Radikale Venstres program for Planlægning og arkitekturpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikale Venstres program for Planlægning og arkitekturpolitik"

Transkript

1 Radikale Venstres program for Planlægning og arkitekturpolitik

2 Radikale Venstres program for 'Planlægning og arkitekturpolitik' Begrundelse for forslaget Radikale Venstres program for planlægning og arkitekturpolitik knytter an til partiets principprogram af 1997, specielt afsnittene 'Menneske og fællesskab', 'Bæredygtighed' og 'Samfundet, det offentlige og den enkelte' samt de nyeste programmer fra 2012 ' Den lange bane', 'Bæredygtighed' og 'Regionalpolitisk program'. Nedenstående program er rettet mod den byggede og landskabelige virkelighed i Danmark og politikker på statsligt, regionalt og kommunalt niveau, som direkte vil søge at påvirke og forandre denne virkelighed. Formålet er bl.a., at programmet kan indgå i politikken op til og efter kommunevalget i Andre spørgsmål af mere indirekte karakter, som også er vigtige i sammenhængen, f.eks. vedrørende arkitektur- og planlægningsprofessionerne, forskning og uddannelse i arkitektur og planlægning, licitationsforhold, dansk eksport af arkitektur og planlægning samt designområdet er ikke medtaget i nedenstående program. Planlægning og arkitekturpolitik er allerede en del af de bredt forankrede politiske dagsordener i Danmark. Planlægningsspørgsmål er bl.a. knyttet til planloven (under Miljøministeriet) og udmøntes lovpligtigt i Landsplaneredegørelser, Regionale Udviklingsplaner, Kommuneplanstrategier, Kommuneplaner og Lokalplaner. De første 4 plantyper skal revideres hvert 4 år. * Arkitekturpolitik er senest sammenfattet på statsligt niveau i VK-regeringens arkitekturpolitik af 2007: "Arkitekturnation Danmark - rammer for liv - rammer for vækst". I kommunerne påbegyndtes ad frivillighedens vej udarbejdelsen af specifikke arkitekturpolitikker for enkelte kommuner i slutningen af erne. I dag har lidt over 20 kommuner egne vedtagne arkitekturpolitikker, men godt 2/3 af kommunerne mangler fortsat dette. I Bygningsreglementet og på anden vis sker der også en løbende tilpasning til øgede krav om bl.a. energibesparelser og CO 2 reduktion. * Set i et internationalt perspektiv er Danmark et land, hvor offentlig planlægning spiller en væsentlig rolle, og hvor der er en lang tradition for at respektere natur, miljø, landskab og kulturarv m.m.. Danmark er også et land med ry for en god arkitektur. Danmark spiller endvidere allerede en rolle som et af foregangslandene indenfor f.eks. bæredygtig omstilling, tilvejebringelse af gode og levende bymiljøer samt fremme af cyklisme. Hvor der i lande med svagere offentlig styring og mindre kulturel homogenitet i højere grad arbejdes med økonomiske virkemidler for at påvirke landskabet, byerne og byggeriet, så sker det i Danmark i højere grad dels gennem direkte regulering og dels gennem dokumentation, dialog og holdningspåvirkning. Politisk besluttede økonomiske mekanismer spiller alligevel en væsentlig rolle f.eks. for byudviklingen, bl. a. rentefradrag (som efterhånden reduceres) og befordringsfradrag. 2

3 De aktuelle udfordringer for Danmark og Radikale Venstre i planlægningspolitikken og arkitekturpolitikken er bl.a. følgende: - Fremme af bymæssig tæthed og samtidig fremme af det grønne i byerne og i det åbne land - Fremme af menneskelig mangfoldighed, urbane oplevelser og fællesskaber samtidig med en reduktion af negative aspekter af forstærket segregation - Innovation i arkitektur og planlægning, bl.a. på baggrund af langt større krav til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed samt et ønske om øget arkitektonisk profilering - Bæredygtige nutidige bygninger i forhold til hidtidig dansk bygningskultur - Bæredygtig trafik kontra befolkningsflertallets præference for egen bilkørsel - Bæredygtig håndtering af vand i byer, landområder og langs kysterne i forhold til klimaændringer - Helhedsorienterede politikker på statsligt, regionalt og kommunalt niveau i forhold til planlægning og arkitekturpolitik samtidig med en styrkelse af nærhedsprincippet, bl.a. ved inddragelse af virksomheder, borgere og frivillige kræfter. Radikale Venstres udgangspunkter er demokratiet, at mennesker kan leve bæredygtigt i balance med naturen, at der skal være plads til forskellighed og personlig værdighed, samtidig med at den økonomiske og sociale afstand mellem mennesker ikke skal være for stor. Staten, regionerne og kommunerne skal gå foran og samarbejde i bestræbelserne på at nærme sig disse mål, men der skal også være plads til at den enkelte, virksomheder, foreninger og lokalsamfund påtager sig at løse fælles opgaver. Den store omstilling til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, som Radikale Venstre ser som nødvendig fra nu af og frem mod 100% vedvarende energi og 90% reduktion af personligt Carbon Footprint i 2050, kommer til at kræve betydelige ændringer indenfor bygninger og anlæg, transport, arkitektur og planlægning. Regelsystemer og skatte- og afgiftssystemer har brug for omlægninger, som det bl.a. er beskrevet i programmerne 'Den Lange Bane, 'Bæredygtighed' og 'Regionalpolitisk program'. Samtidig er der brug for nye samarbejdsformer og samvirkeformer, herunder en større inddragelse af borgerne og fremme af Lokal Agenda 21 og CSR (principper om samfundsansvar) for offentlige organisationer og private virksomheder. Når Radikale Venstres holdninger og værdier skal udfoldes i rumlige dimensioner indenfor planlægning og arkitektur, kommer der yderligere udfordringer. Skal bosætning og aktivitet i endnu højere grad koncentreres til de indre dele af de større byer? Hvor omfattende nedrivninger af eksisterende bygninger og anlæg er det rimeligt at sigte imod for at fremme bæredygtighed miljømæssigt, socialt og økonomisk? Hvilke ændringer i arkitektonisk udtryk er acceptable på bygninger som bevares? Det er nogle af de komplicerede spørgsmål, som der vil komme mere fokus på. Bæredygtighed i forhold til naturgrundlaget har imidlertid både en anlægsside og en driftside. Der ligger allerede store materielle ressourcer og et stort energiforbrug bundet i de bygninger og anlæg, der er - selv i de ydre dele af byerne og regionerne. Også socialt og økonomisk er der investeret meget i de eksisterende forhold, både samfundsmæssigt og for det enkelte menneske. Hertil kommer spørgsmål om kulturarven. Radikale Venstre mener, at arkitektur- og planlægningspolitik skal ses både ud fra hvad der kan gøres på kort sigt og på den virkeligt lange bane. Hvert 3

4 år øges bygningsmassen med kun ca. 1 %. Bortset fra en del industribygninger står næsten alt der er bygget de sidste 100 år der stadig. Placeringen af gader, veje og andre store anlæg har almindeligvis et endnu længere tidsperspektiv horisonten i energipolitikken er derfor en kort horisont for en arkitektur- og planlægningspolitik. I hvert fald når det gælder infrastrukturen, er der allerede nu brug for at tænke længere frem end til I Danmark er der almindeligvis ikke stemning for at rive bygninger ned, bl.a. af økonomiske grunde, men også af respekt for beboeres hjem og bygningskulturen. Bygnings- og bymiljøbevaring har normalt stor opbakning. Selv kolonihaveområder etableret på midlertidige betingelser kan det være politisk vanskeligt at røre ved. Folketallet i Danmark er endvidere ret stabilt og det byggede etageareal er allerede stort i forhold til befolkningen, f.eks. er boligarealet over 50 m2 / person. Husstandsspaltningen er også allerede drevet langt (kun 2,1 personer / bolig). Den første omgang af flytninger fra land til by er for længst overstået. Danmark er nu i gang med anden omgang: tilflytning til de store byområder fra de mindre byer i udkanten. Det er klart begrænset, hvor stor den flytning kan blive, og en betydelig del af den kan sandsynligvis rummes i de større byområders indre dele i forbindelse med byomdannelse, hvis dette er det ønskelige. Pendlingen til arbejde bliver længere og længere regnet i km, men regnet i tid er pendlingen ret konstant. En del af den lange pendling er betinget af ønsker om at bo på landet og i små samfund. En anden del skyldes store forskelle i boligpriser afhængigt af beliggenhed. En tredje skyldes at boligen fastholdes, når arbejdspladsen skifter, og at der ofte er mere end en 'karriere' i husstanden at tage hensyn til ved valget af boligens placering. Den største del af væksten i pendlingsafstandene skyldes husstandenes boligvalg og kun en mindre del skyldes skift af arbejdsplads. Befordringsfradraget fremmer valg af bopæl langt væk fra arbejde. Med mindre der kommer en stor tilflytning fra udlandet, er der ikke mange nye brikker at placere på Danmarkskortet. Dette er både en fordel i forhold til en bæredygtig udvikling (mindre materielle investeringer) og en udfordring (energieffektivisering, transportpolitik). De omstruktureringer af det byggede og det nybyggeri, som vil komme, bliver derfor i betydelig grad afhængigt af prisudviklingen på ressourcer, herunder energi, på verdensmarkedet og af de politiske beslutninger om øget bæredygtighed i Danmark. Med betydelige prisstigninger og store politiske indgreb vil der kunne komme en større ændring af Danmarkskortet. Danmark er et land, der har ret få tyndt befolkede eller vanskeligt tilgængelige områder uden pendlingsmulighed til større og mellemstore byer. Alligevel er der en særlig problemstilling omkring de dele af landet, hvor der sker tilbagegang i erhverv og befolkning. Det er en særlig opgave, at tage fat på og bruge ressourcerne i disse områder på en fremadrettet og bæredygtig måde. En Radikal politik på planlægnings- og arkitekturområdet må derfor bygge både på klare langsigtede mål og en gradvis tilpasning af de politiske og økonomiske instrumenter på vejen til disse mål, så alt for bratte politisk besluttede ændringer i rammevilkårene undgås. Målsætninger og virkemidler Fremme af bymæssig tæthed og samtidig fremme af det grønne i byerne og i det åbne land 4

5 Langt størstedelen af Danmarks befolkning lever i dag i byer, og der foregår nu en vandring fra mindre byer til de større samt en befolkningsmæssig nettotilflytning til storbyområdernes indre dele. Byomdannelse og - fortætninger er i fuld gang, først og fremmest i ældre erhvervs- og havneområder, hvor de oprindelige funktioner er ophørt. I en stor del af forstæderne er den byggede tæthed lav, og der er få mennesker per kvadratkilometer. En lav bytæthed betyder større energiforbrug, bl.a. til transport, langt mellem mennesker og aktiviteter, samt langt til service og effektiv kollektiv trafik. Der er også fortsat udlagt betydelige områder af ubebygget byzone i byernes periferi, som det i hvert fald nogle steder ville være en fordel aldrig at bebygge, idet byfortætning 1 kunne dække behovet for den videre byudvikling i stedet for. Byfortætning i en dansk sammenhæng handler ikke primært om højhuse, men først og fremmest om at skabe et mere kontinuerligt bymønster af en passende tæthed. I de indre dele af hovedstadsområdet og de største af provinsbyerne opnås en høj tæthed ved f.eks. mere eller mindre åbne karrebebyggelser i 5-6 etager, i de indre dele af andre byer ved bebyggelse i f.eks. 3-4 etager. Egentlige højhuse kan bidrage yderligere i nogen grad, men er i Danmark normalt kun hensigtsmæssige i særlige placeringer, så kvantitativt spiller de kun en lille rolle for bytætheden samlet set. I mere forstadsprægede områder med overvejende parcelhuse kan kompakte lavtæt områder også bidrage til byfortætning. Hvor byfortætning ikke alene kan imødekomme fremtidige boligønsker, kan det fortsat blive aktuelt at etablere nye bykvarterer i byernes periferi og boliger i mindre samfund på landet. Også disse steder bør bebyggelse samles og hensyn tages til muligheder for at etablere en rimelig service og betjening med kollektiv trafik. Radikale Venstre vil fremme en større tæthed af høj kvalitet i byerne, samtidig med at Danmarks befolkning frit skal kunne vælge boligform og bosættelsessted, forudsat at de selv dækker de direkte og afledte omkostninger under hensyntagen til bæredygtighed, m.m. Når byerne fortættes bliver spørgsmålet om det grønne i byerne vigtigere end før - både oplevelsesmæssigt og ud fra bæredygtighedshensyn. Radikale Venstre ønsker grønnere byer: byer med mere grønt, grønne anlæg af forskellige størrelse og på mange skalatrin, større biodiversitet, bedre tilgængelighed til det grønne og grønt tilpasset forskellige aldersgrupper og forskellige behov. Kvaliteten af det grønne er mindst lige så vigtigt som mængden af det grønne. Planlægningsmulighederne i det åbne land og ved kysterne bør samtidig styrkes, herunder muligheder for færdsel og brug til rekreations- og fritidsformål, muligheder for naturbeskyttelse, muligheder for koblinger mellem det grønne i byerne og det grønne på landet, muligheder for at etablere naturparker samt muligheder for at fjerne udtjente bygninger og affaldslignende genstande. Mange steder er naturindholdet i det åbne land under pres, bl.a. som følge af klimaændringer, utilstrækkelig landskabspleje og intensiv landbrugsdrift. Arkitekturen er også under pres og forfald i det åbne land. Det er svært at finde huse her, der ikke er ændret og mange af de oprindelige huse er misligholdte og bedst egnede til nedrivning. 1 De seneste 100 år har ført til et stort fald i byernes gennemsnitlige bebyggelsesprocent og til et endnu større fald i byernes gennemsnitlige befolkningstæthed. Byfortætning er at øge den gennemsnitlige bebyggelsesprocent i en by, primært i de indre bydele og på steder, der kan knyttes til god kollektiv trafikbetjening. Med god planlægning og god arkitektur kan en rimelig grad af byfortætning samtidig blive en forbedring af byens livskvalitet. 5

6 Mht. service og skoler i landsbyer og mindre byer bør kommunerne klart prioritere udviklingsmuligheder i de mest levedygtige af disse og almindeligvis prøve at undgå nyt boligbyggeri i de øvrige. Virkemidler og tiltag - Byfortætning medtænkes mere aktivt i kommuneplanstrategier, kommuneplaner og lokalplaner - Byfortætningen fokuseres især på områder med ophør af hidtidige virksomheder og/eller hvor der er eller kan etableres en højklasset kollektiv trafik - Kommuneplaner forsynes med etapeplaner for udbygning og omdannelse, hvis de ikke har det allerede - Der indføres kommunal ret til at kunne etablere offentligt-private udviklingsselskaber i byomdannelsesområder sammen med de berørte private grundejere, hvis nødvendigt med tvang - for at kunne fordele det økonomiske afkast retfærdigt mellem investorerne og dermed fremme interessen i et samarbejde til gavn for helheden med udgangspunkt i en samlet plan - Etablering af nye eksterne storcentre bør undgås - Byzone skal kunne tilbageføres til landzone med en rimelig økonomisk kompensation - Etablering og kvalitetsforbedring / brugsforbedring af grønne områder: parker, byhaver, gårdhaver, træplantede gader og veje og andre træplantninger, grønne tage, grønne facader, grønne altaner - Større fokus på uorganiseret motion, kropslig aktiv transport og lignende sundhedsfremme i det fysiske miljø som supplement til hidtidig politik for rekreative områder og egentlige sportsanlæg - Sikring af rimelige minimumsafstande til grønne anlæg, differentieret i forhold til aldersgrupper og behov - Større fokus på fremme af biodiversitet: etablering af spredningskorridorer og 'vilde områder' - også i byerne - Muligheden for effektiv lokalplanlægning i det åbne land styrkes ved at landbrugets undtagelser i planlovens 15, st. 5 afskaffes, så der bedre kan planlægges i det åbne land udenfor landsbyerne 2 - Mulighederne for at store kapitalinteresser og udenlandsk bosiddende kan erhverve og drive store landbrugsjorde i Danmark reduceres for at fremme landbrugets tilknytning til lokalsamfundet og muligheden for samfundsmæssig kontrol med udviklingen i det åbne land, alternativt oprettes en dansk folkefond til strategisk opkøb af landbrugsjord for at fremme de samme formål - Muligheder for at etablere naturparker, beskytte naturmonumenter og forbedre tilgængeligheden i det åbne land og langs kysterne fremmes, herunder lokale samarbejdsformer - Natura 2000 områder, fredede områder og naturparker plejes og formidles - Der føres et bedre tilsyn med bygninger på landet. Tomme og/eller nedslidte bygninger fjernes eller genoprettes som ferieboliger (kun weekendattest) 2 Det handler om at planlægning for landbrugsejendomme - modsat alt andet - i dag ikke kan indeholde bestemmelser om områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål, ejendommes størrelse og afgrænsning, bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres, anvendelse af de enkelte bygninger, udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje og andre færdselsarealer. 6

7 - Bygninger, som nedrives på landet, skal kunne give mulighed for at opføre nybyggeri på landet (f.eks. økologiske landsbyer) forudsat placering og udformning sker i overensstemmelse med skærpede lokalplankrav. Fremme af menneskelig mangfoldighed, urbane oplevelser og fællesskaber samtidig med en reduktion af negative aspekter af forstærket segregation Radikale Venstres grundsyn på frihed, mangfoldighed og sammenhængskraft har indbyggede modsætninger, som partiet er klar over. Det handler om at finde den rette balance, som ikke nødvendigvis er den samme uafhængigt af tid og sted. På den ene side ønsker Radikale Venstre at individet og husstanden selv må vælge boligform, boligtype og bosted, og på den anden side må den økonomiske og sociale afstand ikke blive for stor. Det skal være bæredygtigt på alle måder, miljømæssigt, socialt og økonomisk. I en markedsøkonomi sker der normalt det, at folk med samme ønsker og samme økonomiske og sociale muligheder klumper sig sammen i områder for sig selv. Byerne og byregionerne får dermed en grundlæggende tendens til segregation. Den hidtil førte boligpolitik i Danmark med store barrierer mellem de forskellige økonomisk-juridiske boligformer har yderligere forstærket denne tendens. Geografisk segregation kan modvirkes, men det bør da ske gennem en langsigtet og kontinuerlig indsats - ellers nytter det ikke ret meget. Der er forskellige slags segregation: social, kulturel, aldersmæssig, etnisk og religiøs. Den aldersmæssige er ofte knyttet til bebyggelsens alder, da tidspunktet for byggeriet påvirker alderen på dem, der bor i huset. Den etniske segregation i Danmark er især knyttet til det almene byggeri, og især til almene boliger bygget i store enheder i perioden Problemerne her er ofte knyttet til en kombination af de forskellige segregationsformer. Hvis alle områder har ligeværdige, men ikke nødvendigvis ens kvaliteter mht. skoler, anden service, rekreation og transport, og hvis der også findes befolkningsmæssigt blandede områder for dem der ønsker det, så kan det være i orden og måske også en kvalitet, at vore byer er opdelt efter befolkningens ønsker. Det er også et spørgsmål om en rimeligt lille skala på opdelingerne. Radikale Venstre ønsker også at styrke både naboskab og urbanitet. Byplanlægningen i Danmark har siden 1945 fokuseret primært på en styrkelse af naboskab. Dette er sket gennem at bygge i adskilte enklaver indeholdende mødesteder, den nære rekreation, den nære service og den nære skole. Dette har kvaliteter, bl.a. for børn og bevægelseshæmmede og har også til dels fremmet trafiksikkerheden for disse grupper. Ulempen er bl.a. at serviceønsker og -udbud ændrer sig med tiden, og at lokalsamfundet er for lille for mange, som har et større netværk og bredere eller mere specialiserede interesser og aktiviteter, der hovedsagelig udfoldes andre steder, end i nærheden af der hvor de bor. Siden 1990-erne er spørgsmålet om at der også bør planlægges for urbanitet kommet meget mere i fokus. At planlægge for urbanitet betyder bl.a. at planlægge for mangfoldighed og en mere kontinuerligt sammenhængende by med mere byliv. Urbanitet handler om den by, som er informationsrig, rig på forskelle, kompleks og unik. Det handler samtidig om oplevelse af noget nyt, uventet, uplanlagt og noget som er åbent for forskellige initiativer. Radikale Venstre vil gerne fremme både mere naboskab og lokalt fællesskab, og mere urbanitet. Dette er også et spørgsmål om at finde den 7

8 rette balance afhængigt af, hvor i landet vi er og hvilket konkret sted det handler om. Der kan og bør ikke være lige meget urbanitet over alt. Virkemidler og tiltag: Modvirkning af segregation: - En højere grad af blanding af boligtyper og boligformer i de enkelte bydele og skoledistrikter. - Tilstrækkeligt med almene boliger i nybyggeriet i storbyområderne, inkl. nabokommunerne til at imødekomme efterspørgslen. - En opgradering af offentlig og privat service, grønne områder, kollektiv trafik og arbejdspladslokalisering som favoriserer udsatte bydele og skoledistrikter (ulighed modvirkes med ulighedspolitik med modsat fortegn) - Infrastrukturelle indgreb i de mest udsatte bydele og boligområder, der åbner dem op til og for omverdenen - især de store samlede bebyggelser fra 1960-erne og 1970-ernes med dårlig trafikal tilgængelighed og for vidtgående trafikdifferentiering 3 - Det skal gøres juridisk og praktisk økonomisk muligt at blande almene boliger, andelsboliger og ejerboliger i samme boligområde. Almene boligafdelinger må gerne have en størrelse på boliger - Boligselskaber og kommuner skal have ret og pligt til at udveksle informationer om beboere, der gentagne gange bryder samfundets love og/eller de lokale boligselskabsregler, og mulighederne skal styrkes for at kunne afvise og opsige lejere, der gentagne gange ødelægger for andre, forudsat at disse lejere flere gange er gjort opmærksom herpå, men ikke retter sig - Kommuner skal fordele beboere til kommunalt anviste boliger så der mindst mulig opstår koncentrationer af problemer i enkelte områder. I Hovedstadsområdet samles ventelister og boliganvisning til almene boliger i en fælles portal på tværs af boligselskaber og kommunegrænser. Urbanitets-fremme: - Et mere kontinuerligt bymønster og byfortætning - Mindre trafikdifferentiering i kombination med en reduceret og hastighedsdæmpet bilisme i urbane områder (se mere om bæredygtig trafik nedenfor) - Blanding af byfunktioner 4 - Fremme af rige og sammensatte arkitektur- og byoplevelser med interessante ting at se på forskellige skalatrin (i forskellige afstande) og med flere arkitekter og kunstnere i spil - Byrum og mødesteder - ikke kun for mennesker der er ens, men også steder hvor forskeligheder kan ses og diskuteres - Byrum med åbne handlingsmuligheder for brugerne og også midlertidige 5 byrum - Byrum strategisk placerede i forhold til tilgængelighed og fodgænger- og cykelflow - Byrum med tiltrækkende indretning og beplantning samt sol, skygge og læ 3 Trafikdifferentiering er en rumlig adskillelse af biltrafik fra gående og/eller cyklende trafik i adskilte systemer placeret væk fra hinanden, ofte i kombination med et netværksmønster som forgrener sig som et træ og ender blindt. 4 Byfunktioner er de forskellige brugsformål, som byplanlægning beskæftiger sig med: Boliger, service, industri, kontor, parker etc. Moderne byplanlægning gik i en lang periode ud på at adskille de forskellige byfunktioner, ikke sjældent i store områder hver for sig. 5 Midlertidige byrum er steder i byen, som i en overgangsperiode kan bruges som byrum eller bypark for befolkningen i stedet for at disse steder ligger hen ubrugte i afventen på anden senere brug. 8

9 - Byrum som samtidig ikke er flere og større, end at de opleves som tilstrækkeligt befolkede Innovation i arkitektur og planlægning, bl.a. på baggrund af langt større krav til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed og øgede krav til arkitektonisk profilering Arkitekturkvalitet, frihed, forskellighed, personlig værdighed og kulturel sammenhængskraft er alle væsentlige politiske mål for Radikale Venstre. Dansk arkitektur har en betydelig kunstnerisk og innovativ styrke og har haft det længe, men der findes også en betydelig følgagtighed overfor hurtigt skiftende internationale modetendenser, som producerer en del ret ensartet arkitektur med et tydeligt og somme tider uinteressant tidsstempel på. Arkitektoniske modetendenser kan også gå ud over arkitekturens langsigtede brugbarhed, hvis ikke der er taget tilstrækkelig hensyn til brugskvaliteternes kompleksitet. Det sker ikke sjældent, at der bygges ting, som er fulde af byggefejl, og som er upraktiske, ufleksible, og med alt for begrænset holdbarhed. Det er måske bl.a. vores nuværende rigdom og store boliger, som har undergravet interessen for at holde kravet om brugsværdi højt. Indretningen af vore boliger er i sig selv også i betydelig grad blevet et modefænomen med meget køb og smid væk som resultat. Arkitektur som kulturelt udtryk er også et spørgsmål om balance. Der er forskellige hensyn: Bygherrens frihed til at vælge hvordan der skal bygges, brugerens frihed til at indrette sig og til at kunne personliggøre de nærmeste omgivelser, kulturarven på stedet, arkitektens frihed til at kunne forny det kunstneriske udtryk, nabobebyggelsernes rimelige beskyttelse mod at få forringede forhold samt nye bæredygtighedskrav som mere eller mindre vil påvirke det arkitektoniske udtryk. Arkitektur, til forskel fra byggeskik, har og bør have en villet kunstnerisk dimension og indeholde noget nyt hver gang - på en eller flere måder. Egentlig arkitektur er derfor per definition innovativ. Radikale Venstre vil, at der skal være plads til og ske en fremmelse af innovativ arkitektur i Danmark. Virkemidler/Tiltag: - Fremme af arkitekturkvalitet i offentlige byggerier - Fremme af kunst i det offentlige rum - Sikring af at en vis andel af etagekvadratmeter i nye/omdannede blandede byområder udbydes til og holdes på et lavt huslejeniveau, så flere iværksættere og ikke-kapitalstærke funktioner etableres til gavn for innovation og et mere spændende og mangfoldigt byliv - Fremme af demokratiske arkitektkonkurrencer, hvor det ikke kun er pengestærke konsortier, der har mulighed for /råd til at deltage, herunder konkurrencer om udformning af byomdannelse og bykvarterer - Fremme af unge arkitekters og projektmageres muligheder for at gennemføre projekter - Præmiering af god og interessant arkitektur - Fremme af information og oplysning om arkitektur - stimulering af arkitekturinteresse samt debat og viden om arkitektur i skolen, i kommunerne, i medierne og i landsdækkende fora Bæredygtige nutidige bygninger i forhold til hidtidig dansk bygningskultur Danmarks bygninger var før det moderne gennembrud præget af stedets klima og de lokalt tilgængelige materialer - ofte i et formsprog præget af en 9

10 afdæmpet klassicisme. Med den moderne arkitektur kom nye former og materialer, flere byggeskader og til dels også et mere ufleksibelt byggeri med mere ensidige brugskvaliteter, der var snævert funktionsbestemt. Storskalabyggeriet, der skulle være produktionsmæssigt og økonomisk rationelt, viste sig ofte at være mindre bæredygtigt i flere henseender. Radikale Venstre går ind for, at alt nybyggeri skal være både miljømæssigt, socialt og økonomisk langtidsholdbart, og det bør almindeligvis også tilpasses stedets kvaliteter og kontekst. Forbedringer af bæredygtigheden i den eksisterende bygningsmasse skal også gennemføres, men under hensyntagen til kulturarven, stedet og konteksten. Hvor det sidstnævnte vanskeligt kan opnås, bør nedrivning overvejes. Bygningsreglementet (BR10) styrker også energikravene (2020). Radikale Venstre bør samtidig stille større krav til godt indeklima. Høje energikrav kan let lede til forringet indeklima, f.eks. i forbindelse med PCB, asbest, skimmelsvamp, hormonforstyrrende materialer. Der bør ses på forbedringer af både naturlig og mekanisk ventilation. Hele materialesiden bør der også ses på, bl.a. med livscyklusanalyser og "vugge til vugge". Byggeaffald skal undersøges først og farligt affald sorteres fra, og en så stor andel som muligt skal herefter genbruges. Virkemidler og tiltag: - En sammenhængende og tæt bystruktur reducerer i sig selv energiforbruget til opvarmning på grund af relativt mindre overflader og mere læ. - Nye bygninger bygges som nul- eller plusenergihuse i det omfang, det er teknisk/samfundsøkonomisk forsvarligt og foreneligt med stedskvalitet og arkitektonisk kvalitet - Eksisterende bygninger efterisoleres med hensyntagen til den arkitektoniske kulturarv. - Bygninger forsynes med intelligente energistyringssystemer - Der udvikles bygnings- og anlægstyper, som bedre end hidtil kan udnytte passiv solvarme, solceller, varmepumper og lignende på en arkitektonisk kvalitetsmæssigt og vedligeholdsmæssigt forsvarlig måde. - Brug af byggematerialer og byggeaffald skal ske ud fra bæredygtighedsprincipper - Dele af den nuværende frivillige indeklimamærkning under Dansk Standard bør overvejes at gøre lovpligtig - Der tages større hensyn til tilgængelighed for bevægelseshæmmede - Der tages større hensyn til forebyggelse af indbrud og anden kriminalitet - Der laves en samlet vurdering af incitamentsstrukturen mht. fremme af bæredygtige bygninger og anlæg Bæredygtig trafik kontra befolkningsflertallets præference for egen bilkørsel Bilen giver stor mobilitet og komfort for mange mennesker, men har samtidig mange negative sider - stort energiforbrug, forurening, trængsel, støj, trafikuheld, et betydeligt arealforbrug og asfalterede overflader samt store udgifter for den enkelte og samfundet. Bilisterne forringer samtidig forholdene for andre trafikanter og for dem, som opholder sig i byområder med megen biltrafik. Radikale Venstre ønsker at dæmpe bilismens negative sider især i byområder og at fremme gang, cykling og kollektiv trafik. Fremtidens bilisme vil dog sandsynligvis være anderledes end i dag teknologisk set. Mindre, lettere og mere brændstoføkonomiske biler er allerede under indfasning. På den helt lange bane (2050+) vil biler blive 10

11 elektriske (undtagen veteranbiler). De vil også blive intelligente og opkoblede til store regulerende systemer. En konsekvent intelligent trafikstyring vil i sig selv kunne øge kapaciteten på vejene og styre hastighederne efter det trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlige på de enkelte strækninger og tidspunkter. Det er ikke en gang sikkert, at det på langt sigt nødvendigvis må blive dyrere pr. km. at køre i disse biler end i biler i dag, når først omstillingen til vedvarende energi og intelligente systemer er gennemført. Vi bør derfor være forsigtige med en politik for at modvirke bilisme, som kan få uønskede konsekvenser på den helt lange bane ved at blive indbygget i infrastrukturen og den byggede struktur. Det er begrænsninger af bilismen på kort og mellemlangt sigt der er brug for, samtidig med at vi holder mulighederne åbne for en mere velfungerende bilisme i fremtiden. Hovedpointen er, at bilafgifterne bør omlægges, så der i højere grad betales efter forbrug (kørsel/parkering) og i mindre grad for køb/ejerskab af bilen. Virkemidler og tiltag: - Kollektiv trafik opgraderes i de store og mellemstore byer ligesom muligheden for cykeltrafik og gangtrafik. - Letbaner fremmes, bl.a. i byfortætningsområder; alternativt eller som et første skridt fremmes indførelse af komfortable hurtigbusser, gerne med egne busbaner - Hovednettet af jernbaner elektrificeres, og der gennemføres hastighedsforbedringer for både person- og godstog. - Baneprojekter skal kunne retfærdiggøres i form af trafikale effekter, især nedbringelse af biltrafikken - Vigtige trafikmål, bl.a. større offentlige og private virksomheder, placeres indenfor gangafstand til højklasset kollektiv trafik. - Hverdagens gang- og cykelforbindelser til stationer og stoppesteder udformes så de er trygge, direkte og komfortable. - I byerne bør alle kunne gå eller cykle til deres hverdagsbehov såsom indkøb, daginstitutioner etc. samt til stoppesteder for kollektiv trafik - Trafiksystemer skal være tilgængelige også for handikappede - I de større byregioner bygges hurtige super-cykelstier til boligarbejdsstedstrafik, og der etableres opladningssteder for elcykler. - Også i det åbne land fremmes etablering af cykelstier kommunalt og regionalt, både hverdags cykelstier og rekreative stiforløb - Brug af delebiler og korttids udlejningsbiler fremmes. - Mobility management 6 indføres for både offentlige og private virksomheder og organisationer, bl.a. fremmes muligheder for distancearbejde - Energiøkonomiske og forureningsreducerende biler, busser og lastbiler fremmes - Biler omstilles på sigt til el og automatisk trafikregulering / automatisk kørsel, og vej- og gadenettet tilrettelægges langsigtet for den slags bilisme - Støtte til udbredelse af elbiler bør fremmes også efter 2015, herunder opstilling af ladestandere. - Der gennemføres midlertidige foranstaltninger til reduktion af trængsel, for høje hastigheder og forurening m.m., bl. a. gennem variabel roadpricing afhængigt af tid og sted samt yderligere justeringer af parkeringsforhold og parkeringsvilkår 6 Mobility Managent, handler om at påvirke og begrænse efterspørgslen efter transport gennem lokalt samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og andre organisationer. Målet er at begrænse biltrafikken og fremme andre og mere miljøvenlige transportformer gennem overvejende bløde virkemidler og frivillige ordninger. 11

12 - Byplankrav til antallet af p-pladser reduceres, hvor det er muligt uden væsentlige gener - P-afgifter bruges mere aktivt, bl.a. undersøges det om afgifter for beboerparkering på gader bør indføres eller øges - Kommuner skal få lov til at beholde egne p-afgifter - Parkering i tætte byområder laves fremover i højere grad som underjordisk parkering og for boligparkeringens vedkommende i anlæg af overskuelig størrelse. - Der etableres pendlerparkeringspladser på ledige arealer, gerne midlertidigt, ved knudepunkter for kollektiv trafik udenfor de tætte byområder og desuden pendlerparkeringspladser ved tilkørsler til motorveje og lignende til fremme af samkørsel - Der tages hensyn til mulighederne for at reducere bilrelateret kriminalitet og utryghed i parkeringsanlæg. - Der laves en samlet vurdering af incitamentsstrukturen i trafikpolitikken ud fra bæredygtighedssynspunkter Bæredygtig håndtering af vand i byer, landområder og langs kysterne i forhold til klimaændringer Store regnskyl og havvandstigninger er klimatrusler som Radikale Venstre tager alvorligt. Planlægning og arkitektur skal bidrage til at reducere risikoen for oversvømmelser og vandskader. Virkemidler og tiltag: - Landskaber og byer forsynes med områder til optagelse af vand fra store regnskyl - Ådale tilrettelægges så de kan oversvømmes og tages gradvist ud af almindelig drift (bortset fra afgræsning/høslæt) - I byernes integreres regnvandsbuffere i grønne områder og gives også en oplevelsesmæssig værdi, nogle steder f.eks. i form af søer eller kanaler, eller, hvis dette er utilstrækkeligt, som underjordiske bassiner. - Flere træer plantes til at holde på vandet - Grønne tage fremmes, bl.a. fordi de bidrager til at holde på vandet - Lokale anlæg på den enkelte grund kan opsamle regnvand og genbruge det - Færre hårdt befæstede overflader fremmer nedsivningen - Kyster sikres bedre mod erosion og oversvømmelser, men indsatsen prioriteres, bl.a. ved der nogen steder planlægges for at kystlinjen kan trækkes tilbage. Kommunerne gives også bedre værktøjer til implementering, bl.a. mulighed for at forlange lodsejeres medfinansiering. - Ved byggeri i havneområder og lignende kystnære områder tages der højde for mulige havvandsstigninger mindst 100 år frem, f.eks. ved særlige bestemmelser omkring terrænregulering - Der tillades ikke opførsel af nye permanente bygninger på steder med stor oversvømmelsesrisiko Helhedsorienterede politikker på statsligt, regionalt og kommunalt niveau i forhold til planlægning og arkitekturpolitik samtidig med en styrkelse af nærhedsprincippet, inddragelse af virksomheder, borgere og frivillige kræfter Radikale Venstre vil arbejde for, at der udarbejdes en opdateret statslig arkitekturpolitik, at regionernes fysiske planlægning styrkes, og at langt flere kommuner udarbejder egne arkitekturpolitikker. Hvis samfundets midler til byggeri, anlæg og infrastruktur skal bruges fornuftigt, er det nødvendigt at have en bedre koordineret overordnet planlægning, både for landet som helhed og for Hovedstadsområdet, der 12

13 lider under at være opdelt i to regioner og mange kommuner, der kun i begrænset omfang har forståelse for helhedens interesse. Radikale Venstre vil derfor også arbejde for en bedre koordinering af planlægningstiltag på statsligt niveau og i det samlede hovedstadsområde. Den afvejende regionale planlægning, f.eks. i forhold til placering af større indkøbscentre, der kan påvirke detailhandel i nabokommuner, er utilstrækkelig efter at den regionale planlægning er erstattet med regional udviklingsplanlægning. Dette gælder også på andre områder af mere end kommunal betydning, f.eks. i forhold til en sammenhængende grøn struktur for naturen i det åbne land. Resilience er en ny tankegang om robusthed, som også kan inspirere til en bedre og mere helhedsorienteret arkitektur og planlægning. Virkemidler/Tiltag: Statsligt niveau: - Det bør etableres et Landsplanudvalg på øverste politiske niveau og topembedsmandsniveau til koordinering af ministeriernes handlinger der vedrører det fysiske miljø og forskellige geografiske områder - Der bør tilsvarende nedsættes et Hovedstadsudvalg, der omfatter både Region Hovedstaden og Region Sjælland - Danmark bør videreudvikle det sammenhængende plansystem. De regionale udviklingsplaner skal have det rette niveau, f.eks. også handle om den grønne struktur i samarbejde med / som aftale med kommunerne, f. ex. vedrørende placering af store institutioner, som ikke kan være i alle kommuner - Planloven bør give mulighed for også at arbejde med klimatilpasning som grundlag. Det bør være muligt at tage generelle beslutninger om klimakrav, der skal være gældende på lokalplan niveau, uden at alle lokalplaner skal laves om - Ændring af planloven for at styrke udviklingsmuligheder inden for fastlagte rammer, hvor kommunerne og private sammen kan skabe muligheder og udvikling. Dialog mellem bygherre, arkitekt og kommunen bør også være en del af lovgivningen i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse Regionalt niveau: - Regionernes planlægningsmuligheder styrkes, bl.a. vedrørende planlægning af det åbne land, grundvandindvinding og vindmølleparker samt planlægning for detailhandel og infrastruktur af regional betydning Kommunalt niveau: - Implementeringen af klima- og naturpolitikker samt energiplanlægning styrkes i kommunerne - Kommuner bør i højere grad i samarbejde bruge kommuneplantillæg på tværs af kommunegrænser, f.eks. i forbindelse med naturparker - Kommuner bør i højere grad være med i nationalt og internationalt bæredygtighedssamarbejde - Kommuner bør gives flere instrumenter i dialog med befolkningen og bedre kunne facilitere nye tiltag - Dialog mellem arkitekter med inspiration udefra, planlæggere, politikere og borgere giver succes og ejerskab, hvis der kan opnås enighed Borgere og erhvervsliv: - Inddragelse af borgerne og frivillige kræfter bør styrkes, f.eks. i forbindelse med Agenda 21, naturparker, klima, gadekærsrenoveringer og idrætsfaciliteter 13

14 - Fremme af et større folkeligt engagement omkring planlægning for deres boligområder bør på alle måder fremmes. For eksempel ved, at lokale borgere og kommunens planlæggere oftere indgår i fælles ideudvikling og samarbejde om nye lokalplaner - Borgerne skal have lettere adgang til kortmateriale, data og information - Virksomheders bæredygtighedsansvar udvikles bl.a. som led i CSR 14

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Hvad kan man med Planloven? Morten Elle Lektor, civilingeniør (ikke jurist) DTU Management

Hvad kan man med Planloven? Morten Elle Lektor, civilingeniør (ikke jurist) DTU Management Hvad kan man med Planloven? Morten Elle Lektor, civilingeniør (ikke jurist) DTU Management Den korte version Ikke ret meget! Grundlaget Bygningsreglementet kan styre ret meget men kun på nationalt plan

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Kommunale 1) Kommunens ansvar for tryghed i hele

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet

Forslag til folketingsbeslutning om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet 2009/1 BSF 204 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 7. april 2010 af Ida Auken (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere