 minutter, og det er det også. Det føles ofte som om tiden går meget hurtigt. Det er derfor meget vigtigt at få planlagt detaljeret, hvad du har tænkt dig ikke bare at præsentere, men også at sige i den forbindelse, så du kan måle, hvor lang tid, det vil tage. Tager det for lang tid, må du "stryge" noget, ikke satse på at tale hurtigere. Tager det for kort tid, er der måske plads til at uddybe noget af det planlagte. Den eneste måde at måle tidsforbruget på, er at holde din præsentation. Helst for tilhørere 2, da du typisk taler langsommere, når der er tilhørere end, hvis du bare læser højt for dig selv. Ofte er det nødvendigt at holde præsentationen ikke én eller to gange, men mange gange, fordi du, efter at have holdt den og tilpasset den, er nødt til at "måle tiden" igen. Hvis du holder din præsentation, og det viser sig, at den er for lang, er det selvfølgeligt ikke ligegyldigt, hvad du skærer bort. Det vil være dumt, at bruge tiden på noget uvæsentligt, og skære noget væsentligt bort. Men selv hvis du har fået skåret det rigtige væk, og kun det væsentlige er tilbage, kan du komme til at dumme dig. Du har været grundig, afprøvet præsentationen 23 gange, skåret ind til benet, så kun det vigtigste er med. Nu møder du så op til eksamen, og begynder din præsentation, men af én eller anden grund viser det sig faktisk, at det alligevel tager længere tid end beregnet. Når de ca. 12 minutter er gået, bliver du afbrudt af eksaminator, der lader dig vide, at "nu er der desværre ikke tid til mere". Så kan du føle sig ret "dum", hvis det du mangler at få sagt, faktisk er hele præsentationens "clou", guldkornene, som skulle få karakteren til at tage det sidste nøk opad. Eller værre, være det, som netop reddede en bestået karakter i land. Det er altså vigtigt, at du ikke bare udfylder tiden, men også disponerer, så du er sikker på at få sagt det allermest væsentlige, hvis du skulle blive afbrudt, før du er helt færdig. Du skal altså helst undgå "madpakke princippet", hvor du gemmer den bedste mad til sidst. Her er der en risiko for, at spisepausen er forbi før den bedste mad er spist. Manuskript Når dispositionen er på plads, skal selve præsentationen gøres færdig. Her bør du overveje, om du skal bruge manuskript eller ej. Lad mig først slå fast, at det selvfølgelig er helt legalt at bruge et manuskript. I de fleste tilfælde, vil et egentlig "ordret" manuskript være en dårlig ting. Et manuskript binder de fleste alt for meget, det er svært at løsrive sig fra manuskriptet, og fremlæggelsen får ofte karakter af oplæsning, og det er ofte en dårlig ting, da meget få mennesker er dygtige nok til at få en oplæsning til at lyde flydende. Det er faktisk kun meget dygtige skuespillere, der kan det. Efter min mening, er det bedst, hvis du kan klare dig helt uden manuskript eller andre talepapirer. Kurt Hageman siger: "Hvis du ikke selv kan huske det, du har tænkt dig at sige, hvordan har du så tænkt dig, at dit publikum skal kunne huske det?" 3 At fremlægge helt uden manuskript kræver, at du øver dig mange gange, og måske bruger nogle visuelle hjælpemidler, der ikke bare er en støtte for "tilskuerne", men i lige så høj grad for dig selv. Selv nok så gode visuelle hjælpemidler kan dog aldrig fjerne behovet for øvelse. 2 3 Her kan ægtefælle/kæreste, anden familie, venner, bekendte, klassekammerater eller arbejdskolleger komme på tale som publikum. Hagemann, Kurt og Bay, Poul: "Præsentationsteknik med alle midler", 1. udgave, Forlaget Globe, Nærum

4 Er fremlæggelse uden talepapirer ikke en mulighed, bør du lave stikordskort i stedet for manuskript. På disse stikordskort, kan du skrive lidt flere detaljer end på de visuelle hjælpemidler, samtidigt med, at de er langt nemmere at håndtere i forbindelse med præsentationen end et manuskript i A4 format. A6 er en god størrelse til stikordskort, som typisk bør være fremstillet af tyndt pap eller karton, ikke papir, som har en tendens til at "krølle sammen", så du ikke kan læse hvad der står. Har du kun karton i en mørk farve, eller kan du ikke printe på pap/karton på den printer, du har til rådighed, kan du evt. udskrive stikordene på almindeligt papir, som du klipper i stykker og klister på stikordskortene. Det er vigtigt at du skriver dit stikordskort med så store typer og med en læselig skrifttype, så du kan læse det, uden at holde det helt op til ansigtet, måske endda kan lægge det på bordet, og alligevel læse det, mens du står op. Selv skriver jeg typisk stikordskort udelukkende med store bogstaver, men det er en smags sag. Nedenfor er vist et eksempel på et stikordskort. Hvor meget tekst, der skal stå på kortet er individuelt, men typisk kun stikord, og så evt. faktuelle oplysninger, som du ikke vil kunne huske i hovedet. På det konkrete stikordskort er teksten skrevet med 16 punkts skrift, så den kan læses på god afstand. Læg mærke til at kortet er nummereret. Det vil være en fordel kun at have et stikordskort pr. punkt i dispositionen, men er det ikke nok, kan du i stedet nummerere dem 2A, 2B og så videre. Idéen er, at du allerede i forbindelse med stikordskortene kan holde rede på, hvor langt du er kommet. Hvis du fra sine øvelser ved, at efter 6½ minut skal du være færdig med kort 3B, kan du forholdsvis nemt se, om planen holder. 1. Om virksomheden: Branche: Trævarer Antal ansatte: 267 Omsætning: Ca. 124 millioner Om mig: 44 år Ansat i 12 år Sidste 2 år som leder af kommunikationsafdeligen Forbered visuelle hjælpemidler: Når dispositionen er færdig, og måske samtidigt med at du laver dine stikordskort, er det en god idé at du også forbereder dine visuelle hjælpemidler, hvis du vil anvende sådanne. Det kan være flipovers, overheadplancher, skærmpræsentationer, fysiske modeller eller lignende. I denne forbindelse, er det vigtigt at vælge det/de hjælpemidler, som dels er bedst egnede til den konkrete opgave, og som du dels kan være sikker på, kan fungere i situationen. Det er fx ikke en god idé at basere sin 4

5 præsentation på et lysbilledshow, uden at sikre sig, at du har adgang til en lysbilledfremviser under fremlæggelsen. Når du forbereder de visuelle hjælpemidler skal du være opmærksom på, at de netop er hjælpemidler. Det er stadig en selv, ikke hjælpemidlerne, der præsenterer, og det er vigtigt at hjælpemidlerne ikke kommer til at dominere, så du bare bliver en "speaker". Øv dig igen og igen: Det lyder sikkert banalt, men det er ikke desto mindre rigtigt også selv jeg har skrevet det mange gange før. Den eneste måde at blive helt sikker i sin fremlæggelse på, er at øve sig, igen og igen! Når familie, venner, kolleger og hvem du nu ellers har haft tvangsindlagt som publikum, efterhånden bliver trætte af at høre den samme præsentation for 16. gang, må du ty til spejlet. Du kan simpelthen stille sig foran spejlet og øve sig. Tage tid igen og igen, så du, lige som en konkurrencesvømmer, ved præcis, hvor lang tid, der er gået uden at du behøver at se på uret. Du ved simpelthen hvor lang tid der er gået, når du er nået til et hvilken som helst sted i sin præsentation. Når du ved at efter stikordskort 3B er der altid gået 6½ minut, har du øvet dig nok. Uanset hvordan du så i den sidste ende vælger at gribe fremlæggelsen an, ved du i hvert fald, at du har helt styr på, hvad du skal nå at få sagt. Forberedelse "på dagen" Det er undtagelsesvis en god idé at starte dagen med at du lader være med at øve dig igen foran spejlet. I stedet kan du gøre dig klar til fremlæggelsen, ved at prøve at tænke på helt andre ting end opgave og fremlæggelse. Det gælder om at komme af med eventuelle nerver. Nogle har det bedst med at gå en tur i naturen, andre med at lytte til musik, atter andre med at lave slet ingenting. Her skal du vælge den mulighed, der passer dig selv bedst. Det kan selvfølgelig være svært at nå meget, hvis du skal op som den første, men prøv alligevel. I kommunikationsundervisningen har du sikkert hørt, at den mundtlige kommunikation indeholder flere faktorer end den skriftlige. Ved mundtlig kommunikation spiller forhold som tonefald og kropssprog en meget stor rolle. Faktisk viser en række forskellige undersøgelser, at de to elementer spiller en langt større rolle end det talte ord. Alligevel kan man konstatere, at skal man udelade en eller flere faktorer af en kommunikation, er det som regel mest hensigtsmæssigt, at den verbale del for lov til at blive. Det er fx næsten umuligt at kommunikere faktuelle informationer alene ved hjælp af kropssprog og tonefald. Ved eksamen er det netop fakta, der skal kommunikeres, og derfor spiller kropssprog og tonefald en mindre rolle end ved andre former for mundtlig kommunikation 4, men selvfølgelig har det nogen betydning. Påklædning: Tænk på din fremtoning. Tag tøj på, som du dels føler dig godt tilpas i, og som virker neutralt. Lad være med at bruge tøj, der kan opfattes som sjusket; på den anden skal det heller ikke være selskabstøjet, der skal frem. Husk også, at ikke al mode er lige velegnet til alle formål. Bukser med "hængerøv", eller tøj, der skiller på midten og viser mave, kan være moderigtigt, men du risikerer at møde en eksaminator/censor som ikke synes om det. Har du synlige kropsudsmykninger i form af piercinger eller tatoveringer, kan det være en fordel at vælge en påklædning, der skjuler disse. Nogle tænder på fx tatoveringer, men der er også nogle som tænder helt af på dem. Derimod har jeg endnu aldrig mødt nogen, som har efterlyst en ekstra tatovering eller en læbepiercing hos en eksaminand. Nogle vil måske mene, at de bør være sig selv, og at tatoveringer mm. er en del af dem selv, og det kan de selvfølgelig langt hen ad vejen have ret i. Ikke desto 4 Både lærer og censor er typisk indstillet på at "forstå" og ikke lade sig påvirke af den nonverbale kommunikation, men helt kan det ikke undgås. 5

6 mindre, kan det være med til at "sætte en stemning" og dermed måske etablere et negativt kommunikationsfilter hos tilhørerne, og da det er dem, der afgør, hvordan præsentationen belønnes, er det nok ikke det mest geniale, du kan foretage dig. Afprøv dine hjælpemidler: Du bør tage ud til uddannelsesstedet, eller hvor fremlæggelsen skal foregå i så god tid, at du kan nå at afprøve dine eventuelle visuelle hjælpemidler inden du skal fremlægge. Kan du ikke få adgang til det lokale, du skal fremlægge i, fx fordi en anden er i gang, så afprøv det i et andet lokale, der ligner "det rigtige" eller tag ud til stedet en eller to dage tidligere og afprøv hjælpemidlerne. Husk at du altid bør have en Plan B. Her du lavet en fin PowerPoint præsentation, er det trist, hvis det viser sig, at skolen bliver ramt af strømafbrydelse, lige når du skal på. En papirkopi af præsentationen, kan i så fald være en god idé, men det er sent at opdage, at du skulle nok have lavet en sådan, når du allerede står i fremlæggelsessituationen. Det er ALTID den studerendes ansvar at tingene virker, og du kan ikke bruge svigtende udstyr som påskud for en udsættelse, eller senere som argument for en klage over bedømmelsen. Gennemfør fremlæggelsen Nu er det lige før, du er klar til at træde ind af døren til eksamenslokalet. Selvom du er ivrig efter at komme til, er det en god idé at lade den foregående eksaminand komme ud først. Selv om vedkommende er kommet ud, skal du nok ikke selv gå ind før du bliver inviteret. Det kan jo være at eksaminator og censor lige skal udveksle et par bemærkninger før de er klar til den næste; men før eller siden bliver du selvfølgelig hentet. Ind i lokalet: Når du kommer ind i eksamenslokalet, er det vigtigt at huske 4 * 20 reglen. Den går ud på, at det vigtigste indtryk dannes i løbet af de første 20 sekunder, du er lokalet, de første 20 skridt, du tager, de første 20 ord, du siger og de nederste 20 centimeter af dit ansigt. Du bør derfor komme rask ind i lokalet, som om du "ejer" det, eller i hvert fald gør krav på det. Selv hvis du er nervøs, kan det være en stor fordel at lade som om, du har styr på det hele. Det er en rigtigt god idé at du som det første går hen og giver censor hånden og præsentere dig med høj og klar stemme (uden at råbe). Du kan evt. lægge taske og andet på et bord, inden du giver hånd. Også eksaminator bør du hilse på, dog uden at præsentere dig, da du jo gerne skulle kende vedkommende i forvejen fra enten undervisning eller vejledning. Når du har hilst, kan du så begynde at gøre dine hjælpemidler klar, hvis du har nogen. Ellers meddeler du, at du er klar, og så går eksamen i gang. Har du lavet uddelingskopier af en evt. præsentation til eksaminator og censor, er det nu disse skal uddeles. Har du i øvrigt tænkt dig at uddele andre ting, kan du vælge at uddele disse samtidigt, og så referere til dem på relevante steder i fremlæggelsen, men du kan også vente med at uddele dem til de bliver relevante. Under hele denne proces, er det en rigtigt god idé at smile uden at det selvfølgelig bliver kunstigt. Smiler du, er det med til at stemme tilhørerne positivt, og da de formodentlig er rutinerede i opgaven, vil de sikkert også smile tilbage, og det er med til at skabe en god stemning. Spørgsmål undervejs? På nuværende tidspunkt vil eksaminator sandsynligvis spørge, om der må stilles spørgsmål undervejs i præsentationen, eller om du hellere vil præsentere først og så vente med spørgsmål, til du er færdig. Bliver du ikke spurgt, bør du selv tage initiativet, og fx sige Har I spørgsmål til min fremlæggelse, må I meget gerne stille dem undervejs, eller I må meget gerne vente med at stille spørgsmål, til jeg er færdig med at fremlægge. Der er ikke nogen model, der er bedst i alle situationer. 6

7 Hvis du er meget nervøs, kan det være en rigtig stor fordel at præsentere færdigt først. Så er du sikker på, at alt, hvad du har forberedt og øvet dig på hjemmefra, kommer med i fremlæggelsen, og du risikerer ikke at blive hylet ud af den undervejs. Har du øvet sig for meget(!), så du ikke kan fravige sit planlagte oplæg, er dette også en god løsning. Er du derimod ikke nervøs, og har fuldt styr på, hvad du skal have sagt, kan det være en rigtigt god idé at vælge at tage spørgsmålene undervejs. Så kommer de typisk mere som feedback på det netop sagte, og du kan måske bedre huske konteksten, og dermed baggrunden for diverse udtalelser, du har fremsat. Men hvad så med al den træning hjemmefra, kan du spørge, er den så ikke spildt, hvis planen alligevel ikke holder?. Her kan jeg klart svare "nej". Den tid, der bliver brugt til spørgsmål undervejs, forlænges tiden til præsentationen med, og til gengæld reduceres den tid, som eksaminator og censor har til at stille spørgsmål til sidst. Så når du er nået til kort 3B, ved du jo stadig, at der er brugt 6½ minut af den tid, du oprindeligt havde til rådighed. I den sidste ende er det et valg, du er nødt til at træffe. Det vigtigste er, at du har forberedt noget, så det ikke går som en studerende, som jeg engang havde til eksamen. På mit spørgsmål, om hvorvidt hun ville tale først og så have spørgsmål eller have spørgsmål undervejs, svarede hun I må gerne begynde at stille spørgsmål med det samme, for jeg ved ikke, hvad jeg skal sige!. Det gav ikke meget kredit til bedømmelsen. Hvordan skal du præsentere? Skal du stå, sidde, vandre omkring, lave små hop på stedet, eller hvordan skal du gebærde sig under fremlæggelsen? I første omgang bestemmes det typisk af de visuelle hjælpemidler, du har valgt at anvende. Bruger du en tavle, en whiteboard eller flip-over til at skrive eller tegne på undervejs, vil det være naturligt at stå op, i hvert fald når du skriver eller tegner. Har du forberedt plancher hjemmefra, vil det igen være naturligt i nogle sammenhænge, at du står ved plancherne. I andre sammenhænge kan du godt sidde ned ved eksamensbordet, og så pege på relevante plancher. Det vigtigste er nok, at du ikke skal hoppe op og ned fra siddende til stående stilling med 30 sekunders mellemrum. Anvender du overheadplancher, som du skal skrive på undervejs, bør du sidde ned ved siden af overheadprojektoren, så du kan se på eksaminator og censor, når du ikke lige er optaget af skriveriet. Skal du ikke skrive, men bare vise, kan det være en god idé at sidde ned alligevel, da det er nemmere at pege på overheaden (evt. med et pegeredskab) end at pege på skærmen, og så skal du ikke løbe frem og tilbage mellem skærm og projektor, når du skal skifte planche. De fleste elever anvender computeren og én eller anden form for præsentationsprogram. Igen skal du så overveje om du skal stå op eller sidde ned evt. i nærheden af den computer, hvor præsentationen kører. Har du en fjernbetjening til præsentationen, kan du med fordel stå op lidt væk fra computeren. Har du ikke det, kan du stadig vælge at stå op, men du bør så stå ved siden af computeren, så du ikke skal gå forbi lærredet, hver gang du skal hen for at skifte dias. Du kan også vælge at sidde ned, bare du husker, at du så skal undgå at forsvinde bag en eventuel computerskærm på bordet. Bruger du en fysisk model, som skal indgå i fremlæggelsen, bør denne placeres i nærheden af, men ikke nødvendigvis på eksaminationsbordet. Det kan være en fordel, hvis eksaminator/censor kan overskue modellen fra deres plads, men det er bestemt også helt legalt, at bede dem om at rejse sig op, og komme hen for at se nærmere på modellen (eller for den sags skyld på en planche). Uanset hjælpemiddel, er det OK at stå op, og det er også helt OK, at du ikke står stille, men bevæger dig. Du bør dog ikke pace frem og tilbage foran publikum eller gå forvirret rundt i lokalet, men skal i stedet bevæge dig naturligt, fx til og fra en pc, en flipover osv. 7

8 Hænderne er et problem for mange. De har svært ved at finde ud af, hvad de skal gøre ved dem, ikke mindst når de står op og præsenterer. Her er det vigtigt, at du bruger dine hænder på en naturlig måde, og ikke konstant haler dem op og ned i lommerne, vrider dem som i krampe" eller lignende. En god måde at beskæftige dine hænder på, kan være at bruge dem til at holde dine stikordskort eller eventuelt en fjernbetjening til PowerPoint eller lignende. Som tidligere nævnt bør du tale højt, klart og tydeligt uden at mumle, men også uden at råbe 5. Det er vigtigt at du taler forholdsvis flydende, det vil sige uden for mange, lange pauser, og uden for mange øh er undervejs. Omvendt skal du heller ikke tale så hurtigt, at du kommer til at plapre. Begge dele kan meget nemt blive tolket som usikkerhed, og hvis der er noget du ikke skal være, er det usikker på din egen præsentation. Selv hvis du faktisk er det, bør du lade som om, det ikke er tilfældet. Kan du fornemme, at talehastigheden er røget i vejret, kan det være en rigtigt god idé at tage en dyb indånding, og få pulsen ned igen, inden du fortsætter i et langsommere tempo. Nogle mennesker har en tendens til at sænke stemmen i slutningen af hver sætning, og så hæve den igen, når de begynder på en ny. Hører du til dem, bør du prøve at aflægge denne vane, fx kan du bede dit publikum under øvelserne derhjemme, om at observere på netop dette. Hvis stemmen starter højt, og slutter lavt i hver sætning, kommer du hurtigt til at vugge tilhørerne i søvn. Prøv så vidt muligt at undgå tomme fraser. Eksempler som Det jeg mener er., Som de fleste nok er enige i, Hvis I forstår, hvad jeg mener og så videre er ikke så gode. Det virker som om, at eksaminanden ønsker at blive bekræftet hele tiden, og ud over at denne type fraser irriterer mange, kan de igen tolkes som usikkerhed. Til sidst vil jeg lige minde om, at du altid bør holde øjenkontakt med dit publikum. Ved en eksamenssituation er der typisk kun to, så det burde være til at overskue. Eksamen er offentlig, og der kan derfor være tilhørere 6, men disse er ikke vigtige, så det er primært eksaminator og censor, du skal holde øjenkontakt med. Lad derfor være med: At se ned i gulvet At se ud af vinduet At se på pc en eller overhead projektoren At se over publikum og ind i bagvæggen At se på det du viser 7 Er du bange for øjenkontakt, kan du benytte talerens standardtrick, at forestille dig at publikum ser fjollede ud, sidder i undertøj eller lignende. Fremlæg lystigt: Du bør altid gå ud fra dispositionen. Det er det det stof, du har øvet dig på så mange gange, at du kan det i søvne. På den anden side, skal du også være observant omkring de spørgsmål, der stilles. Det kunne jo tænkes, at eksaminator ville "fortælle dig noget", og så kan du lige så godt være lydhør. Du skal altså ikke Godt nok taler vi om videndeling, men du behøver ikke at dele din viden med alle dem, der venter på gangen eller fremlægger i tilstødende lokaler. Jeg har dog aldrig oplevet det, med mindre eksaminanden selv har inviteret nogen med. Du bør kende dine visuelle hjælpemidler godt nok til at du ikke behøver at se på dem hele tiden. Det er OK at skele til fx et dias, når du skifter, men derefter bør du igen have fokus på tilhørerne. 8

9 bare kunne "lire din præsentation af udenad", men skal helst kende dit stof så godt, at du kan afvige fra den lagte plan, og så komme tilbage til den igen. Hvad bliver der spurgt om? Det er meget svært at vide på forhånd, hvad der vil blive spurgt om i en konkret opgave. Du kan dog stille nogle tommelfingerregler op, for hvilke typer af spørgsmål, du kan blive udsat for. Afklarende spørgsmål: er spørgsmål, som stilles for at få en forklaring på eller uddybning af det, du netop har sagt. Den type spørgsmål forekommer hyppigst, hvis du har accepteret at få spørgsmål undervejs. De kan dog også komme efter færdiggjort præsentation, hvis du ikke har ønsket spørgsmål undervejs. Detaljespørgsmål: er spørgsmål som stilles for at få belyst detaljer i det skrevne eller sagte. Teorispørgsmål: er spørgsmål, der stilles for at forbinde teori og praksis, enten fordi du ikke selv har gjort det i sin fremlæggelse, eller måske fordi eksaminator/censor mener, at der er en væsentlig teori, som du burde have inddraget, men ikke har gjort. Anvendelighedsspørgsmål: er spørgsmål, der går på opgavens praktiske anvendelighed på praktikstedet. Kontrolspørgsmål: er som regel teoretiske, men kan komme inden for alle områder. Stilles typisk hvis eksaminator/censor er i tvivl om, hvorvidt eksaminanden har forstået et begreb eller en teori korrekt. Hvis du fx anvender en teori forkert eller uhensigtsmæssigt, kan du få et kontrolspørgsmål, der skal undersøge, om du faktisk har styr på den pågældende teori. 8 Vejledningsspørgsmål: er spørgsmål som stilles af eksaminator. Idéen med disse spørgsmål er at få eksaminanden tilbage "på sporet", hvis eksaminator fornemmer, at du er på vej ud ad en tangent. Eller hvis eksaminator mener, at du bruger for meget tid på et mindre væsentligt emne, og derfor gerne vil have en til at afslutte emnet og gå videre med noget andet. Der kan selvfølgelig også komme spørgsmål af andre typer, men dette er nok de hyppigst forekommende, og der vil typisk blive stillet spørgsmål såvel til sagte som til det skrevne. Svar på spørgsmål: Spørgsmålene skal selvfølgelig også besvares. Det giver ingen problemer, hvis du kender svarene. Det er også i orden at forklare, at du gerne vil vende tilbage til emnet senere. Det kan fx være i forbindelse med et opklarende spørgsmål, hvor du måske ved, at svaret på dette spørgsmål kommer i det næste punkt i dispositionen, så er det helt legalt at gøre opmærksom på det. Lad dog være med at udsætte et svar i håbet om, 8 Et eksempel kunne være at en studerende har anvendt en SWOT analyse i sin opgave. Her har han oplistet en række stærke og svage sider, samt nogle trusler og muligheder. Blandt mulighederne står, at "firmaet vælger at åbne et datterselskab i Kina". Her ville eksaminator/censor typisk spørge ind til, om eksaminanden faktisk mente, at det var en mulighed. Denne bør så skynde sig at svare, at det nok snarere er en stærk side, da muligheder jo er eksterne forhold, som virksomheden ikke selv kan styre. Hvis eksaminanden fastholder, at det da ER en mulighed, illustrerer det, at vedkommende måske ikke har helt styr på den pågældende model. 9

10 at spørgsmålet går i glemmebogen; det sker ikke! Har du ikke tænkt dig at vende tilbage til emnet senere, må du svare på spørgsmålet når det stilles. Kender du ikke svaret på et spørgsmål, kan du lige så godt melde dette ud, frem for at forsøge dig frem i håbet om at "noget af det du får sagt måske er rigtigt". Så er det bedre at indrømme åbent, at du ikke kender svaret. Afrunding af præsentationen: Når du er gennem din præsentation, og det virker som om, der ikke er flere spørgsmål, kan du hvis der ellers er tid tage initiativet og spørge om der er flere spørgsmål. Er det ikke tilfældet, kan du så give en afsluttende bemærkning, hvis du har én. Det kan faktisk være en god idé at forberede en sådan udgangskommentar, også selv om du måske ikke når at få den brugt, hvis eksaminationen er afbrudt tidligere af tidsnød. De 4 * 20 er helt klart de vigtigste elementer, og det første indtryk er derfor vigtigere end slutindtrykket, men på den anden side har det aldrig skadet at slutte godt. Præsentation for arbejdsgiver og realisering af anbefalinger En ting er at fremlægge sin rapport for en lærer og eksaminator. Formålet ved den fremlæggelse er at bestå med en så god karakter som muligt. Når du skal fremlægge resultatet for din arbejdsgiver, er formålet som regel et ganske andet. Her vil de fleste jo have til formål at overbevise arbejdsgiveren om, at de anbefalinger, du er kommet med i rapporten, kan være til fordel for virksomheden, og at de derfor bør gennemføres. Af og til får du ikke mulighed for at fremlægge, men arbejdsgiver eller repræsentanter for denne nøjes med at læse rapporten igennem. I så fald vil der være størst sandsynlighed for, at forslagene bliver vel modtaget, hvis opgaven er skrevet efter nytteværdi. Af og til får du chancen for at fremlægge på et afdelingsmøde, ledermøde eller lignende. Her er det vigtigt, uanset hvordan du har skrevet opgaven, netop at slå på nytteværdien. Ud over selve nytteværdien i det fundne, vil det formodentlig på de fleste arbejdspladser være en god idé, hvis der kan sættes tal på. Altså hvis du kan vurdere omkostningerne ved at gennemføre de anbefalede forslag i forhold til gevinsterne ved at gøre det. Dette kan være forholdsvis nemt, hvis der er direkte indtægter eller målbare besparelser forbundet med gennemførelsen af anbefalingerne fra en projektrapport. Derimod kan det være noget vanskeligere at sætte tal på, hvor meget gevinst, der er ved at forbedre kommunikationen til kunderne i forbindelse med håndtering af klagesager, eller lignende. I så fald kan du blive nødt til at "slå på" ikke direkte målbare gevinster i form af mere tilfredse kunder og medarbejdere (og det kræver måske en ny undersøgelse at få målt dette). Under alle omstændigheder, er det vigtigt at få lov til at præsentere for "de rigtige", det vil sige den eller de i virksomheden, som har beslutningskompetence inden for det relevante område. Bliver forslagene så godkendt til gennemførelse, bør du gøre dit bedste for at sikre, at de faktisk bliver gennemført. Af og til får du måske lov til at medvirke ved gennemførelsen eller du bliver direkte ansvarlig for denne. Ved andre lejligheder bliver du ikke involveret. I så tilfælde vil jeg anbefale at du alligevel prøver at følge gennemførelsen til dørs, så vidt det nu er muligt; selv om det muligvis kan koste en ekstra indsats, når du samtidigt skal passe dine daglige arbejdsopgaver. 10

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006

Læs mere

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats! Skrivning af fagprøve Det er ikke en disputats! Formål med fagprøven Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for kontor- og handelsuddannelsen.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

Præsentationsteknik. København, 3 oktober 2008 Resonans Kommunikation

Præsentationsteknik. København, 3 oktober 2008 Resonans Kommunikation 1/11 Præsentationsteknik God præsentationsteknik er at kunne stille sig op foran en større eller mindre gruppe af mennesker og kommunikere et budskab ud på en klar, overbevisende og troværdig måde. Den

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 Peter Kragh Hansen Microsoft PowerPoint 2013 DK ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e PowerPoint 2013... 3 Præsentation... 4 Oprettelsen af præsentationer... 5 Skabeloner og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at fremlægge sager på møder, præsentere

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

Eksamen, terminsprøver og årsprøver med IT

Eksamen, terminsprøver og årsprøver med IT KF 27.02.2011 Eksamen, terminsprøver og årsprøver med IT Side 1 af 6 Eksamen, terminsprøver og årsprøver med IT Tidspunkter 8:00 Eksamenslokalet åbnes 8:00-8:30 Computere + eventuelt tilbehør opsættes

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

Vejledning 2015. På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag.

Vejledning 2015. På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag. Vejledning 2015 Eksamen Indhold: 1. Ved prøvens begyndelse 2. Under prøven 3. Aflevering af din besvarelse 4. Regler for eksamen generelt 5. Brug af computer 6. Brug af ordbøger 7. Udeblivelse og snyd

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Mødetidspunkter 1. Du skal overholde mødetidspunkter mv. for eksamen. 2. Din eksamensplan offentliggøres i Lectio. Planen indeholder oplysninger om fag,

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Forberedelse. Gennemføring. Succes.

Forberedelse. Gennemføring. Succes. Forberedelse. Gennemføring. Succes. Kelly Services Interviewguide til kandidater Hos Kelly Services er vi dedikerede til at udarbejde værktøjer og stille disse til rådighed således, at du kan optimere

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen.

Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen. Eksamensavis HG, HG2, HGV, HGS Til eksaminanderne på Tietgen HG Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen. Det er dit eget ansvar at komme til tiden

Læs mere

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 Tirsdag d. 21.maj - fredag d. 24. maj Studieprøven lytteforståelse fredag d. 31. maj Kursistfolder 2 Du må ikke have din mobil hos dig til prøven! Lad mobiltelefonen

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

PowerPoint præsentation

PowerPoint præsentation PowerPoint præsentation Gå først i Start programmer Microsoft Office PowerPoint 1. Du begynder med et enkelt dias helt blankt, medmindre du vil bruge en af de forudlavede skabeloner. Det gør vi ikke her

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed 9 F ASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1.1 Opmærksomhedskurven "Vi lægger hårdt ud, og så øger vi undervejs." Sådan svarede den mangedobbelte

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Hvordan bedømmer vi andre mennesker i vores første møde med dem?

Hvordan bedømmer vi andre mennesker i vores første møde med dem? Hvordan bedømmer vi andre mennesker i vores første møde med dem? Baggrund Der er lavet mange studier på, hvordan vi som mennesker lynhurtigt aflæser hinanden og danner os et førstehåndsindtryk af hinanden.

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata I nedenstående forsøges at besvare mange af de spørgsmål, som der erfaringsmæssigt stilles i forbindelse med synopsis-eksamen

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt.

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt. Forord I denne håndbog kan du læse nogle af de vigtige informationer, som du bør vide om eksamen. Hvis du har flere spørgsmål, kan du tale med din lærer, studievejlederen eller uddannelseschefen. Husk

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM 2014 Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Regler for skriftlige og mundtlige prøver.... 4 Oversigt over hjælpemidler ved mundtlig eksamen.... 6 Generelt om eksamen... 8 Overtrædelse af reglerne....

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF SOMMER 2015 Eksamensregler 2015 Skriftlig eksamen Vær helt sikker på hvor den enkelte prøve afholdes. Skriftlig dansk, engelsk A + B, matematik A + B + C afholdes på

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Den personlige samtale

Den personlige samtale Den personlige samtale e r e ri ng r a K ivni g råd Forventninger og afklaring Det er naturligvis dejligt at blive indkaldt til en jobsamtale. Inden samtalen handler det om, at du forbereder dig bedst

Læs mere