Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner"

Transkript

1 Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater Sammenligning af butikstyper Seks eksempelbyer 8 3 Data og metode Datagrundlag Indkøbsanalyse Kobling af data fra spørgeskemaundersøgelsen til Transportvaneundersøgelsen Opgørelse af transport i forbindelse med indkøb Samfundsøkonomiske beregninger 17 4 Følsomhedsanalyse Sundhedsgevinster ved gang 19 5 Bilag Regressionsresultater 21 Kolofon Forfatter(e): Jonas Herby Dato: 29. maj 2015 Version: 1.00 Kontakt Incentive, Holte Stationsvej 14, 1., DK-2840 Holte T: (+45) , E: 2

3 1 Baggrund Miljøministeren skal hvert fjerde år give en redegørelse til Folketingets miljøudvalg om detailhandelsplanlægning. Redegørelsen skal efter planlovens 5 belyse og vurdere udviklingen i kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen. Naturstyrelsen udarbejder selve redegørelsen. Redegørelsen skal give grundlag for at vurdere, i hvilket omfang de nuværende regler fungerer i forhold til formålet med bestemmelserne. Formålet med planlovens detailhandelsregler er blandt andet, at butikkerne er placeret, så de alle er lettilgængelige for alle trafikarter, og at transportafstandene ved indkøb er begrænset for at fremme en detailhandelsstruktur, der er samfundsmæssigt bæredygtig. Som baggrund for detailhandelsredegørelsen 2015 har Naturstyrelsen bedt om opdateret viden om detailhandelskunders transport og indkøbsvaner, samt en oversigt over hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser, transporten til indkøb har. Naturstyrelsen har derfor bedt Incentive om at opgøre de samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer. Opgørelsen er foretaget på baggrund af fem butikstyper og for seks eksempelbyer: Aarhus, Kolding, Holbæk, Hjørring, Skanderborg og Sorø/Haslev 1. Analysen er baseret på indkøbsture fra Transportvaneundersøgelsen, som er beriget med information om besøgte butikstyper samt forbrug opdelt på dagligvarer og øvrige varer. På denne baggrund har vi beregnet den samlede, gennemsnitlige transport i km og minutter forbundet med at bruge kr. på dagligvarer, som er den gennemgående målestok for analysen. Sideløbende med opgørelsen af de samfundsøkonomiske eksternaliteter, har Tetraplan gennemgået detailhandelsstrukturen og hvad den betyder for kundernes transport. Resultatet af Tetraplans arbejde findes i rapporten Detailhandelkunders transport og indkøbsvaner Transport til indkøbsområder og butikstyper. Rapportens opbygning I det følgende afsnit beskriver vi først analysens resultater. I afsnit 2.1 beskriver vi de samfundsøkonomiske eksternaliteter forbundet med indkøb af dagligvarer i fem forskellige butikstyper. Da det ikke e ralle butikstyper, der er tilgængelige i alle byer, har vi desuden set på de samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb i seks forskellige eksempelbyer. Disse resultater er præsenteret i afsnit 2.2. I afsnit 3 gennemgår vi data og metode for analyserne. Vi gennemgår datagrundlaget og hvordan vi har koblet resultaterne fra indkøbsanalysen til Transportvaneundersøgelsen. Desuden gennemgår vi baggrunden for de samfundsøkonomisk beregninger. Afsnit 4 indeholder en følsomhedsanalyse, mens vores bilag findes i afsnit 5. 1 Sorø/Haslev er taget med som ét eksempel, da der ikke var nok observationer til at analysere den enkelte by. 3

4 2 Resultater I de følgende afsnit er den samlede transport og de samlede samfundsøkonomiske eksternaliteter, der er forbundet med indkøb opgjort for forskellige byer (afsnit 2.1) og på forskellige butikstyper (afsnit 2.1). I opgørelserne er eksternaliteterne fordelt på tre kategorier: + Eksterne omkostninger + Effekter for statskassen + Øvrige konsekvenser De eksterne omkostninger dækker over de traditionelle eksternaliteter, der er forbundet med transport. Det vil sige miljøeffekter, trængsel m.m. Effekterne for statskassen dækker over de eksternaliteter, der opstår på baggrund af betalinger eller besparelser for det offentlige. Det er fx besparelser i sundhedssektoren som følge af den ekstra motion folk får, når de cykler. Eller over de afgifter, man som bilist betaler til staten, når man har og bruger sin bil. Øvrige konsekvenser indeholder arbejdsudbudsforvridninger, som opstår, når det offentlige opkræve forvridende skatter. Forvridningerne opstår, fordi folk ikke arbejder så meget, som de ellers ville have gjort, når man lægger skat på deres arbejdsindkomst. I vores resultater fremstår arbejdsudbudsforvridningen som en gevinst, fordi det offentlige får flere penge i kassen, når folk kører i bil, hvilket alt andet lige gør, at man kan sænke skatten på arbejde. 2.1 Sammenligning af butikstyper For at få et overblik over de samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer fordelt på forskellige butikstyper har vi opgjort danskernes indkøb af dagligvarer på fem forskellige kategorier af butikker. De fem kategorier er: + Hypermarkeder (Bilka mv.) + Superstores (Kvickly, Føtex mv.) + Supermarkeder (SuperBrugsen, SuperBest, Irma, ABC Lavpris, Eurospar, Løvbjerg mv.) + Nærbutikker (Dagli Brugsen, LokalBrugsen, Spar, Min Købmand mv.) + Discountbutikker (Aldi, Lidl, Netto, Fakta, Rema 1000, Kiwi Minipris mv.) Tabel 1 viser, hvor meget danskere i gennemsnit transporterer sig, for at købe ind for kr. afhængigt af, hvilken butikstype de handler i. 4

5 Tabel 1. Transport i forbindelse med dagligvareindkøb, km pr kr. indkøb Superstores Nærbutikker Hypermarkeder Supermarkeder Discountbutikker Bil Cykel Gang Kollektiv Andet I alt Note: Transporten er opgjort på baggrund af første indkøbssted. Transporten i kolonnen Hypermarkeder dækker eksempelvis over transporten på alle indkøbsture, hvor første butik var et hypermarked. På 87% af alle indkøbsture handlede respondenten kun i én butik. Ovenstående tabel viser, at der er mest transport forbundet med indkøb i hypermarkeder, mens der er mindst transport forbundet med at købe ind i Supermarkeder. Det er dog primært hypermarkeder, der skiller sig ud, da borgerne transporterer sig næsten dobbelt så langt for at købe for kr. i et hypermarked, som til andre butikstyper. Tabel 2 nedenfor viser, at det især er transporten til butikken, der er længere ved indkøb i hypermarkeder. I alt kører folk mellem 2,1 og 3,5 gange længere, når de handler i hypermarkeder, end når de handler i øvrige butikstyper. Dagligvareindkøbene er også større i hypermarkederne, men kun mellem 1,2 og 1,6 gange større end i andre butikstyper. Tabel 2. Transport og forbrug pr. dagligvareindkøb Superstores Nærbutikker Hypermarkeder Supermarkeder Discountbutikker Transport, km pr. indkøb Kr. dagligvarer pr. indkøb Note: Transporten er opgjort på baggrund af første indkøbssted. Transporten i kolonnen Hypermarkeder dækker eksempelvis over transporten på alle indkøbsture, hvor første butik var et hypermarked. På 87% af alle indkøbsture handlede respondenten kun i én butik. Når man transporterer sig, har det konsekvenser for resten af samfundet i form af eksternaliteter, afgifter m.m. De samfundsøkonomiske eksternaliteter hænger direkte sammen med antallet af kørte km med hvert transportmiddel, og effekterne vil derfor være størst for hypermarkeder. De eksterne omkostninger ved indkøb fremgår af tabel 3. 5

6 Tabel 3. Eksterne omkostninger ved dagligvareindkøb opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser Superstores Nærbutikker Hypermarkeder Supermarkeder Discountbutikker Eksterne omkostninger Trængsel Uheld Støj Luftforurening Klima (CO2) Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil og cykel. Det fremgår af tabel 3, at de eksterne omkostninger ved hypermarkederne er størst. Årsagen er, at forbrugerne kører længere med bil når de handler i et hypermarked end ved indkøb i andre butikker. De eksterne omkostningerne er ligeså store for nærbutikker som eksempelvis superstores. Dette skyldes indkøbende i nærbutikkerne er mindre, og derfor bliver omkostningerne per kr. indkøb næsten det samme. Ud over de eksterne omkostninger bliver den offentlige økonomi påvirket af transporten ved indkøb. I tabel 4 er de øvrige samfundsøkonomiske effekter vist. Tabel 4. Andre samfundsøkonomiske effekter ved dagligindkøb opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser Kr. SØK/1.000 kr. indkøb Lavprisvarehuse/Hyperm arkeder Varehuse/Supers tores Supermark eder Nærbutik ker Discountbuti kker Effekter for offentlige kasser Sundhedseffekter Driftsomkostninger, vej Afgiftskonsekvenser Øvrige konsekvenser Arbejdsudbudsforvr idning I alt Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil og cykel. Resultaterne viser bl.a., at de offentlige kasser i gennemsnit tjener 24 kr. alene på transporten, hver gang en person bruger kr. i et hypermarked. Det er over 30% mere end for de øvrige butikstyper. Dette kombineret med forvridningerne af arbejdsudbuddet, skaber en samlet gevinst fra øvrige effekter på 28. kr. per kr. brugt. 6

7 Samlet set bidrager transporten i forbindelse med indkøb positivt til samfundsøkonomien for alle butikstyper. Det største bidrag opnår man for hypermarkeder. Årsagen er, at bilafgifterne i Danmark er så høje, at de overstiger værdien af de eksterne omkostninger, der er forbundet med kørsel i bil. De samlede samfundsøkonomiske effekter for de fem butikstyper er vist i tabel 5. Tabel 5. Samlede samfundsøkonomiske effekter ved dagligvareindkøb opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser Kr. SØK/1.000 kr. indkøb Lavprisvarehuse/Hyperma rkeder Varehuse/Superst ores Supermarke der Nærbutik ker Discountbuti kker Eksterne omkostninger Effekter for offentlige kasser Øvrige konsekvenser I alt Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil og cykel. Samlet set bidrager transporten i forbindelse med indkøb positivt til samfundsøkonomien i alle fem butikstyper. Mere kørsel i bil betyder, at de eksterne omkostninger er højere for hypermarkeder, men disse omkostninger bliver mere end modsvaret af bilisternes afgiftsbetalinger til de offentlige kasser og deraf følgende arbejdsudbudsforvridningsgevinster. Tidsforbrug i forbindelse med indkøb Forskellene i det samlede tidsforbrug mellem de fem butikstyper er relativt beskedent, hvilket bl.a. skyldes, at gennemsnitshastigheden er højere ved indkøb i hypermarkeder, fordi de kører mere i bil. Det samlede tidsforbrug forbundet med indkøb af dagligvarer for kr. fremgår af tabel 6. Tabel 6. Transporttid i forbindelse med dagligvareindkøb Timer pr kr. indkøb Hypermarkeder 0.6 Superstores 0.7 Supermarkeder 0.6 Nærbutikker 0.7 Discountbutikker 0.7 Bemærk, at det ikke nødvendigvis medfører et samfundsøkonomisk tab, hvis borgerne vælger at transportere sig længere for at købe ind og dermed bruger mere tid på indkøb. Hvis borgerne frit kan vælge, hvor de vil handle ind, vil den ekstra transporttid nemlig være modsvaret af andre oplevede gevinster for borgerne, herunder fx lavere priser eller et større vareudvalg, så den ekstra transport samlet set giver borgeren en gevinst. På den anden side kan man argumentere for, at den ekstra transporttid i det omfang borgeren er tvunget til at køre langt vil opleves som et samfundsøkonomisk tab for borgeren. Det kan være 7

8 tilfældet, hvis borgerene gerne vil handle i fx et hypermarked, men har langt til nærmeste hypermarked. I dette tilfælde kan man argumenter for, at reglerne tvinger borgerne til at bruge ekstra tid på deres indkøb, og at tiden derfor skal medregnes som et samfundsøkonomisk tab for borgene. 2.2 Seks eksempelbyer I tabel 7 har vi opgjort transporten i forbindelse med indkøb i de seks eksempelbyer, samt i øvrige byer og gennemsnittet for hele Danmark. Tabellen viser, at borgerne i Aarhus transporterer sig næsten halvt så langt pr. kr., de køber dagligvarer for, som indbyggerne i fx Kolding. Den kortere transport skyldes især mindre bil kørsel, mens de faktisk cykler og bruger den kollektive transport mere end resten af byerne. Tabel 7. Transport i forbindelse med dagligvareindkøb, km pr kr. indkøb Km/1.000 kr. Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skanderborg Sorø/Haslev Øvrige byer Hele Danmark Bil Cykel Gang Kollektiv Andet I alt Note: Transporten er opgjort på baggrund af bopæl. Transporten i kolonnen Aarhus dækker derfor den transport, som borgerne i Aarhus har anvendt, da de skulle på indkøb. Som tidligere nævnt hænger de samfundsøkonomiske eksternaliteter direkte sammen med antallet af kørte km med hvert transportmiddel, og effekterne vil derfor væres størst for indkøb, der er foretaget i butikker langt væk. Nedenstående tabel viser de samfundsøkonomiske eksternaliteter, der er forbundet med kørsel ved indkøb af dagligvarer i de seks eksempelbyer, samt i øvrige byer og gennemsnittet for hele Danmark. 8

9 Tabel 8. Eksterne omkostninger ved dagligvareindkøb opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser Kr. SØK/1.000 kr. indkøb Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skanderborg Sorø/Haslev Øvrige byer Hele Danmark Eksterne omkostninger Trængsel Uheld Støj Luftforurening Klima (CO2) Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil og cykel. Tabel 8 viser, at de eksterne omkostninger er højst i Kolding og de små byer Sorø/Haslev. Det skyldes, at borgerne i disse byer kører mere i bil end i de andre byer, så uheldsomkostninger m.m. er tilsvarende højere. Bemærk desuden at udgifterne er mindst i Aarhus. Årsagen er, at borgerne køre meget kort i bil, samt at cyklen er mere anvendt. Cyklingen i bl.a. Aarhus skaber også en samfundsøkonomisk gevinst gennem øget sundhed. I tabel 9 har vi opgjort de resterende samfundsøkonomiske effekter. Tabel 9. Andre samfundsøkonomiske effekter ved dagligvareindkøb opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser Kr. SØK/1.000 kr. indkøb Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skanderborg Sorø/Haslev Øvrige byer Hele Danmark Effekter for offentlige kasser Sundhedseffekter Driftsomkostninger, vej Afgiftskonsekvenser Øvrige konsekvenser Arbejdsudbudsforvridning I alt Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil og cykel. De offentlige kasser får generelt en gevinst som følge af transporten til indkøb. Gevinsten skyldes især afgifter på bilkørslen og er derfor også større i Kolding end fx Aarhus. Men også besparelserne i sundhedssektoren som følge af cyklingen til indkøb bidrager positivt. Bilkørslen medfører et ekstra slid på vejene, som bidrager negativt til samfundsøkonomien, men effekten er tilnærmelsesvis nul pr kr. indkøb. 9

10 Gevinsten i de offentlige kasser medfører desuden, at der opstår en arbejdsudbudseffekt, fordi skatten på arbejde alt andet lige kan være mindre, når der er flere penge i de offentlige kasser. Som følge af afgifterne på bilkørslen er arbejdsudbudsgevinsten størst i de byer, hvor man køre længst ved indkøb. Samlet set vinder de offentlige kasser ca % mere end det samfundsøkonomiske tab fra de eksterne omkostninger. Den samlede samfundsøkonomisk eksternaliteter er vist i tabel 10. Tabel 10. Samlede samfundsøkonomiske effekter ved dagligvareindkøb opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser Kr. SØK/1.000 kr. indkøb Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skanderborg Sorø/Haslev Øvrige byer Hele Danmark Eksterne omkostninger Effekter for offentlige kasser Øvrige konsekvenser I alt Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil og cykel. Samlet set bidrager transporten i forbindelse med indkøb positivt til samfundsøkonomien i alle seks byer. Det største bidrag opnår man i Sorø/Haslev. Hovedårsagen er, at bilafgifterne i Danmark er så høje, at de overstiger værdien af de eksterne omkostninger, der er forbundet med kørsel i bil. 2 Derfor resulterer mere bilkørsel i en samlet samfundsøkonomisk gevinst. Tidsforbrug i forbindelse med indkøb Transporten til indkøb af dagligvarer medfører også et betydeligt tidsforbrug for den enkelte. Forskellene i det samlede tidsforbrug mellem de seks by-eksempler er dog relativt beskedent, hvor Skanderborg udgør det laveste tidsforbrug med en halv time per kr. Det samlede tidsforbrug, der er forbundet med indkøb af dagligvarer for kr., fremgår af tabel De Økonomiske Råd har ved flere lejligheder påpeget, at bilbeskatningen i Danmark er for høj i forhold til de eksterne omkostninger. Se fx 10

11 Tabel 11. Transporttid i forbindelse med dagligvareindkøb Timer pr kr. indkøb Aarhus 0.8 Kolding 0.7 Holbæk 0.6 Hjørring 0.6 Skanderborg 0.5 Sorø/Haslev 0.6 Øvrige byer 0.7 Hele Danmark 0.7 Bemærk igen, at det ikke nødvendigvis medfører et samfundsøkonomisk tab, hvis borgerne vælger at transportere sig længere for at købe ind, jf. beskrivelsen i afsnit

12 3 Data og metode 3.1 Datagrundlag Analysen er baseret på detaljerede informationer om indkøbsture til ca butikker i perioden 2006 til 2014 fra Transportvaneundersøgelsen. Transportvaneundersøgelsen indeholder oplysninger om transportformer, udgangs- og slutpunkt for indkøbsturen, baggrundsvariable om alder, familietype, indkøb samt en lang række andre informationer. I forhold til denne undersøgelse, mangler Transportvaneundersøgelsen dog to væsentlige oplysninger, nemlig 1) oplysninger om, hvilken butikstype respondenten har handlet i, samt 2) oplysninger om, hvor mange penge respondenten har brugt på indkøbsturen. Det første dataproblem oplysningerne om butikstype er behandlet af Tetraplan. På baggrund af koordinater og adressematch har de bestemt butikstypen for ca. halvdelen af de butikker. Tetraplans tilgang er beskrevet i rapporten Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner - Transport til indkøbsområder og butikstyper. For at skaffe data om beløbet, som bliver brugt på en indkøbstur, har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som afdækker befolkningens indkøbsvaner, herunder størrelsen af deres indkøb. Data fra spørgeskemaundersøgelsen er efterfølgende koblet sammen med data fra Transportvaneundersøgelsen på baggrund af statistiske tobit-estimater. I de følgende afsnit beskriver vi vores tilgang mere detaljeret. 3.2 Indkøbsanalyse I perioden 22. april til 12. maj 2015 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse med respondenter fra Userneeds webpanel. I undersøgelsen spurgte vi ind til respondentens seneste indkøbstur og respondentens seneste indkøbstur til Bilka. Spørgsmålene omhandlede bl.a.: + hvilke butikker respondenten havde besøgt. + hvor meget respondenten brugte på forskellige varegrupper i butikkerne. + hvor butikkerne lå. + hvilket transportmiddel respondenten anvendte. + hvilken ugedag respondenten handlede på. + en række personlige karakteristika såsom alder, køn og indkomst. Da vi spurgte ind til både seneste indkøbstur og seneste tur i Bilka, har hver respondent kunne skabe op til to observationer. I undersøgelsen fik vi en underrepræsentation af respondenter, der anvendte forskellige transportformer i forbindelse med indkøb i løbet af den seneste uge. Underrepræsentationen opstod, fordi personer, der havde anvendt flere transportformer i løbet af ugen, i de første dage af undersøgelsen ikke blev spurgt ind til transportmiddel i forbindelse med seneste indkøb. I alle beregninger har vi derfor vægtet de respondenter, der har anvendt flere transportform og har svaret på anvendt transportformer i forbindelse med seneste indkøb, højere end andre respondenter. Ved at vægte dem højere har vi sikret, at resultaterne ikke bliver trukket i en bestemt retning pga. skævheder i datamaterialet. 12

13 For at undgå ekstreme observationer har vi ekskluderet de 1% største indkøb fra undersøgelsen. Deskriptiv statistik fra spørgeskemaundersøgelsen Nedenfor har vi beskrevet de indsamlede data fra spørgeskemaundersøgelsen, som blev besvaret af respondenter. I tabel 12 præsenterer vi fordelingen af respondenterne på køn og alder. Vores spørgeskemaundersøgelse har relativt få ældre kvinder og relativt mange yngre kvinder. Overordnet set bygger undersøgelsen dog på et relativt bredt udsnit af befolkningen. Tabel 12. Køn og alder på respondenterne I spørgeskemaundersøgelsen Begge køn Mænd Kvinder Total I figur 1 viser vi det gennemsnitlige indkøb på hver ugedag. Der er ikke de store udsving i forbruget på de enkelte dage, men der er dog en lille tendens til, at dagligvareindkøbene er mindst først på ugen og størst om søndagen. Til gengæld er det gennemsnitlige beløb, der bliver brugt på andre varer, større om onsdagen end på andre ugedage. Særligt om søndagen er forbruget på andre varer småt. Det skyldes sandsynligvis, at færre udvalgsvarebutikker har åbent om søndagen. Figur 1. Gennemsnitligt indkøb fordelt på varegrupper og ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dagligvare Andet I figur 2 har vi fordelt indkøbene på transportmiddel. Bilen er det transportmiddel, hvor det gennemsnitlige indkøb er klart størst. Personer i bil handler i gennemsnit for over 500 kr. pr. indkøb. Ser man på de andre transportmidler, ligger de alle mellem 200 og 300 kroner på en gennemsnitlig indkøbstur. Der er en lille tendens til, at respondenter, der kører med kollektiv transport, køber få dagligvarer, mens de, der går på indkøb, køber få andre varer. 13

14 Figur 2. Gennemsnitligt indkøb fordelt på varegrupper og transportmiddel Bil Kollektiv Cykel Gang Andet Dagligvare i alt Andet i alt En anden væsentlig faktor for forbruget på en indkøbstur er den butikstype, der er besøgt. I figur 3 er forbruget i de enkelte butikstyper brudt ned på varegrupper. Af figuren fremgår det, at folk køber for mindst i nærbutikker, mens de største indkøb bliver foretaget i hypermarkederne. Overordnet er tendensen, at jo større butikken er, desto mere bruger respondenterne på indkøb. Dette kan skyldes flere faktorer, bl.a. det større udvalg i de store butikker, men også at folk netop vælger at besøge de store butikker, når de skal købe meget ind. En anden interessant observation er det store forbrug på andre varer i hypermarkederne. På et gennemsnitligt indkøb i et hypermarked køber man for over 100 kr. andre varer. Her adskiller hypermarkederne sig markant fra andre butikstyper. Figur 3. Gennemsnitligt indkøb fordelt på varegrupper og butikstyper Hypermarked Superstore Supermarked Nærbutik Discountbutik Dagligvare Udvalgsvare Øvrige vare 14

15 På transportområdet adskiller hypermarkederne sig ligeledes fra andre butikker. Ser man på figur 4, er det tydeligt, at folk oftere tager bilen ved på indkøbstur til hypermarkeder end til andre butikker. Dette kan igen tilskrives mange forskellige faktorer, bl.a. at et besøg i et hypermarked medfører store indkøb, og at en bil er derfor praktisk, når varerne skal transporteres hjem. Hypermarkederne ligger desuden ofte placeret uden for centrum, hvilket betyder længere transport. Figur 4. Andel af indkøbsture fordelt på transportmiddel og butikstype Discountbutik Nærbutik Supermarked Superstore Hypermarked 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bil Kollektiv Cykel Gang Andet 3.3 Kobling af data fra spørgeskemaundersøgelsen til Transportvaneundersøgelsen Som nævnt tidligere indeholder Transportvaneundersøgelsen ikke informationer om, hvor mange penge respondenten har brugt på dagligvarer og øvrige varer i forbindelse med deres indkøbstur. For at kunne berige Transportvaneundersøgelsen med disse informationer opstillede vi to statistiske tobit-regressioner på baggrund af de indsamlede data i spørgeskemaundersøgelsen. Den ene regression skulle forklare beløbet, der blev brugt på dagligvare på hver indkøbstur, mens den anden skulle forklare beløbet, der blev brugt på øvrige varer på indkøbsturen. Det betyder, at vi har anvendt informationer om fx transportform, afstande, familieformer, ugedag m.m. til at forklare størrelsen på indkøbet i kr. og øre fordelt på dagligvarer og øvrige varer. I alt bygger hver regression på 78 forklarende variable fra spørgeskemaet. På baggrund af regressionerne kan vi fx beskrive, hvad det i gennemsnit betyder for det samlede beløb brugt på dagligvarer, at indkøbsturen blev foretaget en lørdag frem for på en søndag. Udvalgte detaljerede resultater fra regressionerne fremgår af bilag 5.1. Ved at kombinere parametrene fra regressionerne og data fra Transportvaneundersøgelsen har vi estimeret forbruget på dagligvarer og øvrige varer for hver af de indkøbsture i Transportvaneundersøgelsen. 15

16 Det var dog kun for indkøbsture, at vi havde alle de informationer, der var nødvendige for at kunne estimere forbruget. Typisk var det manglende informationer om butikstypen, der gjorde, at vi ikke kunne estimere forbruget korrekt. Vi har efterfølgende kontrolleret, at observationerne med manglende informationer ikke adskilte sig væsentligt fra øvrige observationer. Vi mener derfor, at de endelige indkøbsture kan tages som et repræsentativt udtryk for indkøbsturene i Danmark. 3.4 Opgørelse af transport i forbindelse med indkøb Det endelige datasæt indeholder indkøbsture med informationer om besøgte butikstyper, transport opgjort i km og tid, samt forbrug opdelt på dagligvarer og øvrige varer. På denne baggrund har vi beregnet den samlede, gennemsnitlige transport i km og minutter forbundet med at bruge kr. på dagligvarer. Beregningerne er lavet på forskellige niveauer, herunder bl.a. opdelt på by-eksemplerne Aarhus, Kolding, Holbæk, Hjørring, Skanderborg og Sorø/Haslev, samt på de fem butikstyper. I den forbindelse er der lavet en række antagelser, som vi beskriver herunder. Definition af omvejskørsel En række ture starter og slutter ikke i samme punkt. Det gælder fx indkøbsture, hvor man handler på vejen hjem fra arbejde. I disse tilfælde er transporten, der tilskrives indkøbsturen, beregnet som den omvejskørsel, der skulle til for at gennemføre indkøbsturen. Konkret er den regnet som forskellen mellem den direkte linje (i fugleflugt) fra startpunkt til slutpunkt og den direkte linje mellem startpunkt, indkøb og slutpunkt. Andelen af transporten, der tilskrives dagligvareindkøbet Mange køber både dagligvarer og øvrige varer, når de handler. For at kunne beskrive transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer er vi derfor nødt til at fordele transporten på de to varegrupper. Konkret har vi valgt at fordele det kørte antal km på baggrund af andelen af det samlede beløb, som hver varegruppe udgør. Det betyder, at for en indkøbstur på 10 km, hvor personen har brugt 200 kr. på dagligvarer og 100 kr. på øvrige varer, er 2/3 af de 10 km tilskrevet dagligvareindkøbet, mens 1/3 er tilskrevet øvrige varer. Kobling af indkøb på bestemte butikstyper I vores datasæt kan vi se, hvor mange penge der i alt er brugt på en given indkøbstur, samt hvilke butikker respondenten har handlet i. Når vi kigger på konkrete butikstyper, ved vi imidlertid ikke, hvor stor en del af beløbet, respondenten har brugt i hver butikstype. Hvis respondenten fx først har handlet i både et supermarked og dernæst i en discountbutik, og han sammenlagt har brugt 300 kr., kan vi ikke fordele disse på supermarkedet og discountbutikken. I stedet har vi for hver enkelt observation antaget, at hele beløbet er anvendt i den første butik, og at al transport derfor skal tilskrives denne butik. Bemærk, at dette ikke påvirker resultaterne, hvis rækkefølgen, man handler i, er tilfældig. Dvs. at der ikke er et mønster, hvor man fx handler i discountbutikken først og derefter går i supermarkedet. Det skyldes, at vi vil tilskrive for meget indkøb og transport til lige mange butikker af hver type, så gennemsnittet bliver korrekt. I vores data er der ikke sådan et mønster (det er lige så sandsynligt at besøge supermarkedet først, som det er at besøge discountbutikken først), så derfor forventer vi ikke, at denne antagelse påvirker resultaterne væsentligt. 16

17 3.5 Samfundsøkonomiske beregninger De samfundsøkonomiske beregninger er baseret på Transportministeriets redskaber til samfundsøkonomiske analyser. Alle enhedspriser er således hentet fra Transportøkonomiske Enhedspriser ver. 1.5, og vi har brugt TERESA ver til at beregne samfundsøkonomiske nøgletal for transport med bil og cykel. Man kan argumentere for, at der også er en effekt af transport med kollektiv trafik i form af øgede billetindtægter og øgede driftsomkostninger. I denne analyse har vi antaget, at disse to effekter udligner hinanden, og at den samlede effekt derfor er nul. Gang er en relativt hyppig transportform i forbindelse med indkøb af dagligvarer. Der eksisterer i dag ingen officielle enhedspriser for gang. Der er imidlertid argumenter for, at enhedspriserne for gang omtrent svarer til enhedspriserne for cykling, da kalorieforbruget (og dermed også sundhedseffekterne) stort set det er samme pr. km. I afsnit 4 har vi derfor gennemført en følsomhedsanalyse, hvor vi har antaget, at enhedspriserne for gang er identiske med enhedspriserne for cykling. De enhedspriser, vi har anvendt i den centrale analyse, fremgår af tabel 13. Tabel 13. Samlede samfundsøkonomiske konsekvenser ved cykling og bilkørsel, 2015-priser Kr./km Bil Cykel Eksterne omkostninger -0,72-0,89 Trængsel -0,38 Uheld -0,24-0,89 Støj -0,05 Luftforurening -0,03 Klima (CO2) -0,02 Effekter for offentlige kasser 0,98 3,09 Sundhedseffekter 2,60 Driftsomkostninger, vej -0,01 Afgiftskonsekvenser 0,99 0,49 Øvrige konsekvenser 0,20 0,62 Arbejdsudbudsforvridning 0,20 0,62 I alt 0,46 2,82 Kilde: Beregninger i TERESA Note: Tre prikker angiver, at der ikke er nogen enhedspris for denne kombination af samfundsøkonomisk effekt og transportform. For nylig udgav Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet notatet Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner, hvor man havde opdateret enhedspriserne for luftforurening fra vejtrafikken. Vi har som en test lavet alle beregninger med de nye enhedspriser, men det har ikke haft 3 TERESA (Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse) er den officielle model, man skal navende ved samfundsøkonomiske analyser i transportsektoren. 17

18 nogen effekt på det samlede resultat, og derfor har vi valgt at holde os til de officielle enhedspriser fra Transportministeriet. 18

19 4 Følsomhedsanalyse 4.1 Sundhedsgevinster ved gang For at give et overblik over, hvad gang i forbindelse med indkøb kan betyde for de samlede resultater, har vi gennemført en følsomhedsanalyse, hvor vi har anvendt samme enhedspriser for gang, som man officielt gør for cykel. Resultaterne af følsomhedsanalysen fremgår af tabel 14 og tabel 15. I forhold til de centrale resultater, er den samlede effekt større, når man inkluderer sundhedsgevinsterne ved gang. Det skyldes, at gang samlet set bidrager positivt til de samfundsøkonomisk konsekvenser pga. sundhedseffekterne. Tabel 14. Opdelt på butikstype: Samfundsøkonomiske eksternaliteter ved dagligvareindkøb når gang har samme enhedspriser som cykling. Opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser. Superstores Nærbutikker Hypermarkeder Supermarkeder Discountbutikker Eksterne omkostninger Trængsel Uheld Støj Luftforurening Klima (CO2) Effekter for offentlige kasser Sundhedseffekter Driftsomkostninger, vej Afgiftskonsekvenser Øvrige konsekvenser Arbejdsudbudsforvridning I alt inkl. gang I alt i basisscenariet Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil, cykel og gang. Når man ser på butikstyperne, bliver resultaterne bedre for alle butikstyper undtaget hypermarkeder, når man inkluderer gang i de samfundsøkonomiske beregninger. Det skyldes, at der kun er meget få personer, der går, når de handler i hypermarkeder. De samlede resultaterne for andre butikstyper bliver forbedret med 19% til 33%. 19

20 Tabel 15. Opdelt på byer: Samfundsøkonomiske eksternaliteter ved dagligvareindkøb, når gang har samme enhedspriser som cykling. Opgjort som samfundsøkonomiske kr. pr kr. indkøb, 2015-priser. Aarhus Kolding Holbæk Hjørring Skander borg Sorø/Ha slev Øvrige byer Hele Danmar k Eksterne omkostninger Trængsel Uheld Støj Luftforurening Klima (CO2) Effekter for offentlige kasser Sundhedseffekter Driftsomkostninger, vej Afgiftskonsekvenser Øvrige konsekvenser Arbejdsudbudsforvri dning I alt inkl. gang I alt i basisscenariet Note: Et negativt tal angiver en samfundsøkonomisk omkostning, mens et positivt tal angiver en samfundsøkonomisk gevinst. Der er medregnet samfundsøkonomiske eksternaliteter for bil, cykel og gang. Den samlede effekt bliver bedre for alle eksempelbyer, når man inkluderer de samfundsøkonomiske effekter for gang. Den absolutte forskel er mindst for Skanderborg, hvor den samlede gevinst kun stiger med ca. 1,5 kr. I andre byer stiger den samlede gevinst med mellem 14% og 48% i forhold til basisscenariet. 20

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. Baggrundsrapport Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Cykelsuperstierne

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Udviklingen i det økologiske forbrug

Udviklingen i det økologiske forbrug Udviklingen i det økologiske forbrug Af Laura Mørch Andersen og Thomas Bøker Lund 2 I DETTE KAPITEL undersøges, hvordan forbruget af økologi har udviklet sig i perioden fra 2005 til 2007. Resultaterne

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Nye danske tidsværdier

Nye danske tidsværdier Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling NOTAT Til Alexander Schou Nielsen, Clever Vedr. Analyser af GPS-data fra Test en elbil Fra Morten Aabrink/Carsten Jensen 11. april 2014 moaa Analyser af GPS-data fra Test en elbil Dataindsamling Resultaterne

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Den nye Transportvaneundersøgelse

Den nye Transportvaneundersøgelse Vejforum 2010 Den nye Transportvaneundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) blev relanceret i 2006 med en ny og forbedret spørgeteknik og dataopsamlingsmetode. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

05-2013 CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER

05-2013 CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 05-2013 CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 05-2013 CYKLISTFORBUNDET

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Projekt i mediesociologi

Projekt i mediesociologi Projekt i mediesociologi med udgangspunkt i yoga og det fiktive analyse-firma Fixstatistik www.arikashika.dk/fixstatistik/ Erhvervsakademiet København Nord Multimediedesigner, 3. semester, tr08mul01 Målsætning

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Analyserapport. Produktivitetsudviklingen i dansk dagligvarehandel med og uden planlov. November 2013

Analyserapport. Produktivitetsudviklingen i dansk dagligvarehandel med og uden planlov. November 2013 Analyserapport Produktivitetsudviklingen i dansk dagligvarehandel med og uden planlov November 2013 Retail Institute Scandinavia A/S Hasselager Centervej 29, 8260 Viby J. Tlf.: + 45 70 23 30 10 E mail:

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere