Empowerment i beskæftigelsesindsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empowerment i beskæftigelsesindsatsen"

Transkript

1 Notat Dato 3. maj 2013 MLJ, MEB, HEN ESDH-sag: Side 1 af 16 Empowerment i beskæftigelsesindsatsen Indholdsfortegnelse: 1 Indledning 2. Begrebet empowerment ift. beskæftigelsesindsatsen 2.1 En anden form for magt i beskæftigelsesindsatsen 3. Nye roller for borger og socialrådgiver 4. Forskellige forståelser af empowerment 5. Empowerment i den eksisterende lovgivning 5.1 Retssikkerhedslovens Lov om aktiv socialpolitik 5.3 Kontaktforløbssamtalerne 5.4 Jobplanen som styrende for indsatsen 5.5 Sanktionssystemet 5.6 Ret til tolkebistand 5.7 Lovens intentioner og den kommunale virkelighed 6. Hvad skal der til for at skabe empowerment på beskæftigelsesområdet? 6.1 Sammenhæng i indsatsen 6.2 Et meningsfuldt møde 6.3 En mindre individuel tilgang til borgerne 6.4 Et nyt styringsparadigme for beskæftigelsesindsatsen

2 Side 2 af 16 1 Indledning Dette notat er et første bud på, hvordan man kan tage skridt til at indføre en arbejdsform i beskæftigelsesindsatsen, der kan skabe empowerment for borgerne. Med afsæt i en beskrivelse af empowerment-begrebet og af de roller, en empowerment-orienteret arbejdsform indebærer, opregnes de elementer i den eksisterende lovgivning, som kan åbne for en empowerment-orienteret arbejdsform. Derefter gives der nogle bud på hvilke temaer, der skal arbejdes med for at styrke empowerment i beskæftigelsesindsatsen, og i det sidste afsnit gives et par konkrete eksempler på, hvordan empowerment kan indgå i praksis i dag. Notatet er et bidrag til den diskussion, der foregår i flere sammenhænge om at styrke empowerment i beskæftigelsesindsatsen. En diskussion, der har fået et meget konkret afsæt i forliget om kontanthjælpsreformen, der afsætter midler til forsøg med dette formål. Man kan spørge, om det overhovedet er rimeligt at bruge begrebet empowerment i forbindelse med beskæftigelsesområdet. Netop dette område har meget klare målsætninger for indsatsen, og borgerne styres håndfast i retning af dem. Bl.a. med stramme procedurer for fremmøde, konkrete handlinger og deltagelse i aktivering kombineret med sanktioner, hvis borgerne ikke overholder procedurerne. Umiddelbart kan det være svært at se empowerment ind i den kontekst. Det bliver måske endnu sværere, når man husker, at et overordnet pejlemærke er ideen om borgerens ret og pligt ift. beskæftigelsessystemet. At arbejde med empowerment sammen med disse grundtræk i beskæftigelsesindsatsen kan forekomme meget svært. Det vil i hvert fald skabe vigtige dilemmaer, som man må forholde sig til konkret i den daglige praksis. Fx dilemmaet der kan opstå i samspillet mellem en indsats, der har empowerment som målsætning, og som derfor må bestræbe sig på at få borgerne til i højere grad af tage ansvar for beslutninger og handlinger i deres eget liv, og så et sanktionssystem, der meget føleligt straffer borgere, der ikke lever op til de stramme regler, som systemet opsætter. Men måske får man sikrere grund under fødderne, hvis man i stedet fokuserer på det konkrete indhold, som kan udskilles i en diskussion om empowerment. Uanset, om man måske må droppe begrebet empowerment, så forekommer det indlysende, at nogle af de konkrete skridt fortsat giver god mening. Det kan være at sikre, at borgerne er godt informeret og kan forstå, hvad der sker med dem; at deres juridiske rettigheder er tydelige og fair; at deres faktiske medindflydelse på sagernes forløb øges; at der er sammenhæng og overskuelighed i den samlede indsats; at indsatsen er meningsfuld for borgerne; at de kan få støtte fra bisiddere og netværk, når

3 Side 3 af 16 deres sag behandles; at de konkrete skridt lægges til rette, så borgerne i højere grad kan træde ind som subjekter i de forløb, de skal igennem; at man således styrker borgerens mægtiggørelse eller myndiggørelse osv. Pointen er, at alle disse skridt har overordentlig stor betydning, uanset om vi læser dem ind i begrebet empowerment. De kan ses som begrebets materielle elementer, som vi under alle omstændigheder bør søge at realisere. Og disse konkrete skridt kan også langt lettere ses i forhold til den stramme styring og de fastlagte procedurer i beskæftigelsesindsatsen end det mere omfattende og mere uhåndterlige begreb empowerment. Trods disse forbehold og usikkerheder om begrebet empowerment har vi valgt at bruge det i dette notat. Dels fordi det er det, der er dagsordensat i andre sammenhænge, dels fordi det med alle sine uklarheder angiver en overordnet målsætning og et menneskesyn, som vi mener, man bør fastholde. Og så kan man måske løse kollisionerne med beskæftigelsessystemets traditionelle styringstænkning ved at arbejde med de konkrete skridt, som ligger inde i en empowerment-dagsorden. Dette notat er langt fra at være et endeligt bud på, hvad man kan gøre for at skabe en arbejdsform i beskæftigelsesindsatsen, der fremmer empowerment for borgerne. DS vil arbejde videre på at kvalificere de emner, notatet tager op, især på at konkretisere forslagene til ændringer, der kan fremme empowerment. Vi vil også finde konkrete eksempler, som kan inspirere udvikling af empowerment-orienteret arbejde. 2 Begrebet empowerment ift. beskæftigelsesindsatsen Empowerment er et velkendt begreb i socialt arbejde. Ord som handlekraft, indflydelse, eget-ansvar, myndiggørelse og forandring er knyttet til begrebet. Men hvordan kan empowerment i beskæftigelsesindsatsen forstås? Og hvordan kan en empowerment-dagsorden tænkes ind i forhold til diskussionen om ret og pligt? Empowerment kan defineres som en proces, der søger at hjælpe borgeren med at opnå handlekraft og beslutningsmagt over eget liv ved at reducere konsekvenserne af sociale eller personlige forhindringer for at udøve denne magt, øge borgerens kapacitet og selvtillid til at udøve magt over de forhold, der påvirker dem, samt overføre magt fra grupper og enkeltpersoner (Payne; 2005:374). En beskæftigelsesindsats baseret på principperne bag empowerment kræver en strukturel, metodisk og værdimæssig omstilling af beskæftigelsessystemet. Det kontrol- og sanktionsparadigme, der kendetegner systemet

4 Side 4 af 16 skal grundlæggende ændres og suppleres, og der skal i stedet bygges på et menneskesyn, der sætter den enkeltes ressourcer og behov i centrum. Herudover skal selve indsatsen ændres, så der sikres langt bedre sammenhæng i den og skabes optimale rammer for borgerinddragelse. Omstillingen kan i høj grad forstås i forlængelse af den rehabiliteringstankegang, der er ved at vinde indpas på området. Mødet mellem den ledige og beskæftigelsessystemet er et centralt punkt, når en empowerment-dagsorden skal udfoldes. Der skal skabes nye rammer for mødet, der sikrer en dialog i øjenhøjde, giver borgeren overblik over, hvad der sker, samt reelle handlemuligheder. Den samlede indsats skal gøres meningsfuld for ham/hende. Det forudsætter en ny forståelse af magt i beskæftigelsesindsatsen, hvor særligt relationen mellem borger og socialrådgiver og borger og system skal redefineres. Mødet er i dag stort set altid et møde mellem den enkelte borger og systemet, repræsenteret ved en eller flere fagprofessionelle. Skal indsatsen kunne skabe empowerment for borgerne, så skal dette individorienterede fokus justeres. Borgerne skal støttes i at indgå i netværk, grupper mv. for at kunne stå samlet og dermed få flere muligheder og større ressourcer til de forandringer, de skal gennemføre i deres liv. Aktører fra civilsamfundet vil ligeledes kunne inddrages i arbejdet som frivillige, bisiddere mv. 2.1 En anden form for magt i beskæftigelsesindsatsen Intentionen om at normalisere og inkludere de borgere, der afviger fra det normale (arbejdsløse, socialt udsatte, psykisk syge, misbrugere mv.) er dominerende i dansk social- og beskæftigelsespolitik. Den sker i et system, hvor relationen mellem borger og socialrådgiver bedst forstås som paternalistisk og individuel; et over- og underordningsforhold med et skær af beskyttelse over sig mellem den enkelte borger og socialrådgiveren. Det skyldes ikke nødvendigvis, at socialrådgiverne er omklamrende, som det af og til siges i den offentlige debat, men derimod at beskæftigelsessystemet har klare kontrol- og myndighedsfunktioner, at det sociale arbejde styres detaljeret, samt kravet om sanktioner (Harder & Pringle; 2009: ). Det er udtryk for et disciplinært magtbegreb, der bruger straf som redskab i relationen mellem borger og system, hvilket kommer til udtryk i de mange sanktioner, der præger beskæftigelsesindsatsen. Det disciplinære magtbegreb kan være en af grundene til, at en empowerment-dagsorden kan være svær at indføre på beskæftigelsesområdet. Empowerment i praksis bygger på antagelsen om, at socialrådgiveren og systemet generelt låner deres magt til borgeren i en periode for at støtte vedkommende i at blive handlekraftig og tage permanent kontrol over eget liv. Magten deles mellem borger og socialrådgiver, uden at nogen af parterne af den grund fratages magt. Systemet skal organiseres på en måde,

5 Side 5 af 16 der sætter socialrådgiveren i stand til at støtte borgeren i at udøve den magt, som de ikke selv tror, de besidder over eget liv, og som de kan være ude af stand til at udnytte. Pointen er, at magt ikke kan gives til folk de skal have hjælp til at tage den, og de skal ofte have hjælp til at udvikle de kompetencer, som er en forudsætning for at tage vare på eget liv. For at opnå balance i magtforholdet mellem borger og socialrådgiver er det nødvendigt, at borgeren hele tiden er godt informeret om, hvad der sker med vedkommendes sag, og at borgerens mulighed for indflydelse er tydelig og forståelig i lovgivningen, da der ellers kan opstå urealistiske forventninger til, hvad man som borger kan være med til at bestemme. Samtidig skal det være klart for den fagprofessionelle, ledelsen og forvaltningen, hvilke krav borgeren har på indflydelse, for at undgå en situation, hvor den fagprofessionelle kan komme i et krydspres mellem indfrielse af ledelsens krav og borgernes krav og forventninger. 3. Nye roller for borger og socialrådgiver En empowerment-orienteret beskæftigelsesindsats forudsætter nye roller for både borger og socialrådgiver. Organiseringen af indsatsen skal skabe mulighed for at udvikle og udøve disse roller, hvis ambitionen om empowerment skal blive en realitet. En empowerment-dagsorden stiller krav til borgeren om at gå fra en passiv modtagende rolle til en aktiv deltagende. Borgeren forventes i højere grad at tage ejerskab over egen situation og at kunne tage stilling til løsninger og handlemuligheder. Der er en pligt til at deltage i empowermentprocessen som borger. Samtidig kræver den aktivt deltagende rolle, at borgeren i højere grad bliver i stand til at indtage en rolle som ekspert i eget liv. Det bliver den professionelles ansvar med de nødvendige organisatoriske rammer, at støtte og hjælpe borgeren til at påtage sig den nye rolle og at gennemføre de forandringer, der skal ske i hans/hendes liv. Den professionelle skal gå fra at være myndighedsorienteret sagsbehandler til også at være facilitator, der i samarbejde med borgerne understøtter deres forandringsprocesser og styrker deres muligheder for at tage ansvar for dem. De professionelle skal gå fra at arbejde for borgeren til at arbejde sammen med borgeren. Den professionelle skal i en empowerment-orienteret indsats: give borgeren mulighed for at definere egne behov og få indflydelse på beslutninger og planer ved at nå en dybere forståelse for egne

6 Side 6 af 16 ønsker og behov og ved at finde frem til egne ressourcer (fokus på at skabe erkendelse hos borgeren). styrke borgerens personlige ressourcer og kompetencer til at blive herre i eget liv ved at udvikle hans/hendes selvtillid, selvværd, selvhævdelse, forventninger, viden og færdigheder (fokus på at skabe handling hos borgeren). Med en ny rolle har de professionelle en anderledes autoritet og ekspertposition. De må lade deres magtposition udfordre for at give borgerne mulighed for at udvikle deres egen magt. Det kan være en udfordring at finde en balance mellem at give borgeren plads til selvbestemmelse samtidig med, at de professionelle tilbyder deres faglige vurdering af hvilke tiltag og støtte, der kan være relevant, og samtidig fastholder det overordnede mål om beskæftigelse og selvforsørgelse ud fra princippet om ret og pligt. De professionelle skal ydermere kunne agere i sammenhænge med ofte modsatrettede forventninger fra ledelsen/forvaltningen og borgerne. De professionelle kan i værste fald komme til at stå i et dilemma mellem at følge overordnede retningslinjer eller at gå med i borgerens proces og forholde sig imødekommende til hans/hendes ønsker. Et klart mandat til empowerment i lovgivning og en organisering af indsatsen ud fra en empowerment-dagsorden kan sikre, at dette ikke sker. Det er i denne forbindelses centralt, at der er formuleret et tydeligt værdigrundlag og menneskesyn for beskæftigelsesindsatsen. Det er det fundament, den daglige praksis med alle dens konkrete valg og afgørelser skal bygge på. 4. Forskellige forståelser af empowerment Der kan umiddelbart ses tre varianter af empowerment-begrebet (Harder & Pringle; 2009). En neoliberal variant, som primært består i, at borgeren skal have valgmuligheder og dermed må tage ansvar for egen situation og forfølge egne mål. Denne tilgang er meget individorienteret og indeholder typisk tanken om selvhjælp. En socialliberal variant, som bygger på inddragelse og individuel myndiggørelse af mennesker. Her kan man inddrage borgerens nærmeste netværk for at opnå et bedre samarbejde og støtte til myndiggørelse af den enkelte.

7 Side 7 af 16 En samfundskritisk variant, der handler om kollektiv bevidstgørelse og forbedrede handlemuligheder. Her går målgruppen sammen og prøver at påvirke de strukturer, der konstituerer deres problem. De forskellige varianter af begrebet ser forskelligt på forholdet mellem struktur og individ. Det kan ses som et kontinuum; fra den meget individuelle tilgang, hvor individets problem er i fokus og tilgangen er, at den enkelte selv er i stand til at løse det. Til den anden ende, hvor individet ses som en del af en gruppe, der sammen kan gøre en forskel i deres situation ved at påvirke de strukturer, som har betydning for deres liv. En mere enkel fremstilling er, at borgeren i den ene ende af kontinuet skal klare sig uden indblanding og i den anden ende skal mægtiggøres og sættes i stand til at handle selv. Når der siden 2001 har været talt om empowerment i beskæftigelsesindsatsen, har udgangspunktet primært været den neo-liberale variant af begrebet. Arbejdsløshed er blevet opfattet som et individuelt problem, den enkelte selv har ansvaret for at løse. Borgeren er blevet set som ansvarlig for egen situation og dermed også ansvarlig for at ændre den. Denne tilgang er fundamentet for det beskæftigelsessystem, vi har i dag, som i høj grad er bygget op omkring økonomiske incitamenter, sanktioner og proceskrav. I børn- og ungeforvaltningerne har man gennem de seneste år haft fokus på den socialliberale variant af empowerment, ved f.eks. at inddrage nærmeste familie og andre netværkspersoner i indsatsen. Den samfundskritiske variant har været i spil i nogle af de beskæftigelsesprojekter, som har været rettet mod de mest udsatte borgere. Den samfundskritiske variant finder man også i boligsocialt arbejde. I de følgende afsnit vil vi beskrive de muligheder og begrænsninger, beskæftigelseslovene giver for at arbejde med empowerment i dag (afsnit 5). Herudover vil vi beskrive, hvad der skal til fremover for at skabe endnu bedre rammer for en empowerment-dagsorden på beskæftigelsesområdet (afsnit 6). 5. Empowerment i den eksisterende lovgivning Den nuværende beskæftigelseslovgivning skaber både begrænsninger og muligheder for at arbejde empowerment-orienteret. Det er dog afgørende, at intentionen om at skabe et anderledes og mere ligeværdigt møde mellem borger og socialrådgiver fastlægges i lovgivningen, så lovgivningen indeholder et klarere mandat til at arbejde frem mod empowerment. Lov-

8 Side 8 af 16 givningen skal således lægge op til, at borgeren får reelt medejerskab og kan indgå i et ligeværdigt samarbejde med socialrådgiveren om at ændre sin livssituation. Der kan arbejdes med en række elementer i lovgivningen for at styrke en empowerment-dagsorden på beskæftigelsesområdet: 5.1 Retssikkerhedslovens 4 Retssikkerhedsloven 4, bestemmer, at borgeren skal have mulighed for at medvirke i egen sag og at sagsarbejdet skal tilrettelægges, så det er muligt. Denne paragraf lægger således direkte op til brugen af empowerment, da der her er lovhjemmel, som skal sikre borgerens inddragelse i egen sag. I retssikkerhedslovens forarbejder kan der udledes definitioner på god sagsbehandling og principper for, hvordan sagsbehandlingen skal praktiseres. Det fremgår bl.a., at forudsætningen for at borgeren kan tage ansvar for egen situation er inddragelse og medindflydelse. Der skal også sikres en god dialog og en åben og gennemskuelig proces, hvor borgeren bliver hørt. Formidlingen af rettigheder og pligter skal være tydelig som en forudsætning for, at borgeren kan tage ansvar og få medindflydelse. Det er alle principper som lægger op til at arbejde empowerment-orienteret. 5.2 Lov om aktiv socialpolitik I lov om aktiv socialpolitik står der i 2, stk. 2 at formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Herudover står der i 2, stk. 3, at modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen. Disse formuleringer, især 2, stk. 3, taler lige ind i en empowermentdagsorden. Det gøres samtidig klart, at målet for indsatsen er, at borgerne skal udvikle og udnytte deres arbejdsevne, så de på sigt kan forsøge sig selv. Målet for indsatsen er fastlagt, og en empowerment-proces skal foregå indenfor disse rammer. Derfor må man ikke give borgeren indtryk af, at der er et frit valg, fordi fravalget er, ikke en reel mulighed, da borgeren skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at modtage sin ydelse. Det er således vigtigt at være opmærksom på rammerne for empowerment. Arbejdsmarkedstilknytning og selvforsørgelse er klare mål for jobplanen, og borgeren kan alene inddrages i forhold til at formulere, hvordan det kan sikres, og ikke i forhold til hvordan de f.eks. får bedre livskvalitet.

9 Side 9 af Kontaktforløbssamtalerne Kontaktforløbssamtalerne er det naturlige sted at starte, når man skal inddrage empowerment som metode. Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik slår i 15, stk. 1 og 2 fast, at kontaktforløbet skal planlægges med hensyntagen til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen opnår hurtigst mulig beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet. Her bliver det igen understreget, at forløbet skal planlægges med hensyntagen til borgerens ønsker og behov. Men det kan være svært for borgerne, at udnytte den magt de har, derfor er det vigtigt at de bliver sat i stand til det. Det afgørende er, at sagsbehandleren vil give borgeren medindflydelse og faktisk kommunikerer med borgerne om væsentlige spørgsmål, så de i højere grad kan blive en del af beslutningsprocessen. Det kræver tid og ressourcer, som ikke altid er til stede i den nuværende organisering af indsatsen. Derfor er det også vigtigt, at samtalerne er velbegrundede og meningsfulde for såvel borger som sagsbehandler. Og i den sammenhæng må antal, form og placering afpasses i en dialog mellem borgeren og sagsbehandleren. De nuværende regler om faste kontaktforløb er for stive og ikke altid meningsgivende. 5.4 Jobplanen som styrende for indsatsen Jobplanen er det styrende redskab for indsatsen, og den kan blive genstand for samtaler med borgeren med en empowerment-præget tilgang. Beskrivelsen af jobplanen skal dog ændres, hvis ambitionen om empowerment skal blive en realitet. I dag har borgeren ret til at få lavet en jobplan og jobcenteret har pligt til at udarbejde en, når de giver et tilbud om aktiv indsats til borgeren. Jobplanen skal beskrive, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres. For personer med problemer udover ledighed kan planen indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, for at personen efterfølgende kan deltage i tilbud rettet mod beskæftigelse. Tilbuddene i jobplanen skal ifølge 22, stk. 3 gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger. Det åbner for, at borgeren inddrages i fastlæggelsen af jobplanen. Det er dog ikke nok til at sikre reel empowerment i indsatsen. Det skal være muligt for borgerne at fremsætte konkrete ønsker, som der tages stilling til i forhold til jobplanen.

10 Side 10 af 16 Jobplanen skal i dag underskrives af både borger og sagsbehandler, men underskriften har ikke opsættende virkning, hvilket betyder, at uanset om borgeren erklærer sig enig eller ej, vil jobplanen være gældende. Det er ikke befordrende for borgerinddragelse og ligeværdig dialog. I 31 i lov om aktiv beskæftigelsespolitik fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og udformning af jobplanen. Det giver mulighed for at give retningslinjer for inddragelse og myndiggørelse af borgeren i jobplanen og dermed for reel empowerment. 5.5 Sanktionssystemet En overtrædelse af forpligtelsen om at stå til rådighed medfører økonomiske sanktioner. Det betyder, at der sker en klar disciplinering mht., hvad borgeren skal stille sig til rådighed for, da det i sidste instans er jobcentret, som vurderer, om et tilbud er rimeligt i forhold til, hvad borgeren formår. Det forudsætter, at borgerens forudsætninger for at opfylde rådighedsforpligtelsen er korrekt udredt, og at det på den baggrund er vurderet om et givent tilbud er rimeligt. Hvis det ikke sker, kan borgeren blive forpligtet til at møde i et tilbud, som vedkommende ikke selv oplever, er rimeligt ift. sin formåen, men som heller ikke kan afvises, da det vil få konsekvenser for rådighedsforpligtelsen og dermed kan føre til sanktion. Som det ser ud i dag er sanktionssystemet et stærkt disciplinerende element. Derfor er det afgørende for at udvikle empowerment, at det ikke alene er kommunens vurdering, om tilbuddet er rimeligt, men at borgeren inddrages i vurderingen af, om tilbuddet svarer til vedkommendes behov og formåen. Der bruges i dag mange ressourcer på kontrol af borgerne, og en empowerment-orienteret tilgang til borgerne skulle gerne overflødiggøre en del af behovet for at kontrollere og sanktionere borgerne, da de i højere grad har været medbestemmende og derfor må antages at være indforstået med beslutninger om tilbud og forløb. 5.6 Ret til tolkebistand I dag har kommunen ansvaret for at vurdere og beslutte ud fra sagens konkrete omstændigheder, om der skal bruges tolk, når borgeren henvender sig til kommunen og omvendt. Kommunen inddrager tolk, hvis sagsbehandleren vurderer, at det er nødvendigt. De love, der er relevante i denne sammenhæng, indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om brug af tolke. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse, anvender kommunerne således love uden sådanne bestemmelser. I mangel af bestemmelser i anden lovgivning vil forvaltningslovens bestemmelser og forvaltningsretlige principper blive lagt til grund for sagsbehandlingen. Ifølge forvaltningsloven har myndighederne pligt til at gøre sig selv forståelige, at sikre sig, at de-

11 Side 11 af 16 res budskab er forstået af modtageren, og at sikre sig, at myndigheden selv har forstået det, der bliver sagt af borgeren. Retten til at vurdere behovet for tolkning ligger således hos forvaltningen under hensynstagen til forvaltningslovens retningslinjer. Den enkelte borger kan bede om en tolk, men ikke kræve det, hvis forvaltningen vurderer, at pågældende taler godt nok dansk. Der kan opstå situationer, hvor borgeren ikke er enig i forvaltningens vurdering om tolkning, men borgeren har alligevel ikke nogen ret til tolkning. Imidlertid er muligheden for tolkning en forudsætning for empowerment for flygtninge og andre, der ikke har dansk som modermål. Vurderingen af, om der skal benyttes tolkning bør derfor ligge hos begge parter. Borgeren bør have ret til at få tolkning, hvis vedkommende ikke mener at forstå dansk i en grad, så han/hun kan få tilstrækkeligt udbytte af samtalerne med socialrådgiveren. 5.7 Lovens intentioner og den kommunale virkelighed Overordnet set giver den nuværende beskæftigelseslovgivning og retssikkerhedsloven en række muligheder for at skabe empowerment i beskæftigelsesindsatsen og gode socialfaglige tilbud, der kan få de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Yderligere præciseringer i lovgivningen som nævnt ovenfor vil give endnu bedre muligheder. Det anbefales derfor, at lovene gennemlæses ud fra en empowerment-målsætning, for at sikre, at de giver optimale muligheder for at arbejde empowerment-orienteret. En sådan gennemlæsning og præcisering kan dog ikke gøre det alene. Det er også nødvendigt at se på, hvad der sker i den kommunale forvaltning, hvor faste arbejdsgange og skuffecirkulærer om tilbud og udmøntning af lovgivningen er almindelige. Det er en forudsætning for at arbejde empowerment-orienteret, at det ikke ved sådanne regler på forhånd er bestemt, hvilke tilbud der kan gives, hvilke uddannelser borgerne må tage osv. En omstilling af den faktiske beskæftigelsesindsats i kommunerne er således nødvendig sideløbende med ændringer i reguleringen i lovgivningen. 6. Hvad skal der til for at skabe empowerment på beskæftigelsesområdet? Ambitionen om at sætte en empowerment-dagsorden for beskæftigelsesområdet forudsætter, at den beskæftigelsesindsats, vi kender i dag, omorganiseres. Der skal sættes nye mål og pejlemærker for indsatsen og det kontrol- og sanktionsparadigme, der i dag sætter rammen for mødet mellem borgeren og socialrådgiveren, skal ændres fundamentalt. Den omstilling af indsatsen, der skal sættes i værk, ligger i naturlig forlængelse af den rehabiliteringstankegang, der så småt er ved at blive en del af beskæftigelsesindsatsen. Der er noget vej endnu, før alle de grundlæggen-

12 Side 12 af 16 de intentioner bag rehabilitering er sikret, men med ambitionen om at skabe en empowerment-dagsorden på beskæftigelsesområdet kommer vi nogle skridt nærmere. Gribes det rigtigt an, kan der skabes en gunstig synergieffekt mellem de to dagsordener til gavn for både de ledige og de fagprofessionelle. Flere tiltag kan sættes i værk for at skabe empowerment på beskæftigelsesområdet: Sammenhæng i indsatsen Et meningsfult møde En anden tilgang til de ledige En mere gruppeorienteret tilgang til borgerne Et nyt styringsparadigme for indsatsen 6.1 Sammenhæng i indsatsen Den indre motivation hos borgeren, som er afgørende for, om målsætningen om empowerment lykkes, skabes bedst ved at borgeren føler ejerskab og kan se mening og sammenhæng i det, der foregår, og derfor selv har lyst og mod til at handle. En forudsætning for, at borgeren kan tage ejerskab over egen situation, kan inddrages ordentligt i egen sag og få reelle handlemuligheder, er, at adgangen til det sociale og beskæftigelsesmæssige system er enkel og overskuelig, og at det er let at få overblik over det. Borgeren skal nemt kunne få indblik i egen sag, have adgang til forvaltningen, skal kende rettigheder, pligter og tilbud, og skal vide hvor og hvordan vedkommende kan yde indflydelse på egen situation. Borgeren skal med andre ord sættes i stand til at navigere i systemet. Det kræver langt større sammenhæng i indsatsen end i dag. Ikke kun på beskæftigelsesområdet, men også på det sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige område. Det må sikres, da det er forudsætningen for en omstilling til en mere empowerment-orienteret indsats. Følgende initiativer bør sættes i værk: En fælles plan. En samlet plan vil give borgeren nem og overskuelig adgang til viden om egen sag. Det er forudsætning for, at borgeren kan øve indflydelse på sagen ved at medvirke til at definere den ud fra egen problemforståelse og syn på, hvilke handlinger og forandringer, der skal sættes i værk. I dag er der alt for mange planer, der ikke hænger sammen hverken i målformulering, indhold, opfølgning eller IT-understøttelse, hvilket gør et overblik i sagen og dermed i borgerens liv - umuligt. Der skal derfor igangsættes et udviklingsarbejde, der kan samordne de forskellige planer til en fælles plan. Det skal samtidig indtænkes, hvordan borgeren nemt kan få adgang til planen. Ændringerne skal skrives ind i lovgivningen.

13 Side 13 af 16 En koordinerende sagsbehandler. En entydig kontakt til forvaltningen er vigtig for, at borgeren kan øve indflydelse på og tage ejerskab i egen sag. Borgeren skal sikres let adgang til forvaltningen gennem en koordinerende sagsbehandler, der både er borgerens faste kontaktperson og sikrer fremdrift og sammenhæng i sagen i samarbejde med borgeren. Empowerment kræver kendskab til hinanden, tillid og kontinuitet. Det giver borgeren tryghed og motivation til at åbne mere op, og sagsbehandleren får mulighed for at opnå en dybere forståelse for borgerens ønsker og behov, som er afgørende for, at man kan støtte borgeren i at gennemføre de nødvendige forandringer. En sådan samarbejdsrelation kræver en gennemgående sagsbehandler. En tværlæsning af lovgivningerne. Skal borgeren tage ejerskab over egen sag og aktivt deltage i at ændre sin situation, så kræver det, at indsatsen fremstår meningsfuld. I dag er der en tendens til, at de forskellige lovgivninger spænder ben for hinanden og dermed får indsatsen til at fremstå modsætningsfuld og kaotisk for de ledige. Der skal derfor læses på tværs af lovene for at sikre, at deres målformuleringer og planlægningssystemer sammentænkes, og at de materielle bestemmelser og tidsfrister i de enkelte love ikke er i modstrid med hinanden. En harmonisering af lovgivningerne på området er en forudsætning for, at forvaltninger og sektorer kan arbejde i samme bane mod samme mål i samarbejde med borgeren. 6.2 Et meningsfuldt møde For at der kan arbejdes empowerment-orienteret i beskæftigelsesindsatsen, er det afgørende at gå ud fra, at alle borgere har potentiale for at udvikle sig, og at systemet skal tilrettelægges efter, at de gerne vil. Langt de fleste vil gerne være en del af et arbejdsfællesskab, derfor er det sagsbehandleres opgave at hjælpe den enkelte til at se og arbejde frem mod de muligheder, der er for det. Det er vigtigt, at der er respekt for, at det kan tage tid og at der måske skal sættes andre indsatser i værk, før der målrettet kan arbejdes mod beskæftigelse. Tillid. Når en borger, af flere årsager, har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år, kan det være svært at se sig selv i denne sammenhæng igen, og det kan være svært at få arbejdsgivere til at mene, at man er interessant at ansætte. Nogle kan have svært ved at se en vej ind på arbejdsmarkedet igen, og det kræver tillid til sagsbehandleren, som skal hjælpe med det. Tillid kræver, at borgeren bliver lyttet til og inddraget, og at indgående aftaler overholdes af begge parter. Når der i dag er fokus på kontrol og sanktioner af borgerne, kommer der let et præg af mistillid, hvilket skader relationen mellem sagsbehandler og borger, som skulle bygge på tillid.

14 Side 14 af 16 Derfor kræver arbejdet med empowerment et mindre fokus på kontrol og sanktioner. Tid. Mødet med borgeren er centralt, når empowerment skal være et mål. Det er i mødet, den tillidsfulde relation skal skabes, og inddragelse, indflydelse og medbestemmelse kan finde sted. Sagsbehandleren skal have tid til at lytte til borgeren for at kunne finde ud af, hvad vedkommende ønsker og kan, og det er nødvendigt for, at de i fællesskab kan finde ud af hvordan det kan realiseres på den ene eller anden måde. Der må være tid til disse processer, det er afgørende, at sagsbehandlerne har tid og rum for reel inddragelse. Der skal sættes tid af, så borgeren kan blive fuldt informeret om, hvad der skal ske, og tidspres må ikke medføre, at sagsbehandleren på forhånd beslutter, hvad der skal ske inden, borgeren sætter sig i stolen. For kort tid kan meget let medføre, at der i praksis bliver taget beslutningen hen over hovedet på borgeren, stik mod intentionen om, at han/hun skal støttes i at handle i eget liv. Kodeks. At arbejde empowerment-orienteret er svært begrebsmæssigt og metodisk, og begrebet forstås, som skrevet tidligere, på flere måder. Derfor kan der være grund til at udarbejde et værdimæssigt kodeks for mødet med borgeren, for at gøre denne tilgang til arbejdet mere håndgribeligt for de socialrådgivere og andre, der skal møde borgerne. Et kodeks for mødet med borgeren kan give vejledning i, hvilken tilgang der forventes i samtalen og samarbejdet med borgeren. For eksempel, at systemet skal gøres overskueligt, og at det skal være klart og forståeligt for borgeren, hvilke muligheder og tilbud indsatsen rummer. Der bør også være vejledning i, hvordan borgeren inddrages og myndiggøres. Meget af dette ligger allerede i retssikkerhedsloven, men formuleringen af et kodeks kan give et stærkere og mere håndgribeligt fokus på det. 6.3 En mindre individuel tilgang til borgerne Hvis man skal styrke den enkelte borger ift. systemet og skabe forudsætninger for, at han/hun forstår mere af, hvad der sker, og får større mulighed for at medvirke og tage de nødvendige beslutninger, så kan det være en stor styrke at tilrettelægge hjælpen, så borgerne i højere grad kan indgå i netværk, grupper mv., som de selv definerer og har en rolle i. En mere gruppeorienteret tilgang kan både være relevant ift. nogle former for kontakt og tilbud, og som ramme for gensidig støtte og sparring fra andre borgere i samme situation. Gruppeorienterede tilgange er kendt og deres effekter veldokumenterede andre steder, både i det sociale arbejde og inden-

15 Side 15 af 16 for uddannelse, sundhedsarbejde mv., men de bruges ikke ret meget i beskæftigelsesindsatsen. Grupper og netværk. Borgernes egne selvstændige organiseringer skal anerkendes og inddrages, hvor det er muligt. Men en mere systematisk brug af gruppeorienterede tilgange forudsætter, at de også opmuntres og fremmes af systemet. Det kan være ved at danne netværk eller grupper af personer, der skal deltage i uddannelse, integreres på arbejdsmarkedet, indgå i nyttejob osv. Tilsvarende kan man vælge en gruppetilgang, når man fx skal give information, vejledning og rådgivning. Det kan i nogle tilfælde give borgerne en bedre mulighed for at få en reel dialog og for at stille spørgsmål og reflektere over de forhold, der arbejdes med. Civilsamfundet og frivillige. En gruppeorienteret tilgang kan også inddrage borgere fra civilsamfundet, som kan medvirke til at skabe bedre muligheder for de borgere, der skal have hjælp i beskæftigelsessystemet. Det kan ske som bisiddere, som kan sikre, at de pågældende borgere bedre forstår, hvad der foregår, og får deres synspunkter frem og kan tage en aktiv rolle i forløbet. Det kan også være med til at sikre de berørte borgeres retsstilling, fordi frivillige og organisationer fra civilsamfundet ofte indtænker advocacy, som handler om at sikre, at borgernes retssikkerhed respekteres. Frivillige kan også tilbyde et andet og mere ligestillet samvær, hvilket kan fremme borgernes mulighed for i praksis at tage den rolle på sig, som empowerment tilbyder og forudsætter. Socialøkonomi. En gruppeorienteret tilgang og inddragelsen af frivillige/civilsamfundet er ikke mindst nødvendigt, hvis man vil arbejde med socialøkonomiske initiativer. De har i høj grad gruppen som udgangspunkt, og det kan være et selvstændigt mål for dem at fremme social kapital og netværksdannelse mellem de involverede og i de lokalsamfund, de fungerer i. 6.4 Et nyt styringsparadigme for beskæftigelsesindsatsen En empowerment-dagsorden på beskæftigelsesområdet kræver også, at man går væk fra den New Public Management-tænkning, der har præget lovgivningen og udmøntningen af beskæftigelsespolitikken de seneste mange år. Den nuværende detailstyring og kontrol med det efterfølgende bureaukrati drejer opmærksomheden væk fra mødet med borgeren og fra resultaterne af indsatsen over mod administration og dokumentation. Styringen af beskæftigelsesindsatsen skal derfor ændres i både tænkning og rammer for at skabe betingelser for en ændret tilgang til de ledige.

16 Side 16 af 16 Det er afgørende, at styringen understøtter målet med indsatsen, hvis intentionerne om at skabe empowerment skal indfries: Nye pejlemærker for indsatsen. Den nuværende processtyring spænder ben for ambitionen om at sætte borgeren i centrum, fordi tidsfrister og proceskrav ofte trumfer, hvad der er bedst for borgeren i den givne situation. Frem for at måle på proceskrav, skal der derfor måles på resultater. Det vil understøtte en empowerment-dagsorden, der netop skal skabe handling og forandring i borgerens situation. Intentionen om at måle anderledes skal fremgå klart af lovgivningen, og der skal igangsættes et udviklingsarbejde om, hvordan indsatsens resultater kan måles og dokumenteres på en måde, der er relevant både for de professionelle, for borgeren og for den politiske og administrative ledelse. Progressionsmål. En oplagt måde at måle indsatsernes resultater, er med progressionsmål for borgerens forløb. Progressionsmål beskriver de delmål, der skal opnås for at sikre borgerens progression frem mod det endelige mål: at komme tættere på arbejdsmarkedet og/eller uddannelse. De skal være klare og tidsafgrænsede og fastlægges i et samarbejde mellem borgeren og den koordinerende sagsbehandler. Progressionsmål skal skrives ind i den samlede plan, hvor den proces, der skal til for at målene indfries, fastlægges. Progressionsmålene kan løbende justeres igennem forløbet i et samarbejde mellem borgeren og den koordinerende sagsbehandler.

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen hvad har vi lært? Regionsdirektør Kasper Kyed Konference i Dansk Erhverv, 5.

Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen hvad har vi lært? Regionsdirektør Kasper Kyed Konference i Dansk Erhverv, 5. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen hvad har vi lært? Regionsdirektør Kasper Kyed Konference i Dansk Erhverv, 5. september 2013 3 tilgange til brug af underleverandører

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede

Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede Notat Dato 17. december 2013 MEB Side 1 af 8 Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede indsats Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i samarbejdet med Mandag Morgen

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere