Analyse. Krakas kommentarer til regeringsgrundlaget. 29. juni Af Jens Hauch og Nicolai Kaarsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Krakas kommentarer til regeringsgrundlaget. 29. juni 2015. Af Jens Hauch og Nicolai Kaarsen"

Transkript

1 Analyse 29. juni 2015 Krakas kommentarer til regeringsgrundlaget Af Jens Hauch og Nicolai Kaarsen Regeringen har præsenteret sit regeringsgrundlag. Kraka har gennemgået de vigtigste områder i den økonomiske politik og kommenterer dem i dette notat. Der er i regeringsgrundlaget fokus på en række centrale udfordringer for dansk økonomi. Fx stabilisering og håndtering af det forestående opsving. Desuden er der fokus på at forøge arbejdsudbuddet både i form af en lavere topskat og en lavere indkomstskat på de laveste indkomster. Det er særdeles positivt, at regeringen i så høj grad fokuserer på den økonomiske politik og de udfordringer, Danmark aktuelt står overfor. En af de store knaster i grundlaget er et skatte og afgiftsstop. Det afskærer på de fleste områder regeringen fra at lave provenuneutrale skatteomlægninger, der kan forbedre de økonomiske strukturer uden at hæve det samlede skattetryk. Sådanne omlægninger er en central del af den fortsatte reformkurs. En række tiltag er rettet mod erhvervslivet. Der er dog ingen fokus på at sikre en mere effektiv konkurrence mellem danske virksomheder. Det er uheldigt, da mere konkurrence er et vigtigt middel til at opnå højere produktivitet. I vækstdelen af grundlaget er der særligt fokus på landbrug og fødevareerhvervet. Erhvervet står over for en række udfordringer. Det er dog ikke så heldigt, hvis dette ensidige fokus fører til, at erhvervspolitikken bliver skæv og overser, at hovedparten af værdiskabelsen og eksporten kommer fra andre dele af erhvervslivet. På en lang række andre områder i regeringsgrundlaget er der både gode og mindre gode tiltag. Disse fremgår af de mere detaljerede kommentarer. Kontakt Vicedirektør, PhD Jens Hauch Tlf Klik her for at angive tekst.

2 1. Oversigt I dette notat kommenteres de dele af regeringsgrundlaget, der fokuserer på økonomisk politik. De nedenstående afsnit svarer til afsnittene i regeringsgrundlaget. Kommentarerne gives til hovedpunkterne i regeringsgrundlaget, jf. Kommentarerne retter sig mod områderne Orden i økonomien, Vækst og flere private job i hele Danmark, Arbejdsmarked og høj beskæftigelse, Et godt sundhedsvæsen skal være endnu bedre, Effektiv infrastruktur i balance og Grøn omstilling med ambitioner og realisme. Dette omfatter ikke hele regeringsgrundlaget. De resterende områder, Effektiv hjælp til socialt udsatte, Flere børn og unge godt fra start, Ambitiøs forskning, Et mere trygt Danmark, Ny udlændige- og integrationspolitik, Mangfoldig kultur og et stærkt foreningsliv, Folkekirken og Rigsfællesskabet er enten primært værdipolitiske eller for upræcise til, at en økonomisk vurdering giver mening. Afsnittet om En stærk og fokuseret udenrigspolitik er et centralt og vigtigt område, som Kraka løbende arbejder med i en række forskellige analyser. Af hensyn til tid og plads har vi dog valgt ikke at kommentere dette væsentlige område i nærværende notat. Citater fra regeringsgrundlaget står i kursiv. 2. Orden i økonomien Finanspolitik og budgetlov Tilrettelægge finanspolitikken inden for rammerne af budgetloven, Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten og mindst strukturel balance på de offentlige finanser i 2020, så vi sikrer tillid til de offentlige finanser og understøtter fastkurspolitikken. Dette er grundlaget for en sund og ansvarlig økonomisk politik. Det er derfor positivt, at dette står som det første punkt i regeringsgrundlaget. Stabilisering I de kommende år skal finanspolitikken gradvist strammes op, i takt med at opsvinget tager til Flere konjunkturvurderinger peger på, at opsvinget er undervejs, hvilket kalder på gradvis opstramning af finanspolitikken. Det er positivt, at dette nævnes eksplicit i regeringsgrundlaget, så en udvikling som op mod finanskrisens udbrud, hvor en lempelig finanspolitik medvirkede til øget overophedning, undgås. Aktuelt stiger boligpriserne kraftigt - specielt i hovedstadsområdet men så småt også i andre dele af landet. Kraka påpegede allerede i november 2014, at strukturerne på boligmarkedet skaber risiko for ustabile boligpriser, jf. Det er i særlig grad kombinationen af fastkurspolitikken, lav rente, udbredelsen af nye låneformer og boligskattestoppet, der bidrager til at destabilisere boligmarkedet. Dette kan føre til realøkonomisk ustabilitet. Finanspolitikken er ikke et særligt effektivt instrument til at styre boligmarkederne. Det er derfor uheldigt, at det ustabile boligmarked ikke er i fokus i stabiliseringspolitikken i regeringsgrundlaget. En afskaffelse af nominalprincippet i boligskattestoppet er det oplagte instrument. Med en videreførelse af boligskattestoppet og den aktuelt lave rente bør brugen af de nye låneformer rentetilpasningslån og afdragsfrie lån begrænses. 2

3 Den finansielle sektor udestår Ikke noget om Bankunion Forhøjelse af pensionsalderen Under finanskrisen medvirkede en ustabil finansiel sektor til at destabilisere økonomien. Efterfølgende er der på EU-plan taget en række initiativer for at stabilisere den finansielle sektor. Kraka har dog tidligere påpeget, at EU's regulering på flere punkter er svag, og at den danske implementering ikke kompenserer for dette, nærmest tværtimod. Det er uheldigt, at et fortsat fokus på at stabilisere den finansielle sektor ikke er et centralt element i regeringsgrundlaget. Et væsentligt element i den finansielle regulering er etableringen af en bankunion. Kraka har tidligere anbefalet, at Danmark forholder sig positivt til denne, om end visse uklarheder bør adresseres. Danmark har banker, der er særligt store i forhold til vores samlede økonomi. Disse banker udgør derfor en særlig risiko, hvilket betyder, at Danmark kan have særligt store gevinster ved at træde ind i en bankunion. De Økonomiske Råd og Nationalbanken har ligeledes været relativt klare fortalere for en bankunion. Det kan forundre, at regeringens holdning til bankunionen ikke nævnes. Regeringen vil i 2015 fremsætte lovforslag om forhøjelse af folkepensionsalderen med virkning fra 2030 som aftalt i en bred kreds af Folketingets partier i forbindelse med velfærdsaftalen fra Den automatiske udskydelse af folkepensionsalderen som følge af stigende levetid er en central del af velfærdsaftalen og en hjørnesten i arbejdet med at sikre, at dansk økonomi er holdbar på den lange bane. Det er derfor positivt, at regeringen tager hul på dette. Det er dog helt afgørende, at koblingen til levealderen fastholdes. Dvs., hvis levealderen stiger hurtigere end forventet, bør udskydelsen af pensionsalderen finde sted tidligere. En stigning i 2030 er derfor ikke nødvendigvis tidlig nok. Lavere skat for de laveste indkomster Regeringen vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at arbejde. De økonomiske incitamenter er afgørende for tilskyndelsen til at udbyde sin arbejdskraft, og udbuddet af arbejdskraft er afgørende for beskæftigelsen på den lange bane. 1 Det er imidlertid ikke givet, at en lavere beskatning af de laveste indkomster giver mest beskæftigelse (målt i samlet antal arbejdstimer) for pengene. Af diverse nylige svar til Folketinget fremgår det, at selvfinansieringsgraden for lavere bundskattesats, beskæftigelsesfradrag og topskattesats antages at være på hhv. 15 pct. 20 pct. og 30 pct. Dvs. der opnås mere beskæftigelse for pengene ved at lempe topskatten end ved at lempe bundskatten eller forøge beskæftigelsesfradraget. Hvis formålet alene er at forøge beskæftigelsen, vil det derfor være bedst at lempe topskattesatsen. Til gengæld vil lavere topskat betyde større ulighed end tilsvarende skattesænkninger i bunden. I sidste ende beror valget på en politisk afvejning af samfundsøkonomiske gevinster over for fordelingseffekter. Reformer og effektiviseringer Regeringen vil herudover løbende gennemføre reformer, omprioriteringer og effektiviseringer, der frigør midler. Det er positivt, at regeringen lægger op til at fortsætte reformsporet. Det er dog uklart, hvilke reformer, der er tale om, og hvor meget råderum, de kan frigøre. Særligt i lyset af det 1 Idéen om, at det skal kunne betale sig at arbejde bygger i princippet på en forkert forståelse af arbejdsmarkedet. Hvis markedskræfterne fungerer effektivt, vil gevinsten ved at arbejde altid være lav for en stor del af de arbejdsløse uanset niveauet for kontanthjælp og skatter hvis gevinsten er stor nok, vil de nemlig være i beskæftigelse på langt sigt. Det ændrer imidlertid ikke ved, at et bedre incitament til at arbejde vil øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. 3

4 genindførte skattestop, jf. nedenfor. Det er en central del af en ansvarlig økonomisk politik, at midlerne først prioriteres, når de rent faktisk er realiseret. Skatte- og byrdestop Regeringens skatte- og byrdestop indebærer, at regeringen ikke vil hæve nogen skat eller afgift i denne valgperiode. Dette er den mest alvorlige knast i regeringsgrundlaget. I 00 erne betød den daværende regerings skattestop, at en række hensigtsmæssige skatteomlægninger ikke blev gennemført. Det er altså en helt central del af reformsporet, der herved afskæres. Fx er det udelukket at foretage provenuneutrale skatteomlægninger, der på den ene side kan forbedre de økonomiske strukturer og på den anden side ikke hæver det samlede skattetryk. Det er særligt uheldigt, om end ikke så overraskende, at ejendomsværdiskattestoppet videreføres. Ud over et stadigt stigende provenutab betyder skattestoppet også, at ejendomsværdiskatten destabiliserer boligmarkedet frem for at stabilisere det. Kraka har anbefalet en model for en ophævelse af boligskattestoppets nominalprincip, der imødekommer de politiske bekymringer, jf. Regeringen åbner dog mulighed for en provenuneutral omlægning af bilafgifterne. Dette er positivt, da der er en række uhensigtsmæssigheder i bilbeskatningen. Kraka har tidligere anbefalet trængselsafgifter i kombination med målrettede infrastrukturinvesteringer som et langsigtet mål, jf., trafikpolitisk_pejlemaerke. Trængselsafgifter fremgår ikke af regeringsgrundlaget, så det må formodes, at regeringen ikke umiddelbart planlægger at indføre dem. Konkurrence- udsættelse Regeringen vil også konkurrenceudsætte flere skattefinansierede opgaver i kommuner og regioner med henblik på højere kvalitet og lavere priser. Vi vil fremlægge en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af måltal mv. Det er særdeles positivt, at regeringen lægger op til at konkurrenceudsætte flere opgaver i kommuner og i regioner. Særligt i regionerne er brugen af fx privathospitaler i dag særdeles begrænset. Dette kommenteres yderligere i afsnittet om sundhedssektoren. Formålet med konkurrenceudsættelse bør være at sikre mest kvalitet for pengene. Vi ved imidlertid meget lidt om, hvordan konkurrenceudsættelse påvirker kvaliteten. Derfor er der behov for at øge brugen af systematiske kvalitetsmålinger for at undersøge om konkurrenceudsættelse i det enkelte tilfælde giver mere eller mindre kvalitet for pengene. Sådanne målinger kan evt. indgå i et aflønningssystem, således at der bliver skabt et incitament til at yde en høj kvalitet. Derfor er det afgørende, at der indgår en plan for måling af kvaliteten i regeringens annoncerede plan for udbud via måltal. Stabile rammer for statslige selskaber Der skal være stabile rammer for driften og udviklingen af de statslige selskaber. Det er uklart, hvad der menes hermed. Ligesom med kommunernes opgaver kan der være en række problemer med statslige selskaber. Det kan fx være manglende konkurrence og dermed ineffektiv drift. Nogle statslige selskaber varetager opgaver, det ikke er muligt at privatisere eller udlicitere, hvorfor ansvaret for driften må bevares i statsligt regi. Selv i dette tilfælde kan der dog ofte opnås effektiviseringer ved forskellige former for konkurrenceudsættelse. I andre tilfælde kan man gå længere i retning af privatisering. Eksempelvis er store dele af passagertogdriften ikke konkurrenceudsat, hvilket kan betyde for dårlig kvalitet i forhold til pris. Det er således ikke tilstrækkeligt med stabile rammer, de statslige selskaber bør gennemgås minutiøst med henblik på at effektivisere driften via konkurrenceudsættelse. 4

5 3. Vækst og flere private job i hele Danmark Kontanthjælpsloft Et kontanthjælpsloft, der sætter loft over, hvor meget man kan modtage fra det offentlige. Et kontanthjælpsloft vil mindske ydelserne og dermed øge tilskyndelsen til at arbejde for de grupper, der omfattes af det. Lavere satser betyder dog også en lavere levestandard for kontanthjælpsmodtagere. Det er et politisk snarere end et økonomisk spørgsmål, om dette er acceptabelt. Kraka har for nylig opgjort den økonomiske gevinst ved beskæftigelse for en række brede grupper af kontanthjælpsmodtagere. 2 Resultatet af analysen er, at hovedparten af de analyserede kontanthjælpsmodtagere faktisk allerede i dag har en økonomisk tilskyndelse til at tage et lavtlønsjob. Det er i særlig grad kontanthjælpsmodtagere med børn, der har en begrænset gevinst. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at fokusere på tilskyndelsen for netop disse grupper. Ligeledes er det vigtigt at evaluere og målrette den aktive arbejdsmarkedspolitik, der netop har til formål at sikre beskæftigelse for de grupper, der kun har en begrænset tilskyndelse. Lavere skat på arbejde Dels vil regeringen sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point. Selvfinansieringsgraden for topskatten er relativt høj, dvs. man får meget ekstra beskæftigelse for de reducerede offentlige indtægter. Til gengæld vil det formentlig øge uligheden. Samtidig kan også grupper med de laveste indkomster have en begrænset tilskyndelse til beskæftigelse pga. overførselssystemet. Bundskatten og beskæftigelsesfradraget har dog en lavere selvfinansieringsgrad. I sidste ende beror vurderingen af dette tiltag derfor på en politisk afvejning, jf. ovenfor. Boligjobordningen Regeringen vil genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar Effekterne af den hidtidige Boligjobordning er ikke tilstrækkeligt evalueret, og effekterne af en permanent ordning kan være anderledes end for en midlertidig ordning. Politisk har der været fokus på den forøgede beskæftigelse inden for de områder, ordningen omfatter. På længere sigt vil denne effekt dog i vidt omfang blive modsvaret af en lavere beskæftigelse på andre områder. Den mulige gevinst ved en permanent ordning går derimod via en mere effektiv anvendelse af arbejdskraft. Dvs. hvor arbejdet udføres professionelt hvidt frem for ineffektivt sort eller som gør det selv. Kraka vil inden for kort tid offentliggøre en tilbundsgående modelanalyse af effekterne af en permanent Boligjobordning. Selskabsskat Den aftalte lettelse af selskabsskatten fra 23½ til 22 pct. gennemføres i 2016 som planlagt. Selskabsskatten er produktivitetshæmmende, hvorfor en lavere sats kan være en gevinst. En større effekt vil dog formentlig kunne opnås ved omlægning til en såkaldt ACE-skat, som kendes fra Belgien, og som giver et fradrag for normalforrentning af egenkapital. Familieejede virksomheder Derfor vil vi afsætte i alt 2,1 mia.kr. i , så de familieejede virksomheder kan få bedre rammer for at fastholde danske arbejdspladser og udviklingsmuligheder henover et generationsskifte. Vi vil desuden genindføre formueskattekursen. Når en ejerskabet af en virksomhed overdrages til næste generation, skal der betales arveafgift. Arveafgiften bør være uafhængig af typen af aktiv, der overdrages. Det bør eksem- 2 Jf. 5

6 pelvis ikke være muligt at slippe billigere ved at overdrage arven i form af aktier i en virksomhed. Det er også vigtigt for produktiviteten, at virksomheden ejes af den mest kompetente person. Hvis beskatningen af arv i form af familieejede virksomheder er særlig lempelig, kan det betyde at virksomheden forbliver på familiens hænder selvom det ville være mere effektivt, at sælge fra til en anden ejer. Det taler også for at beskatningen af overdragelse af virksomheder i udgangspunktet ikke bør være mere lempelig end beskatningen af andre typer arv. Når ejerskabet overdrages, skal der desuden betales aktieavanceskat af stigningen i værdien af virksomheden. Her gælder det samme princip som ved arveafgiften: aktieavancebeskatningen bør ikke være særlig lempelig ved overdragelse. I så tilfælde vil man nemlig kunne undgå at betale skat af en del af kursgevinsten ved at overdrage aktierne til sine børn. Det kan være svært at skaffe likvide midler til at betale skat i forbindelse med overdragelse, hvis værdien af virksomheden er bundet op i f.eks. bygninger og maskiner. Et frasalg af disse vil i mange tilfælde gå ud over driften. Dette likviditetsproblem skal vejes op mod ovenstående principper om ens beskatning. Formueskattekursen var en regel der kunne anvendes til værdifastsættelse af aktiver i forbindelse med generationsskifte. Reglen betød i praksis, at aktieavancebeskatningen ved overdragelse i de fleste tilfælde blev noget lavere. Den tidligere regeringen ophævede reglen med det argument, at den også blev brugt som smuthul til at undgå arveskat. Det er derfor uhensigtsmæssigt at genindføre formueskattekursen uden en forudgående undersøgelse af, hvor stort problemet med dette smuthul reelt er. Punktafgifter Vi vil også lette og rydde op i virvaret af punktafgifter. Nogle punkafgifter tjener alene et finansieringsformål og er en unødigt dyr måde at skaffe offentligt provenu. Disse kan med fordel afskaffes og fx erstattes af højere skatteindtægter fra de såkaldte brede baser, fx indkomstskatter eller generelle forbrugsskatter. For nogle typer af varer, som f.eks. nødder, er der, udover statslige indtægter, ingen argumenter for en særlig høj beskatning. En afskaffelse vil også betyde færre administrative byrder for virksomheder. I tilgift kan det øge konkurrencen fra udenlandske virksomheder, idet kompleksiteten af det danske afgiftssystem kan være en barriere for f.eks. virksomheder i detailhandelen Andre afgifter har til formål at regulere en uhensigtsmæssig adfærd. Det er fx tobaksafgiften, der skal reducere rygning og de uheldige følgeeffekter heraf. Det er afgørende, at sådanne regulerende afgifter er målrettet problemet og af passende størrelse for at opnå den ønskede effekt. Men hvis dette er opfyldt, er det uheldigt, hvis regulerende afgifter fjernes. Et generelt statement om at ville rydde op i virvaret er derfor næppe det bedste udgangspunkt for en hensigtsmæssig brug af regulerende afgifter. Vækst i hele Danmark Regeringen ønsker vækst og udvikling i alle dele af Danmark. Det kræver, at vi fjerner de barrierer, der i dag hindrer fremgang i hele landet. Hvis nogle dele af landet er underlagt barrierer, der betyder, at de forfordeles, og hvis disse barrierer ikke tjener andre hensyn, fx miljø, bør de fjernes. Den igangværende migration fra land til by fører imidlertid til en produktivitetsgevinst. Produktiviteten er nemlig højere, når virksomheder og personer bor og arbejder tæt på hinanden. Tiltag, der i særlig grad tilgodeser vækst og beskæftigelse i landdistrikterne på bekostning af vækst og beskæftigelse i de økonomiske centre i Hovedstaden og Østjylland, kan 6

7 derfor være produktivitetshæmmende. Kraka vil inden for den nærmeste tid offentliggøre en analyse, der opgør samlokaliseringsgevinsterne i Danmark. Planlov Vi vil også liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Det gælder blandt andet i det åbne land og kystnære områder. En liberalisering af planloven kan være gavnligt for produktiviteten. Produktivitetskommissionen anbefaler således at begrænsningen på butiksstørrelser i små og mellemstore byer fjernes, hvilket gennem stordriftsfordele kan øge produktiviteten i detailsektoren et område, hvor Danmark halter bagefter i forhold til mange lande vi normalt sammenligner os med. Kraka har udarbejdet et særskilt notet, der ser nærmere på, hvilke dele af Produktivitetskommissionens anbefalinger, der udestår. Regeringsgrundlaget fokuserer på det åbne land og de kystnære områder. Netop i her kan der være miljøhensyn, der taler imod en liberalisering. Omvendt er begrænsningen på butiksstørrelser i de små og mellemstore byer ikke nævnt. Udflytning af statslige arbejdspladser Regeringen vil arbejde for, at der placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet I England har man i stor stil udflyttet statslige arbejdspladser. I perioden 2004 til 2010 er omkring 20 pct. af de statslige arbejdspladser flyttet ud fra London. Ny forskning viser, at dette ikke har haft nogen betydning for den private beskæftigelse i de områder, arbejdspladserne er flyttet til. Forholdene i Danmark kan være anderledes end i England, men de engelske erfaringer indikerer, at en udflytning kan være virkningsløs. Kraka har udarbejdet et særskilt notat om de engelske erfaringer. Bedre rammer for landbrug og fødevareerhverv Vi vil skabe bedre rammer for landbrug- og fødevareerhvervet, samtidig med at vi passer på vores miljø. Regeringen vil fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, der skal gøre fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, og til at skabe mere vækst og beskæftigelse. Det er uklart hvad regeringen mere præcist lægger op til. Bedre rammer for fødevareerhvervet kombineret med tilstrækkelige miljø- og naturhensyn lyder godt, men en mere detaljeret vurdering af dette element må afvente en præcisering af politikken. Landbruget står aktuelt over for en række problemer bl.a. en høj og risikabel gæld og en række brug, der ikke har en økonomisk holdbar drift. Det er nødvendigt at håndtere disse problemer, så en effektiv drift på markedsvilkår sikres uden at den finansielle sektor destabiliseres. Det er bemærkelsesværdigt, at landbrug- og fødevareerhvervet fremhæves særligt. En erhvervspolitik, der favoriserer en sektor frem for andre, vil betyde at der bliver allokeret der kunne være brugt mere effektivt andetsteds. En hensigtsmæssig vækst- og erhvervsstrategi sikrer attraktive og ligelige vilkår for hele erhvervslivet og ikke kun på udvalgte dele. Det er derfor uheldigt, hvis den ensidige fokus i regeringsgrundlaget fører til en tilsvarende ensidige fokus i erhvervspolitikken Effektiv konkurrence nævnes ikke Regeringsgrundlaget fokuserer slet ikke på effektiv konkurrence. Øget konkurrence sikrer, at virksomhederne arbejder så effektivt som muligt, og at forbrugerne kan få de lavest mulige priser. Fx har Kraka tidligere dokumenteret, at konkurrencen på det danske bankmarked er dårligere end i en række andre lande, og at den finansielle regulering ikke peger i retning af øget konkurrence snarere tværtimod. De Økonomiske Råd har flere gange påpeget, at den svage konkurrence i Danmark fører til samfundsøkonomiske tab. Seneste har 7

8 Produktivitetskommissionen påpeget, at konkurrencen kan forbedres på en række områder. Autorisationer og særordninger er et særligt problem Den tidligere regering lagde i sin seneste vækstplan fra maj op til at afskaffe en række autorisationer og danske særordninger som anbefalet af Produktivitetskommissionen. Særligt taxibranchen, advokaterne og apotekerne kan med fordel gennemgås med henblik på at sikre en mere effektiv konkurrence. Regeringen lægger i stedet op til, at lempe afgifter for erhvervslivet for derved at nedbringe omkostningerne. Dette fører til et provenutab. En mere effektiv konkurrence fører derimod ikke til et tab for statskassen, men kan give en gratis samfundsøkonomisk gevinst. 4. Arbejdsmarked og høj beskæftigelse Betale sig at arbejde Derfor vil regeringen gennemføre reformer, der skal sikre, at det bedre betaler sig at arbejde. Dette punkt er kommenteret ovenfor. Udlændige og arbejdsmarked Danmark skal i højere grad være åbent for udlændinge, der kan og vil bidrage til det danske arbejdsmarked, så flere kan medvirke til at styrke og udvikle Danmark. Med udsigt til et konjunkturopsving og med en ledighed, der allerede i dag er lav, kan der meget hurtigt opbygges flaskehalse på det danske arbejdsmarked. Det kan føre til lønstigninger, tab af konkurrenceevne og dermed en tilbagevenden til lavkonjunktur. På den baggrund er det helt afgørende, at det danske arbejdsmarked er åbent for udenlandsk arbejdskraft. Det er ligeledes positivt, at regeringen adskiller diskussionen omkring indvandring i arbejdsmarkedshensyn og humanitære hensyn det er adskilte problemstillinger. Asylpolitikken føres i første omgang af humanitære og ikke økonomiske årsager. Det er derfor primært et politisk snarere end et økonomisk spørgsmål, hvordan man ønsker asylpolitikken indrettet. Dagpenge Regeringen ønsker, at dagpengekommissionen færdiggør sit arbejde. Dagpengekommissionen er blandt andet blevet bedt om at undersøge mulighederne for at øge dagpengesystemets robusthed i forhold til de udfordringer, der følger af et stadigt mere internationalt arbejdsmarked. Det er prisværdigt, at regeringen vil basere sin politik på kommissionens arbejde. Det er dog vigtigt at pointere, at fx en kortere genoptjeningsperiode kan føre til et lavere arbejdsudbud. Pension Regeringen ønsker at styrke fundamentet for et trygt pensionssystem i Danmark. Vores mål er, dels at det bedre skal kunne betale sig at spare op, dels at flere sparer op til deres pension, så man har større økonomisk tryghed i alderdommen. Der er behov for en pensionsreform. Det danske pensionssystem rummer betydelige fordele fx i form at en betydelig privat opsparing. Systemet er dog også resultatet af en række forskellige ordninger og knopskydninger. Systemet fremstår derfor i dag som et kludetæppe, og den effektive beskatning af pensionsopsparing er særligt pga. aftrapning af 8

9 pensionstillægget ekstremt høj. Det vil være nærliggende, at en pensionsreform tager udgangspunkt i den tidligere anbefaling fra Det Økonomiske Råd, om at kombinere tvungen opsparing med en afskaffelse af pensionstillægget. 5. Et godt sundhedsvæsen skal være endnu bedre Hurtig udredning og behandling Hvis man bliver syg, skal man hurtigt have at vide, hvad man fejler. Derfor vil regeringen give alle patienter en reel ret til hurtig udredning. Hvis der ikke er kapacitet til at udrede en patient inden for 30 dage på de offentlige sygehuse, så skal man have mulighed for at få hjælp et andet sted. Ventetidsgarantier og princippet om at pengene følger patienten kan ud over gevinster for patienterne også føre til lavere omkostninger. Kraka vil snarest udgive et notat om dette. Privathospitalernes markedsandel er i dag meget lav, og det er grundlæggende uheldigt, at Regionerne både står for at efterspørge sundhedsydelser og drive hospitaler. Der kan formentlig opnås en samfundsøkonomisk gevinst, hvis produktionen af sundhedsydelser i højere grad kan konkurrenceudsættes. Det er dog en afgørende forudsætning, at den tilstrækkelige kvalitet af behandlingerne sikres fx ved at indføre standardiserede kvalitetsmål på sundhedsområdet. Det bør også sikres, at private leverandører ikke kan sikre sig en ekstra indtjening via overbehandling. I USA, hvor udredning næsten er helt overladt til privathospitaler, er udgifterne til sundhedssektoren betydeligt højere end i Danmark. Der kan derfor være gode argumenter for at bevare udredningen i offentligt regi. Øvrige fokusområder Målrettet indsats for ældre medicinske patienter og en tryg alderdom Regeringen ønsker at prioritere disse områder. Det fremgår dog ikke præcist hvorledes, hvorfor vi ikke kan vurdere dette. På ældreområdet lægges der op til større brug af frit valg, hvilket som udgangspunkt er positivt, da flere valgmuligheder kan give en brugergevinst. Hvis markederne er tilstrækkeligt effektive kan også konkurrencen og dermed effektiviteten i produktionen. 6. Effektiv infrastruktur i balance Balancerede investeringer og togfond Regeringen ønsker en transportpolitik, hvor der er balance mellem investeringer i vejprojekter og kollektiv trafik. Regeringen vil foretage et serviceeftersyn af Togfonden DK og om nødvendigt tilpasse udrulningen af Togfonden. Det er hensigtsmæssigt at lave et serviceeftersyn af Togfonden. Kraka har tidligere påvist, at de forventede indtægter fra skatteomlægningen i Nordsøen allerede på beslutningstidspunktet ikke stod mål med de forventede udgifter til Togfonden. 3 Med de efterfølgende lavere oliepriser ser indtægterne ud til at blive endnu lavere. Samtidig er den samfundsøkonomiske gevinst af forbindelsen beskeden om end positiv. Regeringen vil igangsætte undersøgelser af en ny midtjysk motorvej, øget fremkommelighed på den østjyske motorvej E45 og en havnetunnel i København. Disse investeringer i 3 Jf. 9

10 særlig grad havnetunnellen kan medvirke til afhjælpe eksisterende trængselsproblemer, og kan derved afhængig af omkostningerne være samfundsøkonomisk rentable. Et pænt samfundsøkonomisk afkast er dog ikke tilstrækkeligt til, at en investering kan betragtes som god. Hvis andre investeringer kan give et større afkast bør disse foretrækkes. Regeringen læner sig op ad dette princip, men lægger ikke op til at udarbejde en samlet infrastrukturplan, der ville sikre, at investeringerne med det højeste afkast identificeres og realiseres. Regeringen lægger ikke op til at sammentænke infrastrukturinvesteringerne med trængselsafgifter. Trængselsafgifter er det mest målrettede instrument til at imødegå en række af problemerne i trafikken. Et generelt system med kilometerbaserede trængselsafgifter findes endnu ikke noget sted i verden, hvorfor effekterne og teknologien bør undersøges grundigt på forhånd. Men da trængslen må forventes fortsat at stige, bør et sådant undersøgelsesarbejde sættes i gang allerede nu. 7. Grøn omstilling med ambitioner og realisme Energikommission Regeringen vil nedsætte en energikommission, som skal forberede et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden med det sigte at bidrage til, at Danmark indfrier sine internationale klimaforpligtelser på en omkostningseffektiv og markedsbaseret måde. Energipolitikken er i dag sammensat af en lang række forskellige ordninger og med en række forskellige mål, der interagerer. Det er en rigtig god ide at lade en kommission gennemgå hele området slavisk. Det vil være nærliggende, at lade den nyligt etablerede klimakommission udføre dette arbejde eller som minimum lade en ny kommission arbejde tæt sammen med denne. Omkostningseffektivitet Forsyningssektoren De miljøpolitiske mål opnås på den samfundsøkonomisk mest effektive måde. Det er det særdeles hensigtsmæssigt at fokusere på omkostningseffektivitet i de miljøpolitiske mål. Det lyder selvindlysende, men i praksis er der ofte sket en sammenblanding af fx erhvervspolitik og miljøpolitik. Forsyningssektoren leverer el, gas, fjernvarme, vand og teleydelser til forbrugerne og aftager affald og spildevand. En høj forsyningssikkerhed og en effektiv forsyning er vigtig for forbrugere og virksomheder. I dag er der et betydeligt potentiale for effektiviseringer i sektoren. Nogle forsyningssektorer er med succes privatiseret, fx teleydelser. Andre dele af forsyningssektorerne er privatiseret, men til markeder med svag konkurrence. Det gælder fx elog varmeproduktionen. Noget forsyning er fortsat beskyttet offentlig produktion, mens endnu andet altid har været privat, fx dele af vandforsyningen. Der er tidligere identificeret betydelige effektiviseringspotentialer i dele af forsyningen, hvorfor det er hensigtsmæssigt at have et særligt fokus på dette område. 10

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Analyse 29. juni 2015

Analyse 29. juni 2015 Analyse 29. juni 2015 Regeringsgrundlaget og Produktivitetskommissionens forslag vedr. konkurrence, infrastruktur og regulering Af Jens Hauch og Nicolai Kaarsen En af målsætningerne i Regeringsgrundlaget

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

SAMMEN FOR FREMTIDEN

SAMMEN FOR FREMTIDEN JUNI 2015 R E G E R I N G S G R U N D L A G SAMMEN FOR FREMTIDEN REGERINGEN JUNI 2015 R E G E R I N G S G R U N D L A G SAMMEN FOR FREMTIDEN REGERINGEN INDHOLD Sammen for fremtiden...6 Ansvarlig økonomisk

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen 22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen Konkrete forslag fra Produktivitetskommissionen 2014 DSK kan med undtagelse af Produktivitetskommissionens forslag om liberalisering af planlovens

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Tale til vækstkonference i CEPOS, 8. december 2014

Tale til vækstkonference i CEPOS, 8. december 2014 Tale til vækstkonference i CEPOS, 8. december 2014 Kristian Jensen, næstformand i Venstre Det talte ord gælder Tak for invitationen til at komme her i dag på CEPOS s vækstkonference. Det har jeg glædet

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Finanslovforslaget 2016 September 2015 Stramme rammer klare prioriteter Finanslovforslaget 2016 September 2015 Stramme rammer klare prioriteter Finanslovforslaget 2016

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Indlæg af Professor Peter Birch Sørensen i Økonomidirektørforeningen Fredericia, den 12. november 2009 Konjunktursituationen Finanskrisen medførte

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder lettere

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder lettere Beslutningsforslag nr. B 160 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. april 2015 af Brian Mikkelsen (KF) og Mike Legarth (KF) Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere