Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Vi kan nå det endnu: - Spar på energien og brug gas i stedet for kul!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2012. Vi kan nå det endnu: - Spar på energien og brug gas i stedet for kul!"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Vi kan nå det endnu: - Spar på energien og brug gas i stedet for kul!

2 G a s t i l t r a n s p o r t De senere år har der været meget fokus på elbilers miljøegenskaber, men der findes i dag også andre teknologier, hvor man kan spare CO 2 med det samme. Gasbilerne (her en Opel Vectra) er en oplagt mulighed. Nu kommer gasbilerne (snart?) Af Jens Utoft, Gasteknik Der er nogle begrænsninger med elbiler både prismæssigt og med hensyn til batteriteknologien og rækkevidden. Så hvis vi på kort sigt skal have en mere miljøvenlig transportsektor, skal vi satse mere på gasbiler. Sådan lød det fra Socialdemokraternes energi- og klimaordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil i en artikel i Jyllands-Posten. Hun gentog samme standpunkt foran 1800 deltagere i Dansk Fjernvarmes årsmøde. Senere kunne hun i TV Avisen 22. november fortælle, at en ny grøn registreringsafgift, der favoriserer miljørigtige biler, herunder gasbiler, er lige på trapperne. Dementi fra skatteministeriet Men den udtalelse blev dagen efter dementeret af skatteministeriets pressechef Janus Breck:»Der kommer ikke en omlægning af bilafgifterne i den nærmeste fremtid«, oplyste han til DR. Formålet med omlægning af registreringsafgiften skulle angiveligt være at få danskerne til at købe hybrid- eller gasbiler for dermed at reducere CO 2 -udslippet. Janus Breck tilføjede, at en omlægning af registreringsafgiften ikke kommer foreløbigt, og at det i øvrigt er et større arbejde, der kræver megen analyse. Opbakning fra FDM FDM, Forenede Danske Motorejere, har tidligere udtalt sig kritisk om den hidtil ensidige satsning på elbiler og synes, at gasbilerne er et godt alternativ til benzin- og dieselmotorerne. I forhold til benzinbilerne bliver CO 2 -udledningen reduceret med mindst 25 procent og mere, hvis man anvender biogas. I forhold til dieselbilerne er udledningen af sundhedsskadelige stoffer markant lavere, hedder det i en artikel på foreningens hjemmeside. FDM s adm. direktør Thomas Møller Thomsen mener dog ikke, at tiden er inde til endnu en lappeløsning af vores registreringsafgiftssystem, men at det er tid til at indføre en helt ny og teknologineutral afgiftsmodel. En gasbil er dyrere at bygge. I andre lande med gasbiler er merprisen, fx for en Opel Zafira til gas (CNG), ca kr., men på grund af de høje registreringsafgifter vil merprisen i Danmark være ca kr. Yderligere straffes gasbiler af, at gasforbruget måles i kilo og ikke i liter, som registreringsafgiften udregnes efter. Nu kommer gastankanlæggene Alligevel satser flere gasselskaber nu på at etablere tankanlæg til gasbiler. De koster ca. 1,5 mio. kr. stykket. Naturgas Fyn har allerede et ved sit hovedsæde i Odense. HMN Naturgas har fået godkendt opstillingen af sit første demonstrationsanlæg i Skive, som ventes klar i slutningen af marts. Anlægget bliver døgnåbent og er baseret på en aftale med Skive Kommune, som i første omgang vil anskaffe otte gasbiler til hjemmeplejen - senere endnu flere. Tilsvarende har E.ON på grundlag af sine erfaringer fra Sverige truffet aftale med Københavns Kommune om etablering af et tankanlæg på Amager. I første omgang baseres anlæggene på naturgas, men erstattes senere af opgraderet biogas efterhånden som det bliver tilgængeligt på naturgasnettet. Klima-, bygnings- og energiminister Martin Lidegaard (R) har sat sine embedsmænd til at regne på mulighederne for at fremme natur- og biogas som drivmiddel på de danske veje.»vi regner på, hvad der skal til for at gøre gasdrevne køretøjer til et økonomisk attraktivt alternativ til traditionelle diesellastbiler,«siger ministeren til 2 Gasteknik nr

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 6 December årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Nu kommer gasbilerne (snart?) Leder: COP18 Markant fald i naturgasforbruget DONG vil opgradere mere biogas Gas er en grundpille i energiforsyningen Fremgang og sund økonomi i DGF Rekordstor deltagelse i årsmødet WEO 2012: Vi kan nå det endnu Får vi skifergas og nye grønne gasser? Gassens fremtidige rolle på villamarkedet Branchen er klar med grønne energianlæg Gassystemets rolle på kort og lang sigt Testcenter for Grønne Gasser indviet En lys idé sparede mange penge Gasbeholderen faldt, som den skulle Vejen til Paris COP18 Energipolitikere fra hele verden samles i disse dage i Doha, Qatar til COP18 for at nå til enighed om nye globale klimatiltag: en forlængelse af den nugældende Kyotoprotokol, klimakontanter fra rige til fattige lande samt en køreplan for, hvordan man i 2020 kan nå frem til en ny global klimaaftale. Den nye rapport fra FN s miljøorganisation UNEP kræver handling: Temperaturen stiger 4 C i 2100, havene stiger, koralrev går i opløsning, ekstreme hedebølger, og tropesygdomme invaderer Danmark. Man kommer ikke udenom, at naturgassen vil spille en stigende rolle i verdens energiforsyning. Det bliver naturgassen, der skal levere en stor del af den CO 2 -reduktion, der satses så hårdt på, sammen med energibesparelserne. Det kom meget klart frem på DGF s årsmøde nr I IEA s cheføkonom Fatih Birols meget markante præsentation af World Energy Outlook 2012 fremgik, at vi er ikke på rette vej, og at vores vindue til en effektiv indsats bliver stadig mindre. Birol fremhævede, at et af de afgørende instrumenter ville være energieffektivisering. Vi kan og skal bringe vores energiforbrug ned uden tab af velfærd via effektivisering. Han roste Danmark for at have sat energieffektivisering højt på dagsordenen. IEA ser, at naturgassen er det eneste fossile brændstof med en stigende andel af energiforbruget. IEA forudser, at skifergasrevolutionen på få år vil gøre USA til verdens største gasproducent og snart til eksportør af skifergas og -olie. Han påpegede verdens landes indbyrdes afhængighed. De kan ikke se bort fra konsekvenserne af deres energipolitik på deres konkurrenceevne. Han så Europa i klemme med høje energipriser og høje lønninger. Sammenkædningen af olie- og gaspriser er under hurtig opløsning, og gasprisen ligger langt under olieprisen. Ironisk nok er USA det land i verden, der p.t. nedbringer sin CO 2 -emission hurtigst via anvendelse af gas i stedet for kul, mens Europas emission stiger ved anvendelse af de billige kul frem for gas. Klimakommissær Connie Hedegaard prioriterede en fjernelse af CO 2 -kvoter, så der igen blev plads til naturgassen. Alle nævnte naturgassens rolle som fleksibel energi i en verden med mere vedvarende energi. Fatih Birol vurderede, at transportområdet kan drage stor nytte af den billige og miljøvenlige gas. Amerikanerne kommer til at gå forrest med gas til tung transport. Vi hørte, at danske politikere har en stigende forståelse for gassystemmets vigtige rolle i fremtidens danske energiforsyning. Det var morsomt, at danske politikere taler om fossilfrit, mens EU ser på den reelle effekt på miljøet. Det er måske ikke særligt bærbart, hvis anvendelsen af træ først giver en positiv effekt på klimaet i Så har vi måttet tilpasse os tropesygdomme mv. for længst. Sponsorer for Gasteknik: Forsiden: IEA s cheføkonom, dr. Fatih Birol advarer på DGF s årsmøde om, at tiden er knap for at undgå uafvendelige klimaændringer. (Foto: Jean Schweitzer) Gasteknik nr

4 K o r t n y t Mærsk får medhold i Energitilsynet Energitilsynet har truffet en ny og principiel afgørelse om prisen på transport af naturgas fra naturgasfelterne i Nordsøen til gasbehandlingsanlægget i Nybro på den jyske vestkyst det særlige opstrømssystem. Afgørelsen betyder, at DONG Naturgas A/S skal nedsætte transportprisen fra de nuværende 10 øre pr. kubikmeter til et niveau på 5-7 øre pr. kubikmeter naturgas. Afgørelsen omfatter aftaler, der er indgået med Maersk Energy Marketing A/S i perioden juli 2011 til oktober Energitilsynets afgørelse vil gøre det mere attraktivt at transportere gas fra produktionsfelterne i Nordsøen til det danske marked, hvilket vil styrke konkurrencen på gasmarkedet i Danmark. Dansk skifergasboring forsinket Mangel på borerigge betyder, at det franske energiselskab Total tidligst til oktober næste år ved, om undergrunden i Vendsyssel indeholder skifergas. Markedet for onshore borerigge er spændt hårdt i øjeblikket, og virksomhederne har simpelthen for travlt til, at Total kan få en borerig i foråret. Imens er Total ved at forhandle kontrakter om anlæg af borepladsen og om at bore den første af i alt to vandboringer, der skal sikre vand til boremudder og proces under skiferboringen, oplyser Ingeniørens hjemmeside, Afgifter øger fjernvarmepriser Prisen på fjernvarme er steget med 578 kroner til kroner for et standardhus. Det er en stigning på 4,4 procent. Generelle prisstigninger på brændsler samt stigende afgifter er årsagen, viser Dansk Fjernvarmes varmeprisstatistik for Selv om det generelt er de grønne brændsler som halm og flis, der er billigst, så er konkurrencefordelen i forhold til individuel naturgas snævret ind, erkender Dansk Fjernvarme. Varmeprisen for et standardhus opvarmet med individuelt naturgasfyr er nemlig faldet med ca kr. til kr. Dermed er der blevet flere fjernvarmeværker, som ikke kan konkurrere med individuel naturgas. 35 af de helt små og dyre barmarksværker har dog med det nye energiforlig fået mulighed for at fravælge naturgas som brændsel. Markant fald i naturgasforbruget Det faktiske forbrug af naturgas faldt i 1. kvartal af 2012 med hele 16,5 %, sammenlignet med 1. kvartal 2011, oplyser Energistyrelsen. I 2. kvartal var der dog tale om en lille stigning på 1,3 % i forhold til samme periode i Nedgangen skyldes især en markant nedgang i den danske elproduktion og dermed brændselsforbruget på de danske kraftværker. Det betød, at Danmark i 1. halvår 2012 var nettoimportør af elektricitet, hvor vi i 2011 var nettoeksportør. Medvirkende til det lavere forbrug er dog også, at graddagetallet i 1. kvartal var noget lavere end i 1. kvartal Ændringerne er især gået ud over forbruget af kul og koks, som i 1. kvartal faldt med 28,4 % og i 2. kvartal med hele 36,8 %. Produktionen af naturgas fra Nordsøen faldt i 1. halvår af 2012 med 9,5 %, mens produktionen af olie i faldt med 8,2 %. Forbruget af vedvarende energi steg i 1. kvartal med 4,8 % og i 2. kvartal med 3,1 %. Det samlede faktiske energiforbrug faldt i 1. halvår 2012 med 7,1 %. Korrigeret for brændselsforbruget, knyttet til udenrigshandlen med el, faldt energiforbruget med 2,9 % i 1. halvår Fortsat fald i dansk gasproduktion Energistyrelsen forventer i en opdatering af sin prognose for den danske olie- og gasproduktion at produktionen af salgsgas i år bliver på 4,7 mia. Nm 3. I forhold til produktionen på 5,6 mia. Nm 3 i 2011 er det et fald på 16 %, men i forhold til årsrapporten er den forventede produktion i 2012 opskrevet med 0,4 mia. Nm 3, svarende til 9 %. Opskrivningen skyldes især større efterspørgsel end forventet. I perioden 2013 til 2015 forventes produktionen at være lavere end i 2012 med henholdsvis 3,4, 3,7 og 3,4 Nm 3, for der efter stige til 4,9 mia. Nm 3 i 2016, hovedsagelig som følge af produktion fra nye udbygninger, eksempelvis Hejrefeltet. Store investeringer De samlede investeringer i udbygning af både olie- og gasfelter skønnes i 2012 til 6,3 mia. kr. Skønnet er nedskrevet med 0,2 mia. kr. i forhold til årsrapporten. Det samlede investeringsskøn for prognoseperioden frem til 2017 udgør 45,5 mia. kr. Skønnet er opskrevet med 1,8 mia. kr. i forhold til årsrapporten. Udgifterne til efterforskningsog vurderingsaktiviteter i 2012 anslås til 1,0 mia. kr. Danmark er verdens bedste klimaforkæmper Danmark blev på klimatopmødet COP18 i Doha, Quatar kåret som verdens bedste klimaforkæmper. Målt på reduktion af CO 2 - udledning, brug af vedvarende energi, energieffektivitet og klimavenlig politik, indtager Danmark 1. pladsen foran Sverige i Climate Change Performance Index, som er udarbejdet i samarbejde med Germanwatch. Verdensnaturfonden WWF, miljøorganisationen NOAH og Det Økologiske Råd har sammen stået for en vurdering af den danske politiske klimaindsats. Verden har brug for lande, der kan fungere som forbilleder på, hvordan man omstiller et helt samfund til vedvarende energi med en høj grad af energieffektivitet. Danmark demonstrerer i praksis, at det er både muligt og økonomisk bæredygtigt at omstille energiforsyningen, siger klima- og energimedarbejder i Det Økologiske Råd, Søren Dyck-Madsen, til Berlingske. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t DONG Energy indviede i september 2011 sit første anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Nu forventes yderligere 3-4 anlæg inden DONG vil opgradere mere biogas DONG Energy og svenske Malmberg Water indgået et strategisk samarbejde om etablering af en række opgraderingsanlæg. Aftalen blev offentliggjort 15. november af koncerndirektør Lars Clausen ved indvielsen af Testcenter for Grønne Gasser. Lars Clausen vurderer, at parterne allerede i 2014 vil have opført tre eller fire anlæg, og at de vil kunne levere op til 30 mio. m 3 biogas. Det svarer til det årlige forbrug i cirka husstande. Det første anlæg forventes opført lige uden for Horsens i samarbejde med Horsens Bioenergi. Den samlede værdi af aftalen med Malmberg Water kan løbe op i over 100 millioner kr., hvis alle seks anlæg opføres. Gasområdet får et nyt afsnit C-12 Sikkerhedsstyrelsen udgiver i december et nyt afsnit C-12 til Gasreglementet. Som noget nyt fastsætter afsnittet nu også krav til brint og biogas. Helt konkret kan man se, hvad biogassen skal indeholde, inden den må tilsættes naturgasnettet og sendes ud til forbrugerne. Naturgassystemet i Danmark står over for en omstilling, så det i fremtiden i stigende grad bliver distributionsnet for vedvarende energi. Det er en meget spændende udvikling, som vi vil bidrage til, og derfor har vi indgået aftale med Malmberg Water, siger Lars Clausen. Ud over biogas fra landbrug, industri og rensningsanlæg kan DONG Energy ved hjælp af en enzymbaseret teknologi sortere affald og omdanne den organiske del til en flydende væske, der kan bruges til produktion af biogas. Dette sker på REnescienceanlægget på Amager. Efter opgradering er biogassen klar til anvendelse til opvarmning, elproduktion og transport mv. Det nye reglement indeholder også et afsnit om fremtidens varierende gaskvaliteter. Her bliver det nu tilladt at importere gas med et wobbeindeks, der er lavere end det, der i dag er tilladt. Det nye afsnit C-12 træder i kraft 1. januar 2013, hvorefter det kan hentes på oplyser Sikkerhedsstyrelsen. HMN sænker distributionstariffer HMN Naturgas I/S sænker pr. 1. januar sine distributionstariffer med gennemsnitligt 22 %. Ændringen blev godkendt på selskabets repræsentantskabsmøde 2. november. Det er robust økonomi og lav gæld, som giver HMN Naturgas muligheden for at sænke tarifferne med samlet ca. 200 mio. kr. For en typisk villakunde med et forbrug på m 3 naturgas årligt betyder det en nettobesparelse på 401 kr. inkl. moms og fast afgift, mens et mindre naturgasfyret kraftvarmeværk med et årligt forbrug på 1 mio. m 3 gas kan sænke sine udgifter med kr. inkl. moms. Det er tredje år i træk, at selskabet sænker sine tariffer. For den almindelige forbruger er naturgas lige nu 35 % billigere end olie, og naturgas i HMN Naturgas område er billigere end varmen fra over halvdelen af fjernvarmeværkerne. Aftale fordobler energibesparelser I løbet af de næste tre år skal der gøres en ekstra indsats for at spare på energien. Samlet skal der spares energi svarende til et års forbrug i omkring husstande. Det fremgår af en aftale, som klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard 13. november indgik med net- og distributionsselskaberne. Den nye aftale betyder, at net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie skal fordoble deres indsats for at spare på energien. Det vil praktisk ske ved, at selskaberne hjælper deres kunder det kan være virksomheder eller private med at reducere energiforbruget. Selskabernes indsats kan blandt andet bestå i rådgivning, faglig og finansiel bistand. Milliard-tab hos DONG Energy 325 medarbejdere hos DONG Energy modtog 28. november en fyreseddel for at rette op på selskabets økonomi efter et underskud i årets første ni måneder på hele 2,4 mia. kroner efter skat. Den primære årsag er, at lave CO 2 - og kulpriser har givet tab på gaslagerkontrakter og hensættelser til tab på selskabets andel af LNG-terminalen i Holland. Ved udgangen af tredje kvartal beskæftigede DONG Energy, hvad der svarer til årsværk. Gasteknik nr. nr

6 D G F å r s m ø d e Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Gas er en grundpille i dansk energiforsyning Uddrag af formandens beretning på Dansk Gas Forenings årsmøde 2012 på Hotel Nyborg Strand november. Både nationalt og internationalt har vi endnu engang været igennem et rigtig spændende år for energisektoren og ikke mindst for gassektoren. I juni måned var der Verdensgaskonference i Kuala Lumpur, og det overordnede budskab var, at naturgassen vinder frem i højt tempo. Det gør den, fordi den er fleksibel, billig, rigelig og miljøvenlig. Og naturgassen er den eneste umiddelbart tilgængelige og realistiske løsning, når atomkraft og kulkraft skal neddrosles. Og det står jo som bekendt øverst på dagsordenen i adskillige lande. Og samtidig breder der sig en erkendelse af, at naturgassen er den optimale partner for vedvarende energi. Det er bemærkelsesværdigt, at topdirektøren for Shell - et af verdens allerstørste, hvis ikke det største energiselskab - Peter Voser kunne fortælle, at Shell nu for første gang i firmaets historie producerer mere naturgas end olie. Han forudså også, at LNG vil blive fordoblet inden for de næste 10 år og udtalte, at... på intet tidspunkt i energiindustriens historie har naturgas været i en vigtigere position end nu... Men Verdensgaskonferencen understregede også meget tydeligt, at verdens regioner befinder sig i meget forskellige faser af deres energiudvikling. Det europæiske fokus på klima genfindes slet ikke i samme omfang i Asien og andre regioner i stærk vækst. Og den gaseufori, man oplever i Nordamerika, er svær at genfinde i Europa. Naturgas er sund fornuft Mange europæiske lande, herunder Danmark, synes lidt i splid med sig selv, hvad angår gassen i fremtidens energimix. Man ønsker den energitryghed, som naturgassen er garant for, men er bekymret for de miljømæssige påvirkninger fra den kuldioxid, som uvægerligt er en konsekvens af gasudnyttelsen. Mit grundsynspunkt er, at naturgas er sund fornuft. Det er den, fordi den er et rigtig godt brændsel, og fordi vi selv har gas nok til mindst 10 år endnu og måske meget, meget længere i form af skifergas. Og hvis den hjemlige gas engang skulle slippe op, har vi solide ledningsforbindelser til rigelige reserver uden for Danmark. Prisen er fornuftig, og alt tyder på, at det vil den fortsætte med at være i overskuelig fremtid. Og så selvfølgelig, som tidligere nævnt: gassen er den perfekte partner for et energisystem, som langsomt skal udvikles til at indeholde mere og mere vedvarende energi. Energiforliget At vi skal have mere vedvarende energi, blev slået fast med syvtommersøm i forbindelse med årets vel nok vigtigste danske energibegivenhed, nemlig Energiforliget. Set med gasøjne er Energiforliget nogenlunde spiseligt for gassektoren, om end ikke ligefrem en lækkerbisken. Vi skal i en grønnere retning gennem energieffektivisering, udbygning af vindkraft og biobrændsler, og politikerne har en drøm om på meget langt sigt udelukkende at bruge vedvarende energi. Men jeg læser også aftalen sådan, at gassystemet vil være en grundpille i dansk energiforsyning i mange år fremover, hvilket jo er ganske fornuftigt. Det nye i Energiforliget er erkendelsen af, at gassen vil være det helt afgørende energilager, når de meget dyre vindmøller står stille. På trods heraf må vi notere os, at hvis udviklingen går, som forliget lægger op til, vil vi se en betydelig reduktion i den danske gasanvendelse i de kommende år. Biogassen Det betyder bestemt ikke, at udviklingen på gasområdet går i stå - tværtimod. Energiforliget giver nemlig helt nye og spændende muligheder på biogasområdet. Vilkårene for produktion af biogas og indfødning på gasnettet forbedres væsentligt. Det betyder forhåbentlig, at mange planlagte projekter nu kan realiseres. Gasselskaberne er klar til den grønne gas. Vi har viden, erfaring, organisation og viljen til at gå aktivt ind. Det er nu i høj 6 Gasteknik nr

7 D G F å r s m ø d e Dansk Gas Forenings formand Ole Albæk Pedersen aflægger beretning på årsmødet i Nyborg. grad også vores ansvar, at der sker noget. Teknikken er på plads. Ligeledes forventer jeg, at vi inden for overskuelig tid vil se en udvikling i anvendelsen af naturgas i tung transport. Også her må gasselskaberne være med til at gå forrest. Og også her er teknikken på plads. Forholdet til fjernvarmen Vi må forvente, at konkurrencen med fjernvarmen vil blive yderligere skærpet i de kommende år, og det er vores forpligtelse at sikre, at konkurrencen foregår på lige vilkår og på et sagligt grundlag. Vi skal sikre en sober belysning af både privatøkonomi og samfundsøkonomi. Det samme gælder for biomasse versus naturgas i de decentrale kraftvarmeværker. Man er efter min mening på vej til at begå en historisk fejltagelse, når man erstatter naturgasfyrede motorer med træpille- eller halmfyrede kedler. Som påvist af DGC, er biobrændslerne - også miljømæssigt - en dårligere løsning, og de betyder en afmontering af det velfungerende danske kraftvarmesystem. Sammenfattende er det min vurdering, at energiforliget rummer store muligheder for gassystemet og sektorens medarbejdere i mange år fremover. Vi er klar med vores bidrag til realiseringen af forliget - vi gør det i overbevisning om, at virkeligheden fortsat vil være på gassens side. Skifergasrevolutionen Jeg kan ikke forlade denne faglige del af min beretning uden at give skifergassen nogle ord med på vejen. Skifergas har i løbet af kort tid revolutioneret USA s energimarked og betydet store CO 2 -reduktioner i takt med, at kul er erstattet med gas i elproduktionen. Skifergassen har markant forbedret USA s konkurrenceevne med stor betydning for beskæftigelsen. Det samme kan ske for Danmark. Total og Nordsøfonden leder nu efter skifergas i Nordsjælland og i Vendsyssel, hvor den første prøveboring finder sted i løbet af sommeren Mulighederne er endog meget store. Det Internationale Energi Agentur anslår, at der er 650 mia. m 3 skifergas i den danske undergrund. Nok til at dække det nuværende danske gasforbrug år. Og så ganske kort om bekymringerne. IGU har til Verdensgaskonferencen i Kuala Lumpur kigget på miljøbekymringerne for at skille fakta fra myter. Det er der kommet en ganske sober og letlæst publikation ud af, som HMN Gassalg har fået oversat som bidrag til den danske debat. Den kan læses på og Vi er helt trygge ved, at energiselskaberne sammen med myndigheder, NGO er og befolkning vil bane vejen for en sikker udvinding af de danske skifergasreserver. Det vil være et vigtigt bidrag til vores fremtidige velstand og til vores energitryghed og vise sig uundværlig som stabil partner for de ustabile vedvarende energikilder. Vi ønsker Total og Nordsøfonden held og lykke med den kommende prøveboring. Flere medlemmer - god økonomi Det går godt for Dansk Gas Forening. Økonomien er stabil, medlemstallet er svagt stigende - vi er nu 475 medlemmer - hvilket er en stigning på 15 medlemmer i løbet af et år. Vi har oplevet rekorddeltagelse til de Gastekniske Dage og til dette årsmøde. Endvidere har vi et rigtig godt fagblad i form af Gasteknik. Som sidste år, skal jeg også i år opfordre jer alle til at huske nye kolleger på, at de bør melde sig ind i DGF, så vi sammen kan sikre foreningens fortsatte udvikling. Det er selvfølgelig især vigtigt, at yngre medarbejdere rekrutteres > > > Gasteknik nr

8 D G F å r s m ø d e t Deltagerne i Dansk Gas Forenings årsmøde havde ingen kommentarer til formandens beretning. Gas er en grundpille... til DGF, så foreningen ikke bliver hægtet af det generationsskifte, der er i gang i gassektoren. Og med de forventninger, man med rette kan have til gassens fremtid og til den dynamik, der præger sektoren, burde det ikke være svært at lokke nye yngre medlemmer til. Gasteknik Gasteknik er DGF s faglige talerør. Det udkommer seks gange årligt. Bladets profil er aktuelle faglige artikler om gas og energi, suppleret med nyheder fra branchen og foreningen. Jeg kan med glæde oplyse, at annoncesalget er øget med knap 30 % i forhold til forrige regnskabsår. Desværre modsvarer øgede distributionsomkostninger stigningen i annoncesalget, og endnu en forventet portostigning i 2013 betyder, at bladets økonomi igen kommer under pres. Der er derfor i 2012 indhentet tilbud fra en alternativ distributør, ligesom hel- eller delvis overgang til e-distribution er drøftet. Indtil videre vurderes ingen af disse muligheder dog attraktive. Heldigvis er Gastekniks sponsorer trofaste, og indtægterne fra sponsorater er opretholdt, hvilket er af stor betydning. Tak til sponsorerne, og tak til alle i bladudvalget for indsatsen i årets løb. Gastekniske dage Et andet stort aktiv for foreningen er vores Gastekniske Dage. De blev i år afholdt for fjerde gang med stor succes. Det foregik som tidligere år på Munkebjerg Hotel i Vejle i dagene maj. Der var 174 deltagere og 40 forskellige foredragsholdere. I 2013 bliver Gastekniske Dage afholdt den maj denne gang på Comwell i Middelfart. Program og invitation forventes udsendt primo Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke både foredragsholdere og de sponsorer, der var med til at sikre en god økonomi for de Gastekniske Dage. Vi håber, I også vil bidrage i Hvis nogen af de tilstedeværende har ideer eller forslag til de Gastekniske Dage, så tøv ikke med at kontakte Michael Larsen eller Jette Due Gudmandsen, DGC. Det internationale samarbejde DGF er som bekendt det danske medlem af den Internationale Gas Union - IGU - og det er med tilfredsstillelse, jeg kan rapportere, at der i det netop påbegyndte triennium er en flot dansk repræsentation med knap 20 deltagere i IGU s komitéer. Tak til alle selskaberne, som lægger mandskabsressourcer til og dækker mødeomkostningerne. Som mange vil vide, overtog Frankrig formandskabet for IGU efter Verdensgaskonferencen i Kuala Lumpur, og den næste Verdensgaskonference finder sted juni 2015 i Paris. Vores franske kolleger er kommet flyvende fra start med et spændende og ambitiøst arbejdsprogram for de kommende tre år. Jeg kan endvidere oplyse, at det går rigtig fint med planlægningen af IGU s forskningkonference - IGRC som DGF jo officielt er vært for via IGU medlemskabet. Det er dog DGC, der løser opgaven på vegne af DGF. Konferencen har fin opbakning fra et stærkt felt af sponsorer, og det tekniske program er så småt ved at tage form. En dynamisk sektor Man kan sammenfattende sige, at det er et privilegium at få lov til at arbejde i en så spændende og dynamisk sektor som gassektoren - en sektor, som også fremover vil have afgørende betydning for landets ve og vel. Og vores gasforening er godt klædt på til at spille sin rolle i udviklingen af en fornuftig energifremtid for Danmark. Det er måske ikke en hovedrolle, men trods alt en vigtig rolle for sammenhængen og trivslen i gassektoren. 8 Gasteknik nr

9 D G F å r s m ø d e Fremgang og sund økonomi i DGF Dansk Gas Forening kom styrket ud af regnskabsåret , fremgik det af det regnskab, der blev fremlagt på generalforsamlingen ved årsmødet i Nyborg. Årets resultat lyder på kr., hvilket er en fremgang på godt kr. i forhold til det foregående regnskab. Dermed udgør foreningens formue nu godt kr. Fremgangen skyldes bl.a. en fremgang i medlemstallet på ca. 15 til i alt 475 med udgangen af juni Endvidere var der overskud i kraft af større tilslutning til både årsmødet i 2011 og Gastekniske Dage i Nettoudgiften til udgivelsen af foreningens blad Gasteknik faldt med knap kr., men oversteg alligevel budgettet med godt kr. som følge af øgede udgifter til distribution. Udgiften til medlemskab af den internationale gasunion, IGU, beløber sig til godt kr. Som tak for indsatsen i Dansk Gas Forening overrakte formanden Ole Albæk Pedersen en lille erkendtlighed til det afgående bestyrelsesmedlem Flemming Hansen. Bestyrelsens nestor afløst af yngre kræfter Peter A. Hodal (t.v.) uddeler Gasprisen 2012 til Bjarne Spiegelhauer. Gasprisen 2012 til Spiegelhauer Det udløste markant bifald, da Dansk Gas Forenings næstformand, Peter A. Hodal, under festmiddagen ved årsmødet i Nyborg udløste spændingen om modtageren af Gasprisen Han har i mere end 30 år ydet en markant indsats i gasbranchen. Han arrangerede kurser før der var noget, der hed kursister. Rigtig mange af jer har været med på hans kurser og før eller siden bestået ellers var I vel ikke her, lød det fra Peter Hodal. Ud over de mange kurser fremhævede Peter Hodal også Bjarne Spiegelhauers utallige artikler og vejledninger, og at han har været vedholdende og stædig. Bjarne Spiegelhauer, der indtil 1. december var ansat hos DGC, takkede for prisen, som han i sin tid var en af initiativtagerne til. Meningen var, at den skulle gives til unge, lovende i branchen og ikke gamle folk som mig. Alligevel er jeg glad for prisen. Jørgen K. Nielsen, DEBRA, roste Bjarne Spiegelhauers indsats for sikkerheden i branchen. Det skyldes sikkert, at du er blevet en kylling efter dine erfaringer med det, du selv har rodet dig ud i, og hele tre gange på Teknologisk Institut fik udløst brandalarmen. Efter mere end 20 år som medlem af Dansk Gas Forenings bestyrelse mente Flemming Hansen fra fh-teknik i Randers sig i sin gode ret til at trække sig fra posten og overlade scenen til yngre kræfter. Derfor ønskede han ikke at genopstille på den 101. ordinære generalforsamling 22. november på Nyborg Strand. Som hans afløser valgte generalforsamlingen 36-årige Anders Zeeberg, der tidligere på året blev udnævnt til adm. direktør for Anders Zeeberg Vaillant A/S efter to år som salgsdirektør i firmaet. Generalforsamlingen genvalgte Astrid Birnbaum fra Københavns Energi, Henrik Rosenberg fra det rådgivende ingeniørfirma Balslev A/S, og DGC s adm. direktør Peter I. Hinstrup, der er foreningens sekretær. Som afslutning på generalforsamlingen rettede formanden Ole Albæk Pedersen en særlig tak til Flemming Hansen for hans mangeårige indsats i bestyrelsen og støtte til foreningen. Gasteknik nr

10 D G F å r s m ø d e Rekordstor deltagelse i årsmødet Årsmødets organisator, Bente Stenfelt, DONG Energy, havde medbragt 200 eksemplarer af World Energy Outlook 2012 til deltagerne i årsmødet Med 209 tilmeldte samlede Dansk Gas Forenings årsmøde på Hotel Nyborg Strand november det største antal deltagere i nyere tid. En del af forklaringen skal findes i, at torsdagens program var arrangeret i samarbejde med Dansk Energi og Energistyrelsen som et led i præsentationen af det Internationale Energi Agenturs årsrapport, World Energi Outlook Det er en moppedreng på 672 sider, der blev udleveret til samtlige deltagere i konferencen. Præsentationen af rapporten medførte også, at en større pressedelegation denne gang var mødt frem til årsmødet. Studerende samlede stof til deres speciale To studerende fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Andreas Hein og Rasmus Thomsen, deltog i årsmødet torsdag eftermiddag. De er i gang med at skrive speciale om dansk energipolitik og havde derfor fået lov til at overvære præsentationen af indlæggene om World Energy Outlook gassens guldalder på vej?. De fortæller om projektet: Omdrejningspunktet for vores speciale er den danske energiaftale fra marts Denne aftale påvirker ikke alene energipriserne, Danmarks CO 2 -udledning samt regeringens ambition om at bruge en dansk energiomstilling til at skabe grøn vækst og arbejdspladser. Aftalen påvirker i høj grad også de private og halvoffentlige brancher, der skal levere resultaterne, væksten, fordele omkostningerne og samtidig opfylde deres egne målsætninger. Vi ser derfor ikke energiaftalen som et resultat af en teknisk socioøkonomisk øvelse, der udelukkende har søgt at skabe den Andreas Hein og Rasmus Thomsen mest fornuftige energipolitik i Danmark. Snarere ser vi energiaftalen og dansk energipolitik som et resultat af en erhvervspolitisk beslutningsproces, der tilgodeser nogle interesser over andre. Derfor var vi meget glade for at kunne deltage i Dansk Gas Forenings årsmøde, hvor energidebatten ikke alene var på et højt energifagligt niveau. De forskellige debatindlæg udstillede også, at energipolitik er en kompleks størrelse med stærke erhvervspolitiske interesser. Den umulige treenighed mellem energi, økonomi og klima kalder på politiske beslutninger, der skuffer, men alligevel forsøger politikerne at udstille energipolitiske beslutninger herunder energiaftalen som en sejr for alle. Vores ambitioner er at pille dette glansbillede fra hinanden. Vi vil undersøge, hvordan diverse private aktører har søgt at påvirke myndighederne og politikerne. Men samtidig vil vi også undersøge, hvad det er, myndighederne og politikerne har efterspurgt i processen op til energiaftalen. Da vi gik ud af Nyborg Strand Hotel, var vi i hvert fald ikke i tvivl om, at energiaftalen ikke alene er drevet af et ønske om at fremtidssikre det danske energisystem. Det handler mindst lige så meget om arbejdspladser, erhvervspolitik, vælgertilfredsstillelse, historiske alliancer og politisk strategi. Hvis alt går, som vi håber, vil specialet dels kunne bruges til at forstå dansk energipolitik samt bidrage med viden om, hvordan man mest effektivt påvirker den energipolitiske beslutningsproces, fortæller Andreas Hein og Rasmus Thomsen. 10 Gasteknik nr

11 D G F å r s m ø d e Kendte ansigter i nye roller Dansk Gas Forenings årsmøde byder på gensyn med mange kendte ansigter, men nogle af dem i år i nye roller. En af dem var Elster Instromets tidligere direktør Erik F. Hyldal, som i år havde påtaget sig rollen som populær bartender med udskænkning af fadøl på Gastech-Energis stand. Og til aftenfestens traditionelle udtrækning af gevinster i konkurrencen på brancheforeningens udstilling var rollen som Lykkens Gudinde overtaget af Rikke Dahlgaard, Cobalch. Jørgen K. Nielsen uddeler milde gaver i brancheforeningens konkurrence, assisteret af Rikke Dahlgaard. Så er der serveret. Lækre frokostsnitter til deltagerne i årsmødet efter åbningen af brancheudstillingen. Instruktør og teaterdirektør Peter Langdal (t.v.) leverede en forrygende afslutning på årsmødet med sit indlæg om kreativitet. Hans budskab lød på, at de fem vigtigste elementer i kreativitet er hjerte, vilje, relationer, begrænsninger og rutinebrud. Som det fremgår af billedet t.h. lykkedes det Peter Langdal at få tilhørerne op af stolene og skabe relationer. Gasteknik nr

12 W E O Af Jens Utoft, Gasteknik WEO 2012: Vi kan nå det endnu Men klimaudfordringerne kræver langt større fokus på energieffektivisering, sådan som det er sket i Danmark, sagde IEA s cheføkonom Fatih Birol på Dansk Gas Forenings årsmøde. Udviklingen i verdens energiforbrug og CO 2 -udledning peger mod 6 C temperaturstigning. Det vil være en katastrofe. 2 graders målet skal nås inden 2017 ellers er det for sent. Det fastslog IEA s cheføkonom Fatih Birol på Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg ved præsentionen af IEA s prognose for udviklingen i verdens energiforsyning og forbrug frem til World Energy Outlook Der er dog håb endnu, for med energibesparelser- og effektivisering kan vi udsætte fristen til På dette område er Danmark blandt de bedste i verden. Ifølge Birol er 2/3 af de økonomisk rentable energibesparelser ved effektivisering endnu ikke udnyttet. Industrien er længst fremme med godt 40 %, mens energiproduktion liger lavest med under 20 %. Med eksisterende teknologi er det muligt at spare 2350 mio. tons olieækvivalenter indtil 2035 med samme komfort som hidtil. WEO kommer i juni næste år med en speciel rapport om klimaændringer for at bringe det frem på dagsordenen igen. Den gyldne gasalder Om den globale energiforsyningssituation sagde Fatih Birol, at den revolution, der finder sted i USA med især billig skifergas, har påvirket hele verden. Om fem år ventes USA s gasproduktion at overstige Ruslands gasproduktion, men også med Cheføkonom Fatih Birol, IEA. olie forventes USA at blive selvforsynende og nå en produktion, der overstiger Saudi Arabiens. Det betyder, at USA s økonomi styrkes, men også at gasmarkedet er ved at blive globalt. Gaseksport udgør i dag 30 % af det samlede forbrug, men vil ifølge IEA øges til 50 % i 2035, og det vil øge presset på priserne. Foreløbigt er det ikke slået igennem i Europa, hvor gasprisen traditionelt har været koblet til olieprisen. Den har i 2012 i gennemsnit været den højeste nogensinde. Derfor er gaspriserne i EU op til 5 gange højere end i USA. Det påvirker konkurrenceevnen dramatisk Elpriserne i Europa er allerede væsentligt højere end i USA og især Kina, der måske har et endnu større potentiale for skifergas end USA. Ud over fra USA kan der også forventes mere olie og gas fra Irak og Canada. Derfor forventer Birol, at snart 90 % af olien fra Mellemøsten vil gå til Østasien, mod nu kun halvdelen. Udfasning af a-kraft Forsyningssikkerhed et vigtigt tema for alle. Ikke mindst for Tyskland og Japan, der vil udfase a-kraft, ligesom Frankrig vil nedbringe sin andel. Den skal erstattes af andre energikilder. Derfor sætter flere store økonomier også USA og Kina nu skrappe mål for energieffektivisering. Det vil ændre markederne for energi i løbet af få år. Desværre modvirkes udviklingen af støtten til fossile brændsler. Den steg i 2011 med 30 % til 523 mia. US$. I år er støtten til fossile brændsler steget mere end støtten til vedvarende energi. Støtten er den værste fjende mod bekæmpelse af klimaændringer. Sidste år oversteg udledningen af CO 2 1 gigaton, og stigningen er fortsat i Efterspørgslen på energi i den 3. verden vil fortsat vokse. Der er stadig 1,3 mia. mennesker i verden uden adgang til elektricitet, og først om 25 år vil en forbruger i Indien i gennemsnit nå op på samme energiforbrug som en indbygger i USA havde Mange kriser på én gang EU s klimakommissær Connie Hedegaard fremhævede i sit indlæg vigtigheden af det arbejde, som IEA udfører. Vi skal håndtere mange forskellige kriser på én gang: Økonomi, job, energiudfordringer og 12 Gasteknik nr

13 W E O Klimakommissær Connie Hedegaard: CO 2 -kvoterne skal skæres ned. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard: Grøn gas har en vigtig rolle at spille til backup for vindkraft og i transportsektoren. klimaudfordringer. De skal løses i sammenhæng, og energieffektivisering kan være med til at give millioner af jobs. Gassen vil få en vigtig rolle mange år frem mindre til opvarmning, men mere til elproduktion som erstatning for kul. EU-kommissionens holdning til skifergas er, at det er op til medlemsstaterne at afgøre deres energimix. Frankrig har forbudt det, mens andre er gået i gang. Vores rolle i EU er at sikre svar på de miljømæssige udfordringer, herunder forbrug af vand og påvirkning af vandmiljøet. Der er stor forskel på USA og Europa. Det er naivt at tro på samme prisudvikling, som i USA, alene på grund af skrappere vilkår for tilladelse til efterforskning og udvinding. CO 2 -kvoter skal reduceres Connie Hedegaard erkendte, at de stadigt lavere priser på CO 2 - kvoter udgør et problem, fordi de betyder, at det bliver stadig billigere at fortsætte forureningen. De lavere priser giver mere kulkraft og færre energibesparelser. EU-kommissionen har derfor fremlagt forslag om at reducere kvoter for CO 2 -udledning med 900 mio. tons og evt. gemme dem til senere. Næste år kommer EU-kommissionen med en strategi om klima og energi frem til Det vil givet medføre mange diskussioner om både kvoter, mål for energibesparelser, VE mv. Krav om lave energipriser vil kun medføre øget kulforbrug. Derfor skal vi også have klimakrav med. Jeg håber, at Obama lever op til sit løfte for nylig om at gøre noget ved problemet med klimaændringer, der i USA allerede har givet sig udslag i både tørken i sommer og stormen Sandy, som kostede eneorme ødelæggelser i USA. Det er vigtigt, at stadig flere indser, at det ikke er gratis at fortsætte som hidtil. Adgangen til fossile brændsler er ikke den største udfordring, men derimod konsekvenserne af at bruge dem, sagde Connie Hedegaard. Grøn gas vigtig som backup Klima-, energi- og byningsminister Martin Lidegaard fulgte op: Klimaændringerne er et spørgsmål om overlevelse. Status quo er ikke en option. Skifergas er en gamechanger, der kan dæmpe interessen for VEgasser, men Danmark er stadig indstillet på at udskifte fossil gas. 40 % af Danmarks elproduktion er nu baseret på vedcvarende energi. Alligevel har vi Europas 5. laveste elpriser (bortset fra afgifter), men inkl. PSO-afgifter. Samtidigt har vi Europas sikreste elforsyning og en ganske betydelig eksport. Grøn gas har en vigtig rolle at spille til backup for vindkraft og i transportsektoren og industrien. Den nuværende gasstruktur vil være vigtig til distribution af nye VE-gasser, men vi mangler fortsat en udbygning af de internationale forbindelser gennem Tyskland, som udgør en flaskehals, sagde ministeren. Hvad, hvis kunderne forsvinder Peter I. Hinstrup, DGC, slog fast, at gasseselskaberne er klar til at skifte til grøn gas, hvor potentialet måske er 50 % af det nuværende gasforbrug. Men frygten er, at kunderne bliver konverteret til andre energiformer, fx fjernvarme, inden vi når så vidt. Martin Lidegaard: Det er vi meget opmærksomme på. Derfor kommer der en mere detaljeret planlægning efter det seneste energiforlig. Men vi håber da, at vi også på sigt også kan blive en eksportnation for grønne gasser. Preben Birr-Petersen: Der er et stort potentiale i biogas til transport, hvor biogas sagtens konkurrere med andre biobrændstoffer. John Bøgild Hansen, seniorforsker ved Haldor Topsøe: Metanisering af CO 2 udgør et stort potentiale. Det er ikke med i energiforliget. Martin Lidegaard: Vi har lavet verdens bedste energiplan, men den er ikke perfekt. Vi er bestemt opmærksomme på det. Skifergas - en sovepude? Hans Jørgen Koch, international direktør i Energistyrelsen og medlem af IEA s bestyrelse, kommenterede rapporten: Det er værd at bemærke sig, at > > > Gasteknik nr

14 W E O Vi kan nå det endnu... Hans Jørgen Koch, Energistyrelsen: Oliepriserne vil fortsat være høje og en belastning for verdensøkonomien. af de påviste reserver kan vi kun bruge 1/3 uden at riskikere alvorlige temperaturstigninger. Rapporten har gjort mere ud af ukonventionel gas, som ikke skal undervurderes. Hidtil har vi kun set en udvikling i USA og ved endnu ikke, i hvilken udstrækning det vil ske i Europa. Vi ved heller ikke, om det kan hjælpe os til overgangen til VE, eller om det bliver en sovepude til at udskyde problemerne. Men der er godt nyt om den vedvarende energi. Den dækker nu 50 % af al ny energiproduktion i Europa. Over halvdelen er fra solceller, resten fra vind. På verdensplan vil halvdelen af ny kapacitet snart være VE-baseret. De dårlige nyhederer er, at det stigende olieforbrug især skal komme fra Iran, fra skifer og fra dybhavsboringer. Derfor vil priserne fortsat være høje og belastende for verdensøkonomien, formentlig mindst 125 US$ pr. tønde, hvis ellers Iran vil levere. Det kræver, at de stopper statsstøtte til forbrug af olie. I Europa ligger forsøg med lagring af CO 2 nærmest i ruiner. Billig kul fra USA eksporteres til Europa, hvor de mere klimavenlige gaskraftværker udfases. Gasnettet skal fortsat udnyttes Tre af de energipolitiske ordførere i Folketinget, Rasmus Helveg Petersen (RV), Steen Gade (SF) og Mikkel Dencker (DF) deltog efterfølgende i en paneldebat med Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi som ordstyrer. Han ønskede bl.a. svar på gassystemets fremtid i Danmark. Steen Gade lagde for: Europa er i en anden energisituation end USA, da vi fortsat er afhængige af andre. Derfor skal vi arbejde målbevist på både besparelser og selvforsyning m.v. Vi har lavet en energiaftale, som ikke specielt har adresseret gassektoren. Det gælder også for andre energiformer. Aftalen er en rammeaftale, der fastsætter, hvor meget vi vil investere. Vi skal udnytte et stort og effektivt gasnet ved at øge mængden af biogas og andre VE-gasser. Energiaftalen leverer 34 % af af den ønskede CO 2 -reduktion i Resten skal leveres af biler, boliger og bønder. Vi skal have lavet en infrastruktur til gasforsyning af transport, især til busser og tung transport, sagde Gade. Gas skal erstatte kul Rasmus Helveg Petersen afviste anvende evt. nye fund af naturgas i Danmark. Vi er bundet af aftalen om, at vi skal være fossilfri i Indtil da kan gassen godt erstatte kul. Grøn gas er især interessant til transport. Vores transport er om 10 år helt anderledes. Diesel og benzin bliver suppleret med biogas, traditionel gas og el med fokus på kollektiv og tung transport fordi teknologen er veludviklet. Geopolitisk betyder det ikke så meget, at USA bliver uafhængig af import, for det er også målet for os. Derfor vil det ikke ramme os, mente Rasmus Helveg. DF er ikke fossilforskrækket Mikkel Dencker: DF har valgt at gå ind i energiforliget, selv om vi ikke deler samme fossilforskrækkelse som de øvrige partier, men fordi der er mange penge i det. Uanset om man tror på, at CO 2 er skyld i klimaændringer, udgør vi kun 1 % af verdens befolkning. Derfor er det meget begrænset, hvad vi kan gøre for at redde verdens klima. Men geopolitisk er der en udvikling i gang, som kan blive vigtig for os. Vi har som en særskilt målsætning, at vi er selvforsynende med energi og uafhængige af andre, især regimer, som ikke er os venligt stemt. Vi vil gerne bruge den danske naturgas, men ser også potentialet i den grønne gas, skifergas og udvikling af biogassen. Vi ser også gerne gasbusser ikke for at gøre os uafhængige, men lige så meget for at reducere forurening i byerne. Må skifergassen ikke bruges? Aksel Hauge Pedersen, DONG Energy: Alle forventer sig noget af skifergassen, men ved Total, at det ikke må bruges i Danmark efter 2035? Steen Gade: Jeg er ret kritisk over for skifergas. Mange spørgsmål skal besvares, før der gives tilladelse til udvinding. Foreløbigt er der kun givet lov til prøveboring. Det er ikke det samme 14 Gasteknik nr

15 W E O Thomas Færgeman, direktør for Danmarks grønne tænketank CONCITO, mente, at det går den forkerte vej med CO 2 -udledningen. som at give lov til udvinding. Mikkel Dencker: Vores holdning er, at skifergas skal bruges, hvis den findes. Målsætningen for 2035 kan ændres. Rasmus Helveg: Målsætningen er ikke fastsat ud fra selvforsyningsstrategi, men ud fra en klimamålsætning. Hvis alle kendte forekomster af gas og olie udnyttes, giver det uoprettlige skader, som er langt dyrere. Preben Birr-Petersen: Hvad mener Steen Gade med de forfærdelige konsekvenser af skifergas i USA er det den CO 2 -reduktion, der er væsentligt større end Europas? Hvorfor smide et værktøj væk, der gør det hurtigere at nå målet?. Steen Gade: Der kan være både fordele og ulemper ved skifergas. Sidstnævnte er trusler mod grundvandet, kemikalier i undergrunden og udslip af metan, der er en kraftig drivhusgas. Men der eksisterer dilemmaer. Rasmus Helveg: Billig skifergas i USA har blot betydet mere (billigere) kul andre steder, fx i Europa og Kina. Selv om vi erstatter alt kulforbrug med gas, er det ikke nok. Mangel på biomasse? Hans Jørgen Rasmusen: Hvor kommer den biomasse fra, vi skal importere? Steen Gade: Jeg er enig i, at der kan være problemer i fremstilling af biomasse og biobrændstoffer. Derfor laver vi nu en analyse og bæredygtighedsberegning. Vi skal sikre, at mere biomasse og brændsel kommer herhjemmefra. Vi er ikke en ø i verden, men vi kan regulere via CO 2 -kvoteprisen. Der kommer også en analyse om brug af gas til transport og penge til infrastruktur (tankstationer), der kan levere både el, gas, diesel og brint. Husk at I ikke er naturgasfoik, men gasfolk. Mikkel Dencker: Det er godt at bruge biomasse, men den skal komme fra Danmark eller nærområdet. Rasmus Helveg: Vi skal tage fat på kommunerne og overtale dem til at bruge gas til busser og den tunge transport. Det går den forkerte vej Thomas Færgeman, direktør for Danmarks grønne tænketank CONCITO, mente, at det går den forkerte vej med CO 2 -udledningen. Den globale temperatur er allerede steget 0,8 C og ifølge IEA har vi kurs mod 3,5 C. Derfor er det nødvendigt at reducere CO 2 - udledningen 14 % de næste 8 år. Vi siger hellere naturgas end træpiller på kort sigt. Biomasse frigiver nemlig CO 2 her og nu. Optagelsen i ny biomasse sker med mindst 90 års forsinkelse. Dyrkning af biomasse sker på bekostning af mad, der så skal produceres et andet sted. Der er biomasse, der er bæredygtigt, fx savsmuld og halm, men mængderne er begrænsede. Det kan måske dække behovet hos industrien og flytransporten. I Danmark er målet at blive fossilfri, mens EU s mål er at reducere drivhusgasser. Det er ikke sikkert, at målet om at blive fossilfri gavner klimaet. Hvis billig gas fortrænger al kul og noget af olien, kan CO 2 -udslip reduceres med 30 %. Transporten en akilleshæl Poul Erik Mordhorst, professor på DTU, systemanalyseafdelingen: De to store udfordringer er klima og forsyningssikkerhed. EU s ambition er at reducere klimagasserne % i Men forbruget stiger også fortsat måske % de næste 20 år. Transporten er en akilleshæl. Skal vi have brint, el eller ethanol? De næste syv år er det en markant udfordring, at 50 % af elforbruget skal baseres på vind. Klimakommissionen tog ikke specielt stilling til naturgas. Vi var nogle i kommissionen, der kæmpede for at naturgassen skulle have en særlig rolle, men blev majoriseret. Det går desværre igen i regeringens oplæg. Gas skal bruges til at balancere vindkraft som en billig metode til at lagre højværdig energi. Gas er en god erstatning for olie i industrien og især i transportsektoren. Det er hidtil blevet overset, men det kan ændre meget på kort sigt. Overskuds-el kan bruges til at fremstille brint, der kan lagres som metan. Dermed kan gaslagrene binde hele energisystemet sammen. Gasteknik nr

16 D G F å r s m ø d e Af Jens Utoft, Gasteknik Får Danmark skifergas og nye grønne gasser? Franske Total er klar til store investeringer i skifergas i Danmark. - Haldor Topsøe vil udnytte CO 2 fra biogas til at producere metan. Hvor skal gassen komme fra? Sådan lød overskriften på fredagens faglige indlæg på Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg. Skifergas har revolutioneret gasmarkedet i USA, hvor det nu dækker 50 % af forbruget: Nu er det også en mulighed i Danmark. Henrik Nicolaisen, Senior Coordinator for Total E&P Denmark, erkendte, at det er et kontroversielt emne. Selskabet har sammen med Nordsøfonden to licenser til efterforskning frem til Skifergas har været kendt længe, men udvindingen er nu muliggjort af teknologiudviklingen med såkaldt frakturering og vandrette boringer. Vi ved ikke, hvor meget der er i Europa, men estimatet lyder på 650 mia. m 3 i Danmark. Erfaringer fra Polen tyder dog på, at estimaterne er overvurderet. På Bornholm og i Sverige ligger skiferen tæt på overfladen, men i Sverige har Shells tre boringer vist sig ikke at være økonomisk attraktive at udnytte. I Danmark ved vi fra GEUS, at der ved en boring i Kattegat blev fundet et 130 meter tykt skiferlag, men det blev ikke undersøgt, om skiferen indeholder gas. Gode seismiske data Total har koncession til efterforskning i et område i Nordjylland og et i Nordsjælland. Vi har gode seismiske data for Nordjylland fra en DONG-boring i Derfor borer vi først i Nordjylland og laver så egne seismiske undersøgelser i Nordsjælland inden vi evt. går i gang i dette område, fortalte Henrik Nicolaisen videre. I Nordjylland er Total ved at få udført en VVM-screning og forventer at have alle nødvendige tilladelser klar i februar, herunder tilladelse til indvinding af vand til boremudder. Selskabet satser på at indvinde brakvand fra en dybde på 140 meter. Der bliver således ikke tale om at anvende drikkevand til formålet. Selve skifergasboringen udføres i en tidligere grusgrav ved Dybad, ca. 30 km syd for Frederikshavn, som tidligere er godkendt til råstofudvinding. Boring i oktober-november Opbygning af borepladsen ventes at være på plads i september, hvorefter boringen ventes gennemført i oktober og november til ca meters dybde. Herefter skal borekernerne analyseres for indhold af gas, før der tages stilling til en evt. prøveproduktion med hydraulisk frakturering. Det kræver en særskilt VVM-redegørelse, som derfor udarbejdes parallelt. Hvis ikke der er gas, lukkes boringen permanent. Skifergas adskiller sig ikke fra anden naturgas. Al olie og naturgas er dannet i skiferlag (ler) af organisk materiale. Traditionelle felter er dannet af undsluppet olie og gas, som så er fanget af overliggende tætte lag. Projektet er forsinket af vanskeligheder med at skaffe en borerig til opgaven. Der er kun 38 borerigge til rådighed i hele Europa, og de er meget efterspurgte. Skrappe krav til boringer Design af borebrønde skal godkendes af Energistyrelsen. De laves med en kraftig beskyttelse (stålcasing), så de efterfølgende kan anvendes ved hydraulisk frakturering. Her pumpes vand og sand ned under højt tryk for at skabe sprækker i skiferen. Sandet skal opretholde sprækkerne i skiferen. Vi ved endnu ikke, hvor meget af det vand, der pumpes ned, som kommer med op igen. I USA er det %. Så vidt vi kan se, er der uendelig lille risiko for, at additiver kan sive op i grundvandet, oplyste Henrik Nicolaisen. De anvendte additiver skal registreres og godkendes. De adskiller sig ikke meget fra dem, der anvendes i Nordsøfelterne. De består af: Biocid for at undgå bakterievækst (produktionsfasen) Antikorrosionsmiddel Sand ca. 10 %. Henrik Nicolaisen afviste, at der som i USA er brug for mange boringer for at udvinde skifergas. I USA ejer den enkelte grundejer også undergrunden, mens det i Danmark er staten. Vi kan lave op til 3 km lange vandrette boringer, der så kan samles i brønde, sagde Henrik Nicolaisen. 16 Gasteknik nr

17 D G F å r s m ø d e Henrik Nicolaisen, Total E&P Denmark Anders Mathiasson, Energigas Sverige Vil øge potentialet i biogas John Bøgild Hansen, seniorforsker ved Haldor Topsøe fortalte om selskabets planer for omdannelse af CO 2 fra opgradering af biogas til fremstilling af metan ved tilsætning af brint. Topsøe har et datterselskab, som sammen med DTU/Risø siden 2004 har lavet højtemperatur brændselsceller (SOFC), hvor fx brint (eller naturgas) anvendes til at fremstille elektricitet. SOEC anvendes til den modsatte proces og er ifølge Bøgild mere effektiv end traditionel elektrolyse. Teknologien udviklede Topsøe tilbage i 80 erne til brug ved et atomkraftværk i Tyskland. Danmark har et stort potentiale, både fordi vi har det største antal husdyr pr. indbygger i Europa og fordi vi i perioder har overskud af vindkraft og dermed lave elpriser. Det betyder, at anlæggene skal kunne starte og stoppe med kort varsel, og det er faktisk muligt at gøre med sekunders varsel. Topsøe forventer med den nye teknologi at kunne øge biogaspotentialet fra ca. 40 til 67 PJ, svarende til 10 % af det danske energiforbrug. Forgasning og DME Et andet område, som Topsøe forventer sig meget af, er forgasning. Denne teknologi kan både anvendes til forgasning af kul og af biomasse. Kina udnytter forgasning af kul med teknologi fra Topsøe. Firmaet er også involveret i et demonstrationsanlæg hos GoBi- Gas i Göteborg på 20 MW. Tilsvarende har E.ON planer om at opføre et 200 MW anlæg i København eller Malmø på grundlag af erfaringerne fra Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg på 17 MW. Ifølge John Bøgild Hansen er komprimeret biogas og naturgas glimrende til mange ting, men ikke til tung transport på tværs af Europa. Det skal i stedet omdannes til DME (DiMetylEther). DME har høj energitæthed og er let at opbevare. Energitabet ved omdannelse opvejes af dieselmotorens høje effektivitet. EU-beregninger viser, at DME (fra træ eller papiraffald) næsten kan konkurrere med benzin uden tilskud. Gode erfaringer i Sverige Anders Mathiasson, adm. direktør for Energigas Sverige, fortalte, at energigas nu dækker 4 % af svensk energiforbrug på trods af, at kun den sydvestlige del af Sverige har naturgasforsyning. På visse områder er Sverige dog foran Danmark, bl.a. med brug af fordonsgas (bilgas) til transport. Fordonsgas er naturgas eller opgraderet biogas eller en blanding. Det dækker nu 1,5 % af transportbehovet (1 twh), men forventes i 2020 at udgøre 8 twh (10 %), svarende til personbiler, busser og lastbiler. Vi startede med busser for at få renere luft, og derefter renovationsbiler og anden lokal tung transport, fortalte Anders Mathiasson. Sveriges bilindustri (Volvo og Scania) har bidraget stærkt til udviklingen, men i dag er det VW, der driver udviklingen i Europa. Sverige har knap 140 offentlige tankstationer for bilgas, hvoraf biogas nu udgør ca. 60 %. Busdrift som spydspids Markedet i Sverige drevet af busser, der så har hjulpet til at opbygge markedet for personbiler. Skånetrafikken har således som mål, at alle bybusser skal køre fossilfrit i Til lastbiler satser Volvo på dualfuel (gas og diesel), mens Scania satser på ren gas med den mindre effektive ottomotor. Volvo bygger 100 lastbiler til flydende gas (LNG), men Sverige har også fået sit første anlæg til produktion af flydende biogas. I Sverige kræver det ca. 30 tankstationer. I 2013 bygges der anlæg i Stockholm, Göteborg, Jönköping og Malmö, men der er også behov for anlæg i Danmark som en del af et europæisk net, der rækker til Portugal. Ifølge Anders Mathiasson er der et stort potentiale for biogas i Sverige, ikke mindst gennem termisk forgasning af restprodukter fra skovene. Målet er 14,55 twh i 2020 mod nu 1,5 twh. Gasteknik nr

18 G a s a n v e n d e l s e Af Jean Schweitzer Dansk Gasteknisk Center a/s Gassens fremtidige rolle på villamarkedet Mere komplekst udvalg og større samspil mellem apparater og systemer, der ikke alene producerer varme, men også strøm og køling. Som bekendt undergår energiverden i øjeblikket store forandringer. Der er ingen tvivl om, at energibesparelser og CO 2 -reduktioner radikalt vil ændre mulighederne for gasanvendelse frem mod For at nå frem til den fossilfri verden, der er sat som mål, må vi nødvendigvis investere massivt i produktion af vedvarende energi, transportinfrastruktur og ny teknologi. Vedvarende energi (VE) er til rådighed, når det blæser, eller når solen skinner og ikke nødvendigvis, når forbrugeren har behov for den. VE-udviklingen vil derfor også betyde noget for den tekniske udvikling for at tilpasse VEproduktionen til energibehovet. Derfor må VE understøttes af udvikling af følgende: Backupteknologier (der kan dække behovet, når produktionen af VE ikke er tilstrækkelig) Lagermuligheder (der kan opbevare overskudsproduktionen af energi, når denne er større end behovet) Sammenkobling med energinet fra nabolande; smart grid-løsninger etc. Gassen får en vigtig rolle Gassen er fleksibel, og derfor kan den spille en vigtig rolle i udviklingen af ovennævnte, bl.a. understøttet af forskellige teknologier, som fx Kraftværker (med eller uden CO 2 -lagring?) Brint Hybridkedler (gaskedel med elvarmepumpe) Mikrokraftvarme og virtuelle kraftværker. Samtidig bliver gassen grønnere, således at den gør CO 2 - fodaftrykket mindre, og dermed kommer den ind i VE-kategorien. Udviklingen hen imod opfyldelsen af CO 2 -målsætningen bliver ret omkostningstung: Der skal udvikles infrastruktur til elektricitet; det vil blive dyrt at bygge og drive backupanlæg. Derfor kan vi forvente en voldsom stigning i energipriserne og dermed et stærkt incitament til energibesparelser. Den langsigtede påvirkning af villamarkedet Bygningsisolering skal på en eller anden måde gøres endnu bedre for at opnå en kraftig reduktion i varmebehovet. Der er allerede iværksat regulering i forhold til isolering i nybyggeri. Også for eksisterende bygninger vil energipriserne være med til at gøre bygningsisolering til en god investering. Undersøgelser har vist, at hvis forbrugerne selv fik lov at vælge deres eget system /1/, så ville markedet for varmeapparater ikke ændre sig særligt hurtigt med det resultat, at CO 2 -målene ikke ville nås. Derfor er det oplagt, at det er nødvendigt med store indgreb i forbrugernes valg af teknologi (og det sker allerede i Danmark). Elektrificering af boliger (elvarmepumper) og udvikling af VE-baseret fjernvarme er den vej, man går i Danmark. Meningen er at arbejde hen mod CO 2 -fri produktion af elektricitet og fjernvarme. Det samme er gældende i England /1/, /2/. Denne politik vil føre til, at antallet af individuelle forbrugere, der er tilsluttet gasnettet, vil blive mindre, også selvom gasnettet bliver grønnere. Vil gaskunder på boligmarkedet bruge kedler eller ny teknologi? DGC har udført overslagsberegninger med aktuelle energi- og apparatpriser. De viser, at i nye bygninger eller velisolerede eksisterende bygninger er nye teknologier, såsom gasvarmepumper (GVP) og mikrokraftvarme, ikke konkurrencedygtige med almindelig elopvarmning (elradiatorer). I bygninger med større varmebehov (boligblokke, industri- og kommercielle bygninger, boliger med mindre isolering) kan de nye gasteknologier vise sig at være interessante, hvis det kan påvises, at de har en levetid svarende til kedlers levetid. Men meget ofte er den kondenserende kedel i dag stadig det bedste valg i udskiftningssituationen, da den har den korteste tilbagebetalingstid. Et varmeapparats prisbillighed er en meget vigtig faktor i dag, hvor Europa er i økonomisk krise. Imidlertid er der stadig en del udfordringer ved de nye gasteknologier. Der sker selvfølgelig hele tiden 18 Gasteknik nr

19 G a s a n v e n d e l s e Eksempel 1: Honda Smart Home System, der kombinerer mikrokraftvarme, solceller og elbiler fremskridt, også hvad angår økonomien. Når man tænker på, at energipriserne er på vej op, vil de nye gasteknologier med tiden blive konkurrencedygtige, men som nævnt tidligere vil de passe bedst til bygninger med større varmebehov. At gasnettet bliver grønnere og grønnere vil være med til at bane vejen for nye gasteknologier (CO 2 -afgiftslempelser etc.). Fra apparat til systemer Indtil videre har forbrugerne været udsat for enkle valg mht. deres eget varmesystem: gas, træ, olie, fjernvarme eller elektricitet. Og der har kun været begrænset mulighed for valg af apparatteknologi. Fremover vil vi se et mere komplekst udvalg og større samspil mellem apparater og systemer (virtuelle kraftværker, minienerginet, energilagring), der ikke alene producerer varme, men også strøm og køling, enten til den enkelte eller til flere forbrugere. Det er ikke sikkert, at forbrugeren selv kan styre sine apparater de vil blive styret via smart grid eller af eksterne kontrolsystemer fra virtuelle kraftværker. Behovet for at lagre energi vil ganske givet få stor betydning for fremtidens energisystemer, også på villamarkedet. Kombinationsløsninger Der findes ikke en enkelt systemløsning, men der vil være mange forskellige kombinationer af energiformer og -teknologier, der kan give optimal udnyttelse af energien og den bedste økonomi til glæde for både forbrugeren og samfundet. Fremtiden vil byde på forskellige kombinationer af energisystemer, teknologier og service, der kan håndtere flere forskellige VE-muligheder, energitariffer, energilagringsteknikker, etc. Vi skal være kreative og udforske mulighederne for at erstatte de apparater, der findes i dag, ved at kombinere ovennævnte > > > Gasteknik nr

20 G a s a n v e n d e l s e Eksempel 2: Solceller og gaskedel. Eloverskuddet til nettet bruges enten til at opvarme en stor vandlagertank, eller det sælges tilbage til nettet, alt afhængig af forbrugerens el-, varme- og varmtvandsbehov og tarifferne. Gassens fremtidige rolle... muligheder på forskellig vis. Hvad der kan synes urealistisk og dyrt i dag, kan gå hen at blive en mulighed, hvis energipriserne pludselig øges voldsomt. For nyligt har Marcogaz således også oprettet en arbejdsgruppe, der skal se på fremtidens gasanvendelse. Overvågning af den teknologiske udvikling er netop en del af arbejdsgruppens program. Konklusion og vision Gasandelen vil falde på boligområdet og på det kommercielle område. Der vil stadig være mange år, hvor gas er en vigtig energiform til opvarmning, og den kondenserende kedel vil stadig spille en stor rolle. GVP er let at installere og kan derfor blive en attraktiv løsning på en-til-en-udskiftningen af kondenserende gaskedler, især i tilfælde af boliger med et relativt stort opvarmningsbehov. Teknologier som hybridgaskedler (dvs. gaskedel + EVP) vil spille en vigtig rolle ved spidsbelastninger. Mikrokraftvarme vil få konkurrence fra udviklingen inden for VE-elproduktion med solceller. Om mikrokraftvarme kan få succes, vil i høj grad blive bestemt af den førte politik og eltariffer. Vil virtuelle kraftværker være en del af strategien? Hvordan vil elpriserne udvikle sig i fremtiden? Hvad vil eltarifferne blive, når forbrugerne skal til at sælge deres overskudsel? I stedet for at blive brugt direkte i boligen vil gas (naturgas + grøn gas ) i højere grad blive brugt i kraftværker (med eller uden CO 2 -lagring) og fjernvarmeeller minifjernvarmesystemer. Går vi ind i en ny gasæra? I begyndelsen af forrige århundrede blev gas brugt til gadebelysning. Først senere blev den udnyttet til varme, varmt vand og procesformål. I mellemtiden er belysningsanvendelsen forsvundet, og på lignende vis er vi måske på vej ind i en periode med andre anvendelser, hvor gassen kommer til at spille en rolle som brobygning, der binder el- og gasnettet sammen. Hvis elektricitet bliver den foretrukne energikilde til opvarmning, og hvis vi også ønsker, at el skal dække behovet i transportsektoren, så vil omkostningerne i infrastrukturudbygning vokse. En måde at løse dette på, er at udbygge gas i transportsektoren. I dag kan man se forskellige scenarier, men kun fremtiden vil vise, hvad der sker... Referencer [1] 2050 Pathways for domestic heat. DELTA-ee, September 2012 [2] Pathways for decarbonising heat. National Grid - Redpoint Baringa, September 2012 [3] Energy policies of IEA countries. Denmark, 2011 [4] Building renovation in Europe. What are the choices? Ecofys, 2012 [5] Innovative Technologien zur energetischen Nutzung von Gas. PROGNOS-DVGW, 2009 [6] [7] Heating-with-Surplus-Solar-PV. htm - forsyning i system Totalløsning til naturgas Ordforklaring VE: Vedvarende energi GVP: Gasvarmepumper PV: Photovoltaic EVP: Elvarmepumper CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF Gasteknik nr

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 NGF Nature Energy CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 CNG Globalt set Ved Christian K. Kernel IGU-medlem i arbejdsgruppe 5.3 Gas til transport. 2 Præsentation: IGU-arbejde CNG på verdensplan

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Kick-off konference Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Energiplan Fyn - En del af Byregion Fyn (Strategi Fyn) Kick-off konference Torsdag d. 10 april 2014 kl. 14:30-18:45 på Tøystrup Gods,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere