Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Vi kan nå det endnu: - Spar på energien og brug gas i stedet for kul!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2012. Vi kan nå det endnu: - Spar på energien og brug gas i stedet for kul!"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Vi kan nå det endnu: - Spar på energien og brug gas i stedet for kul!

2 G a s t i l t r a n s p o r t De senere år har der været meget fokus på elbilers miljøegenskaber, men der findes i dag også andre teknologier, hvor man kan spare CO 2 med det samme. Gasbilerne (her en Opel Vectra) er en oplagt mulighed. Nu kommer gasbilerne (snart?) Af Jens Utoft, Gasteknik Der er nogle begrænsninger med elbiler både prismæssigt og med hensyn til batteriteknologien og rækkevidden. Så hvis vi på kort sigt skal have en mere miljøvenlig transportsektor, skal vi satse mere på gasbiler. Sådan lød det fra Socialdemokraternes energi- og klimaordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil i en artikel i Jyllands-Posten. Hun gentog samme standpunkt foran 1800 deltagere i Dansk Fjernvarmes årsmøde. Senere kunne hun i TV Avisen 22. november fortælle, at en ny grøn registreringsafgift, der favoriserer miljørigtige biler, herunder gasbiler, er lige på trapperne. Dementi fra skatteministeriet Men den udtalelse blev dagen efter dementeret af skatteministeriets pressechef Janus Breck:»Der kommer ikke en omlægning af bilafgifterne i den nærmeste fremtid«, oplyste han til DR. Formålet med omlægning af registreringsafgiften skulle angiveligt være at få danskerne til at købe hybrid- eller gasbiler for dermed at reducere CO 2 -udslippet. Janus Breck tilføjede, at en omlægning af registreringsafgiften ikke kommer foreløbigt, og at det i øvrigt er et større arbejde, der kræver megen analyse. Opbakning fra FDM FDM, Forenede Danske Motorejere, har tidligere udtalt sig kritisk om den hidtil ensidige satsning på elbiler og synes, at gasbilerne er et godt alternativ til benzin- og dieselmotorerne. I forhold til benzinbilerne bliver CO 2 -udledningen reduceret med mindst 25 procent og mere, hvis man anvender biogas. I forhold til dieselbilerne er udledningen af sundhedsskadelige stoffer markant lavere, hedder det i en artikel på foreningens hjemmeside. FDM s adm. direktør Thomas Møller Thomsen mener dog ikke, at tiden er inde til endnu en lappeløsning af vores registreringsafgiftssystem, men at det er tid til at indføre en helt ny og teknologineutral afgiftsmodel. En gasbil er dyrere at bygge. I andre lande med gasbiler er merprisen, fx for en Opel Zafira til gas (CNG), ca kr., men på grund af de høje registreringsafgifter vil merprisen i Danmark være ca kr. Yderligere straffes gasbiler af, at gasforbruget måles i kilo og ikke i liter, som registreringsafgiften udregnes efter. Nu kommer gastankanlæggene Alligevel satser flere gasselskaber nu på at etablere tankanlæg til gasbiler. De koster ca. 1,5 mio. kr. stykket. Naturgas Fyn har allerede et ved sit hovedsæde i Odense. HMN Naturgas har fået godkendt opstillingen af sit første demonstrationsanlæg i Skive, som ventes klar i slutningen af marts. Anlægget bliver døgnåbent og er baseret på en aftale med Skive Kommune, som i første omgang vil anskaffe otte gasbiler til hjemmeplejen - senere endnu flere. Tilsvarende har E.ON på grundlag af sine erfaringer fra Sverige truffet aftale med Københavns Kommune om etablering af et tankanlæg på Amager. I første omgang baseres anlæggene på naturgas, men erstattes senere af opgraderet biogas efterhånden som det bliver tilgængeligt på naturgasnettet. Klima-, bygnings- og energiminister Martin Lidegaard (R) har sat sine embedsmænd til at regne på mulighederne for at fremme natur- og biogas som drivmiddel på de danske veje.»vi regner på, hvad der skal til for at gøre gasdrevne køretøjer til et økonomisk attraktivt alternativ til traditionelle diesellastbiler,«siger ministeren til 2 Gasteknik nr

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 6 December årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Nu kommer gasbilerne (snart?) Leder: COP18 Markant fald i naturgasforbruget DONG vil opgradere mere biogas Gas er en grundpille i energiforsyningen Fremgang og sund økonomi i DGF Rekordstor deltagelse i årsmødet WEO 2012: Vi kan nå det endnu Får vi skifergas og nye grønne gasser? Gassens fremtidige rolle på villamarkedet Branchen er klar med grønne energianlæg Gassystemets rolle på kort og lang sigt Testcenter for Grønne Gasser indviet En lys idé sparede mange penge Gasbeholderen faldt, som den skulle Vejen til Paris COP18 Energipolitikere fra hele verden samles i disse dage i Doha, Qatar til COP18 for at nå til enighed om nye globale klimatiltag: en forlængelse af den nugældende Kyotoprotokol, klimakontanter fra rige til fattige lande samt en køreplan for, hvordan man i 2020 kan nå frem til en ny global klimaaftale. Den nye rapport fra FN s miljøorganisation UNEP kræver handling: Temperaturen stiger 4 C i 2100, havene stiger, koralrev går i opløsning, ekstreme hedebølger, og tropesygdomme invaderer Danmark. Man kommer ikke udenom, at naturgassen vil spille en stigende rolle i verdens energiforsyning. Det bliver naturgassen, der skal levere en stor del af den CO 2 -reduktion, der satses så hårdt på, sammen med energibesparelserne. Det kom meget klart frem på DGF s årsmøde nr I IEA s cheføkonom Fatih Birols meget markante præsentation af World Energy Outlook 2012 fremgik, at vi er ikke på rette vej, og at vores vindue til en effektiv indsats bliver stadig mindre. Birol fremhævede, at et af de afgørende instrumenter ville være energieffektivisering. Vi kan og skal bringe vores energiforbrug ned uden tab af velfærd via effektivisering. Han roste Danmark for at have sat energieffektivisering højt på dagsordenen. IEA ser, at naturgassen er det eneste fossile brændstof med en stigende andel af energiforbruget. IEA forudser, at skifergasrevolutionen på få år vil gøre USA til verdens største gasproducent og snart til eksportør af skifergas og -olie. Han påpegede verdens landes indbyrdes afhængighed. De kan ikke se bort fra konsekvenserne af deres energipolitik på deres konkurrenceevne. Han så Europa i klemme med høje energipriser og høje lønninger. Sammenkædningen af olie- og gaspriser er under hurtig opløsning, og gasprisen ligger langt under olieprisen. Ironisk nok er USA det land i verden, der p.t. nedbringer sin CO 2 -emission hurtigst via anvendelse af gas i stedet for kul, mens Europas emission stiger ved anvendelse af de billige kul frem for gas. Klimakommissær Connie Hedegaard prioriterede en fjernelse af CO 2 -kvoter, så der igen blev plads til naturgassen. Alle nævnte naturgassens rolle som fleksibel energi i en verden med mere vedvarende energi. Fatih Birol vurderede, at transportområdet kan drage stor nytte af den billige og miljøvenlige gas. Amerikanerne kommer til at gå forrest med gas til tung transport. Vi hørte, at danske politikere har en stigende forståelse for gassystemmets vigtige rolle i fremtidens danske energiforsyning. Det var morsomt, at danske politikere taler om fossilfrit, mens EU ser på den reelle effekt på miljøet. Det er måske ikke særligt bærbart, hvis anvendelsen af træ først giver en positiv effekt på klimaet i Så har vi måttet tilpasse os tropesygdomme mv. for længst. Sponsorer for Gasteknik: Forsiden: IEA s cheføkonom, dr. Fatih Birol advarer på DGF s årsmøde om, at tiden er knap for at undgå uafvendelige klimaændringer. (Foto: Jean Schweitzer) Gasteknik nr

4 K o r t n y t Mærsk får medhold i Energitilsynet Energitilsynet har truffet en ny og principiel afgørelse om prisen på transport af naturgas fra naturgasfelterne i Nordsøen til gasbehandlingsanlægget i Nybro på den jyske vestkyst det særlige opstrømssystem. Afgørelsen betyder, at DONG Naturgas A/S skal nedsætte transportprisen fra de nuværende 10 øre pr. kubikmeter til et niveau på 5-7 øre pr. kubikmeter naturgas. Afgørelsen omfatter aftaler, der er indgået med Maersk Energy Marketing A/S i perioden juli 2011 til oktober Energitilsynets afgørelse vil gøre det mere attraktivt at transportere gas fra produktionsfelterne i Nordsøen til det danske marked, hvilket vil styrke konkurrencen på gasmarkedet i Danmark. Dansk skifergasboring forsinket Mangel på borerigge betyder, at det franske energiselskab Total tidligst til oktober næste år ved, om undergrunden i Vendsyssel indeholder skifergas. Markedet for onshore borerigge er spændt hårdt i øjeblikket, og virksomhederne har simpelthen for travlt til, at Total kan få en borerig i foråret. Imens er Total ved at forhandle kontrakter om anlæg af borepladsen og om at bore den første af i alt to vandboringer, der skal sikre vand til boremudder og proces under skiferboringen, oplyser Ingeniørens hjemmeside, Afgifter øger fjernvarmepriser Prisen på fjernvarme er steget med 578 kroner til kroner for et standardhus. Det er en stigning på 4,4 procent. Generelle prisstigninger på brændsler samt stigende afgifter er årsagen, viser Dansk Fjernvarmes varmeprisstatistik for Selv om det generelt er de grønne brændsler som halm og flis, der er billigst, så er konkurrencefordelen i forhold til individuel naturgas snævret ind, erkender Dansk Fjernvarme. Varmeprisen for et standardhus opvarmet med individuelt naturgasfyr er nemlig faldet med ca kr. til kr. Dermed er der blevet flere fjernvarmeværker, som ikke kan konkurrere med individuel naturgas. 35 af de helt små og dyre barmarksværker har dog med det nye energiforlig fået mulighed for at fravælge naturgas som brændsel. Markant fald i naturgasforbruget Det faktiske forbrug af naturgas faldt i 1. kvartal af 2012 med hele 16,5 %, sammenlignet med 1. kvartal 2011, oplyser Energistyrelsen. I 2. kvartal var der dog tale om en lille stigning på 1,3 % i forhold til samme periode i Nedgangen skyldes især en markant nedgang i den danske elproduktion og dermed brændselsforbruget på de danske kraftværker. Det betød, at Danmark i 1. halvår 2012 var nettoimportør af elektricitet, hvor vi i 2011 var nettoeksportør. Medvirkende til det lavere forbrug er dog også, at graddagetallet i 1. kvartal var noget lavere end i 1. kvartal Ændringerne er især gået ud over forbruget af kul og koks, som i 1. kvartal faldt med 28,4 % og i 2. kvartal med hele 36,8 %. Produktionen af naturgas fra Nordsøen faldt i 1. halvår af 2012 med 9,5 %, mens produktionen af olie i faldt med 8,2 %. Forbruget af vedvarende energi steg i 1. kvartal med 4,8 % og i 2. kvartal med 3,1 %. Det samlede faktiske energiforbrug faldt i 1. halvår 2012 med 7,1 %. Korrigeret for brændselsforbruget, knyttet til udenrigshandlen med el, faldt energiforbruget med 2,9 % i 1. halvår Fortsat fald i dansk gasproduktion Energistyrelsen forventer i en opdatering af sin prognose for den danske olie- og gasproduktion at produktionen af salgsgas i år bliver på 4,7 mia. Nm 3. I forhold til produktionen på 5,6 mia. Nm 3 i 2011 er det et fald på 16 %, men i forhold til årsrapporten er den forventede produktion i 2012 opskrevet med 0,4 mia. Nm 3, svarende til 9 %. Opskrivningen skyldes især større efterspørgsel end forventet. I perioden 2013 til 2015 forventes produktionen at være lavere end i 2012 med henholdsvis 3,4, 3,7 og 3,4 Nm 3, for der efter stige til 4,9 mia. Nm 3 i 2016, hovedsagelig som følge af produktion fra nye udbygninger, eksempelvis Hejrefeltet. Store investeringer De samlede investeringer i udbygning af både olie- og gasfelter skønnes i 2012 til 6,3 mia. kr. Skønnet er nedskrevet med 0,2 mia. kr. i forhold til årsrapporten. Det samlede investeringsskøn for prognoseperioden frem til 2017 udgør 45,5 mia. kr. Skønnet er opskrevet med 1,8 mia. kr. i forhold til årsrapporten. Udgifterne til efterforskningsog vurderingsaktiviteter i 2012 anslås til 1,0 mia. kr. Danmark er verdens bedste klimaforkæmper Danmark blev på klimatopmødet COP18 i Doha, Quatar kåret som verdens bedste klimaforkæmper. Målt på reduktion af CO 2 - udledning, brug af vedvarende energi, energieffektivitet og klimavenlig politik, indtager Danmark 1. pladsen foran Sverige i Climate Change Performance Index, som er udarbejdet i samarbejde med Germanwatch. Verdensnaturfonden WWF, miljøorganisationen NOAH og Det Økologiske Råd har sammen stået for en vurdering af den danske politiske klimaindsats. Verden har brug for lande, der kan fungere som forbilleder på, hvordan man omstiller et helt samfund til vedvarende energi med en høj grad af energieffektivitet. Danmark demonstrerer i praksis, at det er både muligt og økonomisk bæredygtigt at omstille energiforsyningen, siger klima- og energimedarbejder i Det Økologiske Råd, Søren Dyck-Madsen, til Berlingske. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t DONG Energy indviede i september 2011 sit første anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Nu forventes yderligere 3-4 anlæg inden DONG vil opgradere mere biogas DONG Energy og svenske Malmberg Water indgået et strategisk samarbejde om etablering af en række opgraderingsanlæg. Aftalen blev offentliggjort 15. november af koncerndirektør Lars Clausen ved indvielsen af Testcenter for Grønne Gasser. Lars Clausen vurderer, at parterne allerede i 2014 vil have opført tre eller fire anlæg, og at de vil kunne levere op til 30 mio. m 3 biogas. Det svarer til det årlige forbrug i cirka husstande. Det første anlæg forventes opført lige uden for Horsens i samarbejde med Horsens Bioenergi. Den samlede værdi af aftalen med Malmberg Water kan løbe op i over 100 millioner kr., hvis alle seks anlæg opføres. Gasområdet får et nyt afsnit C-12 Sikkerhedsstyrelsen udgiver i december et nyt afsnit C-12 til Gasreglementet. Som noget nyt fastsætter afsnittet nu også krav til brint og biogas. Helt konkret kan man se, hvad biogassen skal indeholde, inden den må tilsættes naturgasnettet og sendes ud til forbrugerne. Naturgassystemet i Danmark står over for en omstilling, så det i fremtiden i stigende grad bliver distributionsnet for vedvarende energi. Det er en meget spændende udvikling, som vi vil bidrage til, og derfor har vi indgået aftale med Malmberg Water, siger Lars Clausen. Ud over biogas fra landbrug, industri og rensningsanlæg kan DONG Energy ved hjælp af en enzymbaseret teknologi sortere affald og omdanne den organiske del til en flydende væske, der kan bruges til produktion af biogas. Dette sker på REnescienceanlægget på Amager. Efter opgradering er biogassen klar til anvendelse til opvarmning, elproduktion og transport mv. Det nye reglement indeholder også et afsnit om fremtidens varierende gaskvaliteter. Her bliver det nu tilladt at importere gas med et wobbeindeks, der er lavere end det, der i dag er tilladt. Det nye afsnit C-12 træder i kraft 1. januar 2013, hvorefter det kan hentes på oplyser Sikkerhedsstyrelsen. HMN sænker distributionstariffer HMN Naturgas I/S sænker pr. 1. januar sine distributionstariffer med gennemsnitligt 22 %. Ændringen blev godkendt på selskabets repræsentantskabsmøde 2. november. Det er robust økonomi og lav gæld, som giver HMN Naturgas muligheden for at sænke tarifferne med samlet ca. 200 mio. kr. For en typisk villakunde med et forbrug på m 3 naturgas årligt betyder det en nettobesparelse på 401 kr. inkl. moms og fast afgift, mens et mindre naturgasfyret kraftvarmeværk med et årligt forbrug på 1 mio. m 3 gas kan sænke sine udgifter med kr. inkl. moms. Det er tredje år i træk, at selskabet sænker sine tariffer. For den almindelige forbruger er naturgas lige nu 35 % billigere end olie, og naturgas i HMN Naturgas område er billigere end varmen fra over halvdelen af fjernvarmeværkerne. Aftale fordobler energibesparelser I løbet af de næste tre år skal der gøres en ekstra indsats for at spare på energien. Samlet skal der spares energi svarende til et års forbrug i omkring husstande. Det fremgår af en aftale, som klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard 13. november indgik med net- og distributionsselskaberne. Den nye aftale betyder, at net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie skal fordoble deres indsats for at spare på energien. Det vil praktisk ske ved, at selskaberne hjælper deres kunder det kan være virksomheder eller private med at reducere energiforbruget. Selskabernes indsats kan blandt andet bestå i rådgivning, faglig og finansiel bistand. Milliard-tab hos DONG Energy 325 medarbejdere hos DONG Energy modtog 28. november en fyreseddel for at rette op på selskabets økonomi efter et underskud i årets første ni måneder på hele 2,4 mia. kroner efter skat. Den primære årsag er, at lave CO 2 - og kulpriser har givet tab på gaslagerkontrakter og hensættelser til tab på selskabets andel af LNG-terminalen i Holland. Ved udgangen af tredje kvartal beskæftigede DONG Energy, hvad der svarer til årsværk. Gasteknik nr. nr

6 D G F å r s m ø d e Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Gas er en grundpille i dansk energiforsyning Uddrag af formandens beretning på Dansk Gas Forenings årsmøde 2012 på Hotel Nyborg Strand november. Både nationalt og internationalt har vi endnu engang været igennem et rigtig spændende år for energisektoren og ikke mindst for gassektoren. I juni måned var der Verdensgaskonference i Kuala Lumpur, og det overordnede budskab var, at naturgassen vinder frem i højt tempo. Det gør den, fordi den er fleksibel, billig, rigelig og miljøvenlig. Og naturgassen er den eneste umiddelbart tilgængelige og realistiske løsning, når atomkraft og kulkraft skal neddrosles. Og det står jo som bekendt øverst på dagsordenen i adskillige lande. Og samtidig breder der sig en erkendelse af, at naturgassen er den optimale partner for vedvarende energi. Det er bemærkelsesværdigt, at topdirektøren for Shell - et af verdens allerstørste, hvis ikke det største energiselskab - Peter Voser kunne fortælle, at Shell nu for første gang i firmaets historie producerer mere naturgas end olie. Han forudså også, at LNG vil blive fordoblet inden for de næste 10 år og udtalte, at... på intet tidspunkt i energiindustriens historie har naturgas været i en vigtigere position end nu... Men Verdensgaskonferencen understregede også meget tydeligt, at verdens regioner befinder sig i meget forskellige faser af deres energiudvikling. Det europæiske fokus på klima genfindes slet ikke i samme omfang i Asien og andre regioner i stærk vækst. Og den gaseufori, man oplever i Nordamerika, er svær at genfinde i Europa. Naturgas er sund fornuft Mange europæiske lande, herunder Danmark, synes lidt i splid med sig selv, hvad angår gassen i fremtidens energimix. Man ønsker den energitryghed, som naturgassen er garant for, men er bekymret for de miljømæssige påvirkninger fra den kuldioxid, som uvægerligt er en konsekvens af gasudnyttelsen. Mit grundsynspunkt er, at naturgas er sund fornuft. Det er den, fordi den er et rigtig godt brændsel, og fordi vi selv har gas nok til mindst 10 år endnu og måske meget, meget længere i form af skifergas. Og hvis den hjemlige gas engang skulle slippe op, har vi solide ledningsforbindelser til rigelige reserver uden for Danmark. Prisen er fornuftig, og alt tyder på, at det vil den fortsætte med at være i overskuelig fremtid. Og så selvfølgelig, som tidligere nævnt: gassen er den perfekte partner for et energisystem, som langsomt skal udvikles til at indeholde mere og mere vedvarende energi. Energiforliget At vi skal have mere vedvarende energi, blev slået fast med syvtommersøm i forbindelse med årets vel nok vigtigste danske energibegivenhed, nemlig Energiforliget. Set med gasøjne er Energiforliget nogenlunde spiseligt for gassektoren, om end ikke ligefrem en lækkerbisken. Vi skal i en grønnere retning gennem energieffektivisering, udbygning af vindkraft og biobrændsler, og politikerne har en drøm om på meget langt sigt udelukkende at bruge vedvarende energi. Men jeg læser også aftalen sådan, at gassystemet vil være en grundpille i dansk energiforsyning i mange år fremover, hvilket jo er ganske fornuftigt. Det nye i Energiforliget er erkendelsen af, at gassen vil være det helt afgørende energilager, når de meget dyre vindmøller står stille. På trods heraf må vi notere os, at hvis udviklingen går, som forliget lægger op til, vil vi se en betydelig reduktion i den danske gasanvendelse i de kommende år. Biogassen Det betyder bestemt ikke, at udviklingen på gasområdet går i stå - tværtimod. Energiforliget giver nemlig helt nye og spændende muligheder på biogasområdet. Vilkårene for produktion af biogas og indfødning på gasnettet forbedres væsentligt. Det betyder forhåbentlig, at mange planlagte projekter nu kan realiseres. Gasselskaberne er klar til den grønne gas. Vi har viden, erfaring, organisation og viljen til at gå aktivt ind. Det er nu i høj 6 Gasteknik nr

7 D G F å r s m ø d e Dansk Gas Forenings formand Ole Albæk Pedersen aflægger beretning på årsmødet i Nyborg. grad også vores ansvar, at der sker noget. Teknikken er på plads. Ligeledes forventer jeg, at vi inden for overskuelig tid vil se en udvikling i anvendelsen af naturgas i tung transport. Også her må gasselskaberne være med til at gå forrest. Og også her er teknikken på plads. Forholdet til fjernvarmen Vi må forvente, at konkurrencen med fjernvarmen vil blive yderligere skærpet i de kommende år, og det er vores forpligtelse at sikre, at konkurrencen foregår på lige vilkår og på et sagligt grundlag. Vi skal sikre en sober belysning af både privatøkonomi og samfundsøkonomi. Det samme gælder for biomasse versus naturgas i de decentrale kraftvarmeværker. Man er efter min mening på vej til at begå en historisk fejltagelse, når man erstatter naturgasfyrede motorer med træpille- eller halmfyrede kedler. Som påvist af DGC, er biobrændslerne - også miljømæssigt - en dårligere løsning, og de betyder en afmontering af det velfungerende danske kraftvarmesystem. Sammenfattende er det min vurdering, at energiforliget rummer store muligheder for gassystemet og sektorens medarbejdere i mange år fremover. Vi er klar med vores bidrag til realiseringen af forliget - vi gør det i overbevisning om, at virkeligheden fortsat vil være på gassens side. Skifergasrevolutionen Jeg kan ikke forlade denne faglige del af min beretning uden at give skifergassen nogle ord med på vejen. Skifergas har i løbet af kort tid revolutioneret USA s energimarked og betydet store CO 2 -reduktioner i takt med, at kul er erstattet med gas i elproduktionen. Skifergassen har markant forbedret USA s konkurrenceevne med stor betydning for beskæftigelsen. Det samme kan ske for Danmark. Total og Nordsøfonden leder nu efter skifergas i Nordsjælland og i Vendsyssel, hvor den første prøveboring finder sted i løbet af sommeren Mulighederne er endog meget store. Det Internationale Energi Agentur anslår, at der er 650 mia. m 3 skifergas i den danske undergrund. Nok til at dække det nuværende danske gasforbrug år. Og så ganske kort om bekymringerne. IGU har til Verdensgaskonferencen i Kuala Lumpur kigget på miljøbekymringerne for at skille fakta fra myter. Det er der kommet en ganske sober og letlæst publikation ud af, som HMN Gassalg har fået oversat som bidrag til den danske debat. Den kan læses på og Vi er helt trygge ved, at energiselskaberne sammen med myndigheder, NGO er og befolkning vil bane vejen for en sikker udvinding af de danske skifergasreserver. Det vil være et vigtigt bidrag til vores fremtidige velstand og til vores energitryghed og vise sig uundværlig som stabil partner for de ustabile vedvarende energikilder. Vi ønsker Total og Nordsøfonden held og lykke med den kommende prøveboring. Flere medlemmer - god økonomi Det går godt for Dansk Gas Forening. Økonomien er stabil, medlemstallet er svagt stigende - vi er nu 475 medlemmer - hvilket er en stigning på 15 medlemmer i løbet af et år. Vi har oplevet rekorddeltagelse til de Gastekniske Dage og til dette årsmøde. Endvidere har vi et rigtig godt fagblad i form af Gasteknik. Som sidste år, skal jeg også i år opfordre jer alle til at huske nye kolleger på, at de bør melde sig ind i DGF, så vi sammen kan sikre foreningens fortsatte udvikling. Det er selvfølgelig især vigtigt, at yngre medarbejdere rekrutteres > > > Gasteknik nr

8 D G F å r s m ø d e t Deltagerne i Dansk Gas Forenings årsmøde havde ingen kommentarer til formandens beretning. Gas er en grundpille... til DGF, så foreningen ikke bliver hægtet af det generationsskifte, der er i gang i gassektoren. Og med de forventninger, man med rette kan have til gassens fremtid og til den dynamik, der præger sektoren, burde det ikke være svært at lokke nye yngre medlemmer til. Gasteknik Gasteknik er DGF s faglige talerør. Det udkommer seks gange årligt. Bladets profil er aktuelle faglige artikler om gas og energi, suppleret med nyheder fra branchen og foreningen. Jeg kan med glæde oplyse, at annoncesalget er øget med knap 30 % i forhold til forrige regnskabsår. Desværre modsvarer øgede distributionsomkostninger stigningen i annoncesalget, og endnu en forventet portostigning i 2013 betyder, at bladets økonomi igen kommer under pres. Der er derfor i 2012 indhentet tilbud fra en alternativ distributør, ligesom hel- eller delvis overgang til e-distribution er drøftet. Indtil videre vurderes ingen af disse muligheder dog attraktive. Heldigvis er Gastekniks sponsorer trofaste, og indtægterne fra sponsorater er opretholdt, hvilket er af stor betydning. Tak til sponsorerne, og tak til alle i bladudvalget for indsatsen i årets løb. Gastekniske dage Et andet stort aktiv for foreningen er vores Gastekniske Dage. De blev i år afholdt for fjerde gang med stor succes. Det foregik som tidligere år på Munkebjerg Hotel i Vejle i dagene maj. Der var 174 deltagere og 40 forskellige foredragsholdere. I 2013 bliver Gastekniske Dage afholdt den maj denne gang på Comwell i Middelfart. Program og invitation forventes udsendt primo Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke både foredragsholdere og de sponsorer, der var med til at sikre en god økonomi for de Gastekniske Dage. Vi håber, I også vil bidrage i Hvis nogen af de tilstedeværende har ideer eller forslag til de Gastekniske Dage, så tøv ikke med at kontakte Michael Larsen eller Jette Due Gudmandsen, DGC. Det internationale samarbejde DGF er som bekendt det danske medlem af den Internationale Gas Union - IGU - og det er med tilfredsstillelse, jeg kan rapportere, at der i det netop påbegyndte triennium er en flot dansk repræsentation med knap 20 deltagere i IGU s komitéer. Tak til alle selskaberne, som lægger mandskabsressourcer til og dækker mødeomkostningerne. Som mange vil vide, overtog Frankrig formandskabet for IGU efter Verdensgaskonferencen i Kuala Lumpur, og den næste Verdensgaskonference finder sted juni 2015 i Paris. Vores franske kolleger er kommet flyvende fra start med et spændende og ambitiøst arbejdsprogram for de kommende tre år. Jeg kan endvidere oplyse, at det går rigtig fint med planlægningen af IGU s forskningkonference - IGRC som DGF jo officielt er vært for via IGU medlemskabet. Det er dog DGC, der løser opgaven på vegne af DGF. Konferencen har fin opbakning fra et stærkt felt af sponsorer, og det tekniske program er så småt ved at tage form. En dynamisk sektor Man kan sammenfattende sige, at det er et privilegium at få lov til at arbejde i en så spændende og dynamisk sektor som gassektoren - en sektor, som også fremover vil have afgørende betydning for landets ve og vel. Og vores gasforening er godt klædt på til at spille sin rolle i udviklingen af en fornuftig energifremtid for Danmark. Det er måske ikke en hovedrolle, men trods alt en vigtig rolle for sammenhængen og trivslen i gassektoren. 8 Gasteknik nr

9 D G F å r s m ø d e Fremgang og sund økonomi i DGF Dansk Gas Forening kom styrket ud af regnskabsåret , fremgik det af det regnskab, der blev fremlagt på generalforsamlingen ved årsmødet i Nyborg. Årets resultat lyder på kr., hvilket er en fremgang på godt kr. i forhold til det foregående regnskab. Dermed udgør foreningens formue nu godt kr. Fremgangen skyldes bl.a. en fremgang i medlemstallet på ca. 15 til i alt 475 med udgangen af juni Endvidere var der overskud i kraft af større tilslutning til både årsmødet i 2011 og Gastekniske Dage i Nettoudgiften til udgivelsen af foreningens blad Gasteknik faldt med knap kr., men oversteg alligevel budgettet med godt kr. som følge af øgede udgifter til distribution. Udgiften til medlemskab af den internationale gasunion, IGU, beløber sig til godt kr. Som tak for indsatsen i Dansk Gas Forening overrakte formanden Ole Albæk Pedersen en lille erkendtlighed til det afgående bestyrelsesmedlem Flemming Hansen. Bestyrelsens nestor afløst af yngre kræfter Peter A. Hodal (t.v.) uddeler Gasprisen 2012 til Bjarne Spiegelhauer. Gasprisen 2012 til Spiegelhauer Det udløste markant bifald, da Dansk Gas Forenings næstformand, Peter A. Hodal, under festmiddagen ved årsmødet i Nyborg udløste spændingen om modtageren af Gasprisen Han har i mere end 30 år ydet en markant indsats i gasbranchen. Han arrangerede kurser før der var noget, der hed kursister. Rigtig mange af jer har været med på hans kurser og før eller siden bestået ellers var I vel ikke her, lød det fra Peter Hodal. Ud over de mange kurser fremhævede Peter Hodal også Bjarne Spiegelhauers utallige artikler og vejledninger, og at han har været vedholdende og stædig. Bjarne Spiegelhauer, der indtil 1. december var ansat hos DGC, takkede for prisen, som han i sin tid var en af initiativtagerne til. Meningen var, at den skulle gives til unge, lovende i branchen og ikke gamle folk som mig. Alligevel er jeg glad for prisen. Jørgen K. Nielsen, DEBRA, roste Bjarne Spiegelhauers indsats for sikkerheden i branchen. Det skyldes sikkert, at du er blevet en kylling efter dine erfaringer med det, du selv har rodet dig ud i, og hele tre gange på Teknologisk Institut fik udløst brandalarmen. Efter mere end 20 år som medlem af Dansk Gas Forenings bestyrelse mente Flemming Hansen fra fh-teknik i Randers sig i sin gode ret til at trække sig fra posten og overlade scenen til yngre kræfter. Derfor ønskede han ikke at genopstille på den 101. ordinære generalforsamling 22. november på Nyborg Strand. Som hans afløser valgte generalforsamlingen 36-årige Anders Zeeberg, der tidligere på året blev udnævnt til adm. direktør for Anders Zeeberg Vaillant A/S efter to år som salgsdirektør i firmaet. Generalforsamlingen genvalgte Astrid Birnbaum fra Københavns Energi, Henrik Rosenberg fra det rådgivende ingeniørfirma Balslev A/S, og DGC s adm. direktør Peter I. Hinstrup, der er foreningens sekretær. Som afslutning på generalforsamlingen rettede formanden Ole Albæk Pedersen en særlig tak til Flemming Hansen for hans mangeårige indsats i bestyrelsen og støtte til foreningen. Gasteknik nr

10 D G F å r s m ø d e Rekordstor deltagelse i årsmødet Årsmødets organisator, Bente Stenfelt, DONG Energy, havde medbragt 200 eksemplarer af World Energy Outlook 2012 til deltagerne i årsmødet Med 209 tilmeldte samlede Dansk Gas Forenings årsmøde på Hotel Nyborg Strand november det største antal deltagere i nyere tid. En del af forklaringen skal findes i, at torsdagens program var arrangeret i samarbejde med Dansk Energi og Energistyrelsen som et led i præsentationen af det Internationale Energi Agenturs årsrapport, World Energi Outlook Det er en moppedreng på 672 sider, der blev udleveret til samtlige deltagere i konferencen. Præsentationen af rapporten medførte også, at en større pressedelegation denne gang var mødt frem til årsmødet. Studerende samlede stof til deres speciale To studerende fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Andreas Hein og Rasmus Thomsen, deltog i årsmødet torsdag eftermiddag. De er i gang med at skrive speciale om dansk energipolitik og havde derfor fået lov til at overvære præsentationen af indlæggene om World Energy Outlook gassens guldalder på vej?. De fortæller om projektet: Omdrejningspunktet for vores speciale er den danske energiaftale fra marts Denne aftale påvirker ikke alene energipriserne, Danmarks CO 2 -udledning samt regeringens ambition om at bruge en dansk energiomstilling til at skabe grøn vækst og arbejdspladser. Aftalen påvirker i høj grad også de private og halvoffentlige brancher, der skal levere resultaterne, væksten, fordele omkostningerne og samtidig opfylde deres egne målsætninger. Vi ser derfor ikke energiaftalen som et resultat af en teknisk socioøkonomisk øvelse, der udelukkende har søgt at skabe den Andreas Hein og Rasmus Thomsen mest fornuftige energipolitik i Danmark. Snarere ser vi energiaftalen og dansk energipolitik som et resultat af en erhvervspolitisk beslutningsproces, der tilgodeser nogle interesser over andre. Derfor var vi meget glade for at kunne deltage i Dansk Gas Forenings årsmøde, hvor energidebatten ikke alene var på et højt energifagligt niveau. De forskellige debatindlæg udstillede også, at energipolitik er en kompleks størrelse med stærke erhvervspolitiske interesser. Den umulige treenighed mellem energi, økonomi og klima kalder på politiske beslutninger, der skuffer, men alligevel forsøger politikerne at udstille energipolitiske beslutninger herunder energiaftalen som en sejr for alle. Vores ambitioner er at pille dette glansbillede fra hinanden. Vi vil undersøge, hvordan diverse private aktører har søgt at påvirke myndighederne og politikerne. Men samtidig vil vi også undersøge, hvad det er, myndighederne og politikerne har efterspurgt i processen op til energiaftalen. Da vi gik ud af Nyborg Strand Hotel, var vi i hvert fald ikke i tvivl om, at energiaftalen ikke alene er drevet af et ønske om at fremtidssikre det danske energisystem. Det handler mindst lige så meget om arbejdspladser, erhvervspolitik, vælgertilfredsstillelse, historiske alliancer og politisk strategi. Hvis alt går, som vi håber, vil specialet dels kunne bruges til at forstå dansk energipolitik samt bidrage med viden om, hvordan man mest effektivt påvirker den energipolitiske beslutningsproces, fortæller Andreas Hein og Rasmus Thomsen. 10 Gasteknik nr

11 D G F å r s m ø d e Kendte ansigter i nye roller Dansk Gas Forenings årsmøde byder på gensyn med mange kendte ansigter, men nogle af dem i år i nye roller. En af dem var Elster Instromets tidligere direktør Erik F. Hyldal, som i år havde påtaget sig rollen som populær bartender med udskænkning af fadøl på Gastech-Energis stand. Og til aftenfestens traditionelle udtrækning af gevinster i konkurrencen på brancheforeningens udstilling var rollen som Lykkens Gudinde overtaget af Rikke Dahlgaard, Cobalch. Jørgen K. Nielsen uddeler milde gaver i brancheforeningens konkurrence, assisteret af Rikke Dahlgaard. Så er der serveret. Lækre frokostsnitter til deltagerne i årsmødet efter åbningen af brancheudstillingen. Instruktør og teaterdirektør Peter Langdal (t.v.) leverede en forrygende afslutning på årsmødet med sit indlæg om kreativitet. Hans budskab lød på, at de fem vigtigste elementer i kreativitet er hjerte, vilje, relationer, begrænsninger og rutinebrud. Som det fremgår af billedet t.h. lykkedes det Peter Langdal at få tilhørerne op af stolene og skabe relationer. Gasteknik nr

12 W E O Af Jens Utoft, Gasteknik WEO 2012: Vi kan nå det endnu Men klimaudfordringerne kræver langt større fokus på energieffektivisering, sådan som det er sket i Danmark, sagde IEA s cheføkonom Fatih Birol på Dansk Gas Forenings årsmøde. Udviklingen i verdens energiforbrug og CO 2 -udledning peger mod 6 C temperaturstigning. Det vil være en katastrofe. 2 graders målet skal nås inden 2017 ellers er det for sent. Det fastslog IEA s cheføkonom Fatih Birol på Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg ved præsentionen af IEA s prognose for udviklingen i verdens energiforsyning og forbrug frem til World Energy Outlook Der er dog håb endnu, for med energibesparelser- og effektivisering kan vi udsætte fristen til På dette område er Danmark blandt de bedste i verden. Ifølge Birol er 2/3 af de økonomisk rentable energibesparelser ved effektivisering endnu ikke udnyttet. Industrien er længst fremme med godt 40 %, mens energiproduktion liger lavest med under 20 %. Med eksisterende teknologi er det muligt at spare 2350 mio. tons olieækvivalenter indtil 2035 med samme komfort som hidtil. WEO kommer i juni næste år med en speciel rapport om klimaændringer for at bringe det frem på dagsordenen igen. Den gyldne gasalder Om den globale energiforsyningssituation sagde Fatih Birol, at den revolution, der finder sted i USA med især billig skifergas, har påvirket hele verden. Om fem år ventes USA s gasproduktion at overstige Ruslands gasproduktion, men også med Cheføkonom Fatih Birol, IEA. olie forventes USA at blive selvforsynende og nå en produktion, der overstiger Saudi Arabiens. Det betyder, at USA s økonomi styrkes, men også at gasmarkedet er ved at blive globalt. Gaseksport udgør i dag 30 % af det samlede forbrug, men vil ifølge IEA øges til 50 % i 2035, og det vil øge presset på priserne. Foreløbigt er det ikke slået igennem i Europa, hvor gasprisen traditionelt har været koblet til olieprisen. Den har i 2012 i gennemsnit været den højeste nogensinde. Derfor er gaspriserne i EU op til 5 gange højere end i USA. Det påvirker konkurrenceevnen dramatisk Elpriserne i Europa er allerede væsentligt højere end i USA og især Kina, der måske har et endnu større potentiale for skifergas end USA. Ud over fra USA kan der også forventes mere olie og gas fra Irak og Canada. Derfor forventer Birol, at snart 90 % af olien fra Mellemøsten vil gå til Østasien, mod nu kun halvdelen. Udfasning af a-kraft Forsyningssikkerhed et vigtigt tema for alle. Ikke mindst for Tyskland og Japan, der vil udfase a-kraft, ligesom Frankrig vil nedbringe sin andel. Den skal erstattes af andre energikilder. Derfor sætter flere store økonomier også USA og Kina nu skrappe mål for energieffektivisering. Det vil ændre markederne for energi i løbet af få år. Desværre modvirkes udviklingen af støtten til fossile brændsler. Den steg i 2011 med 30 % til 523 mia. US$. I år er støtten til fossile brændsler steget mere end støtten til vedvarende energi. Støtten er den værste fjende mod bekæmpelse af klimaændringer. Sidste år oversteg udledningen af CO 2 1 gigaton, og stigningen er fortsat i Efterspørgslen på energi i den 3. verden vil fortsat vokse. Der er stadig 1,3 mia. mennesker i verden uden adgang til elektricitet, og først om 25 år vil en forbruger i Indien i gennemsnit nå op på samme energiforbrug som en indbygger i USA havde Mange kriser på én gang EU s klimakommissær Connie Hedegaard fremhævede i sit indlæg vigtigheden af det arbejde, som IEA udfører. Vi skal håndtere mange forskellige kriser på én gang: Økonomi, job, energiudfordringer og 12 Gasteknik nr

13 W E O Klimakommissær Connie Hedegaard: CO 2 -kvoterne skal skæres ned. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard: Grøn gas har en vigtig rolle at spille til backup for vindkraft og i transportsektoren. klimaudfordringer. De skal løses i sammenhæng, og energieffektivisering kan være med til at give millioner af jobs. Gassen vil få en vigtig rolle mange år frem mindre til opvarmning, men mere til elproduktion som erstatning for kul. EU-kommissionens holdning til skifergas er, at det er op til medlemsstaterne at afgøre deres energimix. Frankrig har forbudt det, mens andre er gået i gang. Vores rolle i EU er at sikre svar på de miljømæssige udfordringer, herunder forbrug af vand og påvirkning af vandmiljøet. Der er stor forskel på USA og Europa. Det er naivt at tro på samme prisudvikling, som i USA, alene på grund af skrappere vilkår for tilladelse til efterforskning og udvinding. CO 2 -kvoter skal reduceres Connie Hedegaard erkendte, at de stadigt lavere priser på CO 2 - kvoter udgør et problem, fordi de betyder, at det bliver stadig billigere at fortsætte forureningen. De lavere priser giver mere kulkraft og færre energibesparelser. EU-kommissionen har derfor fremlagt forslag om at reducere kvoter for CO 2 -udledning med 900 mio. tons og evt. gemme dem til senere. Næste år kommer EU-kommissionen med en strategi om klima og energi frem til Det vil givet medføre mange diskussioner om både kvoter, mål for energibesparelser, VE mv. Krav om lave energipriser vil kun medføre øget kulforbrug. Derfor skal vi også have klimakrav med. Jeg håber, at Obama lever op til sit løfte for nylig om at gøre noget ved problemet med klimaændringer, der i USA allerede har givet sig udslag i både tørken i sommer og stormen Sandy, som kostede eneorme ødelæggelser i USA. Det er vigtigt, at stadig flere indser, at det ikke er gratis at fortsætte som hidtil. Adgangen til fossile brændsler er ikke den største udfordring, men derimod konsekvenserne af at bruge dem, sagde Connie Hedegaard. Grøn gas vigtig som backup Klima-, energi- og byningsminister Martin Lidegaard fulgte op: Klimaændringerne er et spørgsmål om overlevelse. Status quo er ikke en option. Skifergas er en gamechanger, der kan dæmpe interessen for VEgasser, men Danmark er stadig indstillet på at udskifte fossil gas. 40 % af Danmarks elproduktion er nu baseret på vedcvarende energi. Alligevel har vi Europas 5. laveste elpriser (bortset fra afgifter), men inkl. PSO-afgifter. Samtidigt har vi Europas sikreste elforsyning og en ganske betydelig eksport. Grøn gas har en vigtig rolle at spille til backup for vindkraft og i transportsektoren og industrien. Den nuværende gasstruktur vil være vigtig til distribution af nye VE-gasser, men vi mangler fortsat en udbygning af de internationale forbindelser gennem Tyskland, som udgør en flaskehals, sagde ministeren. Hvad, hvis kunderne forsvinder Peter I. Hinstrup, DGC, slog fast, at gasseselskaberne er klar til at skifte til grøn gas, hvor potentialet måske er 50 % af det nuværende gasforbrug. Men frygten er, at kunderne bliver konverteret til andre energiformer, fx fjernvarme, inden vi når så vidt. Martin Lidegaard: Det er vi meget opmærksomme på. Derfor kommer der en mere detaljeret planlægning efter det seneste energiforlig. Men vi håber da, at vi også på sigt også kan blive en eksportnation for grønne gasser. Preben Birr-Petersen: Der er et stort potentiale i biogas til transport, hvor biogas sagtens konkurrere med andre biobrændstoffer. John Bøgild Hansen, seniorforsker ved Haldor Topsøe: Metanisering af CO 2 udgør et stort potentiale. Det er ikke med i energiforliget. Martin Lidegaard: Vi har lavet verdens bedste energiplan, men den er ikke perfekt. Vi er bestemt opmærksomme på det. Skifergas - en sovepude? Hans Jørgen Koch, international direktør i Energistyrelsen og medlem af IEA s bestyrelse, kommenterede rapporten: Det er værd at bemærke sig, at > > > Gasteknik nr

14 W E O Vi kan nå det endnu... Hans Jørgen Koch, Energistyrelsen: Oliepriserne vil fortsat være høje og en belastning for verdensøkonomien. af de påviste reserver kan vi kun bruge 1/3 uden at riskikere alvorlige temperaturstigninger. Rapporten har gjort mere ud af ukonventionel gas, som ikke skal undervurderes. Hidtil har vi kun set en udvikling i USA og ved endnu ikke, i hvilken udstrækning det vil ske i Europa. Vi ved heller ikke, om det kan hjælpe os til overgangen til VE, eller om det bliver en sovepude til at udskyde problemerne. Men der er godt nyt om den vedvarende energi. Den dækker nu 50 % af al ny energiproduktion i Europa. Over halvdelen er fra solceller, resten fra vind. På verdensplan vil halvdelen af ny kapacitet snart være VE-baseret. De dårlige nyhederer er, at det stigende olieforbrug især skal komme fra Iran, fra skifer og fra dybhavsboringer. Derfor vil priserne fortsat være høje og belastende for verdensøkonomien, formentlig mindst 125 US$ pr. tønde, hvis ellers Iran vil levere. Det kræver, at de stopper statsstøtte til forbrug af olie. I Europa ligger forsøg med lagring af CO 2 nærmest i ruiner. Billig kul fra USA eksporteres til Europa, hvor de mere klimavenlige gaskraftværker udfases. Gasnettet skal fortsat udnyttes Tre af de energipolitiske ordførere i Folketinget, Rasmus Helveg Petersen (RV), Steen Gade (SF) og Mikkel Dencker (DF) deltog efterfølgende i en paneldebat med Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi som ordstyrer. Han ønskede bl.a. svar på gassystemets fremtid i Danmark. Steen Gade lagde for: Europa er i en anden energisituation end USA, da vi fortsat er afhængige af andre. Derfor skal vi arbejde målbevist på både besparelser og selvforsyning m.v. Vi har lavet en energiaftale, som ikke specielt har adresseret gassektoren. Det gælder også for andre energiformer. Aftalen er en rammeaftale, der fastsætter, hvor meget vi vil investere. Vi skal udnytte et stort og effektivt gasnet ved at øge mængden af biogas og andre VE-gasser. Energiaftalen leverer 34 % af af den ønskede CO 2 -reduktion i Resten skal leveres af biler, boliger og bønder. Vi skal have lavet en infrastruktur til gasforsyning af transport, især til busser og tung transport, sagde Gade. Gas skal erstatte kul Rasmus Helveg Petersen afviste anvende evt. nye fund af naturgas i Danmark. Vi er bundet af aftalen om, at vi skal være fossilfri i Indtil da kan gassen godt erstatte kul. Grøn gas er især interessant til transport. Vores transport er om 10 år helt anderledes. Diesel og benzin bliver suppleret med biogas, traditionel gas og el med fokus på kollektiv og tung transport fordi teknologen er veludviklet. Geopolitisk betyder det ikke så meget, at USA bliver uafhængig af import, for det er også målet for os. Derfor vil det ikke ramme os, mente Rasmus Helveg. DF er ikke fossilforskrækket Mikkel Dencker: DF har valgt at gå ind i energiforliget, selv om vi ikke deler samme fossilforskrækkelse som de øvrige partier, men fordi der er mange penge i det. Uanset om man tror på, at CO 2 er skyld i klimaændringer, udgør vi kun 1 % af verdens befolkning. Derfor er det meget begrænset, hvad vi kan gøre for at redde verdens klima. Men geopolitisk er der en udvikling i gang, som kan blive vigtig for os. Vi har som en særskilt målsætning, at vi er selvforsynende med energi og uafhængige af andre, især regimer, som ikke er os venligt stemt. Vi vil gerne bruge den danske naturgas, men ser også potentialet i den grønne gas, skifergas og udvikling af biogassen. Vi ser også gerne gasbusser ikke for at gøre os uafhængige, men lige så meget for at reducere forurening i byerne. Må skifergassen ikke bruges? Aksel Hauge Pedersen, DONG Energy: Alle forventer sig noget af skifergassen, men ved Total, at det ikke må bruges i Danmark efter 2035? Steen Gade: Jeg er ret kritisk over for skifergas. Mange spørgsmål skal besvares, før der gives tilladelse til udvinding. Foreløbigt er der kun givet lov til prøveboring. Det er ikke det samme 14 Gasteknik nr

15 W E O Thomas Færgeman, direktør for Danmarks grønne tænketank CONCITO, mente, at det går den forkerte vej med CO 2 -udledningen. som at give lov til udvinding. Mikkel Dencker: Vores holdning er, at skifergas skal bruges, hvis den findes. Målsætningen for 2035 kan ændres. Rasmus Helveg: Målsætningen er ikke fastsat ud fra selvforsyningsstrategi, men ud fra en klimamålsætning. Hvis alle kendte forekomster af gas og olie udnyttes, giver det uoprettlige skader, som er langt dyrere. Preben Birr-Petersen: Hvad mener Steen Gade med de forfærdelige konsekvenser af skifergas i USA er det den CO 2 -reduktion, der er væsentligt større end Europas? Hvorfor smide et værktøj væk, der gør det hurtigere at nå målet?. Steen Gade: Der kan være både fordele og ulemper ved skifergas. Sidstnævnte er trusler mod grundvandet, kemikalier i undergrunden og udslip af metan, der er en kraftig drivhusgas. Men der eksisterer dilemmaer. Rasmus Helveg: Billig skifergas i USA har blot betydet mere (billigere) kul andre steder, fx i Europa og Kina. Selv om vi erstatter alt kulforbrug med gas, er det ikke nok. Mangel på biomasse? Hans Jørgen Rasmusen: Hvor kommer den biomasse fra, vi skal importere? Steen Gade: Jeg er enig i, at der kan være problemer i fremstilling af biomasse og biobrændstoffer. Derfor laver vi nu en analyse og bæredygtighedsberegning. Vi skal sikre, at mere biomasse og brændsel kommer herhjemmefra. Vi er ikke en ø i verden, men vi kan regulere via CO 2 -kvoteprisen. Der kommer også en analyse om brug af gas til transport og penge til infrastruktur (tankstationer), der kan levere både el, gas, diesel og brint. Husk at I ikke er naturgasfoik, men gasfolk. Mikkel Dencker: Det er godt at bruge biomasse, men den skal komme fra Danmark eller nærområdet. Rasmus Helveg: Vi skal tage fat på kommunerne og overtale dem til at bruge gas til busser og den tunge transport. Det går den forkerte vej Thomas Færgeman, direktør for Danmarks grønne tænketank CONCITO, mente, at det går den forkerte vej med CO 2 -udledningen. Den globale temperatur er allerede steget 0,8 C og ifølge IEA har vi kurs mod 3,5 C. Derfor er det nødvendigt at reducere CO 2 - udledningen 14 % de næste 8 år. Vi siger hellere naturgas end træpiller på kort sigt. Biomasse frigiver nemlig CO 2 her og nu. Optagelsen i ny biomasse sker med mindst 90 års forsinkelse. Dyrkning af biomasse sker på bekostning af mad, der så skal produceres et andet sted. Der er biomasse, der er bæredygtigt, fx savsmuld og halm, men mængderne er begrænsede. Det kan måske dække behovet hos industrien og flytransporten. I Danmark er målet at blive fossilfri, mens EU s mål er at reducere drivhusgasser. Det er ikke sikkert, at målet om at blive fossilfri gavner klimaet. Hvis billig gas fortrænger al kul og noget af olien, kan CO 2 -udslip reduceres med 30 %. Transporten en akilleshæl Poul Erik Mordhorst, professor på DTU, systemanalyseafdelingen: De to store udfordringer er klima og forsyningssikkerhed. EU s ambition er at reducere klimagasserne % i Men forbruget stiger også fortsat måske % de næste 20 år. Transporten er en akilleshæl. Skal vi have brint, el eller ethanol? De næste syv år er det en markant udfordring, at 50 % af elforbruget skal baseres på vind. Klimakommissionen tog ikke specielt stilling til naturgas. Vi var nogle i kommissionen, der kæmpede for at naturgassen skulle have en særlig rolle, men blev majoriseret. Det går desværre igen i regeringens oplæg. Gas skal bruges til at balancere vindkraft som en billig metode til at lagre højværdig energi. Gas er en god erstatning for olie i industrien og især i transportsektoren. Det er hidtil blevet overset, men det kan ændre meget på kort sigt. Overskuds-el kan bruges til at fremstille brint, der kan lagres som metan. Dermed kan gaslagrene binde hele energisystemet sammen. Gasteknik nr

16 D G F å r s m ø d e Af Jens Utoft, Gasteknik Får Danmark skifergas og nye grønne gasser? Franske Total er klar til store investeringer i skifergas i Danmark. - Haldor Topsøe vil udnytte CO 2 fra biogas til at producere metan. Hvor skal gassen komme fra? Sådan lød overskriften på fredagens faglige indlæg på Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg. Skifergas har revolutioneret gasmarkedet i USA, hvor det nu dækker 50 % af forbruget: Nu er det også en mulighed i Danmark. Henrik Nicolaisen, Senior Coordinator for Total E&P Denmark, erkendte, at det er et kontroversielt emne. Selskabet har sammen med Nordsøfonden to licenser til efterforskning frem til Skifergas har været kendt længe, men udvindingen er nu muliggjort af teknologiudviklingen med såkaldt frakturering og vandrette boringer. Vi ved ikke, hvor meget der er i Europa, men estimatet lyder på 650 mia. m 3 i Danmark. Erfaringer fra Polen tyder dog på, at estimaterne er overvurderet. På Bornholm og i Sverige ligger skiferen tæt på overfladen, men i Sverige har Shells tre boringer vist sig ikke at være økonomisk attraktive at udnytte. I Danmark ved vi fra GEUS, at der ved en boring i Kattegat blev fundet et 130 meter tykt skiferlag, men det blev ikke undersøgt, om skiferen indeholder gas. Gode seismiske data Total har koncession til efterforskning i et område i Nordjylland og et i Nordsjælland. Vi har gode seismiske data for Nordjylland fra en DONG-boring i Derfor borer vi først i Nordjylland og laver så egne seismiske undersøgelser i Nordsjælland inden vi evt. går i gang i dette område, fortalte Henrik Nicolaisen videre. I Nordjylland er Total ved at få udført en VVM-screning og forventer at have alle nødvendige tilladelser klar i februar, herunder tilladelse til indvinding af vand til boremudder. Selskabet satser på at indvinde brakvand fra en dybde på 140 meter. Der bliver således ikke tale om at anvende drikkevand til formålet. Selve skifergasboringen udføres i en tidligere grusgrav ved Dybad, ca. 30 km syd for Frederikshavn, som tidligere er godkendt til råstofudvinding. Boring i oktober-november Opbygning af borepladsen ventes at være på plads i september, hvorefter boringen ventes gennemført i oktober og november til ca meters dybde. Herefter skal borekernerne analyseres for indhold af gas, før der tages stilling til en evt. prøveproduktion med hydraulisk frakturering. Det kræver en særskilt VVM-redegørelse, som derfor udarbejdes parallelt. Hvis ikke der er gas, lukkes boringen permanent. Skifergas adskiller sig ikke fra anden naturgas. Al olie og naturgas er dannet i skiferlag (ler) af organisk materiale. Traditionelle felter er dannet af undsluppet olie og gas, som så er fanget af overliggende tætte lag. Projektet er forsinket af vanskeligheder med at skaffe en borerig til opgaven. Der er kun 38 borerigge til rådighed i hele Europa, og de er meget efterspurgte. Skrappe krav til boringer Design af borebrønde skal godkendes af Energistyrelsen. De laves med en kraftig beskyttelse (stålcasing), så de efterfølgende kan anvendes ved hydraulisk frakturering. Her pumpes vand og sand ned under højt tryk for at skabe sprækker i skiferen. Sandet skal opretholde sprækkerne i skiferen. Vi ved endnu ikke, hvor meget af det vand, der pumpes ned, som kommer med op igen. I USA er det %. Så vidt vi kan se, er der uendelig lille risiko for, at additiver kan sive op i grundvandet, oplyste Henrik Nicolaisen. De anvendte additiver skal registreres og godkendes. De adskiller sig ikke meget fra dem, der anvendes i Nordsøfelterne. De består af: Biocid for at undgå bakterievækst (produktionsfasen) Antikorrosionsmiddel Sand ca. 10 %. Henrik Nicolaisen afviste, at der som i USA er brug for mange boringer for at udvinde skifergas. I USA ejer den enkelte grundejer også undergrunden, mens det i Danmark er staten. Vi kan lave op til 3 km lange vandrette boringer, der så kan samles i brønde, sagde Henrik Nicolaisen. 16 Gasteknik nr

17 D G F å r s m ø d e Henrik Nicolaisen, Total E&P Denmark Anders Mathiasson, Energigas Sverige Vil øge potentialet i biogas John Bøgild Hansen, seniorforsker ved Haldor Topsøe fortalte om selskabets planer for omdannelse af CO 2 fra opgradering af biogas til fremstilling af metan ved tilsætning af brint. Topsøe har et datterselskab, som sammen med DTU/Risø siden 2004 har lavet højtemperatur brændselsceller (SOFC), hvor fx brint (eller naturgas) anvendes til at fremstille elektricitet. SOEC anvendes til den modsatte proces og er ifølge Bøgild mere effektiv end traditionel elektrolyse. Teknologien udviklede Topsøe tilbage i 80 erne til brug ved et atomkraftværk i Tyskland. Danmark har et stort potentiale, både fordi vi har det største antal husdyr pr. indbygger i Europa og fordi vi i perioder har overskud af vindkraft og dermed lave elpriser. Det betyder, at anlæggene skal kunne starte og stoppe med kort varsel, og det er faktisk muligt at gøre med sekunders varsel. Topsøe forventer med den nye teknologi at kunne øge biogaspotentialet fra ca. 40 til 67 PJ, svarende til 10 % af det danske energiforbrug. Forgasning og DME Et andet område, som Topsøe forventer sig meget af, er forgasning. Denne teknologi kan både anvendes til forgasning af kul og af biomasse. Kina udnytter forgasning af kul med teknologi fra Topsøe. Firmaet er også involveret i et demonstrationsanlæg hos GoBi- Gas i Göteborg på 20 MW. Tilsvarende har E.ON planer om at opføre et 200 MW anlæg i København eller Malmø på grundlag af erfaringerne fra Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg på 17 MW. Ifølge John Bøgild Hansen er komprimeret biogas og naturgas glimrende til mange ting, men ikke til tung transport på tværs af Europa. Det skal i stedet omdannes til DME (DiMetylEther). DME har høj energitæthed og er let at opbevare. Energitabet ved omdannelse opvejes af dieselmotorens høje effektivitet. EU-beregninger viser, at DME (fra træ eller papiraffald) næsten kan konkurrere med benzin uden tilskud. Gode erfaringer i Sverige Anders Mathiasson, adm. direktør for Energigas Sverige, fortalte, at energigas nu dækker 4 % af svensk energiforbrug på trods af, at kun den sydvestlige del af Sverige har naturgasforsyning. På visse områder er Sverige dog foran Danmark, bl.a. med brug af fordonsgas (bilgas) til transport. Fordonsgas er naturgas eller opgraderet biogas eller en blanding. Det dækker nu 1,5 % af transportbehovet (1 twh), men forventes i 2020 at udgøre 8 twh (10 %), svarende til personbiler, busser og lastbiler. Vi startede med busser for at få renere luft, og derefter renovationsbiler og anden lokal tung transport, fortalte Anders Mathiasson. Sveriges bilindustri (Volvo og Scania) har bidraget stærkt til udviklingen, men i dag er det VW, der driver udviklingen i Europa. Sverige har knap 140 offentlige tankstationer for bilgas, hvoraf biogas nu udgør ca. 60 %. Busdrift som spydspids Markedet i Sverige drevet af busser, der så har hjulpet til at opbygge markedet for personbiler. Skånetrafikken har således som mål, at alle bybusser skal køre fossilfrit i Til lastbiler satser Volvo på dualfuel (gas og diesel), mens Scania satser på ren gas med den mindre effektive ottomotor. Volvo bygger 100 lastbiler til flydende gas (LNG), men Sverige har også fået sit første anlæg til produktion af flydende biogas. I Sverige kræver det ca. 30 tankstationer. I 2013 bygges der anlæg i Stockholm, Göteborg, Jönköping og Malmö, men der er også behov for anlæg i Danmark som en del af et europæisk net, der rækker til Portugal. Ifølge Anders Mathiasson er der et stort potentiale for biogas i Sverige, ikke mindst gennem termisk forgasning af restprodukter fra skovene. Målet er 14,55 twh i 2020 mod nu 1,5 twh. Gasteknik nr

18 G a s a n v e n d e l s e Af Jean Schweitzer Dansk Gasteknisk Center a/s Gassens fremtidige rolle på villamarkedet Mere komplekst udvalg og større samspil mellem apparater og systemer, der ikke alene producerer varme, men også strøm og køling. Som bekendt undergår energiverden i øjeblikket store forandringer. Der er ingen tvivl om, at energibesparelser og CO 2 -reduktioner radikalt vil ændre mulighederne for gasanvendelse frem mod For at nå frem til den fossilfri verden, der er sat som mål, må vi nødvendigvis investere massivt i produktion af vedvarende energi, transportinfrastruktur og ny teknologi. Vedvarende energi (VE) er til rådighed, når det blæser, eller når solen skinner og ikke nødvendigvis, når forbrugeren har behov for den. VE-udviklingen vil derfor også betyde noget for den tekniske udvikling for at tilpasse VEproduktionen til energibehovet. Derfor må VE understøttes af udvikling af følgende: Backupteknologier (der kan dække behovet, når produktionen af VE ikke er tilstrækkelig) Lagermuligheder (der kan opbevare overskudsproduktionen af energi, når denne er større end behovet) Sammenkobling med energinet fra nabolande; smart grid-løsninger etc. Gassen får en vigtig rolle Gassen er fleksibel, og derfor kan den spille en vigtig rolle i udviklingen af ovennævnte, bl.a. understøttet af forskellige teknologier, som fx Kraftværker (med eller uden CO 2 -lagring?) Brint Hybridkedler (gaskedel med elvarmepumpe) Mikrokraftvarme og virtuelle kraftværker. Samtidig bliver gassen grønnere, således at den gør CO 2 - fodaftrykket mindre, og dermed kommer den ind i VE-kategorien. Udviklingen hen imod opfyldelsen af CO 2 -målsætningen bliver ret omkostningstung: Der skal udvikles infrastruktur til elektricitet; det vil blive dyrt at bygge og drive backupanlæg. Derfor kan vi forvente en voldsom stigning i energipriserne og dermed et stærkt incitament til energibesparelser. Den langsigtede påvirkning af villamarkedet Bygningsisolering skal på en eller anden måde gøres endnu bedre for at opnå en kraftig reduktion i varmebehovet. Der er allerede iværksat regulering i forhold til isolering i nybyggeri. Også for eksisterende bygninger vil energipriserne være med til at gøre bygningsisolering til en god investering. Undersøgelser har vist, at hvis forbrugerne selv fik lov at vælge deres eget system /1/, så ville markedet for varmeapparater ikke ændre sig særligt hurtigt med det resultat, at CO 2 -målene ikke ville nås. Derfor er det oplagt, at det er nødvendigt med store indgreb i forbrugernes valg af teknologi (og det sker allerede i Danmark). Elektrificering af boliger (elvarmepumper) og udvikling af VE-baseret fjernvarme er den vej, man går i Danmark. Meningen er at arbejde hen mod CO 2 -fri produktion af elektricitet og fjernvarme. Det samme er gældende i England /1/, /2/. Denne politik vil føre til, at antallet af individuelle forbrugere, der er tilsluttet gasnettet, vil blive mindre, også selvom gasnettet bliver grønnere. Vil gaskunder på boligmarkedet bruge kedler eller ny teknologi? DGC har udført overslagsberegninger med aktuelle energi- og apparatpriser. De viser, at i nye bygninger eller velisolerede eksisterende bygninger er nye teknologier, såsom gasvarmepumper (GVP) og mikrokraftvarme, ikke konkurrencedygtige med almindelig elopvarmning (elradiatorer). I bygninger med større varmebehov (boligblokke, industri- og kommercielle bygninger, boliger med mindre isolering) kan de nye gasteknologier vise sig at være interessante, hvis det kan påvises, at de har en levetid svarende til kedlers levetid. Men meget ofte er den kondenserende kedel i dag stadig det bedste valg i udskiftningssituationen, da den har den korteste tilbagebetalingstid. Et varmeapparats prisbillighed er en meget vigtig faktor i dag, hvor Europa er i økonomisk krise. Imidlertid er der stadig en del udfordringer ved de nye gasteknologier. Der sker selvfølgelig hele tiden 18 Gasteknik nr

19 G a s a n v e n d e l s e Eksempel 1: Honda Smart Home System, der kombinerer mikrokraftvarme, solceller og elbiler fremskridt, også hvad angår økonomien. Når man tænker på, at energipriserne er på vej op, vil de nye gasteknologier med tiden blive konkurrencedygtige, men som nævnt tidligere vil de passe bedst til bygninger med større varmebehov. At gasnettet bliver grønnere og grønnere vil være med til at bane vejen for nye gasteknologier (CO 2 -afgiftslempelser etc.). Fra apparat til systemer Indtil videre har forbrugerne været udsat for enkle valg mht. deres eget varmesystem: gas, træ, olie, fjernvarme eller elektricitet. Og der har kun været begrænset mulighed for valg af apparatteknologi. Fremover vil vi se et mere komplekst udvalg og større samspil mellem apparater og systemer (virtuelle kraftværker, minienerginet, energilagring), der ikke alene producerer varme, men også strøm og køling, enten til den enkelte eller til flere forbrugere. Det er ikke sikkert, at forbrugeren selv kan styre sine apparater de vil blive styret via smart grid eller af eksterne kontrolsystemer fra virtuelle kraftværker. Behovet for at lagre energi vil ganske givet få stor betydning for fremtidens energisystemer, også på villamarkedet. Kombinationsløsninger Der findes ikke en enkelt systemløsning, men der vil være mange forskellige kombinationer af energiformer og -teknologier, der kan give optimal udnyttelse af energien og den bedste økonomi til glæde for både forbrugeren og samfundet. Fremtiden vil byde på forskellige kombinationer af energisystemer, teknologier og service, der kan håndtere flere forskellige VE-muligheder, energitariffer, energilagringsteknikker, etc. Vi skal være kreative og udforske mulighederne for at erstatte de apparater, der findes i dag, ved at kombinere ovennævnte > > > Gasteknik nr

20 G a s a n v e n d e l s e Eksempel 2: Solceller og gaskedel. Eloverskuddet til nettet bruges enten til at opvarme en stor vandlagertank, eller det sælges tilbage til nettet, alt afhængig af forbrugerens el-, varme- og varmtvandsbehov og tarifferne. Gassens fremtidige rolle... muligheder på forskellig vis. Hvad der kan synes urealistisk og dyrt i dag, kan gå hen at blive en mulighed, hvis energipriserne pludselig øges voldsomt. For nyligt har Marcogaz således også oprettet en arbejdsgruppe, der skal se på fremtidens gasanvendelse. Overvågning af den teknologiske udvikling er netop en del af arbejdsgruppens program. Konklusion og vision Gasandelen vil falde på boligområdet og på det kommercielle område. Der vil stadig være mange år, hvor gas er en vigtig energiform til opvarmning, og den kondenserende kedel vil stadig spille en stor rolle. GVP er let at installere og kan derfor blive en attraktiv løsning på en-til-en-udskiftningen af kondenserende gaskedler, især i tilfælde af boliger med et relativt stort opvarmningsbehov. Teknologier som hybridgaskedler (dvs. gaskedel + EVP) vil spille en vigtig rolle ved spidsbelastninger. Mikrokraftvarme vil få konkurrence fra udviklingen inden for VE-elproduktion med solceller. Om mikrokraftvarme kan få succes, vil i høj grad blive bestemt af den førte politik og eltariffer. Vil virtuelle kraftværker være en del af strategien? Hvordan vil elpriserne udvikle sig i fremtiden? Hvad vil eltarifferne blive, når forbrugerne skal til at sælge deres overskudsel? I stedet for at blive brugt direkte i boligen vil gas (naturgas + grøn gas ) i højere grad blive brugt i kraftværker (med eller uden CO 2 -lagring) og fjernvarmeeller minifjernvarmesystemer. Går vi ind i en ny gasæra? I begyndelsen af forrige århundrede blev gas brugt til gadebelysning. Først senere blev den udnyttet til varme, varmt vand og procesformål. I mellemtiden er belysningsanvendelsen forsvundet, og på lignende vis er vi måske på vej ind i en periode med andre anvendelser, hvor gassen kommer til at spille en rolle som brobygning, der binder el- og gasnettet sammen. Hvis elektricitet bliver den foretrukne energikilde til opvarmning, og hvis vi også ønsker, at el skal dække behovet i transportsektoren, så vil omkostningerne i infrastrukturudbygning vokse. En måde at løse dette på, er at udbygge gas i transportsektoren. I dag kan man se forskellige scenarier, men kun fremtiden vil vise, hvad der sker... Referencer [1] 2050 Pathways for domestic heat. DELTA-ee, September 2012 [2] Pathways for decarbonising heat. National Grid - Redpoint Baringa, September 2012 [3] Energy policies of IEA countries. Denmark, 2011 [4] Building renovation in Europe. What are the choices? Ecofys, 2012 [5] Innovative Technologien zur energetischen Nutzung von Gas. PROGNOS-DVGW, 2009 [6] [7] Heating-with-Surplus-Solar-PV. htm - forsyning i system Totalløsning til naturgas Ordforklaring VE: Vedvarende energi GVP: Gasvarmepumper PV: Photovoltaic EVP: Elvarmepumper CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF Gasteknik nr

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid Gas i Fortid og fremtid DGF årsmøde 2010 Forslag til dirigent Palle Geleff DGF s formand Ole Albæk Pedersen DGF fyldte 100 år d. 26. oktober 2011 DGF s formand Ole Albæk Pedersen ...naturgassen og gassystemet

Læs mere

Den kreative gas. Program. Årsmøde i Dansk Gas Forening. 22.-23. november 2012

Den kreative gas. Program. Årsmøde i Dansk Gas Forening. 22.-23. november 2012 Den kreative gas Årsmøde i Dansk Gas Forening 22.-23. november 2012 Program WEO-konferencen World Energy Outlook 2012 - gassens guldalder på vej? og årsmøde i DGF 22.-23. november 2012 Hotel Nyborg Strand

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Naturgas - en nødvendig del af løsningen...

Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Årsmøde i Dansk Gas Forening 25.-26. november 2010 Hotel Nyborg Strand Kan man forestille sig en verden uden brug af fossile brændsler? Er det overhovedet realistisk?

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste

Læs mere

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Gas i fortid og fremtid

Gas i fortid og fremtid Gas i fortid og fremtid Program for DGF s 100-års jubilæum 17.-18. november 2011 Hotel Nyborg Strand Hobro Gasværk, retorthuset med gasværksarbejderne, anno ca. 1898. Gas har været et væsentligt element

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. Bestyrelsens beretning Indledning 2012 har ligesom 2011 har været et uforudsigeligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

HTK Going Green. Workshop, 03-10-2014 E.ON Danmark A/S, Derya Topcu Markedschef, Gas til Transport

HTK Going Green. Workshop, 03-10-2014 E.ON Danmark A/S, Derya Topcu Markedschef, Gas til Transport HTK Going Green Workshop, 03-10-2014 E.ON Danmark A/S, Derya Topcu Markedschef, Gas til Transport Hvordan sikrer vi udrulning af en landsdækkende tankningsinfrastruktur i Danmark? E.ON s første gastanksstationen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Når den danske naturgas ebber ud...

Når den danske naturgas ebber ud... Når den danske naturgas ebber ud... Årsmøde i Dansk Gas Forening 19.-20. november 2009 Hotel Nyborg Strand Hvad gør vi, når det er slut med naturgassen fra de danske felter i Nordsøen? Og hvad er egentlig

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

FRA ENERGIFORLIG TIL HANDLINGSPLAN GASNETTET

FRA ENERGIFORLIG TIL HANDLINGSPLAN GASNETTET FRA ENERGIFORLIG TIL HANDLINGSPLAN GASNETTET - nøglerolle i fremtidensdanske energisystem? Tirsdag den 20. marts 2012 hos Energinet.dk i Ballerup Formål med dagen Energiforhandlingerne er i en afgørende

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere