Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjørring Gymnasium og HF-Kursus"

Transkript

1 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne Når meddelelsen kommer Mindehøjtidelighed i festsalen De første timer efter mindehøjtideligheden Dagene efter dødsfaldet Tiden efter begravelsen... 5 Appendiks 1, Stikord til indholdet af samtalerne efter mindehøjtideligheden... 6 Appendiks 2, Andre situationer, der kræver særlig opmærksomhed Når en elev mister nærtstående familiemedlemmer Særlige forhold, der kræver yderligere indsats Når en af skolens medarbejdere dør Ved livstruende sygdom, alvorligt uheld eller lignende

2 Indledning Formålet med handleplanen er dels at beskrive, hvordan vi i tilfælde af dødsfald blandt eleverne formidler hurtig og korrekt information, dels at komme med forslag til, hvordan vi som skole kan medvirke ved den indledende sorgbehandling. I et kortere tillæg tilrettes handleplanen en række andre situationer såsom dødsfald i elevens familie, lige som skolens handleplan i tilfælde af dødsfald blandt medarbejderne skitseres. En handleplan er et forsøg på at opstille et sæt regler for god praksis. En handleplan kan aldrig erstatte sund fornuft og ægte medmenneskelighed; men den kan være med til at give en sikker ramme for den indledende sorgbehandling. En ramme, som skolen vil bestræbe sig på at leve op til ud fra en tro på, at den måde, vi som skole optræder på i de kritiske øjeblikke og perioder i elevernes liv, vil være af afgørende betydning for eleverne mange år efter, de har forladt skolen. 2

3 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Når meddelelsen kommer Når meddelelsen kommer orienteres rektor/stedfortræder, som herefter iværksætter følgende: - udnævner klassens studievejleder samt en af klassens fællesfagslærere til nøglepersoner - kontakter klassens lærere enkeltvis. Lærerne opfordres til at medvirke til at udarbejde et billede af eleven til støtte for rektors mindeord - sørger for at etablere telefonkæde til alle skolens lærere samt øvrige ansatte - tager kontakt til gymnasiets psykolog - fastsætter tidspunktet for meddelelse om dødsfaldet til hele skolen - kontakter musiklærer om musik, salme og lignende - kontakter pedel (flag, klargøring af mindehøjtidelighed..) - udarbejder et brev til forældrene i den berørte klasse, hvor det forklares hvad der er sket Nøglepersonerne gør følgende: - orienterer sammen med rektor klassens elever og bliver hos dem - reserverer et passende lokale til klassen og andre berørte - sørger eventuelt for mad og drikke fra kantinen - sørger løbende for at orientere alle kolleger om, hvad skolen gør og hvad klassen gør Før mindehøjtideligheden hejses flaget på halv. I samråd med nøglepersoner og andre medarbejdere beslutter rektor, hvad der skal ske, når skolen samles. Det drøftes også, hvilke foranstaltninger, der skal træffes i klasserne samt hvilke skemaændringer, der er nødvendige. Det kan være hensigtsmæssigt at afvige fra det normale skema for at skabe de bedste betingelser for krisebearbejdning for de mest berørte af den afdødes kammerater. Det drejer sig ikke kun om eleverne i den afdøde elevs stamklasse. Der er formentlig andre elever på skolen, der kender afdøde endnu bedre. Det vigtigste er, at skolen sikrer, at alle elever, der har et personligt behov for at deltage i et krisebehandlingsforløb, får mulighed for det. Hvis det er praktisk muligt, vil det være hensigtsmæssigt, at gymnasiets psykolog er til stede i forbindelse med mindehøjtideligheden. 2. Mindehøjtidelighed i festsalen Så tidligt som muligt under hensyntagen til ovennævnte forberedelser indkaldes elever og lærere til mindehøjtidelighed i festsalen, hvor Rektor giver meddelelse om dødsfaldet og der synges en salme. Efter omstændighederne kan meddelelsen følges af korte mindeord, hvorefter alle rejser sig og mindes den, der er død. Efter en passende pause gør rektor kort rede for vigtigheden af, at man bliver sammen og støtter hinanden, hvorefter alle bliver bedt om at gå tilbage til klasserne. Eventuelle skema- eller 3

4 lokaleændringer bekendtgøres, og der orienteres om, at elever, der stod den afdøde nær, kan slutte sig til den afdødes klasse. 3. De første timer efter mindehøjtideligheden I den afdødes klasse: De to nøglepersoner samt gerne andre af klassens lærere samles straks efter mindehøjtideligheden med den afdødes klasse og eventuelle andre berørte elever. Reaktionerne blandt eleverne vil være meget forskellige, og det er vigtigt at gøre sig klart, at der ikke er nogen facitliste for korrekt håndtering af situationen. Det er imidlertid under alle omstændigheder en god ide at få eleverne til at lukke op og tale om dødsfaldet, og her kan man bruge stikordskataloget fra Appendiks 1. At tage fat på de praktiske ting kan også være forløsende. Følgende ting bør igangsættes: - samle penge ind til buket til pårørende, skrive kort og kontakte blomsterhandler - tale om, hvem der i klassen tager kontakt med de pårørende samt aftale hvornår og hvordan, det skal ske - tale om klassens deltagelse i begravelsen Det skal afklares med klassen, hvordan eleverne ønsker at tilbringe resten af dagen. Det kan være en god ide at mødes privat på et senere tidspunkt enten hele klassen samlet eller måske i mindre grupper. Hvis der laves sådanne aftaler, skal det sikres, at alle, der vil deltage i sammenkomsten, også rent praktisk får mulighed for det. Husk at orientere kollegerne om klassens beslutning. Brev fra rektor sendes med hjem. Der laves en aftale om, at klassen møder til timer næste dag. I de øvrige klasser: Når man kommer ud i klasserne igen, sørger læreren for, at der gives tid til at tale om det, der er sket, inden man går videre med det planlagte program. Se herom i Appendiks 1. Situationen er vanskeliggjort af, at der i klassen vil sidde elever, der overhovedet ikke kender den afdøde, samtidig med at andre elever måske har gået i folkeskole eller boet på vej med vedkommende. Læreren skal derfor være opmærksom på, om der i klassen er enkelte elever, der ser ud til at have behov for særlig støtte. Der kan som tidligere nævnt også være tale om, at elever skal følges op til den afdødes klasse. Det er imidlertid også vigtigt at understrege, at det kan være udmærket på et tidspunkt at gå i gang med en tillempet form for undervisning. Tankerne behøver ikke uafbrudt at dreje sig om dødsfaldet, og det, at man beskæftiger sig med noget andet en overgang, kan ikke opfattes som et svigt over for den afdødes minde. 4

5 4. Dagene efter dødsfaldet Kontakten mellem den afdødes hjem og skolen varetages af rektor. Det kan være en god ide at aflægge et besøg i hjemmet. Det er også rektors ansvar at få afklaret, hvordan hjemmet ønsker, at skolen skal deltage i begravelsen. Lærerne er opmærksomme på, at der kan være behov for fortsatte krisesamtaler i klasserne. De orienterer studievejleder og rektor og stiller gerne forslag til, hvad skolen kan gøre i forhold til enkelte klasser eller elever. Samtidig er det vigtigt, at rektor og de to nøglepersoner orienterer den anden vej i systemet, således at lærergruppen og skolens øvrige personale ved, hvad der foregår. I denne periode vil det også være oplagt at trække på gymnasiets psykolog. Der kan være behov for, at psykologen deltager sammen med en gruppe elever og lærere, og psykologen kan i en vis udstrækning tilbyde individuelle samtaler. Endvidere kan psykologen fungere som vejleder for rektor og nøglepersoner. Medmindre der er tale om en begravelse i stilhed, skal de elever og medarbejdere, der ønsker at deltage i begravelsen, have mulighed for det. Der flages fra skolens flagstang efter de for begravelsesdage gældende regler. Skolen sender en officiel bårebuket. 5. Tiden efter begravelsen Nøglepersonerne lægger i samarbejde med gymnasiets psykolog en langsigtet plan for sorgarbejdet i klassen og orienterer rektor og klassens lærere herom. Det er rektors ansvar, at skolens håndtering af dødsfaldet efterbehandles. Denne efterbehandling kan eventuelt resultere i, at handlingsplanen må revideres. 5

6 Appendiks 1, Stikord til indholdet af samtalerne efter mindehøjtideligheden Indledningsvis skal nævnes, at dette afsnit primært er rettet mod situationen i den afdøde elevs klasse; men i modereret form kan hovedtrækkene anvendes mere generelt. I den afdøde elevs klasse vil begge nøglepersoner forhåbentlig være til stede eventuelt sammen med andre af klassens lærere. Disse to nøglepersoner kan med fordel støtte hinanden og på skift være den samlende person. Når der i det følgende anvendes betegnelsen læreren, skal det således opfattes som værende en af de to nøglepersoner. Læreren indleder med at forklare, hvad tanken er med samtalen: - et dødsfald medfører mange indtryk og reaktioner, som det er vigtigt at snakke om - at høre andres reaktioner hjælper én til at fatte, hvad der er sket - når nogen dør, fyldes vi med følelser og tanker, som gør os kede af det eller bange - ved at tale om det, der er sket, forstår vi bedre andres følelser og kan støtte hinanden. Læreren forbereder eleverne på, at det kan gøre ondt at tale om det, der er sket. På længere sigt vil det imidlertid hjælpe sorgbearbejdningen, hvis man starter allerede nu. Præcisér, at følgende regler gælder for samtalen: - ingen fortæller nogen uden for klassen, hvad de hørt andre sige - ingen må bagefter blive kritiseret for, hvad de har sagt, eller for hvordan de har reageret - det er helt i orden, at nogen græder eller giver udtryk for vrede over det, der er sket - hver enkelt skal kun tale for sig selv, og det er helt i orden kun at lytte. Stil gerne nogle indledende spørgsmål, som alle i princippet kan svare på: - Hvor var du, da du hørte om dødsfaldet? - Hvornår fik du det at vide? - Hvordan fik du det at vide? - Hvad fik du at vide? - Hvordan reagerede du? - Er der nogle af jer, der ellers har oplevet et dødsfald, der gjorde jer kede af det? Dette bidrager til at stykke den enkeltes oplevelse sammen, og det skaber en fælles platform for forståelsen af, hvad der er sket. Påtrængende minder, især sanseindtryk, kan være svære at bearbejde. Blandt andet derfor er behovet stort for korrekt og fyldestgørende information. Det kan være værdifuldt at tage en runde, hvor hver enkelt elev uden pres får lejlighed til at fortælle sin egen historie. F. eks. kan det, at fortælle om stærke sanseindtryk være med til at tage brodden af disse indtryk. Det er godt, hvis man kan lægge op til elevindlæg, der begynder med: - Det første jeg tænkte på, da jeg hørte det, var - Det værste ved det, der er sket, er - Jeg er mest ked af det, når jeg tænker på 6

7 Eleverne kan også fortælle om, hvordan de reagerede på meddelelsen om dødsfaldet, eller de kan forsøge at konkretisere, hvad det er, der gør dem bange, vrede og kede af det. Det virker fremmende på en sådan runde, hvis læreren i eventuelle spørgsmål benytter tilsvarende konkrete formuleringer, hvorimod det virker hæmmende, hvis man spørger bredt/abstrakt i stil med: Hvad følte du, da eller lignende. Når man er kommet igennem runden med tanker og reaktioner, er det en god ide, hvis læreren understreger de fælles træk, der er i elevernes historier, men samtidig påpeger, at det er helt normalt, at mennesker oplever og reagerer forskelligt. Læreren må også gerne forberede eleverne på, at de kan reagere anderledes i senere faser, og at det er vigtigt at få sat ord på sin angst eller vrede, eller på de problemer man har med sit forhold til den døde (selvbebrejdelser over det man gjorde eller netop ikke fik gjort). Det er godt at give eleverne råd om, hvordan de kan bearbejde deres egen sorg, f.eks. ved at - tale med forældre, søskende og kammerater om det, der er sket og om den, der er død - deltage i begravelsen og senere besøge gravstedet - besøge den dødes familie på et senere tidspunkt og tale om den døde, se billeder og lignende - skrive dagbog, breve, digte osv - læse om sorgforløb og sorgbearbejdning - afklare, hvordan de skal omgås søskende, familie og kæreste til den døde. Inden samtalen i klassen slutter, bør læreren foretage en opsummering af, hvad der nu er nået og lægge op til en planlægning af, hvad der skal ske fremover. Man kan f.eks. drøfte klassens rolle ved begravelsen (blomster, påklædning, transport), man kan tage stilling til, om man skal lave en fælles hilsen til den dødes familie, eller om nogen skal tage på besøg på klassens vegne. Det vil være godt, hvis læreren åbner for flere samtaler på et senere tidspunkt. Erfaringen viser, at der kan være behov for at bearbejde et dødsfald i en klasse flere måneder senere. Det vil også være en god ide at efterlyse spørgsmål, kommentarer og reaktioner på selve samtalen, inden man slutter. Det vil herefter uden tvivl være lettere at fortsætte skoledagen eller tage hjem, fordi eleverne har haft lejlighed til at få talt ud om begivenheden, mens det følelsesmæssige pres er allerstørst, og fordi de har fået mulighed for at få deres egen sorgreaktion sat ind i en sammenhæng og ikke blot står helt alene med det hele. Som afslutning på denne første samtale vil det være af stor værdi, hvis læreren vil pointere, at alle elever i klassen i den kommende tid vil få et stort ansvar for den videre sorgbearbejdning. I denne fase må andre småkonflikter i klassen vige, og klassen må vise, at den kan fungere som en helhed med respekt for hinandens forskellighed, men også med omsorg for, at hver enkelt elev bliver inddraget i det samlede forløb. 7

8 Appendiks 2, Andre situationer, der kræver særlig opmærksomhed 1. Når en elev mister nærtstående familiemedlemmer Når det kommer til skolens kendskab, at en elev har mistet sin far eller mor, en søster eller en bror, aftaler rektor med eleven og elevens familie, hvorledes kammeraterne i klassen skal orienteres om dødsfaldet. Den lærer, der tilfældigvis underviser klassen, orienteres så vidt muligt i forvejen, og det samme gælder klassens studievejleder. Der kan blandt kammeraterne i klassen fremkomme ganske stærke reaktioner, især hvis dødsfaldet kommer uventet. Det er derfor vigtigt, at læreren giver rum for de allerførste reaktioner, også selv om graden af berørthed blandt eleverne vil være meget mere spredt, end hvis det var en kammerat i klassen, der var død. I Appendiks 1 kan der hentes ideer til samtaleemner. Udover disse er det også en god ide, at klassen snakker om, hvordan man kan vise sin deltagelse og støtte over for den sørgende elev. Rektor og studievejleder sørger for at orientere elevens øvrige lærere, og gymnasiets psykolog kontaktes. Studievejlederen og en af elevens lærere fungerer i det videre forløb som tovholdere. Dansklæreren skal være opmærksom på, at det måske kan hjælpe eleven at skrive en stil om den døde (eller til den døde). Hvis dødsfaldet skyldtes sygdom, kan det måske hjælpe den sørgende, at han/hun på et tidspunkt får mulighed for at fortælle kammeraterne om sygdommen og om behandlingen. Tilsvarende overvejelser kan gøres i forbindelse med ulykkestilfælde. Endelig kan et dødsfald åbne for eksistentielle diskussioner i fag som religion, psykologi, filosofi og dansk. Det er ikke kun dødsfald blandt forældre eller søskende, der kan udløse behov for sorgbearbejdning. Dødsfald blandt bedsteforældre eller blandt kammerater uden for skolen kan være næsten lige så traumatiske. Hvis lærere eller kammerater fra anden side erfarer, at der er krise/sorg i elevens hjem, opfordres alle kraftigt til at lade denne viden gå videre til studievejlederen. Det nødvendige beredskab og den nødvendige hjælp vil så blive iværksat. 2. Særlige forhold, der kræver yderligere indsats Et kapitel helt for sig selv, hvor det kan være nødvendigt at iværksætte særlige krisehjælpsforanstaltninger, er selvmordsforsøg, dødsfald, der skyldes selvmord eller en forbrydelse, eller tilfælde, hvor flere elever omkommer samtidigt i trafikken. I sådanne tilfælde må skolens indsats naturligvis forstærkes. I den forbindelse er det afgørende at få skabt et tillidsfuldt samarbejde mellem skolen, de berørte familier og myndighederne (politi, Falck, sygehus, kirke mm). Rektor har som altid det overordnede ansvar; men det vil være oplagt at inddrage psykolog og studievejledere i det videre forløb. 8

9 3. Når en af skolens medarbejdere dør I tilfælde af dødsfald blandt skolens medarbejdere vil skolens ydre handlingsmønster i princippet være helt det samme, som når det drejer sig om dødsfald blandt eleverne. Der er alligevel en afgørende forskel i forhold til dødsfald blandt elever, og den består i, at medarbejderne pludselig overtager rollen som de tilbageværende kammerater i klassen. Der vil derfor utvivlsomt blandt medarbejderne være et stort behov for at samles, og der kan således opstå den situation efter mindehøjtideligheden, at kollegerne til den afdøde ikke vil kunne gennemføre de efterfølgende timer. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at skolen alligevel forbliver åben for eleverne. Rektor skal opfordre eleverne til at samles i klasserne, hvor de umiddelbare reaktioner vendes, og hvor der træffes aftaler for resten af dagen. Det vil føles naturligt, at lærerne efterfølgende ved først givne lejlighed taler med eleverne om det, der er sket, om den, der er død og eventuelt om hvordan eleverne skal agere i forbindelse med begravelsen. 4. Ved livstruende sygdom, alvorligt uheld eller lignende Når en af skolens elever rammes af en livstruende sygdom eller kommer ud for et alvorligt uheld, udnævner rektor klassens studievejleder og en fællesfagslærer til nøglepersoner. Disse personer har til opgave at følge eleven og dennes familie. Samtidig skal de informere klassens elever og lærere efter familiens ønsker. Hvis der er mulighed for det, drøfter rektor sammen med familien, hvordan eleven kan hjælpes under sygdomsperioden. 9

Beredskabsplan for sorg og krise

Beredskabsplan for sorg og krise Beredskabsplan for sorg og krise Katalog til håndtering af dødsfald, alvorlig sygdom, kriser og alvorlige hændelser Vedtaget på skolemødet den 14. April 2011. Kan løbende justeres af arbejdsmiljøudvalget.

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Omsorgsplan for Vinderup skole

Omsorgsplan for Vinderup skole Omsorgsplan for Vinderup skole Denne handleplan skal ses som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Når en elev rammes af alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når skolen mister en

Læs mere

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

O M S O R G S P L A N

O M S O R G S P L A N O M S O R G S P L A N Er du i tvivl skal du gøre noget! Denne plan sættes i værk, når det, der ikke må ske, sker. - Skilsmisse - Alvorlig sygdom - Kaossituationer i barnets nærmiljø - Ulykker og lignende

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole Omsorgsplan Bælum-Solbjerg Skole 1 OmSorgs Plan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 2. Når et

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker.

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. OMSORGSPLAN FOR FRISHOLM SKOLE Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Planen er enkel og giver plads for individuelle handlinger. På forældremøder skal

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm.

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. Beredskabsplan Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. 2) Når et barn mister et nært familiemedlem 3) Når institutionen mister et barn eller en

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole Sorg/kriseplan for Skolegades Skole Forord: Denne plan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune 1 Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune Når der sker en ulykke, som involverer børn / unge i Randers Kommune, er der behov for at Børn og skoleafdelingen, daginstitutioner,

Læs mere

ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg

ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg Indledning Ved en elevs død Ved dødsfald i personalegruppen Ved dødsfald i elevers nærmeste familie Ved ulykker Skolens møde med børn i sorg Litteraturliste

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Udarbejdet august 2011 Indhold Indledning.... 3 Ulykker.... 5 Et barn bliver sygt og indlagt i en længere periode.... 7 Når et barn dør (barnet er ikke i institutionen)....

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium Omsorgsplan og kriseplan For Christianshavns Gymnasium Udarbejdet af sikkerhedsgruppen marts 2006 og godkendt på SU-mødet maj 2006 1 Omsorgsplan En elevs dødsfald A) Lige efter dødsfaldet 1. - Lærerne

Læs mere

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole OmSorg Handleplan Sønderholm skole Sorg/krise handleplan på Sønderholm skole. Skal opfattes som et beredskab, der kan støtte og fastholde os alle i at gøre noget, så børn har nogen at dele sorgen med,

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Indhold. Når en elev dør 5. Når en elev mister en af sine nærmeste 10. Når en ansat på skolen dør 13

Indhold. Når en elev dør 5. Når en elev mister en af sine nærmeste 10. Når en ansat på skolen dør 13 Indhold Oversigt over bilag. 4 Når en elev dør 5 Lige efter dødsfaldet. Om begravelsen/bisættelsen. Opfølgning. Når en elev mister en af sine nærmeste 10 Lige efter dødsfaldet. Opfølgning. Når en ansat

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

At sige ordentligt FARVEL

At sige ordentligt FARVEL AFSKED AF LENE ØSTERGAARD At sige ordentligt FARVEL Folkekirken Kirkelige bisættelser og begravelser indeholder, hvad mange pårørende betragter som en nødvendig afsked med den afdøde. En præst har gennem

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD Samlet procedure vedr. dødsfald: SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD 1. Send en buket m/kort til efterladte, så snart man er blevet informeret om dødsfaldet. F.eks. med følgende ordlyd.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

OmSorgHandleplan Gedved skole

OmSorgHandleplan Gedved skole OmSorgHandleplan Gedved skole Et gammelt kinesisk ordsprog siger: "Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår". Revideret juni 2013

Læs mere

SOFIENDALSKOLENS OMSORGSPLAN

SOFIENDALSKOLENS OMSORGSPLAN SOFIENDALSKOLENS OMSORGSPLAN Det fælles tab (når klassen mister en kammerat) Kræver handling med det samme af skoleledelsen, klasselærer, DUS-pædagog, fritidspædagog eller en anden af klassens lærere,

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Sorgplan Børnegården. Om sorg og omsorgshandleplan

Sorgplan Børnegården. Om sorg og omsorgshandleplan Sorgplan Børnegården Om sorg og omsorgshandleplan Livets øjeblikke rummer både små og store glæder og sorger for os alle - uanset alder og erfaring. Børn kan glæde sig over de helt nære ting som er en

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er medmenneske. Når en elev mister i nærmeste familie 2

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er medmenneske. Når en elev mister i nærmeste familie 2 Forord Dette er Maglegårdsskolens OmSorgsplan. Det er en handleplan, der skal tydeliggøre hvem, der har hvilke opgaver og hvilket ansvar, når elever eller ansatte rammes af et dødsfald eller i forbindelse

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Helsingør Byskole. Om Sorgs Plan

Helsingør Byskole. Om Sorgs Plan Helsingør Byskole Om Sorgs Plan Denne plan omfatter elever og personale på Helsingør Byskole Den skal tjene som hjælp og vejledning i krisesituationer. 1 Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

OMSORGSPLAN. Sorg og krise. En guide til hvordan man selv skaber sin omsorgsplan i institutionen

OMSORGSPLAN. Sorg og krise. En guide til hvordan man selv skaber sin omsorgsplan i institutionen OMSORGSPLAN Sorg og krise En guide til hvordan man selv skaber sin omsorgsplan i institutionen 1 Omsorgsplan sorg og krise Indhold INDLEDNING... 3 NÅR BARNET OPLEVER FORÆLDRES SKILSMISSE... 4 ALVORLIG

Læs mere

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Gentofte Hospital Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Bearbejdet april 2005 efter materiale fra Skadestuen af Sygehuspræst Tove Gade Klinisk udviklingssygeplejerske Kristina Bartholin

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Sorg krise og omsorgsplan

Sorg krise og omsorgsplan Sorg krise og omsorgsplan Omsorgsplan for børn og voksne i sorg og krise (fysisk og psykisk) i forbindelse med skilsmisse, sygdom og dødsfald Indledning Indhold i omsorgplanen Børns forståelse af døden

Læs mere

Vejledning til pårørende ved dødsfald

Vejledning til pårørende ved dødsfald Vejledning til pårørende ved dødsfald 1 Forord Et sidste farvel...4 Om sorgen, tabet, følelserne og dét at komme videre... 5 Sorgens udtryksformer...5 Hvad hjælper på sorgen?...6 Sorgen tager tid...7 men

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Handleplan i forbindelse med børn og unges sorg i Børnehuset Toppen

Handleplan i forbindelse med børn og unges sorg i Børnehuset Toppen Handleplan i forbindelse med børn og unges sorg i Børnehuset Toppen Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Børn, unge og sorg. Aida Hougaard Andersen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og sorg. Aida Hougaard Andersen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og sorg Aida Hougaard Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Børn møder sorg I 2012 mistede 2.000 børn én eller begge forældre ved dødsfald. Derudover kan børn miste bedsteforældre,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Erhvervspraktik. UU Brønderslev

Erhvervspraktik. UU Brønderslev Erhvervspraktik INFORMATION TIL ELEVER, FORÆLDRE OG VIRKSOMHEDER 1 Information om erhvervspraktik Indholdsfortegnelse Formålet med praktikken... 3 Til eleven/forældrene... 3 Før praktikken... 3 Når du

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER

UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER MIDDELFART 27.-28.10.15 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES SORG OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER Når livet viser sig fra sin

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket er

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere