Alt tyder på, at en reduktion i topskatten har en højere selvfinansieringsgrad, end vi hidtil har regnet med.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alt tyder på, at en reduktion i topskatten har en højere selvfinansieringsgrad, end vi hidtil har regnet med."

Transkript

1 Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon januar 2015 Topskattens samfundsøkonomiske skadevirkninger er undervurderet Danske og internationale forskningsresultater peger på, at skatteyderne reagerer kraftigere på indkomstskatter end hidtil lagt til grund ved i centraladministrationens regnekonventioner. Det betyder, at topskatten indebærer meget store samfundsøkonomiske omkostninger og bør afskaffes. Det er et misforstået forsigtighedsprincip at regne med små adfærdseffekter. Det risikerer at konservere det eksisterende skattesystem og modvirke reformer. Forsigtighed kan højst tilsige at vælge at overfinansiere afskaffelsen, ikke at bevare topskatten. Indledning Alt tyder på, at en reduktion i topskatten har en højere selvfinansieringsgrad, end vi hidtil har regnet med. Selvfinansieringsgraden er ikke bare et udtryk for, hvor meget af det umiddelbare provenutab der kommer igen som følge af adfærdsændringer ved en skattelettelse. Endnu mere vigtigt, så er selvfinansieringsgraden udtryk for, hvor store marginale samfundsøkonomiske omkostninger der er ved en skat for borgerne - vel at mærke ud over, hvad det offentlige får i provenu. Ved en selvfinansieringsgrad på 50 pct. (eller 0,5) koster det således borgerne 2 kr. for hver krone, der kommer ind i provenu. Ved en selvfinansieringsgrad på 90 pct. koster det borgerne 10 kr. for hver krone. Ved en selvfinansieringsgrad over 100 pct. er der rent tab for begge parter. Derfor er det ikke afgørende, om en skat har en selvfinansieringsgrad på over eller under 100 pct. Det er kun, hvis man opfatter staten som en monopolist uden interesse i borgernes velfærd, at selvfinansieringsgraden bør op omkring 100 pct. Selv ved selvfinansieringsgrader et stykke under én er de samfundsøkonomiske omkostninger høje, og alarmklokkerne bør begynde at ringe. Selvfinansieringsgraden er bestemt af tre faktorer: 1) skattesatsens størrelse, 2) skattebasens bredde (ved topskatten størrelsen af bundfradraget) og 3) skattebasens følsomhed, teknisk set udtrykt ved dens elasticitet. Jo højere skattesats, jo større bundfradrag og jo højere en elasticitet, desto større selvfinansieringsgrad. Langt størstedelen af det offentliges provenu kommer fra skatter med selvfinansieringsgrader klart under 100 pct. Over 90 pct. skatteprovenuet stammer fra relativt flade skatter: Indkomstskat (bortset fra topskat), moms, selskabsskat og PAL-skat. Men der er enkelte skatter og afgifter, hvor en eller flere ad de tre faktorer spiller så kraftigt ind, at selvfinansieringsgraden kan komme op omkring 100 pct. Dem er der med rette fokus på. Ifølge regeringens egne vurderinger har registreringsafgiften på biler, afgifterne på benzin og diesel, spiritus og tobak selvfinansieringsgrader i omegnen af 100 pct. Spørgsmålet er, hvor høj topskattens selvfinansieringsgrad er. Det er trivielt at beregne den effektive topskattesats og omfanget af topskatteydernes indkomstmasse under bundgrænsen. Det centrale spørgsmål knytter sig til størrelsen af skattebasens elasticitet. Hvor meget ændrer topskattebasen sig ved en nedsættelse af satsen? Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det ikke afgørende, om der også er eventuelle afledte effekter på de offentlige udgifter. Derfor er det vigtigt at se på, hvad elasticiteten betyder for selvfinansieringsgraden før afsmitning på udgifterne. Jeg vender tilbage til spørgsmålet om udgiftssiden. CEPOS Landgreven 3, København K

2 De nuværende regnekonventioner De regnekonventioner, der anvendes i centraladministrationen, baserer sig på Graversen og Smith (1998)1 (jf. Finansministeriet 20022). Her er elasticiteten estimeret ud fra en stikprøve fra 1996 på 3500 danskere udtrukket af Danmarks Statistik. Der er altså tale om en knap tyve år gammel stikprøve. Finansministeriet (2002) 3 beregner på baggrund af Graversen og Smith (1998) 4 en 5 substitutionselasticitet på gennemsnitlig (indkomstvejet) 0,1 (samt en beskeden indkomstelasticitet). Den er højere for kvinder end mænd, og højere for lave end høje indkomster. Det vil altså sige, at kvinders arbejdsudbud reagerer kraftigere end mænds, og at personer med lave indkomster reagerer kraftigere end dem med høje. Der er alene tale om en elasticitet for det kvantitative arbejdsudbud, altså hvor mange timers arbejde der udbydes. Der indgår således ikke andre effekter på skattebasen af ændringer i beskatningen. Denne elasticitet er blevet anvendt som beregningskonvention ved skattenedsættelsen i 2004 og efterfølgende personskatteændringer frem til 2012, herunder ved udmøntningen af Skattekommissionens reformforslag fra Ifølge Skattekommissionen er der tale om et konservativt skøn. Er vi blevet klogere siden slutningen af 90erne? Der er meget stærke indikationer for, at beregningskonventionen bør revideres. De peger i retning af, at der bør lægges en elasticitet for det mellem-korte sigt på 0,3 til grund frem for 0,1. Det er især på to områder, vi er blevet klogere. For det første er der gennemført en række nyere analyser af både danske og udenlandske data, så der nu er et betydeligt større erfaringsgrundlag. Der er desuden foretaget analyser af andre effekter end den kvantitative arbejdsudbudseffekt. For det andet har nyere analyser vist, at tidligere studier har overset friktionseffekter, som fører til en undervurdering af skattebasens elasticitet og til meget blandede resultater. Et argument for forsigtighed ved valg af elasticitet har således været, at studier fra forskellige lande, forskellige tidspunkter og med forskellige metoder (ved anvendelse af henholdsvis mikrodata og makrodata på tværs af lande) gav store udsving i de målte elasticiteter. I nogle tilfælde er elasticiteterne meget små, mens ikke mindst sammenligninger på tværs af lande har vist høje elasticiteter (jf. Prescott (2004) 6 ). 1 E.K. Graversen og N. Smith: Labour Supply, Overtime Work and Taxation in Denmark. Centre for Labour Market and Social Research. WP August Finansministeriet: Fordeling og incitamenter Op.cit. 4 Op.cit. 5 Substitutionselasticitetener udtryk for, hvor meget en marginal indkomstfremgang påvirker valget mellem arbejde og fritid. Indkomsteffekten er udtryk for, hvor meget en gennemsnitlig indkomstfremgang påvirker dette valg. De trækker typisk i hver sin retning. En bedre marginal aflønning tilskynder til at øge arbejdsudbuddet, mens en højere gennemsnitsindkomst reducerer tilskyndelsen. En skat med et stort bundfradrag som topskatten har ikke så stor indflydelse på gennemsnitsindkomsterne i forhold til på marginalaflønningen. Samtidig er indkomstselasticiteten ofte størrelsesmæssigt mindre end substitutionselasticiteten. Derfor er indkomsteffekten af underordnet betydning. Endvidere er det alene substitutionselasticiteten, som spiller en rolle for skatternes forvridning. 6 E.C. Prescott: Why Do Americans Work So Much More Than Europeans?. Federal Reserve Bank of Minneapolis Quarterly Review July

3 Friktion forklarer varierende skøn Chetty (2012) 7 har imidlertid - ikke mindst på grundlag af danske data - påvist, at ændringer i arbejdsudbud mv. er påvirket af friktion hos både lønmodtagere og virksomheder. Det er en effekt, som kendes i forvejen fra anskaffelser af længerevarende forbrugsgoder. Pointen er, at der er en omkostning forbundet med at skifte arbejdsudbud. Derfor er der en træghed i tilpasningen til ændringer i beskatningen. Konsistent med denne forventning viser analyser gennemgående (jf. nedenfor), at den målte elasticitet ved små skatteændringer er mindre end ved større. Ved større skatteændringer er gevinsten ved at ændre adfærd større og kan derfor bedre begrunde at afholde de kortsigtede friktionsomkostninger. Et parallelt fænomen er, at der kan gå noget tid fra en ændring af bilafgifterne til familien vælger at skifte bil, selv om de med den nye afgift foretrækker - og på sigt får - en anden model. Chetty (2012) 8 kan ligefrem konkludere, at 15 analyser (herunder tre danske) fra forskellige lande, tidspunkter og metoder er statistisk konsistente med en elasticitet på 0,33 (det estimerede bånd er 0,28 til 0,54) for skattepligtig arbejdsindkomst efter hensyntagen til friktion. Det kan altså ikke afvises, at der er den samme elasticitet på tværs af tid og sted, selv om studierne umiddelbart finder meget divergerende resultater. Chetty et al (2010) 9 finder således på baggrund af danske registerdata fra et nedre estimat for elasticiteten på 0,34. Chetty et al. (2011,4) 10 anbefaler på baggrund af sine analyser generelt at anvende en elasticitet for arbejdsudbuddet på 0,3 ved kalibreringen af makroøkonomiske modeller: Based on our reading of the macro evidence, we recommend calibrating macro models to match Hicksian elasticities of 0.3 on the intensive and 0.25 on the extensive margin. Bækgaard ( , , ) har som led i Finansministeriets undersøgelse af elasticiteten af skattepligtig indkomst fremført en tilsvarende kritik af, at almindeligt anvendte metoder undervurderer elasticiteten i danske studier på grund af friktion. Ved at benytte en statistisk metode (fejlkorrektion), som tager hensyn hertil, når han på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i perioden frem til en elasticitet i samme størrelsesorden som Chetty et al. 14 Ved den almindeligt anvendte metode (difference-in-difference) og uden hensyn til friktion fremkommer et estimat for elasticiteterne på i gennemsnit under 0,1, men modellens antagelser er ikke opfyldt, og resultaterne derfor ikke gyldige. Holmström og Cederlund (2007)15 kom til et lignende resultat ved anvendelse af svenske data og de to estimationsmetoder. Der er altså sket betydelige metodiske fremskridt, som samtidig giver mere ensartede estimater. 7 R. Chetty: Bounds on Elasticities With Optimalization Frictions: A Synthesis of Micro and Macro Evidence on Labor Supply. Econometrica vol. 80. No. 3, May Op.cit. 9 R. Chetty, J.N. Friedman, T. Olsen og L. Pistaferri: Adjustment Costs, Firm Responses, and Labor Supply Elasticities: Evidence from Danish Tax Records. Centre for Applied Microeconometrics WP R. Chetty, A. Guren, D. Manoli og A. Weber: Are Micro and Macro Supply Elasticities Consistent? A Review of Evidence on the Intensive and Extensive Margin. American Economic Review, Papers and Proceedings, May H. Bækgaard: Earned Income Responses to Tax Changes in Denmark, Paper presented at EPRN conference June H. Bækgaard: Elasticiteten af skattepligtig indkomst. Nationaløkonomisk Tidsskrift 150 (2012) 13 H. Bækgaard: The Differences-in-Differences Approach with overlapping differences - Experimental Verification of Estimation Bias Dream WP , May Op.cit. 15 B. Holmlund og M. Söderström: Estimating Income Responses to Tax Changes: A Dynamic Panel Data Approach. CESIFO WP 2121 (2007) 3

4 Nyere danske undersøgelser Der er som nævnt foretaget en række studier på både danske og internationale data siden Graversen og Smith (1998) 16. Der er kommet nye data til, nye metoder og flere effekter. Skatteministeriet (2008) 17 har som led i kalibreringen af en skatteberegningsmodel, STØV, inddraget effekter for det kvalitative arbejdsudbud. Endvidere er modelleret en virkning på det langsigtede kvalitative arbejdsudbud ved ændret uddannelsesincitament som følge af skatteændringer. Effekterne er ikke direkte estimeret på danske data, men fastlagt bl.a. ud fra det på daværende tidspunkt begrænsede foreliggende internationale empiriske materiale. På grundlag af de senere analyser på danske data, må den kvalitative effekt vurderes som forsigtigt fastsat, mens det fortsat kun er begrænset med studier af uddannelseseffekten. STØV-modellens adfærdseffekter ved en ændring af topskatten svarer til en samlet elasticitet på omkring 0,2. Chetty et al. (2010) 18 estimerer som sagt elasticiteten for arbejdsindkomst på danske data til mindst 0,34. Bækgaard (2012) 19 finder elasticiteter ligeledes for arbejdsindkomst (dvs. grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget) på 0,39 (mænd) og 0,13 (kvinder). Ideelt set bør samtlige effekter medregnes, som påvirker den skattepligtige indkomst ved en skatteændring - bortset fra omflytning af indkomst mellem skattebaser eller enkelte indkomstår. Det er udgangspunktet for begrebet elasticiteten af skattepligtig indkomst, som blev introduceret af Feldstein (1995) 20. Kleven og Schultz (2013)21 har estimeret elasticiteten af skattepligtig indkomst på danske data omfattende samtlige skatteydere siden Det giver umiddelbart varierende resultater, men større skatteændringer giver systematisk større elasticiteter, således som forekomsten af friktion tilsiger. A difference-in-difference approach based on the graphical analysis produces elasticities in the range of ," hvilket angives som et af studiets hovedresultater (2013,3). Det understøtter således Chetty et als 22 anbefaling om at anvende en elasticitet på 0,3. Selv om sådanne analyser foretages på hele den skattepligtige indkomst, er der flere effekter, som (antagelig) ikke bliver fanget. For det første viser studier med en begrænset tidshorisont ikke den langsigtede uddannelseseffekt. Derimod vil der i en vis udstrækning være en kortsigtet negativ effekt på arbejdsudbuddet af øget uddannelse med i estimationen. Når uddannelsesomfanget stiger som følge af bedre incitamenter, får det i første omgang arbejdsudbuddet og den skattepligtige indkomst til at falde, hvis flere vælger at uddanne sig frem for at arbejde. Det undervurderer den reelle elasticitet på kort og lang sigt. For det andet kan ændringerne påvirke adfærden hos andre end dem, der umiddelbart betaler topskat. Omvendt kan en del af den målte variation skyldes kortsigtet indkomsttransformation. Kreiner, Leth-Petersen og Skov (2014) 23 har i forbindelse med Forårspakke 2.0. i 2010 vist, at en lille gruppe på 5 pct. af skatteyderne omplacerede indkomst fra 2009 til 2010 i betydeligt omfang for at drage nytte af den lavere marginalskat. I det omfang der blot flyttes indkomst fra 16 Op.cit. 17 Skatteministeriet: Rapport om Skatternes Økonomiske Virkning, januar Op.cit. 19 Op.cit. 20 M. Feldstein: The Effect of Marginal Tax Rates on Taxable Income: A Panel Study of the 1986 Tax Reform Act. Journal of Political Economy 103 (1995) 21 H. Kleven og E. Schultz: Estimating Taxable Income Responses Ussing Danish Tax Reforms. WP August Op.cit. 23 C.T. Kreiner, S. Leth-Petersen og P.E. Skov: Year-End Tax Planning of Top Management: Evidence from High-Frequency Payroll Data, American Economic Review: Papers & Proceedings

5 et tidspunkt til et andet eller én base til en anden, vil anvendelsen af elasticiteten til at beregne selvfinansieringsgrader give for højt et estimat. Kreiner, Munch og Whitta Jacobsen (2013) 24 har set på skattesystemets påvirkning på incitamentet til at søge efter mere produktiv beskæftigelse og fundet en betydelig effekt. Omregnet til elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst svarer det til 0,3 som følge af mobilitet (en robusthedsanalyse tyder på et bånd på 0,15-0,35). En væsentlig pointe i dette studie er, at ændringer i beskatningen påvirker andre skatteydere end dem, der umiddelbart betaler skatten i udgangssituationen. En nedsættelse af topskatten påvirker således søgeaktiviteten ikke alene blandt aktuelle topskatteydere, men også potentielle topskatteydere. Den fundne effekt kommer derfor til dels oveni effekterne fra mere traditionelle studier af skattepligtig indkomst. Er anbefalingen om en elasticitet på 0,3 holdbar? De studier, der estimerer elasticiteten af skattepligtig indkomst eller skattepligtig arbejdsindkomst på danske data, understøtter således anbefalingen fra Chetty et al (2012) om at anvende en elasticitet på 0,3. Der er dog også effekter derudover, som trækker i begge retninger. Spørgsmålet er, om det rokker afgørende ved anbefalingen. Kortvarig indkomstomflytning fra ét år til et andet som den fundet hos Kreiner, Leth-Petersen og Skov (2014) 25 bør ikke indgå i elasticiteten (i modsætning til vedvarende provenueffekter af skattetænkning, som både påvirker de offentlige finanser og de samfundsøkonomiske omkostninger ved beskatning). Det er imidlertid ikke plausibelt, at de estimerede elasticiteter udelukkende dækker over indkomsttransformation uden betydning for forvridningen eller de langsigtede offentlige finanser. Kleven og Schultz-studiet (2013) 26 følger en kontrolgruppe og en behandlingsgruppe i perioden før og efter skatteændringen og viser, at indkomsterne bevæger sig parallelt frem til skatteændringen og derefter udviser en stigende diskrepans (jf. figuren). Det tyder på, for det første at friktionseffekten (som kommer gradvist) er stærkere end transformationseffekten (som er kortvarig), og for det andet, at den estimerede elasticitet ikke af den grund er væsentlig overvurderet. Givet at der som nævnt også er effekter, som trækker i den modsatte retning, og at Chetty (2012) 27 har valgt en anbefaling fra den lave ende af intervallet, er der ikke basis for at rokke ved anbefalingen. 24 C.T. Krenier, J.R. Munch og H.J. Whitta-Jacobsen: Taxation and the Long Run Allocation of Labor: Theory and Danish Evidence. IZA Discussion Paper No (June 2014). 25 Op.cit. 26 Op.cit. 27 Op.cit. 5

6 Afsmitning på udgiftssiden? Det har været anført af Finansministeriet 28, at alene stigende kvantitativt arbejdsudbud bør indgå ved beregningen af selvfinansieringsgraden. Stigende kvalitativt arbejdsudbud - dvs. højere produktivitet - slår derimod igennem både på den offentlige indtægtsside og udgiftsside, så effekterne ophæver hinanden. Det bør dog først bemærkes, at det er selvfinansieringsgraden før eventuelle afsmittende virkninger på udgiftssiden, der er relevant for forvridningstabet ved beskatning. Udgiftssiden er derimod relevant for de offentlige finanser. Det er korrekt, at stigende produktivitet i den private sektor vil øge de offentlige lønudgifter, hvis det kommer som manna fra himlen. Det er f.eks. tilfældet ved en nedsættelse af selskabsskatten, som vil øge investeringerne og dermed arbejdskraftens produktivitet. Det vil føre til en stigning i lønningerne i den private sektor. Den offentlige sektor kan kun tiltrække en uændret beskæftigelse ved også at øge lønningerne for de offentligt ansatte, selv om deres produktivitet ikke er steget 29. En stigning i produktiviteten som følge af lavere personskat vil derimod omfatte både den offentlige og den private sektor. Der er ingen holdepunkter for, at offentligt ansatte ikke også vil vælge at øge produktiviteten, f.eks. være mere tilbøjelige til at søge og gøre sig fortjent til 28 L.H. Petersen: Vi kan ikke se bort fra udgifterne. Børsens kronik 29. juli Det vil dog ikke være økonomisk hensigtsmæssigt at opretholde fordelingen mellem offentlig og privat beskæftigelse ved stigende produktivitet i én af sektorerne. Tværtimod bør beskæftigelsesandelen alt andet øges i den sektor, hvor produktiviteten øges. Det er ligeledes inoptimalt at reducere produktiviteten i den private sektor for at reducere lønomkostningerne i den private. 6

7 lederstillinger. Derfor modsvares stigende lønninger af stigende produktivitet i den offentlige sektor, således at lønsummen er uændret ved at producere det samme som hidtil. Det bør samtidig bemærkes, at stigningen i løn og produktivitet ved lavere personskat ikke er gratis for lønmodtagerne, som tværtimod må afholde flere søgeomkostninger, arbejde hårdere og så videre. Derfor virker lønstigningen hos de lønmodtagere, som øger deres produktivitet, ikke løndrivende på andre - modsat tilfældet, hvor produktivitet- og lønstigningen kommer som manna fra himlen. Når det gælder de offentlige lønudgifter, virker stigende produktivitet helt som stigende arbejdsudbud ved personskattelettelser. I modsætning til de offentlige lønudgifter vil en stigning i den private sektors lønninger føre til en stigning i den såkaldte satsreguleringsprocent, som regulerer de offentlige overførselsudgifter til pension, dagpenge mv. Derfor er der umiddelbart en afsmittende effekt, som modificerer merprovenuet fra øget produktivitet. Der er dog tale om en ekstraordinær gevinst, som man politisk kan vælge ikke at lade slå igennem på overførselsindkomsterne. Det vil stille overførselsindkomstsmodtagerne på samme måde ved en skattenedsættelse, som hvis man undlod nedsættelsen. Omtrent selvfinansierende at afskaffe topskatten Som det fremgår af figuren, ville det umiddelbare provenutab ved en afskaffelse af topskatten være godt 14 mia. kr. En andel (markeret med rødt) vil komme tilbage igen i kraft af automatisk tilbageløb fra moms og andre afgifter. Antages det kvantitative arbejdsudbud at reagere svarende til en elasticitet på 0,1, q det en selvfinansieringsgrad på knap 52 pct. Det svarer omtrent til selvfinansieringsgraden ved den eksisterende beregningskonvention. Ved en elasticitet på 0,3 er selvfinansieringsgraden knap 106 pct. Hvis det lægges til grund, at 0,1 af de 0,3 vedrører det kvantitative arbejdsudbud, mens de resterende 0,2 vedrører det kvalitative (dvs. højere produktivitet), vil satsreguleringen af overførselsindkomsterne umiddelbart medføre en ekstra udgift. Det reducerer selvfinansieringsgraden til knap 88 pct. 7

8 Som nævnt er det imidlertid selvfinansieringsgraden før eventuelle udgiftskonsekvenser, som er af betydning for skattesystemets forvridning. Og samtidig er det en politisk beslutning, om man vil undlade at lade overførselsindkomsterne få en ekstra gevinst. Under alle omstændigheder er en selvfinansieringsgrad i omegnen af 100 pct. en indikator for en uholdbar stor forvridning, som bør få alarmklokkerne til at ringe. Misforstået forsigtighedsprincip Et lavt skøn for elasticiteten kan udlægges - og er ofte blevet det - som et klogt forsigtighedsprincip til gavn for de offentlige finanser. Det er jeg i stigende grad blevet tvivlende overfor. En lav elasticitet vil korrekt nok begunstige de offentlige finanser, når først det er blevet besluttet at gennemføre en skattenedsættelse. I så fald er det mere sandsynligt, at nedsættelsen vil give statskassen overskud end underskud. Derimod vil et lavt skøn elasticiteten ikke være til gunstig for de offentlige finanser, når det skal besluttes, om der skal gennemføres en reform. Et konservativt skøn vil da derimod medvirke til at bevare det eksisterende skattesystem og få reformer til at virke mindre gavnlige og værd at give sig i kast med. Mindre gevinst og eller større omkostning plejer at føre til mindre efterspørgsel. Det samme må forventes at gælde for reformer. I værste fald kan et for lavt elasticitetsskøn tilskynde til ligefrem at sætte marginalskatten op. Et mere systematisk forsigtighedsprincip tilsiger derfor anvendelsen af et højt skøn ved skatteforhøjelser og ved vurderingen af forvridningstab. Det bør dog stærkt anbefales som udgangspunkt at anvende et middelret skøn. Hvis der er ønske om at øge sikkerheden for provenuet, kan nedsættelser af marginalskatten i stedet overfinansieres. Det bør samtidig helt generelt bemærkes, at der ikke et økonomisk rationale for at vægte hensynet til de offentlige finanser højere end andre hensyn i et forsigtighedsprincip. En svækkelse af de offentlige finanser kan naturligvis indebære samfundsøkonomiske omkostninger, men de bør indgå på lige fod med andre samfundsøkonomiske hensyn. Det gælder desuden, at med budgetloven er der nu indført en mekanisme, som (sammen med de eksisterende EU-grænser for underskud mv.) sikrer, at regering og Folketing vil være forpligtet til at reagere på et eventuelt mindreprovenu ved en skattereform. Konklusion Det er forståeligt og fornuftigt, at centraladministrationen ikke ændrer beregningskonventioner hyppigt og på grundlag af en enkelt ny undersøgelse. Den nuværende konvention bygger imidlertid på snart tyve år gamle data, og der er kommet et væsentligt antal nye studier på danske og internationale data til. De taler for at følge anbefalingen fra Chetty et al (2012) 30 om at anvende en elasticitet på 0,3. Det peger på, at det er omtrent selvfinansierende at afskaffe topskatten. Den vigtige pointe er ikke, at en afskaffelse af topskatten slet ikke skal finansieres. Det kan Folketinget vælge at gøre ud fra et forsigtighedsmotiv (som dog kan være vanskeligt at begrunde). Det vigtige er derimod indikationen af, at topskatten indebærer uacceptabelt høje samfundsøkonomiske omkostninger. 30 Op.cit. 8

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

ÅrhundreDEts Skattereform. Af cheføkonom mads lundby hansen, analysechef otto brøns-petersen og chefkonsulent carl-christian-heiberg

ÅrhundreDEts Skattereform. Af cheføkonom mads lundby hansen, analysechef otto brøns-petersen og chefkonsulent carl-christian-heiberg ÅrhundreDEts Skattereform Af cheføkonom mads lundby hansen, analysechef otto brøns-petersen og chefkonsulent carl-christian-heiberg Århundredets skattereform Gennem mange år har der været en debat om det

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK Indlæg ved SAS Institute seminar Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet & De Økonomiske Råd April 2013 Baggrund SKATs complianceprojekt Unikt samarbejde

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark. Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet. Nationaløkonomisk forening

Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark. Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet. Nationaløkonomisk forening Hvordan bekæmpes skattesnyd? Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet Nationaløkonomisk forening September 2011 A. Introduktion Hvor stort er omfanget

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Fakta og baggrund om formueskattekursen

Fakta og baggrund om formueskattekursen Regeringen har ophævet reglerne om værdiansættelse efter den såkaldte formueskattekurs. Dette er sket med virkning fra den 5. februar 2015. Reglerne er hidtil blevet brugt i forbindelse med overdragelse

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser

Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser Anders Frederiksen og Jan V. Hansen Arbejdspapir 2002:1 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer,

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

11/05/2015. Analyse af effekter af BoligJobordningen. Udarbejdet af DAMVAD for Skatteministeriet

11/05/2015. Analyse af effekter af BoligJobordningen. Udarbejdet af DAMVAD for Skatteministeriet 11/05/2015 Analyse af effekter af BoligJobordningen Udarbejdet af DAMVAD for Skatteministeriet For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 27. september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling

Læs mere

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat 09-0233 - liba - 26.03.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat En række af lovforslagene vedr. Forårspakke 2.0 Vækst, klima,

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud AF DIREKTØR CHRISTIAN T. INGEMANN, MBA, CAND. JUR. OG CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Regeringens forslag

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere