Radikale Venstres program for Planlægning og arkitekturpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikale Venstres program for Planlægning og arkitekturpolitik"

Transkript

1 Radikale Venstres program for Planlægning og arkitekturpolitik

2 Radikale Venstres program for 'Planlægning og arkitekturpolitik' Begrundelse for forslaget Radikale Venstres program for planlægning og arkitekturpolitik knytter an til partiets principprogram af 1997, specielt afsnittene 'Menneske og fællesskab', 'Bæredygtighed' og 'Samfundet, det offentlige og den enkelte' samt de nyeste programmer fra 2012 ' Den lange bane', 'Bæredygtighed' og 'Regionalpolitisk program'. Nedenstående program er rettet mod den byggede og landskabelige virkelighed i Danmark og politikker på statsligt, regionalt og kommunalt niveau, som direkte vil søge at påvirke og forandre denne virkelighed. Formålet er bl.a., at programmet kan indgå i politikken op til og efter kommunevalget i Andre spørgsmål af mere indirekte karakter, som også er vigtige i sammenhængen, f.eks. vedrørende arkitektur- og planlægningsprofessionerne, forskning og uddannelse i arkitektur og planlægning, licitationsforhold, dansk eksport af arkitektur og planlægning samt designområdet er ikke medtaget i nedenstående program. Planlægning og arkitekturpolitik er allerede en del af de bredt forankrede politiske dagsordener i Danmark. Planlægningsspørgsmål er bl.a. knyttet til planloven (under Miljøministeriet) og udmøntes lovpligtigt i Landsplaneredegørelser, Regionale Udviklingsplaner, Kommuneplanstrategier, Kommuneplaner og Lokalplaner. De første 4 plantyper skal revideres hvert 4 år. * Arkitekturpolitik er senest sammenfattet på statsligt niveau i VK-regeringens arkitekturpolitik af 2007: "Arkitekturnation Danmark - rammer for liv - rammer for vækst". I kommunerne påbegyndtes ad frivillighedens vej udarbejdelsen af specifikke arkitekturpolitikker for enkelte kommuner i slutningen af erne. I dag har lidt over 20 kommuner egne vedtagne arkitekturpolitikker, men godt 2/3 af kommunerne mangler fortsat dette. I Bygningsreglementet og på anden vis sker der også en løbende tilpasning til øgede krav om bl.a. energibesparelser og CO 2 reduktion. * Set i et internationalt perspektiv er Danmark et land, hvor offentlig planlægning spiller en væsentlig rolle, og hvor der er en lang tradition for at respektere natur, miljø, landskab og kulturarv m.m.. Danmark er også et land med ry for en god arkitektur. Danmark spiller endvidere allerede en rolle som et af foregangslandene indenfor f.eks. bæredygtig omstilling, tilvejebringelse af gode og levende bymiljøer samt fremme af cyklisme. Hvor der i lande med svagere offentlig styring og mindre kulturel homogenitet i højere grad arbejdes med økonomiske virkemidler for at påvirke landskabet, byerne og byggeriet, så sker det i Danmark i højere grad dels gennem direkte regulering og dels gennem dokumentation, dialog og holdningspåvirkning. Politisk besluttede økonomiske mekanismer spiller alligevel en væsentlig rolle f.eks. for byudviklingen, bl. a. rentefradrag (som efterhånden reduceres) og befordringsfradrag. 2

3 De aktuelle udfordringer for Danmark og Radikale Venstre i planlægningspolitikken og arkitekturpolitikken er bl.a. følgende: - Fremme af bymæssig tæthed og samtidig fremme af det grønne i byerne og i det åbne land - Fremme af menneskelig mangfoldighed, urbane oplevelser og fællesskaber samtidig med en reduktion af negative aspekter af forstærket segregation - Innovation i arkitektur og planlægning, bl.a. på baggrund af langt større krav til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed samt et ønske om øget arkitektonisk profilering - Bæredygtige nutidige bygninger i forhold til hidtidig dansk bygningskultur - Bæredygtig trafik kontra befolkningsflertallets præference for egen bilkørsel - Bæredygtig håndtering af vand i byer, landområder og langs kysterne i forhold til klimaændringer - Helhedsorienterede politikker på statsligt, regionalt og kommunalt niveau i forhold til planlægning og arkitekturpolitik samtidig med en styrkelse af nærhedsprincippet, bl.a. ved inddragelse af virksomheder, borgere og frivillige kræfter. Radikale Venstres udgangspunkter er demokratiet, at mennesker kan leve bæredygtigt i balance med naturen, at der skal være plads til forskellighed og personlig værdighed, samtidig med at den økonomiske og sociale afstand mellem mennesker ikke skal være for stor. Staten, regionerne og kommunerne skal gå foran og samarbejde i bestræbelserne på at nærme sig disse mål, men der skal også være plads til at den enkelte, virksomheder, foreninger og lokalsamfund påtager sig at løse fælles opgaver. Den store omstilling til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, som Radikale Venstre ser som nødvendig fra nu af og frem mod 100% vedvarende energi og 90% reduktion af personligt Carbon Footprint i 2050, kommer til at kræve betydelige ændringer indenfor bygninger og anlæg, transport, arkitektur og planlægning. Regelsystemer og skatte- og afgiftssystemer har brug for omlægninger, som det bl.a. er beskrevet i programmerne 'Den Lange Bane, 'Bæredygtighed' og 'Regionalpolitisk program'. Samtidig er der brug for nye samarbejdsformer og samvirkeformer, herunder en større inddragelse af borgerne og fremme af Lokal Agenda 21 og CSR (principper om samfundsansvar) for offentlige organisationer og private virksomheder. Når Radikale Venstres holdninger og værdier skal udfoldes i rumlige dimensioner indenfor planlægning og arkitektur, kommer der yderligere udfordringer. Skal bosætning og aktivitet i endnu højere grad koncentreres til de indre dele af de større byer? Hvor omfattende nedrivninger af eksisterende bygninger og anlæg er det rimeligt at sigte imod for at fremme bæredygtighed miljømæssigt, socialt og økonomisk? Hvilke ændringer i arkitektonisk udtryk er acceptable på bygninger som bevares? Det er nogle af de komplicerede spørgsmål, som der vil komme mere fokus på. Bæredygtighed i forhold til naturgrundlaget har imidlertid både en anlægsside og en driftside. Der ligger allerede store materielle ressourcer og et stort energiforbrug bundet i de bygninger og anlæg, der er - selv i de ydre dele af byerne og regionerne. Også socialt og økonomisk er der investeret meget i de eksisterende forhold, både samfundsmæssigt og for det enkelte menneske. Hertil kommer spørgsmål om kulturarven. Radikale Venstre mener, at arkitektur- og planlægningspolitik skal ses både ud fra hvad der kan gøres på kort sigt og på den virkeligt lange bane. Hvert 3

4 år øges bygningsmassen med kun ca. 1 %. Bortset fra en del industribygninger står næsten alt der er bygget de sidste 100 år der stadig. Placeringen af gader, veje og andre store anlæg har almindeligvis et endnu længere tidsperspektiv horisonten i energipolitikken er derfor en kort horisont for en arkitektur- og planlægningspolitik. I hvert fald når det gælder infrastrukturen, er der allerede nu brug for at tænke længere frem end til I Danmark er der almindeligvis ikke stemning for at rive bygninger ned, bl.a. af økonomiske grunde, men også af respekt for beboeres hjem og bygningskulturen. Bygnings- og bymiljøbevaring har normalt stor opbakning. Selv kolonihaveområder etableret på midlertidige betingelser kan det være politisk vanskeligt at røre ved. Folketallet i Danmark er endvidere ret stabilt og det byggede etageareal er allerede stort i forhold til befolkningen, f.eks. er boligarealet over 50 m2 / person. Husstandsspaltningen er også allerede drevet langt (kun 2,1 personer / bolig). Den første omgang af flytninger fra land til by er for længst overstået. Danmark er nu i gang med anden omgang: tilflytning til de store byområder fra de mindre byer i udkanten. Det er klart begrænset, hvor stor den flytning kan blive, og en betydelig del af den kan sandsynligvis rummes i de større byområders indre dele i forbindelse med byomdannelse, hvis dette er det ønskelige. Pendlingen til arbejde bliver længere og længere regnet i km, men regnet i tid er pendlingen ret konstant. En del af den lange pendling er betinget af ønsker om at bo på landet og i små samfund. En anden del skyldes store forskelle i boligpriser afhængigt af beliggenhed. En tredje skyldes at boligen fastholdes, når arbejdspladsen skifter, og at der ofte er mere end en 'karriere' i husstanden at tage hensyn til ved valget af boligens placering. Den største del af væksten i pendlingsafstandene skyldes husstandenes boligvalg og kun en mindre del skyldes skift af arbejdsplads. Befordringsfradraget fremmer valg af bopæl langt væk fra arbejde. Med mindre der kommer en stor tilflytning fra udlandet, er der ikke mange nye brikker at placere på Danmarkskortet. Dette er både en fordel i forhold til en bæredygtig udvikling (mindre materielle investeringer) og en udfordring (energieffektivisering, transportpolitik). De omstruktureringer af det byggede og det nybyggeri, som vil komme, bliver derfor i betydelig grad afhængigt af prisudviklingen på ressourcer, herunder energi, på verdensmarkedet og af de politiske beslutninger om øget bæredygtighed i Danmark. Med betydelige prisstigninger og store politiske indgreb vil der kunne komme en større ændring af Danmarkskortet. Danmark er et land, der har ret få tyndt befolkede eller vanskeligt tilgængelige områder uden pendlingsmulighed til større og mellemstore byer. Alligevel er der en særlig problemstilling omkring de dele af landet, hvor der sker tilbagegang i erhverv og befolkning. Det er en særlig opgave, at tage fat på og bruge ressourcerne i disse områder på en fremadrettet og bæredygtig måde. En Radikal politik på planlægnings- og arkitekturområdet må derfor bygge både på klare langsigtede mål og en gradvis tilpasning af de politiske og økonomiske instrumenter på vejen til disse mål, så alt for bratte politisk besluttede ændringer i rammevilkårene undgås. Målsætninger og virkemidler Fremme af bymæssig tæthed og samtidig fremme af det grønne i byerne og i det åbne land 4

5 Langt størstedelen af Danmarks befolkning lever i dag i byer, og der foregår nu en vandring fra mindre byer til de større samt en befolkningsmæssig nettotilflytning til storbyområdernes indre dele. Byomdannelse og - fortætninger er i fuld gang, først og fremmest i ældre erhvervs- og havneområder, hvor de oprindelige funktioner er ophørt. I en stor del af forstæderne er den byggede tæthed lav, og der er få mennesker per kvadratkilometer. En lav bytæthed betyder større energiforbrug, bl.a. til transport, langt mellem mennesker og aktiviteter, samt langt til service og effektiv kollektiv trafik. Der er også fortsat udlagt betydelige områder af ubebygget byzone i byernes periferi, som det i hvert fald nogle steder ville være en fordel aldrig at bebygge, idet byfortætning 1 kunne dække behovet for den videre byudvikling i stedet for. Byfortætning i en dansk sammenhæng handler ikke primært om højhuse, men først og fremmest om at skabe et mere kontinuerligt bymønster af en passende tæthed. I de indre dele af hovedstadsområdet og de største af provinsbyerne opnås en høj tæthed ved f.eks. mere eller mindre åbne karrebebyggelser i 5-6 etager, i de indre dele af andre byer ved bebyggelse i f.eks. 3-4 etager. Egentlige højhuse kan bidrage yderligere i nogen grad, men er i Danmark normalt kun hensigtsmæssige i særlige placeringer, så kvantitativt spiller de kun en lille rolle for bytætheden samlet set. I mere forstadsprægede områder med overvejende parcelhuse kan kompakte lavtæt områder også bidrage til byfortætning. Hvor byfortætning ikke alene kan imødekomme fremtidige boligønsker, kan det fortsat blive aktuelt at etablere nye bykvarterer i byernes periferi og boliger i mindre samfund på landet. Også disse steder bør bebyggelse samles og hensyn tages til muligheder for at etablere en rimelig service og betjening med kollektiv trafik. Radikale Venstre vil fremme en større tæthed af høj kvalitet i byerne, samtidig med at Danmarks befolkning frit skal kunne vælge boligform og bosættelsessted, forudsat at de selv dækker de direkte og afledte omkostninger under hensyntagen til bæredygtighed, m.m. Når byerne fortættes bliver spørgsmålet om det grønne i byerne vigtigere end før - både oplevelsesmæssigt og ud fra bæredygtighedshensyn. Radikale Venstre ønsker grønnere byer: byer med mere grønt, grønne anlæg af forskellige størrelse og på mange skalatrin, større biodiversitet, bedre tilgængelighed til det grønne og grønt tilpasset forskellige aldersgrupper og forskellige behov. Kvaliteten af det grønne er mindst lige så vigtigt som mængden af det grønne. Planlægningsmulighederne i det åbne land og ved kysterne bør samtidig styrkes, herunder muligheder for færdsel og brug til rekreations- og fritidsformål, muligheder for naturbeskyttelse, muligheder for koblinger mellem det grønne i byerne og det grønne på landet, muligheder for at etablere naturparker samt muligheder for at fjerne udtjente bygninger og affaldslignende genstande. Mange steder er naturindholdet i det åbne land under pres, bl.a. som følge af klimaændringer, utilstrækkelig landskabspleje og intensiv landbrugsdrift. Arkitekturen er også under pres og forfald i det åbne land. Det er svært at finde huse her, der ikke er ændret og mange af de oprindelige huse er misligholdte og bedst egnede til nedrivning. 1 De seneste 100 år har ført til et stort fald i byernes gennemsnitlige bebyggelsesprocent og til et endnu større fald i byernes gennemsnitlige befolkningstæthed. Byfortætning er at øge den gennemsnitlige bebyggelsesprocent i en by, primært i de indre bydele og på steder, der kan knyttes til god kollektiv trafikbetjening. Med god planlægning og god arkitektur kan en rimelig grad af byfortætning samtidig blive en forbedring af byens livskvalitet. 5

6 Mht. service og skoler i landsbyer og mindre byer bør kommunerne klart prioritere udviklingsmuligheder i de mest levedygtige af disse og almindeligvis prøve at undgå nyt boligbyggeri i de øvrige. Virkemidler og tiltag - Byfortætning medtænkes mere aktivt i kommuneplanstrategier, kommuneplaner og lokalplaner - Byfortætningen fokuseres især på områder med ophør af hidtidige virksomheder og/eller hvor der er eller kan etableres en højklasset kollektiv trafik - Kommuneplaner forsynes med etapeplaner for udbygning og omdannelse, hvis de ikke har det allerede - Der indføres kommunal ret til at kunne etablere offentligt-private udviklingsselskaber i byomdannelsesområder sammen med de berørte private grundejere, hvis nødvendigt med tvang - for at kunne fordele det økonomiske afkast retfærdigt mellem investorerne og dermed fremme interessen i et samarbejde til gavn for helheden med udgangspunkt i en samlet plan - Etablering af nye eksterne storcentre bør undgås - Byzone skal kunne tilbageføres til landzone med en rimelig økonomisk kompensation - Etablering og kvalitetsforbedring / brugsforbedring af grønne områder: parker, byhaver, gårdhaver, træplantede gader og veje og andre træplantninger, grønne tage, grønne facader, grønne altaner - Større fokus på uorganiseret motion, kropslig aktiv transport og lignende sundhedsfremme i det fysiske miljø som supplement til hidtidig politik for rekreative områder og egentlige sportsanlæg - Sikring af rimelige minimumsafstande til grønne anlæg, differentieret i forhold til aldersgrupper og behov - Større fokus på fremme af biodiversitet: etablering af spredningskorridorer og 'vilde områder' - også i byerne - Muligheden for effektiv lokalplanlægning i det åbne land styrkes ved at landbrugets undtagelser i planlovens 15, st. 5 afskaffes, så der bedre kan planlægges i det åbne land udenfor landsbyerne 2 - Mulighederne for at store kapitalinteresser og udenlandsk bosiddende kan erhverve og drive store landbrugsjorde i Danmark reduceres for at fremme landbrugets tilknytning til lokalsamfundet og muligheden for samfundsmæssig kontrol med udviklingen i det åbne land, alternativt oprettes en dansk folkefond til strategisk opkøb af landbrugsjord for at fremme de samme formål - Muligheder for at etablere naturparker, beskytte naturmonumenter og forbedre tilgængeligheden i det åbne land og langs kysterne fremmes, herunder lokale samarbejdsformer - Natura 2000 områder, fredede områder og naturparker plejes og formidles - Der føres et bedre tilsyn med bygninger på landet. Tomme og/eller nedslidte bygninger fjernes eller genoprettes som ferieboliger (kun weekendattest) 2 Det handler om at planlægning for landbrugsejendomme - modsat alt andet - i dag ikke kan indeholde bestemmelser om områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål, ejendommes størrelse og afgrænsning, bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres, anvendelse af de enkelte bygninger, udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje og andre færdselsarealer. 6

7 - Bygninger, som nedrives på landet, skal kunne give mulighed for at opføre nybyggeri på landet (f.eks. økologiske landsbyer) forudsat placering og udformning sker i overensstemmelse med skærpede lokalplankrav. Fremme af menneskelig mangfoldighed, urbane oplevelser og fællesskaber samtidig med en reduktion af negative aspekter af forstærket segregation Radikale Venstres grundsyn på frihed, mangfoldighed og sammenhængskraft har indbyggede modsætninger, som partiet er klar over. Det handler om at finde den rette balance, som ikke nødvendigvis er den samme uafhængigt af tid og sted. På den ene side ønsker Radikale Venstre at individet og husstanden selv må vælge boligform, boligtype og bosted, og på den anden side må den økonomiske og sociale afstand ikke blive for stor. Det skal være bæredygtigt på alle måder, miljømæssigt, socialt og økonomisk. I en markedsøkonomi sker der normalt det, at folk med samme ønsker og samme økonomiske og sociale muligheder klumper sig sammen i områder for sig selv. Byerne og byregionerne får dermed en grundlæggende tendens til segregation. Den hidtil førte boligpolitik i Danmark med store barrierer mellem de forskellige økonomisk-juridiske boligformer har yderligere forstærket denne tendens. Geografisk segregation kan modvirkes, men det bør da ske gennem en langsigtet og kontinuerlig indsats - ellers nytter det ikke ret meget. Der er forskellige slags segregation: social, kulturel, aldersmæssig, etnisk og religiøs. Den aldersmæssige er ofte knyttet til bebyggelsens alder, da tidspunktet for byggeriet påvirker alderen på dem, der bor i huset. Den etniske segregation i Danmark er især knyttet til det almene byggeri, og især til almene boliger bygget i store enheder i perioden Problemerne her er ofte knyttet til en kombination af de forskellige segregationsformer. Hvis alle områder har ligeværdige, men ikke nødvendigvis ens kvaliteter mht. skoler, anden service, rekreation og transport, og hvis der også findes befolkningsmæssigt blandede områder for dem der ønsker det, så kan det være i orden og måske også en kvalitet, at vore byer er opdelt efter befolkningens ønsker. Det er også et spørgsmål om en rimeligt lille skala på opdelingerne. Radikale Venstre ønsker også at styrke både naboskab og urbanitet. Byplanlægningen i Danmark har siden 1945 fokuseret primært på en styrkelse af naboskab. Dette er sket gennem at bygge i adskilte enklaver indeholdende mødesteder, den nære rekreation, den nære service og den nære skole. Dette har kvaliteter, bl.a. for børn og bevægelseshæmmede og har også til dels fremmet trafiksikkerheden for disse grupper. Ulempen er bl.a. at serviceønsker og -udbud ændrer sig med tiden, og at lokalsamfundet er for lille for mange, som har et større netværk og bredere eller mere specialiserede interesser og aktiviteter, der hovedsagelig udfoldes andre steder, end i nærheden af der hvor de bor. Siden 1990-erne er spørgsmålet om at der også bør planlægges for urbanitet kommet meget mere i fokus. At planlægge for urbanitet betyder bl.a. at planlægge for mangfoldighed og en mere kontinuerligt sammenhængende by med mere byliv. Urbanitet handler om den by, som er informationsrig, rig på forskelle, kompleks og unik. Det handler samtidig om oplevelse af noget nyt, uventet, uplanlagt og noget som er åbent for forskellige initiativer. Radikale Venstre vil gerne fremme både mere naboskab og lokalt fællesskab, og mere urbanitet. Dette er også et spørgsmål om at finde den 7

8 rette balance afhængigt af, hvor i landet vi er og hvilket konkret sted det handler om. Der kan og bør ikke være lige meget urbanitet over alt. Virkemidler og tiltag: Modvirkning af segregation: - En højere grad af blanding af boligtyper og boligformer i de enkelte bydele og skoledistrikter. - Tilstrækkeligt med almene boliger i nybyggeriet i storbyområderne, inkl. nabokommunerne til at imødekomme efterspørgslen. - En opgradering af offentlig og privat service, grønne områder, kollektiv trafik og arbejdspladslokalisering som favoriserer udsatte bydele og skoledistrikter (ulighed modvirkes med ulighedspolitik med modsat fortegn) - Infrastrukturelle indgreb i de mest udsatte bydele og boligområder, der åbner dem op til og for omverdenen - især de store samlede bebyggelser fra 1960-erne og 1970-ernes med dårlig trafikal tilgængelighed og for vidtgående trafikdifferentiering 3 - Det skal gøres juridisk og praktisk økonomisk muligt at blande almene boliger, andelsboliger og ejerboliger i samme boligområde. Almene boligafdelinger må gerne have en størrelse på boliger - Boligselskaber og kommuner skal have ret og pligt til at udveksle informationer om beboere, der gentagne gange bryder samfundets love og/eller de lokale boligselskabsregler, og mulighederne skal styrkes for at kunne afvise og opsige lejere, der gentagne gange ødelægger for andre, forudsat at disse lejere flere gange er gjort opmærksom herpå, men ikke retter sig - Kommuner skal fordele beboere til kommunalt anviste boliger så der mindst mulig opstår koncentrationer af problemer i enkelte områder. I Hovedstadsområdet samles ventelister og boliganvisning til almene boliger i en fælles portal på tværs af boligselskaber og kommunegrænser. Urbanitets-fremme: - Et mere kontinuerligt bymønster og byfortætning - Mindre trafikdifferentiering i kombination med en reduceret og hastighedsdæmpet bilisme i urbane områder (se mere om bæredygtig trafik nedenfor) - Blanding af byfunktioner 4 - Fremme af rige og sammensatte arkitektur- og byoplevelser med interessante ting at se på forskellige skalatrin (i forskellige afstande) og med flere arkitekter og kunstnere i spil - Byrum og mødesteder - ikke kun for mennesker der er ens, men også steder hvor forskeligheder kan ses og diskuteres - Byrum med åbne handlingsmuligheder for brugerne og også midlertidige 5 byrum - Byrum strategisk placerede i forhold til tilgængelighed og fodgænger- og cykelflow - Byrum med tiltrækkende indretning og beplantning samt sol, skygge og læ 3 Trafikdifferentiering er en rumlig adskillelse af biltrafik fra gående og/eller cyklende trafik i adskilte systemer placeret væk fra hinanden, ofte i kombination med et netværksmønster som forgrener sig som et træ og ender blindt. 4 Byfunktioner er de forskellige brugsformål, som byplanlægning beskæftiger sig med: Boliger, service, industri, kontor, parker etc. Moderne byplanlægning gik i en lang periode ud på at adskille de forskellige byfunktioner, ikke sjældent i store områder hver for sig. 5 Midlertidige byrum er steder i byen, som i en overgangsperiode kan bruges som byrum eller bypark for befolkningen i stedet for at disse steder ligger hen ubrugte i afventen på anden senere brug. 8

9 - Byrum som samtidig ikke er flere og større, end at de opleves som tilstrækkeligt befolkede Innovation i arkitektur og planlægning, bl.a. på baggrund af langt større krav til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed og øgede krav til arkitektonisk profilering Arkitekturkvalitet, frihed, forskellighed, personlig værdighed og kulturel sammenhængskraft er alle væsentlige politiske mål for Radikale Venstre. Dansk arkitektur har en betydelig kunstnerisk og innovativ styrke og har haft det længe, men der findes også en betydelig følgagtighed overfor hurtigt skiftende internationale modetendenser, som producerer en del ret ensartet arkitektur med et tydeligt og somme tider uinteressant tidsstempel på. Arkitektoniske modetendenser kan også gå ud over arkitekturens langsigtede brugbarhed, hvis ikke der er taget tilstrækkelig hensyn til brugskvaliteternes kompleksitet. Det sker ikke sjældent, at der bygges ting, som er fulde af byggefejl, og som er upraktiske, ufleksible, og med alt for begrænset holdbarhed. Det er måske bl.a. vores nuværende rigdom og store boliger, som har undergravet interessen for at holde kravet om brugsværdi højt. Indretningen af vore boliger er i sig selv også i betydelig grad blevet et modefænomen med meget køb og smid væk som resultat. Arkitektur som kulturelt udtryk er også et spørgsmål om balance. Der er forskellige hensyn: Bygherrens frihed til at vælge hvordan der skal bygges, brugerens frihed til at indrette sig og til at kunne personliggøre de nærmeste omgivelser, kulturarven på stedet, arkitektens frihed til at kunne forny det kunstneriske udtryk, nabobebyggelsernes rimelige beskyttelse mod at få forringede forhold samt nye bæredygtighedskrav som mere eller mindre vil påvirke det arkitektoniske udtryk. Arkitektur, til forskel fra byggeskik, har og bør have en villet kunstnerisk dimension og indeholde noget nyt hver gang - på en eller flere måder. Egentlig arkitektur er derfor per definition innovativ. Radikale Venstre vil, at der skal være plads til og ske en fremmelse af innovativ arkitektur i Danmark. Virkemidler/Tiltag: - Fremme af arkitekturkvalitet i offentlige byggerier - Fremme af kunst i det offentlige rum - Sikring af at en vis andel af etagekvadratmeter i nye/omdannede blandede byområder udbydes til og holdes på et lavt huslejeniveau, så flere iværksættere og ikke-kapitalstærke funktioner etableres til gavn for innovation og et mere spændende og mangfoldigt byliv - Fremme af demokratiske arkitektkonkurrencer, hvor det ikke kun er pengestærke konsortier, der har mulighed for /råd til at deltage, herunder konkurrencer om udformning af byomdannelse og bykvarterer - Fremme af unge arkitekters og projektmageres muligheder for at gennemføre projekter - Præmiering af god og interessant arkitektur - Fremme af information og oplysning om arkitektur - stimulering af arkitekturinteresse samt debat og viden om arkitektur i skolen, i kommunerne, i medierne og i landsdækkende fora Bæredygtige nutidige bygninger i forhold til hidtidig dansk bygningskultur Danmarks bygninger var før det moderne gennembrud præget af stedets klima og de lokalt tilgængelige materialer - ofte i et formsprog præget af en 9

10 afdæmpet klassicisme. Med den moderne arkitektur kom nye former og materialer, flere byggeskader og til dels også et mere ufleksibelt byggeri med mere ensidige brugskvaliteter, der var snævert funktionsbestemt. Storskalabyggeriet, der skulle være produktionsmæssigt og økonomisk rationelt, viste sig ofte at være mindre bæredygtigt i flere henseender. Radikale Venstre går ind for, at alt nybyggeri skal være både miljømæssigt, socialt og økonomisk langtidsholdbart, og det bør almindeligvis også tilpasses stedets kvaliteter og kontekst. Forbedringer af bæredygtigheden i den eksisterende bygningsmasse skal også gennemføres, men under hensyntagen til kulturarven, stedet og konteksten. Hvor det sidstnævnte vanskeligt kan opnås, bør nedrivning overvejes. Bygningsreglementet (BR10) styrker også energikravene (2020). Radikale Venstre bør samtidig stille større krav til godt indeklima. Høje energikrav kan let lede til forringet indeklima, f.eks. i forbindelse med PCB, asbest, skimmelsvamp, hormonforstyrrende materialer. Der bør ses på forbedringer af både naturlig og mekanisk ventilation. Hele materialesiden bør der også ses på, bl.a. med livscyklusanalyser og "vugge til vugge". Byggeaffald skal undersøges først og farligt affald sorteres fra, og en så stor andel som muligt skal herefter genbruges. Virkemidler og tiltag: - En sammenhængende og tæt bystruktur reducerer i sig selv energiforbruget til opvarmning på grund af relativt mindre overflader og mere læ. - Nye bygninger bygges som nul- eller plusenergihuse i det omfang, det er teknisk/samfundsøkonomisk forsvarligt og foreneligt med stedskvalitet og arkitektonisk kvalitet - Eksisterende bygninger efterisoleres med hensyntagen til den arkitektoniske kulturarv. - Bygninger forsynes med intelligente energistyringssystemer - Der udvikles bygnings- og anlægstyper, som bedre end hidtil kan udnytte passiv solvarme, solceller, varmepumper og lignende på en arkitektonisk kvalitetsmæssigt og vedligeholdsmæssigt forsvarlig måde. - Brug af byggematerialer og byggeaffald skal ske ud fra bæredygtighedsprincipper - Dele af den nuværende frivillige indeklimamærkning under Dansk Standard bør overvejes at gøre lovpligtig - Der tages større hensyn til tilgængelighed for bevægelseshæmmede - Der tages større hensyn til forebyggelse af indbrud og anden kriminalitet - Der laves en samlet vurdering af incitamentsstrukturen mht. fremme af bæredygtige bygninger og anlæg Bæredygtig trafik kontra befolkningsflertallets præference for egen bilkørsel Bilen giver stor mobilitet og komfort for mange mennesker, men har samtidig mange negative sider - stort energiforbrug, forurening, trængsel, støj, trafikuheld, et betydeligt arealforbrug og asfalterede overflader samt store udgifter for den enkelte og samfundet. Bilisterne forringer samtidig forholdene for andre trafikanter og for dem, som opholder sig i byområder med megen biltrafik. Radikale Venstre ønsker at dæmpe bilismens negative sider især i byområder og at fremme gang, cykling og kollektiv trafik. Fremtidens bilisme vil dog sandsynligvis være anderledes end i dag teknologisk set. Mindre, lettere og mere brændstoføkonomiske biler er allerede under indfasning. På den helt lange bane (2050+) vil biler blive 10

11 elektriske (undtagen veteranbiler). De vil også blive intelligente og opkoblede til store regulerende systemer. En konsekvent intelligent trafikstyring vil i sig selv kunne øge kapaciteten på vejene og styre hastighederne efter det trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlige på de enkelte strækninger og tidspunkter. Det er ikke en gang sikkert, at det på langt sigt nødvendigvis må blive dyrere pr. km. at køre i disse biler end i biler i dag, når først omstillingen til vedvarende energi og intelligente systemer er gennemført. Vi bør derfor være forsigtige med en politik for at modvirke bilisme, som kan få uønskede konsekvenser på den helt lange bane ved at blive indbygget i infrastrukturen og den byggede struktur. Det er begrænsninger af bilismen på kort og mellemlangt sigt der er brug for, samtidig med at vi holder mulighederne åbne for en mere velfungerende bilisme i fremtiden. Hovedpointen er, at bilafgifterne bør omlægges, så der i højere grad betales efter forbrug (kørsel/parkering) og i mindre grad for køb/ejerskab af bilen. Virkemidler og tiltag: - Kollektiv trafik opgraderes i de store og mellemstore byer ligesom muligheden for cykeltrafik og gangtrafik. - Letbaner fremmes, bl.a. i byfortætningsområder; alternativt eller som et første skridt fremmes indførelse af komfortable hurtigbusser, gerne med egne busbaner - Hovednettet af jernbaner elektrificeres, og der gennemføres hastighedsforbedringer for både person- og godstog. - Baneprojekter skal kunne retfærdiggøres i form af trafikale effekter, især nedbringelse af biltrafikken - Vigtige trafikmål, bl.a. større offentlige og private virksomheder, placeres indenfor gangafstand til højklasset kollektiv trafik. - Hverdagens gang- og cykelforbindelser til stationer og stoppesteder udformes så de er trygge, direkte og komfortable. - I byerne bør alle kunne gå eller cykle til deres hverdagsbehov såsom indkøb, daginstitutioner etc. samt til stoppesteder for kollektiv trafik - Trafiksystemer skal være tilgængelige også for handikappede - I de større byregioner bygges hurtige super-cykelstier til boligarbejdsstedstrafik, og der etableres opladningssteder for elcykler. - Også i det åbne land fremmes etablering af cykelstier kommunalt og regionalt, både hverdags cykelstier og rekreative stiforløb - Brug af delebiler og korttids udlejningsbiler fremmes. - Mobility management 6 indføres for både offentlige og private virksomheder og organisationer, bl.a. fremmes muligheder for distancearbejde - Energiøkonomiske og forureningsreducerende biler, busser og lastbiler fremmes - Biler omstilles på sigt til el og automatisk trafikregulering / automatisk kørsel, og vej- og gadenettet tilrettelægges langsigtet for den slags bilisme - Støtte til udbredelse af elbiler bør fremmes også efter 2015, herunder opstilling af ladestandere. - Der gennemføres midlertidige foranstaltninger til reduktion af trængsel, for høje hastigheder og forurening m.m., bl. a. gennem variabel roadpricing afhængigt af tid og sted samt yderligere justeringer af parkeringsforhold og parkeringsvilkår 6 Mobility Managent, handler om at påvirke og begrænse efterspørgslen efter transport gennem lokalt samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og andre organisationer. Målet er at begrænse biltrafikken og fremme andre og mere miljøvenlige transportformer gennem overvejende bløde virkemidler og frivillige ordninger. 11

12 - Byplankrav til antallet af p-pladser reduceres, hvor det er muligt uden væsentlige gener - P-afgifter bruges mere aktivt, bl.a. undersøges det om afgifter for beboerparkering på gader bør indføres eller øges - Kommuner skal få lov til at beholde egne p-afgifter - Parkering i tætte byområder laves fremover i højere grad som underjordisk parkering og for boligparkeringens vedkommende i anlæg af overskuelig størrelse. - Der etableres pendlerparkeringspladser på ledige arealer, gerne midlertidigt, ved knudepunkter for kollektiv trafik udenfor de tætte byområder og desuden pendlerparkeringspladser ved tilkørsler til motorveje og lignende til fremme af samkørsel - Der tages hensyn til mulighederne for at reducere bilrelateret kriminalitet og utryghed i parkeringsanlæg. - Der laves en samlet vurdering af incitamentsstrukturen i trafikpolitikken ud fra bæredygtighedssynspunkter Bæredygtig håndtering af vand i byer, landområder og langs kysterne i forhold til klimaændringer Store regnskyl og havvandstigninger er klimatrusler som Radikale Venstre tager alvorligt. Planlægning og arkitektur skal bidrage til at reducere risikoen for oversvømmelser og vandskader. Virkemidler og tiltag: - Landskaber og byer forsynes med områder til optagelse af vand fra store regnskyl - Ådale tilrettelægges så de kan oversvømmes og tages gradvist ud af almindelig drift (bortset fra afgræsning/høslæt) - I byernes integreres regnvandsbuffere i grønne områder og gives også en oplevelsesmæssig værdi, nogle steder f.eks. i form af søer eller kanaler, eller, hvis dette er utilstrækkeligt, som underjordiske bassiner. - Flere træer plantes til at holde på vandet - Grønne tage fremmes, bl.a. fordi de bidrager til at holde på vandet - Lokale anlæg på den enkelte grund kan opsamle regnvand og genbruge det - Færre hårdt befæstede overflader fremmer nedsivningen - Kyster sikres bedre mod erosion og oversvømmelser, men indsatsen prioriteres, bl.a. ved der nogen steder planlægges for at kystlinjen kan trækkes tilbage. Kommunerne gives også bedre værktøjer til implementering, bl.a. mulighed for at forlange lodsejeres medfinansiering. - Ved byggeri i havneområder og lignende kystnære områder tages der højde for mulige havvandsstigninger mindst 100 år frem, f.eks. ved særlige bestemmelser omkring terrænregulering - Der tillades ikke opførsel af nye permanente bygninger på steder med stor oversvømmelsesrisiko Helhedsorienterede politikker på statsligt, regionalt og kommunalt niveau i forhold til planlægning og arkitekturpolitik samtidig med en styrkelse af nærhedsprincippet, inddragelse af virksomheder, borgere og frivillige kræfter Radikale Venstre vil arbejde for, at der udarbejdes en opdateret statslig arkitekturpolitik, at regionernes fysiske planlægning styrkes, og at langt flere kommuner udarbejder egne arkitekturpolitikker. Hvis samfundets midler til byggeri, anlæg og infrastruktur skal bruges fornuftigt, er det nødvendigt at have en bedre koordineret overordnet planlægning, både for landet som helhed og for Hovedstadsområdet, der 12

13 lider under at være opdelt i to regioner og mange kommuner, der kun i begrænset omfang har forståelse for helhedens interesse. Radikale Venstre vil derfor også arbejde for en bedre koordinering af planlægningstiltag på statsligt niveau og i det samlede hovedstadsområde. Den afvejende regionale planlægning, f.eks. i forhold til placering af større indkøbscentre, der kan påvirke detailhandel i nabokommuner, er utilstrækkelig efter at den regionale planlægning er erstattet med regional udviklingsplanlægning. Dette gælder også på andre områder af mere end kommunal betydning, f.eks. i forhold til en sammenhængende grøn struktur for naturen i det åbne land. Resilience er en ny tankegang om robusthed, som også kan inspirere til en bedre og mere helhedsorienteret arkitektur og planlægning. Virkemidler/Tiltag: Statsligt niveau: - Det bør etableres et Landsplanudvalg på øverste politiske niveau og topembedsmandsniveau til koordinering af ministeriernes handlinger der vedrører det fysiske miljø og forskellige geografiske områder - Der bør tilsvarende nedsættes et Hovedstadsudvalg, der omfatter både Region Hovedstaden og Region Sjælland - Danmark bør videreudvikle det sammenhængende plansystem. De regionale udviklingsplaner skal have det rette niveau, f.eks. også handle om den grønne struktur i samarbejde med / som aftale med kommunerne, f. ex. vedrørende placering af store institutioner, som ikke kan være i alle kommuner - Planloven bør give mulighed for også at arbejde med klimatilpasning som grundlag. Det bør være muligt at tage generelle beslutninger om klimakrav, der skal være gældende på lokalplan niveau, uden at alle lokalplaner skal laves om - Ændring af planloven for at styrke udviklingsmuligheder inden for fastlagte rammer, hvor kommunerne og private sammen kan skabe muligheder og udvikling. Dialog mellem bygherre, arkitekt og kommunen bør også være en del af lovgivningen i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse Regionalt niveau: - Regionernes planlægningsmuligheder styrkes, bl.a. vedrørende planlægning af det åbne land, grundvandindvinding og vindmølleparker samt planlægning for detailhandel og infrastruktur af regional betydning Kommunalt niveau: - Implementeringen af klima- og naturpolitikker samt energiplanlægning styrkes i kommunerne - Kommuner bør i højere grad i samarbejde bruge kommuneplantillæg på tværs af kommunegrænser, f.eks. i forbindelse med naturparker - Kommuner bør i højere grad være med i nationalt og internationalt bæredygtighedssamarbejde - Kommuner bør gives flere instrumenter i dialog med befolkningen og bedre kunne facilitere nye tiltag - Dialog mellem arkitekter med inspiration udefra, planlæggere, politikere og borgere giver succes og ejerskab, hvis der kan opnås enighed Borgere og erhvervsliv: - Inddragelse af borgerne og frivillige kræfter bør styrkes, f.eks. i forbindelse med Agenda 21, naturparker, klima, gadekærsrenoveringer og idrætsfaciliteter 13

14 - Fremme af et større folkeligt engagement omkring planlægning for deres boligområder bør på alle måder fremmes. For eksempel ved, at lokale borgere og kommunens planlæggere oftere indgår i fælles ideudvikling og samarbejde om nye lokalplaner - Borgerne skal have lettere adgang til kortmateriale, data og information - Virksomheders bæredygtighedsansvar udvikles bl.a. som led i CSR 14

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Hvordan skaber vi byer for og med mennesker? Spørgsmålet er ikke let at besvare og svaret kræver både tankevirksomhed

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere