Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner"

Transkript

1 Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater Sammenligning af butikstyper Seks eksempelbyer 8 3 Data og metode Datagrundlag Indkøbsanalyse Kobling af data fra spørgeskemaundersøgelsen til Transportvaneundersøgelsen Opgørelse af transport i forbindelse med indkøb Samfundsøkonomiske beregninger 17 4 Følsomhedsanalyse Sundhedsgevinster ved gang 19 5 Bilag Regressionsresultater 21 Kolofon Forfatter(e): Jonas Herby Dato: 29. maj 2015 Version: 1.00 Kontakt Incentive, Holte Stationsvej 14, 1., DK-2840 Holte T: (+45) , E: 2

3 1 Baggrund Miljøministeren skal hvert fjerde år give en redegørelse til Folketingets miljøudvalg om detailhandelsplanlægning. Redegørelsen skal efter planlovens 5 belyse og vurdere udviklingen i kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen. Naturstyrelsen udarbejder selve redegørelsen. Redegørelsen skal give grundlag for at vurdere, i hvilket omfang de nuværende regler fungerer i forhold til formålet med bestemmelserne. Formålet med planlovens detailhandelsregler er blandt andet, at butikkerne er placeret, så de alle er lettilgængelige for alle trafikarter, og at transportafstandene ved indkøb er begrænset for at fremme en detailhandelsstruktur, der er samfundsmæssigt bæredygtig. Som baggrund for detailhandelsredegørelsen 2015 har Naturstyrelsen bedt om opdateret viden om detailhandelskunders transport og indkøbsvaner, samt en oversigt over hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser, transporten til indkøb har. Naturstyrelsen har derfor bedt Incentive om at opgøre de samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer. Opgørelsen er foretaget på baggrund af fem butikstyper og for seks eksempelbyer: Aarhus, Kolding, Holbæk, Hjørring, Skanderborg og Sorø/Haslev 1. Analysen er baseret på indkøbsture fra Transportvaneundersøgelsen, som er beriget med information om besøgte butikstyper samt forbrug opdelt på dagligvarer og øvrige varer. På denne baggrund har vi beregnet den samlede, gennemsnitlige transport i km og minutter forbundet med at bruge kr. på dagligvarer, som er den gennemgående målestok for analysen. Sideløbende med opgørelsen af de samfundsøkonomiske eksternaliteter, har Tetraplan gennemgået detailhandelsstrukturen og hvad den betyder for kundernes transport. Resultatet af Tetraplans arbejde findes i rapporten Detailhandelkunders transport og indkøbsvaner Transport til indkøbsområder og butikstyper. Rapportens opbygning I det følgende afsnit beskriver vi først analysens resultater. I afsnit 2.1 beskriver vi de samfundsøkonomiske eksternaliteter forbundet med indkøb af dagligvarer i fem forskellige butikstyper. Da det ikke e ralle butikstyper, der er tilgængelige i alle byer, har vi desuden set på de samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb i seks forskellige eksempelbyer. Disse resultater er præsenteret i afsnit 2.2. I afsnit 3 gennemgår vi data og metode for analyserne. Vi gennemgår datagrundlaget og hvordan vi har koblet resultaterne fra indkøbsanalysen til Transportvaneundersøgelsen. Desuden gennemgår vi baggrunden for de samfundsøkonomisk beregninger. Afsnit 4 indeholder en følsomhedsanalyse, mens vores bilag findes i afsnit 5. 1 Sorø/Haslev er taget med som ét eksempel, da der ikke var nok observationer til at analysere den enkelte by. 3

4 2 Resultater I de følgende afsnit er den samlede transport og de samlede samfundsøkonomiske eksternaliteter, der er forbundet med indkøb opgjort for forskellige byer (afsnit 2.1) og på forskellige butikstyper (afsnit 2.1). I opgørelserne er eksternaliteterne fordelt på tre kategorier: + Eksterne omkostninger + Effekter for statskassen + Øvrige konsekvenser De eksterne omkostninger dækker over de traditionelle eksternaliteter, der er forbundet med transport. Det vil sige miljøeffekter, trængsel m.m. Effekterne for statskassen dækker over de eksternaliteter, der opstår på baggrund af betalinger eller besparelser for det offentlige. Det er fx besparelser i sundhedssektoren som følge af den ekstra motion folk får, når de cykler. Eller over de afgifter, man som bilist betaler til staten, når man har og bruger sin bil. Øvrige konsekvenser indeholder arbejdsudbudsforvridninger, som opstår, når det offentlige opkræve forvridende skatter. Forvridningerne opstår, fordi folk ikke arbejder så meget, som de ellers ville have gjort, når man lægger skat på deres arbejdsindkomst. I vores resultater fremstår arbejdsudbudsforvridningen som en gevinst, fordi det offentlige får flere penge i kassen, når folk kører i bil, hvilket alt andet lige gør, at man kan sænke skatten på arbejde. 2.1 Sammenligning af butikstyper For at få et overblik over de samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer fordelt på forskellige butikstyper har vi opgjort danskernes indkøb af dagligvarer på fem forskellige kategorier af butikker. De fem kategorier er: + Hypermarkeder (Bilka mv.) + Superstores (Kvickly, Føtex mv.) + Supermarkeder (SuperBrugsen, SuperBest, Irma, ABC Lavpris, Eurospar, Løvbjerg mv.) + Nærbutikker (Dagli Brugsen, LokalBrugsen, Spar, Min Købmand mv.) + Discountbutikker (Aldi, Lidl, Netto, Fakta, Rema 1000, Kiwi Minipris mv.) Tabel 1 viser, hvor meget danskere i gennemsnit transporterer sig, for at købe ind for kr. afhængigt af, hvilken butikstype de handler i. 4

5 Tabel 1. Transport i forbindelse med dagligvareindkøb, km pr kr. indkøb Superstores Nærbutikker Hypermarkeder Supermarkeder Discountbutikker Bil Cykel Gang Kollektiv Andet I alt Note: Transporten er opgjort på baggrund af første indkøbssted. Transporten i kolonnen Hypermarkeder dækker eksempelvis over transporten på alle indkøbsture, hvor første butik var et hypermarked. På 87% af alle indkøbsture handlede respondenten kun i én butik. Ovenstående tabel viser, at der er mest transport forbundet med indkøb i hypermarkeder, mens der er mindst transport forbundet med at købe ind i Supermarkeder. Det er dog primært hypermarkeder, der skiller sig ud, da borgerne transporterer sig næsten dobbelt så langt for at købe for kr. i et hypermarked, som til andre butikstyper. Tabel 2 nedenfor viser, at det især er transporten til butikken, der er længere ved indkøb i hypermarkeder. I alt kører folk mellem 2,1 og 3,5 gange længere, når de handler i hypermarkeder, end når de handler i øvrige butikstyper. Dagligvareindkøbene er også større i hypermarkederne, men kun mellem 1,2 og 1,6 gange større end i andre butikstyper. Tabel 2. Transport og forbrug pr. dagligvareindkøb Superstores Nærbutikker Hypermarkeder Supermarkeder Discountbutikker Transport, km pr. indkøb Kr. dagligvarer pr. indkøb Note: Transporten er opgjort på baggrund af første indkøbssted. Transporten i kolonnen Hypermarkeder dækker eksempelvis over transporten på alle indkøbsture, hvor første butik var et hypermarked. På 87% af alle indkøbsture handlede respondenten kun i én butik. Når man transporterer sig, har det konsekvenser for resten af samfundet i form af eksternaliteter, afgifter m.m. De samfundsøkonomiske eksternaliteter hænger direkte sammen med antallet af kørte km med hvert transportmiddel, og effekterne vil derfor være størst for hypermarkeder. De eksterne omkostninger ved indkøb fremgår af tabel 3. 5

6 Tabel 3. Eksterne omkostninger ved dagligvareindkøb opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser Superstores Nærbutikker Hypermarkeder Supermarkeder Discountbutikker Eksterne omkostninger Trængsel Uheld Støj Luftforurening Klima (CO2) Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil og cykel. Det fremgår af tabel 3, at de eksterne omkostninger ved hypermarkederne er størst. Årsagen er, at forbrugerne kører længere med bil når de handler i et hypermarked end ved indkøb i andre butikker. De eksterne omkostningerne er ligeså store for nærbutikker som eksempelvis superstores. Dette skyldes indkøbende i nærbutikkerne er mindre, og derfor bliver omkostningerne per kr. indkøb næsten det samme. Ud over de eksterne omkostninger bliver den offentlige økonomi påvirket af transporten ved indkøb. I tabel 4 er de øvrige samfundsøkonomiske effekter vist. Tabel 4. Andre samfundsøkonomiske effekter ved dagligindkøb opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser Kr. SØK/1.000 kr. indkøb Lavprisvarehuse/Hyperm arkeder Varehuse/Supers tores Supermark eder Nærbutik ker Discountbuti kker Effekter for offentlige kasser Sundhedseffekter Driftsomkostninger, vej Afgiftskonsekvenser Øvrige konsekvenser Arbejdsudbudsforvr idning I alt Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil og cykel. Resultaterne viser bl.a., at de offentlige kasser i gennemsnit tjener 24 kr. alene på transporten, hver gang en person bruger kr. i et hypermarked. Det er over 30% mere end for de øvrige butikstyper. Dette kombineret med forvridningerne af arbejdsudbuddet, skaber en samlet gevinst fra øvrige effekter på 28. kr. per kr. brugt. 6

7 Samlet set bidrager transporten i forbindelse med indkøb positivt til samfundsøkonomien for alle butikstyper. Det største bidrag opnår man for hypermarkeder. Årsagen er, at bilafgifterne i Danmark er så høje, at de overstiger værdien af de eksterne omkostninger, der er forbundet med kørsel i bil. De samlede samfundsøkonomiske effekter for de fem butikstyper er vist i tabel 5. Tabel 5. Samlede samfundsøkonomiske effekter ved dagligvareindkøb opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser Kr. SØK/1.000 kr. indkøb Lavprisvarehuse/Hyperma rkeder Varehuse/Superst ores Supermarke der Nærbutik ker Discountbuti kker Eksterne omkostninger Effekter for offentlige kasser Øvrige konsekvenser I alt Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil og cykel. Samlet set bidrager transporten i forbindelse med indkøb positivt til samfundsøkonomien i alle fem butikstyper. Mere kørsel i bil betyder, at de eksterne omkostninger er højere for hypermarkeder, men disse omkostninger bliver mere end modsvaret af bilisternes afgiftsbetalinger til de offentlige kasser og deraf følgende arbejdsudbudsforvridningsgevinster. Tidsforbrug i forbindelse med indkøb Forskellene i det samlede tidsforbrug mellem de fem butikstyper er relativt beskedent, hvilket bl.a. skyldes, at gennemsnitshastigheden er højere ved indkøb i hypermarkeder, fordi de kører mere i bil. Det samlede tidsforbrug forbundet med indkøb af dagligvarer for kr. fremgår af tabel 6. Tabel 6. Transporttid i forbindelse med dagligvareindkøb Timer pr kr. indkøb Hypermarkeder 0.6 Superstores 0.7 Supermarkeder 0.6 Nærbutikker 0.7 Discountbutikker 0.7 Bemærk, at det ikke nødvendigvis medfører et samfundsøkonomisk tab, hvis borgerne vælger at transportere sig længere for at købe ind og dermed bruger mere tid på indkøb. Hvis borgerne frit kan vælge, hvor de vil handle ind, vil den ekstra transporttid nemlig være modsvaret af andre oplevede gevinster for borgerne, herunder fx lavere priser eller et større vareudvalg, så den ekstra transport samlet set giver borgeren en gevinst. På den anden side kan man argumentere for, at den ekstra transporttid i det omfang borgeren er tvunget til at køre langt vil opleves som et samfundsøkonomisk tab for borgeren. Det kan være 7

8 tilfældet, hvis borgerene gerne vil handle i fx et hypermarked, men har langt til nærmeste hypermarked. I dette tilfælde kan man argumenter for, at reglerne tvinger borgerne til at bruge ekstra tid på deres indkøb, og at tiden derfor skal medregnes som et samfundsøkonomisk tab for borgene. 2.2 Seks eksempelbyer I tabel 7 har vi opgjort transporten i forbindelse med indkøb i de seks eksempelbyer, samt i øvrige byer og gennemsnittet for hele Danmark. Tabellen viser, at borgerne i Aarhus transporterer sig næsten halvt så langt pr. kr., de køber dagligvarer for, som indbyggerne i fx Kolding. Den kortere transport skyldes især mindre bil kørsel, mens de faktisk cykler og bruger den kollektive transport mere end resten af byerne. Tabel 7. Transport i forbindelse med dagligvareindkøb, km pr kr. indkøb Km/1.000 kr. Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skanderborg Sorø/Haslev Øvrige byer Hele Danmark Bil Cykel Gang Kollektiv Andet I alt Note: Transporten er opgjort på baggrund af bopæl. Transporten i kolonnen Aarhus dækker derfor den transport, som borgerne i Aarhus har anvendt, da de skulle på indkøb. Som tidligere nævnt hænger de samfundsøkonomiske eksternaliteter direkte sammen med antallet af kørte km med hvert transportmiddel, og effekterne vil derfor væres størst for indkøb, der er foretaget i butikker langt væk. Nedenstående tabel viser de samfundsøkonomiske eksternaliteter, der er forbundet med kørsel ved indkøb af dagligvarer i de seks eksempelbyer, samt i øvrige byer og gennemsnittet for hele Danmark. 8

9 Tabel 8. Eksterne omkostninger ved dagligvareindkøb opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser Kr. SØK/1.000 kr. indkøb Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skanderborg Sorø/Haslev Øvrige byer Hele Danmark Eksterne omkostninger Trængsel Uheld Støj Luftforurening Klima (CO2) Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil og cykel. Tabel 8 viser, at de eksterne omkostninger er højst i Kolding og de små byer Sorø/Haslev. Det skyldes, at borgerne i disse byer kører mere i bil end i de andre byer, så uheldsomkostninger m.m. er tilsvarende højere. Bemærk desuden at udgifterne er mindst i Aarhus. Årsagen er, at borgerne køre meget kort i bil, samt at cyklen er mere anvendt. Cyklingen i bl.a. Aarhus skaber også en samfundsøkonomisk gevinst gennem øget sundhed. I tabel 9 har vi opgjort de resterende samfundsøkonomiske effekter. Tabel 9. Andre samfundsøkonomiske effekter ved dagligvareindkøb opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser Kr. SØK/1.000 kr. indkøb Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skanderborg Sorø/Haslev Øvrige byer Hele Danmark Effekter for offentlige kasser Sundhedseffekter Driftsomkostninger, vej Afgiftskonsekvenser Øvrige konsekvenser Arbejdsudbudsforvridning I alt Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil og cykel. De offentlige kasser får generelt en gevinst som følge af transporten til indkøb. Gevinsten skyldes især afgifter på bilkørslen og er derfor også større i Kolding end fx Aarhus. Men også besparelserne i sundhedssektoren som følge af cyklingen til indkøb bidrager positivt. Bilkørslen medfører et ekstra slid på vejene, som bidrager negativt til samfundsøkonomien, men effekten er tilnærmelsesvis nul pr kr. indkøb. 9

10 Gevinsten i de offentlige kasser medfører desuden, at der opstår en arbejdsudbudseffekt, fordi skatten på arbejde alt andet lige kan være mindre, når der er flere penge i de offentlige kasser. Som følge af afgifterne på bilkørslen er arbejdsudbudsgevinsten størst i de byer, hvor man køre længst ved indkøb. Samlet set vinder de offentlige kasser ca % mere end det samfundsøkonomiske tab fra de eksterne omkostninger. Den samlede samfundsøkonomisk eksternaliteter er vist i tabel 10. Tabel 10. Samlede samfundsøkonomiske effekter ved dagligvareindkøb opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser Kr. SØK/1.000 kr. indkøb Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skanderborg Sorø/Haslev Øvrige byer Hele Danmark Eksterne omkostninger Effekter for offentlige kasser Øvrige konsekvenser I alt Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil og cykel. Samlet set bidrager transporten i forbindelse med indkøb positivt til samfundsøkonomien i alle seks byer. Det største bidrag opnår man i Sorø/Haslev. Hovedårsagen er, at bilafgifterne i Danmark er så høje, at de overstiger værdien af de eksterne omkostninger, der er forbundet med kørsel i bil. 2 Derfor resulterer mere bilkørsel i en samlet samfundsøkonomisk gevinst. Tidsforbrug i forbindelse med indkøb Transporten til indkøb af dagligvarer medfører også et betydeligt tidsforbrug for den enkelte. Forskellene i det samlede tidsforbrug mellem de seks by-eksempler er dog relativt beskedent, hvor Skanderborg udgør det laveste tidsforbrug med en halv time per kr. Det samlede tidsforbrug, der er forbundet med indkøb af dagligvarer for kr., fremgår af tabel De Økonomiske Råd har ved flere lejligheder påpeget, at bilbeskatningen i Danmark er for høj i forhold til de eksterne omkostninger. Se fx 10

11 Tabel 11. Transporttid i forbindelse med dagligvareindkøb Timer pr kr. indkøb Aarhus 0.8 Kolding 0.7 Holbæk 0.6 Hjørring 0.6 Skanderborg 0.5 Sorø/Haslev 0.6 Øvrige byer 0.7 Hele Danmark 0.7 Bemærk igen, at det ikke nødvendigvis medfører et samfundsøkonomisk tab, hvis borgerne vælger at transportere sig længere for at købe ind, jf. beskrivelsen i afsnit

12 3 Data og metode 3.1 Datagrundlag Analysen er baseret på detaljerede informationer om indkøbsture til ca butikker i perioden 2006 til 2014 fra Transportvaneundersøgelsen. Transportvaneundersøgelsen indeholder oplysninger om transportformer, udgangs- og slutpunkt for indkøbsturen, baggrundsvariable om alder, familietype, indkøb samt en lang række andre informationer. I forhold til denne undersøgelse, mangler Transportvaneundersøgelsen dog to væsentlige oplysninger, nemlig 1) oplysninger om, hvilken butikstype respondenten har handlet i, samt 2) oplysninger om, hvor mange penge respondenten har brugt på indkøbsturen. Det første dataproblem oplysningerne om butikstype er behandlet af Tetraplan. På baggrund af koordinater og adressematch har de bestemt butikstypen for ca. halvdelen af de butikker. Tetraplans tilgang er beskrevet i rapporten Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner - Transport til indkøbsområder og butikstyper. For at skaffe data om beløbet, som bliver brugt på en indkøbstur, har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som afdækker befolkningens indkøbsvaner, herunder størrelsen af deres indkøb. Data fra spørgeskemaundersøgelsen er efterfølgende koblet sammen med data fra Transportvaneundersøgelsen på baggrund af statistiske tobit-estimater. I de følgende afsnit beskriver vi vores tilgang mere detaljeret. 3.2 Indkøbsanalyse I perioden 22. april til 12. maj 2015 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse med respondenter fra Userneeds webpanel. I undersøgelsen spurgte vi ind til respondentens seneste indkøbstur og respondentens seneste indkøbstur til Bilka. Spørgsmålene omhandlede bl.a.: + hvilke butikker respondenten havde besøgt. + hvor meget respondenten brugte på forskellige varegrupper i butikkerne. + hvor butikkerne lå. + hvilket transportmiddel respondenten anvendte. + hvilken ugedag respondenten handlede på. + en række personlige karakteristika såsom alder, køn og indkomst. Da vi spurgte ind til både seneste indkøbstur og seneste tur i Bilka, har hver respondent kunne skabe op til to observationer. I undersøgelsen fik vi en underrepræsentation af respondenter, der anvendte forskellige transportformer i forbindelse med indkøb i løbet af den seneste uge. Underrepræsentationen opstod, fordi personer, der havde anvendt flere transportformer i løbet af ugen, i de første dage af undersøgelsen ikke blev spurgt ind til transportmiddel i forbindelse med seneste indkøb. I alle beregninger har vi derfor vægtet de respondenter, der har anvendt flere transportform og har svaret på anvendt transportformer i forbindelse med seneste indkøb, højere end andre respondenter. Ved at vægte dem højere har vi sikret, at resultaterne ikke bliver trukket i en bestemt retning pga. skævheder i datamaterialet. 12

13 For at undgå ekstreme observationer har vi ekskluderet de 1% største indkøb fra undersøgelsen. Deskriptiv statistik fra spørgeskemaundersøgelsen Nedenfor har vi beskrevet de indsamlede data fra spørgeskemaundersøgelsen, som blev besvaret af respondenter. I tabel 12 præsenterer vi fordelingen af respondenterne på køn og alder. Vores spørgeskemaundersøgelse har relativt få ældre kvinder og relativt mange yngre kvinder. Overordnet set bygger undersøgelsen dog på et relativt bredt udsnit af befolkningen. Tabel 12. Køn og alder på respondenterne I spørgeskemaundersøgelsen Begge køn Mænd Kvinder Total I figur 1 viser vi det gennemsnitlige indkøb på hver ugedag. Der er ikke de store udsving i forbruget på de enkelte dage, men der er dog en lille tendens til, at dagligvareindkøbene er mindst først på ugen og størst om søndagen. Til gengæld er det gennemsnitlige beløb, der bliver brugt på andre varer, større om onsdagen end på andre ugedage. Særligt om søndagen er forbruget på andre varer småt. Det skyldes sandsynligvis, at færre udvalgsvarebutikker har åbent om søndagen. Figur 1. Gennemsnitligt indkøb fordelt på varegrupper og ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dagligvare Andet I figur 2 har vi fordelt indkøbene på transportmiddel. Bilen er det transportmiddel, hvor det gennemsnitlige indkøb er klart størst. Personer i bil handler i gennemsnit for over 500 kr. pr. indkøb. Ser man på de andre transportmidler, ligger de alle mellem 200 og 300 kroner på en gennemsnitlig indkøbstur. Der er en lille tendens til, at respondenter, der kører med kollektiv transport, køber få dagligvarer, mens de, der går på indkøb, køber få andre varer. 13

14 Figur 2. Gennemsnitligt indkøb fordelt på varegrupper og transportmiddel Bil Kollektiv Cykel Gang Andet Dagligvare i alt Andet i alt En anden væsentlig faktor for forbruget på en indkøbstur er den butikstype, der er besøgt. I figur 3 er forbruget i de enkelte butikstyper brudt ned på varegrupper. Af figuren fremgår det, at folk køber for mindst i nærbutikker, mens de største indkøb bliver foretaget i hypermarkederne. Overordnet er tendensen, at jo større butikken er, desto mere bruger respondenterne på indkøb. Dette kan skyldes flere faktorer, bl.a. det større udvalg i de store butikker, men også at folk netop vælger at besøge de store butikker, når de skal købe meget ind. En anden interessant observation er det store forbrug på andre varer i hypermarkederne. På et gennemsnitligt indkøb i et hypermarked køber man for over 100 kr. andre varer. Her adskiller hypermarkederne sig markant fra andre butikstyper. Figur 3. Gennemsnitligt indkøb fordelt på varegrupper og butikstyper Hypermarked Superstore Supermarked Nærbutik Discountbutik Dagligvare Udvalgsvare Øvrige vare 14

15 På transportområdet adskiller hypermarkederne sig ligeledes fra andre butikker. Ser man på figur 4, er det tydeligt, at folk oftere tager bilen ved på indkøbstur til hypermarkeder end til andre butikker. Dette kan igen tilskrives mange forskellige faktorer, bl.a. at et besøg i et hypermarked medfører store indkøb, og at en bil er derfor praktisk, når varerne skal transporteres hjem. Hypermarkederne ligger desuden ofte placeret uden for centrum, hvilket betyder længere transport. Figur 4. Andel af indkøbsture fordelt på transportmiddel og butikstype Discountbutik Nærbutik Supermarked Superstore Hypermarked 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bil Kollektiv Cykel Gang Andet 3.3 Kobling af data fra spørgeskemaundersøgelsen til Transportvaneundersøgelsen Som nævnt tidligere indeholder Transportvaneundersøgelsen ikke informationer om, hvor mange penge respondenten har brugt på dagligvarer og øvrige varer i forbindelse med deres indkøbstur. For at kunne berige Transportvaneundersøgelsen med disse informationer opstillede vi to statistiske tobit-regressioner på baggrund af de indsamlede data i spørgeskemaundersøgelsen. Den ene regression skulle forklare beløbet, der blev brugt på dagligvare på hver indkøbstur, mens den anden skulle forklare beløbet, der blev brugt på øvrige varer på indkøbsturen. Det betyder, at vi har anvendt informationer om fx transportform, afstande, familieformer, ugedag m.m. til at forklare størrelsen på indkøbet i kr. og øre fordelt på dagligvarer og øvrige varer. I alt bygger hver regression på 78 forklarende variable fra spørgeskemaet. På baggrund af regressionerne kan vi fx beskrive, hvad det i gennemsnit betyder for det samlede beløb brugt på dagligvarer, at indkøbsturen blev foretaget en lørdag frem for på en søndag. Udvalgte detaljerede resultater fra regressionerne fremgår af bilag 5.1. Ved at kombinere parametrene fra regressionerne og data fra Transportvaneundersøgelsen har vi estimeret forbruget på dagligvarer og øvrige varer for hver af de indkøbsture i Transportvaneundersøgelsen. 15

16 Det var dog kun for indkøbsture, at vi havde alle de informationer, der var nødvendige for at kunne estimere forbruget. Typisk var det manglende informationer om butikstypen, der gjorde, at vi ikke kunne estimere forbruget korrekt. Vi har efterfølgende kontrolleret, at observationerne med manglende informationer ikke adskilte sig væsentligt fra øvrige observationer. Vi mener derfor, at de endelige indkøbsture kan tages som et repræsentativt udtryk for indkøbsturene i Danmark. 3.4 Opgørelse af transport i forbindelse med indkøb Det endelige datasæt indeholder indkøbsture med informationer om besøgte butikstyper, transport opgjort i km og tid, samt forbrug opdelt på dagligvarer og øvrige varer. På denne baggrund har vi beregnet den samlede, gennemsnitlige transport i km og minutter forbundet med at bruge kr. på dagligvarer. Beregningerne er lavet på forskellige niveauer, herunder bl.a. opdelt på by-eksemplerne Aarhus, Kolding, Holbæk, Hjørring, Skanderborg og Sorø/Haslev, samt på de fem butikstyper. I den forbindelse er der lavet en række antagelser, som vi beskriver herunder. Definition af omvejskørsel En række ture starter og slutter ikke i samme punkt. Det gælder fx indkøbsture, hvor man handler på vejen hjem fra arbejde. I disse tilfælde er transporten, der tilskrives indkøbsturen, beregnet som den omvejskørsel, der skulle til for at gennemføre indkøbsturen. Konkret er den regnet som forskellen mellem den direkte linje (i fugleflugt) fra startpunkt til slutpunkt og den direkte linje mellem startpunkt, indkøb og slutpunkt. Andelen af transporten, der tilskrives dagligvareindkøbet Mange køber både dagligvarer og øvrige varer, når de handler. For at kunne beskrive transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer er vi derfor nødt til at fordele transporten på de to varegrupper. Konkret har vi valgt at fordele det kørte antal km på baggrund af andelen af det samlede beløb, som hver varegruppe udgør. Det betyder, at for en indkøbstur på 10 km, hvor personen har brugt 200 kr. på dagligvarer og 100 kr. på øvrige varer, er 2/3 af de 10 km tilskrevet dagligvareindkøbet, mens 1/3 er tilskrevet øvrige varer. Kobling af indkøb på bestemte butikstyper I vores datasæt kan vi se, hvor mange penge der i alt er brugt på en given indkøbstur, samt hvilke butikker respondenten har handlet i. Når vi kigger på konkrete butikstyper, ved vi imidlertid ikke, hvor stor en del af beløbet, respondenten har brugt i hver butikstype. Hvis respondenten fx først har handlet i både et supermarked og dernæst i en discountbutik, og han sammenlagt har brugt 300 kr., kan vi ikke fordele disse på supermarkedet og discountbutikken. I stedet har vi for hver enkelt observation antaget, at hele beløbet er anvendt i den første butik, og at al transport derfor skal tilskrives denne butik. Bemærk, at dette ikke påvirker resultaterne, hvis rækkefølgen, man handler i, er tilfældig. Dvs. at der ikke er et mønster, hvor man fx handler i discountbutikken først og derefter går i supermarkedet. Det skyldes, at vi vil tilskrive for meget indkøb og transport til lige mange butikker af hver type, så gennemsnittet bliver korrekt. I vores data er der ikke sådan et mønster (det er lige så sandsynligt at besøge supermarkedet først, som det er at besøge discountbutikken først), så derfor forventer vi ikke, at denne antagelse påvirker resultaterne væsentligt. 16

17 3.5 Samfundsøkonomiske beregninger De samfundsøkonomiske beregninger er baseret på Transportministeriets redskaber til samfundsøkonomiske analyser. Alle enhedspriser er således hentet fra Transportøkonomiske Enhedspriser ver. 1.5, og vi har brugt TERESA ver til at beregne samfundsøkonomiske nøgletal for transport med bil og cykel. Man kan argumentere for, at der også er en effekt af transport med kollektiv trafik i form af øgede billetindtægter og øgede driftsomkostninger. I denne analyse har vi antaget, at disse to effekter udligner hinanden, og at den samlede effekt derfor er nul. Gang er en relativt hyppig transportform i forbindelse med indkøb af dagligvarer. Der eksisterer i dag ingen officielle enhedspriser for gang. Der er imidlertid argumenter for, at enhedspriserne for gang omtrent svarer til enhedspriserne for cykling, da kalorieforbruget (og dermed også sundhedseffekterne) stort set det er samme pr. km. I afsnit 4 har vi derfor gennemført en følsomhedsanalyse, hvor vi har antaget, at enhedspriserne for gang er identiske med enhedspriserne for cykling. De enhedspriser, vi har anvendt i den centrale analyse, fremgår af tabel 13. Tabel 13. Samlede samfundsøkonomiske konsekvenser ved cykling og bilkørsel, 2015-priser Kr./km Bil Cykel Eksterne omkostninger -0,72-0,89 Trængsel -0,38 Uheld -0,24-0,89 Støj -0,05 Luftforurening -0,03 Klima (CO2) -0,02 Effekter for offentlige kasser 0,98 3,09 Sundhedseffekter 2,60 Driftsomkostninger, vej -0,01 Afgiftskonsekvenser 0,99 0,49 Øvrige konsekvenser 0,20 0,62 Arbejdsudbudsforvridning 0,20 0,62 I alt 0,46 2,82 Kilde: Beregninger i TERESA Note: Tre prikker angiver, at der ikke er nogen enhedspris for denne kombination af samfundsøkonomisk effekt og transportform. For nylig udgav Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet notatet Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner, hvor man havde opdateret enhedspriserne for luftforurening fra vejtrafikken. Vi har som en test lavet alle beregninger med de nye enhedspriser, men det har ikke haft 3 TERESA (Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse) er den officielle model, man skal navende ved samfundsøkonomiske analyser i transportsektoren. 17

18 nogen effekt på det samlede resultat, og derfor har vi valgt at holde os til de officielle enhedspriser fra Transportministeriet. 18

19 4 Følsomhedsanalyse 4.1 Sundhedsgevinster ved gang For at give et overblik over, hvad gang i forbindelse med indkøb kan betyde for de samlede resultater, har vi gennemført en følsomhedsanalyse, hvor vi har anvendt samme enhedspriser for gang, som man officielt gør for cykel. Resultaterne af følsomhedsanalysen fremgår af tabel 14 og tabel 15. I forhold til de centrale resultater, er den samlede effekt større, når man inkluderer sundhedsgevinsterne ved gang. Det skyldes, at gang samlet set bidrager positivt til de samfundsøkonomisk konsekvenser pga. sundhedseffekterne. Tabel 14. Opdelt på butikstype: Samfundsøkonomiske eksternaliteter ved dagligvareindkøb når gang har samme enhedspriser som cykling. Opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser. Superstores Nærbutikker Hypermarkeder Supermarkeder Discountbutikker Eksterne omkostninger Trængsel Uheld Støj Luftforurening Klima (CO2) Effekter for offentlige kasser Sundhedseffekter Driftsomkostninger, vej Afgiftskonsekvenser Øvrige konsekvenser Arbejdsudbudsforvridning I alt inkl. gang I alt i basisscenariet Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil, cykel og gang. Når man ser på butikstyperne, bliver resultaterne bedre for alle butikstyper undtaget hypermarkeder, når man inkluderer gang i de samfundsøkonomiske beregninger. Det skyldes, at der kun er meget få personer, der går, når de handler i hypermarkeder. De samlede resultaterne for andre butikstyper bliver forbedret med 19% til 33%. 19

20 Tabel 15. Opdelt på byer: Samfundsøkonomiske eksternaliteter ved dagligvareindkøb, når gang har samme enhedspriser som cykling. Opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser. Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skander borg Sorø/Ha slev Øvrige byer Hele Danmar k Eksterne omkostninger Trængsel Uheld Støj Luftforurening Klima (CO2) Effekter for offentlige kasser Sundhedseffekter Driftsomkostninger, vej Afgiftskonsekvenser Øvrige konsekvenser Arbejdsudbudsforvri dning I alt inkl. gang I alt i basisscenariet Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil, cykel og gang. Den samlede effekt bliver bedre for alle eksempelbyer, når man inkluderer de samfundsøkonomiske effekter for gang. Den absolutte forskel er mindst for Skanderborg, hvor den samlede gevinst kun stiger med ca. 1,5 kr. I andre byer stiger den samlede gevinst med mellem 14% og 48% i forhold til basisscenariet. 20

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Transport til indkøbsområder og butikstyper Maj 2015 Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Transport til indkøbsområder og butikstyper Maj 2015 Dato:

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af ABC

Samfundsøkonomisk evaluering af ABC Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Samfundsøkonomisk evaluering af ABC Frederik Møller-Laugesen, Nis Vilhelm-Benn, Ole Kveiborg, COWI Trine Juncher Jørgensen, Dansk Cyklistforbund Billeder venligst

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Opdatering af TERESA version 4.0

Opdatering af TERESA version 4.0 Opdatering af TERESA version 4.0 Dokumentationsnotat Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Elementerne i opdateringen 3 2.1 Eksterne omkostninger for fly og færge 3 2.2

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Besvarelse af spørgsmål 42

Læs mere

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet TERESA 3.0 Dokumentation Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Cykler i TERESA 4 2.1 Brugergevinster (tid og kørselsomkostninger) 4 2.2 Interne sundhedseffekter 4 2.3 Eksterne sundhedseffekter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Det overordnede resultat Samfundsøkonomisk overskud

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra.

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra. Notat Vedrørende: Notat om fleksible åbningstider i daginstitutioner Sagsnavn: Åbningstider i daginstitutioner Sagsnummer: 28.06.04-A00-1-15 Skrevet af: Anders Bech Pedersen Forvaltning: Sekretariatet

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

QUANTIC: Telefon: Daniel Kim Soren. Telefon: Januar 2016 Lars Fiskbæk

QUANTIC: Telefon: Daniel Kim Soren. Telefon: Januar 2016 Lars Fiskbæk QUANTIC: Januar 2016 Lars Fiskbæk Telefon: +45 2279 5947 E-mail: lfi@quantic.dk Daniel Kim Soren Telefon: +45 4091 9966 E-mail: dso@quantic.dk Indholdsfortegnelse Baggrund og analysesetup 3 Markedsandel

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

SYGEFRAVÆR I DANMARK

SYGEFRAVÆR I DANMARK SYGEFRAVÆR I DANMARK - en analyse af sygefraværet på det erhvervsaktive danske arbejdsmarked 2. kvartal 2011 INDHOLD Indhold Side Forord og definitioner 3 Resume 4 Oversigt over kvartalets sygefravær 5

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere