qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw i Forårspakke 2.0. : fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ FORDELINGSPOLITISK,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw i Forårspakke 2.0. : fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ FORDELINGSPOLITISK,"

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå SKATTEREFORMEN asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd. i Forårspakke 2.0. : fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ FORDELINGSPOLITISK, øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx SAMFUNDSØKONOMISK OG KLIMAMÆSSIG EFFEKT cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm SAMT ALTERNATIVER. qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Småskrift nr. 5, Forlaget Alternativ ISBN: opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv

2 2 Småskrift nr. 5. Copyright: Henrik Herløv Lund. Analysen kan kopieres mod udtrykkelig kildeangivelse. ISBN: Udgives som e bog samt som trykt rapport. Tak til min hustru, Annelise og mine børn, Mathias og Astrid, for opbakning til og tålmodighed under skriveprocessen. Bogen udgives som e-publikation, der kan downloades gratis fra forfatterens hjemmeside. Endvidere kan den bestilles i rapportudgave trykt, med spiralryg og fast for og bagside. Bestilling modtages på nedenstående mail og rapporten fremsendes efter modtagelse af indbetaling af prisen: 75 kr + forsendelsesgebyr 50 kr., i alt 125 kr. Indbetaling til: Nordea, Østerbro afdeling, Lyngby vej 20, 21OO Kbh. Ø. Reg. nr Konto: (Husk at anføre afsendernavn og adresse) Analysen udgives af forlaget Alternativ i serien Småskrifter : Engelstedsgade Kbh. Ø Tlf.: Mail: EAN:

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: RESUME... 6 Indholdet af skattereformen Fordelingspolitisk, beskæftigelsesmæssig og klimamæssig effekt af reformaftalen En anden skattereform Tavlen må viskes ren for et ægte alternativ til nyliberalismens skattereform INTRODUKTION: Hovedindhold af aftale om skattereform Nedsættelse af marginalskat Fradrag Højere energi - og miljøafgifter Sundhedsfremmende afgifter Aktieindkomst og pension, skattefritagelser og lempelser for erhvervslivet samt frynsegoder Andet: Andre vækstfremmende initiativer Samfundsøkonomisk og miljømæssig effekt af reformen SKATTEREFORMAFTALEN GENERELT: Nyliberalismens skattereform Lidt godt og mere skidt i den politiske aftale om skattereformen Gentagelse af fejlene i forslagene fra Skattekommissionen Nyliberalismens skattereform REFORMAFTALENS FORDELINGSVIRKNINGER: Socialt afbalanceret eller stadig en rødvinsreform? Afledte virkninger af skattekommissionens reformforslag: En omvendt Robin Hood Fordeling på socio økonomiske grupper: Stadig en rødvinsreform!... 19

4 4 3. FORÅRSPAKKEN OG BESKÆFTIGELSEN: Kickstart eller Hjælper som en skrædder i helvede? 22 Samlet angivet effekt af besluttede og nye initiativer på beskæftigelse og økonomisk vækst? Indregnet dynamisk effekt Sammenligning med Skattekommissionens forslag Beskæftigelseseffekten af forårspakke 2.0: Som en skrædder i helvede KLIMAMÆSSIG EFFEKT AF SKATTEREFORMAFTALEN: Ambitiøse grønne tiltag eller En tynd kop te? Reformaftalens bidrag til målene for den danske klima og energipolitik Endnu mindre end Skattekommissionen Energiafgifter på erhvervslivet langt fra tilstrækkeligt Transportsektoren kun mindre omlægninger Landbrugets udslip af drivhusgasser Samlet en utilstrækkelig klimamæssig effekt BRUG FOR ALTERNATIV TIL SKATTEREFORMAFTALEN (Forårspakke 2.0): Men hvilket? Skattereformaftalen i Forårspakke 2.0 dur ikke Skattereform på basis af Skattekommissionens forslag? Skattekommissionens forslag dur heller ikke Tavlen må viskes ren: Behov for en langt mere offensiv offentlig beskæftigelsesindsats Offentlige finanser må styrkes for at styrke det offentliges evne til jobskabelse Øget offentligt forbrug OG BESKÆFTIGELSE må på sigt finansieres EN PROGRESSIV SKATTEREFORM: En skitse Genskabelse af progressionen Reduktion af fradrag og forhøjelse af ejendomsværdibeskatning: Mod en mere ensartet beskatning kapitalafkast

5 5 Øgede afgifter på energi og i transportsektoren Samlet provenu af foreslåede skatteændringer BILAG Bilag 1. Skattereformaftalens grønne forslag og Skattekommissionens Bilag 2: Forslag til vækst og krisepakke Øgede offentlige investeringer Øget offentlig forbrug/beskæftigelse LITTERATURFORTEGNELSE... 53

6 6 RESUME. Indholdet af skattereformen. Primo marts indgik regeringen som bekendt en aftale om skattereform med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Aftalen følger med mindre variationer hovedlinjerne i forslagene fra Skattekommissionen omkring forhøjelse af topskattegrænsen, afskaffelse af mellemskatten, lille nedsættelse af bundskatten, forhøjelse af energi - og miljøafgifter samt giftskatter, fjernelse eller reduktion af skattefritagelser for erhvervslivet. På enkelte punkter afviger den politiske aftale dog fra Skattekommissionen: I stedet for som foreslået af Skattekommissionen at nedsætte topskatteprocenten forhøjes topskattegrænsen mere end foreslået af Skattekommissionen, mens altså topskatteprocenten ikke røres. En anden forskel er, at Skattekommissionens forslag om en generel, gradvis reduktion af fradragenes værdi er blevet meget væsentligt modificeret, idet begrænsningen af rentefradragets værdi kun gælder for renteudgifter over kr pr skatteborger. Sidstnævnte repræsenterer en betydelig forringelse i forhold til forslaget fra Skattekommissionen. Fordelingspolitisk, beskæftigelsesmæssig og klimamæssig effekt af reformaftalen. Men i hovedsagen lider den indgåede skattereformaftale i Forårspakke 2.0 af de samme grundlæggende fejl som før den reformforslaget fra Skattekommissionen: For det første er den fordelingspolitisk uhyre skæv. Målt på den direkte virkning får de allerhøjeste indkomster både i kroner og øre og i procent af de disponible indkomster kæmpeskattelettelser, mens gevinster for resten af befolkningen er minimal. Og indregnes de afledte virkninger af overvæltning på forbrugerpriserne af øget beskatning af erhvervslivet m.v. bliver gevinsterne nærmest forsvindende eller erstattes ligefrem af tab for det store flertal af befolkningens vedkommende. Her er kun sket minimale forbedringer i forhold til skattereformforslaget fra Skattekommissionen. Reformen er ligesom reformforslaget fra Skattekommissionen en velhaver eller rødvinsreform. For det andet er beskæftigelseseffekten af selve den egentlige skattereform meget begrænset, når der ses bort fra en uhyre tvivlsom postuleret forøget beskæftigelse som følge af øget arbejdsudbud. Forårspakke 2.0 (underfinansiering af skattereformen, renoveringspulje, anlægsløft til kommunerne +udbetaling af SP opsparing) + regeringens øvrige vækstfremmende initiativer på finansloven (skattelettelser fra Lavere skat på arbejde i transportforlig) vil de kommende år i sig selv formentligt kun give en beskæftigelsesforøgelse på omkring personer årligt.

7 7 Dette skyldes, at skattereformen muligvis øger arbejdsudbuddet, men det giver ikke øget BESKÆF- TIGELSE, når der ikke er efterspørgsel efter arbejdskraft, men jobmangel. Endvidere skyldes det, at reformens skattelettelser ikke er et effektivt middel til at øge efterspørgsel og beskæftigelse i krisetider, fordi en betydelig del af den forøgede disponible indkomst ikke forbruges, men spares op og/eller forsvinder i import, der ikke skaber danske arbejdspladser. En så begrænset beskæftigelsesforbedring på omkring personer forslår som en skrædder i helvede, når arbejdsløsheden inden udgangen af 2009 vil være steget med personer i forhold til ved årsskiftet 2009/2009 og når ledigheden i løbet af 2010/2011 må vurderes at stige yderligere til personer. 1 Også på dette punkt er skattereformaftalen kun minimalt bedre end Skattekommissionens reformforslag. Endelig er for det tredje den klimamæssige effekt helt utilstrækkelig: En tynd kop te. Skattereformaftalen bidrager kun med omkring 2 pct s reduktion af udledningen af CO2 eller en tiendedel af målet for den ikke - kvotebelagte sektor i Danmark frem til 2020 i forhold til Det er endnu mindre end de i forvejen ikke for ambitiøse forslag fra Skattekommissionen. Det må anerkendes, at skattereformaftalen i Forårspakke 2.0 tager et rigtigt skridt i retning af energiafgifter på erhvervslivet, men afgiftsforhøjelser er for små til, at det virkelig batter noget. Og på en af de store CO2 syndere transportsektoren er der kun tiltag i småtteriafdelingen ligesom landbruget, der står for omkring 16 pct. af de samlede nationale udledninger af drivhusgasser, helt fredes. En tynd kop te. En anden skattereform. Indtil få uger før de afsluttende forhandlinger var der lagt op til et bredt forlig om Skattekommissionens udspil, inkluderende centrale dele af oppositionen. Men i forståelse med Dansk Folkeparti ændrede pludselig regeringen signaler og koblede oppositionen af. Det har naturligvis vakt vrede hos Socialdemokrater, Radikale og SF og indtil videre bidraget væsentligt til at skabe en samlet front i oppositionen mod skattereformaftalen og regeringen. Oppositionen har nu bebudet at den vil ændre aftalen, hvis den vinder regeringsmagten ved næste folketingsvalg. På hvilke punkter vil blive meldt ud forud for valget. Så stærkt kritisabel, som den indgåede reformaftale på alle punkter er, kan man kun hilse dette velkommen. Men hermed åbner der sig imidlertid på ny en væsentlig diskussion om, hvilken skattereform der er brug for: Er det mer eller mindre Skattekommissionens reformskitse, der også skal være grundlaget for oppositionens skatteudspil? 1 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Krisen og hvad kan der gøres. Oplæg i overheads til Fagligt Ansvar.

8 8 Som det fremgår kan skattereformen ikke være et alternativ til den indgåede reformaftale i Forårspakke 2.0. For Skattekommissionens reformforslag var endnu mere fordelingspolitisk skæv, var ligeså eller mere beskæftigelsesmæssigt ineffektiv og var klimamæssigt langtfra ambitiøst nok, om end mere end skattereformaftalen. Tavlen må viskes ren for et ægte alternativ til nyliberalismens skattereform. Når skattereformaftalen er så dårlig, er det ikke mindst, fordi den så tydeligt i sit indhold fremstår som præget af og som resultat af nyliberalistiske kræfters langvarige kamp for en fladere skat, der skulle beskatte de økonomisk bedrestillede mere lempeligt og for en lavere beskatning generelt, der kunne bidrage til at afsnøre velfærdsstaten fra sit finansieringsgrundlag og dermed til at rulle velfærden tilbage. Ligesom Skattekommissionens reformforslag fremstår den indgåede reformaftale som nyliberalismens skattereform. I forhold hertil er der brug for en progressiv beskæftigelsespolitik og som understøttelse herfor for en progressiv skattereform. For nyliberalismens økonomiske politik er midlet skattelettelser er vigtigere end målet om at øge beskæftigelsen, uanset at skattelettelser er ineffektive til at øge beskæftigelsen. fordi en stor del heraf opspares snarere end at forbruget eller forsvinder ud af landet som import. I mod sætning hertil må en progressiv økonomisk politik satse på øgede offentlige investeringer OG øget offentlige beskæftigelse, hvilket giver 3 5 gange så meget beskæftigelse som skattelettelser. Øgede offentlige investeringer er godt, men vil i sig selv højst kunne give 20 til flere beskæftigede. Hvilke langt fra vil være tilstrækkeligt, overfor en forventet stigning i arbejdsløsheden fra årsskiftet frem til2010 med yderligere mellem og Derfor må kampen for mod arbejdsløsheden også indbefatte øget offentlig BESKÆFTIGELSE på tilsvarende mellem 20 og personer. Øgede offentlige investeringer og øget offentligt forbrug/beskæftigelsen kan på kort sigt finansieres via statsunderskud, men kræver på længere sigt finansiering dvs. en skattereform, der styrker de offentlige finanser eller sagt med rene ord giver flere skatteindtægter. Dette kræver igen en skattereform, der for det første genskaber omfordeling og progression i skattesystemet gennem højere beskatning af topskatteindkomster og lavere af bundskatteskatteindkomster. For det andet skal skattereformen bidrage til øgede skatteindtægter gennem en mere lige og ensartet beskatning af kapitalindkomster, herunder at rentefradraget gradvis sænkes fra 33 til 25 pct UDEN bundfradrag og herunder at ejendomsværdiskatten gradvis tilbageføres til niveauet før skattestoppet. Endelig bør for det tredje reduktionen i udledning af drivhusgasser gennem skattesystemet såvel som skatteindtægterne øges gennem yderligere afgifter på transport og energi i størrelsesordenen 6 mia. kr.

9 9 1. INTRODUKTION: Hovedindhold af aftale om skattereform. Hovedpunkterne i den politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en skattereform er følgende 2 : Nedsættelse af marginalskat. Topskattegrænsen øges med i 2010 og med yderligere kr i Mellemskatten på 6 pct. fjernes. Bundskatten på nu 5,04 pct. sænkes med 1,5 procentpoint og lægges gradvist over fra 2012 til 2019 sammen med sundhedsbidraget på 8 pct. Det giver en samlet bundskatteprocent på 11,76 i Hermed sænkes skatten af den sidste tjente krone (marginalskatten) for topskatteydere med 7½ procentenheder fra 64 procent til 54,5. For bundskatteydere reduceres marginalskatten med 1½ til godt 42 procent. Diagram: Marginalskat efter 2001 regler og efter reformaftale 3. 2 ) Jf. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0. Marts ) Jf. Finansministeriet: Oversigt over aftale om forårspakke 2.0, pkt.1. Marts 2009.

10 10 Fradrag. Værdien af rentefradraget nedsættes fra 33 pct. til 25 pct, dog kun for renteudgifter over kr pr skatteyder ( for par). Ændringen af rentefradraget skal indfases med 1 procentpoint årligt fra 2012 til Renteudgifter under kr. kan fortsat fratrækkes med 33½ pct. Værdien af ligningsmæssige fradrag som a-kasse, fagforening og befordring nedsættes fra 33 pct. til 25 pct. Dette gennemføres ligeledes gradvist fra 2012 til Beskæftigelsesfradraget hæves fra gradvist fra 4,25 pct. til 5,60 pct. i 2019 for at kompensere for den lavere fradragsværdi. Personfradraget hæves til kr. for alle over 18 år. Højere energi - og miljøafgifter. Grønne afgifter hæves med i alt omkring 8 mia. kr, hvoraf de godt 6 mia. kr i første omgang belaster erhvervene. Afgiften på energi til rumopvarmning forhøjes. Energiafgiften på brændsel til opvarmning øges med 15 pct. Energiafgiften på el til opvarmning øges med 5 pct. Grønne energiafgifter på el i husholdninger og erhverv øges og der indføres en energiafgift for erhverv på brændsler til fremstilling. Mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer friholdes. Energiafgifter indekseres også efter Bundfradrag i C02-afgiften reduceres. Bundfradragene i energiintensive virksomheder i CO2 afgiftsloven aftrappes i takt med at gratis kvoter i EU s CO2 kvotesystem reduceres. Andre klimagasser end CO2 afgiftsbelægges ved energianvendelse på samme niveau som CO2 afgiften (150 kr. pr ton CO2) og afgift på CFC og andre industrielle drivhusgasser forhøjes ligeledes til niveauet for CO2 afgiften. Der indføres ejerafgift (miljøtillæg)for firmabiler, ejerafgiften for varebiler gøres afhængig af bilernes brændstoføkonomi og registreringsafgiften for hyrevogne omlægges Spildevandsafgiftens satser for bl.a. udledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale forhøjes med 50 pct. fra Alle over 18 år får en»grøn check«på kr. årligt kr. pr. barn, dog max 2 børn, som kompensation for højere grønne afgifter. Sundhedsfremmende afgifter. En række afgifter forhøjes svarende til et merprovenu på i alt ca. 2 mia. kr Cigaretafgiften forhøjes med 3. Kr pr 20 stk. cigaretter Afgiften på sukker og chokolade forhøjes med 25 pct. Afgiften for sukkerholdige sodavand øges med 0,24 kr. pr liter

11 11 Aktieindkomst og pension, skattefritagelser og lempelser for erhvervslivet samt frynsegoder. Skatten på aktieindkomst nedsættes Der indføres et loft for indbetalinger på ratepension på kr. En række særordninger for erhvervslivet fjernes eller begrænses svarende til et samlet skatteprovenu af 4½ mia. kr Skattefordele ved fryns som medarbejderobligationer fjernes. Andet: Pensionstillægget forhøjes med årligt kr. Andre vækstfremmende initiativer 4. Det bliver muligt, at få udbetalt midler fra Den Særlige Pensionsopsparing fra 1. Juni 2009 til 31. december Der etableres i 2009 en pulje på 1½ mia. kr. til renovering af helårsbeboelse. Kommunernes anlægsramme vil blive forhøjet med 1½ til 2 mia. kr i 2009 Samfundsøkonomisk og miljømæssig effekt af reformen. Regeringen vurderer, at reformen vil øge arbejdsudbuddet svarende til godt fuldtidsbeskæftigede. Det angives at styrke de offentlige finanser med 5½ mia. kr Skattereformen vil ifølge regeringen reducere udledningen af drivhusgasser med ca. 2,0 mio. tons. I det følgende behandles reformforslaget effekt i forhold til fordeling, offentlige finanser og samfundsøkonomi samt miljø, energi og klimaeffekt. 4 ) Jf. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0, s 8-9

12 12 2. SKATTEREFORMAFTALEN GENERELT: Nyliberalismens skattereform. Lidt godt og mere skidt i den politiske aftale om skattereformen. Det må anerkendes, at den endelige aftale om skattereformen indeholder nogle af de progressive elementer fra Skattekommissionens skitse, herunder øget erhvervsbeskatning, øgede energiafgifter samt oprydning i skattefritagelser og lempelser. På enkelte punkter repræsenterer den politiske aftale tilmed en forbedring i forhold til Skattekommissionens reformskitse. Det gælder navnlig, at topskatteprocenten ikke blev nedsæt med 1½ procent, som foreslået af kommissionen. Samt at forslaget om loft over indbetaling på ratepension blev skærpet betydeligt til kr i stedet for Skattekommissionens meget højt satte forslag på Samtidig indebærer den politiske aftale dog også en alvorlig forringelse af det måske mest progressive element i Skattekommissionens reformforslag: Forslag om en gradvis nedsættelse af værdien af rentefradraget fra 33½ til 25 pct. Af angst for at støde boligejerne og blive beskyldt for løftebrud kommer reglen om reduceret værdi af rentefradraget kun til at gælde renteudgifter over kr enkeltskatteborger ( kr for par), hvorved den kun får betydning for en begrænset del af renteudgifterne. Heller ikke Skattekommissionens fornuftige forslag om at fjerne fradragsretten for sundhedsforsikringer er medtaget i skattereformaftalen. Gentagelse af fejlene i forslagene fra Skattekommissionen. Men først og fremmest kan man om den politiske aftale om skattereformen dog sige, at den ikke afgørende korrigerer hovedfejlene i reformskitsen fra Skattekommissionen: - fordelingspolitisk er den politiske aftale kun lidt mindre skæv end det af Skattekommissionens foreslåede - samfundsøkonomisk/statsfinansielt er effekten ganske usikkerhed og efter alle solemærker at dømme ganske utilstrækkelig i forhold til dybde, omfang og varighed af den økonomiske krise, som er under opsejling - og miljø-, energi og klimamæssigt rummer den endelige reform ligesom Skattekommissionens udspil langt fra tilstrækkelig tiltag Endelig når den politiske aftale i lighed med Skattekommissionens forslag langt fra langt nok, hvad angår at bedre balance og større ensartet imellem beskatningen af forskellige former for kapitalafkast. Den største ulighed vedrørende beskatning af kapitalafkast vedrører dog den uforholdsmæssige lave beskatning af afkast af ejerboliger gennem ejendomsværdiskatten og den høje fradragsværdi for boligrenteudgifter. Og det første var der på forhånd forbud mod at ændre og det sid-

13 13 ste ændres med den politiske aftale ikke afgørende. Nyliberalismens skattereform. 5 Disse fejl ved både Skattekommissionens reformforslag såvel som den indgåede aftale om skattereform i Forårspakke 2.0 er ikke tilfældige. De seneste års kraftige nyliberalistiske og borgerlige offensiv mod progression i skattesystemet har med både Skattekommissionens reformforslag og den indgåede aftale om skattereformen i Forårspakke 2.0 opnået til en klar sejr: Med sløjfning af mellemskatten, forhøjelse af topskattegrænsen og reduktion af topskatteprocenten nærmer skattekommissionens forslag sig kraftigt det mere flade indkomstskattesystem, som nyliberalistiske kræfter i de borgerlige partier, blandt borgerlige økonomer og seneste CEPOS har kæmpet indædt for. Såvel Skattekommissionens forslag som den aktuelle skattereform først og fremmest må ses som resultatet af en stærk indflydelse og lang og indædt kamp fra den nyliberalisme, som frem til århundredeskiftet efter amerikansk og engelsk inspiration navnlig marcherede frem i de borgerlige partier samt delvist også i Socialdemokratiet. En nyliberalisme, som også har været på fremmarch i DI og DA, som videre har domineret mainstream økonomisk teori fx OECD og Det økonomiske Råd og ikke mindst er blevet højlydt propaganderet af den højreorienterede borgerligt liberale såkaldte tænketank CEPOS. Nyliberalismens program har også i Danmark helt overordnet handlet for det første om størst mulig liberalisering af selve markedsøkonomien, for det andet om at begrænse den statslige omfordeling (dvs. tilbageføre større dele af samfundsproduktet til den private sektor/markedet og dermed til arbejdergiverne og de økonomisk bedrestillede) og for det tredje om at indføre markedsløsninger (privatisering og udlicitering) og markedsstyring (fx frit valg, brugerbetaling, mål og resultatstyring) i den offentlige sektor som sådan 6. I forbindelse med skattereformen er det navnlig det andet punkt i nyliberalismens standardprogram, som er centralt, nemlig at begrænse og tilbagerulle den omfordeling fra kapital til lønarbejde og fra de økonomisk bedrestillede til de dårlige stillede, som velfærdsstaten og keynesianismens har betydet siden 2. Verdenskrig og frem til slutningen af 1900 tallet. En omfordeling, som blev set som en bremse på marked og kapitalakkumulation. Ikke mindst skattepolitikken har derfor for nyliberalismen været udpeget som et centralt kampfelt. For det første fordi velfærdstatens progressive beskatning udgør finansieringsgrundlaget for den omfordelende velfærd, som nyliberalismen har set det som et væsentlig mål at trænge tilbage. Ved 5 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Hvad skal vi med topskattelettelser? 6 ) Lund, Henrik Herløv: New Public Management rehabilitering af markedet.

14 14 at afsnøre velfærdsstaten fra finansiering har man så at sige fra bagsiden gennemtvunget en udhuling af velfærden. Og for det andet, fordi den progressive indkomstskat repræsenterer et direkte indhug i og omfordeling fra de økonomisk bedrestilledes disponible indkomst til fordel for de dårligere stillede. Kampen for skattelettelser har således sammenfattet den ideologiske kamp mod velfærdstaten og for mere marked med den borgerlige interessekamp for at holde pengene i (de økonomisk bedrestillede) borgernes lommer 7. Denne nyliberalisme kom med VK regeringen i 2001 til regeringsmagten i Danmark og har ikke mindst i kraft af en manglende alternativ 8 - formået i den grad at sætte den politiske dagsorden at først skattestop og siden skattelettelser er blevet accepteret som grundlæggende politiske præmisser også for centrale dele af oppositionen. 7 ) Lund, Henrik Herløv: Selvfinansierende skattelettelser: Mere spekulation end realitet. 8 ) Lund, Henrik Herløv: Nyliberalismen i Socialdemokratiet. Kronik i Information 22/2-08

15 15 3. REFORMAFTALENS FORDELINGSVIRKNINGER: Socialt afbalanceret eller stadig en rødvinsreform? Reformaftale mere socialt afbalanceret? Navnlig Dansk Folkeparti har i forbindelse med reformaftalen hævdet, at denne skulle være blevet mere socialt afbalanceret i forhold til regeringens respektive Skattekommissionens udspil. Det er dog svært at se afgørende ændringer i den markante fordelingspolitiske skævhed, som både prægede Skattekommissionens udspil såvel som regeringens og som har medført, at sidstnævnte er blevet stemplet som en velhaver eller rødvinsreform. Ændringerne i skattereformaftalen i forhold til Skattekommissionen er dertil for begrænsede: - Topskatteprocenten nedsættes ikke med 1½ procent, men topskattegrænsen forøges til gengæld mere end foreslået af Skattekommissionen - Pensionstillæg og befordringsfradrag for lavtlønnede forhøjes - Og den grønne check bliver lidt større og målrettes lidt mere. 9 Direkte virkning af skattereformen kun lidt mindre fordelingspolitisk skæv. Ser vi på de direkte virkninger af skattereformaftalen er det afgørende for den fordelingspolitiske profil, at aftalen - ligesom Skattekommissionens forslag - primært lægger op til markante reduktioner af marginalskatten for personer med høje indkomster, mens de lavere indkomster kun opnår begrænsede lettelser. Fx har forligsparterne ikke har prioriteret et højere beskæftigelsesfradrag således som ellers foreslået af Skattekommissionen. Samtidig indebærer reduktionen i fradragsretten for de ligningsmæssige fradrag en yderligere beskatning, der rammer de fleste lønmodtagere med samme beløb og dermed belaster de laveste indkomster mest 10. Mens rentefradragsretten, der tæller mest for de højere indkomster, bevares op til / kroner i årlige renteudgifter. Et element, der dog tilgodeser fortrinsvis de lavere indkomster forhøjelsen af den grønne check fra 700 til kr. Set på de direkte effekter opnår de øverste 20 procent af skatteborgerne med de højeste indkomster i kroner og øre skattelettelser mellem og kr. i gennemsnit svarende til mellem 2½ og 4 procent af den disponible indkomst. Mens de 50 procent af skatteborgerne med de laveste indkomster får skattelettelser på mellem 800 og kroner svarende til mellem 1 og 1,3 procent af den disponible indkomst. De 10 procent rigeste får således en gevinst, der er 4 gange større end de 10 procent fattigste, jf nedenstående tabeller. 9 ) Jf. Finansministeriet: Oversigt over aftale om forårspakke 2.0., pkt ) Jf. LO: Regeringens og Dansk Folkepartis aftale persontypeberegninger. 1. Marts 09.

16 16 Diagram: Direkte fordelingseffekt af skatteomlægning kr 11. Diagram: Direkte fordelingseffekt af skatteomlægning - pct af disponibel indkomst 12 Som anført repræsenterer denne fordeling kun en ganske begrænset bevægelse i retning mod et mere socialt afbalanceret ændring af skattesystemet end forslaget fra Skattekommissionen, jf. nedenstående tabel. 11 ) Kilde: Juul, Jonas Schytz: Fordelingsvirkninger af aftale om Forårspakke 2.0. AE rådet. 6. Marts ) Kilde: Juul, Jonas Schytz: Fordelingsvirkninger af aftale om Forårspakke 2.0. AE rådet. 6. Marts 09.

17 17 Tabel: Direkte virkning på indkomstfordelingen af Skattereformaftalens respektive Skattekommissionens reformforslag. Indkomstdecil Skattelettelse i procent af disponibel indkomst SKATTE- REFORM- AFTALEN 13 Skattekommissionen procent rigeste (indkomstdecil 9 og 10) 2½ til 4 2½ til 5 50 procent fattigste (indkomstdecil 1 til og med 5) 1 til 1,3 0,8 til 1,3 Afledte virkninger af skattekommissionens reformforslag: En omvendt Robin Hood. Endnu værre bliver skattereformens sociale slagside, når man kigger på de afledte effekter af erhvervsbeskatning og grønne afgifter mm. Erhvervsbeskatningen øges ifølge Skattekommissionens forslag med i alt 12,3 mia. kr, herunder lukning af skattehuller 15, mens de grønne afgifter øges med 7,4 mia. kr 16. De højere energi - og miljøafgifter belaster i betydelig udstrækning erhvervslivet og det vil derfor være et spørgsmål, hvorvidt de herfra vil blive søgt overvæltet på forbrugerpriserne, hvilket vil belaste alle skatteyderes reale disponible indkomst ligeligt (proportionalt). Virkningen af højere erhvervsskatter vil formentlig være mere blandet, idet nogle måske vil slå igennem på forbrugerpriserne, mens andre vil give lavere indtægter i selskaber og virksomheder og dermed belaste de mest velhavende mest (progressivt). Det er på den ene side ganske klart, at skattereformens virkninger IKKE kan begrænses til de direkte virkninger alene, idet der hævet over enhver diskussion vil være afledte effekter via overvæltning gennem forbrugerpriserne. Men det må på den anden side medgives og understreges, at sådanne beregninger er behæftet med en del usikkerhed, idet det usikkert i hvilket omfang og på hvem der sker overvæltning? 13 ) Kilde: Juul, Jonas Schytz: Fordelingsvirkninger af aftale om Forårspakke 2.0. AE rådet. 6. Marts ) Jf. Skattekommissionen: Lavere skat på arbejde. Sammendrag, s ) Jf. Regeringen: Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke ) Ibid.

18 18 AE - rådet har forsøgt at indregne disse afledte virkninger af skattereformaftalen. Beregningerne viser fortsat en meget skæv fordelingsprofil. Uanset at de højeste indkomstgrupper bærer en forholdsmæssigt større andel af den øgede erhvervsbeskatningen, opnår de fortsat en lang større skattelettelse end de fattigste, der ligefrem står til tab. Og for det store flertal af befolkningen (de laveste 6 deciler) vil reformen i gennemsnit samlet give minimale forbedringer på under 1000 kr, jf. nedenstående tabel. Dette hænger ikke mindst sammen med, at ganske mange også i indkomstgruppe 2 til 6 står til at tabe på reformen, når de afledte virkninger tages med i beregningen: Godt en tredjedel af skatteborgerne står i det hele taget til at tabe på reformen, inkl. afledte virkninger 17. Diagram: FORÅRSPAKKE 2.0 Fordelingseffekt af skatteomlægning inkl. afledte virkninger kr 18. Også i pct. af den disponible indkomster tegner der sig en ganske skæv fordeling, når de afledte virkninger af ændret erhvervsbeskatning 17 ) Jf. Juul, Jonas Schytz: Fordelingsvirkninger af aftale om Forårspakke 2.0. AE rådet. 6. Marts ) Kilde: Juul, Jonas Schytz: Fordelingsvirkninger af aftale om Forårspakke 2.0. AE rådet. 6. Marts 09.

19 19 Diagram: FORÅRSPAKKE 2.0 Fordelingseffekt af skatteomlægning inkl. afledte virkninger. Pct af disponibel indkomst 19 Når overvæltningen af erhvervsbeskatningen på forbrugerpriserne tages med i betragtning, nærmer vi os en omvendt Robin Hood reform, hvor skattelettelser til de økonomisk mest velstillede i hvert fald delvist betales af økonomisk dårligere stillede. Fordeling på socio økonomiske grupper: Stadig en rødvinsreform! Set også socio økonomisk 20 er den fordelingspolitiske profil kun blevet lidt mindre skæv end foreslået af Skattekommissionen og er kun blevet lidt mindre skæv, også her set inklusive de afledte virkninger.. Langt de fleste almindelige lønarbejdere for slet ikke at tale om dem udenfor arbejdsmarkedet taber direkte på reformen, når de afledte virkninger over forbrugerpriserne medinddrages. Gevinst på reformen opnår kun ledere og højtuddannede, der til gengæld fortsat opnår meget store skattelettelser, mens selv højtlønnede LO arbejdere og funktionærer kun får en ubetydelig gevinster, jf. nedenstående tabel: 19 ) Kilde: Juul, Jonas Schytz: Fordelingsvirkninger af aftale om Forårspakke 2.0. AE rådet. 6. Marts ) Det skal understreges, at de nedenfor gengivne socio - økonomiske beregninger af skattereformens fordelingsvirkning adskiller fra de tidligere beregninger af fordelingsvirkningen på deciler på to leder: De foran gengivne beregninger omfatter alle skatteborgere, mens de følgende primært omhandler LO s medlemmer. Herudover kan der mellem AE rådet og LO være forskelle vedrørende vurderingen af hvilke skatteændringer, der overvæltes på forbrugerpriserne og i hvilket omfang.

20 20 Figur: Gevinst ved skattereformaftalen, inkl. grøn check (kr.). I denne skæve socio økonomiske virkning adskiller skattereformaftalen i Forårspakke 2.0 sig ikke væsentligt fra Skattekommissionens reformforslag, som det kun er lidt bedre end.

21 21 Tabel: Gevinst ved skattereformaftalen, inkl. grøn check (kr.). Type Nettogevinst efter personskattelettelse, afgiftsændringer samt afledte virkninger på forbrugerpriser af ændring af erhvervsbeskatning mm SKATTE- REFORM- AFTALEN 21 Skattekommissionen 22 Leder Højtlønnet AC er Høj løn LO Middel Løn LO Lav Løn LO Ledig LO er Der er kort sagt ikke noget i denne reform for den almindelige lønmodtager og borger i Danmark. Uanset ændringer i forhold til Skattekommissionens forslag er der indiskutabelt fortsat tale om en rødvinsreform til gavn for kun en lille minoritet af de allermest velhavende. 21 ) Kilde LO: Skattereformaftalen persontypeberegninger. 1. marts ) Kilde LO: Skattekommissionens udspil persontypeberegninger. 2. februar 2009.

22 22 3. FORÅRSPAKKEN OG BESKÆFTIGELSEN: Kickstart eller Hjælper som en skrædder i helvede? Samlet angivet effekt af besluttede og nye initiativer på beskæftigelse og økonomisk vækst? Den vedtagne skattereform vil sammen med øvrige initiativer i reformaftalen samt effekt af finanslov 2009 og det nylige trafikforligs fremrykning af trafikinvesteringer ifølge regeringens egne tal i alt styrke beskæftigelsen med omkring personer i 2010, hvilket angives at øge den økonomiske vækst i 2010 med omkring 1½ pct af BNP 23. Det fremgår imidlertid ikke klart af regeringens materiale, hvorledes man når frem til dette og hvad der i sig selv er effekten af den samlede forårspakke 2.0 respektive af selve skattereformen i sig selv. AE rådet har imidlertid beregnet effekten i 2010 af finanslov 2009 samt fremrykningen af trafikinvesteringer i 2010 til i alt en forbedring af beskæftigelsen med omkring personer. Dette angiver, at regeringen forventer en forbedring af beskæftigelsen som følge af forårspakke 2.0 i sig (både skattereform og øvrige initiativer i forårspakken) på mellem + 15 og personer i 2010, jf. nedenstående tabel. Tabel: Effekt på beskæftigelse og økonomisk vækst 2010 af finanslov, trafikforlig og forårspakke 2.0. Beskæftigelse (1000 personer) Økonomisk vækst (pct. af BNP) Samlet angivet effekt af finanslov, skattepakke ½ 2007, trafikforlig og forårspakke Heraf finanslov 2009 inkl. skatteaftale 2007: Lavere skat på arbejde ,8 26 Heraf fremrykning af trafikinvesteringer ,2 28 Heraf FORÅRSPAKKE 2.0 (rest) ,5 23 ) Kilde: Finansministeriet - Oversigt over aftale om forårspakke 2.0., pkt ) Kilde: Finansministeriet - Oversigt over aftale om forårspakke 2.0., pkt ) Jf. Pedersen, Frederik I: Forårspakke 2.0 tager kun personer af ledighedsstigning. AE rådet 3. Marts ) Kilde: Finansministeriet - Oversigt over aftale om forårspakke 2.0., pkt Jf. Pedersen, Frederik I: Forårspakke 2.0 tager kun personer af ledighedsstigning. AE rådet 3. Marts ) Kilde: Finansministeriet - Oversigt over aftale om forårspakke 2.0, pkt. 5.

23 23 Effekten af de forskellige elementer i Forårspakke 2.0. Denne samlede nettoeffekt af Forårspakke 2.0 er imidlertid igen resultatet af flere forskellige tiltag, herunder af selve skattereformen. Dels er der i Forårspakken en række finanspolitiske lempelser, dels angives der også at være tale om en effekt af øget arbejdsudbud. Lad os først se på de finanspolitiske lempelser. For det første er der i beskæftigelsesforøgelsen på op til personer og forøgelsen af den økonomiske vækst med 1½ procent indregnet en samlet forbedring af beskæftigelsen fra en række yderligere vækst initiativer. 29 Det drejer sig nærmere bestemt om dels etableringen af en renoveringspulje på 1½ mia., dels om at kommunernes anlægsramme løftes med 2 mia. kr, begge dele i Effekten heraf isoleret ses ikke at være angivet af Finansministeriet, men er af AE rådet beregnet til samlet at øge beskæftigelsen med omkring personer i 2009 faldende til omkring personer i For det andet drejer det sig om, at aftalen om Forårspakke 2.0 reformen vil give mulighed for at udbetale den særlige SP pensionsopsparing. Regeringen forventer, at hver fjerde SP modtager vil få udbetalt deres tilgodehavende svarende til at den disponible indkomst i samfundet i 2009 stiger med 7 til 8 mia. kr. Effekten heraf isoleret ses ikke at være angivet af Finansministeriet, men er af AE rådet opgjort til en beskæftigelsesforøgelse på op mod personer. 31 For det tredje er der i selve skattereformen indbygget en underfinansiering navnlig de første 3 år på i første år 14 mia. kr. faldende til omkring 8 mia. kr i Set på sigt er der dog fortsat en underfinansiering i reformen på et par milliarder. 32 Effekten heraf isoleret ses ikke at være angivet af Finansministeriet, men er af AE rådet opgjort til beskæftigelsesløft på stigende fra personer i 2010 til personer i Sammenfattende kan disse 3 anførte indsatsområder opgøres til at give en samlet beskæftigelsesforbedring på i snit omkring personer årligt, jf. nedenstående tabel. 29 ) Jf. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0, s 8. Marts ) Jf. Pedersen, Frederik I: Forårspakke 2.0 tager kun personer af ledighedsstigning. AE rådet 3. Marts ) Jf. oven anførte værk. 32 ) Ibid. 33 ) Ibid.

24 24 Tabel: Beskæftigelseseffekt 2010 af finanspolitiske lempelser i Forårspakke 2.0 (1000 personer) 1000 Personer ) Yderligere vækstinitiativer (renoveringspulje, kommunal anlægsramme) ,9 1,6 1,1 2) Udbetaling af SP pension, hvis ¼ af SP indestående hæves som forventet af regeringen 35 +1,7 +2,8 +2,6 +1,6-3) Underfinansiering af skattereform 36 +2,8 +6,3 +8,5 I ALT Forårspakke ,5 +7,2 10,1 10,0 Indregnet dynamisk effekt. Men herudover opererer regeringen endelig for det fjerde med en såkaldt effekt..på længere sigt (også kaldet varig effekt), hvor skattereformen øger beskæftigelsen gennem at øge arbejdsudbuddet. Dette er, hvad der også kaldes den forventede dynamiske effekt af skatteformen. Den langsigtede, varige effekt heraf angives at være omkring personer, men det er ikke af Finansministeriet angivet med hvilken tidshorisont der her opereres med. Det er således af Finansministeriet ikke nærmere angivet hvilken dynamisk effekt, der konkret er indregnet for de nærmeste års vedkommende. 37 Vi vil imidlertid nedenfor søge at indkredse dette. 34 ) Jf. Pedersen, Frederik I: Forårspakke 2.0 tager kun personer af ledighedsstigning. AE rådet 3. Marts ) Jf. oven anførte værk 36 ) Ibid. 37 ) Kilde: Finansministeriet: Oversigt over aftale om forårspakke 2.0., pkt. 5

25 25 Tabel: Beskæftigelseseffekt af forårspakke 2.0. herunder af øget arbejdsudbud som følge skattereformen. Beskæftigelseseffekt (1000 personer) Effekt på økonomisk vækst (pct af BNP) Forårspakke 2.0 samlet + 15 til , heraf finanspolitiske lempelser +7,2 - HERAF EFFEKT AF ØGET ARBEJDSUD- BUD (residual) + 8 til ,3 til 0,4 Den af regeringen forventede dynamiske beskæftigelseseffekt som følge af øget arbejdsudbud kan således for 2010 og formentlig også de nærmest følgende opgøres til årligt omkring ca personer for så efterhånden på længere sigt at stige til de angivne omkring personer. Sammenligning med Skattekommissionens forslag. Efter med besvær således at have dekomponeret Forårspakke 2.0 og uddestilleret den rene dynamiske effekt af skattereformen ekskl. finanspolitiske lempelser for de nærmeste år fremgår det, at der her kun vil være tale om den halve af den langsigtede, varige effekt af skattereformen. På dette ubestemte længere sigt angives reformens rene arbejdsudbudseffekt eller dynamiske effekt som anført at være en beskæftigelsesforøgelse på omkring personer på årsbasis. Dette er noget mindre send Skattekommissionens forslag, jf. nedenstående tabel. 38 ) Jf ovenstående tabel 39 ) Jf ovenstående tabel

26 26 Tabel: Langsigtet virkning af Skattereform ekskl. finanspolitiske lempelser respektive Skattekommissionens reformforslag på beskæftigelse, BNP og offentlige finanser. SKATTE- REFORM- AFTALEN 40 Skattekommissionen 41 Beskæftigelse (fuldtidspersoner) BNP (pct) 1½ + 2 Offentlige finanser (mia. kr) 5½/3½ + 7 Beskæftigelseseffekten af forårspakke 2.0: Som en skrædder i helvede. Som fremgået er det langt fra klart, hvilken effekt på beskæftigelse og økonomisk vækst, som selve skattereformen som sådan af regeringen påregnes at få KONKRET I DE NÆRMESTE ÅR, idet dette på ingen er tydeligt angivet i reformaftalen med tilhørende bilag. Regeringen har tydeligt nok har bestræbt sig særdeles meget på at få reformens beskæftigelseseffekt til at se ud af noget ved at skrabe rub og stub, ja, et sandt kludetæppe af beskæftigelsesskabende initiativer, sammen. Der er ikke blot medtaget andre initiativer i Forårspakke 2.0, som egentlig ikke har noget med skattereformen at gøre, fx renoveringspulje, kommunalt anlægsløft og udbetaling af SP opsparing. Men der er også som fremgået - indregnet effekt af Trafikpolitisk forlig, finanslov 2009, ja endog af skattepakken fra 2007 : Lavere skat på arbejde. Alt dette kan imidlertid ikke tilsløre, at både forårspakkens og selve skattereformens beskæftigelseseffekt er ubetydelig. Når der bortses fra uvedkommende tidligere initiativer vil den samlede forårspakke i 2010 INKL. DYNAMISKE EFFEKTER - maksimalt i 2010 give en samlet beskæftigelseseffekt på omkring til personer i Dette må der imidlertid stilles et meget stort spørgsmålstegn ved for det første disse dynamiske effekter, både de mere moderate bud fra Regeringen i Skattereformaftalen såvel som ved Skattekommissionens mere jubeloptimistiske. 40 ) Kilde: Finansministeriet - Oversigt over aftale om forårspakke ) Kilde LO: Skattekommissionens udspil persontypeberegninger. 2. februar 2009.

27 27 Først og fremmest, fordi der i de kommende 4 til 5 år ikke vil være lighedstegn mellem øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse, men tværtimod det modsatte, idet ledigheden i den kommende årrække må forventes at ligge mellem og og der derfor ikke vil være efterspørgsel efter øget udbud af arbejdskraft, hverken i form af mer-/overarbejde fra alle beskæftigede eller om øget beskæftigelse fra personer uden for arbejdsmarkedet. Der vil derfor i de nærmeste år IKKE være tale om nogen beskæftigelseseffekt af øget arbejdsudbud. Hvad angår den langsigtede effekt vil den også være betydeligt lavere end forventet af regering og skattekommission, idet de anførte arbejdsudbudseffekter hviler på et forældet, ufyldestgørende, forældet og særdeles tvivlsom grundlag af empiriske undersøgelser. 42 Skræller vi forårspakkens effekter ned til de langt mere sikre og dokumenterede finanspolitiske effekter, vil forårspakken da så kun give mellem 7 og flere beskæftigede årligt de kommende år, når der altså bortses fra de postulerede og overordentligt tvivlsomme dynamiske effekter. Og tilsvarende vil regeringens samlede tidligere og nye vækstfremmende initiativer kun give omkring 17 til i øget beskæftigelse i 2010, jf nedenstående tabel. Tabel: Korrektion af samlet effekt af regeringens tidligere besluttede og nye vækstfremmende initiativer i Forårspakke 2.0 (1000 personer). Beskæftigelse (1000 personer) Økonomisk vækst (pct. af BNP) Samlet angivet effekt af finanslov, skattepakke ½ 2007, trafikforlig og forårspakke Korrektion for manglende beskæftigelse som følge af skattereformens arbejdsudbudseffekt, jf. foranstående beregning af størrelsen heraf - 8 til 12-0,4 Korrigeret samlet beskæftigelsesløft som følge af tidligere besluttede og nye vækstfremmende initiativer ,1 Dette vil være aldeles utilstrækkeligt, når der tages i betragtning, at arbejdsløsheden i 2009 formentlig vil stige til op imod inden årets udgang og over i 2010/2011 som illustreret af nedenstående figur ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Vurdering af Skattekommissionens forslag. Februar 2009 samt jf. Lund, Henrik Herløv: Selvfinansierende skattelettelser - mere postulat end realitet. Forlaget Alternativ, ) Kilde: Finansministeriet - Oversigt over aftale om forårspakke ) For en uddybning af denne prognose henvises til jf. Lund, Henrik Herløv: Efterkrigstidens dybeste økonomiske krise i Danmark?

28 28 Diagram: Forventet arbejdsløshedsudvikling 2009 til Forårspakke 2.0 foreslår hermed som en skrædder i helvede mod den stigende arbejdsløshed. Hertil kommer denne beskæftigelseseffekt formentlig endda kan være i overkanten, idet navnlig udbetalingen af SP ordningen kan vise sig at have endnu mere begrænset effekt end angivet. Dels vil det ikke være nogen særlig god forretning at få udbetalt SP opsparingen nu, hvor aktiekurserne og dermed værdien af SP opsparingen er lav netop nu. Dels vil det være et spørgsmål, om danskerne ikke vil placere meget af evt. hævet SP opsparing i anden opsparing med henblik på at reducere gæld og/eller reducere boligydelse. 46 DEN REELLE EFFEKT AF FORÅRSPAKKE 2.0 KAN SÅLEDES VISE SIG AT LIGGE NÆRMERE KUN TIL PERSONER ÅRLIGT. Nærmere det rene ingenting er det sværere at komme. Uhyre langt fra, hvad der er behov for. Spild af offentlige midler og spild af reform. 45 ) Jf. Lund; Henrik Herløv: Krisen og hvad kan der gøres. Oplæg i overheads til Fagligt Ansvar. samt jf. Lund, Henrik Herløv: Efterkrigstidens dybeste økonomiske krise i Danmark? 46 ) Jf. Henriksen; Thomas Bernt og Ulrik Horn: Lille jobeffekt af SP indgreb. Børsen 3. Marts 2009.

29 29 4. KLIMAMÆSSIG EFFEKT AF SKATTEREFORMAFTALEN: Ambitiøse grønne tiltag eller En tynd kop te? Som et led i skattereformaftalen hæves nogle af skatterne på forurening og energiforbrug. Samlet øges afgifter indenfor energi, klima, miljø og transport med knap 8 mia. kr., heraf bidrager erhvervene i første omgang med godt 6 mia. kr. I dag ser provenuet af de klimarelevante afgifter således ud: Tabel: Størrelse af energiafgifter samt klimarelevante afgifter i transportsektoren AFGIFT PROVENU (mia. kr.) Transportsektoren, inkl. benzin og dieselafgift 43 Energisektoren 6 Husholdninger og virksomheder 22 Reformaftalens bidrag til målene for den danske klima og energipolitik. Ifølge regeringens og forligspartierne vil skattereformens grønne tiltag..understøtte de ambitiøse mål i den danske klima- og energipolitik. Disse mål og reformens bidrag ses i det følgende: 47 ) Kilde Concito: Grønne afgifter til gavn for klimaet. 22. Feb

30 30 Tabel: Danmarks miljø-, energi og klimapolitiske mål og skattereformaftalens angivne bidrag til opfyldelse heraf. ENERGI OG KLIMAPOLITISK MÅL 48 BRUTTOENERGIFORBRUG Skal falde med 2 pct frem til 2010 og i alt 4 pct frem til 2020 ift BIDRAG FRA SKATTERE- FORMEN TIL MÅLOP- FYLDELSE IFØLGE RE- GERINGEN 49 2 pct. enheder DRIVEHUSGASSER VEDVARENDE ENERGI LAVERE KVÆLSTOFUD- VASKNING Udledning udenfor kvotesektoren skal reduceres med 20 pct i 2020 i forhold til 2005 Andelen af det samlede energiforbrug skal udgøre 20 pct i pct. reduktion i udvaskningen af kvælstof i 2015 i forhold til pct. enheder 2. pct enheder 50 Endnu mindre end Skattekommissionen. Imidlertid viser en hurtig sammenligning, at skattereformaftalen er endnu mindre ambitiøs end Skattekommissionen i sin tid. Skattekommissionen var i sig selv ikke særligt ambitiøs, hvad angår omfanget af foreslåede forhøjelse af energi og miljøafgift. På trods af, at energi og miljøafgifterne takket være regeringens skattestop siden 2001 er udhulet med ca. 10 mia. kr, foreslog Skattekommissionen kun samlede forøgelser af miljø og energiafgifter med 8 mia. kr. Heraf stammede 2 mia. kr fra forventede indtægter fra salg CO2 kvoter, som for længst ER besluttet af EU og altså ville komme under alle omstændigheder. I forhold hertil indfører Forårspakke 2.0 også kun afgifter på omkring 8 mia. kr, inklusive de 2 mia. fra C02 kvotesalg. Men bl.a. i kraft af, at Skattekommissionen foreslog mere vidtgående ændringer på energiafgifter (til 25 pct. afgift som pri- 48 ) Jf Klima- og Energiministeriet: Energiaftale februar 2008 samt Klima- og Energiministeriet: EU s klima og energipolitik. 49 ) Jf. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0, s ) Jf. Finansministeriet : Oversigt over Forårspakke 2.0, pkt. 10 En grøn skattereform

31 31 vate husholdninger betaler ) samt på transportområdet ville det have givet større klimamæssig effekt end den faktiske reformaftale i Forårspakke 2.0 kommer til at give. Skattekommissionens forslag ville ifølge kommissionens opgørelse have medført en samlet reduktion i udledningen af drivhusgasser på omkring 5 pct, men stadig kun på en fjerdedel af det samlede mål på 20 pct s reduktion af udslip af drivhusgasser udenfor kvotesektoren. Skattereformaftalen bidrager kun med en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 2 pct. enheder eller omkring 1/10 af det samlede mål frem til netop Tabel: Bidrag til energi og klimapolitisk målopfyldelse fra Skattekommissionens reformforslag respektive fra Skattereformaftalen. REDUKTION AF: BIDRAG FRA SKATTERE- KOMMISSIONENS REFORM- FORSLAG TIL MÅLOPFYL- DELSE 51 BIDRAG FRA SKATTERE- FORMAFTALEN TIL MÅ- LOPFYLDELSE IFØLGE REGERINGEN 52 BRUTTOENERGIFORBRUG 1,3 2 pct. enheder DRIVEHUSGASSER 5 pct. enheder 2 pct. enheder LAVERE KVÆLSTOFUD- VASKNING 10 pct Dette hænger sammen med, at Skattekommissionens i sig selv ikke videre ambitiøse forslag til miljø og energiafgiftsreform er blevet gjort endnu svagere ved at pille dele af forslagene vedr. energiafgifter på erhverv, landbrug og transport ud, jf. bilag 1. Energiafgifter på erhvervslivet langt fra tilstrækkeligt. Virksomhederne udover selve energiforsyningen står for mellem 15 og 20 pct. af den samlede CO2 udledning i Danmark. Dele heraf er omfattet af EU regulering gennem EU s kvotesystem. Heri tildeles virksomhederne en kvote for uddeling af CO2 og ved udledning herudover skal man købe sig til ekstra udledningstilladelse. Den ekstra udgift herved er det som skal motivere virksomhederne til energibesparelse og indførelse af mere energieffektiv teknologi. Problemet er imidlertid, at systemet i store dele af dets levetid har kørt med så lave priser på kvoter, at dette incitament har 51 ) Jf. Skattekommissionen: Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform. Sammenfatning, s ) Jf. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0, s. 6.

32 32 været yderst begrænset. 53 Der er derfor god grund til gennem nationale energiafgifter at stimulere energibesparelse og indførelse af mere energieffektivt teknologi yderligere. Det må anerkendes, at skattereformaftalen her ligesom Skattekommissionen tager et fornuftigt skridt og begynder at lægger energiafgifter på erhverv. De hidtidige meget lave afgifter giver yderst ringe motivation til erhvervslivet til at spare på energien. Til sammenligning kan anføres, at målt pr kwt er elprisen i dag for husholdninger ca. 1,70 kr, men kun 0,6 kr. for tung industri og knap 0,8 kr. for andre erhverv dvs. mellem 1/3 og 1/2 af det for husholdningerne gældende 54. De høje afgifter på energi til husholdninger har haft ganske stor reducerende effekt på forbruget. Men der skal altså pæne forhøjelser til, før afgifterne på energi til erhverv kommer bare i nærheden af noget, der ligner de effektfulde satser for husholdninger. Ændringerne i energiafgifterne for erhverv i forhold til de hidtidige satser syner i sig selv ganske meget, jf. nedenstående tabel. Tabel: Eksisterende energiafgift på industri og foreslåede ændringer: Hidtidig afgiftssats 55 - Kr. pr GJ - Ændring ifølge skattereformaftale - Kr. pr GJ - BRÆNDSEL Let proces Tung proces ELEKTRICITET Let proces Tung proces )Jf. Lund, Henrik Herløv: Grøn skat, s Januar Samt jf. Nielsen, Jørgen Steen: Prisen på CO2 kvoter i frit fald. Information 17/ ) Jf. Det økologiske Råd: Regeringens forslag til grønne skatte er uambitiøst. Pressemeddelelse. 24. Februar ) Kilde Det økologiske Råd: Skattereform med grønne fodaftryk, s 27. Januar 2009.

33 33 Men i betragtning af det lave udgangspunkt for satserne for energiafgifter på industrien, jf. ovenfor, giver stigningerne i Skattereformaftalen, fortsat relativt små prisændringer for industrien og dermed ikke særlig stor effekt i retning af energibesparelse og energieffektivisering. Af hensyn til energi og klimaeffekt ville det have været hensigtsmæssigt med en del større forhøjelser, jf. længere fremme. Transportsektoren kun mindre omlægninger. Transportsektoren står for omkring for op mod 30 procent af den samlede CO2 udledning en andel som har været stigende i de senere år og som ureguleret ville stige også i de kommende år. 56 Dette skyldes ikke mindst stigende kørsel i vejtrafikken. Denne udvikling hænger meget dårligt sammen med, at transportsektoren sammen med øvrige ikke kvoteregulerede sektorer i Danmark jf. foran skal reducere deres CO2 udledning med 20 pct. i 2020 i forhold til Der er derfor hårdt brug for effektive tiltag til at nedbringe CO2 udledningen fra transportsektoren. Ikke desto mindre er i Forårspakke 2.0 forslaget fra Skattekommissionen om genindførelse af pristalsregulering af vægt og ejerafgiften pillet ud og der er kun er række småjusteringer tilbage for bl.a. varebiler, hyrevogne o.l. I forårspakke 2.0 nævnes transportforligets aftale om indførelse af roadpricing på længere sigt, herunder indførelse af kørselsafgift for lastbiler fra Men på kortere sigt mangler der her og nu effektive tiltag, der kan dæmme op for væksten i biltrafikken gennem øgede kørselsrelaterede afgifter enten i form af km - afgift eller i form af øgede benzin og dieselafgifter. Endvidere mangler der tiltag, som kan give en bedre brændstoføkonomi i den fremtidige bilpark. Her viser erfaringen, at især en udbygning af differentieringen af registreringsafgiften efter brændstoføkonomi vil være effektiv. Og endelig mangler man inddragelse af flytrafik og færgetrafik, som i dag helt er afgiftsfritaget. Landbrugets udslip af drivhusgasser. Landbruget er en sort plet på klimakortet. Landbrugets direkte udledning af CO2 er ganske vist ikke stor, men landbruget står til gengæld for omkring 75 pct af udledningen af andre drivhusgasser: 56 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Grøn skat, s 23 og s 36. Januar

34 34 Metan og Lattergas (metan kommer fra husdyr i landbruget samt fra deres gylle). Herigennem udgør landbruget udledninger 16 pct af de samlede nationale udledninger af drivhusgasser. 57 Ikke desto mindre er landbruget udledning af andre drivhusgasser helt fritaget for beskatning. Dette foreslog Skattekommissionen derfor meget fornuftigt ændret. Mindre fornuftigt var det, at kommissionen foreslog en afgift på metan, som i praksis skulle udmøntes som en skat pr. dyreenhed i husdyrbrugene. Forslaget var ikke godt, fordi det ikke gav landbruget incitament til AT REDUCERE sit metanudslip. En sådan reduktion kan ske gennem omdannelse af gylle i lukkede anlæg til biogas (forgasning). I stedet burde derfor være foreslået en afgift på IKKE bioforgasset gylle 58. Men det statsministerbærende parti, Det liberale Venstre, er ikke uden grund landmændenes interessevaretagende parti, hvilket givet ikke er uden sammenhæng til at enhver tanke om afgiftsregulering af landbrugets udslip af drivhusgasser helt fejlagtigt er blevet taget ud af skattereformaftalen i Forårspakke 2.0. Samlet en utilstrækkelig klimamæssig effekt. Samlet giver skattereformen derfor en helt utilstrækkelig effekt. På trods af at forliget ifølge regeringen rækker frem til bidrager skattereformaftalen som anført kun med en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 2 pct. enheder eller omkring 1/10 af det samlede mål frem til netop Dette er helt utilstrækkeligt. Skattereformen kan derfor på ingen måde siges at rumme ambitiøse tiltag, men må nærmere karakteriseres som en tynd kop te. Der er brug for en alternativ skattereform, som giver anderledes mærkbare bidrag til reduktion af energiforbruget og navnlig til udledningen af drivhusgasser. Herom længere fremme. 57 ) Jf. oven anførte værk, s 66 ff. 58 ) Jf. Det økologiske Råd: Skattekommissionen sætter sig mellem to stole. Pressemeddelelse feb. 09 samt jf. Lund, Henrik Herløv: Grøn skat, s Januar

35 35 5. BRUG FOR ALTERNATIV TIL SKATTEREFORMAFTALEN (Forårspakke 2.0): Men hvilket? Skattereformaftalen i Forårspakke 2.0 dur ikke. Vi kan på basis af det foregående konstatere, at den indgåede skatteaftalereformaftale IKKE dur. For det første er den fordelingspolitisk uhyre skæv. Målt på den direkte virkning får de allerhøjeste indkomster kæmpeskattelettelser, mens gevinster for resten af befolkningen er minimal. Og indregnes de afledte virkninger af overvæltning af øget beskatning af erhvervslivet på forbrugerpriserne kommer det store flertal af befolkningen ligefrem til at tabe ved reformen. Det store flertal betaler altså skattelettelserne til de allerrigeste. Her er kun sket minimale forbedringer i forhold til skattereformforslaget fra Skattekommissionen. Reformen er udpræget en velhaver eller rødvinsreform. For det andet er beskæftigelseseffekten af selve den egentlige skattereform meget begrænset, når der ses bort fra den uhyre tvivlsomme postulerede forøgede beskæftigelse som følge af evt. øget arbejdsudbud. Hele Forårspakke 2.0 vil de kommende år formentligt kun give en beskæftigelsesforøgelse på op til personer årligt. Dette skyldes dels, at øget arbejdsudbud ikke giver øget beskæftigelse, når der ikke er efterspørgsel efter arbejdskraft, men jobmangel, og dels, at skattelettelser ikke er et effektivt middel til at øge efterspørgsel og beskæftigelse i krisetider, fordi en betydelig del af den forøgede disponible indkomst ikke forbruges, men spares op og/eller forsvinder i import, der ikke skaber danske arbejdspladser. En så begrænset beskæftigelsesforbedring forslår som en skrædder i helvede, når arbejdsløsheden inden udgangen af 2009 vil være steget til op mod personer og i løbet af 2010/2011 må vurderes at stige yderligere til personer. 59 Også på dette punkt er skattereformaftalen kun minimalt bedre en Skattekommissionens reformforslag. Skattereformaftalen er lidt bedre, fordi Skattekommissionens reformforslag alene satsede på at skabe øget beskæftigelse gennem øget arbejdsudbud, hvilket som anført imidlertid reelt ikke ville skabe nogen som helst øget beskæftigelse de første mange år. Hele dette aspekt af Skattekommissionens forslag, som også er den væsentlige begrundelse for nedsættelsen af skatten på de højeste indkomster i Skattereformaftalen, er fuldstændig forfejlet. Forårspakke vil dog skabe nogle arbejdspladser, fordi den også rummer et omfang af finanspolitiske lempelse (renoveringsordning, kommunal anlægsramme, udbetaling af SP ordning, underfinansiering). Men fordi en væsentlig del af disse lempelser som anført som anført i den aktuelle økonomisk 59 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Krisen og hvad kan der gøres. Oplæg i overheads til Fagligt Ansvar.

36 36 udvikling ikke vil blive omsat i forbrug, er der tale om en ineffektiv økonomisk politik om en høj grad af spild af økonomiske midler. Endelig er for det tredje den klimamæssige effekt helt utilstrækkelig: En tynd kop te. Skattereformaftalen bidrager kun med omkring yderligere 2 pct s reduktion af udledningen af CO2 eller en tiendedel af målet for den ikke kvotebelagte sektor i Danmark frem til 2020 i forhold til Det er endnu mindre end de i forvejen ikke for ambitiøse forslag fra Skattekommissionen. Det må anerkendes, at skattereformaftalen i Forårspakke 2.0 tager et rigtigt skridt i retning af energiafgifter på erhvervslivet, men afgiftsforhøjelser er for små til at det virkelig batter noget. Og på en af de store CO2 syndere transportsektoren er der kun tiltag i småtteriafdelingen ligesom landbruget, der står for omkring 16 pct. af de samlede nationale udledninger af drivhusgasser, helt fredes. En tynd kop te. Skattereform på basis af Skattekommissionens forslag? Der er således god grund til det, når oppositionen har undsagt den smalle skattereformaftale i Forårspakke 2.0 og har tilkendegivet at ville lave reformen om, hvis regeringen skifter efter næste valg. Men hvilken skattereform er der brug for, hvis skattereformen i Forårspakke 2.0 ikke dur. Er alternativet til den indgåede skattereformaftale i Forårspakke 2.0 en skattereform baseret på det forslag til skattereform, som i begyndelsen af februar blev fremlagt af Skattekommissionen? I forløbet inden de politiske forhandlinger om en skattereform var der fra både regeringens side og fra oppositionens side lagt op til en politisk set bred skattereformaftale netop med udgangspunkt i skattereformforslaget fra Skattekommissionen. Det må anerkendes, at der ikke fra oppositionen var tale om total og betingelsesløs accept af Skattekommissionens forslag, hvor navnlig den fordelingspolitiske profil blev ønsket ændret med større tilgodeseelse af de lavere indkomster. Men centrale dele af oppositionen havde på forhånd tilkendegivet accept af, ja fremlagt forslag om en betydelig nedsættelse af topskatten. 60. Og selvom udgangskravet var fuld finansiering af skattereform, havde i hvert fald S senere signaleret åbenhed overfor en indledende underfinansiering af skattereformen, således som lagt op til af Skattekommissionen og ønsket af regeringen. I dagbladet Information skildres forløbet sådan: Igennem flere måneder havde Socialdemokratiet og SF forberedt sig på at indgå et omfattende skatteforlig, baglandet var taget i ed og kontakterne til statsministeren var tætte og fortrolig, køre- 60 ) Socialdemokraterne og SF: Fælles skatteudspil

37 37 planen var lagt. Men over en weekend ændrede regeringen efter krav fra Dansk Folkeparti signaler og koblede oppositionen helt af 61. Årsagen til bruddet var måske således i mindre grad indholdsmæssige uenigheder om skattereform (selv om det må anerkendes, at de også var der), men at regeringen droppede det planlagt brede samarbejde og forlig ud fra egne politisk taktiske overvejelser og krav fra Dansk Folkeparti. Nu har oppositionen som anført og fuldstændig berettiget af vist forårspakke 2.0 og vil lave skattereformen om, hvis den får flertallet. Det er der - som fremgået - særdeles god grund til, men spørgsmålet er jo så til hvad skattereformen skal laves om? Er alternativet til Forårspakke 2.0 en skattereform, der om ikke i detaljer så i principper baseres på Skattekommissionens forslag, således som der muligvis var lagt op til, før regeringen brød det brede samarbejde? Og hvis ikke, hvilken skattereform er der så brug for? Skattekommissionens forslag dur heller ikke. Det må anerkendes, at der var enkelte positive elementer i Skattekommissionens forslag, som man godt kunne have ønsket sig med den faktiske gennemførte skattereform, herunder navnlig forslaget om en sænkning af rentefradraget for alle renteudgifter (og ikke kun dem over kr. pr skatteborger) samt de mere vidtgående forslag til energi og miljøafgifter. Men som vi har set, var der i Skattekommissionens forslag til skattereform de samme helt afgørende og fundamentale fejl som i den indgåede skattereformaftale i Forårspakke 2.0. For det første var der den samme helt utrolige fordelingspolitiske skævhed, både når der ses på den direkte fordelingsvirkning af skatteændringer og navnlig når de afledte virkninger på forbrugerpriserne af ændringerne af erhvervsbeskatningen mm. tages med. Ja, den fordelingspolitiske skævhed var endog større i reformforslaget fra Skattekommissionen. En fordelingspolitisk skævhed, som helt fundamentalt hænger sammen med Skattekommissionens optagethed af at nedsætte skatterne på de højeste indkomster (top og mellemskat) som postuleret middel til at øge arbejdsudbud og beskæftigelse. For det andet var der i reformforslaget fra Skattekommissionen den samme økonomiske fejlagtige tankegang som også i høj grad gennemsyrer den indgåede skattereformaftale i Forårspakke 2.0, nemlig at der skal skabes øget beskæftigelse gennem øget arbejdsudbud, der skal fremkaldes gennem skattenedsættelse, navnlig i toppen. Denne tankegang var faktisk endnu mere enøjet udpræget i Skattekommissionens forslag, der i endnu højere grad end den faktisk indgåede skattereformaftale i Forårspakke 2.0 satsede på nedsættelse af topskatten. 61 ) Winther, Bent: S-SF-R i samlet vrede, leder i Information Marts 09.

38 38 Der er således ingen grund til at se Skattekommissionens forslag til skattereform som nogen form et alternativ til den indgåede skattereformaftale i Forårspakke 2.0 endsige at fortsætte diskussionen om alternativet til skattereformen i Forårspakke 2.0 på grundlag af Skattekommissionens reformovervejelser. Tavlen må viskes ren 62 : Behov for en langt mere offensiv offentlig beskæftigelsesindsats. Diskussionen om hvilken skattereform det danske samfund og dansk økonomi har brug for må starte forfra. Udgangspunktet for Skattekommissionens forslag og regeringens og Dansk Folkepartis skattereform var økonomisk set højkonjunkturen og arbejdskraftmanglen. Og politisk set var det nyliberalismens offensiv mod velfærdsstaten og for lavere og mere flad skat. Skattekommissionens reformforslag såvel som Forårspakke 2.0 må ikke mindst ses som udtryk for det nyliberalistiske mål om at begrænse velfærdsstaten ved langsomt at afsnøre den fra finansieringssiden, således som også skattestoppet har sigtet på. Men den økonomiske situation er skiftet: De næste mange år handler de økonomiske realiteter om lavkonjunktur/depression og som følge deraf om jobmangel og arbejdsløshed. Og finanskrisen har vist, at der tværtimod økonomisk - politisk er brug for en stærk statsmagt og en stærk offentlige sektor til at regulere og afbalancere markedsøkonomiens krisetilbøjelighed. Det er i de kommende år øgede offentlige udgifter og øget offentlige beskæftigelse, der skal dæmme op for krisen og skabe mere beskæftigelse. Fra den private sektor kommer der kun krise og øget ledighed. Det skal i denne forbindelse understreges, at øgede offentlige investeringer nok kan være en god og rigtig start. Men vi kan IKKE BYGGE OS UD AF KRISEN. De kommende år står vi overfor en voldsom stigning i ledigheden, der i forhold til 2008 niveauet må forventes at stige med yderligere personer alene i 2009 og yderligere frem til 2010/2011, jf. nedenstående diagram: 62 ) For en uddybning af analysen i dette afsnit henvises til Lund, Henrik Herløv: Skattereform for fremtiden eller fortiden?

39 39 Diagram: Ledighed 2000 til 2011 (årsgennemsnit) 63. Antal ledige Antal ledige (årsgennemsnit,fuldtidspersoner) Alene offentlige investeringer vil give en pæn merbeskæftigelse på mellem 20 og yderligere arbejdspladser. Men meget mere kan næppe forventes gennem offentlige investeringer alene, jf bilag 2.1. Men overfor en vækst i arbejdsløsheden på over over de næste par år vil det langtfra være nok. Et virkeligt indhug i ledigheden kræver også, AT OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE ØGES I FØRSTE OMGANG LIGELEDES MED 20 TIL FULDTIDSANSATTE, jf. bilag 2.2. Regeringens skattestop og udgiftsloftspolitik som følge af 2010 og 2015 planerne har medført en langsom udhuling af offentlig leveret velfærd på i størrelsesordenen på mellem 40 og 60 mia. kr i forhold til, hvis realstigningen i de offentlige udgifter havde fulgt velstandsudviklingen. Og skal offentligt leveret velfærd i de kommende år følge trit med den demografiske udvikling med flere ældre samt opdateres service og kvalitetsmæssigt i takt med velstandsudviklingen kræver det frem til 2015 en nettoforøgelse af offentlig beskæftigelse med op mod flere medarbejdere 64. Der er altså et klart og dokumenteret behov for at øge offentlig beskæftigelse. 63 ) Kilde Lund, Henrik Herløv: Den økonomiske krise og hvad kan der gøres? Oplæg til Fagligt Ansvar. 64 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: 2015 planen. Er velfærden velforvaret. Og er økonomien? Samfundsøkonomen.

40 40 Offentlige finanser må styrkes for at styrke det offentliges evne til jobskabelse. Dermed er der i skattepolitikken for det første i modsætning til den nyliberalistiske bestræbelse brug for at styrke de offentlige finanser og for at styrke det offentliges evne til via øgede offentlige udgifter og øget offentlig beskæftigelse at stabilisere samfundsøkonomien. Med andre ord må det blive et væsentligt mål for skattepolitikken at øge de offentlige skatteindtægter. Dette skal nærmer uddybes og begrundes nedenfor. Og for at øge det offentliges skatteindtægter må en kommende skattereform for det andet igen i modsætning til den nyliberalistiske bestræbelse have som et centralt mål at genoprette progressionen i skattesystemet, som regeringens skattestop og skattelettelsespolitik har udhulet markant siden 2001 og som yderligere forringes gennem Forårspakke 2.0. Progressionen må udbygges for at tage pengene der, hvor de er. Og fordi det handler om at holde det private forbrug og efterspørgslen oppe og jo lavere indkomst, jo større del af indkomsten forbruges og vice versa. Øget offentligt forbrug OG BESKÆFTIGELSE må på sigt finansieres. Forebyggelse af ledigheden og sikring af beskæftigelsen kan i de kommende 4 til 5 år kun ske gennem øget offentligt forbrug og øget offentlig beskæftigelse. Der bør allerede i 2009 gennemføres en krise - og vækstpakke i størrelsesorden 40 mia. kr (se herom bilag 1) 65 for at imødegå, at ledigheden eksploderer og krisen bider sig fast med et omfattende tab af økonomisk vækst og velstand til følge. Det offentlige kan for en tid øge sine udgifter og pumpe penge ud uden øgede skatteindtægter. Men en ekspansiv politik kan ikke i længden baseres på statsunderskud. Den danske stat har i de senere har et komfortabelt overskud takket være lav ledighed og ikke mindst høje indtægter fra skatten på Nordsøolien samt fra kapitalafkastskatten. Men med de stærkt reducerede oliepriser og de voldsomme kursfald på aktier er de ekstraordinære skatteindtægter tørret ind. Og med stigende ledighed samt hjælpepakker til banker og finanspolitiske lempelser for at stimulere økonomien er der i de kommende år igen udsigt til betydelige underskud på den offentlige saldo, jf. nedenstående diagram. Det fremgår, at underskuddet på de offentlige finanser allerede i 2010 kan nå op på 2,3 procent af BNP svarende til omkring 40 mia. Vedvarende store offentlige underskud vil i Danmark være politisk følsomt og med statsgaranti afstedkomme borgerligt liberale krav om offentlige besparelser og velfærdsforringelser, hvilket kun vil forstærke den økonomiske krise. Hertil kommer, at med allerede med de tagne beslutninger og iværksatte initiativer vil dansk økonomi nærme sig underskudskriteriet på 3 % af BNP i EU s Vækst og Stabilitetspagt, som er en af grundstene bag ØMU samarbejdet. 65 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Krisen og hvad kan der gøres. Oplæg i overheads til Fagligt Ansvar. For indholdet heraf se også bilag til dette småskrift.

41 41 Dette stigende offentlige underskud er en af grundene til at det er så katastrofalt og økonomisk politisk uansvarligt, at regeringen brænder krudtet af på ineffektive, ideologisk betonede økonomisk politiske tiltag som Forårspakke 2.0, fordi der så bliver så meget mindre økonomisk råderum tilbage at gøre godt med, når det virkeligt brænder på i de nærmeste par år. Men under alle omstændigheder gælder, at hvis der på sigt skal være økonomisk råderum til at bekæmpe krisen gennem en ekspansiv offentlig udgiftspolitik de nærmeste år, må der skabes finansiering af denne gennem en styrkelse af det offentlige skatteprovenu. Figur: Overskud/underskud på de offentlige finanser 1998 til 2010 i pct. af BNP EN PROGRESSIV SKATTEREFORM: En skitse. 67 Der er altså brug for en helt anden skattereform, der - retter op på den udhuling af omfordelingen som regeringens skattestop - og skattelettelsespolitik samt senest skattereformaftalen i Forårspakke 2.0 har indebåret 66 ) Kilde: Heinig, Christian Hilligsøe: Økonomisk oversigt Danmark. Sydbank. 16. Marts ) Det følgende er en tilpasning af forslagene i c Vedr. uddybning af forslag om differentieret moms, se her. Vedrørende uddybning af forslag om yderlige energi og miljøskatter, se Lund, Henrik Herløv: Grøn skat.

42 42 - genskaber progressionen og styrker finansieringen af det offentlige, således at det offentlige gennem øgede offentlige investeringer OG øget offentlig beskæftigelse kan styrke beskæftigelsen - leverer et anderledes mærkbart bidrag til reduktion af Danmarks udledninger af drivhusgasser Genskabelse af progressionen. Der er i stedet for såvel skattereformaftalen (forårspakke 2.0) som i stedet for Skattekommissionens forslag brug for en fremtidsorienteret skattereform, der både styrker det offentliges skatteindtægter og samtidig skat efter evne princippet dvs progressionen i skattesystemet 68. Dette er imidlertid en genopretningsopgave af stort omfang, idet det offentlige som følge af regeringens skattestop samt skattelettelser over flere omgange i 2009 årligt vil have tabt over 40 mia. kr i skatteindtægter 69. Fordelingspolitisk har dette samtidig indebåret en kraftig svækkelse af progression, idet de højere indkomster samlet fået langt større skattelettelser end de lavere indkomster, Den nederste tredjedel af befolkningen har fået en skattelettelse på kroner, mens den øverste tredjedel har fået mellem 12 og kr. Også set forhold til indkomsten er det de rigeste, som har fået den forholdsvist største andel. Mens de fattigste 30 procent har fået 1,2 1,3 procent lettelse i forhold til bruttoindkomsten har den rigeste tredjedel fået 3,1 3,5 procent 70. VK regeringen har således systematisk forringet progressionen i skattesystemet og udhulet princippet om skat efter evne og om, at de stærkeste skuldre skal bære de tungeste byrder. En progressiv indkomstskatteform bør derfor indeholde elementer til en (gen)skabelse af progressionen: Skatteprocenter og grænser: Topskatteprocenten forhøjes med 2 procentpoint Mellemskatten fastholdes som hidtil. 68 ) Kilde: Heinig, Christian Hilligsøe: Økonomisk oversigt Danmark. Sydbank. 16. Marts ) Jf. Andersen, Lars (AE rådet): Den kommende skattereform. Oplæg til debatmøde i DJØF 3/ ) Jf. Juul, Jonas Schytz: VK s samlede skattelettelser giver 15 gange mere til de rigeste end de fattigste. AE rådet, 18/2-08.

43 43 Forhøjelsen af topskatte og mellemgrænsen med i forårspakke 2.0 gennemføres, så skatteydere med almindelig indkomst ikke betaler disse. Den yderligere forhøjelse i 2011 med kr. bortfalder Reglerne for top og mellemskat harmoniseres, således at uudnyttede fradrag ved mellemskatten ikke længere kan overføres mellem ægtefæller. Og formueskatten bør genindføres. Fradrag: Som led i tilbagelægningen af skattebyrden til de bredeste skuldre bør de hidtil forfordelte lavere indkomster have forhøjet personfradraget og beskæftigelsesfradraget væsentligt: Personfradraget forhøjes med kr Beskæftigelsesfradraget forhøjes med kr. Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget bør i hovedsagen gives som en forhøjelse af satsen for fradraget, således at de herigennem primært kommer de lavere indkomster til gode. En sådan skævfordeling af fradragsforøgelsen vil være væsentlig for det første for særligt at fremme arbejdsudbuddet fra de udenfor eller på kanten af arbejdsmarkedet, jf. længere fremme. Og det andet som modvægt mod forhøjelsen af energi og transportafgifter (jf. del III), der bortset fra transportområdet vender den tunge ende nedad : Forhøjelserne bør gives gradvist over flere år parallelt til nedtrapningen af rentefradrag, jf. længere fremme. Reduktion af fradrag og forhøjelse af ejendomsværdibeskatning: Mod en mere ensartet beskatning kapitalafkast. Begrænsningen af rentefradraget bør gennem føres med en i Forårspakke 2.0 gradvise indfasning fra 2012 til 2019, men uden den i pakken indføjede bundgrænse på kr årligt pr. skatteborger ( for par). Hertil kommer, at der under det nuværende skattesystem er voldsomme uligheder i beskatningen af forskellige former for kapitalafkast. Det skyldes navnlig den anførte meget lempelige beskatning af ejerbolig samt endvidere den meget lempelige beskatning af pensionsopsparing. Hvilket igen har en forvridende effekt på opsparing og investering, herunder ikke mindst i form af, at den samlede ka-

44 44 pital i Danmark i stedet for produktive investeringer i arbejdspladser i erhvervslivet i højere grad søger over mod passive investeringer i fast ejendom 71. Tabel: Effektiv realbeskatning af forskellige former for kapitalindkomst 72. Der er dermed behov for sikringen af en ensartet beskatning af kapitalindkomst, herunder ikke mindst for en genopretning af beskatningen af fast ejendom. Uanset, at regeringen i kommissoriet for Skattekommissionen har nedlagt forbud mod blot tanken herom vil der være behov for en tilbageførsel af ejendomsværdiskatten til niveauet før skattestoppet. Dette gennemføres ligeledes gradvis fra 2012 til Endelig bør der ryddes op i skattesystemet, herunder bør fradrag for sundhedsforsikring bør ophæves. Reduktion af værdien af fradrag for A-kasse og fagforeningskontingent fra 33 til 25 pct. nulstilles af fordelingspolitiske hensyn såvel som for at forebygge dalende tilslutning til A-kassesystemet og til de faglige organisationer og dermed bevare den danske model. Øgede afgifter på energi og i transportsektoren. Som anført er skattereformaftalens bidrag til reduktion af udledningen af drivhusgasser helt utilstrækkelig: en tynd kop te. På trods af, at provenuet af grønne afgifter pga. skattestoppet siden 2001 er udhulet med mia. kr. forhøjer skatteformaftalen kun de grønne afgifter med omkring det 71 ) Jf. Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi Efterår 2008, s ) Jf. Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi Efterår 2008, s 251.

45 45 halve, når provenuet fra EU ordning med salg af CO2 kvoter fra 2012 fraregnes. Der er derfor brug for yderligere afgiftstiltag for mindst 6 mia. kr yderligere. Og de områder, hvor der må tages fat, er jævnfør foran: Højere afgifter i transportsektoren, højere energiafgifter på erhverv samt indførelse af beskatning af landbrugets udledning af metan. Transportsektoren. Da problemet med stigende CO2 udledning i transportsektoren i høj grad handler om stigende kørsel, vil der være brug for højere kørselsrelaterede udgifter. Dette kunne enten ske i form af indførelse her og nu af en ikke højteknologisk km afgift, baseret på aflæsning af plomberede km tællere i person og lastbiler. 73. Eller det kan indtil der evt. kan indføres mere højteknologisk roadpricing ske gennem en forhøjelse af benzin - og dieselafgifter med for benzinafgiftens vedkommende 50 øre til 1 krone, hvilket vurderes at kunne gennemføres uden voldsomt stigende grænsehandel, idet det danske afgiftsniveau så vil ligge på linje med det tyske 74. En sådan afgiftsforhøjelse af sidstnævnte slags ville give et merprovenu på mellem 1½ og 3 mia. kr. Endvidere bør pristalsregulering af vægtafgift og grøn ejerafgift genindføres. Endvidere skal foreslås en omlægning af registreringsafgiften samt grøn ejerafgift/vægtafgift, således at de i højere grad end i det nuværende afgiftssystem differentieres efter brændstoføkonomi, således at jo mindre km på literen des lavere afgift og jo mere benzinslugende køretøj, des højere afgift. Dette kan evt. gennemføres, således at det samlet bliver provenuneutralt. Energiafgifter på Erhverv. Som anført har de hidtidige afgifter på erhvervslivets energiforbrug ikke givet videre motivation til energibesparelse og indførelse af mere energieffektiv teknologi og de i skattereformaftalen i Forårspakke 2.0 indførte afgiftsforhøjelser er utilstrækkelige til at give større effekt. Skattekommissionen foreslog en 15 pct forhøjelse af afgifter på brændsler og 5 pct. højere afgift på el. Hermed ville en gennemsnitlig energiafgift for virksomheder fortsat kunne ligge på et niveau 73 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Grøn skat, s 29 ff. Januar Samt jf. Det økologiske Råd: Grønne fodaftryk på skattereformen. Jan ) Jf. Concito: Grønne afgifter til gavn for klimaet. 22. Februar 2009 samt jf Det økologiske Råd: Grønne fodaftryk på skattereformen. Jan. 09

46 46 svarende til omkring en fjerdedel af det gennemsnitlige afgiftsniveau hos husholdninger. 75 I stedet kunne afgifterne forhøjes til det dobbelt, hvorved erhvervenes afgiftsbelastning stadig ville ligge på det halve af privatpersoners. Merprovenu: + 1,5 mia. kr. Landbrug. Som anført er der god grund til at ophæve landbrugets afgiftsfritagelse på udledning af metan, taget omfanget af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser i betragtning. Men i stedet for Skattekommissionens forslag om afgift på metan bør indføres en afgift på ikke forgasset gylle. Provenu: Ca. 0,4 mia. kr. 76 Endvidere bør den af Skattekommissionen foreslåede kvælstofafgift indføres. Provenu: Ca. 0,8 mia. kr. Samlet provenu af foreslåede skatteændringer. 75 ) Jf. Concito: Grønne afgifter til gavn for klimaet, s Februar ) Jf.. Concito: Grønne afgifter til gavn for klimaet, s Februar 2009.

47 47 Tabel: Provenueffekt af foreslåede skatteændringer i forhold til de med Forårspakke 2.0 gældende regler 77. Skatteændring Omtrentligt provenu - mia. kr - I. MED ØGET PROVENU: Topskatteprocent forhøjes med 2 procentpoint + 2,5 til 3 Forhøjelse af topskattegrænse med kr i 2011 nulstilles Mellemskat genindføres men med den for 2010 besluttede kr højere skattegrænse +2,5 + 6,5 Harmonisering af regler for mellem og topskat + 2 Rentefradrag aftrappes fra 33 til 25 pct.(endelig, fuld effekt) + 7 til 8 Formueskat genindføres + 1 Ejendomsværdiskat tilbageføres til før skattestoppet (endelig fuld effekt) Fradrag for sundhedsforsikringer afskaffes +0,5 Yderligere miljø og energiafgifter til 6 Ophævelse af række yderligere skattefritagelser og lempelser på erhvervsbeskatningsområdet (avis - og bladmoms, bondegårdsregel mv.) + 2 til 3 I alt øget provenu 34 37,5 77 ) Jf. skatteministeriet: Stilleskruer i personbeskatningen. Provenuvirkninger af ændringer af satser og beløbsgrænser. 27/02 08; jævnfør endvidere jf. Andersen, Lars (AE rådet): Den kommende skattereform. Oplæg til debatmøde i DJØF 3/12-08 og jævnfør endelig DØR : Dansk Økonomi Efterår ) Jf. Skatteministeriet: Ejendomsværdiskat provenu / ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Grøn skat.

48 48 II. MED REDUCERET PROVENU: Forhøjelse af personfradrag med kr (endelig fuld effekt) Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag fra satsen 4,25, max til 8,5 pct., max kr Genindførelse af 33 % fradrag for A-kasse og fagforeningskontingent til 9-3,5 Differentieret moms 80-3,5 til -4 I alt reduceret provenu + 24 til 27,5 SAMLET FORBEDRING AF OFFENTLIGE FINANSER ) Her belyst ved provenutabet ved en nedsættelse af momsen på fødevarer fra 25 til 15 pct., Jf. Skatteministeriet i tidsskriftet SKAT juni 2005: Diffentieret moms.

49 49 BILAG Bilag 1. Skattereformaftalens grønne forslag og Skattekommissionens. SKATTEKOMMISSIONEN SKATTEREFORMAFTALEN Opvarmning: Energiafgift på brændsel til opvarmning øges med 15 pct og på el til opvarmning med 5 pct. Energiafgifter for erhvervene: Afgifter på brændsler forhøjes med 15 pct Afgift på el forhøjes 5 pct Afgifterne gennemføres ved, at erhvervene får nedsat den nuværende godtgørelse, som hovedparten af virksomhederne modtager Gradvis reduktion i bundfradrag for CO2 afgift fra og med 2013 Afgift på biobrændsel Afgift på kvælstofudledninger på 4 kr. pr kg Afgift på andre klimagasser, der udledes ved energianvendelse Afgift på metan Afgift på spildevand forhøjes med 50 pct fra 2011 Årlig regulering af bilafgifter fra og med 2010 Afgift på brændsler forhøjes med 15 kr. pr. GJ. Elafgift forhøjes med 17 kr pr GJ. - - Virkningen neutraliseres for de mest konkurrenceudsatte erhverv - - Ikke medtaget Ikke medtaget - - Ikke medtaget - - Ikke medtaget

50 50 Ejerafgift for nye varebiler og højere vægtafgift for ældre - - Miljøtillæg for fri bil - - Ændring af registreringsafgift for hyrevogne - - Moms på personbefordring

51 51 Bilag 2: Forslag til vækst og krisepakke. 1. Øgede offentlige investeringer. Offentlige investeringer OFFENTLIGE BYGNINGER: Afskaffe anlægsloft i kommuner, øge anlægsramme til udbygning og vedligeholdelse af skoler, ældreboliger, daginstitutioner og sygehuse 2. INFRASTRUKTUR OG TRAFIK: Genopretning af kloakker, fremskyndelse af jernbanerenovering og opgradering af jernbaner, fastholdelse af busdrift, udbygning af cykelstier 3. ENERGI OG MILJØ: Energirigtig renovering af offentlige bygninger, støtte til tilsvarende energibesparelse i private huse og lejligheder, investeringer i og støtte til alt. energi 4. ALMENE BOLIGER: Renovering + byggeri af nye boliger I ALT : Merudgift mia. kr. Beskæftigelsesforøgelse på omkring personer. 55

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2009-311-0025 Dato: 21. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om skattefri kompensation

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den?

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? LA s 2025 plan vil øge arbejdsløsheden

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat Marts 2009 Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Marts 2009

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

Hvem betaler for krisen?

Hvem betaler for krisen? En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt 17. februar 2015 J.nr. 15-0190055 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 405 af 20. januar 2015

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN 15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere