Kørselsafgifter i byer. Status og erfaringer i Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kørselsafgifter i byer. Status og erfaringer i Europa"

Transkript

1 Kørselsafgifter i byer. Status og erfaringer i Europa Jens Peder Kristensen PLS RAMBØLL Management A/S Olof Palmes Allé Århus N Tlf: Indledning Kørselsafgifter har i mange år været et omstridt trafikpolitisk værktøj. Alene ordet fremkalder stærke holdninger hos mange mennesker. På trods af værktøjets kontroversielle natur får det dog stigende udbredelse. Rom skiftede deres adgangskontrol ud med kørselsafgifter i London indførte kørselsafgifter i begyndelsen af 2003, så i alt 9 europæiske byer har kørselsafgifter i dag. Endvidere har Stockholm og Tønsberg besluttet sig for at indføre kørselsafgifter i løbet af Mange flere byer står på spring med forskellige grader af planlægning og politisk opbakning. Det er dog svært ikke at nævne Singapore også, som den eneste by uden for Europa med kørselsafgifter. Singapore var den første by i verden, der indførte kørselsafgifter, og i 1998 viste, at de fortsat har førertrøjen ved at indføre en avanceret form for kørselsafgift, der afhænger af tid, sted og køretøjstype. Denne artikel vil give et overblik over, hvor langt Europa er nået med kørselsafgifter. Artiklen er primært baseret på PROGRESS-projektet, hvor 8 europæiske byer deltager i afprøvningen af kørselsafgifter i forskellige udformninger. De deltagende byer Trondheim, Gøteborg, København, Bristol, Edinburgh, Genoa, Rom og Helsinki. De første 7 byer er medtaget i oversigten i appendiks, mens Helsinki ikke er medtaget, da byens bidrag til projektet primært er modellering. I appendiks til denne artikel findes en oversigt over udformningen af de 10 eksisterende kørselsafgiftsystemer, samt 4 byer, som er langt fremme med at indføre kørselsafgifter og 3 byer, som aktuelt gennemfører forsøg. Oversigten viser hvornår kørselsafgiften er indført, hvilken teknologi der anvendes til styring af betaling, samt takststrukturen i form af niveau, udformning, geografisk omfang og tidsrum. Endelig giver oversigten indblik i, hvordan indtægterne fra kørselsafgifterne anvendes. Teknologi Teknisk set har de fleste løsninger indtil nu været baseret på manuel betaling, møntindkast eller elektroniske tags 1 monteret i bilen. Der er dog tegn på, at flere teknologier nu er ved at gøre deres indtog. London har valgt en løsning baseret på automatisk læsning af nummerplader (video 2 ). Edinburgh overvejer at anvende den samme teknik, som i øvrigt også anvendes i Genoa-forsøget. Desværre virker automatisk læsning af nummerplader kun i ca. 1 Ordet tags anvendes i denne artikel som et samlebegreb for de mange forskellige former for elektroniske anordninger, der anvendes til at identificere bilen ved een eller anden form for radiokommunikation med anlæg i vejsiden. 2 Ordet video anvendes som et samlebegreb for alle former for billedoptagelse Trafikdage på Aalborg Universitet

2 90% af tilfældene. Resten skal så behandles manuelt, og er derfor ret ressourcekrævende, men selv med manuel efterbehandling vil der være nogle nummerplader, der ikke kan identificeres, hvilket medfører, at bilejeren kan slippe for at betale. Stockholm har derfor valgt primært at basere systemet på tags, og så kun anvende video til registrering af de forhåbentligt relativt få køretøjer uden tags. Endnu er der ikke nogle byer, der har valgt GPS-baserede løsninger, men med lastbilafgiftsystemer i både Schweiz og Tyskland, der benytter sig af GPS, og et tilsvarende GPS-baseret system på vej i UK, så kan besparelser ved at anvende GPS i byerne i de berørte lande være betydelige, fordi man blot kobler sig på en eksisterende teknologi og en eksisterende organisation til administration af hele systemet. I Italien anvender Rom og andre byer da også Telepass-systemet fra de italienske motorveje til adgangskontrol og kørselsafgifter fordi det er lettilgængeligt, driftsikkert og relativt billigt. I UK har Bristol oprindeligt arbejdet med en løsning med tags, men nu hvor introduktionen er blevet forsinket overvejes i stedet en kombineret løsning med video og GPS. Video-teknologien overvejes fordi den fungerer godt i London, og GPS for at give mulighed for, at lastbiler kan anvende samme system i byer som på motorveje i UK. I betalingsteknologiske sammenhænge er Tromsø en interessant undtagelse. Her har man indført en lokal afgift på brændstof på 65 norske øre pr liter. På grund af Tromsøs unikke geografiske position er det nok en model som er vanskelig at kopiere for andre byer. Selv om der er 70 km til den nærmeste kommunegrænse med afgiftsfri brændstof, så mærkede Tromsø et fald i salget af brændstof på 20%, da afgiften blev indført. Det er primært bilister, der alligevel skal uden for kommunen, der benytter lejligheden til at købe den billigere brændstof. (Langmyhr 1997). Formål med kørselsafgifter De erklærede formål med kørselsafgifter er meget forskellige når de 13 systemer, der er i drift eller på vej i drift, betragtes under ét. Hvor de norske løsninger primært er indført for at finansiere trafikinvesteringer, så er målet med alle andre løsninger primært at reducere trafikken, øge fremkommeligheden og forbedre miljøet. Det er dog ikke muligt at trække en klar grænse mellem de norske løsninger og de andre løsninger, idet miljø- og fremkommelighedsspørgsmål i de seneste år har fået større betydning i flere norske byer. Endvidere er der også i de fleste af de øvrige byer stor interesse for de nye investeringsmuligheder som skabes af indtægterne fra kørselsafgifterne. Det er derfor ikke umiddelbart let at skelne mellem de forskellige annoncerede formål med at indføre kørselsafgifter i de enkelte byer. I mange tilfælde kan der også være en forskel på, hvilke formål der lægges vægt på i forhold til offentligheden,og hvilke formål der har størst vægt for den administration som fremmer indførelsen af kørselsafgifter. Erfaringer fra Norge Norge er det land i verden med flest betalingsringe (se appendiks). Derudover har Norge i meget høj grad indført betaling på veje og tunneler. I Norge er alle afgiftssystemer en del af en pakke, hvor det på forhånd er fastlagt, hvad afgifterne skal anvendes til. De fleste norske afgiftssystemer er udviklet til ikke at påvirke trafikken. De skal derimod helst give den maksimale indtjening til finansiering af infrastrukturinvesteringer. Dog har for eksempel systemet i Trondheim haft til formål at styre trafikken væk fra bycentrum og myldretiden. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 Med en afgift på 11 NOK i 1991 blev trafikken reduceret med 10% i afgiftsperioden (Vägverket). Det nuværende system i Oslo er designet, så man vanskeligt kan køre udenom og med ens taksering døgnet rundt, er incitamentet til ændring af rejsemønstret minimalt. Aktuelt diskuteres en ny pakke, hvor det overvejes at indarbejde regulering af myldretidstrafikken. Oslo er da også den by i Norge med de største myldretidsproblemer (Larsen). Et studie udført af TØI viser, at morgentrafikken kan reduceres med 10% og al trafikken inden for afgiftsringen kan reduceres med 20% (Larsen och Hamre). Siden den første investeringspakke blev vedtaget i Norge er der investereret mere end 15 mia. NOK. De første pakker var i høj grad orienteret mod vejinvesteringer, men siden er vejinvesteringernes andel faldet i de fleste pakker. Stavanger pakken og de nyeste planer for Bergen og Oslo tyder på, at de kollektive transportinvesteringer begynder at få overvægt. (Langmyhr 2001). De norske investeringspakker er måske mere end blot en finansieringsform for nødvendige infrastrukturinvesteringer. Langmyhr (2001) konkluderer, at investeringspakkerne i Norge har en vis forførende effekt. Almindelige Cost-Benefit-Analyser (CBA) bliver erstattet af speculative terms. Samtidigt finansierer pakkerne ofte projekter, som er vanskelige at lave CBA på. Ifølge Langmyhr er et andet problem med pakkerne, at de kun tillader finansiering af investeringer, men ikke drift. Når det drejer sig om kollektiv transport er driftsomkostninger relativt store i forhold til investeringer, og det kan derfor give en overinvestering i kollektiv transport, at kun selve etableringen af infrastrukturen indregnes i pakkerne. Erfaringer fra London Efter mange års analyser og studier af kørselsafgifter gik det lige pludseligt hurtigt med at få indført dem, da Ken Livingstone blev borgmester. Den 17. februar 2003 gik systemet i drift med 203 faste videokamera-installationer ved adgangsvejene til det 21 km2 store område (se appendiks for flere detaljer). London har netop publiceret målinger af effekter efter 3 måneder med kørselsafgifter (Transport for London). Det virker som om trafikniveauet allerede har stabiliseret sig, og derfor er der formentlig tale om relativt pålidelige resultater. Antallet af biler og lastbiler, der kører ind i zonen er faldet med 38%, mens det samlede fald i antallet af køretøjer ind i zonen kun er på 20%, da der er sket en stigning i antallet af busser, taxier, motorcykler og cykler. Inden for zonen er trafikken faldet med 16%. Samtidig er der sket en kraftig stigning i kørehastigheden for bilisterne. En bilist bosat uden for afgiftsområdet som pendler i myldretiden vil typisk spare 5 minutter på en returrejse. Bilister fra den ydre region (outer London) sparer i gennemsnit 14 minutter på deres returrejse på tidligere ca. 2 timer i gennemsnit. I runde termer er der dagligt færre bilrejser ind i, ud af, eller gennem afgiftszonen. Mere end halvdelen af disse har skiftet til kollektiv transport, mens ca. een fjerdedel har skiftet til taxi, motorcykel, cykel, gang, har ændret rejsetid, eller på anden vis undgået afgiften. Fra 10-20% har valgt en rute udenom afgiftszonen. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Der er endnu ikke nogle tal om stigningen i antallet af buspassagerer, men regulariteten af busdriften er steget meget kraftigt. Forstyrrelse af busdriften på grund af trængsel er faldet til det halve, og bussernes kørehastighed er steget. Den ekstra trafik uden om afgiftszonen har været relativt lille, og har ikke givet problemer har fået en afgiftsopkrævning fordi de har kørt uden at betale inden kl. 24 samme dag. Der har været enkelte problemer med tastefejl når nummerpladen skulle tastes ind eller angivelse af forkert dato. Ligeledes har sammenblanding af nul og bogstavet O givet problemer. Problemerne har dog generelt været meget små. I det store og hele har teknikken fungeret som forventet. Resultaterne fra London må konstateres at være meget overbevisende og har fuldt ud levet op til de mest optimistiske forventninger til de trafikale effekter af kørselsafgifter. Ken Livingstone har da også erklæret det for en stor succes, og annonceret at afgiftsområdet skal fordobles fra slutningen af 2005 (Lund). Erfaringer fra Rom Rom indførte i 1994 systematisk adgangskontrol til deres centrale bydel. Formålet var at reducere trafikken i området. Det viste sig dog i praksis vanskeligt at håndhæve adgangsreglerne, idet 36% af trafikanterne ikke havde lov til at være i området (Vägverket, Deliverable. 3.1). Derfor indførte Rom i 2001 et elektronisk kontrolsystem, hvor trafikanter med lovlig adgang til området enten fik udleveret en tag gratis (beboere, handicappede, Vatikanet m.v.), og andre, der vurderes at have behov for adgang til området kunne få udleveret en tag mod en årlig afgift på fra , afhængig af kategori. Videoovervågning sikrer, at de, der ikke har adgang til området bliver identificeret og får tilsendt en bøde. Den årlige betaling for adgang til området ligger i størrelsesordenen 10 mio.. (Min beregning baseret på Deliverable 3.1) Den umiddelbare effekt af indførelsen af den årlige afgift og den elektroniske adgangskontrol var et 10% fald i den samlede trafik, med et 20% fald i kontrolperioden, og 15% fald i morgenmyldretidstrafikken, men samtidigt en 10% stigning i antallet af motoriserede tohjulere. (Nussio) Der er fortsat problemer med ulovlig kørsel i området. Inden for det tidsrum, hvor der er adgangsrestriktioner, kører ca trafikanter ind i området. Ca. 10% af disse, svarende til daglige besøg, har ikke lovlig adgang. Det summer op til 2 millioner ulovlige besøg på årsbasis udført af 0,5 mio. trafikanter. Der er tale om et så stort antal forseelser, at man ikke kan håndtere at give alle bøder, men alligevel var indtægten fra bøder det første år på 130 mio., altså 13 gange større end den forudbetalte afgift. Det er kommet som en stor og meget overraskende ekstra indtægt for Rom (Nussio). Selv om et stort antal af de ikke-lovligt kørende får en bøde, så fortsætter de tilsyneladende den ulovlige kørsel i et vist omfang. I praksis virker det som om Rom har fået indført en meget høj kørselsafgift uden at ville det. Selv om adgangskontrollen til det centrale byområde har reduceret trafikken af firhjulede motorkøretøjer, så har det øget mængden af motoriserede to-hjulere kraftigt. Hvor Rom i forvejen er kraftigt præget af de motoriserede to-hjulere, så er de nu i meget høj grad dominerende i afgiftsområdet. Problemet forværres af, at to-hjulerne normalt ikke har Trafikdage på Aalborg Universitet

5 katalysatorer, og derfor ofte forurener betydeligt mere end de biler, som de afløser. Den samlede forurening i området er derfor formentlig steget på trods af adgangskontrollen. Et andet problem er trafikspringet når adgangskontrollen stopper kl Umiddelbart herefter stiger antallet af firhjulede motorkøretøjer med 60-70%. (Nussio). Rom undersøgte mulighederne for at indføre ægte road pricing, dvs. fri adgang for alle, men mod betaling på et niveau, som ville begrænse trafikken til et acceptabelt niveau, men man fandt, at afgiftsniveauet skulle være så højt, at det ikke ville være socialt og politisk acceptabelt. Samtidig overvejede man et afgiftssystem med betaling pr. tur, men modelberegninger viste ikke nogen særlig effekt (Deliverable 5.1). For at begrænse aftentrafikken vil Rom nu alligevel indføre ægte road pricing, men kun i aftenperioden fra kl Denne løsning skal kombineres med parkeringsstyring. (Nussio). Erfaringer fra Singapore Singapore indførte i 1975 verdens første kørselsafgiftsystem omkring den centrale bydel på 7,2 km2. I kraft af de relativt høje afgifter medførte det en øjeblikkelig og kraftig trafikreduktion på 44% (Kolbenstvedt). I midten af 90 erne udvidedes systemet til også at dække 3 indfaldsveje. Systemet var baseret på, at man på forhånd køber en licens til området og den klæbes på bilen, så den er umiddelbart synlig for politiet. Med mange forskellige typer licenser, afhængig af periode, køretøjstype og strækning blev systemet vanskeligt at håndtere, da det blev udvidet til også at skulle dække indfaldsvejene. Samtidig var systemet med at købe ubegrænset adgang i en periode ikke et særligt trafikbegrænsende system, når først licensen var købt. Det blev derfor besluttet at indføre et elektronisk system. Ud fra et ønske om at have den stærkest mulige trafikreducerende effekt, blev systemer, hvor der betales bagud på basis af månedsregninger, valgt fra. I stedet blev valgt et system med et cashcard, der skal oplades og indsættes i en tag i køretøjet. Trafikanten vil så blive debiteret ved hver eneste passage af et afgiftspunkt (Menon 1998). Skiftet fra forudbetaling af licens til forudbetaling af kort, hvor debitering sker efter forbrug havde en betydelig trafikbegrænsende effekt. Trafikken faldt med 15% og den gennemsnitlige hastighed på indfaldsvejene steg fra 35 til 55 km/h (Menon 2000). Taksterne reguleres efter trafikhastigheden. Falder hastigheden for meget i en halvtimes slot, sættes taksterne op. Stiger hastigheden over en vis grænse, sættes taksterne ned. Taksterne reguleres hver 3. måned, hvilket er teknisk muligt, fordi betalingen sker fra cashcards i bilerne, mens opkrævningen styres centralt fra. Hastigheden i trafikken måles med det GPSnavigationsudstyr, som findes i de 7000 taxier i Singapore. Takstændringer sker maksimalt hver halve time. Nogle bilister, der ved, at der kun er få minutter til at taksten sættes ned, begynder at køre langsomt på indfaldsvejene for at time det, så de først når frem til betalingsstedet, når taksten er lavere. Det modsatte problem med at nogle bilister sætter hastigheden op, hvis de ved, at taksten snart skifter opleves også. Forsøg med periodevis øget politipatruljering har ikke vist sig effektive, så nu har man pr 4. februar Trafikdage på Aalborg Universitet

6 2003 indført gradvise takstændringer over 5 minutter. Den gradvise ændring vil altid være til trafikantens fordel, så det er den dyre periode, der over 5 minutter stiger til fuld takst, og over 5 minutter falder til lav takst. Erfaringer fra Stockholm I Stockholm forsøger regeringen og byen med stor hast at få stablet et forsøg med kørselsafgifter på benene. Et hav af rapporter er produceret i løbet af foråret 2003 for at give et planlægningsgrundlag for at etablere et afgiftssystem. Den 2. juni vedtog Stockholm Kommune med stemmerne (51 mod 49) at gå videre med forberedelserne. Det overordnede design er på plads, men hele lovgrundlaget mangler. Derfor kan det let forstyrre den meget kritiske tidsplan, at et stort lovapparat skal hastes igennem den svenske riksdag. Baggrunden for den kritiske tidsplan er, at man ønsker at få afsluttet forsøget inden næste riksdagsvalg, hvor der så samtidig skal holdes en folkeafstemning om, hvorvidt forsøget med kørselsafgifter skal fortsættes. Konsulentfirmaet TRANSEK, der har udarbejdet grundkonceptet for kørselsafgifter i Stockholm, foreslår høj takst i myldretiden, begge veje, og lavere takst i dagtiden i øvrigt. De foreslår, at afgifterne fases ud og ind for at undgå farlig kørsel omkring tidspunkterne for takstskift. En dansk sammenhæng Erfaringerne fra London og Stockholm viser, at når den rigtige politiske konstellation er til stede, så kan det gå meget hurtigt med at indføre kørselsafgifter. Tilsvarende har vi set, hvordan Holland igennem snart mange år har været på vej med kørselsafgifter uden resultat. Sidste år var planerne om at indføre kørselsafgifter langt fremskredne, da et valg ændrede sammensætningen i det nationale parlament, og dermed fjernede opbakningen til kørselsafgifter. Det er vigtigt ved design af et system at være opmærksom på at den trafikreducerende effekt i allerhøjeste grad ikke kun er et spørgsmål om teknik og trafikmodeller, men i høj grad også kræver forståelse for, hvordan bilister tænker, når det drejer sig om betaling. Forudbetaling viste sig i Singapore at være mindre trafikbegrænsende end løbende betaling af forbrug, hver gang et betalingspunkt passeres. Ved blot at ændre systemet fra forudbetaling til løbende betaling, faldt trafikken med 15%. Foreløbige resultater fra AKTA-forsøget i København viser samme fænomen, nemlig at afregningsformen har stor betydning for den trafikale effekt. Det er måske for nogen en forholdsvis logisk konstatering, men det er samtidig en udfordring for trafikmodelleringseksperter, som ikke normalt har variable i deres trafikmodeller, der tager hensyn til, om der er tale om forudbetaling, løbende betaling, eller efterbetaling. I den danske debat om kørselsafgifter har der været nævnt mange formål med at indføre afgiften. Blandt de vigtigste er at reducere trængslen, at øge kørselshastigheden, at få et bedre bymiljø, at reducere CO2-udslippet, at få midler til investeringer i veje og/eller kollektiv transport. Kørselsafgifter vil godt kunne begrundes med flere formål, men det er helt afgørende, at det klarlægges, hvad der skal være det/de styrende formål inden et design af et system sættes i gang. Skal systemet primært skaffe midler til investeringsformål, vil designet være helt anderledes, end hvis det primære formål er at reducere trængselen. Samtidig viser Trafikdage på Aalborg Universitet

7 erfaringerne fra London, Edinburgh og Norge, at det kan være vanskeligt at overbevise et flertal af politikere om fordelene ved kørselsafgifter, hvis der ikke samtidig spilles på de muligheder, som de mange indtægter giver for nye investeringer. Der har været stor diskussion om, hvorvidt vi skal have et landsdækkende system eller blot nogle systemer omkring een eller flere af de største byer. Københavns Kommune har været fortaler for et lokalt system, men har dog ikke ønsket en bompengering tæt rundt om kommunen af frygt for de negative lokaliseringsmæssige effekter. Da nabokommunerne og amterne ikke er særligt positive over for kørselsafgifter, har det været vanskeligt for Københavns Kommune at komme videre. Argumentet for det landsdækkende system har været, at det vil give større retfærdighed, samt at kørselsafgifter skal kombineres med en generel nedsættelse af bilafgifterne, og derfor må et system nødvendigvis være landsdækkende. Indtil videre må det konkluderes, at der endnu ikke er noget land, der har etableret et landsdækkende system for opkrævning af kørselsafgifter, selv om systemet i Singapore som bystat er tæt på, og selv om Holland ad flere omgange har været tæt på. De steder, hvor der er etableret kørselsafgifter omkring byer har indtægterne altid kommet byen til gode. Formentligt vil vi heller ikke se kørselsafgifter for privatbiler i Danmark, førend der findes en model, så indtægterne fra kørselsafgifter kommer de afgiftsbelagte byer til gode. Det svarer til holdningen i Københavns Kommune, hvor det er en forudsætning for overhovedet at ville have kørselsafgifter, at midlerne kommer tilbage til området. Problemstillingen er den samme i Stockholm, hvor der endnu ikke er fundet en endelig løsning på problemet. Referencer Deliverable 3.1 WP2: Demonstration Scheme Specification, Version 2.0, May 2001 Deliverable 4.1 Draft Social, Economic and Legal Framework, Version 2.0, November 2001 Deliverable 5.1 Deliverable 5.1 Draft Demonstration Implementation Report, Version 2.2, November Kolbenstvedt, Marika, Trygve Solheim & Astrid H. Amundsen. Miljøhåndboken Trafikk- og miljøtiltak i byer og tettsteder TÖI. http//:miljo.toi.no Langmyhr, Tore. Managing Equity. The case of road pricing. Transport Policy. Vol. 4, No. 1. pp , Langmyhr, Tore. The rationality of transport investment packages, Transportation 28: , Larsen, Odd I. Implementing Congestion Pricing. Institute of Transport Economics and Molde University College, Norway. Internal Workshop, Tuesday 3 April Trondheim. Larsen och Hamre (2000) Tidsdifferentiering av satsene for bompengeringene i Oslo. TÖI notat 1155/2000. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Lund, Jan. Londons borgmester vil udvide kaos-afgift, Morgenavisen Jyllands- Posten Menon, A. P. Gopinath, ERP in Singapore a perspective one year on, tec, February Menon, A. P. Gopinath, Keong, Dr. Chin Kian, The making of Singapore s Electronic Road Pricing System. Proceedings of the International Conference on Transportation into the Next Millenium, Singapore 9-11 September Nussio, Fabio, Contadini, Marco, STA, PROGRESS City Report, Rom Site Update, PROGRESS meeting in Genoa, May TRANSEK, Forsök med miljöavgifter i Stockholm, mars Transport for London. Central London Congestion Charging Scheme. Three Months On. Congestion Charging Division. June Vegverket: publikation 2002:136, Vägavgifter i tätorter, En kunskapsöversikt ur svenskt perspektiv. Web-sites: Stavanger Trondheim Kristiansand Oslo Bergen København (AKTA) Durham Singapore London EU-projektet PROGRESS, som AKTA indgår i. EU-projektet CUPID, der foretager tværgående evaluering af PROGRESS Hjemmeside for et netværkssamarbejde mellem byer (EUROPRICE), der arbejder hen mod indførelse af kørselsafgifter Trafikdage på Aalborg Universitet

9 Appendiks: Status på kørselsafgifter i europæiske byer By Land Status Start Slut km Areal i 2 Anvendelse af indtægter Byens Størrelse (4) Trondheim Norge Idriftsat 1988 N/A 47 Finansiere vej og kollektiv transport, men også styring af trafik % vej og 20% kollektiv transport. Ny pakke støtter kun Oslo Norge Idriftsat 1990 (3) offentlig transport Bergen Norge Idriftsat 1986 N/A 10 Primært vej investeringer Tromsø Norge Idriftsat 1990 N/A % vej og 11% kollektiv transport Stavanger Norge Idriftsat N/A 37% vej, ellers bus, bane, cykel og gangstier Kristiansand Norge Idriftsat N/A Primært vej-investeringer London UK Idriftsat 2003 N/A 21 Investering i transportsystem, både vej og kollektiv transport Rom Italien Idriftsat (1) 1989 N/A 5 N/A Durham UK Idriftsat 2002 N/A 0,26 N/A Singapore Singapore Idriftsat 1975 N/A 7 Indgår i statsbudgettet Stockholm Sverige Planlægning Ønskes tilbageført til regionen Bristol UK Planlægning (2) N/A N/A 1 Til udviklingen af alternative transporttiltag Edinburgh UK Planlægning 2006 N/A 250 Primært til forbedring af den kollektive transport, men også til vejvedligehold og cykelstier Tønsberg Norge Planlægning 2004 N/A 8 N/A København Danmark Forsøg (500 deltagere) N/A Genoa Italien Forsøg (128 deltagere) Forbedring af den kollektive transport Göteborg UK Forsøg (243 deltagere) N/A N/A = data var ikke tilgængelige (1) I 1989 indførtes elektronisk adgangskontrol, mens egentlig betaling først blev indført i 2001 (2) Bristol er i gang med redesign og er i øvrigt af politiske grunde forsinket (3) Nu diskuteres Oslo Pakke II som kan betyde forlængelse (4) Indbyggerantallet er ikke umiddelbart sammenligneligt, da der er anvendt forskellige opgørelsesmetoder. De er kun medtaget her for at give en indikation af størrelsesforholdet mellem byerne.

10 By (11) T eknolo gi Antal Toldstationer Takstsystem Takstniveau for personbiler (12) Takstperioder Manuel Møntindkast Brændstofafgift Tags Video GPS Trondheim x x 20 7 zoner (4) 1,83 Hverdage 6-18 Oslo x x x 19 1 zone 1,83 Hele døgnet Bergen x x x 7 1 zone 1,22 Hverdage 6-22 Tromsø x ir Område 0,08/l Hele døgnet Stavanger x x 19 Spredt 1,22 Hverdage 7-18, halv takst uden for myldretid Kristiansand x x x 5 1 zone 1,22 Hele døgnet London x (1) zone 7,05 Hverdage Rom x 22 1 zone (8) 1,10 Hverdage 6.30 til 18, lørdage Durham x x 1 1 zone 2,82 Man-lør Singapore x 44 1 zone 1,50 Hverdage Stockholm x x 38 1 zone 2,15 Hverdage , halv takst uden for myldretid Bristol x 14 1 zone 2,82 Kun om morgenen Edinburgh x (2) N/A 2 zoner 2,82 Hverdage , ydre ring gratis mellem 10 og 16 Tønsberg x 7 1 zone N/A N/A København x ir 11 zoner (5) (10) 7,00 Afhænger af takstsystem Genoa x (3) 8 1 zone 1,00 Man-lør 7-20 Göteborg x ir 1 zone/3 z. (6) 7,00 Hverdage (6) ir = irrelevant N/A= data var ikke tilgængelige (1) Videoinstallationer (2) Detaildesign er ikke gennemført endnu (3) 6 entrance, 2 exit (4) Overvejelser om at udvide til 8 (5) 3 takstsystemer testes: høj og lav km-afgift, samt zonekrydsningsafgift (6) To takstsystemer testes, 1: trængselsafgift på 5-7 Sek/km fra 7.30 til 8.30 hverdage (1 zone), 2: (7) (9) miljøafgift 2sek for at køre ind i området og derefter mellem 0,1-0,5 sek/km døgnet rundt på hverdage (3 zoner). (7) Brændstofafgift angivet pr. liter (8) Omregnet til daglig afgift ved at dividere den årlige afgift på 340 med 310 (antal dage i året minus sønog helligdage) (9) 20 SEK i myldretid hverdage, 10 SEK i dagperioden i øvrigt hverdage, 0 SEK resten af tiden. (10) Maks. 5 kr. pr. km ved km-afgift og maks. 20 kr. pr. zonepassage ved zone-afgift (11) Her angives hvilken teknologi, der anvendes i forbindelse med betalingen. Ofte anvendes andre teknologier til håndhævelse, som ikke er medtaget her. (12) Højeste sats for en personbil til centrum og retur

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006 1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S, rg@tetraplan.dk NVF Strategisk Planering / 27. oktober 2011 / Side 1 Regeringsgrundlaget

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? Aalborg Universitet 24. august 2015 Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? SO 2 NO x CO Antal støjbelastede boliger i Danmark 2012 sammenlignet med 2007 (=100)

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB,

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, 7.5.2014 Roadpricing i Trængselskommissionen Kommissionen skal ( ) belyse mulighederne for roadpricing

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Automatiske biler og infrastrukturen. Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv

Automatiske biler og infrastrukturen. Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv Per Jacobsen Vejdirektør Workshop om fremtidens mobilitet 18. maj 2015 Aktuelle indtryk fra dansk presse 2. Effekter som ofte nævnes i

Læs mere

Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen)

Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen) AKTUELT I REGION NORDJYLLAND V/ UDVALGSFORMAND OTTO KJÆR LARSEN 3 AKTUELLE EMNER I NORDJYLLAND Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse Nyt EU-projekt om

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Teknologi til opkrævning af kørselsafgifter i København

Teknologi til opkrævning af kørselsafgifter i København Teknologi til opkrævning af kørselsafgifter i København Management Konsulent Jens Peder Kristensen, KeyResearch Mail: jpk@keyresearch.dk 1 INTRODUKTION Dette notat beskriver tekniske muligheder for at

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Indstilling. Indstilling fra Taxinævnet om forhøjelse af taksterne for taxikørsel med 5,4 % 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Indstilling. Indstilling fra Taxinævnet om forhøjelse af taksterne for taxikørsel med 5,4 % 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. november 2008 Indstilling fra Taxinævnet om forhøjelse af taksterne for taxikørsel med 5,4 % Taxinævnet Teknik og Miljø Århus Kommune

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Teknisk rapport Indholdsfortegnelse Del 1: Generelle notater 1. Indledning... 1 2. Analyse af hovedformål og systemkrav... 12 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner...

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

05. Takst 2008-1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at:

05. Takst 2008-1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at: Politisk dokument med resume 05. Takst 2008-1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at: 1/5 Bestyrelsen der gennemføres en gennemsnitlig takststigning på 3,0 pct. i Movia s tre takstområder

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet

Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen / Økonomiforvaltningen NOTAT Til ØU Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet Den 1. juni 2017 blev aftale om kommunernes økonomi

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Udvikling af Flextrafik Takstændringen, hvad har den betydet. Jens Peter Langberg

Udvikling af Flextrafik Takstændringen, hvad har den betydet. Jens Peter Langberg Udvikling af Flextrafik Takstændringen, hvad har den betydet Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk Køge 14. juni 2013 Oversigt Hvordan har Flextrafik udviklingen været Hvor er der Flextur nu Flexturs

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Mindre CO2 og mindre trafik

Mindre CO2 og mindre trafik Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

Trængsel, forurening og uheld Er løsningen selvkørende biler? Jens Peder Kristensen KeyResearch jpk@keyresearch.dk Tel: 22 23 11 16

Trængsel, forurening og uheld Er løsningen selvkørende biler? Jens Peder Kristensen KeyResearch jpk@keyresearch.dk Tel: 22 23 11 16 Trængsel, forurening og uheld Er løsningen selvkørende biler? Jens Peder Kristensen KeyResearch jpk@keyresearch.dk Tel: 22 23 11 16 1 Bilens egne sensorer Radar, laser, video, ultralyd Cooperative systems

Læs mere

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12

Læs mere

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Udtalelse. Forsøg med førerløse biler. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Forsøg med førerløse biler. Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten 7. juni 2017 Side 1 af 7 Forsøg med førerløse biler 1. Konklusion Teknik og Miljø er positive over for at følge udviklingen af førerløse køretøjer, hvis der er

Læs mere

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Indhold 1. Private leverandører af geodata sikrer roadpricing på tværs af grænser i EU 2. Hvor langt kom vi egentligt

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport Betalingsanlæg Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. ORGANISERING... 5 3. SYSTEMBESKRIVELSE... 7 4. ØKONOMI... 9 Side 3/10 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere