Analyse. Krakas kommentarer til regeringsgrundlaget. 29. juni Af Jens Hauch og Nicolai Kaarsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Krakas kommentarer til regeringsgrundlaget. 29. juni 2015. Af Jens Hauch og Nicolai Kaarsen"

Transkript

1 Analyse 29. juni 2015 Krakas kommentarer til regeringsgrundlaget Af Jens Hauch og Nicolai Kaarsen Regeringen har præsenteret sit regeringsgrundlag. Kraka har gennemgået de vigtigste områder i den økonomiske politik og kommenterer dem i dette notat. Der er i regeringsgrundlaget fokus på en række centrale udfordringer for dansk økonomi. Fx stabilisering og håndtering af det forestående opsving. Desuden er der fokus på at forøge arbejdsudbuddet både i form af en lavere topskat og en lavere indkomstskat på de laveste indkomster. Det er særdeles positivt, at regeringen i så høj grad fokuserer på den økonomiske politik og de udfordringer, Danmark aktuelt står overfor. En af de store knaster i grundlaget er et skatte og afgiftsstop. Det afskærer på de fleste områder regeringen fra at lave provenuneutrale skatteomlægninger, der kan forbedre de økonomiske strukturer uden at hæve det samlede skattetryk. Sådanne omlægninger er en central del af den fortsatte reformkurs. En række tiltag er rettet mod erhvervslivet. Der er dog ingen fokus på at sikre en mere effektiv konkurrence mellem danske virksomheder. Det er uheldigt, da mere konkurrence er et vigtigt middel til at opnå højere produktivitet. I vækstdelen af grundlaget er der særligt fokus på landbrug og fødevareerhvervet. Erhvervet står over for en række udfordringer. Det er dog ikke så heldigt, hvis dette ensidige fokus fører til, at erhvervspolitikken bliver skæv og overser, at hovedparten af værdiskabelsen og eksporten kommer fra andre dele af erhvervslivet. På en lang række andre områder i regeringsgrundlaget er der både gode og mindre gode tiltag. Disse fremgår af de mere detaljerede kommentarer. Kontakt Vicedirektør, PhD Jens Hauch Tlf Klik her for at angive tekst.

2 1. Oversigt I dette notat kommenteres de dele af regeringsgrundlaget, der fokuserer på økonomisk politik. De nedenstående afsnit svarer til afsnittene i regeringsgrundlaget. Kommentarerne gives til hovedpunkterne i regeringsgrundlaget, jf. Kommentarerne retter sig mod områderne Orden i økonomien, Vækst og flere private job i hele Danmark, Arbejdsmarked og høj beskæftigelse, Et godt sundhedsvæsen skal være endnu bedre, Effektiv infrastruktur i balance og Grøn omstilling med ambitioner og realisme. Dette omfatter ikke hele regeringsgrundlaget. De resterende områder, Effektiv hjælp til socialt udsatte, Flere børn og unge godt fra start, Ambitiøs forskning, Et mere trygt Danmark, Ny udlændige- og integrationspolitik, Mangfoldig kultur og et stærkt foreningsliv, Folkekirken og Rigsfællesskabet er enten primært værdipolitiske eller for upræcise til, at en økonomisk vurdering giver mening. Afsnittet om En stærk og fokuseret udenrigspolitik er et centralt og vigtigt område, som Kraka løbende arbejder med i en række forskellige analyser. Af hensyn til tid og plads har vi dog valgt ikke at kommentere dette væsentlige område i nærværende notat. Citater fra regeringsgrundlaget står i kursiv. 2. Orden i økonomien Finanspolitik og budgetlov Tilrettelægge finanspolitikken inden for rammerne af budgetloven, Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten og mindst strukturel balance på de offentlige finanser i 2020, så vi sikrer tillid til de offentlige finanser og understøtter fastkurspolitikken. Dette er grundlaget for en sund og ansvarlig økonomisk politik. Det er derfor positivt, at dette står som det første punkt i regeringsgrundlaget. Stabilisering I de kommende år skal finanspolitikken gradvist strammes op, i takt med at opsvinget tager til Flere konjunkturvurderinger peger på, at opsvinget er undervejs, hvilket kalder på gradvis opstramning af finanspolitikken. Det er positivt, at dette nævnes eksplicit i regeringsgrundlaget, så en udvikling som op mod finanskrisens udbrud, hvor en lempelig finanspolitik medvirkede til øget overophedning, undgås. Aktuelt stiger boligpriserne kraftigt - specielt i hovedstadsområdet men så småt også i andre dele af landet. Kraka påpegede allerede i november 2014, at strukturerne på boligmarkedet skaber risiko for ustabile boligpriser, jf. Det er i særlig grad kombinationen af fastkurspolitikken, lav rente, udbredelsen af nye låneformer og boligskattestoppet, der bidrager til at destabilisere boligmarkedet. Dette kan føre til realøkonomisk ustabilitet. Finanspolitikken er ikke et særligt effektivt instrument til at styre boligmarkederne. Det er derfor uheldigt, at det ustabile boligmarked ikke er i fokus i stabiliseringspolitikken i regeringsgrundlaget. En afskaffelse af nominalprincippet i boligskattestoppet er det oplagte instrument. Med en videreførelse af boligskattestoppet og den aktuelt lave rente bør brugen af de nye låneformer rentetilpasningslån og afdragsfrie lån begrænses. 2

3 Den finansielle sektor udestår Ikke noget om Bankunion Forhøjelse af pensionsalderen Under finanskrisen medvirkede en ustabil finansiel sektor til at destabilisere økonomien. Efterfølgende er der på EU-plan taget en række initiativer for at stabilisere den finansielle sektor. Kraka har dog tidligere påpeget, at EU's regulering på flere punkter er svag, og at den danske implementering ikke kompenserer for dette, nærmest tværtimod. Det er uheldigt, at et fortsat fokus på at stabilisere den finansielle sektor ikke er et centralt element i regeringsgrundlaget. Et væsentligt element i den finansielle regulering er etableringen af en bankunion. Kraka har tidligere anbefalet, at Danmark forholder sig positivt til denne, om end visse uklarheder bør adresseres. Danmark har banker, der er særligt store i forhold til vores samlede økonomi. Disse banker udgør derfor en særlig risiko, hvilket betyder, at Danmark kan have særligt store gevinster ved at træde ind i en bankunion. De Økonomiske Råd og Nationalbanken har ligeledes været relativt klare fortalere for en bankunion. Det kan forundre, at regeringens holdning til bankunionen ikke nævnes. Regeringen vil i 2015 fremsætte lovforslag om forhøjelse af folkepensionsalderen med virkning fra 2030 som aftalt i en bred kreds af Folketingets partier i forbindelse med velfærdsaftalen fra Den automatiske udskydelse af folkepensionsalderen som følge af stigende levetid er en central del af velfærdsaftalen og en hjørnesten i arbejdet med at sikre, at dansk økonomi er holdbar på den lange bane. Det er derfor positivt, at regeringen tager hul på dette. Det er dog helt afgørende, at koblingen til levealderen fastholdes. Dvs., hvis levealderen stiger hurtigere end forventet, bør udskydelsen af pensionsalderen finde sted tidligere. En stigning i 2030 er derfor ikke nødvendigvis tidlig nok. Lavere skat for de laveste indkomster Regeringen vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at arbejde. De økonomiske incitamenter er afgørende for tilskyndelsen til at udbyde sin arbejdskraft, og udbuddet af arbejdskraft er afgørende for beskæftigelsen på den lange bane. 1 Det er imidlertid ikke givet, at en lavere beskatning af de laveste indkomster giver mest beskæftigelse (målt i samlet antal arbejdstimer) for pengene. Af diverse nylige svar til Folketinget fremgår det, at selvfinansieringsgraden for lavere bundskattesats, beskæftigelsesfradrag og topskattesats antages at være på hhv. 15 pct. 20 pct. og 30 pct. Dvs. der opnås mere beskæftigelse for pengene ved at lempe topskatten end ved at lempe bundskatten eller forøge beskæftigelsesfradraget. Hvis formålet alene er at forøge beskæftigelsen, vil det derfor være bedst at lempe topskattesatsen. Til gengæld vil lavere topskat betyde større ulighed end tilsvarende skattesænkninger i bunden. I sidste ende beror valget på en politisk afvejning af samfundsøkonomiske gevinster over for fordelingseffekter. Reformer og effektiviseringer Regeringen vil herudover løbende gennemføre reformer, omprioriteringer og effektiviseringer, der frigør midler. Det er positivt, at regeringen lægger op til at fortsætte reformsporet. Det er dog uklart, hvilke reformer, der er tale om, og hvor meget råderum, de kan frigøre. Særligt i lyset af det 1 Idéen om, at det skal kunne betale sig at arbejde bygger i princippet på en forkert forståelse af arbejdsmarkedet. Hvis markedskræfterne fungerer effektivt, vil gevinsten ved at arbejde altid være lav for en stor del af de arbejdsløse uanset niveauet for kontanthjælp og skatter hvis gevinsten er stor nok, vil de nemlig være i beskæftigelse på langt sigt. Det ændrer imidlertid ikke ved, at et bedre incitament til at arbejde vil øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. 3

4 genindførte skattestop, jf. nedenfor. Det er en central del af en ansvarlig økonomisk politik, at midlerne først prioriteres, når de rent faktisk er realiseret. Skatte- og byrdestop Regeringens skatte- og byrdestop indebærer, at regeringen ikke vil hæve nogen skat eller afgift i denne valgperiode. Dette er den mest alvorlige knast i regeringsgrundlaget. I 00 erne betød den daværende regerings skattestop, at en række hensigtsmæssige skatteomlægninger ikke blev gennemført. Det er altså en helt central del af reformsporet, der herved afskæres. Fx er det udelukket at foretage provenuneutrale skatteomlægninger, der på den ene side kan forbedre de økonomiske strukturer og på den anden side ikke hæver det samlede skattetryk. Det er særligt uheldigt, om end ikke så overraskende, at ejendomsværdiskattestoppet videreføres. Ud over et stadigt stigende provenutab betyder skattestoppet også, at ejendomsværdiskatten destabiliserer boligmarkedet frem for at stabilisere det. Kraka har anbefalet en model for en ophævelse af boligskattestoppets nominalprincip, der imødekommer de politiske bekymringer, jf. Regeringen åbner dog mulighed for en provenuneutral omlægning af bilafgifterne. Dette er positivt, da der er en række uhensigtsmæssigheder i bilbeskatningen. Kraka har tidligere anbefalet trængselsafgifter i kombination med målrettede infrastrukturinvesteringer som et langsigtet mål, jf., trafikpolitisk_pejlemaerke. Trængselsafgifter fremgår ikke af regeringsgrundlaget, så det må formodes, at regeringen ikke umiddelbart planlægger at indføre dem. Konkurrence- udsættelse Regeringen vil også konkurrenceudsætte flere skattefinansierede opgaver i kommuner og regioner med henblik på højere kvalitet og lavere priser. Vi vil fremlægge en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af måltal mv. Det er særdeles positivt, at regeringen lægger op til at konkurrenceudsætte flere opgaver i kommuner og i regioner. Særligt i regionerne er brugen af fx privathospitaler i dag særdeles begrænset. Dette kommenteres yderligere i afsnittet om sundhedssektoren. Formålet med konkurrenceudsættelse bør være at sikre mest kvalitet for pengene. Vi ved imidlertid meget lidt om, hvordan konkurrenceudsættelse påvirker kvaliteten. Derfor er der behov for at øge brugen af systematiske kvalitetsmålinger for at undersøge om konkurrenceudsættelse i det enkelte tilfælde giver mere eller mindre kvalitet for pengene. Sådanne målinger kan evt. indgå i et aflønningssystem, således at der bliver skabt et incitament til at yde en høj kvalitet. Derfor er det afgørende, at der indgår en plan for måling af kvaliteten i regeringens annoncerede plan for udbud via måltal. Stabile rammer for statslige selskaber Der skal være stabile rammer for driften og udviklingen af de statslige selskaber. Det er uklart, hvad der menes hermed. Ligesom med kommunernes opgaver kan der være en række problemer med statslige selskaber. Det kan fx være manglende konkurrence og dermed ineffektiv drift. Nogle statslige selskaber varetager opgaver, det ikke er muligt at privatisere eller udlicitere, hvorfor ansvaret for driften må bevares i statsligt regi. Selv i dette tilfælde kan der dog ofte opnås effektiviseringer ved forskellige former for konkurrenceudsættelse. I andre tilfælde kan man gå længere i retning af privatisering. Eksempelvis er store dele af passagertogdriften ikke konkurrenceudsat, hvilket kan betyde for dårlig kvalitet i forhold til pris. Det er således ikke tilstrækkeligt med stabile rammer, de statslige selskaber bør gennemgås minutiøst med henblik på at effektivisere driften via konkurrenceudsættelse. 4

5 3. Vækst og flere private job i hele Danmark Kontanthjælpsloft Et kontanthjælpsloft, der sætter loft over, hvor meget man kan modtage fra det offentlige. Et kontanthjælpsloft vil mindske ydelserne og dermed øge tilskyndelsen til at arbejde for de grupper, der omfattes af det. Lavere satser betyder dog også en lavere levestandard for kontanthjælpsmodtagere. Det er et politisk snarere end et økonomisk spørgsmål, om dette er acceptabelt. Kraka har for nylig opgjort den økonomiske gevinst ved beskæftigelse for en række brede grupper af kontanthjælpsmodtagere. 2 Resultatet af analysen er, at hovedparten af de analyserede kontanthjælpsmodtagere faktisk allerede i dag har en økonomisk tilskyndelse til at tage et lavtlønsjob. Det er i særlig grad kontanthjælpsmodtagere med børn, der har en begrænset gevinst. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at fokusere på tilskyndelsen for netop disse grupper. Ligeledes er det vigtigt at evaluere og målrette den aktive arbejdsmarkedspolitik, der netop har til formål at sikre beskæftigelse for de grupper, der kun har en begrænset tilskyndelse. Lavere skat på arbejde Dels vil regeringen sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point. Selvfinansieringsgraden for topskatten er relativt høj, dvs. man får meget ekstra beskæftigelse for de reducerede offentlige indtægter. Til gengæld vil det formentlig øge uligheden. Samtidig kan også grupper med de laveste indkomster have en begrænset tilskyndelse til beskæftigelse pga. overførselssystemet. Bundskatten og beskæftigelsesfradraget har dog en lavere selvfinansieringsgrad. I sidste ende beror vurderingen af dette tiltag derfor på en politisk afvejning, jf. ovenfor. Boligjobordningen Regeringen vil genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar Effekterne af den hidtidige Boligjobordning er ikke tilstrækkeligt evalueret, og effekterne af en permanent ordning kan være anderledes end for en midlertidig ordning. Politisk har der været fokus på den forøgede beskæftigelse inden for de områder, ordningen omfatter. På længere sigt vil denne effekt dog i vidt omfang blive modsvaret af en lavere beskæftigelse på andre områder. Den mulige gevinst ved en permanent ordning går derimod via en mere effektiv anvendelse af arbejdskraft. Dvs. hvor arbejdet udføres professionelt hvidt frem for ineffektivt sort eller som gør det selv. Kraka vil inden for kort tid offentliggøre en tilbundsgående modelanalyse af effekterne af en permanent Boligjobordning. Selskabsskat Den aftalte lettelse af selskabsskatten fra 23½ til 22 pct. gennemføres i 2016 som planlagt. Selskabsskatten er produktivitetshæmmende, hvorfor en lavere sats kan være en gevinst. En større effekt vil dog formentlig kunne opnås ved omlægning til en såkaldt ACE-skat, som kendes fra Belgien, og som giver et fradrag for normalforrentning af egenkapital. Familieejede virksomheder Derfor vil vi afsætte i alt 2,1 mia.kr. i , så de familieejede virksomheder kan få bedre rammer for at fastholde danske arbejdspladser og udviklingsmuligheder henover et generationsskifte. Vi vil desuden genindføre formueskattekursen. Når en ejerskabet af en virksomhed overdrages til næste generation, skal der betales arveafgift. Arveafgiften bør være uafhængig af typen af aktiv, der overdrages. Det bør eksem- 2 Jf. 5

6 pelvis ikke være muligt at slippe billigere ved at overdrage arven i form af aktier i en virksomhed. Det er også vigtigt for produktiviteten, at virksomheden ejes af den mest kompetente person. Hvis beskatningen af arv i form af familieejede virksomheder er særlig lempelig, kan det betyde at virksomheden forbliver på familiens hænder selvom det ville være mere effektivt, at sælge fra til en anden ejer. Det taler også for at beskatningen af overdragelse af virksomheder i udgangspunktet ikke bør være mere lempelig end beskatningen af andre typer arv. Når ejerskabet overdrages, skal der desuden betales aktieavanceskat af stigningen i værdien af virksomheden. Her gælder det samme princip som ved arveafgiften: aktieavancebeskatningen bør ikke være særlig lempelig ved overdragelse. I så tilfælde vil man nemlig kunne undgå at betale skat af en del af kursgevinsten ved at overdrage aktierne til sine børn. Det kan være svært at skaffe likvide midler til at betale skat i forbindelse med overdragelse, hvis værdien af virksomheden er bundet op i f.eks. bygninger og maskiner. Et frasalg af disse vil i mange tilfælde gå ud over driften. Dette likviditetsproblem skal vejes op mod ovenstående principper om ens beskatning. Formueskattekursen var en regel der kunne anvendes til værdifastsættelse af aktiver i forbindelse med generationsskifte. Reglen betød i praksis, at aktieavancebeskatningen ved overdragelse i de fleste tilfælde blev noget lavere. Den tidligere regeringen ophævede reglen med det argument, at den også blev brugt som smuthul til at undgå arveskat. Det er derfor uhensigtsmæssigt at genindføre formueskattekursen uden en forudgående undersøgelse af, hvor stort problemet med dette smuthul reelt er. Punktafgifter Vi vil også lette og rydde op i virvaret af punktafgifter. Nogle punkafgifter tjener alene et finansieringsformål og er en unødigt dyr måde at skaffe offentligt provenu. Disse kan med fordel afskaffes og fx erstattes af højere skatteindtægter fra de såkaldte brede baser, fx indkomstskatter eller generelle forbrugsskatter. For nogle typer af varer, som f.eks. nødder, er der, udover statslige indtægter, ingen argumenter for en særlig høj beskatning. En afskaffelse vil også betyde færre administrative byrder for virksomheder. I tilgift kan det øge konkurrencen fra udenlandske virksomheder, idet kompleksiteten af det danske afgiftssystem kan være en barriere for f.eks. virksomheder i detailhandelen Andre afgifter har til formål at regulere en uhensigtsmæssig adfærd. Det er fx tobaksafgiften, der skal reducere rygning og de uheldige følgeeffekter heraf. Det er afgørende, at sådanne regulerende afgifter er målrettet problemet og af passende størrelse for at opnå den ønskede effekt. Men hvis dette er opfyldt, er det uheldigt, hvis regulerende afgifter fjernes. Et generelt statement om at ville rydde op i virvaret er derfor næppe det bedste udgangspunkt for en hensigtsmæssig brug af regulerende afgifter. Vækst i hele Danmark Regeringen ønsker vækst og udvikling i alle dele af Danmark. Det kræver, at vi fjerner de barrierer, der i dag hindrer fremgang i hele landet. Hvis nogle dele af landet er underlagt barrierer, der betyder, at de forfordeles, og hvis disse barrierer ikke tjener andre hensyn, fx miljø, bør de fjernes. Den igangværende migration fra land til by fører imidlertid til en produktivitetsgevinst. Produktiviteten er nemlig højere, når virksomheder og personer bor og arbejder tæt på hinanden. Tiltag, der i særlig grad tilgodeser vækst og beskæftigelse i landdistrikterne på bekostning af vækst og beskæftigelse i de økonomiske centre i Hovedstaden og Østjylland, kan 6

7 derfor være produktivitetshæmmende. Kraka vil inden for den nærmeste tid offentliggøre en analyse, der opgør samlokaliseringsgevinsterne i Danmark. Planlov Vi vil også liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Det gælder blandt andet i det åbne land og kystnære områder. En liberalisering af planloven kan være gavnligt for produktiviteten. Produktivitetskommissionen anbefaler således at begrænsningen på butiksstørrelser i små og mellemstore byer fjernes, hvilket gennem stordriftsfordele kan øge produktiviteten i detailsektoren et område, hvor Danmark halter bagefter i forhold til mange lande vi normalt sammenligner os med. Kraka har udarbejdet et særskilt notet, der ser nærmere på, hvilke dele af Produktivitetskommissionens anbefalinger, der udestår. Regeringsgrundlaget fokuserer på det åbne land og de kystnære områder. Netop i her kan der være miljøhensyn, der taler imod en liberalisering. Omvendt er begrænsningen på butiksstørrelser i de små og mellemstore byer ikke nævnt. Udflytning af statslige arbejdspladser Regeringen vil arbejde for, at der placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet I England har man i stor stil udflyttet statslige arbejdspladser. I perioden 2004 til 2010 er omkring 20 pct. af de statslige arbejdspladser flyttet ud fra London. Ny forskning viser, at dette ikke har haft nogen betydning for den private beskæftigelse i de områder, arbejdspladserne er flyttet til. Forholdene i Danmark kan være anderledes end i England, men de engelske erfaringer indikerer, at en udflytning kan være virkningsløs. Kraka har udarbejdet et særskilt notat om de engelske erfaringer. Bedre rammer for landbrug og fødevareerhverv Vi vil skabe bedre rammer for landbrug- og fødevareerhvervet, samtidig med at vi passer på vores miljø. Regeringen vil fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, der skal gøre fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, og til at skabe mere vækst og beskæftigelse. Det er uklart hvad regeringen mere præcist lægger op til. Bedre rammer for fødevareerhvervet kombineret med tilstrækkelige miljø- og naturhensyn lyder godt, men en mere detaljeret vurdering af dette element må afvente en præcisering af politikken. Landbruget står aktuelt over for en række problemer bl.a. en høj og risikabel gæld og en række brug, der ikke har en økonomisk holdbar drift. Det er nødvendigt at håndtere disse problemer, så en effektiv drift på markedsvilkår sikres uden at den finansielle sektor destabiliseres. Det er bemærkelsesværdigt, at landbrug- og fødevareerhvervet fremhæves særligt. En erhvervspolitik, der favoriserer en sektor frem for andre, vil betyde at der bliver allokeret der kunne være brugt mere effektivt andetsteds. En hensigtsmæssig vækst- og erhvervsstrategi sikrer attraktive og ligelige vilkår for hele erhvervslivet og ikke kun på udvalgte dele. Det er derfor uheldigt, hvis den ensidige fokus i regeringsgrundlaget fører til en tilsvarende ensidige fokus i erhvervspolitikken Effektiv konkurrence nævnes ikke Regeringsgrundlaget fokuserer slet ikke på effektiv konkurrence. Øget konkurrence sikrer, at virksomhederne arbejder så effektivt som muligt, og at forbrugerne kan få de lavest mulige priser. Fx har Kraka tidligere dokumenteret, at konkurrencen på det danske bankmarked er dårligere end i en række andre lande, og at den finansielle regulering ikke peger i retning af øget konkurrence snarere tværtimod. De Økonomiske Råd har flere gange påpeget, at den svage konkurrence i Danmark fører til samfundsøkonomiske tab. Seneste har 7

8 Produktivitetskommissionen påpeget, at konkurrencen kan forbedres på en række områder. Autorisationer og særordninger er et særligt problem Den tidligere regering lagde i sin seneste vækstplan fra maj op til at afskaffe en række autorisationer og danske særordninger som anbefalet af Produktivitetskommissionen. Særligt taxibranchen, advokaterne og apotekerne kan med fordel gennemgås med henblik på at sikre en mere effektiv konkurrence. Regeringen lægger i stedet op til, at lempe afgifter for erhvervslivet for derved at nedbringe omkostningerne. Dette fører til et provenutab. En mere effektiv konkurrence fører derimod ikke til et tab for statskassen, men kan give en gratis samfundsøkonomisk gevinst. 4. Arbejdsmarked og høj beskæftigelse Betale sig at arbejde Derfor vil regeringen gennemføre reformer, der skal sikre, at det bedre betaler sig at arbejde. Dette punkt er kommenteret ovenfor. Udlændige og arbejdsmarked Danmark skal i højere grad være åbent for udlændinge, der kan og vil bidrage til det danske arbejdsmarked, så flere kan medvirke til at styrke og udvikle Danmark. Med udsigt til et konjunkturopsving og med en ledighed, der allerede i dag er lav, kan der meget hurtigt opbygges flaskehalse på det danske arbejdsmarked. Det kan føre til lønstigninger, tab af konkurrenceevne og dermed en tilbagevenden til lavkonjunktur. På den baggrund er det helt afgørende, at det danske arbejdsmarked er åbent for udenlandsk arbejdskraft. Det er ligeledes positivt, at regeringen adskiller diskussionen omkring indvandring i arbejdsmarkedshensyn og humanitære hensyn det er adskilte problemstillinger. Asylpolitikken føres i første omgang af humanitære og ikke økonomiske årsager. Det er derfor primært et politisk snarere end et økonomisk spørgsmål, hvordan man ønsker asylpolitikken indrettet. Dagpenge Regeringen ønsker, at dagpengekommissionen færdiggør sit arbejde. Dagpengekommissionen er blandt andet blevet bedt om at undersøge mulighederne for at øge dagpengesystemets robusthed i forhold til de udfordringer, der følger af et stadigt mere internationalt arbejdsmarked. Det er prisværdigt, at regeringen vil basere sin politik på kommissionens arbejde. Det er dog vigtigt at pointere, at fx en kortere genoptjeningsperiode kan føre til et lavere arbejdsudbud. Pension Regeringen ønsker at styrke fundamentet for et trygt pensionssystem i Danmark. Vores mål er, dels at det bedre skal kunne betale sig at spare op, dels at flere sparer op til deres pension, så man har større økonomisk tryghed i alderdommen. Der er behov for en pensionsreform. Det danske pensionssystem rummer betydelige fordele fx i form at en betydelig privat opsparing. Systemet er dog også resultatet af en række forskellige ordninger og knopskydninger. Systemet fremstår derfor i dag som et kludetæppe, og den effektive beskatning af pensionsopsparing er særligt pga. aftrapning af 8

9 pensionstillægget ekstremt høj. Det vil være nærliggende, at en pensionsreform tager udgangspunkt i den tidligere anbefaling fra Det Økonomiske Råd, om at kombinere tvungen opsparing med en afskaffelse af pensionstillægget. 5. Et godt sundhedsvæsen skal være endnu bedre Hurtig udredning og behandling Hvis man bliver syg, skal man hurtigt have at vide, hvad man fejler. Derfor vil regeringen give alle patienter en reel ret til hurtig udredning. Hvis der ikke er kapacitet til at udrede en patient inden for 30 dage på de offentlige sygehuse, så skal man have mulighed for at få hjælp et andet sted. Ventetidsgarantier og princippet om at pengene følger patienten kan ud over gevinster for patienterne også føre til lavere omkostninger. Kraka vil snarest udgive et notat om dette. Privathospitalernes markedsandel er i dag meget lav, og det er grundlæggende uheldigt, at Regionerne både står for at efterspørge sundhedsydelser og drive hospitaler. Der kan formentlig opnås en samfundsøkonomisk gevinst, hvis produktionen af sundhedsydelser i højere grad kan konkurrenceudsættes. Det er dog en afgørende forudsætning, at den tilstrækkelige kvalitet af behandlingerne sikres fx ved at indføre standardiserede kvalitetsmål på sundhedsområdet. Det bør også sikres, at private leverandører ikke kan sikre sig en ekstra indtjening via overbehandling. I USA, hvor udredning næsten er helt overladt til privathospitaler, er udgifterne til sundhedssektoren betydeligt højere end i Danmark. Der kan derfor være gode argumenter for at bevare udredningen i offentligt regi. Øvrige fokusområder Målrettet indsats for ældre medicinske patienter og en tryg alderdom Regeringen ønsker at prioritere disse områder. Det fremgår dog ikke præcist hvorledes, hvorfor vi ikke kan vurdere dette. På ældreområdet lægges der op til større brug af frit valg, hvilket som udgangspunkt er positivt, da flere valgmuligheder kan give en brugergevinst. Hvis markederne er tilstrækkeligt effektive kan også konkurrencen og dermed effektiviteten i produktionen. 6. Effektiv infrastruktur i balance Balancerede investeringer og togfond Regeringen ønsker en transportpolitik, hvor der er balance mellem investeringer i vejprojekter og kollektiv trafik. Regeringen vil foretage et serviceeftersyn af Togfonden DK og om nødvendigt tilpasse udrulningen af Togfonden. Det er hensigtsmæssigt at lave et serviceeftersyn af Togfonden. Kraka har tidligere påvist, at de forventede indtægter fra skatteomlægningen i Nordsøen allerede på beslutningstidspunktet ikke stod mål med de forventede udgifter til Togfonden. 3 Med de efterfølgende lavere oliepriser ser indtægterne ud til at blive endnu lavere. Samtidig er den samfundsøkonomiske gevinst af forbindelsen beskeden om end positiv. Regeringen vil igangsætte undersøgelser af en ny midtjysk motorvej, øget fremkommelighed på den østjyske motorvej E45 og en havnetunnel i København. Disse investeringer i 3 Jf. 9

10 særlig grad havnetunnellen kan medvirke til afhjælpe eksisterende trængselsproblemer, og kan derved afhængig af omkostningerne være samfundsøkonomisk rentable. Et pænt samfundsøkonomisk afkast er dog ikke tilstrækkeligt til, at en investering kan betragtes som god. Hvis andre investeringer kan give et større afkast bør disse foretrækkes. Regeringen læner sig op ad dette princip, men lægger ikke op til at udarbejde en samlet infrastrukturplan, der ville sikre, at investeringerne med det højeste afkast identificeres og realiseres. Regeringen lægger ikke op til at sammentænke infrastrukturinvesteringerne med trængselsafgifter. Trængselsafgifter er det mest målrettede instrument til at imødegå en række af problemerne i trafikken. Et generelt system med kilometerbaserede trængselsafgifter findes endnu ikke noget sted i verden, hvorfor effekterne og teknologien bør undersøges grundigt på forhånd. Men da trængslen må forventes fortsat at stige, bør et sådant undersøgelsesarbejde sættes i gang allerede nu. 7. Grøn omstilling med ambitioner og realisme Energikommission Regeringen vil nedsætte en energikommission, som skal forberede et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden med det sigte at bidrage til, at Danmark indfrier sine internationale klimaforpligtelser på en omkostningseffektiv og markedsbaseret måde. Energipolitikken er i dag sammensat af en lang række forskellige ordninger og med en række forskellige mål, der interagerer. Det er en rigtig god ide at lade en kommission gennemgå hele området slavisk. Det vil være nærliggende, at lade den nyligt etablerede klimakommission udføre dette arbejde eller som minimum lade en ny kommission arbejde tæt sammen med denne. Omkostningseffektivitet Forsyningssektoren De miljøpolitiske mål opnås på den samfundsøkonomisk mest effektive måde. Det er det særdeles hensigtsmæssigt at fokusere på omkostningseffektivitet i de miljøpolitiske mål. Det lyder selvindlysende, men i praksis er der ofte sket en sammenblanding af fx erhvervspolitik og miljøpolitik. Forsyningssektoren leverer el, gas, fjernvarme, vand og teleydelser til forbrugerne og aftager affald og spildevand. En høj forsyningssikkerhed og en effektiv forsyning er vigtig for forbrugere og virksomheder. I dag er der et betydeligt potentiale for effektiviseringer i sektoren. Nogle forsyningssektorer er med succes privatiseret, fx teleydelser. Andre dele af forsyningssektorerne er privatiseret, men til markeder med svag konkurrence. Det gælder fx elog varmeproduktionen. Noget forsyning er fortsat beskyttet offentlig produktion, mens endnu andet altid har været privat, fx dele af vandforsyningen. Der er tidligere identificeret betydelige effektiviseringspotentialer i dele af forsyningen, hvorfor det er hensigtsmæssigt at have et særligt fokus på dette område. 10

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Analyse. Vækstpakken er ufokuseret og nærmest ligegyldig. 10. februar 2016. Af Jens Hauch. Kontakt

Analyse. Vækstpakken er ufokuseret og nærmest ligegyldig. 10. februar 2016. Af Jens Hauch. Kontakt Analyse 10. februar 2016 Vækstpakken er ufokuseret og nærmest ligegyldig Af Jens Hauch Kontakt Vicedirektør Jens Hauch Tlf. 3140 7715 E- mail jeh@kraka.org Klik her for at angive tekst. 1. Generelt om

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling?

Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling? Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling? Temadag om varmepumper, 29. september 2016 v/ Marie Hindhede, kontorchef, Energistyrelsen Energistyrelsen 30. september 2016 Side

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Gennemgang af regeringsgrundlaget

Gennemgang af regeringsgrundlaget DI Nyhedsbrev Den 28. juni 2015 Gennemgang af regeringsgrundlaget 1. Overordnet vurdering Statsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag præsenteret sin regering og sit regeringsgrundlag. Et godt regeringsgrundlag

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 19. november 2015 Regeringen indgik torsdag den 19. november aftale om finansloven for 2016 med Dansk Folkeparti,

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Analyse 29. juni 2015

Analyse 29. juni 2015 Analyse 29. juni 2015 Regeringsgrundlaget og Produktivitetskommissionens forslag vedr. konkurrence, infrastruktur og regulering Af Jens Hauch og Nicolai Kaarsen En af målsætningerne i Regeringsgrundlaget

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

SAMMEN FOR FREMTIDEN

SAMMEN FOR FREMTIDEN JUNI 2015 R E G E R I N G S G R U N D L A G SAMMEN FOR FREMTIDEN REGERINGEN JUNI 2015 R E G E R I N G S G R U N D L A G SAMMEN FOR FREMTIDEN REGERINGEN INDHOLD Sammen for fremtiden...6 Ansvarlig økonomisk

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Finanslov 2016. I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af finansloven, som har betydning på skatte-, moms- og afgiftsområdet.

Finanslov 2016. I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af finansloven, som har betydning på skatte-, moms- og afgiftsområdet. Kære læser Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti indgået aftale om finansloven for 2016. I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere