Empowerment i beskæftigelsesindsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empowerment i beskæftigelsesindsatsen"

Transkript

1 Notat Dato 3. maj 2013 MLJ, MEB, HEN ESDH-sag: Side 1 af 16 Empowerment i beskæftigelsesindsatsen Indholdsfortegnelse: 1 Indledning 2. Begrebet empowerment ift. beskæftigelsesindsatsen 2.1 En anden form for magt i beskæftigelsesindsatsen 3. Nye roller for borger og socialrådgiver 4. Forskellige forståelser af empowerment 5. Empowerment i den eksisterende lovgivning 5.1 Retssikkerhedslovens Lov om aktiv socialpolitik 5.3 Kontaktforløbssamtalerne 5.4 Jobplanen som styrende for indsatsen 5.5 Sanktionssystemet 5.6 Ret til tolkebistand 5.7 Lovens intentioner og den kommunale virkelighed 6. Hvad skal der til for at skabe empowerment på beskæftigelsesområdet? 6.1 Sammenhæng i indsatsen 6.2 Et meningsfuldt møde 6.3 En mindre individuel tilgang til borgerne 6.4 Et nyt styringsparadigme for beskæftigelsesindsatsen

2 Side 2 af 16 1 Indledning Dette notat er et første bud på, hvordan man kan tage skridt til at indføre en arbejdsform i beskæftigelsesindsatsen, der kan skabe empowerment for borgerne. Med afsæt i en beskrivelse af empowerment-begrebet og af de roller, en empowerment-orienteret arbejdsform indebærer, opregnes de elementer i den eksisterende lovgivning, som kan åbne for en empowerment-orienteret arbejdsform. Derefter gives der nogle bud på hvilke temaer, der skal arbejdes med for at styrke empowerment i beskæftigelsesindsatsen, og i det sidste afsnit gives et par konkrete eksempler på, hvordan empowerment kan indgå i praksis i dag. Notatet er et bidrag til den diskussion, der foregår i flere sammenhænge om at styrke empowerment i beskæftigelsesindsatsen. En diskussion, der har fået et meget konkret afsæt i forliget om kontanthjælpsreformen, der afsætter midler til forsøg med dette formål. Man kan spørge, om det overhovedet er rimeligt at bruge begrebet empowerment i forbindelse med beskæftigelsesområdet. Netop dette område har meget klare målsætninger for indsatsen, og borgerne styres håndfast i retning af dem. Bl.a. med stramme procedurer for fremmøde, konkrete handlinger og deltagelse i aktivering kombineret med sanktioner, hvis borgerne ikke overholder procedurerne. Umiddelbart kan det være svært at se empowerment ind i den kontekst. Det bliver måske endnu sværere, når man husker, at et overordnet pejlemærke er ideen om borgerens ret og pligt ift. beskæftigelsessystemet. At arbejde med empowerment sammen med disse grundtræk i beskæftigelsesindsatsen kan forekomme meget svært. Det vil i hvert fald skabe vigtige dilemmaer, som man må forholde sig til konkret i den daglige praksis. Fx dilemmaet der kan opstå i samspillet mellem en indsats, der har empowerment som målsætning, og som derfor må bestræbe sig på at få borgerne til i højere grad af tage ansvar for beslutninger og handlinger i deres eget liv, og så et sanktionssystem, der meget føleligt straffer borgere, der ikke lever op til de stramme regler, som systemet opsætter. Men måske får man sikrere grund under fødderne, hvis man i stedet fokuserer på det konkrete indhold, som kan udskilles i en diskussion om empowerment. Uanset, om man måske må droppe begrebet empowerment, så forekommer det indlysende, at nogle af de konkrete skridt fortsat giver god mening. Det kan være at sikre, at borgerne er godt informeret og kan forstå, hvad der sker med dem; at deres juridiske rettigheder er tydelige og fair; at deres faktiske medindflydelse på sagernes forløb øges; at der er sammenhæng og overskuelighed i den samlede indsats; at indsatsen er meningsfuld for borgerne; at de kan få støtte fra bisiddere og netværk, når

3 Side 3 af 16 deres sag behandles; at de konkrete skridt lægges til rette, så borgerne i højere grad kan træde ind som subjekter i de forløb, de skal igennem; at man således styrker borgerens mægtiggørelse eller myndiggørelse osv. Pointen er, at alle disse skridt har overordentlig stor betydning, uanset om vi læser dem ind i begrebet empowerment. De kan ses som begrebets materielle elementer, som vi under alle omstændigheder bør søge at realisere. Og disse konkrete skridt kan også langt lettere ses i forhold til den stramme styring og de fastlagte procedurer i beskæftigelsesindsatsen end det mere omfattende og mere uhåndterlige begreb empowerment. Trods disse forbehold og usikkerheder om begrebet empowerment har vi valgt at bruge det i dette notat. Dels fordi det er det, der er dagsordensat i andre sammenhænge, dels fordi det med alle sine uklarheder angiver en overordnet målsætning og et menneskesyn, som vi mener, man bør fastholde. Og så kan man måske løse kollisionerne med beskæftigelsessystemets traditionelle styringstænkning ved at arbejde med de konkrete skridt, som ligger inde i en empowerment-dagsorden. Dette notat er langt fra at være et endeligt bud på, hvad man kan gøre for at skabe en arbejdsform i beskæftigelsesindsatsen, der fremmer empowerment for borgerne. DS vil arbejde videre på at kvalificere de emner, notatet tager op, især på at konkretisere forslagene til ændringer, der kan fremme empowerment. Vi vil også finde konkrete eksempler, som kan inspirere udvikling af empowerment-orienteret arbejde. 2 Begrebet empowerment ift. beskæftigelsesindsatsen Empowerment er et velkendt begreb i socialt arbejde. Ord som handlekraft, indflydelse, eget-ansvar, myndiggørelse og forandring er knyttet til begrebet. Men hvordan kan empowerment i beskæftigelsesindsatsen forstås? Og hvordan kan en empowerment-dagsorden tænkes ind i forhold til diskussionen om ret og pligt? Empowerment kan defineres som en proces, der søger at hjælpe borgeren med at opnå handlekraft og beslutningsmagt over eget liv ved at reducere konsekvenserne af sociale eller personlige forhindringer for at udøve denne magt, øge borgerens kapacitet og selvtillid til at udøve magt over de forhold, der påvirker dem, samt overføre magt fra grupper og enkeltpersoner (Payne; 2005:374). En beskæftigelsesindsats baseret på principperne bag empowerment kræver en strukturel, metodisk og værdimæssig omstilling af beskæftigelsessystemet. Det kontrol- og sanktionsparadigme, der kendetegner systemet

4 Side 4 af 16 skal grundlæggende ændres og suppleres, og der skal i stedet bygges på et menneskesyn, der sætter den enkeltes ressourcer og behov i centrum. Herudover skal selve indsatsen ændres, så der sikres langt bedre sammenhæng i den og skabes optimale rammer for borgerinddragelse. Omstillingen kan i høj grad forstås i forlængelse af den rehabiliteringstankegang, der er ved at vinde indpas på området. Mødet mellem den ledige og beskæftigelsessystemet er et centralt punkt, når en empowerment-dagsorden skal udfoldes. Der skal skabes nye rammer for mødet, der sikrer en dialog i øjenhøjde, giver borgeren overblik over, hvad der sker, samt reelle handlemuligheder. Den samlede indsats skal gøres meningsfuld for ham/hende. Det forudsætter en ny forståelse af magt i beskæftigelsesindsatsen, hvor særligt relationen mellem borger og socialrådgiver og borger og system skal redefineres. Mødet er i dag stort set altid et møde mellem den enkelte borger og systemet, repræsenteret ved en eller flere fagprofessionelle. Skal indsatsen kunne skabe empowerment for borgerne, så skal dette individorienterede fokus justeres. Borgerne skal støttes i at indgå i netværk, grupper mv. for at kunne stå samlet og dermed få flere muligheder og større ressourcer til de forandringer, de skal gennemføre i deres liv. Aktører fra civilsamfundet vil ligeledes kunne inddrages i arbejdet som frivillige, bisiddere mv. 2.1 En anden form for magt i beskæftigelsesindsatsen Intentionen om at normalisere og inkludere de borgere, der afviger fra det normale (arbejdsløse, socialt udsatte, psykisk syge, misbrugere mv.) er dominerende i dansk social- og beskæftigelsespolitik. Den sker i et system, hvor relationen mellem borger og socialrådgiver bedst forstås som paternalistisk og individuel; et over- og underordningsforhold med et skær af beskyttelse over sig mellem den enkelte borger og socialrådgiveren. Det skyldes ikke nødvendigvis, at socialrådgiverne er omklamrende, som det af og til siges i den offentlige debat, men derimod at beskæftigelsessystemet har klare kontrol- og myndighedsfunktioner, at det sociale arbejde styres detaljeret, samt kravet om sanktioner (Harder & Pringle; 2009: ). Det er udtryk for et disciplinært magtbegreb, der bruger straf som redskab i relationen mellem borger og system, hvilket kommer til udtryk i de mange sanktioner, der præger beskæftigelsesindsatsen. Det disciplinære magtbegreb kan være en af grundene til, at en empowerment-dagsorden kan være svær at indføre på beskæftigelsesområdet. Empowerment i praksis bygger på antagelsen om, at socialrådgiveren og systemet generelt låner deres magt til borgeren i en periode for at støtte vedkommende i at blive handlekraftig og tage permanent kontrol over eget liv. Magten deles mellem borger og socialrådgiver, uden at nogen af parterne af den grund fratages magt. Systemet skal organiseres på en måde,

5 Side 5 af 16 der sætter socialrådgiveren i stand til at støtte borgeren i at udøve den magt, som de ikke selv tror, de besidder over eget liv, og som de kan være ude af stand til at udnytte. Pointen er, at magt ikke kan gives til folk de skal have hjælp til at tage den, og de skal ofte have hjælp til at udvikle de kompetencer, som er en forudsætning for at tage vare på eget liv. For at opnå balance i magtforholdet mellem borger og socialrådgiver er det nødvendigt, at borgeren hele tiden er godt informeret om, hvad der sker med vedkommendes sag, og at borgerens mulighed for indflydelse er tydelig og forståelig i lovgivningen, da der ellers kan opstå urealistiske forventninger til, hvad man som borger kan være med til at bestemme. Samtidig skal det være klart for den fagprofessionelle, ledelsen og forvaltningen, hvilke krav borgeren har på indflydelse, for at undgå en situation, hvor den fagprofessionelle kan komme i et krydspres mellem indfrielse af ledelsens krav og borgernes krav og forventninger. 3. Nye roller for borger og socialrådgiver En empowerment-orienteret beskæftigelsesindsats forudsætter nye roller for både borger og socialrådgiver. Organiseringen af indsatsen skal skabe mulighed for at udvikle og udøve disse roller, hvis ambitionen om empowerment skal blive en realitet. En empowerment-dagsorden stiller krav til borgeren om at gå fra en passiv modtagende rolle til en aktiv deltagende. Borgeren forventes i højere grad at tage ejerskab over egen situation og at kunne tage stilling til løsninger og handlemuligheder. Der er en pligt til at deltage i empowermentprocessen som borger. Samtidig kræver den aktivt deltagende rolle, at borgeren i højere grad bliver i stand til at indtage en rolle som ekspert i eget liv. Det bliver den professionelles ansvar med de nødvendige organisatoriske rammer, at støtte og hjælpe borgeren til at påtage sig den nye rolle og at gennemføre de forandringer, der skal ske i hans/hendes liv. Den professionelle skal gå fra at være myndighedsorienteret sagsbehandler til også at være facilitator, der i samarbejde med borgerne understøtter deres forandringsprocesser og styrker deres muligheder for at tage ansvar for dem. De professionelle skal gå fra at arbejde for borgeren til at arbejde sammen med borgeren. Den professionelle skal i en empowerment-orienteret indsats: give borgeren mulighed for at definere egne behov og få indflydelse på beslutninger og planer ved at nå en dybere forståelse for egne

6 Side 6 af 16 ønsker og behov og ved at finde frem til egne ressourcer (fokus på at skabe erkendelse hos borgeren). styrke borgerens personlige ressourcer og kompetencer til at blive herre i eget liv ved at udvikle hans/hendes selvtillid, selvværd, selvhævdelse, forventninger, viden og færdigheder (fokus på at skabe handling hos borgeren). Med en ny rolle har de professionelle en anderledes autoritet og ekspertposition. De må lade deres magtposition udfordre for at give borgerne mulighed for at udvikle deres egen magt. Det kan være en udfordring at finde en balance mellem at give borgeren plads til selvbestemmelse samtidig med, at de professionelle tilbyder deres faglige vurdering af hvilke tiltag og støtte, der kan være relevant, og samtidig fastholder det overordnede mål om beskæftigelse og selvforsørgelse ud fra princippet om ret og pligt. De professionelle skal ydermere kunne agere i sammenhænge med ofte modsatrettede forventninger fra ledelsen/forvaltningen og borgerne. De professionelle kan i værste fald komme til at stå i et dilemma mellem at følge overordnede retningslinjer eller at gå med i borgerens proces og forholde sig imødekommende til hans/hendes ønsker. Et klart mandat til empowerment i lovgivning og en organisering af indsatsen ud fra en empowerment-dagsorden kan sikre, at dette ikke sker. Det er i denne forbindelses centralt, at der er formuleret et tydeligt værdigrundlag og menneskesyn for beskæftigelsesindsatsen. Det er det fundament, den daglige praksis med alle dens konkrete valg og afgørelser skal bygge på. 4. Forskellige forståelser af empowerment Der kan umiddelbart ses tre varianter af empowerment-begrebet (Harder & Pringle; 2009). En neoliberal variant, som primært består i, at borgeren skal have valgmuligheder og dermed må tage ansvar for egen situation og forfølge egne mål. Denne tilgang er meget individorienteret og indeholder typisk tanken om selvhjælp. En socialliberal variant, som bygger på inddragelse og individuel myndiggørelse af mennesker. Her kan man inddrage borgerens nærmeste netværk for at opnå et bedre samarbejde og støtte til myndiggørelse af den enkelte.

7 Side 7 af 16 En samfundskritisk variant, der handler om kollektiv bevidstgørelse og forbedrede handlemuligheder. Her går målgruppen sammen og prøver at påvirke de strukturer, der konstituerer deres problem. De forskellige varianter af begrebet ser forskelligt på forholdet mellem struktur og individ. Det kan ses som et kontinuum; fra den meget individuelle tilgang, hvor individets problem er i fokus og tilgangen er, at den enkelte selv er i stand til at løse det. Til den anden ende, hvor individet ses som en del af en gruppe, der sammen kan gøre en forskel i deres situation ved at påvirke de strukturer, som har betydning for deres liv. En mere enkel fremstilling er, at borgeren i den ene ende af kontinuet skal klare sig uden indblanding og i den anden ende skal mægtiggøres og sættes i stand til at handle selv. Når der siden 2001 har været talt om empowerment i beskæftigelsesindsatsen, har udgangspunktet primært været den neo-liberale variant af begrebet. Arbejdsløshed er blevet opfattet som et individuelt problem, den enkelte selv har ansvaret for at løse. Borgeren er blevet set som ansvarlig for egen situation og dermed også ansvarlig for at ændre den. Denne tilgang er fundamentet for det beskæftigelsessystem, vi har i dag, som i høj grad er bygget op omkring økonomiske incitamenter, sanktioner og proceskrav. I børn- og ungeforvaltningerne har man gennem de seneste år haft fokus på den socialliberale variant af empowerment, ved f.eks. at inddrage nærmeste familie og andre netværkspersoner i indsatsen. Den samfundskritiske variant har været i spil i nogle af de beskæftigelsesprojekter, som har været rettet mod de mest udsatte borgere. Den samfundskritiske variant finder man også i boligsocialt arbejde. I de følgende afsnit vil vi beskrive de muligheder og begrænsninger, beskæftigelseslovene giver for at arbejde med empowerment i dag (afsnit 5). Herudover vil vi beskrive, hvad der skal til fremover for at skabe endnu bedre rammer for en empowerment-dagsorden på beskæftigelsesområdet (afsnit 6). 5. Empowerment i den eksisterende lovgivning Den nuværende beskæftigelseslovgivning skaber både begrænsninger og muligheder for at arbejde empowerment-orienteret. Det er dog afgørende, at intentionen om at skabe et anderledes og mere ligeværdigt møde mellem borger og socialrådgiver fastlægges i lovgivningen, så lovgivningen indeholder et klarere mandat til at arbejde frem mod empowerment. Lov-

8 Side 8 af 16 givningen skal således lægge op til, at borgeren får reelt medejerskab og kan indgå i et ligeværdigt samarbejde med socialrådgiveren om at ændre sin livssituation. Der kan arbejdes med en række elementer i lovgivningen for at styrke en empowerment-dagsorden på beskæftigelsesområdet: 5.1 Retssikkerhedslovens 4 Retssikkerhedsloven 4, bestemmer, at borgeren skal have mulighed for at medvirke i egen sag og at sagsarbejdet skal tilrettelægges, så det er muligt. Denne paragraf lægger således direkte op til brugen af empowerment, da der her er lovhjemmel, som skal sikre borgerens inddragelse i egen sag. I retssikkerhedslovens forarbejder kan der udledes definitioner på god sagsbehandling og principper for, hvordan sagsbehandlingen skal praktiseres. Det fremgår bl.a., at forudsætningen for at borgeren kan tage ansvar for egen situation er inddragelse og medindflydelse. Der skal også sikres en god dialog og en åben og gennemskuelig proces, hvor borgeren bliver hørt. Formidlingen af rettigheder og pligter skal være tydelig som en forudsætning for, at borgeren kan tage ansvar og få medindflydelse. Det er alle principper som lægger op til at arbejde empowerment-orienteret. 5.2 Lov om aktiv socialpolitik I lov om aktiv socialpolitik står der i 2, stk. 2 at formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Herudover står der i 2, stk. 3, at modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen. Disse formuleringer, især 2, stk. 3, taler lige ind i en empowermentdagsorden. Det gøres samtidig klart, at målet for indsatsen er, at borgerne skal udvikle og udnytte deres arbejdsevne, så de på sigt kan forsøge sig selv. Målet for indsatsen er fastlagt, og en empowerment-proces skal foregå indenfor disse rammer. Derfor må man ikke give borgeren indtryk af, at der er et frit valg, fordi fravalget er, ikke en reel mulighed, da borgeren skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at modtage sin ydelse. Det er således vigtigt at være opmærksom på rammerne for empowerment. Arbejdsmarkedstilknytning og selvforsørgelse er klare mål for jobplanen, og borgeren kan alene inddrages i forhold til at formulere, hvordan det kan sikres, og ikke i forhold til hvordan de f.eks. får bedre livskvalitet.

9 Side 9 af Kontaktforløbssamtalerne Kontaktforløbssamtalerne er det naturlige sted at starte, når man skal inddrage empowerment som metode. Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik slår i 15, stk. 1 og 2 fast, at kontaktforløbet skal planlægges med hensyntagen til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen opnår hurtigst mulig beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet. Her bliver det igen understreget, at forløbet skal planlægges med hensyntagen til borgerens ønsker og behov. Men det kan være svært for borgerne, at udnytte den magt de har, derfor er det vigtigt at de bliver sat i stand til det. Det afgørende er, at sagsbehandleren vil give borgeren medindflydelse og faktisk kommunikerer med borgerne om væsentlige spørgsmål, så de i højere grad kan blive en del af beslutningsprocessen. Det kræver tid og ressourcer, som ikke altid er til stede i den nuværende organisering af indsatsen. Derfor er det også vigtigt, at samtalerne er velbegrundede og meningsfulde for såvel borger som sagsbehandler. Og i den sammenhæng må antal, form og placering afpasses i en dialog mellem borgeren og sagsbehandleren. De nuværende regler om faste kontaktforløb er for stive og ikke altid meningsgivende. 5.4 Jobplanen som styrende for indsatsen Jobplanen er det styrende redskab for indsatsen, og den kan blive genstand for samtaler med borgeren med en empowerment-præget tilgang. Beskrivelsen af jobplanen skal dog ændres, hvis ambitionen om empowerment skal blive en realitet. I dag har borgeren ret til at få lavet en jobplan og jobcenteret har pligt til at udarbejde en, når de giver et tilbud om aktiv indsats til borgeren. Jobplanen skal beskrive, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres. For personer med problemer udover ledighed kan planen indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, for at personen efterfølgende kan deltage i tilbud rettet mod beskæftigelse. Tilbuddene i jobplanen skal ifølge 22, stk. 3 gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger. Det åbner for, at borgeren inddrages i fastlæggelsen af jobplanen. Det er dog ikke nok til at sikre reel empowerment i indsatsen. Det skal være muligt for borgerne at fremsætte konkrete ønsker, som der tages stilling til i forhold til jobplanen.

10 Side 10 af 16 Jobplanen skal i dag underskrives af både borger og sagsbehandler, men underskriften har ikke opsættende virkning, hvilket betyder, at uanset om borgeren erklærer sig enig eller ej, vil jobplanen være gældende. Det er ikke befordrende for borgerinddragelse og ligeværdig dialog. I 31 i lov om aktiv beskæftigelsespolitik fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og udformning af jobplanen. Det giver mulighed for at give retningslinjer for inddragelse og myndiggørelse af borgeren i jobplanen og dermed for reel empowerment. 5.5 Sanktionssystemet En overtrædelse af forpligtelsen om at stå til rådighed medfører økonomiske sanktioner. Det betyder, at der sker en klar disciplinering mht., hvad borgeren skal stille sig til rådighed for, da det i sidste instans er jobcentret, som vurderer, om et tilbud er rimeligt i forhold til, hvad borgeren formår. Det forudsætter, at borgerens forudsætninger for at opfylde rådighedsforpligtelsen er korrekt udredt, og at det på den baggrund er vurderet om et givent tilbud er rimeligt. Hvis det ikke sker, kan borgeren blive forpligtet til at møde i et tilbud, som vedkommende ikke selv oplever, er rimeligt ift. sin formåen, men som heller ikke kan afvises, da det vil få konsekvenser for rådighedsforpligtelsen og dermed kan føre til sanktion. Som det ser ud i dag er sanktionssystemet et stærkt disciplinerende element. Derfor er det afgørende for at udvikle empowerment, at det ikke alene er kommunens vurdering, om tilbuddet er rimeligt, men at borgeren inddrages i vurderingen af, om tilbuddet svarer til vedkommendes behov og formåen. Der bruges i dag mange ressourcer på kontrol af borgerne, og en empowerment-orienteret tilgang til borgerne skulle gerne overflødiggøre en del af behovet for at kontrollere og sanktionere borgerne, da de i højere grad har været medbestemmende og derfor må antages at være indforstået med beslutninger om tilbud og forløb. 5.6 Ret til tolkebistand I dag har kommunen ansvaret for at vurdere og beslutte ud fra sagens konkrete omstændigheder, om der skal bruges tolk, når borgeren henvender sig til kommunen og omvendt. Kommunen inddrager tolk, hvis sagsbehandleren vurderer, at det er nødvendigt. De love, der er relevante i denne sammenhæng, indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om brug af tolke. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse, anvender kommunerne således love uden sådanne bestemmelser. I mangel af bestemmelser i anden lovgivning vil forvaltningslovens bestemmelser og forvaltningsretlige principper blive lagt til grund for sagsbehandlingen. Ifølge forvaltningsloven har myndighederne pligt til at gøre sig selv forståelige, at sikre sig, at de-

11 Side 11 af 16 res budskab er forstået af modtageren, og at sikre sig, at myndigheden selv har forstået det, der bliver sagt af borgeren. Retten til at vurdere behovet for tolkning ligger således hos forvaltningen under hensynstagen til forvaltningslovens retningslinjer. Den enkelte borger kan bede om en tolk, men ikke kræve det, hvis forvaltningen vurderer, at pågældende taler godt nok dansk. Der kan opstå situationer, hvor borgeren ikke er enig i forvaltningens vurdering om tolkning, men borgeren har alligevel ikke nogen ret til tolkning. Imidlertid er muligheden for tolkning en forudsætning for empowerment for flygtninge og andre, der ikke har dansk som modermål. Vurderingen af, om der skal benyttes tolkning bør derfor ligge hos begge parter. Borgeren bør have ret til at få tolkning, hvis vedkommende ikke mener at forstå dansk i en grad, så han/hun kan få tilstrækkeligt udbytte af samtalerne med socialrådgiveren. 5.7 Lovens intentioner og den kommunale virkelighed Overordnet set giver den nuværende beskæftigelseslovgivning og retssikkerhedsloven en række muligheder for at skabe empowerment i beskæftigelsesindsatsen og gode socialfaglige tilbud, der kan få de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Yderligere præciseringer i lovgivningen som nævnt ovenfor vil give endnu bedre muligheder. Det anbefales derfor, at lovene gennemlæses ud fra en empowerment-målsætning, for at sikre, at de giver optimale muligheder for at arbejde empowerment-orienteret. En sådan gennemlæsning og præcisering kan dog ikke gøre det alene. Det er også nødvendigt at se på, hvad der sker i den kommunale forvaltning, hvor faste arbejdsgange og skuffecirkulærer om tilbud og udmøntning af lovgivningen er almindelige. Det er en forudsætning for at arbejde empowerment-orienteret, at det ikke ved sådanne regler på forhånd er bestemt, hvilke tilbud der kan gives, hvilke uddannelser borgerne må tage osv. En omstilling af den faktiske beskæftigelsesindsats i kommunerne er således nødvendig sideløbende med ændringer i reguleringen i lovgivningen. 6. Hvad skal der til for at skabe empowerment på beskæftigelsesområdet? Ambitionen om at sætte en empowerment-dagsorden for beskæftigelsesområdet forudsætter, at den beskæftigelsesindsats, vi kender i dag, omorganiseres. Der skal sættes nye mål og pejlemærker for indsatsen og det kontrol- og sanktionsparadigme, der i dag sætter rammen for mødet mellem borgeren og socialrådgiveren, skal ændres fundamentalt. Den omstilling af indsatsen, der skal sættes i værk, ligger i naturlig forlængelse af den rehabiliteringstankegang, der så småt er ved at blive en del af beskæftigelsesindsatsen. Der er noget vej endnu, før alle de grundlæggen-

12 Side 12 af 16 de intentioner bag rehabilitering er sikret, men med ambitionen om at skabe en empowerment-dagsorden på beskæftigelsesområdet kommer vi nogle skridt nærmere. Gribes det rigtigt an, kan der skabes en gunstig synergieffekt mellem de to dagsordener til gavn for både de ledige og de fagprofessionelle. Flere tiltag kan sættes i værk for at skabe empowerment på beskæftigelsesområdet: Sammenhæng i indsatsen Et meningsfult møde En anden tilgang til de ledige En mere gruppeorienteret tilgang til borgerne Et nyt styringsparadigme for indsatsen 6.1 Sammenhæng i indsatsen Den indre motivation hos borgeren, som er afgørende for, om målsætningen om empowerment lykkes, skabes bedst ved at borgeren føler ejerskab og kan se mening og sammenhæng i det, der foregår, og derfor selv har lyst og mod til at handle. En forudsætning for, at borgeren kan tage ejerskab over egen situation, kan inddrages ordentligt i egen sag og få reelle handlemuligheder, er, at adgangen til det sociale og beskæftigelsesmæssige system er enkel og overskuelig, og at det er let at få overblik over det. Borgeren skal nemt kunne få indblik i egen sag, have adgang til forvaltningen, skal kende rettigheder, pligter og tilbud, og skal vide hvor og hvordan vedkommende kan yde indflydelse på egen situation. Borgeren skal med andre ord sættes i stand til at navigere i systemet. Det kræver langt større sammenhæng i indsatsen end i dag. Ikke kun på beskæftigelsesområdet, men også på det sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige område. Det må sikres, da det er forudsætningen for en omstilling til en mere empowerment-orienteret indsats. Følgende initiativer bør sættes i værk: En fælles plan. En samlet plan vil give borgeren nem og overskuelig adgang til viden om egen sag. Det er forudsætning for, at borgeren kan øve indflydelse på sagen ved at medvirke til at definere den ud fra egen problemforståelse og syn på, hvilke handlinger og forandringer, der skal sættes i værk. I dag er der alt for mange planer, der ikke hænger sammen hverken i målformulering, indhold, opfølgning eller IT-understøttelse, hvilket gør et overblik i sagen og dermed i borgerens liv - umuligt. Der skal derfor igangsættes et udviklingsarbejde, der kan samordne de forskellige planer til en fælles plan. Det skal samtidig indtænkes, hvordan borgeren nemt kan få adgang til planen. Ændringerne skal skrives ind i lovgivningen.

13 Side 13 af 16 En koordinerende sagsbehandler. En entydig kontakt til forvaltningen er vigtig for, at borgeren kan øve indflydelse på og tage ejerskab i egen sag. Borgeren skal sikres let adgang til forvaltningen gennem en koordinerende sagsbehandler, der både er borgerens faste kontaktperson og sikrer fremdrift og sammenhæng i sagen i samarbejde med borgeren. Empowerment kræver kendskab til hinanden, tillid og kontinuitet. Det giver borgeren tryghed og motivation til at åbne mere op, og sagsbehandleren får mulighed for at opnå en dybere forståelse for borgerens ønsker og behov, som er afgørende for, at man kan støtte borgeren i at gennemføre de nødvendige forandringer. En sådan samarbejdsrelation kræver en gennemgående sagsbehandler. En tværlæsning af lovgivningerne. Skal borgeren tage ejerskab over egen sag og aktivt deltage i at ændre sin situation, så kræver det, at indsatsen fremstår meningsfuld. I dag er der en tendens til, at de forskellige lovgivninger spænder ben for hinanden og dermed får indsatsen til at fremstå modsætningsfuld og kaotisk for de ledige. Der skal derfor læses på tværs af lovene for at sikre, at deres målformuleringer og planlægningssystemer sammentænkes, og at de materielle bestemmelser og tidsfrister i de enkelte love ikke er i modstrid med hinanden. En harmonisering af lovgivningerne på området er en forudsætning for, at forvaltninger og sektorer kan arbejde i samme bane mod samme mål i samarbejde med borgeren. 6.2 Et meningsfuldt møde For at der kan arbejdes empowerment-orienteret i beskæftigelsesindsatsen, er det afgørende at gå ud fra, at alle borgere har potentiale for at udvikle sig, og at systemet skal tilrettelægges efter, at de gerne vil. Langt de fleste vil gerne være en del af et arbejdsfællesskab, derfor er det sagsbehandleres opgave at hjælpe den enkelte til at se og arbejde frem mod de muligheder, der er for det. Det er vigtigt, at der er respekt for, at det kan tage tid og at der måske skal sættes andre indsatser i værk, før der målrettet kan arbejdes mod beskæftigelse. Tillid. Når en borger, af flere årsager, har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år, kan det være svært at se sig selv i denne sammenhæng igen, og det kan være svært at få arbejdsgivere til at mene, at man er interessant at ansætte. Nogle kan have svært ved at se en vej ind på arbejdsmarkedet igen, og det kræver tillid til sagsbehandleren, som skal hjælpe med det. Tillid kræver, at borgeren bliver lyttet til og inddraget, og at indgående aftaler overholdes af begge parter. Når der i dag er fokus på kontrol og sanktioner af borgerne, kommer der let et præg af mistillid, hvilket skader relationen mellem sagsbehandler og borger, som skulle bygge på tillid.

14 Side 14 af 16 Derfor kræver arbejdet med empowerment et mindre fokus på kontrol og sanktioner. Tid. Mødet med borgeren er centralt, når empowerment skal være et mål. Det er i mødet, den tillidsfulde relation skal skabes, og inddragelse, indflydelse og medbestemmelse kan finde sted. Sagsbehandleren skal have tid til at lytte til borgeren for at kunne finde ud af, hvad vedkommende ønsker og kan, og det er nødvendigt for, at de i fællesskab kan finde ud af hvordan det kan realiseres på den ene eller anden måde. Der må være tid til disse processer, det er afgørende, at sagsbehandlerne har tid og rum for reel inddragelse. Der skal sættes tid af, så borgeren kan blive fuldt informeret om, hvad der skal ske, og tidspres må ikke medføre, at sagsbehandleren på forhånd beslutter, hvad der skal ske inden, borgeren sætter sig i stolen. For kort tid kan meget let medføre, at der i praksis bliver taget beslutningen hen over hovedet på borgeren, stik mod intentionen om, at han/hun skal støttes i at handle i eget liv. Kodeks. At arbejde empowerment-orienteret er svært begrebsmæssigt og metodisk, og begrebet forstås, som skrevet tidligere, på flere måder. Derfor kan der være grund til at udarbejde et værdimæssigt kodeks for mødet med borgeren, for at gøre denne tilgang til arbejdet mere håndgribeligt for de socialrådgivere og andre, der skal møde borgerne. Et kodeks for mødet med borgeren kan give vejledning i, hvilken tilgang der forventes i samtalen og samarbejdet med borgeren. For eksempel, at systemet skal gøres overskueligt, og at det skal være klart og forståeligt for borgeren, hvilke muligheder og tilbud indsatsen rummer. Der bør også være vejledning i, hvordan borgeren inddrages og myndiggøres. Meget af dette ligger allerede i retssikkerhedsloven, men formuleringen af et kodeks kan give et stærkere og mere håndgribeligt fokus på det. 6.3 En mindre individuel tilgang til borgerne Hvis man skal styrke den enkelte borger ift. systemet og skabe forudsætninger for, at han/hun forstår mere af, hvad der sker, og får større mulighed for at medvirke og tage de nødvendige beslutninger, så kan det være en stor styrke at tilrettelægge hjælpen, så borgerne i højere grad kan indgå i netværk, grupper mv., som de selv definerer og har en rolle i. En mere gruppeorienteret tilgang kan både være relevant ift. nogle former for kontakt og tilbud, og som ramme for gensidig støtte og sparring fra andre borgere i samme situation. Gruppeorienterede tilgange er kendt og deres effekter veldokumenterede andre steder, både i det sociale arbejde og inden-

15 Side 15 af 16 for uddannelse, sundhedsarbejde mv., men de bruges ikke ret meget i beskæftigelsesindsatsen. Grupper og netværk. Borgernes egne selvstændige organiseringer skal anerkendes og inddrages, hvor det er muligt. Men en mere systematisk brug af gruppeorienterede tilgange forudsætter, at de også opmuntres og fremmes af systemet. Det kan være ved at danne netværk eller grupper af personer, der skal deltage i uddannelse, integreres på arbejdsmarkedet, indgå i nyttejob osv. Tilsvarende kan man vælge en gruppetilgang, når man fx skal give information, vejledning og rådgivning. Det kan i nogle tilfælde give borgerne en bedre mulighed for at få en reel dialog og for at stille spørgsmål og reflektere over de forhold, der arbejdes med. Civilsamfundet og frivillige. En gruppeorienteret tilgang kan også inddrage borgere fra civilsamfundet, som kan medvirke til at skabe bedre muligheder for de borgere, der skal have hjælp i beskæftigelsessystemet. Det kan ske som bisiddere, som kan sikre, at de pågældende borgere bedre forstår, hvad der foregår, og får deres synspunkter frem og kan tage en aktiv rolle i forløbet. Det kan også være med til at sikre de berørte borgeres retsstilling, fordi frivillige og organisationer fra civilsamfundet ofte indtænker advocacy, som handler om at sikre, at borgernes retssikkerhed respekteres. Frivillige kan også tilbyde et andet og mere ligestillet samvær, hvilket kan fremme borgernes mulighed for i praksis at tage den rolle på sig, som empowerment tilbyder og forudsætter. Socialøkonomi. En gruppeorienteret tilgang og inddragelsen af frivillige/civilsamfundet er ikke mindst nødvendigt, hvis man vil arbejde med socialøkonomiske initiativer. De har i høj grad gruppen som udgangspunkt, og det kan være et selvstændigt mål for dem at fremme social kapital og netværksdannelse mellem de involverede og i de lokalsamfund, de fungerer i. 6.4 Et nyt styringsparadigme for beskæftigelsesindsatsen En empowerment-dagsorden på beskæftigelsesområdet kræver også, at man går væk fra den New Public Management-tænkning, der har præget lovgivningen og udmøntningen af beskæftigelsespolitikken de seneste mange år. Den nuværende detailstyring og kontrol med det efterfølgende bureaukrati drejer opmærksomheden væk fra mødet med borgeren og fra resultaterne af indsatsen over mod administration og dokumentation. Styringen af beskæftigelsesindsatsen skal derfor ændres i både tænkning og rammer for at skabe betingelser for en ændret tilgang til de ledige.

16 Side 16 af 16 Det er afgørende, at styringen understøtter målet med indsatsen, hvis intentionerne om at skabe empowerment skal indfries: Nye pejlemærker for indsatsen. Den nuværende processtyring spænder ben for ambitionen om at sætte borgeren i centrum, fordi tidsfrister og proceskrav ofte trumfer, hvad der er bedst for borgeren i den givne situation. Frem for at måle på proceskrav, skal der derfor måles på resultater. Det vil understøtte en empowerment-dagsorden, der netop skal skabe handling og forandring i borgerens situation. Intentionen om at måle anderledes skal fremgå klart af lovgivningen, og der skal igangsættes et udviklingsarbejde om, hvordan indsatsens resultater kan måles og dokumenteres på en måde, der er relevant både for de professionelle, for borgeren og for den politiske og administrative ledelse. Progressionsmål. En oplagt måde at måle indsatsernes resultater, er med progressionsmål for borgerens forløb. Progressionsmål beskriver de delmål, der skal opnås for at sikre borgerens progression frem mod det endelige mål: at komme tættere på arbejdsmarkedet og/eller uddannelse. De skal være klare og tidsafgrænsede og fastlægges i et samarbejde mellem borgeren og den koordinerende sagsbehandler. Progressionsmål skal skrives ind i den samlede plan, hvor den proces, der skal til for at målene indfries, fastlægges. Progressionsmålene kan løbende justeres igennem forløbet i et samarbejde mellem borgeren og den koordinerende sagsbehandler.

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Forsøg med frikommuner

Forsøg med frikommuner Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Forsøg med frikommuner) I medfør

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

May 28, Beskæftigelsesplan 2016

May 28, Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesreformens intentioner Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats Ledige kan få et reelt uddannelsesløft,

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Ansøgningsskema til Det gode ressourceforløb

Ansøgningsskema til Det gode ressourceforløb Ansøgningsskema til Det gode ressourceforløb Ansøger Kommune Middelfart Navn og titel på projektansvarlig Per Rasmussen, Jobcenterchef Telefonnummer på projektansvarlig 88 88 49 74/ 20 25 39 09 Mailadresse

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb

11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb Dato 30. september 2016 HEN + MEB Side 1 af 9 11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb Formålet med ressourceforløbene er at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for at bringe borgere

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice

Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til Tilbudsservice. Borgere, virksomheder, eksterne og interne samarbejdspartnere skal opleve et Jobcenter

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Velfærdsforvaltningen. Referat. til mødet i. Jobudvalget. 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B

Velfærdsforvaltningen. Referat. til mødet i. Jobudvalget. 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B Velfærdsforvaltningen Referat til mødet i Jobudvalget 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 89 "Vejle-loven" på beskæftigelsesområdet 181 181 00.22.00-P08-2-11

Læs mere