Kørselsafgifter i byer. Status og erfaringer i Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kørselsafgifter i byer. Status og erfaringer i Europa"

Transkript

1 Kørselsafgifter i byer. Status og erfaringer i Europa Jens Peder Kristensen PLS RAMBØLL Management A/S Olof Palmes Allé Århus N Tlf: Indledning Kørselsafgifter har i mange år været et omstridt trafikpolitisk værktøj. Alene ordet fremkalder stærke holdninger hos mange mennesker. På trods af værktøjets kontroversielle natur får det dog stigende udbredelse. Rom skiftede deres adgangskontrol ud med kørselsafgifter i London indførte kørselsafgifter i begyndelsen af 2003, så i alt 9 europæiske byer har kørselsafgifter i dag. Endvidere har Stockholm og Tønsberg besluttet sig for at indføre kørselsafgifter i løbet af Mange flere byer står på spring med forskellige grader af planlægning og politisk opbakning. Det er dog svært ikke at nævne Singapore også, som den eneste by uden for Europa med kørselsafgifter. Singapore var den første by i verden, der indførte kørselsafgifter, og i 1998 viste, at de fortsat har førertrøjen ved at indføre en avanceret form for kørselsafgift, der afhænger af tid, sted og køretøjstype. Denne artikel vil give et overblik over, hvor langt Europa er nået med kørselsafgifter. Artiklen er primært baseret på PROGRESS-projektet, hvor 8 europæiske byer deltager i afprøvningen af kørselsafgifter i forskellige udformninger. De deltagende byer Trondheim, Gøteborg, København, Bristol, Edinburgh, Genoa, Rom og Helsinki. De første 7 byer er medtaget i oversigten i appendiks, mens Helsinki ikke er medtaget, da byens bidrag til projektet primært er modellering. I appendiks til denne artikel findes en oversigt over udformningen af de 10 eksisterende kørselsafgiftsystemer, samt 4 byer, som er langt fremme med at indføre kørselsafgifter og 3 byer, som aktuelt gennemfører forsøg. Oversigten viser hvornår kørselsafgiften er indført, hvilken teknologi der anvendes til styring af betaling, samt takststrukturen i form af niveau, udformning, geografisk omfang og tidsrum. Endelig giver oversigten indblik i, hvordan indtægterne fra kørselsafgifterne anvendes. Teknologi Teknisk set har de fleste løsninger indtil nu været baseret på manuel betaling, møntindkast eller elektroniske tags 1 monteret i bilen. Der er dog tegn på, at flere teknologier nu er ved at gøre deres indtog. London har valgt en løsning baseret på automatisk læsning af nummerplader (video 2 ). Edinburgh overvejer at anvende den samme teknik, som i øvrigt også anvendes i Genoa-forsøget. Desværre virker automatisk læsning af nummerplader kun i ca. 1 Ordet tags anvendes i denne artikel som et samlebegreb for de mange forskellige former for elektroniske anordninger, der anvendes til at identificere bilen ved een eller anden form for radiokommunikation med anlæg i vejsiden. 2 Ordet video anvendes som et samlebegreb for alle former for billedoptagelse Trafikdage på Aalborg Universitet

2 90% af tilfældene. Resten skal så behandles manuelt, og er derfor ret ressourcekrævende, men selv med manuel efterbehandling vil der være nogle nummerplader, der ikke kan identificeres, hvilket medfører, at bilejeren kan slippe for at betale. Stockholm har derfor valgt primært at basere systemet på tags, og så kun anvende video til registrering af de forhåbentligt relativt få køretøjer uden tags. Endnu er der ikke nogle byer, der har valgt GPS-baserede løsninger, men med lastbilafgiftsystemer i både Schweiz og Tyskland, der benytter sig af GPS, og et tilsvarende GPS-baseret system på vej i UK, så kan besparelser ved at anvende GPS i byerne i de berørte lande være betydelige, fordi man blot kobler sig på en eksisterende teknologi og en eksisterende organisation til administration af hele systemet. I Italien anvender Rom og andre byer da også Telepass-systemet fra de italienske motorveje til adgangskontrol og kørselsafgifter fordi det er lettilgængeligt, driftsikkert og relativt billigt. I UK har Bristol oprindeligt arbejdet med en løsning med tags, men nu hvor introduktionen er blevet forsinket overvejes i stedet en kombineret løsning med video og GPS. Video-teknologien overvejes fordi den fungerer godt i London, og GPS for at give mulighed for, at lastbiler kan anvende samme system i byer som på motorveje i UK. I betalingsteknologiske sammenhænge er Tromsø en interessant undtagelse. Her har man indført en lokal afgift på brændstof på 65 norske øre pr liter. På grund af Tromsøs unikke geografiske position er det nok en model som er vanskelig at kopiere for andre byer. Selv om der er 70 km til den nærmeste kommunegrænse med afgiftsfri brændstof, så mærkede Tromsø et fald i salget af brændstof på 20%, da afgiften blev indført. Det er primært bilister, der alligevel skal uden for kommunen, der benytter lejligheden til at købe den billigere brændstof. (Langmyhr 1997). Formål med kørselsafgifter De erklærede formål med kørselsafgifter er meget forskellige når de 13 systemer, der er i drift eller på vej i drift, betragtes under ét. Hvor de norske løsninger primært er indført for at finansiere trafikinvesteringer, så er målet med alle andre løsninger primært at reducere trafikken, øge fremkommeligheden og forbedre miljøet. Det er dog ikke muligt at trække en klar grænse mellem de norske løsninger og de andre løsninger, idet miljø- og fremkommelighedsspørgsmål i de seneste år har fået større betydning i flere norske byer. Endvidere er der også i de fleste af de øvrige byer stor interesse for de nye investeringsmuligheder som skabes af indtægterne fra kørselsafgifterne. Det er derfor ikke umiddelbart let at skelne mellem de forskellige annoncerede formål med at indføre kørselsafgifter i de enkelte byer. I mange tilfælde kan der også være en forskel på, hvilke formål der lægges vægt på i forhold til offentligheden,og hvilke formål der har størst vægt for den administration som fremmer indførelsen af kørselsafgifter. Erfaringer fra Norge Norge er det land i verden med flest betalingsringe (se appendiks). Derudover har Norge i meget høj grad indført betaling på veje og tunneler. I Norge er alle afgiftssystemer en del af en pakke, hvor det på forhånd er fastlagt, hvad afgifterne skal anvendes til. De fleste norske afgiftssystemer er udviklet til ikke at påvirke trafikken. De skal derimod helst give den maksimale indtjening til finansiering af infrastrukturinvesteringer. Dog har for eksempel systemet i Trondheim haft til formål at styre trafikken væk fra bycentrum og myldretiden. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 Med en afgift på 11 NOK i 1991 blev trafikken reduceret med 10% i afgiftsperioden (Vägverket). Det nuværende system i Oslo er designet, så man vanskeligt kan køre udenom og med ens taksering døgnet rundt, er incitamentet til ændring af rejsemønstret minimalt. Aktuelt diskuteres en ny pakke, hvor det overvejes at indarbejde regulering af myldretidstrafikken. Oslo er da også den by i Norge med de største myldretidsproblemer (Larsen). Et studie udført af TØI viser, at morgentrafikken kan reduceres med 10% og al trafikken inden for afgiftsringen kan reduceres med 20% (Larsen och Hamre). Siden den første investeringspakke blev vedtaget i Norge er der investereret mere end 15 mia. NOK. De første pakker var i høj grad orienteret mod vejinvesteringer, men siden er vejinvesteringernes andel faldet i de fleste pakker. Stavanger pakken og de nyeste planer for Bergen og Oslo tyder på, at de kollektive transportinvesteringer begynder at få overvægt. (Langmyhr 2001). De norske investeringspakker er måske mere end blot en finansieringsform for nødvendige infrastrukturinvesteringer. Langmyhr (2001) konkluderer, at investeringspakkerne i Norge har en vis forførende effekt. Almindelige Cost-Benefit-Analyser (CBA) bliver erstattet af speculative terms. Samtidigt finansierer pakkerne ofte projekter, som er vanskelige at lave CBA på. Ifølge Langmyhr er et andet problem med pakkerne, at de kun tillader finansiering af investeringer, men ikke drift. Når det drejer sig om kollektiv transport er driftsomkostninger relativt store i forhold til investeringer, og det kan derfor give en overinvestering i kollektiv transport, at kun selve etableringen af infrastrukturen indregnes i pakkerne. Erfaringer fra London Efter mange års analyser og studier af kørselsafgifter gik det lige pludseligt hurtigt med at få indført dem, da Ken Livingstone blev borgmester. Den 17. februar 2003 gik systemet i drift med 203 faste videokamera-installationer ved adgangsvejene til det 21 km2 store område (se appendiks for flere detaljer). London har netop publiceret målinger af effekter efter 3 måneder med kørselsafgifter (Transport for London). Det virker som om trafikniveauet allerede har stabiliseret sig, og derfor er der formentlig tale om relativt pålidelige resultater. Antallet af biler og lastbiler, der kører ind i zonen er faldet med 38%, mens det samlede fald i antallet af køretøjer ind i zonen kun er på 20%, da der er sket en stigning i antallet af busser, taxier, motorcykler og cykler. Inden for zonen er trafikken faldet med 16%. Samtidig er der sket en kraftig stigning i kørehastigheden for bilisterne. En bilist bosat uden for afgiftsområdet som pendler i myldretiden vil typisk spare 5 minutter på en returrejse. Bilister fra den ydre region (outer London) sparer i gennemsnit 14 minutter på deres returrejse på tidligere ca. 2 timer i gennemsnit. I runde termer er der dagligt færre bilrejser ind i, ud af, eller gennem afgiftszonen. Mere end halvdelen af disse har skiftet til kollektiv transport, mens ca. een fjerdedel har skiftet til taxi, motorcykel, cykel, gang, har ændret rejsetid, eller på anden vis undgået afgiften. Fra 10-20% har valgt en rute udenom afgiftszonen. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Der er endnu ikke nogle tal om stigningen i antallet af buspassagerer, men regulariteten af busdriften er steget meget kraftigt. Forstyrrelse af busdriften på grund af trængsel er faldet til det halve, og bussernes kørehastighed er steget. Den ekstra trafik uden om afgiftszonen har været relativt lille, og har ikke givet problemer har fået en afgiftsopkrævning fordi de har kørt uden at betale inden kl. 24 samme dag. Der har været enkelte problemer med tastefejl når nummerpladen skulle tastes ind eller angivelse af forkert dato. Ligeledes har sammenblanding af nul og bogstavet O givet problemer. Problemerne har dog generelt været meget små. I det store og hele har teknikken fungeret som forventet. Resultaterne fra London må konstateres at være meget overbevisende og har fuldt ud levet op til de mest optimistiske forventninger til de trafikale effekter af kørselsafgifter. Ken Livingstone har da også erklæret det for en stor succes, og annonceret at afgiftsområdet skal fordobles fra slutningen af 2005 (Lund). Erfaringer fra Rom Rom indførte i 1994 systematisk adgangskontrol til deres centrale bydel. Formålet var at reducere trafikken i området. Det viste sig dog i praksis vanskeligt at håndhæve adgangsreglerne, idet 36% af trafikanterne ikke havde lov til at være i området (Vägverket, Deliverable. 3.1). Derfor indførte Rom i 2001 et elektronisk kontrolsystem, hvor trafikanter med lovlig adgang til området enten fik udleveret en tag gratis (beboere, handicappede, Vatikanet m.v.), og andre, der vurderes at have behov for adgang til området kunne få udleveret en tag mod en årlig afgift på fra , afhængig af kategori. Videoovervågning sikrer, at de, der ikke har adgang til området bliver identificeret og får tilsendt en bøde. Den årlige betaling for adgang til området ligger i størrelsesordenen 10 mio.. (Min beregning baseret på Deliverable 3.1) Den umiddelbare effekt af indførelsen af den årlige afgift og den elektroniske adgangskontrol var et 10% fald i den samlede trafik, med et 20% fald i kontrolperioden, og 15% fald i morgenmyldretidstrafikken, men samtidigt en 10% stigning i antallet af motoriserede tohjulere. (Nussio) Der er fortsat problemer med ulovlig kørsel i området. Inden for det tidsrum, hvor der er adgangsrestriktioner, kører ca trafikanter ind i området. Ca. 10% af disse, svarende til daglige besøg, har ikke lovlig adgang. Det summer op til 2 millioner ulovlige besøg på årsbasis udført af 0,5 mio. trafikanter. Der er tale om et så stort antal forseelser, at man ikke kan håndtere at give alle bøder, men alligevel var indtægten fra bøder det første år på 130 mio., altså 13 gange større end den forudbetalte afgift. Det er kommet som en stor og meget overraskende ekstra indtægt for Rom (Nussio). Selv om et stort antal af de ikke-lovligt kørende får en bøde, så fortsætter de tilsyneladende den ulovlige kørsel i et vist omfang. I praksis virker det som om Rom har fået indført en meget høj kørselsafgift uden at ville det. Selv om adgangskontrollen til det centrale byområde har reduceret trafikken af firhjulede motorkøretøjer, så har det øget mængden af motoriserede to-hjulere kraftigt. Hvor Rom i forvejen er kraftigt præget af de motoriserede to-hjulere, så er de nu i meget høj grad dominerende i afgiftsområdet. Problemet forværres af, at to-hjulerne normalt ikke har Trafikdage på Aalborg Universitet

5 katalysatorer, og derfor ofte forurener betydeligt mere end de biler, som de afløser. Den samlede forurening i området er derfor formentlig steget på trods af adgangskontrollen. Et andet problem er trafikspringet når adgangskontrollen stopper kl Umiddelbart herefter stiger antallet af firhjulede motorkøretøjer med 60-70%. (Nussio). Rom undersøgte mulighederne for at indføre ægte road pricing, dvs. fri adgang for alle, men mod betaling på et niveau, som ville begrænse trafikken til et acceptabelt niveau, men man fandt, at afgiftsniveauet skulle være så højt, at det ikke ville være socialt og politisk acceptabelt. Samtidig overvejede man et afgiftssystem med betaling pr. tur, men modelberegninger viste ikke nogen særlig effekt (Deliverable 5.1). For at begrænse aftentrafikken vil Rom nu alligevel indføre ægte road pricing, men kun i aftenperioden fra kl Denne løsning skal kombineres med parkeringsstyring. (Nussio). Erfaringer fra Singapore Singapore indførte i 1975 verdens første kørselsafgiftsystem omkring den centrale bydel på 7,2 km2. I kraft af de relativt høje afgifter medførte det en øjeblikkelig og kraftig trafikreduktion på 44% (Kolbenstvedt). I midten af 90 erne udvidedes systemet til også at dække 3 indfaldsveje. Systemet var baseret på, at man på forhånd køber en licens til området og den klæbes på bilen, så den er umiddelbart synlig for politiet. Med mange forskellige typer licenser, afhængig af periode, køretøjstype og strækning blev systemet vanskeligt at håndtere, da det blev udvidet til også at skulle dække indfaldsvejene. Samtidig var systemet med at købe ubegrænset adgang i en periode ikke et særligt trafikbegrænsende system, når først licensen var købt. Det blev derfor besluttet at indføre et elektronisk system. Ud fra et ønske om at have den stærkest mulige trafikreducerende effekt, blev systemer, hvor der betales bagud på basis af månedsregninger, valgt fra. I stedet blev valgt et system med et cashcard, der skal oplades og indsættes i en tag i køretøjet. Trafikanten vil så blive debiteret ved hver eneste passage af et afgiftspunkt (Menon 1998). Skiftet fra forudbetaling af licens til forudbetaling af kort, hvor debitering sker efter forbrug havde en betydelig trafikbegrænsende effekt. Trafikken faldt med 15% og den gennemsnitlige hastighed på indfaldsvejene steg fra 35 til 55 km/h (Menon 2000). Taksterne reguleres efter trafikhastigheden. Falder hastigheden for meget i en halvtimes slot, sættes taksterne op. Stiger hastigheden over en vis grænse, sættes taksterne ned. Taksterne reguleres hver 3. måned, hvilket er teknisk muligt, fordi betalingen sker fra cashcards i bilerne, mens opkrævningen styres centralt fra. Hastigheden i trafikken måles med det GPSnavigationsudstyr, som findes i de 7000 taxier i Singapore. Takstændringer sker maksimalt hver halve time. Nogle bilister, der ved, at der kun er få minutter til at taksten sættes ned, begynder at køre langsomt på indfaldsvejene for at time det, så de først når frem til betalingsstedet, når taksten er lavere. Det modsatte problem med at nogle bilister sætter hastigheden op, hvis de ved, at taksten snart skifter opleves også. Forsøg med periodevis øget politipatruljering har ikke vist sig effektive, så nu har man pr 4. februar Trafikdage på Aalborg Universitet

6 2003 indført gradvise takstændringer over 5 minutter. Den gradvise ændring vil altid være til trafikantens fordel, så det er den dyre periode, der over 5 minutter stiger til fuld takst, og over 5 minutter falder til lav takst. Erfaringer fra Stockholm I Stockholm forsøger regeringen og byen med stor hast at få stablet et forsøg med kørselsafgifter på benene. Et hav af rapporter er produceret i løbet af foråret 2003 for at give et planlægningsgrundlag for at etablere et afgiftssystem. Den 2. juni vedtog Stockholm Kommune med stemmerne (51 mod 49) at gå videre med forberedelserne. Det overordnede design er på plads, men hele lovgrundlaget mangler. Derfor kan det let forstyrre den meget kritiske tidsplan, at et stort lovapparat skal hastes igennem den svenske riksdag. Baggrunden for den kritiske tidsplan er, at man ønsker at få afsluttet forsøget inden næste riksdagsvalg, hvor der så samtidig skal holdes en folkeafstemning om, hvorvidt forsøget med kørselsafgifter skal fortsættes. Konsulentfirmaet TRANSEK, der har udarbejdet grundkonceptet for kørselsafgifter i Stockholm, foreslår høj takst i myldretiden, begge veje, og lavere takst i dagtiden i øvrigt. De foreslår, at afgifterne fases ud og ind for at undgå farlig kørsel omkring tidspunkterne for takstskift. En dansk sammenhæng Erfaringerne fra London og Stockholm viser, at når den rigtige politiske konstellation er til stede, så kan det gå meget hurtigt med at indføre kørselsafgifter. Tilsvarende har vi set, hvordan Holland igennem snart mange år har været på vej med kørselsafgifter uden resultat. Sidste år var planerne om at indføre kørselsafgifter langt fremskredne, da et valg ændrede sammensætningen i det nationale parlament, og dermed fjernede opbakningen til kørselsafgifter. Det er vigtigt ved design af et system at være opmærksom på at den trafikreducerende effekt i allerhøjeste grad ikke kun er et spørgsmål om teknik og trafikmodeller, men i høj grad også kræver forståelse for, hvordan bilister tænker, når det drejer sig om betaling. Forudbetaling viste sig i Singapore at være mindre trafikbegrænsende end løbende betaling af forbrug, hver gang et betalingspunkt passeres. Ved blot at ændre systemet fra forudbetaling til løbende betaling, faldt trafikken med 15%. Foreløbige resultater fra AKTA-forsøget i København viser samme fænomen, nemlig at afregningsformen har stor betydning for den trafikale effekt. Det er måske for nogen en forholdsvis logisk konstatering, men det er samtidig en udfordring for trafikmodelleringseksperter, som ikke normalt har variable i deres trafikmodeller, der tager hensyn til, om der er tale om forudbetaling, løbende betaling, eller efterbetaling. I den danske debat om kørselsafgifter har der været nævnt mange formål med at indføre afgiften. Blandt de vigtigste er at reducere trængslen, at øge kørselshastigheden, at få et bedre bymiljø, at reducere CO2-udslippet, at få midler til investeringer i veje og/eller kollektiv transport. Kørselsafgifter vil godt kunne begrundes med flere formål, men det er helt afgørende, at det klarlægges, hvad der skal være det/de styrende formål inden et design af et system sættes i gang. Skal systemet primært skaffe midler til investeringsformål, vil designet være helt anderledes, end hvis det primære formål er at reducere trængselen. Samtidig viser Trafikdage på Aalborg Universitet

7 erfaringerne fra London, Edinburgh og Norge, at det kan være vanskeligt at overbevise et flertal af politikere om fordelene ved kørselsafgifter, hvis der ikke samtidig spilles på de muligheder, som de mange indtægter giver for nye investeringer. Der har været stor diskussion om, hvorvidt vi skal have et landsdækkende system eller blot nogle systemer omkring een eller flere af de største byer. Københavns Kommune har været fortaler for et lokalt system, men har dog ikke ønsket en bompengering tæt rundt om kommunen af frygt for de negative lokaliseringsmæssige effekter. Da nabokommunerne og amterne ikke er særligt positive over for kørselsafgifter, har det været vanskeligt for Københavns Kommune at komme videre. Argumentet for det landsdækkende system har været, at det vil give større retfærdighed, samt at kørselsafgifter skal kombineres med en generel nedsættelse af bilafgifterne, og derfor må et system nødvendigvis være landsdækkende. Indtil videre må det konkluderes, at der endnu ikke er noget land, der har etableret et landsdækkende system for opkrævning af kørselsafgifter, selv om systemet i Singapore som bystat er tæt på, og selv om Holland ad flere omgange har været tæt på. De steder, hvor der er etableret kørselsafgifter omkring byer har indtægterne altid kommet byen til gode. Formentligt vil vi heller ikke se kørselsafgifter for privatbiler i Danmark, førend der findes en model, så indtægterne fra kørselsafgifter kommer de afgiftsbelagte byer til gode. Det svarer til holdningen i Københavns Kommune, hvor det er en forudsætning for overhovedet at ville have kørselsafgifter, at midlerne kommer tilbage til området. Problemstillingen er den samme i Stockholm, hvor der endnu ikke er fundet en endelig løsning på problemet. Referencer Deliverable 3.1 WP2: Demonstration Scheme Specification, Version 2.0, May 2001 Deliverable 4.1 Draft Social, Economic and Legal Framework, Version 2.0, November 2001 Deliverable 5.1 Deliverable 5.1 Draft Demonstration Implementation Report, Version 2.2, November Kolbenstvedt, Marika, Trygve Solheim & Astrid H. Amundsen. Miljøhåndboken Trafikk- og miljøtiltak i byer og tettsteder TÖI. http//:miljo.toi.no Langmyhr, Tore. Managing Equity. The case of road pricing. Transport Policy. Vol. 4, No. 1. pp , Langmyhr, Tore. The rationality of transport investment packages, Transportation 28: , Larsen, Odd I. Implementing Congestion Pricing. Institute of Transport Economics and Molde University College, Norway. Internal Workshop, Tuesday 3 April Trondheim. Larsen och Hamre (2000) Tidsdifferentiering av satsene for bompengeringene i Oslo. TÖI notat 1155/2000. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Lund, Jan. Londons borgmester vil udvide kaos-afgift, Morgenavisen Jyllands- Posten Menon, A. P. Gopinath, ERP in Singapore a perspective one year on, tec, February Menon, A. P. Gopinath, Keong, Dr. Chin Kian, The making of Singapore s Electronic Road Pricing System. Proceedings of the International Conference on Transportation into the Next Millenium, Singapore 9-11 September Nussio, Fabio, Contadini, Marco, STA, PROGRESS City Report, Rom Site Update, PROGRESS meeting in Genoa, May TRANSEK, Forsök med miljöavgifter i Stockholm, mars Transport for London. Central London Congestion Charging Scheme. Three Months On. Congestion Charging Division. June Vegverket: publikation 2002:136, Vägavgifter i tätorter, En kunskapsöversikt ur svenskt perspektiv. Web-sites: Stavanger Trondheim Kristiansand Oslo Bergen København (AKTA) Durham Singapore London EU-projektet PROGRESS, som AKTA indgår i. EU-projektet CUPID, der foretager tværgående evaluering af PROGRESS Hjemmeside for et netværkssamarbejde mellem byer (EUROPRICE), der arbejder hen mod indførelse af kørselsafgifter Trafikdage på Aalborg Universitet

9 Appendiks: Status på kørselsafgifter i europæiske byer By Land Status Start Slut km Areal i 2 Anvendelse af indtægter Byens Størrelse (4) Trondheim Norge Idriftsat 1988 N/A 47 Finansiere vej og kollektiv transport, men også styring af trafik % vej og 20% kollektiv transport. Ny pakke støtter kun Oslo Norge Idriftsat 1990 (3) offentlig transport Bergen Norge Idriftsat 1986 N/A 10 Primært vej investeringer Tromsø Norge Idriftsat 1990 N/A % vej og 11% kollektiv transport Stavanger Norge Idriftsat N/A 37% vej, ellers bus, bane, cykel og gangstier Kristiansand Norge Idriftsat N/A Primært vej-investeringer London UK Idriftsat 2003 N/A 21 Investering i transportsystem, både vej og kollektiv transport Rom Italien Idriftsat (1) 1989 N/A 5 N/A Durham UK Idriftsat 2002 N/A 0,26 N/A Singapore Singapore Idriftsat 1975 N/A 7 Indgår i statsbudgettet Stockholm Sverige Planlægning Ønskes tilbageført til regionen Bristol UK Planlægning (2) N/A N/A 1 Til udviklingen af alternative transporttiltag Edinburgh UK Planlægning 2006 N/A 250 Primært til forbedring af den kollektive transport, men også til vejvedligehold og cykelstier Tønsberg Norge Planlægning 2004 N/A 8 N/A København Danmark Forsøg (500 deltagere) N/A Genoa Italien Forsøg (128 deltagere) Forbedring af den kollektive transport Göteborg UK Forsøg (243 deltagere) N/A N/A = data var ikke tilgængelige (1) I 1989 indførtes elektronisk adgangskontrol, mens egentlig betaling først blev indført i 2001 (2) Bristol er i gang med redesign og er i øvrigt af politiske grunde forsinket (3) Nu diskuteres Oslo Pakke II som kan betyde forlængelse (4) Indbyggerantallet er ikke umiddelbart sammenligneligt, da der er anvendt forskellige opgørelsesmetoder. De er kun medtaget her for at give en indikation af størrelsesforholdet mellem byerne.

10 By (11) T eknolo gi Antal Toldstationer Takstsystem Takstniveau for personbiler (12) Takstperioder Manuel Møntindkast Brændstofafgift Tags Video GPS Trondheim x x 20 7 zoner (4) 1,83 Hverdage 6-18 Oslo x x x 19 1 zone 1,83 Hele døgnet Bergen x x x 7 1 zone 1,22 Hverdage 6-22 Tromsø x ir Område 0,08/l Hele døgnet Stavanger x x 19 Spredt 1,22 Hverdage 7-18, halv takst uden for myldretid Kristiansand x x x 5 1 zone 1,22 Hele døgnet London x (1) zone 7,05 Hverdage Rom x 22 1 zone (8) 1,10 Hverdage 6.30 til 18, lørdage Durham x x 1 1 zone 2,82 Man-lør Singapore x 44 1 zone 1,50 Hverdage Stockholm x x 38 1 zone 2,15 Hverdage , halv takst uden for myldretid Bristol x 14 1 zone 2,82 Kun om morgenen Edinburgh x (2) N/A 2 zoner 2,82 Hverdage , ydre ring gratis mellem 10 og 16 Tønsberg x 7 1 zone N/A N/A København x ir 11 zoner (5) (10) 7,00 Afhænger af takstsystem Genoa x (3) 8 1 zone 1,00 Man-lør 7-20 Göteborg x ir 1 zone/3 z. (6) 7,00 Hverdage (6) ir = irrelevant N/A= data var ikke tilgængelige (1) Videoinstallationer (2) Detaildesign er ikke gennemført endnu (3) 6 entrance, 2 exit (4) Overvejelser om at udvide til 8 (5) 3 takstsystemer testes: høj og lav km-afgift, samt zonekrydsningsafgift (6) To takstsystemer testes, 1: trængselsafgift på 5-7 Sek/km fra 7.30 til 8.30 hverdage (1 zone), 2: (7) (9) miljøafgift 2sek for at køre ind i området og derefter mellem 0,1-0,5 sek/km døgnet rundt på hverdage (3 zoner). (7) Brændstofafgift angivet pr. liter (8) Omregnet til daglig afgift ved at dividere den årlige afgift på 340 med 310 (antal dage i året minus sønog helligdage) (9) 20 SEK i myldretid hverdage, 10 SEK i dagperioden i øvrigt hverdage, 0 SEK resten af tiden. (10) Maks. 5 kr. pr. km ved km-afgift og maks. 20 kr. pr. zonepassage ved zone-afgift (11) Her angives hvilken teknologi, der anvendes i forbindelse med betalingen. Ofte anvendes andre teknologier til håndhævelse, som ikke er medtaget her. (12) Højeste sats for en personbil til centrum og retur

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Teknisk rapport Indholdsfortegnelse Del 1: Generelle notater 1. Indledning... 1 2. Analyse af hovedformål og systemkrav... 12 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner...

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport Betalingsanlæg Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. ORGANISERING... 5 3. SYSTEMBESKRIVELSE... 7 4. ØKONOMI... 9 Side 3/10 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Trængsel og kørselsafgifter

Trængsel og kørselsafgifter Nr. 260 februar 2009 Trængsel og kørselsafgifter Satellitbaseret road pricing har lange udsigter. Men BroBizz- og andre teknologier er klar Her og nu: En automatisk betalingsring > Helhedsløsning: Kørselsafgifter

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Indhold 1. Private leverandører af geodata sikrer roadpricing på tværs af grænser i EU 2. Hvor langt kom vi egentligt

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Gratis offentlig transport

Gratis offentlig transport Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget MPU alm. del - Bilag 110,TRU alm. del - Bilag 126 Offentligt Nr. 232 november 2006 Gratis offentlig transport Københavns trængselsproblemer udfordres af forslag

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 39 Offentligt TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt Velkommen i Metroen Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt rundt på en bæredygtig måde. Billetter

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing Dato 19. september 2013 (tabel 4 og 6 revideret pr. 15. januar 2014) Arbejdsgruppen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5 Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K www.trængselskommissionen.dk

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing Dato 19. september 2013 (tabel 4 og 6 revideret pr. 15. januar 2014) Arbejdsgruppen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5 Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K www.trængselskommissionen.dk

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 11-06-2015 ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 9. Juni 2015 11-06-2015 Entreprenørudvalgsmøde 2 SIDEN SIDST - BESTYRELSEN Forsøg med mobilbetaling i bybusserne i Horsens Midttrafik påtager sig ansvar for erstatningskørsel

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Titel: Bilrejseplanen Forfattere: Birgitte Lomholt Woolridge, Rejseplanen. Sine Dyreborg, Vejdirektoratet Nøgleord: Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Abstract:

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030?

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? TØIs jubileumsfeiring 19. juli 2014 Forskningschef Marianne Lev Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Hvad er rejsekortprojektet?

Hvad er rejsekortprojektet? Hvad er rejsekortprojektet? Projekt startet af HUR, DSB og Ørestadsselskabet i 1995 (behov for et moderne elektronisk billetteringssystem for hovedstadsområdet). Rejsekort A/S etableret i 2003. Aktuelt

Læs mere