Politisk Økonomisk Beretning 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk Økonomisk Beretning 2011"

Transkript

1 Departementet for Finanser Politisk Økonomisk Beretning 2011 FM 2011 / 10

2 Naalakkersuisut er i henhold til budgetloven forpligtet til at fremlægge en årlig Politisk- Økonomisk Beretning på Inatsisartuts forårssamlinger. Udover at belyse Grønlands Selvstyres økonomi og den generelle udvikling i indtægter og udgifter, er formålet at foretage en analyse af økonomi- og aktivitetsudviklingen på et eller flere centrale udgifts- og indtægtsområder, herunder i forhold til finanslovens forudsætninger. Beretningen har til hensigt at øge informationen om Grønlands Selvstyres økonomi og danne grundlag for en kvalificeret debat om den økonomiske udvikling i Selvstyret og i Grønland som helhed. Beretningen har også til hensigt at synliggøre særlige problemområder og udviklingstendenser, og skal i henhold til lovgivningen have en form, så den kan indgå i Naalakkersuisuts og Inatsisartuts overvejelser om den økonomiske udvikling og prioritering. Naalakkersuisuts nærværende Politisk-Økonomiske Beretning for 2011 skal ses i sammenhæng med Naalakkersuisut s arbejde med det kommende forslag til finanslov for Denne offentliggøres i august

3 Forord Økonomisk Råd udsendte i efteråret 2010 deres første rapport. Rapporten vurderer den økonomiske udvikling i Grønland frem til På baggrund af den forventede befolkningsudvikling konkluderer rapporten, at vores nuværende velfærdssamfund kun kan opretholdes, hvis vi samlet finder 30 mia. kr. frem til 2040 i finansiering. Dette svarer til, at vi hvert år frem til 2040 i gennemsnit skal finde 1 mia. kr. enten i form af besparelser eller nye indtægter. Årsagen er primært, at vores produktion og produktivitet er for lav og den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre og dermed færre erhvervsaktive. Vi skal således bane vejen for økonomisk vækst. Udfordringen er kolossal og vil berøre samtlige sektorer i vores samfund. Selvstyret, kommunerne, de offentligt ejede selskaber, den private sektor og ikke mindst borgerne skal hver især bidrage til at finansiere fastholdelsen af vores nuværende velfærdssamfund gennem effektivitet og højere rentabilitet. Økonomisk Råds første rapport vil i mange år frem sætte dagsordenen for den økonomiske politik i Grønland. Ethvert tiltag skal således vurderes i forhold til om det bidrager positivt eller negativt til finansieringen af vores velfærdssamfund frem mod Status Quo er ikke en mulighed I 2011 vil Skatte- og Velfærdskommissionen udkomme med deres betænkning. Betænkningen vil indeholde en række anbefalinger til hvorledes vores samfund kan indrettes med henblik på at udvikle og fremtidssikre vores samfund. I Skatte- og Velfærdskommissionens diskussionsoplæg, der kom i foråret 2010, blev det slået fast, at samfundet og borgerne har oplevet mange fremskridt de senere år levetiden er stigende, flere unge får en uddannelse og mange er i beskæftigelse. Men der er også mange og store udfordringer. Nogle af disse deles med andre lande. Globaliseringen skaber nye økonomiske spilleregler, og en aldrende befolkning stiller særlige krav. Der er også en række andre udfordringer. Et særligt udgangspunkt er en stor geografi med en lille og spredt befolkning. Samtidig er den aktuelle situation hverken holdbar menneskeligt, socialt eller økonomisk. 3

4 En selvbærende økonomisk udvikling kræver en bedre uddannet arbejdsstyrke og strukturændringer. Samtidig skal der være gode vilkår for at tiltrække virksomheder og sætte nye erhvervsprojekter i gang. Ganske kort konstaterer Skatte- og Velfærdskommissionen i deres diskussionsoplæg, at det eksisterende system som det grønlandske samfund er bygget op omkring ikke er selvbærende, og efterlader mange uløste problemer. Status quo er således ikke en mulighed. Balancerede forandringer er nødvendige Forårssamlingen 2011 vil være begyndelsen på en lang række samlinger, hvor Inatsisartut skal forholde sig til hvorledes de nødvendige strukturelle ændringer kan gennemføres. En række initiativer vil blive fremlagt på forårssamlingen. De helt store vil være redegørelserne, der følger af Skatte- og Velfærdskommissionens og Transportkommissionens betænkninger. Dertil kommer, at Naalakkersuisut løbende vil præsentere nye initiativer, der udspringer af arbejdet med Den Regionale Udviklingsstrategi, Børne- og Ungestrategien samt Uddannelsesplanen. Disse vil bl.a. være en revidering af fiskeriloven og nye initiativer på uddannelsesområdet herunder særligt folkeskolen. Fælles for disse initiativer vil være, at de ligger op til vanskelige beslutninger, der vil medføre forandringer af vores samfund. Det er her vigtigt at sætte sig det mål, at der med forandringerne sker forbedringer. Udfordringen bliver at finde de balancerede løsninger, der sikrer at Grønland fortsat er et velfærdssamfund også om 30 år. Dette indebærer, at borgerne i Grønland ikke alene sikres adgang til at nyde af velfærdssamfundets goder, men også gives mulighederne og grundlaget for at kunne yde endnu mere til velfærdssamfundets opretholdelse. Dem der kan yde, skal yde. Dette er en grundlæggende samfundspligt. Alternativet at lade stå til er ikke en mulighed. I løbet af ganske få år ville dette medføre et behov for omfattende besparelser, der også vil omfatte nedskæringer på velfærdssamfundets kerneydelser sundhed, uddannelse og social sikring. Dette samfund er der ingen af os der ønsker og for at undgå dette, så skal der ske forandringer i måden vi yder til og nyder fra samfundets goder. Vi skal således alle bidrage til forandringerne, og gør vi det, vil vi komme styrket ud som samfund. Vi kan heller ikke lade stå til i håbet om, at der bliver gjort et kommercielt fund af olie i havet ud for Grønland. 4

5 Selvom sommerens boringer var opløftende og viste spor af olie blev der ikke gjort et kommercielt fund. Og der kan meget vel gå en årrække inden der bliver gjort et kommercielt fund. Dertil kommer, at der er en lang tidshorisont førend et kommercielt oliefund giver det grønlandske samfund et økonomisk afkast, der modsvarer de økonomiske udfordringer vi har med ikke alene at opretholde vores nuværende velfærdssamfund men også at gøre det grønlandske samfund uafhængigt at det danske bloktilskud. På den baggrund er der ingen tvivl om at balancerede forandringer er nødvendige allerede indenfor de kommende år. Med disse ord skal jeg på vegne af Naalakkersuisut overlade Politisk-Økonomisk Beretning 2011 til Inatsisartut og til andre der måtte være interesserede. God læse- og debatlyst Maliina Abelsen Medlem af Naalakkersuisut for Finanser 5

6 Forord Finanspolitikken Langsigtet holdbarhed Den økonomiske situation Konjunktursituationen Den offentlige sektors økonomi Kommunernes økonomi Samfundets gældsætning Sundhed Børn og Unge Uddannelsesområdet Fra førskole, folkeskole og efterskole til et uddannelsesforløb Uddannelsesløfte Modernisering af den offentlige sektor Offentligt ejede selskabers fremadrettede rolle Regional udviklingsstrategi Strukturændringer på erhvervsområdet Væksterhverv Forbedring af rammebetingelserne for fiskerierhvervet Strukturtilpasning i fangererhvervet Strukturtilpasning af landbrugserhvervet Boliger Infrastruktur

7 1. Finanspolitikken 1.1 Langsigtet holdbarhed Den grønlandske økonomi står overfor store udfordringer i de næste årtier. En af de store udfordringer er affødt af den demografiske udvikling. Grønland vil i de næste årtier få væsentligt flere ældre, mens antallet af erhvervsaktive vil begynde at falde. Levetiden for mænd og kvinder stiger, og det betyder også flere ældre. Konsekvensen af befolkningsudviklingen er et stigende pres på offentlige serviceydelser. De næste ti år vil byde på uændrede til svagt stigende offentlige udgifter opgjort i forhold til BNP da antallet af børn og unge vil falde. I perioden fra nu og frem til omkring 2020 er der en forholdsvis gunstig udvikling i forsørgerbyrden. Ganske vist stiger antallet af personer over 65 år med deraf følgende merudgifter til pensioner, sundhedsydelser og pleje. Men samtidig vil der ske et fald i antallet af personer under 17 år med deraf følgende muligheder for at reducere udgifterne til daginstitutioner og folkeskoler m.v. Efter 2020 vil udgifterne dog stige. Fremskrivningerne viser at de offentlige udgifter til pensioner, sundhed og ældrepleje vil blive udsat for et betydeligt pres fra omkring 2020 og frem til Velfærdssamfundet bliver finansieret gennem indtægterne til Landskassen. Lidt over halvdelen af disse indtægter er skatter og afgifter mv. fra økonomisk aktivitet i Grønland. Den anden halvdel af indtægterne består af overførsler fra Danmark og EU i form af bloktilskud, refusioner og tilskud. Igennem mange år er de offentlige indtægter steget mindre end grønlandsk BNP og disponibel BNI. De offentlige indtægter udgør dermed en faldende del af værdiskabelsen. Det skyldes især, at bloktilskuddet fra Danmark er steget mindre end væksten i BNP. Overførslerne er faldet fra at udgøre 38 pct. af BNP i 1994 til 28 pct. af BNP i Der er udsigt til, at denne proces vil fortsætte fremover. De langsigtede fremskrivninger af de offentlige indtægter og udgifter viser en klar tendens til en gradvis forværring af den offentlige saldo. Flere ældre og færre erhvervsaktive vil øge presset på de offentlige serviceudgifter, mens indtægterne til Landskassen vil udgøre en faldende andel af BNP. Disse to forholdsvis sikre tendenser skaber en langsigtet finanspolitisk klemme som er illustreret i nedenstående figur.

8 Figur 1. Den langsigtede finanspolitiske klemme Offentlige udgifter og indtægter Udgangspunkt for modelberegning Pct. af BNP Udgifter Indtægter Anm.: Ekskl. Renter, tillagt salg af varer og tjenester. BNP skønnet i Fremskrivning fra holdbarhedsmodel med 1 pct. produktivitetsvækst. Kilde: Økonomisk Råds rapport, Samlet er der tale om at der oparbejdes et underskud på 30 mia. kr. i hele perioden eller et årligt gennemsnit på 1 mia. kr. Fremskrivningen af den offentlige saldo viser et forløb, som klart er uholdbart. Forskellen mellem udgifterne og indtægterne vil vokse dramatisk frem mod De forventede indtægter er ikke store nok til at finansiere de forventede udgifter. Denne fremskrivning i den offentlige saldo kan ikke blive til virkelighed. Underskud i denne størrelsesorden vil ikke kunne finansieres ved lånoptagelse. Der bliver således hurtigt behov for at foretage finanspolitiske tilpasninger i form af reduktion i udgifterne eller stigning i Landskassens indtægtsgrundlag i perioden frem mod Økonomisk Råd peger på tre mulige retninger, der kan bidrage til at sikre en langsigtet holdbar og troværdig finanspolitik: 1) Udbredelse af beskatningsgrundlaget i Grønland til bredere dele af den økonomiske aktivitet 2) Styring og prioritering af udgiftssiden samt 8

9 3) Strukturreformer, der sigter på større arbejdsudbud og selvforsørgelse blandt personer i de erhvervsaktive aldre. Udfordringen er kolossal og vil berøre samtlige sektorer i vores samfund. Selvstyret, kommunerne, de offentligt ejede selskaber, den private sektor og ikke mindst borgerne skal hver især bidrage til at finansiere fastholdelsen af vores nuværende velfærdssamfund. Økonomisk Råds første rapport vil i mange år frem sætte dagsordenen for den økonomiske politik i Grønland. Ethvert tiltag skal således vurderes i forhold til om det bidrager positivt eller negativt til finansieringen af vores velfærdssamfund frem mod Det er Naalakkersuisuts vurdering, at vi skal bruge tiden frem til 2020 til at gennemføre de ændringer af vores samfund, der kan sikre at vi kan opretholde og udbygge det velfærdssamfund, vi kender i dag. Den demografiske medvind vi har frem til 2020 giver os muligheden for at gennemføre de nødvendige ændringer på en balanceret måde, hvor borgerne i Grønland ikke alene sikres adgang til at nyde af velfærdssamfundets goder, men også gives mulighederne og grundlaget for at kunne yde endnu mere til velfærdssamfundets opretholdelse. De første skridt vil blive diskuteret i løbet af forårssamlingen 2011 og besluttet med Finansloven for 2012, hvor Naalakkersuisut i overensstemmelse med Økonomisk Råds anbefalinger vil arbejde for at konsolidere finanspolitikken yderligere. 9

10 Økonomisk Råd Formandskabets anbefalinger Formandskabet anser forslaget til finanslov for 2011 for at være udtryk for en nødvendig stramning af de offentlige finanser. Det anbefales, at Naalakkersuisut i de kommende år tager yderligere skridt i retning af at konsolidere de offentlige finanser. I det omfang påtænkte besparelser og merindtægter ikke bliver gennemført, vil det blive nødvendigt at finde kompenserende budgetforbedringer for at sikre en ansvarlig linje i finanspolitikken. Det anbefales, at Naalakkersuisut iværksætter en overvågning af udviklingen i samfundets samlede gæld. En stigning i nettogælden i den offentlige sektor og de selvstyreejede selskaber kan kun overvejes, hvis stigningen modsvares af erhvervelse af kommercielt rentable aktiver. Det anbefales, at Naalakkersuisut udarbejder en samlet plan for langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Planen skal indeholde såvel forslag til strukturreformer som mål for udgiftsvækst i hele den offentlige sektor og krav til såvel tilpasninger i de offentlige indtægter. En sådan langsigtet plan skal også indeholde operationelle mål for de offentligt ejede selskabers gæld og soliditet og for opfølgning på planen. Det anbefales, at der iværksættes en styring af folkeskoleområdet, der kan sikre, at udgifterne tilpasses til udviklingen i elevtallene. Det anbefales, at demografiske ændringer generelt indgår i budgetteringen af offentlige udgifter og indtægter. Det anbefales, at folkeskolen indrettes efter, at alle elever uanset bosted skal opnå gode sproglige forudsætninger i dansk og engelsk for at muliggøre, at mange flere unge får en uddannelse. Det anbefales, at dækningen med uddannede lærere med ekspertise i fagene dansk, engelsk og matematik forbedres for børn fra bygder og yderdistrikter, og der sker en modernisering af undervisningen gennem større anvendelse af IKT i undervisningen. Det anbefales, at Selvstyret og kommunerne løbende informerer om de store økonomiske gevinster både for den enkelte og for samfundet i, at flere får en uddannelse. Informationen skal særligt rettes mod de ældste elever i folkeskolen som tegn på, at samfundet forventer af unge, at de gør, hvad de kan for at tage en uddannelse, og at samfundet vil stille uddannelsespladser og kollegier til rådighed. Der anbefales en løbende opfølgning på og offentliggørelse af resultaterne af trintest og afgangsprøver for skolerne i hver enkelt kommune. Det anbefales særskilt, at børn fra bygder og yderdistrikter får en mere effektiv og IKT-støttet undervisning i fremmedsprog. Det anbefales, at der mindst hvert 5. år gennemføres undersøgelse af uddannelsesresultaterne for årgangene fra 1971 og frem for at vurdere indsatsen i folkeskolen i forhold til målet om, at 2/3 skal have en kompetencegivende uddannelse. Kilde: Økonomisk Råds rapport. Oktober

11 1.2 Den økonomiske situation Konjunktursituationen Konjunkturerne i 2008 var gunstige, og væksten skønnes at have været omkring 2,5 pct. Den økonomiske vækst er gået ned i tempo i de seneste år. Vækstskønnene er sammenfattet i tabel 1. Tabel 1. Centrale økonomiske nøgletal for grønlandsk økonomi Realvækst i BNP, pct.* 1,0** 2,5* -2,5* 0,0* 1,0* Medio ledige i byerne, antal * 1.400* Inflationen, pct. 2,8 6,8 1,7 1,9 2,0 DAU-saldoen, mio. kr *Anm.: De med stjerne markerede tal er Formandskabets skøn. Inflationen er opgjort som stigningen i gennemsnittet af forbrugerprisindekset mellem to år. Gennemsnittet for f.eks fastlægges som 0,25*januar 09+0,5*juli ,25*januar 10. For 2011 er indregnet effekten af de foreslåede afgiftsforhøjelser i FFL2011. DAU-saldoen er Selvstyrets skøn. Øvrige tal er fra Grønlands Statistik, statistikbanken. ** Korrigeret. Værdien af den samlede import excl. olieprodukter faldt i 2009 med 6 pct. efter en vækst i 2008 på 17 pct. Udviklingen i importen tyder på, at investeringer og forbrug af varer faldt en del i 2009 efter en stærk stigning i I 1. halvår 2010 var importen ekskl. brændsel 16 pct. højere end i samme periode af Værdien af vareeksporten faldt med 22 pct. i 2009 efter en stigning på 6 pct. i Der har været et fald i eksport af olivin og guldmalm siden Værdien af eksporten af fisk og skaldyr faldt dog også med ca. 20 pct. i 2009 efter en fremgang på 10 pct. i I 1. halvår 2010 var eksporten af fisk og skaldyr 13 pct. højere end i 1. halvår Til gengæld var der næsten ingen eksport af olivin og guldmalm, så den samlede eksport var 5 pct. lavere end året før. Udviklingen i dele af det private forbrug kan vurderes ved hjælp af udviklingen i indførselsafgifterne. Senest blev en række indførselsafgifter øget i efteråret 2007, så udviklingen siden årsskiftet 2007/08 er ikke påvirket af satsændringer, men afspejler udviklingen i selve indførslen af de pågældende varer. Provenuet af afgifterne har været vigende siden da. Specielt har bilsalget og dermed provenuet af bilafgifterne været stadigt stærkt faldende som følge af et fald i bilsalget i 2009 og yderligere i

12 Der er i de seneste år sket en mærkbar forværring af Grønlands finansielle position i forhold til omverdenen. Der er sket et omsving fra nettoindskud til nettogæld i løbet af de seneste år. I 2005 havde det grønlandske samfund et nettoindskud i pengeinstitutter på næsten 1 mia. kr. I juni 2010 var det vendt til en nettogæld på næsten 650 mio. kr. Desuden er låntagningen i realkreditinstitutterne taget betydeligt til. De udestående realkreditlån er steget med mere end 1,4 mia. kr. til lidt over 2,5 mia. kr. fra begyndelsen af 2005 til juni 2010, men tilvæksten bøjede dog tydeligt af i løbet af Over for penge- og realkreditinstitutterne er gælden således steget mere end 3 mia. kr. mere end indlånene siden I den udstrækning gældsætningen afspejler øgede og rentable investeringer er det ikke nødvendigvis et problem. Udviklingen kan imidlertid ikke fortsætte mange år frem i tiden, hvis modstykket især er øget forbrug, underskudsdækning og subsidierede investeringer med et dårligt afkast. Arbejdsløsheden målt ved medioledigheden er steget lidt i løbet af 2009, og tendensen fortsatte i begyndelsen af Det gennemsnitlige antal medioledige faldt fra til personer fra 2005 til 2008, men steg til i Det svarer til 4,3 pct. af den potentielle arbejdsstyrke. I 1. halvår 2010 var antallet af medioledige 210 højere end i 1. halvår 2009, men stigningen i ledigheden fra 2009 til 2010 ophørte stort set i maj og juni. Fiskeriet er den vigtigste eksportorienterede aktivitet i Grønland. Heraf er rejefiskeriet det økonomisk set vigtigste. Grønlandske fartøjer har i en årrække fanget mellem og tons rejer om året, men i 2009 faldt fangsterne med næsten 10 pct. til tons, idet der skete en nedsættelse af rejekvoterne som følge af bekymring for bestandens størrelse. Næstvigtigst er fiskeri af hellefisk. Fangsterne har i de seneste 3 år været i underkanten af tons om året. Rundt regnet 90 pct. af hellefiskene fanges ved Vestgrønland. I de senere år har der igen været et vist fiskeri af torsk, men det er usikkert, om en mere permanent bestand vil udvikle sig. Den biologiske rådgivning er at undgå direkte fiskeri på bestanden i Inflationen har været stærkt påvirket af forhøjelse af en række indførselsafgifter i efteråret 2007 og nogenlunde samtidige huslejeforhøjelser. I juli 2010 var forbrugerpriserne 2,3 pct. højere end året før. Inflationen i 2011 skønnes i tabel 1 at blive 2,0 pct. Stigningen følger af, at de foreslåede afgiftsændringer i nogen grad vil påvirke forbrugerpriserne. Dette er udgangspunktet for arbejdet med at finansiere vores velfærdssamfund i de næste 30 år. Selvom der er udsigt til, at grønlandsk økonomi i løbet af 2010 har bevæget sig ind i en stabiliseringsfase, vil økonomien fortsat være skrøbelig i de kommende år. Væksten ventes i bedste fald at blive beskeden og af en sådan størrelsesorden, at ledigheden ikke kan forventes at blive mærkbart reduceret. Det betyder, at der kan forventes et fortsat pres på Selvstyrets økonomi, og der skal prioriteres skarpt mellem de forskellige offentlige udgiftsområder. I en sådan situation er det 12

13 særligt vigtigt, at der prioriteres midler til områder, som kan bidrage til at løse det langsigtede holdbarhedsproblem, og det vil især sige uddannelse og smidiggørelse af arbejdsmarkedet Den offentlige sektors økonomi Den offentlige sektor fylder den største del af samfundsøkonomien. En sund økonomi i den offentlige sektor er derfor afgørende for at kunne skabe langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Indtægter og udgifter i Grønlands Selvstyre og i kommunerne i perioden fra 2006 til 2014 er vist i nedenstående tabel. I Finansloven for 2010 og frem til 2014 er der budgetteret med et samlet underskud på DAUsaldoen på i alt 722 mio. kr. Kommunerne budgetter i samme periode med et underskud på 119 mio. kr. Samlet har den offentlige sektor haft et underskud siden Det største underskud er realiseret i Tabel 2: Økonomiske nøgletal for den offentlige sektor Landskassens Udgifter heraf anlæg Landskassens Indtægter DAU-saldo Kommunernes Udgifter heraf anlæg Kommunernes Indtægter Resultat Kilder: FL2010 & FL2011, samt KANUKOKAs budgetter og regnskab. = Budgettal Selvstyrets økonomi Finanslovene i 2010 og i 2011 er udarbejdet med et mål om en budgetteret balance på drift og anlæg. Dette er opnået. Selvstyret har givet store udlån til Nukissiorfiit til anlæggelsen af vandkraftværker i Sisimiut og i Ilulissat. Disse udlån gør at Selvstyrets samlede DAU resultat er negativt. Et samlet underskud på DAU saldoen er ikke problematisk så længe der er balance på drift og anlæg og udlånene er til projekter som er samfundsøkonomisk rentable. 13

14 Naalakkersuisut har med finanslovene 2010 og 2011 lagt op til en forstærket indsats på børn og unge området, sundhedsvæsenet og indenfor boligbyggeriet. Samtidig er der gennemført en række besparelser og socialt balancerede skatteforhøjelser for at sikre balancen i økonomien. En konsekvens af de senere års DAU underskud er en faldende likviditet i landskassen. Likviditetens forventede udvikling fremgår af nedenstående oversigt. Tabel 3. Grønlands Selvstyres forventede likviditetsudvikling (mio. kr.) Likviditet primo 1.049,5 949,2 838,6 808,8 DAU-resultat 200,3 210,6 129,8-46,3 Afløb A&R-fond Likviditet ultimo 749,2 638,6 608,8 755,1 Årligt lånebehov Kilde: Departementet for Finanser Landskassen skal til enhver tid have en likviditet der svarer til 10 % af omsætningen. Det vil sige ca mio.kr. Dette princip er begrundet i, at der kan være store udsving ved udbetaling af lønninger m.v. som kræver en minimumslikviditet. På den baggrund har det i 2010 været nødvendigt at optage et lån på 250 mio. kr. Lånet er optaget hos Nordisk Investeringsbank til finansiering af vandkraftværket i Sisimiut. Tilbagebetalingstiden på lånet er 15½ år, hvor de første 5 år er afdragsfrie, mens de sidste 10½ år indeholder betaling af både afdrag og renter. Låneaftalen pålægger Selvstyret nogle forpligtelser, som giver Nordisk Investeringsbank sikkerhed for at Selvstyret med rimelighed kan forventes at tilbagebetale lånet. I henhold til aftalen må Selvstyret på intet tidspunkt have en samlet rentebærende nettogæld på mere end 20 % af de årlige indtægter. Da landskassens likvide beholdning i øjeblikket er større end den langfristede gæld, er nettogælden negativ. Tabel 4. Oversigt over nettogæld og lånemuligheder i medfør af låneaftale med NIB Poster (mio. kr.) Indtægter i alt % heraf Langfristet gæld Likvide- og Fondsbeholdninger

15 Nettogæld Kilde: Landskassens Regnskab 2009 og FL2011 Tabellen viser de forskellige dele der tilsammen giver nettogælden, som bruges til beregning af lånemaksimum. Der vil i 2011 og de følgende år kunne optages yderligere lån op til 1,56 mia. kr. før grænsen på 20 % af de samlede indtægter bliver nået. Såfremt Selvstyret ønsker, at optage lån ud over denne grænse på 20 % af indtægterne skal Nordisk Investeringsbank godkende dette. Klausulen forhindrer således ikke Selvstyret i at foretage samfundsmæssigt rentable investeringer i fremtiden. For at sikre tilstrækkelig likviditet i en periode med underskud på DAU saldoen vil det blive nødvendigt at låne op til yderligere 600 mio. kr. i årene Kommunernes økonomi Kommunerne har de seneste år været udfordret af kommunesammenlægningerne. Samtidig har konjuktur- og befolkningsudviklingen givet en særlig udfordring i Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia. Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia forhøjede begge kommuneskatten fra 27 til 28 % ved indgangen til 2011, mens de kommunale skattesatser i Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq fortsat er på 25 %. Forhøjelsen af de kommunale skattesatser i Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia har primært baggrund i forfalden skattegæld til Selvstyret. Skattegælden vedrører for meget udbetalt a conto skatteafregning i forhold til de faktisk realiserede skatteindtægter. Det er især for 2009, at Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia har fået for meget udbetalt i a conto skat i forhold til de faktisk realiserede skatteindtægter. Denne afvigelse har baggrund i konjunkturudviklingen i Disse kommuner er i særlig grad ramt af tilbagegangen i fiskerisektoren og turismen, ligesom den midlertidige lukning af guldminen i Nalunaq påvirker Kommune Kujalleq negativt. Skattegælden medførte, at Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia i slutningen af 2010 hver skulle betale henholdsvis 37,6 og 31,5 mio. kr. til Selvstyret. Naalakkersuisut bemyndigede derfor disse kommuner til at optage et banklån af tilsvarende størrelsesorden. Forhøjelsen af de kommunale skattesatser fra 27 til 28 % forventes at betyde et årligt merprovenu på ca. 8 mio. kr. for Kommune Kujalleq og godt 17 mio. kr. Qaasuitsup Kommunia. Forhøjelsen af de kommunale skattesatser forventes i kombination med gennemførelse af besparelser i disse 15

16 kommuner, at være tilstrækkelig til at skabe en holdbar forbedring af disse kommuners økonomi på kort sigt. Både Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia har over en længere årrække oplevet en nedgang i deres befolkningstal, mens Qeqqata Kommunia og specielt Kommuneqarik Sermersooq omvendt har haft en stigning i deres befolkningstal. Nedgangen i befolkningstallene i Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia forringer disse kommuners indtægtsgrundlag. På den baggrund er det nødvendigt, at Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia tager beslutninger med henblik på at tilpasse deres serviceapparat til nedgangen i befolkningstallet. Som Skatte- og Velfærdskommissionen beskrev sidste forår er status quo ikke en mulighed, og hvis de kommunale serviceapparater ikke tilpasses vil der mangle et væsentligt bidrag til at løse den finanspolitiske klemme, som beskrevet i afsnit 1.1. Naalakkersuisut forventer at løsningen af disse særlige udfordringer vil blive et tema i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne. Restanceudviklingen Likviditeten både i Landskassen og i de kommunale kasser er generelt under pres. Dette pres forstærkes af borgernes restancer til det offentlige, der samlet er på ca. 937 mio. kr. Restancerne fordeler sig med ca. 440 mio. kr. til Selvstyret og ca. 402 mio. kr. til kommunerne. Resten fordeler sig primært til offentligt ejede virksomheder. Se Bilag A, Tabel A4. Figur 2. Den samlede restanceudvikling fra august 2008 til januar Restanceudviklingen Millioner jun-2008 dec-2008 jun-2009 dec-2009 jun-2010 dec-2010 Kilde: Skattestyrelsen 16

17 Den nedadgående udvikling i 2009 er udtryk for at Skattestyrelsen forbedrede inddrivelsen af indeholdte A-skatter. Til gengæld er der en foruroligende udvikling for så vidt angår gælden til de grønlandske kommuner, hvilket slår igennem i De kommunale krav indgår i øjeblikket i et sådant antal, at intet pantefogedretligt system kan følge med i håndteringen af dem, når borgernes retssikkerhedsgarantier skal iagttages. De kommunale krav er især underholdningsbidrag, betaling for børn anbragt udenfor hjemmet samt hjælp med tilbagebetalingspligt. En stor del af de kommunale krav vedrører ganske små beløb, for eksempel renovationsregninger der udgør 25 % af sagerne, men beløbsmæssigt kun udgør 2 % af de samlede restancer. Problemet med det store antal af sager, der hver især kun vedrører ganske små beløb, er at de som udgangspunkt kræver de samme administrative ressourcer at håndtere. For at kunne bruge Inddrivelsesmyndighedens ressourcer mere målrettet er Skattestyrelsen gået i gang med at kortlægge hvor der overhovedet er potentielle inddrivelsesmuligheder. Skattestyrelsen har i forbindelse med Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde foretaget en række særkørsler, hvor restancerne er sammenholdt med de enkelte restanters indkomster. Ud fra disse særkørsler vurderes det, at op mod 80 % af underholdsbidragene, betaling for børn anbragt udenfor hjemmet samt hjælp med tilbagebetalingspligt må anses for uerholdelige. På denne baggrund må det konstateres, at en del restancer skyldes borgernes manglende betalingsevne. Men udviklingen indenfor bl.a. de kommunale restancer på renovation, hvor den enkelte restance er ca. 240 kr. er snarere et udtryk for manglende betalingsvilje. Som et skridt til at imødegå udviklingen, vil Naalakkersuisut på forårssamlingen 2011 fremsætte et lovforslag, der giver det offentlige mulighed for direkte at kræve, at betaling for en række offentlige serviceydelser (renovations-, skorstensfejnings- og daginstitutionsbetaling med videre) kan kræves tilmeldt til Betalingsservice. Dette tiltag forventes at løse noget af problemet, men kan ikke eliminere det helt. 1.3 Samfundets gældsætning Informationer baseret på 1) lån og indestående i pengeinstitutter i Grønland, Færøerne og Danmark, 2) lån ydet af realkreditinstitutter i Danmark, 3) de offentligt ejede selskabers gæld og 4) den offentlige sektors gæld giver et entydigt billede af, at samfundets samlede gældsætning er stigende. 17

18 Lån og bankindeståender Figur 3 viser indskud fra og udlån til husholdninger, virksomheder og offentlig sektor i Grønland fra pengeinstitutter i Kongeriget. Der ses et markant omsving fra nettoindskud til nettogæld i løbet af de seneste år som følge af stigende låntagning frem til 2009 og vigende indlån i en lidt længere periode. I 2005 havde borgere og virksomheder og det offentlige et nettoindskud i pengeinstitutter på næsten 1 mia. kr. I juni 2010 var det vendt til en nettogæld på næsten 650 mio. kr. Figur 3. Grønlandske, Færøske og Danske pengeinstitutters udlån og indlån fra Grønland. 6 Mia. Kr Udlån Indlån Anm.: Tallene er opgjort ekskl. Udlån og indlån med MFIer. Sidste observation er 2. kvartal Kilde: Økonomisk Råds Rapport, 2010 / Danmarks Nationalbank. Lån i realkreditinstitutter Samtidig er låntagningen i realkreditinstitutterne taget betydeligt til, jf. figur 4. Det drejer sig især om lån til ejerboliger, overvejende de såkaldt 20/20/60-boliger, hvor selvstyret finansierer 20 pct., kommunen andre 20 pct., og 60 pct. finansieres af ejeren, typisk via realkreditlån. De udestående realkreditlån er steget med mere end 1,4 mia. kr. til lidt over 2,5 mia. kr. fra begyndelsen af 2005 til juni 2010, men tilvæksten bøjede dog tydeligt af i løbet af Det stemmer i hovedtræk med, at antallet af færdigbyggede boliger i 2009 var lavere end i 2007 og

19 Figur 4. Danske realkreditinstitutioners udlån til Grønland fordelt på ejendomskategori. Mia. Kr. 3 2,5 2 1,5 1 0, Ejerboliger I alt Anm.: Sidste observation er 2. kvartal Kilde: Økonomisk Råds rapport, 2010 / Finanstilsynet. Over for penge- og realkreditinstitutterne er gælden således steget mere end 3 mia. kr. mere end indlånene siden Gældsopbygningen afspejler i høj grad byggeri af nye ejerboliger. Hastigheden i gældsopbygningen har dog været aftagende, idet stigningen i nettogælden på 600 mio. kr. fra juni 2009 til juni 2010 var mindre end gældsopbygningen året før. Gæld i offentligt ejede selskaber Gælden i de helt og delvist offentligt ejede selskaber er efter en top i 2008 faldet i Gælden vil stige i de kommende år som følge af at Royal Arctic Line A/S får gennemført sit vedtagne nybygningsprogram og i takt med at Illuut A/S s igangsatte boligbyggerier bliver færdige. Desuden forventer Air Greenland at investere i nye fly og helikoptere i de kommende år, der skal fremmedfinansieres. 19

20 Om Royal Greenland A/S skal det særligt bemærkes, at selskabet i 2009 fik tilført 500 mio. kr. i alt fra Landskassen fordi gælden var blevet så stor, at långivere stillede større krav til soliditeten. Der er siden 2009 sket en konsolidering i selskabet, men igen i regnskabsåret 2009/10 er der sket en stigning på 117 mio. kr. i den rentebærende gæld. Der foretages en nøje overvågning af gældsudviklingen i selskabet for at undgå, at der igen bliver stillet krav om kapitaltilførsel fra Landskassen. Tabel 5. Udviklingen i den nettorentebærende gæld for de offentligt ejede aktieselskaber Nettorentebærende gæld i mio. kr Air Greenland A/S Royal Arctic Line A/S Tele Greenland A/S KNI A/S Royal Greenland A/S A/S Boligselskabet INI Great Greenland A/S Greenland Development A/S Greenland Venture A/S Grønlands Turist og Erhvervsråd A/S Inuit Service Company A/S NunaMinerals A/S NunaOil A/S I alt Anm.: Det skal bemærkes at Illuut A/S ikke er medtaget, da selskabet endnu ikke har aflagt sit første årsregnskab. GrønlandsBanken A/S, som selstyret ejer 13,7 % af, er heller ikke medtaget, da begrebet nettorentebærende gæld og udregningsmetoden ikke passer godt på en finansiel institution. Kilde: Grønlands Selvstyre, Formandens Departement Den offentlige sektors gældsætning Gælden i den offentlige sektor, dvs. Selvstyret og kommunerne er fortsat beskeden. Selvstyret har som tidligere nævnt optaget et udlandslån på 250 mio. kr. i 2010 og forventer at optage yderligere lån på niveauet 600 mio. kr. frem til Kommunerne har en samlet gæld på ca. 157 mio. kr. (Januar 2010) Men det grønlandske samfund står overfor beslutninger om igangsættelse af en række projekter der kan ændre den offentlige sektors gældssætning fundamentalt. Hvorvidt projekterne realiseres afhænger bl.a. af den fremtidige udvikling i råstofefterforskningen og Alcoa-projektet samt 20

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Oplæg til Naalakkersuisut

Oplæg til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015. Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik

Læs mere

Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012

Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012 Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012 Sundhedsvæsnets opgave Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er at fremme befolkningens

Læs mere

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015 Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Konklusioner og anbefalinger i gæld- og gældsafviklingsredegørelsen

Konklusioner og anbefalinger i gæld- og gældsafviklingsredegørelsen Konklusioner og anbefalinger i gæld- og gældsafviklingsredegørelsen Workshop I om gæld og gældsafvikling Peter Hansen, Finansdepartementet Den 22. oktober 2016 Indhold Baggrund Status for gældsudvikling

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Politisk Økonomisk Beretning 2012

Politisk Økonomisk Beretning 2012 Departementet for Finanser Politisk Økonomisk Beretning 2012 FM 2012 / 10 Naalakkersuisut er i henhold til budgetloven forpligtet til at fremlægge en årlig Politisk- Økonomisk Beretning på Inatsisartuts

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet

Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland Peter Hansen, Finansdepartemnetet Økonomisk Råds Seminar om produktivitet og effektiviseringer Lørdag den 9. april 2016 Oversigt Udfordringer: Strukturelle

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Nye initiativer på børne-og ungeområdet. Martha Lund Olsen 26. januar

Nye initiativer på børne-og ungeområdet. Martha Lund Olsen 26. januar Nye initiativer på børne-og ungeområdet Martha Lund Olsen 26. januar Tværdepartemental samarbejde Departementerne samarbejder om fælles indsatser 1. Udredning af børn med psykiske problemer og sociale

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Økonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen

Økonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen Økonomien i fremgang Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling 2010=100 108 106 104 102 Økonomisk aktivitet Bygge- og anlægsaktivitet 100 98 96 94 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ikke

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere