Alt tyder på, at en reduktion i topskatten har en højere selvfinansieringsgrad, end vi hidtil har regnet med.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alt tyder på, at en reduktion i topskatten har en højere selvfinansieringsgrad, end vi hidtil har regnet med."

Transkript

1 Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon januar 2015 Topskattens samfundsøkonomiske skadevirkninger er undervurderet Danske og internationale forskningsresultater peger på, at skatteyderne reagerer kraftigere på indkomstskatter end hidtil lagt til grund ved i centraladministrationens regnekonventioner. Det betyder, at topskatten indebærer meget store samfundsøkonomiske omkostninger og bør afskaffes. Det er et misforstået forsigtighedsprincip at regne med små adfærdseffekter. Det risikerer at konservere det eksisterende skattesystem og modvirke reformer. Forsigtighed kan højst tilsige at vælge at overfinansiere afskaffelsen, ikke at bevare topskatten. Indledning Alt tyder på, at en reduktion i topskatten har en højere selvfinansieringsgrad, end vi hidtil har regnet med. Selvfinansieringsgraden er ikke bare et udtryk for, hvor meget af det umiddelbare provenutab der kommer igen som følge af adfærdsændringer ved en skattelettelse. Endnu mere vigtigt, så er selvfinansieringsgraden udtryk for, hvor store marginale samfundsøkonomiske omkostninger der er ved en skat for borgerne - vel at mærke ud over, hvad det offentlige får i provenu. Ved en selvfinansieringsgrad på 50 pct. (eller 0,5) koster det således borgerne 2 kr. for hver krone, der kommer ind i provenu. Ved en selvfinansieringsgrad på 90 pct. koster det borgerne 10 kr. for hver krone. Ved en selvfinansieringsgrad over 100 pct. er der rent tab for begge parter. Derfor er det ikke afgørende, om en skat har en selvfinansieringsgrad på over eller under 100 pct. Det er kun, hvis man opfatter staten som en monopolist uden interesse i borgernes velfærd, at selvfinansieringsgraden bør op omkring 100 pct. Selv ved selvfinansieringsgrader et stykke under én er de samfundsøkonomiske omkostninger høje, og alarmklokkerne bør begynde at ringe. Selvfinansieringsgraden er bestemt af tre faktorer: 1) skattesatsens størrelse, 2) skattebasens bredde (ved topskatten størrelsen af bundfradraget) og 3) skattebasens følsomhed, teknisk set udtrykt ved dens elasticitet. Jo højere skattesats, jo større bundfradrag og jo højere en elasticitet, desto større selvfinansieringsgrad. Langt størstedelen af det offentliges provenu kommer fra skatter med selvfinansieringsgrader klart under 100 pct. Over 90 pct. skatteprovenuet stammer fra relativt flade skatter: Indkomstskat (bortset fra topskat), moms, selskabsskat og PAL-skat. Men der er enkelte skatter og afgifter, hvor en eller flere ad de tre faktorer spiller så kraftigt ind, at selvfinansieringsgraden kan komme op omkring 100 pct. Dem er der med rette fokus på. Ifølge regeringens egne vurderinger har registreringsafgiften på biler, afgifterne på benzin og diesel, spiritus og tobak selvfinansieringsgrader i omegnen af 100 pct. Spørgsmålet er, hvor høj topskattens selvfinansieringsgrad er. Det er trivielt at beregne den effektive topskattesats og omfanget af topskatteydernes indkomstmasse under bundgrænsen. Det centrale spørgsmål knytter sig til størrelsen af skattebasens elasticitet. Hvor meget ændrer topskattebasen sig ved en nedsættelse af satsen? Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det ikke afgørende, om der også er eventuelle afledte effekter på de offentlige udgifter. Derfor er det vigtigt at se på, hvad elasticiteten betyder for selvfinansieringsgraden før afsmitning på udgifterne. Jeg vender tilbage til spørgsmålet om udgiftssiden. CEPOS Landgreven 3, København K

2 De nuværende regnekonventioner De regnekonventioner, der anvendes i centraladministrationen, baserer sig på Graversen og Smith (1998)1 (jf. Finansministeriet 20022). Her er elasticiteten estimeret ud fra en stikprøve fra 1996 på 3500 danskere udtrukket af Danmarks Statistik. Der er altså tale om en knap tyve år gammel stikprøve. Finansministeriet (2002) 3 beregner på baggrund af Graversen og Smith (1998) 4 en 5 substitutionselasticitet på gennemsnitlig (indkomstvejet) 0,1 (samt en beskeden indkomstelasticitet). Den er højere for kvinder end mænd, og højere for lave end høje indkomster. Det vil altså sige, at kvinders arbejdsudbud reagerer kraftigere end mænds, og at personer med lave indkomster reagerer kraftigere end dem med høje. Der er alene tale om en elasticitet for det kvantitative arbejdsudbud, altså hvor mange timers arbejde der udbydes. Der indgår således ikke andre effekter på skattebasen af ændringer i beskatningen. Denne elasticitet er blevet anvendt som beregningskonvention ved skattenedsættelsen i 2004 og efterfølgende personskatteændringer frem til 2012, herunder ved udmøntningen af Skattekommissionens reformforslag fra Ifølge Skattekommissionen er der tale om et konservativt skøn. Er vi blevet klogere siden slutningen af 90erne? Der er meget stærke indikationer for, at beregningskonventionen bør revideres. De peger i retning af, at der bør lægges en elasticitet for det mellem-korte sigt på 0,3 til grund frem for 0,1. Det er især på to områder, vi er blevet klogere. For det første er der gennemført en række nyere analyser af både danske og udenlandske data, så der nu er et betydeligt større erfaringsgrundlag. Der er desuden foretaget analyser af andre effekter end den kvantitative arbejdsudbudseffekt. For det andet har nyere analyser vist, at tidligere studier har overset friktionseffekter, som fører til en undervurdering af skattebasens elasticitet og til meget blandede resultater. Et argument for forsigtighed ved valg af elasticitet har således været, at studier fra forskellige lande, forskellige tidspunkter og med forskellige metoder (ved anvendelse af henholdsvis mikrodata og makrodata på tværs af lande) gav store udsving i de målte elasticiteter. I nogle tilfælde er elasticiteterne meget små, mens ikke mindst sammenligninger på tværs af lande har vist høje elasticiteter (jf. Prescott (2004) 6 ). 1 E.K. Graversen og N. Smith: Labour Supply, Overtime Work and Taxation in Denmark. Centre for Labour Market and Social Research. WP August Finansministeriet: Fordeling og incitamenter Op.cit. 4 Op.cit. 5 Substitutionselasticitetener udtryk for, hvor meget en marginal indkomstfremgang påvirker valget mellem arbejde og fritid. Indkomsteffekten er udtryk for, hvor meget en gennemsnitlig indkomstfremgang påvirker dette valg. De trækker typisk i hver sin retning. En bedre marginal aflønning tilskynder til at øge arbejdsudbuddet, mens en højere gennemsnitsindkomst reducerer tilskyndelsen. En skat med et stort bundfradrag som topskatten har ikke så stor indflydelse på gennemsnitsindkomsterne i forhold til på marginalaflønningen. Samtidig er indkomstselasticiteten ofte størrelsesmæssigt mindre end substitutionselasticiteten. Derfor er indkomsteffekten af underordnet betydning. Endvidere er det alene substitutionselasticiteten, som spiller en rolle for skatternes forvridning. 6 E.C. Prescott: Why Do Americans Work So Much More Than Europeans?. Federal Reserve Bank of Minneapolis Quarterly Review July

3 Friktion forklarer varierende skøn Chetty (2012) 7 har imidlertid - ikke mindst på grundlag af danske data - påvist, at ændringer i arbejdsudbud mv. er påvirket af friktion hos både lønmodtagere og virksomheder. Det er en effekt, som kendes i forvejen fra anskaffelser af længerevarende forbrugsgoder. Pointen er, at der er en omkostning forbundet med at skifte arbejdsudbud. Derfor er der en træghed i tilpasningen til ændringer i beskatningen. Konsistent med denne forventning viser analyser gennemgående (jf. nedenfor), at den målte elasticitet ved små skatteændringer er mindre end ved større. Ved større skatteændringer er gevinsten ved at ændre adfærd større og kan derfor bedre begrunde at afholde de kortsigtede friktionsomkostninger. Et parallelt fænomen er, at der kan gå noget tid fra en ændring af bilafgifterne til familien vælger at skifte bil, selv om de med den nye afgift foretrækker - og på sigt får - en anden model. Chetty (2012) 8 kan ligefrem konkludere, at 15 analyser (herunder tre danske) fra forskellige lande, tidspunkter og metoder er statistisk konsistente med en elasticitet på 0,33 (det estimerede bånd er 0,28 til 0,54) for skattepligtig arbejdsindkomst efter hensyntagen til friktion. Det kan altså ikke afvises, at der er den samme elasticitet på tværs af tid og sted, selv om studierne umiddelbart finder meget divergerende resultater. Chetty et al (2010) 9 finder således på baggrund af danske registerdata fra et nedre estimat for elasticiteten på 0,34. Chetty et al. (2011,4) 10 anbefaler på baggrund af sine analyser generelt at anvende en elasticitet for arbejdsudbuddet på 0,3 ved kalibreringen af makroøkonomiske modeller: Based on our reading of the macro evidence, we recommend calibrating macro models to match Hicksian elasticities of 0.3 on the intensive and 0.25 on the extensive margin. Bækgaard ( , , ) har som led i Finansministeriets undersøgelse af elasticiteten af skattepligtig indkomst fremført en tilsvarende kritik af, at almindeligt anvendte metoder undervurderer elasticiteten i danske studier på grund af friktion. Ved at benytte en statistisk metode (fejlkorrektion), som tager hensyn hertil, når han på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i perioden frem til en elasticitet i samme størrelsesorden som Chetty et al. 14 Ved den almindeligt anvendte metode (difference-in-difference) og uden hensyn til friktion fremkommer et estimat for elasticiteterne på i gennemsnit under 0,1, men modellens antagelser er ikke opfyldt, og resultaterne derfor ikke gyldige. Holmström og Cederlund (2007)15 kom til et lignende resultat ved anvendelse af svenske data og de to estimationsmetoder. Der er altså sket betydelige metodiske fremskridt, som samtidig giver mere ensartede estimater. 7 R. Chetty: Bounds on Elasticities With Optimalization Frictions: A Synthesis of Micro and Macro Evidence on Labor Supply. Econometrica vol. 80. No. 3, May Op.cit. 9 R. Chetty, J.N. Friedman, T. Olsen og L. Pistaferri: Adjustment Costs, Firm Responses, and Labor Supply Elasticities: Evidence from Danish Tax Records. Centre for Applied Microeconometrics WP R. Chetty, A. Guren, D. Manoli og A. Weber: Are Micro and Macro Supply Elasticities Consistent? A Review of Evidence on the Intensive and Extensive Margin. American Economic Review, Papers and Proceedings, May H. Bækgaard: Earned Income Responses to Tax Changes in Denmark, Paper presented at EPRN conference June H. Bækgaard: Elasticiteten af skattepligtig indkomst. Nationaløkonomisk Tidsskrift 150 (2012) 13 H. Bækgaard: The Differences-in-Differences Approach with overlapping differences - Experimental Verification of Estimation Bias Dream WP , May Op.cit. 15 B. Holmlund og M. Söderström: Estimating Income Responses to Tax Changes: A Dynamic Panel Data Approach. CESIFO WP 2121 (2007) 3

4 Nyere danske undersøgelser Der er som nævnt foretaget en række studier på både danske og internationale data siden Graversen og Smith (1998) 16. Der er kommet nye data til, nye metoder og flere effekter. Skatteministeriet (2008) 17 har som led i kalibreringen af en skatteberegningsmodel, STØV, inddraget effekter for det kvalitative arbejdsudbud. Endvidere er modelleret en virkning på det langsigtede kvalitative arbejdsudbud ved ændret uddannelsesincitament som følge af skatteændringer. Effekterne er ikke direkte estimeret på danske data, men fastlagt bl.a. ud fra det på daværende tidspunkt begrænsede foreliggende internationale empiriske materiale. På grundlag af de senere analyser på danske data, må den kvalitative effekt vurderes som forsigtigt fastsat, mens det fortsat kun er begrænset med studier af uddannelseseffekten. STØV-modellens adfærdseffekter ved en ændring af topskatten svarer til en samlet elasticitet på omkring 0,2. Chetty et al. (2010) 18 estimerer som sagt elasticiteten for arbejdsindkomst på danske data til mindst 0,34. Bækgaard (2012) 19 finder elasticiteter ligeledes for arbejdsindkomst (dvs. grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget) på 0,39 (mænd) og 0,13 (kvinder). Ideelt set bør samtlige effekter medregnes, som påvirker den skattepligtige indkomst ved en skatteændring - bortset fra omflytning af indkomst mellem skattebaser eller enkelte indkomstår. Det er udgangspunktet for begrebet elasticiteten af skattepligtig indkomst, som blev introduceret af Feldstein (1995) 20. Kleven og Schultz (2013)21 har estimeret elasticiteten af skattepligtig indkomst på danske data omfattende samtlige skatteydere siden Det giver umiddelbart varierende resultater, men større skatteændringer giver systematisk større elasticiteter, således som forekomsten af friktion tilsiger. A difference-in-difference approach based on the graphical analysis produces elasticities in the range of ," hvilket angives som et af studiets hovedresultater (2013,3). Det understøtter således Chetty et als 22 anbefaling om at anvende en elasticitet på 0,3. Selv om sådanne analyser foretages på hele den skattepligtige indkomst, er der flere effekter, som (antagelig) ikke bliver fanget. For det første viser studier med en begrænset tidshorisont ikke den langsigtede uddannelseseffekt. Derimod vil der i en vis udstrækning være en kortsigtet negativ effekt på arbejdsudbuddet af øget uddannelse med i estimationen. Når uddannelsesomfanget stiger som følge af bedre incitamenter, får det i første omgang arbejdsudbuddet og den skattepligtige indkomst til at falde, hvis flere vælger at uddanne sig frem for at arbejde. Det undervurderer den reelle elasticitet på kort og lang sigt. For det andet kan ændringerne påvirke adfærden hos andre end dem, der umiddelbart betaler topskat. Omvendt kan en del af den målte variation skyldes kortsigtet indkomsttransformation. Kreiner, Leth-Petersen og Skov (2014) 23 har i forbindelse med Forårspakke 2.0. i 2010 vist, at en lille gruppe på 5 pct. af skatteyderne omplacerede indkomst fra 2009 til 2010 i betydeligt omfang for at drage nytte af den lavere marginalskat. I det omfang der blot flyttes indkomst fra 16 Op.cit. 17 Skatteministeriet: Rapport om Skatternes Økonomiske Virkning, januar Op.cit. 19 Op.cit. 20 M. Feldstein: The Effect of Marginal Tax Rates on Taxable Income: A Panel Study of the 1986 Tax Reform Act. Journal of Political Economy 103 (1995) 21 H. Kleven og E. Schultz: Estimating Taxable Income Responses Ussing Danish Tax Reforms. WP August Op.cit. 23 C.T. Kreiner, S. Leth-Petersen og P.E. Skov: Year-End Tax Planning of Top Management: Evidence from High-Frequency Payroll Data, American Economic Review: Papers & Proceedings

5 et tidspunkt til et andet eller én base til en anden, vil anvendelsen af elasticiteten til at beregne selvfinansieringsgrader give for højt et estimat. Kreiner, Munch og Whitta Jacobsen (2013) 24 har set på skattesystemets påvirkning på incitamentet til at søge efter mere produktiv beskæftigelse og fundet en betydelig effekt. Omregnet til elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst svarer det til 0,3 som følge af mobilitet (en robusthedsanalyse tyder på et bånd på 0,15-0,35). En væsentlig pointe i dette studie er, at ændringer i beskatningen påvirker andre skatteydere end dem, der umiddelbart betaler skatten i udgangssituationen. En nedsættelse af topskatten påvirker således søgeaktiviteten ikke alene blandt aktuelle topskatteydere, men også potentielle topskatteydere. Den fundne effekt kommer derfor til dels oveni effekterne fra mere traditionelle studier af skattepligtig indkomst. Er anbefalingen om en elasticitet på 0,3 holdbar? De studier, der estimerer elasticiteten af skattepligtig indkomst eller skattepligtig arbejdsindkomst på danske data, understøtter således anbefalingen fra Chetty et al (2012) om at anvende en elasticitet på 0,3. Der er dog også effekter derudover, som trækker i begge retninger. Spørgsmålet er, om det rokker afgørende ved anbefalingen. Kortvarig indkomstomflytning fra ét år til et andet som den fundet hos Kreiner, Leth-Petersen og Skov (2014) 25 bør ikke indgå i elasticiteten (i modsætning til vedvarende provenueffekter af skattetænkning, som både påvirker de offentlige finanser og de samfundsøkonomiske omkostninger ved beskatning). Det er imidlertid ikke plausibelt, at de estimerede elasticiteter udelukkende dækker over indkomsttransformation uden betydning for forvridningen eller de langsigtede offentlige finanser. Kleven og Schultz-studiet (2013) 26 følger en kontrolgruppe og en behandlingsgruppe i perioden før og efter skatteændringen og viser, at indkomsterne bevæger sig parallelt frem til skatteændringen og derefter udviser en stigende diskrepans (jf. figuren). Det tyder på, for det første at friktionseffekten (som kommer gradvist) er stærkere end transformationseffekten (som er kortvarig), og for det andet, at den estimerede elasticitet ikke af den grund er væsentlig overvurderet. Givet at der som nævnt også er effekter, som trækker i den modsatte retning, og at Chetty (2012) 27 har valgt en anbefaling fra den lave ende af intervallet, er der ikke basis for at rokke ved anbefalingen. 24 C.T. Krenier, J.R. Munch og H.J. Whitta-Jacobsen: Taxation and the Long Run Allocation of Labor: Theory and Danish Evidence. IZA Discussion Paper No (June 2014). 25 Op.cit. 26 Op.cit. 27 Op.cit. 5

6 Afsmitning på udgiftssiden? Det har været anført af Finansministeriet 28, at alene stigende kvantitativt arbejdsudbud bør indgå ved beregningen af selvfinansieringsgraden. Stigende kvalitativt arbejdsudbud - dvs. højere produktivitet - slår derimod igennem både på den offentlige indtægtsside og udgiftsside, så effekterne ophæver hinanden. Det bør dog først bemærkes, at det er selvfinansieringsgraden før eventuelle afsmittende virkninger på udgiftssiden, der er relevant for forvridningstabet ved beskatning. Udgiftssiden er derimod relevant for de offentlige finanser. Det er korrekt, at stigende produktivitet i den private sektor vil øge de offentlige lønudgifter, hvis det kommer som manna fra himlen. Det er f.eks. tilfældet ved en nedsættelse af selskabsskatten, som vil øge investeringerne og dermed arbejdskraftens produktivitet. Det vil føre til en stigning i lønningerne i den private sektor. Den offentlige sektor kan kun tiltrække en uændret beskæftigelse ved også at øge lønningerne for de offentligt ansatte, selv om deres produktivitet ikke er steget 29. En stigning i produktiviteten som følge af lavere personskat vil derimod omfatte både den offentlige og den private sektor. Der er ingen holdepunkter for, at offentligt ansatte ikke også vil vælge at øge produktiviteten, f.eks. være mere tilbøjelige til at søge og gøre sig fortjent til 28 L.H. Petersen: Vi kan ikke se bort fra udgifterne. Børsens kronik 29. juli Det vil dog ikke være økonomisk hensigtsmæssigt at opretholde fordelingen mellem offentlig og privat beskæftigelse ved stigende produktivitet i én af sektorerne. Tværtimod bør beskæftigelsesandelen alt andet øges i den sektor, hvor produktiviteten øges. Det er ligeledes inoptimalt at reducere produktiviteten i den private sektor for at reducere lønomkostningerne i den private. 6

7 lederstillinger. Derfor modsvares stigende lønninger af stigende produktivitet i den offentlige sektor, således at lønsummen er uændret ved at producere det samme som hidtil. Det bør samtidig bemærkes, at stigningen i løn og produktivitet ved lavere personskat ikke er gratis for lønmodtagerne, som tværtimod må afholde flere søgeomkostninger, arbejde hårdere og så videre. Derfor virker lønstigningen hos de lønmodtagere, som øger deres produktivitet, ikke løndrivende på andre - modsat tilfældet, hvor produktivitet- og lønstigningen kommer som manna fra himlen. Når det gælder de offentlige lønudgifter, virker stigende produktivitet helt som stigende arbejdsudbud ved personskattelettelser. I modsætning til de offentlige lønudgifter vil en stigning i den private sektors lønninger føre til en stigning i den såkaldte satsreguleringsprocent, som regulerer de offentlige overførselsudgifter til pension, dagpenge mv. Derfor er der umiddelbart en afsmittende effekt, som modificerer merprovenuet fra øget produktivitet. Der er dog tale om en ekstraordinær gevinst, som man politisk kan vælge ikke at lade slå igennem på overførselsindkomsterne. Det vil stille overførselsindkomstsmodtagerne på samme måde ved en skattenedsættelse, som hvis man undlod nedsættelsen. Omtrent selvfinansierende at afskaffe topskatten Som det fremgår af figuren, ville det umiddelbare provenutab ved en afskaffelse af topskatten være godt 14 mia. kr. En andel (markeret med rødt) vil komme tilbage igen i kraft af automatisk tilbageløb fra moms og andre afgifter. Antages det kvantitative arbejdsudbud at reagere svarende til en elasticitet på 0,1, q det en selvfinansieringsgrad på knap 52 pct. Det svarer omtrent til selvfinansieringsgraden ved den eksisterende beregningskonvention. Ved en elasticitet på 0,3 er selvfinansieringsgraden knap 106 pct. Hvis det lægges til grund, at 0,1 af de 0,3 vedrører det kvantitative arbejdsudbud, mens de resterende 0,2 vedrører det kvalitative (dvs. højere produktivitet), vil satsreguleringen af overførselsindkomsterne umiddelbart medføre en ekstra udgift. Det reducerer selvfinansieringsgraden til knap 88 pct. 7

8 Som nævnt er det imidlertid selvfinansieringsgraden før eventuelle udgiftskonsekvenser, som er af betydning for skattesystemets forvridning. Og samtidig er det en politisk beslutning, om man vil undlade at lade overførselsindkomsterne få en ekstra gevinst. Under alle omstændigheder er en selvfinansieringsgrad i omegnen af 100 pct. en indikator for en uholdbar stor forvridning, som bør få alarmklokkerne til at ringe. Misforstået forsigtighedsprincip Et lavt skøn for elasticiteten kan udlægges - og er ofte blevet det - som et klogt forsigtighedsprincip til gavn for de offentlige finanser. Det er jeg i stigende grad blevet tvivlende overfor. En lav elasticitet vil korrekt nok begunstige de offentlige finanser, når først det er blevet besluttet at gennemføre en skattenedsættelse. I så fald er det mere sandsynligt, at nedsættelsen vil give statskassen overskud end underskud. Derimod vil et lavt skøn elasticiteten ikke være til gunstig for de offentlige finanser, når det skal besluttes, om der skal gennemføres en reform. Et konservativt skøn vil da derimod medvirke til at bevare det eksisterende skattesystem og få reformer til at virke mindre gavnlige og værd at give sig i kast med. Mindre gevinst og eller større omkostning plejer at føre til mindre efterspørgsel. Det samme må forventes at gælde for reformer. I værste fald kan et for lavt elasticitetsskøn tilskynde til ligefrem at sætte marginalskatten op. Et mere systematisk forsigtighedsprincip tilsiger derfor anvendelsen af et højt skøn ved skatteforhøjelser og ved vurderingen af forvridningstab. Det bør dog stærkt anbefales som udgangspunkt at anvende et middelret skøn. Hvis der er ønske om at øge sikkerheden for provenuet, kan nedsættelser af marginalskatten i stedet overfinansieres. Det bør samtidig helt generelt bemærkes, at der ikke et økonomisk rationale for at vægte hensynet til de offentlige finanser højere end andre hensyn i et forsigtighedsprincip. En svækkelse af de offentlige finanser kan naturligvis indebære samfundsøkonomiske omkostninger, men de bør indgå på lige fod med andre samfundsøkonomiske hensyn. Det gælder desuden, at med budgetloven er der nu indført en mekanisme, som (sammen med de eksisterende EU-grænser for underskud mv.) sikrer, at regering og Folketing vil være forpligtet til at reagere på et eventuelt mindreprovenu ved en skattereform. Konklusion Det er forståeligt og fornuftigt, at centraladministrationen ikke ændrer beregningskonventioner hyppigt og på grundlag af en enkelt ny undersøgelse. Den nuværende konvention bygger imidlertid på snart tyve år gamle data, og der er kommet et væsentligt antal nye studier på danske og internationale data til. De taler for at følge anbefalingen fra Chetty et al (2012) 30 om at anvende en elasticitet på 0,3. Det peger på, at det er omtrent selvfinansierende at afskaffe topskatten. Den vigtige pointe er ikke, at en afskaffelse af topskatten slet ikke skal finansieres. Det kan Folketinget vælge at gøre ud fra et forsigtighedsmotiv (som dog kan være vanskeligt at begrunde). Det vigtige er derimod indikationen af, at topskatten indebærer uacceptabelt høje samfundsøkonomiske omkostninger. 30 Op.cit. 8

CEPOS Arbejdspapir 40:

CEPOS Arbejdspapir 40: Arbejdspapir 40: 04-01-2017 Af Otto Brøns Petersen Resumé Centraladministrationens beregningskonventioner for adfærdseffekten af skatteændringer bygger på et 20 år gammelt studie. En række nye udenlandske

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Topskat, arbejdsudbud og velfærd

Topskat, arbejdsudbud og velfærd Topskat, arbejdsudbud og velfærd Claus Thustrup Kreiner Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Professorer ved Københavns Universitet I formandsskabet for De Økonomiske Råd Høring om dynamiske effekter af lettelser

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at

Læs mere

Dynamiske effekter af lavere (top)skat

Dynamiske effekter af lavere (top)skat Dynamiske effekter af lavere (top)skat Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 15 Offentligt Høring i Folketingets Skatteudvalg 22. Oktober 2014 Lars Andersen Direktør i AE www.ae.dk Program Hvad fortæller

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Topskat og arbejdsudbud

Topskat og arbejdsudbud Topskat og arbejdsudbud Claus Thustrup Kreiner Økonomisk Institut Københavns Universitet Nationaløkonomisk Forening August 2016 Oversigt i. Sammenhæng mellem skattepolitiske målsætninger, selvfinansieringsgrad

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd

Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd Claus Thustrup Kreiner, Professor EPRU, Økonomisk Institut Københavns Universitet Peer Ebbesen Skov Forsker Rockwool Fondens Forskningsenhed Denne artikel beskriver:

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Beskatning af topindkomster

Beskatning af topindkomster Beskatning af topindkomster Esben Anton Schultz Fonden Kraka NØFs årsmøde, Koldingfjord 14. januar 2012 Stort fokus på topindkomstbeskatning I de seneste år er der i en række vestlige lande opstået en

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A.

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Notat J.nr. 12-0208020 Besvarelse af samrådsspørgsmål B Samrådsspørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne

Læs mere

Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd. Claus Thustrup Kreiner og Peer Ebbesen Skov

Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd. Claus Thustrup Kreiner og Peer Ebbesen Skov Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd Claus Thustrup Kreiner og Peer Ebbesen Skov arbejdspapir 47 januar 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 47 Topskat, selvfinansieringsgrad og

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: NEDSÆTTELSE AF SELSKABSSKAT FRA 22 TIL 15 PCT. ØGER LØNNEN FOR EN LO-ARBEJDER MED 2.000 KR. 08-07-2016 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

ÅrhundreDEts Skattereform. Af cheføkonom mads lundby hansen, analysechef otto brøns-petersen og chefkonsulent carl-christian-heiberg

ÅrhundreDEts Skattereform. Af cheføkonom mads lundby hansen, analysechef otto brøns-petersen og chefkonsulent carl-christian-heiberg ÅrhundreDEts Skattereform Af cheføkonom mads lundby hansen, analysechef otto brøns-petersen og chefkonsulent carl-christian-heiberg Århundredets skattereform Gennem mange år har der været en debat om det

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR?

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? Kommentar af Peter Birch Sørensen til oplæg af Claus Thustrup Kreiner ved Kraka-EPRN seminaret d. 31/8 2012 PROBLEMSTILLINGEN Bør samfundsøkonomisk

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse 13. februar 2012

Analyse 13. februar 2012 13. februar 2012 Beskatning og migration af højtlønnede udlændinge: Erfaringerne med forskerskatteordningen* Henrik Kleven, London School of Economics og Esben Anton Schultz, Kraka Forskerskatteordningen

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere