Il Biondo cyklens danske første elsker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Il Biondo cyklens danske første elsker"

Transkript

1 y Miljø y Danmark y m ag a sin o m n at u r o g m i l j ø Il Biondo cyklens danske første elsker Læs side 20 4: Marsvin og sæler strander som aldrig før 14: turen til skoven går via nettet 30: Indsats mod skibsulykker i Vadehavet

2 y Miljø y Danmark y MiljøDanmark Nummer 3 Juni 2010 Udgiver: Miljøministeriet Højbro Plads København K Tlf Udkommer med 6 ordinære numre om året Abonnement 68 kr. om året Oplag: Hjemmeside: udgivelser/miljødanmark Redaktion: Forsidefoto: Mikkel Østergaard ISSN Yderligere oplysninger om MiljøDanmark på side 43. Abonnementsændringer Hvis du flytter eller ønsker at ændre dit abonnement, så er det Rosendahls-Schultz Grafisk Distribution, der skal have besked. Send et flyttekort til: Rosendahls-Schultz Grafisk Distribution Herstedvang Albertslund Eller ring , fax eller send en til Ved adresseændring er det vigtigt at oplyse både den nye og den gamle adresse. 4: Marsvin og sæler strander som aldrig før I 2008 strandede 556 havpattedyr på de danske kyster mod 276 havpattedyr om året i perioden Fordoblingen i 2008 skyldtes primært en stigning, i strandinger blandt marsvin og spættede sæler. En stigning, som eksperterne ikke er helt sikre på, hvad skyldes. 12: Ulovlig bundmaling forsvinder Miljøstyrelsens Kemikalieekspedition tog på forårsrundtur i lystbådehavnene på jagt efter ulovlige bundmalinger. MiljøDanmark tog med på en opløftende tur: Den farlige TBT-holdige maling er tilsyneladende på vej ud af de danske havne. y SPAREPÆRER y Af ULF JOEL JENSEN y F O T O: M I K K E L Ø S T E R G A A R D 2 M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

3 Indhold y 14: Turen til skoven går via nettet Skov- og Naturstyrelsen har med materiale fra Kort & Matrikelstyrelsen netop søsat den omfattende hjemmeside udinaturen.dk, der gør det nemmere at være naturbruger i Danmark. Og den kommer belejligt: Mange af os vil gerne have informationer med, når vi tager i skoven. 20: Il Biondo cyklens danske førsteelsker Det er snart ti år siden, han indstillede karrieren. Men passionen varer ved. Rolf Sørensen er aktuel med en uforbeholden kærlighedserklæring til cyklen og med en hyldest til de store naturoplevelser, der stadig lokker ham i sadlen dag efter dag. 30: Indsats mod skibsulykker i Vadehavet Flere havvindmøller og øget skibstrafik i Vadehavet øger risikoen for kollisioner og udslip af olie og kemikalier. Det kan være fatalt for vadehavskysten, som er et af verdens vigtigste fugleområder. Nu gøres der en ekstra indsats for at øge sikkerheden. 34: Skærpede miljøzoner i byerne For at forbedre luften i de større byer herhjemme får kommuner, der allerede har indført miljøzoner, inden længe mulighed for at stramme grebet. Fremover kan der også stilles krav om, at varebiler lever op til en række miljømæssige målsætninger. Pæredygtig adfærd En ny kampagne fra Miljøstyrelsen sætter fokus på håndtering af ituslåede sparepærer i de private hjem. Mange af os er nemlig ikke klar over, at sparepærerne indeholder små mængder af kviksølv. Hvad gør du, når sparepæren efter mange lysende timer brænder ud? Eller hvis uheldet er ude, og du taber den på gulvet eller noget tredje? Hvis du gør, som danskerne gør flest, så gør du noget forkert. For langt de fleste danskere er ikke klar over, hvordan de skal rydde op efter knuste sparepærer eller håndtere de udbrændte pærer. Fire gode råd Der frigives små mængder kviksølvdampe, når en sparepære knuses og derfor skal man ikke håndtere den som en knust glødepære, siger Dorte Bjerregaard Lerche fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har netop lanceret en kampagne, der sætter fokus på den såkaldt pæredygtige adfærd. På kampagnens hjemmeside listes der fire lette og meget konkrete råd op i fald uheldet er ude, og pæren ryger på gulvet: 1 Åbn vinduet. En knust pære frigiver små mængder kviksølvdampe åbn vinduet, inden du rydder op. 2 Skrab op og tør efter. Alle rester skal væk, men brug et stykke karton til at skrabe med frem for kost eller støvsuger. De spreder nemlig kviksølvet i rummet. Tør efter med våd køkkenrulle for at få det sidste med. 3 Læg resterne i en tæt beholder og aflever på genbrugsstationen. 4 Luft ekstra ud. Sørg for gennemtræk i et kvarter efter oprydning. Og luft eventuelt ekstra ud dagligt i de næste to uger. Ikke sundhedsskadeligt Selvom sparepærer i modsætning til glødepærer indeholder kviksølv, så belaster de samlet set miljøet med mindre kviksølv, fordi der også frigives kviksølv fra de kul, der bruges til at producere elektricitet. Eftersom sparepærerne forbruger op til 75 procent mindre energi end glødepærer, er de med til at spare på kullene og dermed også på udledningen af kviksølv. Kviksølvdampene fra sparepærerne udgør ikke nogen risiko for vores sundhed, så længe man bare sørger for at lufte ordentligt ud og samler alle stumperne sammen, understreger Dorte Bjerregaard Lerche. Gravide og små børn bør være særligt opmærksomme. De er nemlig ekstra følsomme for kviksølv og derfor bør gravide så vidt muligt ikke deltage i oprydning efter knuste pærer. Læs mere om pæredygtig adfærd og sparepærer generelt på M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

4 y STRANDEDE HAVPATTEDYR y AF SAJEEV SHANKAR y Marsvin og sæler strander som aldrig før I 2008 strandede 556 havpattedyr på de danske kyster mod 276 havpattedyr om året i perioden Fordoblingen i 2008 skyldtes primært en stigning i strandinger blandt marsvin og spættede sæler. En stigning som eksperterne ikke er helt sikre på, hvad skyldes. F O T O: S C A N P I X 4 M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

5 Strandet sæl hvad gør jeg? Som almindelig strandgæst kan man stå i den situation, at man er den første til at se et strandet dyr. Hvis man opdager døde eller nødlidende havpattedyr på de danske strande, skal man kontakte den lokale enhed under Skov- og Naturstyrelsen, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg eller Zoologisk Museum i København, fortæller Henrik Lykke Sørensen, der er skovfoged i Skovog Natur styrelsen i Blåvandshug. Herefter vil eksper ter fra beredskabet tage stilling til, hvad der skal ske med det strandede dyr. Det er styrelsen, der består af i alt 19 lokale enheder fordelt landet over, og de to museer, som tilsammen driver Beredskabet for Havpattedyr. F O T O: S C A N P I X M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

6 y STRANDEDE HAVPATTEDYR y AF SAJEEV SHANKAR y Ud af 224 strandede marsvin i 2008 overlevede kun et enkelt. En stor del af marsvinene drukner formentlig efter at være fanget i fiskernes garn. Indimellem men ikke ofte ser man også store hvaler på de danske strande. I både 96 og 97 strandede store flokke af kaskelothvaler på Rømø. F O T O: S C A N P I X F O T O: P O L F O T O Vinden blæser kraftigt og holder vandet i konstant bevægelse. Fra en af bølgerne kommer en sæl til syne. Langsomt, men sikkert nærmer den sig kysten, indtil den til sidst skyller op på strandbredden. Den er ikke død, men det er tæt på. Sælen har selv valgt at kravle op på land. Hvis den var blevet i vandet, ville den snart være så svag, at den ikke ville kunne undgå at drukne. Nu har den reddet sig et par dage mere. Sidste år blev der registreret 309 spættede sæler på de danske kyster. 160 var døde. Ud af de 149, der blev fundet i live, blev alle på nær 26 aflivet på grund af deres ringe tilstand, siger Henrik Lykke Sørensen, som er skovfoged i Skov- og Naturstyrelsen. Sygdom på Anholt I de danske farvande svømmer der flere spættede sæler rundt, end der har gjort de sidste mange årtier. I alt vurderes der at være ca spættede sæler i Danmark. Hidtil er bestanden vokset tæt på det maksimalt mulige, men de sidste par år har stigningen flere steder ikke været lige så stor. Alligevel er der i både 2007 og 2008 blevet registreret usædvanligt mange strandinger af spættede sæler, siger Henrik Lykke Sørensen. Det er en udvikling, som biologerne kun kan forklare delvist. Stigningen i antallet af døde og syge spættede sæler i 2007, skyldtes et voldsomt sygdomsudbrud på Anholt, siger Lasse Fast Jensen, biolog ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Men vi har svært ved at sige, hvad det store antal strandede sæler i 2008 skyldtes. Der var der nemlig tilsyneladende ikke større lokale sygdomsudbrud blandt de spættede sæler, siger han. Antallet af spættede sæler, der blev registreret, lå på det samme niveau i 2007 og Hvis en bestand når sin bærekapacitet, vil naturen selv begynde at regulere bestanden, men hvorvidt dette er tilfældet for bestanden af spættede sæler i Danmark, er vanskeligt at sige. Problemet er, at vi ikke ved, hvad bærekapaciteten er. Man har tidligere lavet et estimat, der sagde, at der i år 1900 var omkring sæler i hele Vadehavet, og nu er der omkring Forudsætningerne for sælbestanden har formodentligt ændret sig siden da, og hvorvidt sælbestanden i år 1900 havde nået sin bærekapacitet er uvist, men noget kunne altså tyde på, at vi nærmer os bærekapaciteten. Det underbygges også af de aftagende vækstrater for bestanden de senere år, forklarer han. Marsvin havner i fiskenet Næst efter de spættede sæler er det den lille hval marsvinet, som oftest strander på de danske kyster. I 2008 led 224 marsvin denne skæbne. Det er en kraftig stigning i forhold til tidligere, hvilket man frygter kan skyldes bifangst. Ud af de 224 blev alle på nær fire fundet døde, og af disse fire var et enkelt marsvin i så god en tilstand, at det kunne slippes fri igen. Resten blev aflivet. Det kan være meget svært at påvise, hvorvidt et marsvins død skyldes bifangst. Det er kun i enkelte tilfælde, hvor man kan se tydelige ar efter fiskegarn på hvalen. Når marsvin dør som en konsekvens af bifangst, er der tale om druknedøden, som er meget vanskelig at dokumentere hos marsvinene. I Tyskland har de lavet nogle meget grundige undersøgelser, der viser, at flere og flere marsvin strander, fordi de har været udsat for bifangst. Der er ingen grund til at antage, at billedet skulle være anderledes i Danmark, siger Lasse Fast Jensen. Selvom marsvinet er den klart hyppigst forekommende hval i Danmark, er der i 2008 indberettet seks hvidnæser, 6 M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

7 Op mod en tredjedel af alle sæler dør i løbet af deres første leveår det giver masser af føde til strandens øvrige dyr, men er et trist syn for strandgæsten. Billedet her er fra Anholt, som blev ramt af et voldsomt udbrud af sælpest i F O T O: S C A N P I X to hvidskævinger, to vågehvaler og en stribet delfin. Men der er stadig tale om et så lille antal, at man ikke kan sige, om det er en ny tendens. Et godt netværk af observatører En af grundene til, at der i dag er flere observationer af hvalerne, er, at en større del af dem bliver oplyst til de relevante myndigheder, hvilket vil sige den lokale enhed under Skov- og Naturstyrelsen, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg eller Zoologisk Museum i København, der i fællesskab driver Beredskabet for Havpattedyr. Det er meget nemmere at dokumentere hvalerne nu end tidligere. De fleste mennesker har jo mobiltelefoner eller digitalkameraer på sig i dag og kan derfor hurtigt tage et billede af et strandet dyr. Vi har efterhånden fået skabt et godt netværk af observatører, der nu indberetter deres havpattedyrobservationer til vores hjemmeside, hvor de måske tidligere kun fortalte om observationen til deres bekendte, siger hvalekspert Carl Christian Kinze. Han har et indgående kendskab til danske hvalstrandinger gennem tiderne og har skrevet om hvaler i mange år. Desuden er han medbestyrer på hjem- mesiden hvaler.dk, som løbende opdateres med henvendelser fra borgere, der har observeret eller fundet et havpattedyr. Selvom det altså stadig oftest er mindre hvaler, der strander i Danmark, er nogle af de gigantiske arter også stødt på grunden herhjemme. Tilbage i 1996 og 1997 strandede to store flokke med de enorme kaskelothvaler på henholdvis 16 og 13 dyr på Rømø. Lignende strandinger af kaskelothvaler kan man ikke udelukke vil ske igen. Kaskelotterne holder til i det åbne hav, og kommer de på den forkerte side af Skotland ind i Nordsøen, kan de sandsynligvis ikke orientere sig særlig godt. Og i Vadehavet er det bare endnu værre, fortæller Carl Christian Kinze. Hvorfor strander sæler overhovedet? Der er altså flere forklaringer på, hvorfor hvaler strander, men hvad med sælerne? I Danmark bliver der normalt indberettet flest strandinger af spættede sæler i juni og september måned. Sælerne får deres unger i juni og juli måned. Derfor har en del af de indberettede sæler i disse måneder formentlig været de såkaldte hylere nyfødte eller få dage gamle sælunger, der uheldigvis er kommet bort fra moderen. De har reelt ingen mulighed for at overleve på egen hånd. Årsagen til de mange indberetninger i september måned kan være, at sommerens unger i denne periode ikke længere dier. Nu skal de klare sig selv, og her vil det være de stærkeste, der overlever. Op mod en tredjedel af alle sælunger dør inden de fylder et år. Masser af føde til mågerne Tilbage på stranden er sælen nu død. Der er gået et par dage, siden den gik på land, og denne gang var der ikke nogen borgere, der fik øje på sælen og kontaktede Skov- og Naturstyrelsen, mens den var i live. Og selvom det var blevet gjort, stod sælens liv sandsynligvis ikke til at redde. Nu begynder mågerne at strømme til for at æde af sælen som en slags kystens gribbe. Denne gang ventede de til, at sælen faktisk var død andre gange går de i gang med at hakke i øjnene på dyret, mens det stadig er i live. Hvis tendensen med strandinger fortsætter, vil der også være masser af føde til mågerne de kommende år. M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

8 y KoRt y Af ULf JOEL JENSEN y Langt mere end kort I L L U S T R AT I O N: KO R T & M AT R I K E L S T Y R E L S E N 8 M I L J Ø D A N M A R K N R. 3 J U N I

9 GPS-teknologien har i dag næsten udfaset brugen af papirkort i det daglige men kortets historie er en dramatisk rejse i magtens midte: fra søslag og kaperfrygt over hærenes fremmarch på landjorden til vore dages miljøarbejde. følg med på en kortlægning af kortet. M I L J Ø D A N M A R K N R. 3 J U N I

10 y KORT y AF ULF JOEL JENSEN y Kort gennem tiderne. Til højre ses tre udsnit af tre kort over samme område ved/i Silkeborg. På kortet fra 1876 ser vi de første glimt af en funktionsduelig by med både jernbane, erhvervsliv og boliger. På kortet fra 1931 ses den lidt større provinsby med omkring indbyggere, to jernbanestrækninger og industriområde. På det sidste kort ser vi det moderne Silkeborg - en by med over indbyggere Drej til venstre om 200 meter Fortsæt lige ud mod destination på højre hånd Du er ankommet til dit mål Den let metalliske kvindestemme er velkendt af langt de fleste bilister. Den og ikke mindst den GPS-enhed, den repræsenterer har i mange sammenhænge fuldkommen overtaget det gammeldags papirkorts funktion i hverdagen. Men hvor papirkortet i dag er en noget truet størrelse, så det anderledes ud for få hundrede år siden: Da blev de bevogtet med livet selv som nationens største hemmeligheder. Det farlige kort Den første type kort, man har brugt, var søkortet. Og de var ikke helt, som vi kender søkort i dag: Det handlede mest om at fragte folk fra A til B, og man kunne bedst bruge dem til at få en fornemmelse af den retning, man skulle sejle i og hvordan man fik pejling af land, når man kom frem. Alligevel var de meget værdifulde, og mere eller mindre nøjagtige kort over fjorde og kyststrækninger var indtil midten af 1700-tallet at betragte som militære hemmeligheder, fortæller kontorchef Stampe Villadsen fra Kort- og Matrikelstyrelsen, mens hans kollega Anders Færch-Jensen ruller et nydeligt om end bedaget kort over Danmark ud på bordet. Det er en kopi af et i kartografkredse legendarisk dokument. Det er Jens Sørensens kort over Danmark og de omkringliggende kyster fra omkring Det viser et meget genkendeligt danmarksbillede, hvor fjorde og kyster er temmelig nøjagtigt gengivet. Men selvom kortet er langt bedre end andre samtidige kort over landet, og selvom det er udtryk for et gigantisk livsprojekt for én mand (Jens Sørensen vandrede blandt andet hele landet rundt med en såkaldt milevogn for at lave nøjagtige opmålinger af afstandene), så endte det alligevel med at samle støv i et arkiv hos kongen. Det blev så vidt vides aldrig taget i brug. Og måske var det netop på grund af nøjagtigheden: Tænk hvis det faldt i fjendens hænder! Det ville svare til at åbne rigets døre på vid gab for svensken, englænderen, preusserne eller hvem vi nu ellers lagde os ud med i samtiden. Dette kort var den rene dynamit. Kortlagt til mindste detalje Landkortet, eller det topografiske kort, hvor man også beskriver landskabets højder, er den næste korttype, der dukker op. Det startede i 1759, hvor man tegnede området nord for København op og det blev startskuddet til den første fuldstændige opmåling og kortlægning af Danmark, fortæller Stampe Villadsen. Det var Videnskabens Selskab en sammenslutning af rigets klogeste mænd, der rådgav kongen og således sad helt tæt på magtapparatet som stod bag denne opmåling. Baggrunden for den nye interesse for kurver og højder i landskabet skal formentlig findes i militæret: Både artilleri og infanteri havde brug for bedre kort over landskabet til at beregne ballistiske kurver og fornuftige marchruter. Denne første komplette opmåling af landet var færdig i begyndelsen af 1800-tallet. Siden har man lavet fire mere eller mindre komplette nymålinger af landet. Den første fra 1843 til 1887, den anden fra 1920 til 1940, den tredje i 60 erne og den seneste i 90 erne. Hver gang har arbejdet taget så lang tid, at man mere eller mindre er blevet indhentet af teknologien. Derfor eksisterer der faktisk ikke en komplet opmåling af landet, hvor man hele vejen igennem har benyttet sig af den samme teknologi, forklarer Stampe Villadsen. I dag benytter man luftfotos til revideringer af danmarkskortet og denne seneste nymåling af landet er en fortløbende proces, der sandsynligvis aldrig får en ende. For der sker hele tiden ændringer i landskabet, som skal registreres. I dag eksisterer der kortlægningsfotos af Danmark med en nøjagtighed på 10 centimeter i de fleste byer og 20 centimeter på landet. Kort over den gode jord Den sidste type kort, som så dagens lys, var det, man kunne kalde et økonomisk kort. Det handlede om at klarlægge, hvem der skulle betale hvor meget i skat til kongen. Det er det kort, vi den dag i dag kender som matrikelkortet, fortsætter Anders Færch-Jensen. Den første danske matrikel stammer fra 1662 og var en optegnelse i bogform over fæstebøndernes ydelser. Den blev i første halvdel af 1800-tallet afløst af et egentligt matrikelregister med tilhørende matrikelkort og de kort, der bruges den dag i dag bygger faktisk på en stadig ajourføring af dette historiske kort. Helt op i vores tid kan man se rester af de historiske matrikelkort. For eksempel forsvandt boniteten først fra 10 M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

11 matrikelkortet omkring Det var et levn fra meget gamle dage, hvor netop boniteten eller jordens kvalitet var afgørende for kongens skatteinddragelse hos den enkelte bonde, fortæller Anders Færch-Jensen. Naturen kender ingen grænser Det overordnede ansvar for kortlægningen af vores land har flyttet sig gennem historien. Fra at være en ad hoc-opgave, som alle søens folk udførte, til at være en betroet opgave iværksat af kongens nærmeste, blev det senere i historien en opgave, militæret varetog. Siden kom Geodætisk Institut, Søkortarkivet og Matrikeldirektoratet til og i dag koordineres opgaven af Kort & Matrikelstyrelsen, der er placeret i Miljøministeriet. Den udvikling afspejler ret præcist, hvem der har haft et behov for pålidelige kort og hvad de skulle bruges til. I dag anvender samfundet i vid udstrækning sit kortmateriale til miljøarbejde, siger Stampe Villadsen. Det kan også ses internationalt, hvor det europæiske kortsamarbejde INSPIRE netop blev født ud af en større naturkatastrofe i Mellemeuropa: Hverken naturen eller klimaet kender til vores landegrænser. Tidligere var det vigtigt at samarbejde over landegrænser for simpelthen at få kortmaterialet til at gå op, så vejen fra Danmark i sidste ende ikke ramte ved siden af sin forlængelse i Tyskland på deres kort. I dag samarbejder vi på tværs for at kunne bruge geografiske og infrastrukturelle data i kampen mod eksempelvis klimaforandringer, slutter Anders Færch-Jensen. De farlige kort At nøjagtige kort tidligere var et spørgsmål om intet mindre end national sikkerhed, kan man blandt andet se ud af de tidligste søkorts udformning: De blev samlet i en tyk bog, som opbevaredes i kaptajnens kahyt. Ryggen i kortbogen bestod af en tung blykerne og hvis skibet var ved at falde i fjendens eller kapernes hænder, var det kaptajnens vigtigste opgave at få smidt kortbogen over bord, så den sank til bunds og dermed ikke faldt i de forkerte hænder. De dynamiske kort Vi ved alle sammen, at jorden hele tiden forandrer sig. Vulkansk aktivitet kan pludseligt ændre landskabet, og de pladetektoniske bevægelser gør det samme bare meget langsomt. Og så er der kartograferne I 1978 var Anders Færch-Jensen med til at flytte Nordgrønland mere end 20 km længere væk, da han sammen med en række kolleger lavede en præcis opmåling af det nordøstlige Grønland: De hidtidige kort viste sig simpelthen at være unøjagtige. Kortlægningsspor i landskabet Kortet er en gengivelse af landskabet men indimellem sætter kortlægningen også sine egne spor i det fysiske landskab: Den opmærksomme rejsende over Storebælt vil måske have bemærket et højt og smalt bygningsværk, som mest af alt minder om en røgeriskorsten, på Sprogø. Denne skorsten angiver det præcise punkt for Storebælts midte og blev rejst i bestræbelserne på at fastlægge ét fælles nulpunkt for højdeangivelse for hele riget i Og der eksisterer også en mængde mere skjulte spor: Begravet i jorden langs de store veje findes der den dag i dag i omegnen af nedgravede niveleringsfikspunkter. Det er store granitsten, der ligger støbt ned med ca. to kilometers mellemrum omkring halvanden til to meter under jordoverfladen. Også de blev brugt til højdemåling af landet i slutningen af 1800-tallet. M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

12 y KEMIKALIEINSPEKTION y AF SAJEEV SHANKAR y Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion tog på forårsrundtur i lystbådehavnene på jagt efter ulovlige bundmalinger. MiljøDanmark tog med. Ulovlig bundmaling forsvinder Sidste forår blev kampagnen Regning til dig lanceret af Miljøstyrelsen, Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark. Kampagnen gik til kamp mod den ulovlige og miljøskadelige bundmaling, som man vidste stadig blev brugt af nogle bådejere. Kampagnen har tilsyneladende haft den rette effekt: Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion observerede i hvert fald ingen brug af forbudte typer maling, da de i foråret gennemførte en tilsynskampagne i lystbådehavnene. Den forbudte maling Solen skinner fra en næsten fuldstændig klar himmel. Det er en af de første rigtige forårsdage i Flere har valgt at tilbringe dagen ved havnene omkring København. Blandt andet ved Svanemøllen, hvor enkelte er godt i gang med vedligeholdelse af deres både: Der bliver slebet og pudset grundigt på de store fartøjer her og der er man også i gang med at påføre bundmaling på bådene. Leif Lykke Nielsen er Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions udsendte, og han starter med at introducere sig for en af de malende bådejere. Derefter tager Leif et grundigt kig på den maling, der bliver brugt, ligesom emballagens oplysninger om indholdsstoffer bliver gransket nærmere. Malerspanden afslører, at malingen er miljørigtig og ikke indeholder forbudte stoffer, herunder specielt stoffet Tributyltin (TBT). TBT har været ulovligt at anvende på lystbåde siden 1991 og på erhvervsfartøjer siden 2003 på grund af stoffets giftighed og evne til at ophobes i fødekæder. Grunden til, at TBT-holdig maling kan være attraktiv at bruge for nogle, er, at den er meget effektiv. Flere undersøgelser har imidlertid vist, at de tilladte malingstyper, der er i handelen i dag, er tilstrækkeligt effektive til at holde bunden ren gennem hele sæsonen, forklarer Leif Lykke Nielsen. Forkert maling kan koste millioner Leif spørger bådejeren, om han kender til kampagnen Regning til dig, som Miljøstyrelsen, Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark stod bag sidste forår. Da han ryster på hovedet, forklarer Leif, hvad kampagnen gik ud på, og hvorfor maling med TBT ikke må anvendes. Den store indsats mod den ulovlige maling skyldes primært hensynet til miljøet, men også at brug af TBT-holdig bundmaling kan ende med at blive en dyr affære. Ikke bare for den pågældende bådejer, men for hele havnen, forklarer Leif Lykke Nielsen. Tidligere erfaringer har nemlig påvist, at omkostningerne kan løbe op i mange millioner kroner. Blot et par enkelte lystbåde, malet med ulovlig TBTholdig bundmaling, kan være nok til, at bundmaterialet ved oprensning i havnen ikke kan bortskaffes ved såkaldt klapning i havet på de godkendte klappladser, men må deponeres på land. Og dét er dyrt: Prisen på landdeponering kan nemt løbe op i millioner kroner, hvorimod bortskaffelse til havs normalt kan klares for mellem kroner og en halv million. 12 M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

13 F O T O: M I K K E L Ø S T E R G A A R D F O T O S: S A J E E V S H A N K A R Ingen ulovlig maling Selvom ikke alle bådejere husker Miljøstyrelsens kampagne, har den tilsyneladende virket efter hensigten. Ingen af bådene i de i alt 15 kontrollerede havne blev således fundet malet med en ulovlig type maling. Heller ingen af bådejerne var blevet tilbudt at købe ulovlig maling inden for det seneste år. En række danske lystbådehavne har desuden fulgt kampagnens anbefaling om at indføre en regel, der giver dem mulighed for at ekskludere bådejere, der bruger ulovlig bundmaling. Dermed ser det ud til, at problemet med TBT-holdig maling er ved at forsvinde fra de danske lystbådehavne, og risikoen for at havnene modtager tocifrede millionregninger i fremtiden er mindsket. Da Kemikalieekspeditionen tog på jagt efter ulovlige bundmalinger i blandt andet Svanemøllen ved København, fandt man ingen spor af de farlige og ulovlige TBT-malinger. M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

14 y UDinAtUREn.DK y Af JESPER HIM MELSTRUP y turen til skoven går via nettet Skov- og Naturstyrelsen har med materiale fra Kort & Matrikelstyrelsen netop søsat den omfattende hjemmeside udinaturen.dk, der gør det nemmere at være naturbruger i Danmark. Og den kommer belejligt, for rigtig mange af os vil gerne have brugbare informationer med, når vi bevæger os ud i skoven. Hvor findes den bedste bålplads i Hareskoven? Hvor er det godt at snorkle i Østjylland? Eller hvor findes den mest kuperede mountainbike-rute i Nordjylland? Det er spørgsmål som disse og mange andre, du som bruger af Danmarks skove og natur nu kan få svar på med Skov- og Naturstyrelsens lancering af hjemmesiden udinaturen.dk. Vi vil gerne samle alle tilbud om naturoplevelser i Danmark ét sted, fordi vi både samler faciliteter som for eksempel fugletårne og snorkelsteder og arrangementer i naturen som for eksempel naturvejledernes ture. Typisk går folk gerne efter begge ting, når de planlægger deres tur i skoven, fortæller projektleder og skov- og landskabs ingeniør i Skov- og Naturstyrelsen, Kristian Kvist. Og hjemmesiden henvender sig både til den specialiserede naturbruger for eksempel en mountainbikerytter, der skal en tur til Mors og køre på cykel, den nysgerrige bruger, der måske ikke er så vant til at bruge naturen eller foreningen, der gerne vil have nogle nye oplevelser. De fleste vil jo gerne ud til noget, så man ligesom får et mål med rejsen. Og det gør det meget nemmere, for nu kan man sige: Vi vil gerne ud til dén bålplads og drikke vores kaffe eller ud til dét fugletårn og kigge. Nu får alle en masse mål stillet til rådighed, siger Kristian Kvist. Din egen vandretursfolder Udinaturen.dk er en særdeles omfattende hjemmeside, der giver rigtig mange muligheder for at sammensætte dine helt egen drømmeture. Det er kortbaseret, og det betyder, at alle kan sammensætte deres egen vandretursfolder. Man har altså de kort, hvor man kan lægge de ting på, man gerne vil se. Man kan for eksempel lave en guidet tur, se et udsigtspunkt eller fugletårn og derefter finde en parkeringsplads med toilet. Når kortet så er tegnet færdigt, kan du enten vælge at printe det eller downloade det til din GPS. Og hvis man så falder over en naturperle eller et lille smørhul, som man mener, andre skal have glæde af, så kan man som bruger registrere det på hjemmesiden. Så der er virkelig mange muligheder, siger Kristian Kvist. Samtidig kan man lave sit eget lille bibliotek over favoritture og -faciliteter, og man kan give de forskellige ture karakterer eller komme med kommentarer akkurat som man ser det med restauranter eller kogebogsopskrifter på nettet. De Gule Sider over naturoplevelser kan du kalde den. Og når du så har fundet din drømmetur, så kan du også linke den til rejseplanen.dk og dermed finde ud af, hvordan du kommer dertil med offentlig transport, tilføjer han. Og netop det at have brugeren i centrum har været det altoverskyggende formål med den nye hjemmeside. At lave kort på nettet er jo ikke noget nyt. Men udfordringen er at gøre det sådan, at de bliver målrettet borgerne, understreger Kristian Kvist. Et rigtig godt produkt For Skov- og Naturstyrelsen har det været uvurderligt at bruge de detaljerede kort fra Kort & Matrikelstyrelsen. For hvor eksempelvis Googles kort er gode inde i byerne, hvor man kan køre rundt på vejene er de knap så gode uden for vejene. Det var vigtigt for os ikke at bruge en masse tid på at opfinde den dybe tal- 14 M I L J Ø D A N M A R K N R. 3 J U N I

15 f O T O: S C A N P I X lerken igen. Derfor har vi koncentreret os om at bruge de midler, der allerede er i ministeriet, for at finde en god løsning. Der har vi med Kort & Matrikelstyrelsens baggrundskort et rigtig godt produkt, når vi skal ud i naturen, siger Kristian Kvist. Samtidig har det været et ønske at formidle både den statslige og den kommunale natur samlet, da sondringen ikke er interessant for den almindelige skovtursgænger, understreger han. Hvis jeg nu vil besøge Grib Skov, der går på tværs af to kommuner, så er jeg ligeglad med, hvor mange kommuner og lokalenheder, det drejer sig om, og der går vores løsning på tværs af de grænser, understreger han. Til gengæld kan kommunerne få en lokal udgave af hjemmesiden med kortudsnit af kommunen på deres egne hjemmesider, hvor de kan formidle den lokale natur. Og når kommunerne så lægger deres ting ind, bliver det samtidig vist på den landsdækkende portal. Flere på nettet Samtidig er det Skov- og Naturstyrelsens oplevelse, at rigtig mange søger information om givne naturområder, udinaturen.dk Udarbejdet som svar på den stigende efterspørgsel efter den netbaserede naturformidling. Arbejdsmarkedets feriefond har støttet arbejdet med en stor del af finansieringen. Læs mere på inden de bevæger sig ud i skoven. En undersøgelse fra Institut for Konjuktur- Analyse i 2008 viser, at seks ud af ti naturgæster søger informationer på internettet et tal, der formodentlig i dag er højere. Vi ved, at flere søger oplysninger på nettet også fordi computeren er blevet en integreret del af husholdningen i dag. Vores egen hjemmeside har år for år et stigende antal brugere. Så derfor synes vi, det er vigtigt at vise, hvor mange muligheder, der i virkeligheden er, siger Kristian Kvist. Sidste år var skovognatur.dk oppe på unikke besøgende, og i år forventer styrelsen at runde en million. Varierede hverdagsture Men hvorfor overhovedet bruge tid på at gå på nettet, når nu man skal i skoven, vil nogen sikkert tænke? Det kan tit være svært at finde ud af, hvad der findes af forskellige faciliteter og aktiviteter i det område, du færdes i. Det kan også være for folk, der bor på landet, som har en oplevelse af, at de bor i et lille hus som en ø og faktisk ikke kender særlig meget til nærområdet. Der kan hjemmesiden være et godt hjælpeværktøj, så folk får en bedre mulighed for at få nogle varierede hverdagsture, understreger Kristian Kvist. Han forventer, at rigtig mange fremover vil klikke sig en tur forbi hjemmesiden, inden de begiver sig ud i naturen. Det er tanken, at det er til alle os almindelige mennesker, der bare er nysgerrige eller gerne vil prøve noget nyt en søndag. Og for eksempel naturvejledere kan også gå ind og lægge deres ture ind. Det, tror jeg, bliver rigtig meget besøgt, siger Kristian Kvist. M I L J Ø D A N M A R K N R. 3 J U N I

16 y BIODIVERSITET y AF ULF JOEL JENSEN y F O T O S: S C A N P I X 16 M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

17 Sandstrandens miljø er truet Danmark er vidt berømt for vores smukke og hvide sandstrande. Og kigger strandgæsten nøje efter, vil han opdage, at sandstranden også rummer et helt unikt miljø med sære dyr og højt specialiserede planter. Men stranden er under pres fra forurening, invasive arter og menneskets hang til sol og vand. M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

18 y BIODIVERSITET y AF ULF JOEL JENSEN y F O T O S: S C A N P I X F O T O: M I K K E L Ø S T E R G A A R D Sommertid er for mange danskere lig med badetid. Lange, solrige dage brugt til afslapning på stranden. Men ud over at danne underlag for sydende solbadere og afsæt for kølende duk i havet, så gemmer Danmarks mange sandstrande også på en helt unik natur. For lige så indbydende det varme sand tæt ved det kølende hav er for os mennesker lige så barsk et miljø er det for dyr og planter. Derfor er arterne, der lever på stranden, ofte højt specialiserede med helt unikke egenskaber: Her er både vind og bølger, et skiftevis vådt, tørt og hele tiden meget salt miljø og endelig er der varmen, der om sommeren bliver næsten kogende helt nede ved sandoverfladen. Myreløver og planter med kirtler Noget af det, der kendetegner kystnaturen, er netop evnen til at kunne tåle den vældige dynamik, der hersker langs kysterne. Og selvom vilkårene er vanskelige, så vrimler det med liv på strandene, forklarer biolog Sten Asbirk fra By- og Landskabsstyrelsen. Når man først får øjnene op for det, er strandmiljøet overordentligt rigt på drama og overraskelser. For eksempel gemmer klitterne på den såkaldte myreløve, der graver fælder for sine byttedyr i sandet. Når et bytte er gået i fælden, kaster myreløven sand på det, så det ikke kan kravle op igen inden den lammer byttet med sin gift og fortærer det. På den måde har både dyr og planter måttet udvikle de mest utrolige egenskaber for at klare sig i det ekstreme miljø og bliver man én gang opmærksom på det, så bliver strandturen virkelig interessant, siger Sten Asbirk. Blandt de højt specialiserede planter finder man for eksempel engelskgræs, hindebæger og sandkryb, der alle har udviklet særlige kirtler, der kan udskille salten fra planten. Mange trusler mod stranden Men der er også slanger i dette kystparadis. For det helt særlige liv på sandstrandene er nemlig truet: Den øgede skibsfart medfører en tilsvarende øget risiko for olieudslip og forurening fra havet. Fra land trues sandstrandenes miljø af stigende mængder næringsstoffer fra både landbruget og byspildevandet. Det øger væksten af rørskove, som især breder sig over strandområderne i Østersøområdet. Den voksende udledning af næringsstoffer er formentlig også en af grundene til, at der bliver flere og flere trådalger i vandet. Når algerne skylles i land, skaber de gode vækstbetingelser for arter, der trives i et næringsrigt miljø. Det giver en øget tilgroning af stran- dene og truer dermed de oprindelige arter, der hører til i det næringsfattige strandmiljø. Og som om den truende forurening ikke er trussel nok mod strandmiljøet, så presser vi mennesker også stranden fra andre sider: Sommerhuse og andet byggeri langs strandene ændrer stranden og giver øget trafik og slitage på stranden. Endelig truer også forskellige invasive og succesfulde arter strandmiljøet: Hybenrosen presser i særlig grad mange af de oprindelige planter i klitter og på stranden. Rosen er oprindeligt indført fra Asien som en prydplante, men har spredt sig til naturen og har vist sig meget vanskelig at bekæmpe. Hårdhændet beskyttelse Strandens miljø er altså på den ene side højt specialiseret, sejt og modstandsdygtigt over for naturens luner og på den anden side sart og skrøbeligt, når mennesker, forurening og invasive arter presser på. Derfor skal strandene beskyttes og bliver det da også. I Danmark er der udlagt en beskyttet zone på 300 meter fra vandkanten langs alle kyster. Her hersker et totalt byggeforbud med undtagelse af sommerhusområderne, hvor byggeforbuddet kun gælder på de første 100 meter fra vandkanten. 18 M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

19 Danmark en supermagt målt i klitter Danmark er en af Europas største klitnationer med de vældige klitområder langs Jyllands vestkyst. Faktisk er Frankrig det eneste europæiske land, der har flere kilometer klitstrækninger end Danmark. Samtidig er Råbjerg Mile den største vandrende klit i Europa. Men akkurat som de flade strande er også klitterne truede. Den største trussel er spredningen af hybenrosen, som er vanskelig at bekæmpe effektiv, fordi den spredes med fuglenes afføring og via rodskydning. Blot en enkelt meget lille stump af en rod er nok til, at planten kommer med friske skud. Desuden udgør sommerhusbyggeri en trussel mod klitternes naturlige udvikling. Klitterne er ikke nogen stationær størrelse: Vinden flytter rundt på sandet, indtil det møder naturlig modstand og samles altså vokser og bevæger klitterne sig konstant. Sommerhusejerne forsøger derfor at stoppe sandet med tilplantning af eksempelvis græs og nåletræer og det kan være medvirkende til, at klitområderne langsomt udvikler sig til skovområder. By- og Landskabsstyrelsen har udgivet et faktaark i serien Nordens Natur, der udelukkende handler om sandstranden og klitterne. Læs meget mere på se under biodiversitet. Desuden arbejdes der på at finde forskellige metoder til at bekæmpe hybenrosen. I Tisvildeleje på Sjællands nordkyst fjernede man med store bulldozere i foråret 2007 al vegetation i et halvandet kilometer bredt bælte i klitterne for at bekæmpe rosen, der havde spredt sig kraftigt i klitterne, og fremme den oprindelige vegetation. Den noget voldsomme metode viste sig effektiv og i 2009 voksede der så få roser frem i området, at de kunne fjernes manuelt. Der gennemføres i øjeblikket forsøg med flere forskellige bekæmpelsesmetoder rettet mod hybenrosen herunder også at anvende ukrudtsmidler. F O T O: M I K K E L Ø S T E R G A A R D En fælles nordisk udfordring Også i resten af de nordiske lande er sandstranden under pres. I det sydlige Norge er den uberørte sandstrand nærmest udryddet, fordi de ligger eller har ligget i de klimamæssigt bedste områder af landet. Flodmundingerne er blandt de mest frugtbare områder, og de er derfor blevet udnyttet af mennesker til skade for blandt andet fuglelivet. Både Norge og Sverige har byggeforbudszoner langs kysterne som i Danmark; i begge lande gælder den 100 meter fra vandkanten, men i Sverige kan den dog udvides til at gælde 300 meter ind i landet. Finland har ikke noget alment gældende byggeforbud. I klitterne lever mange forskellige højt specialiserede arter. For eksempel myreløven (øverste til venstre), der bygger fælder og blinder sine bytte dyr med sand, inden den dræber og fortærer dem. Men blandt andet invasive arter som hybenrosen (nederst til højre) presser det unikke miljø i sandet. M i l j ø D a n m a r k n r. 3 J U N I

20 y PoRtRÆt y Af ULf JOEL JENSEN foto M I KKEL ØSTERGAARD y 20 M I L J Ø D A N M A R K N R. 3 J U N I

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Er du klar, det ser sådan ud på det praktiske Hvad koster det at komme i himlen? Bormio?

Er du klar, det ser sådan ud på det praktiske Hvad koster det at komme i himlen? Bormio? Her er dit års absolut hårdeste, sjoveste, bedste og helt igennem fantastiske cykel weekend! Dig, din cykel, og dine bedste træningskammerater sammen med andre gode cykelmennesker, der virkelig elsker

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Dykning. Danmarks sjoveste

Dykning. Danmarks sjoveste Dykning Danmarks sjoveste Lyst til at opleve verden under overfladen? Så kom til Camp Hverringe og dyk med børnene, med din partner eller de andre i klubben. Her er noget for alle, der elsker vand... Danmarks

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Det har gjort mig til den jeg er...

Det har gjort mig til den jeg er... . Da jeg var 3 år, flyttede vi til Thurø. I København havde vi ikke haft fjernsyn. Så det, at vi fik et lille et, var en MEGET stor ting. De første par dage på Rolf Krakes Vej brugte jeg foran fjernsynet.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Teambuilding - på en øde Ø

Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding på en øde Ø Lær dig selv og dine kolleger at kende på en helt ny måde. Bliv lidt klogere på havet, dyrene, nature n og dig selv. Hvad kan man dog lave på en øde

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere