Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akademikeres psykiske arbejdsmiljø"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress... 8 Alder og stress... 9 Familiære forhold og stress Nærmeste leder og stress Arbejdspladskultur og stress Produktivitet, faglig kvalitet og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress Generende forstyrrelser og stress Arbejdsmængde og stress

3 Stress Stress kan medføre alvorlige konsekvenser for de personer, der rammes. Både sundhedsmæssigt, økonomisk og socialt. Men også for arbejdspladserne og samfundet er der store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress. I denne delrapport sætter Akademikerne derfor fokus på stress. I delrapporten ses der nærmere på, i hvilken grad akademikerne er stressede i hverdagen og oplever problemer med stress på deres arbejdsplads. Vi ser desuden nærmere på, om der er særlige grupper blandt akademikerne, der er i større risiko for stress end andre. Vi ser også på, hvilken betydning en række faktorer har for risikoen for stress. Det undersøges desuden, hvilken rolle ledelse og arbejdspladskultur spiller i forhold til stress. Sammenhængen mellem produktivitet, kvalitet og stress er et yderligere fokuspunkt i rapporten. Delrapporten er en del af Akademikernes undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø. I alt har medlemmer af de akademiske fagforeninger besvaret spørgeskemaet. Heraf er i alt lønmodtagere og resten selvstændige. I denne delrapport indgår kun de lønmodtagere og ikke de selvstændige. Alle resultater og forskellene mellem forskellige gruppers besvarelser i denne analyse er signifikant på et 99-signifikansniveau, med mindre der er anført andet. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til

4 Hovedresultater Undersøgelsen viser, at: 72 pct. af akademikerne oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress 46 pct. af akademikerne er stressede i hverdagen Arbejdet er den vigtigste kilde til stress blandt akademikerne For akademikere med hjemmeboende børn under 7 år er både arbejde og privatliv den vigtigste kilde til stress Kvindelige akademikere oplever i højere grad end mænd problemer med stress i hverdagen og på arbejdspladsen Offentligt ansatte akademikere oplever i højere grad end privatansatte problemer med stress i hverdagen og på arbejdspladsen Medarbejdere er mere stressede end mellemledere og den øverste ledelse Mellemledere er mere stressede end den øverste ledelse Medarbejdere oplever i højere grad end mellemledere og den øverste ledelse deres arbejdsplads som præget af stress. Mellemledere oplever i højere grad end den øverste ledelse, at deres arbejdsplads er præget af stress De årige akademikere er mere stressede end de øvrige aldersgrupper Akademikere med børn under 7 år er mere stressede end akademikere med børn på 7 år og derover samt akademikere uden børn Akademikere, der har en for stor arbejdsmængde, oplever mere stress Akademikere med en god nærmeste leder, oplever mindre stress 35 pct. af akademikerne synes ikke deres nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø problemer Mere end hver femte akademiker, 22 pct., oplever, at stress anses som den enkeltes eget problem på deres arbejdsplads Næsten 4 ud af 10 oplever ikke, at stress forebygges i tilstrækkelig grad på deres arbejdsplads Et højt stressniveau sænker den gennemsnitlige produktivitet Produktiviteten er 29,4 procent højere for akademikere der i meget lav grad eller slet ikke er stressede, i forhold til akademikere der i meget høj grad er stressede Muligheden for at levere arbejdsopgaverne i en faglig forsvarlig kvalitet bliver markant forringet af et højt stressniveau Et godt psykisk arbejdsmiljø minimerer risikoen for stress Generende forstyrrelser i arbejdet øger risikoen for stress En for stor arbejdsmængde øger risikoen for stress. 4

5 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen I undersøgelsen er akademikerne blevet spurgt ind til, om de vil beskrive deres arbejdsplads som præget af stress. Undersøgelsen viser, at mere end 7 ud af 10 akademikere, 72 pct., i meget høj, høj eller nogen grad oplever deres arbejdsplads som præget af stress. Kun knap hver fjerde akademiker, 24 pct., arbejder et sted, der i lav grad er præget af stress, og 4 pct. et sted, der kun i meget lav grad eller slet ikke er præget af stress. Tabel 1: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Procent I meget høj grad 5 % I høj grad 17 % I nogen grad 50 % I lav grad 24 % I meget lav grad/slet ikke 4 % Undersøgelsen viser videre, at næsten halvdelen af akademikerne, 46 pct., i meget høj, høj eller nogen grad er stresset i hverdagen. Hver 10. akademiker er i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen. Lidt over halvdelen, 54 pct., har kun i lav, meget lav grad eller slet ikke selv problemer med stress i dagligdagen. Tabel 2: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Procent I meget høj grad 2 % I høj grad 8 % I nogen grad 36 % I lav grad 40 % I meget lav grad/slet ikke 14 % 5

6 Den vigtigste kilde til stress Analysen viser, at arbejdet er den vigtigste kilde til stress blandt akademikerne. De akademikere, der har angivet, at de i meget høj, høj eller nogen grad er stressede i hverdagen, er blevet spurgt til, hvad der er den vigtigste kilde til deres stress. Heraf svarer 58 pct., at arbejdet den vigtigste kilde til stress. 39 pct. svarer, at det er en blanding af arbejds- og privatlivet, der stresser dem, mens kun 3 pct. mener, at det er privatlivet. Tabel 3: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Procent Arbejde 58 % Privatliv 3 % Både arbejde og privatliv 39 % Køn og stress Undersøgelsen viser, at kvinder i højere grad end mænd er stressede. I alt 52 pct. af de kvindelige akademikere beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres hverdag som præget af stress. Det gælder for 42 pct. af mændene. Der ses også en kønsforskel, når der spørges ind til, om arbejdspladsen er præget af stress. I alt 75 pct. af de kvindelige akademikere beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket gør sig gældende for 68 pct. af de mandlige akademikere. Undersøgelsen viser ingen signifikant kønsforskel på, hvad akademikerne opfatter som den vigtigste kilde til deres stress. Tabel 4: Vil du beskrive dig selv som Hvad er dit køn? stresset i hverdagen? Kvinde Mand I meget høj grad 3 % 2 % I høj grad 10 % 7 % I nogen grad 39 % 33 % I lav grad 38 % 42 % I meget lav grad/slet ikke 11 % 16 % Tabel 5: Vil du beskrive din Hvad er dit køn? arbejdsplads som præget af stress? Kvinde Mand I meget høj grad 5 % 4 % I høj grad 19 % 15 % I nogen grad 51 % 49 % I lav grad 21 % 28 % I meget lav grad/slet ikke 4 % 5 % 6

7 Sektor og stress Offentligt ansatte akademikere er mere stressede end privatansatte. 49 pct. af de offentligt ansatte akademikere er i meget høj, høj eller nogen grad stressede i hverdagen, hvilket gælder 43 pct. af de privatansatte. Undersøgelsen viser endvidere, at de offentligt ansatte i højere grad end privatansatte ser deres arbejdsplads som præget af stress. Hele 73 pct. af de offentligt ansatte akademikere beskriver i meget høj, høj eller nogen grad, deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket er tilfældet for 67 pct. af de privatansatte. Tabel 6: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Er du ansat i det offentlige eller i det private? Privat Offentlig I meget høj grad 2 % 3 % I høj grad 7 % 9 % I nogen grad 34 % 37 % I lav grad 42 % 39 % I meget lav grad/slet ikke 15 % 12 % Tabel 7: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Er du ansat i det offentlige eller i det private? Privat Offentlig I meget høj grad 4 % 5 % I høj grad 15 % 18 % I nogen grad 48 % 50 % I lav grad 27 % 22 % I meget lav grad/slet ikke 5 % 4 % 7

8 Stillingsniveau og stress Om akademikerne er ansat som medarbejder, mellemleder eller i den øverste ledelse, har betydning for graden af stress. Medarbejdere er mere stressede end både mellemledere og den øverste ledelse. I alt 47 pct. af medarbejderne er i meget høj, høj eller nogen grad stressede. Det gør sig gældende for 44 pct. af mellemlederne og 33 pct. af den øverste ledelse. Tabel 8: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Mellemleder Øverste ledelse I meget høj grad 2 % 3 % 3 % I høj grad 8 % 7 % 2 % I nogen grad 37 % 34 % 28 % I lav grad 39 % 43 % 46 % I meget lav grad/slet ikke 14 % 13 % 22 % Undersøgelsen viser ligeledes en markant forskel på medarbejderes, mellemlederes og øverste ledelses opfattelse af, om arbejdspladsen er præget af stress. Hvor 49 pct. af den øverste ledelse og 66 pct. af mellemlederne i meget høj, høj eller nogen grad beskriver deres arbejdsplads som præget af stress, er der tale om hele 73 pct. af medarbejderne. Tabel 9: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Mellemleder Øverste ledelse I meget høj grad 5 % 4 % 1 % I høj grad 18 % 13 % 8 % I nogen grad 50 % 49 % 40 % I lav grad 23 % 28 % 42 % I meget lav grad/slet ikke 4 % 5 % 10 % 8

9 Alder og stress Analysen viser, at akademikere i alderen fra 30 til 59 år er mere stressede end akademikere i de øvrige aldersgrupper. Akademikere på 60 år eller ældre er mindst stressede. Dette ses ved, at henholdsvis 50 pct. af de årige og 47 pct. af de årige i meget høj, høj eller nogen grad oplever en stresset hverdag. Det gælder for 38 pct. af de yngre end 30-årige og 35 pct. af de 60-årige eller ældre. Tabel 10: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Yngre end 30 år Hvad er din alder? år år 60 år eller ældre I meget høj grad 2 % 3 % 2 % 1 % I høj grad 7 % 9 % 8 % 6 % I nogen grad 29 % 38 % 37 % 28 % I lav grad 43 % 39 % 40 % 44 % I meget lav grad/slet ikke 19 % 12 % 13 % 21 % Tabel 11: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Yngre end 30 år Hvad er din alder? år år 60 år eller ældre I meget høj grad 5 % 5 % 4 % 3 % I høj grad 16 % 17 % 17 % 15 % I nogen grad 40 % 50 % 52 % 52 % I lav grad 32 % 24 % 23 % 24 % I meget lav grad/slet ikke 7 % 4 % 4 % 5 % Den vigtigste kilde til stress for forskellige aldersgrupper Arbejdet er for alle aldersgrupper den vigtigste kilde til stress. Analysen viser dog en stor aldersforskel på, hvor store andele af de enkelte aldersgrupper der angiver, at arbejdet er den vigtigste kilde. 70 pct. af akademikere på 60 år eller ældre og 65 pct. af de yngre end 30-årige opfatter arbejdet som den vigtigste stresskilde, mens det gør sig gældende for 64 pct. af de årige og 52 pct. 9

10 af de årige. Det er værd at bemærke, at en betydelig større andel af akademikerne mellem år angiver både arbejde og privatliv som den største stresskilde sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Tabel 12: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Yngre end 30 år Hvad er din alder? år år 60 år eller ældre Arbejde 65 % 52 % 64 % 70 % Privatliv 2 % 4 % 2 % 2 % Både arbejde og privatliv 33 % 44 % 35 % 28 % Familiære forhold og stress I det følgende undersøges, hvilken rolle akademikernes familiære status spiller ind på graden af deres stress, og hvad de oplever som den vigtigste kilde til stress. I undersøgelsen skelnes der mellem akademikere med hjemmeboende børn under 7 år, akademikere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre samt akademikere uden hjemmeboende børn. Undersøgelsen viser, at akademikere med hjemmeboende børn under 7 år er mere stressede end både akademikere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og akademikere uden hjemmeboende børn. Endvidere fremgår det, at akademikere med børn på 7 år eller ældre er mere stressede end de akademikere, der ikke har hjemmeboende børn. Der er således 51 pct.af akademikere med hjemmeboende børn under 7 år, som i meget høj, høj eller nogen grad oplever stress i hverdagen. Dette gør sig gældende for henholdsvis 48 pct. af akademikere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og 42 pct. af akademikere uden hjemmeboende børn. 10

11 I alt 70 pct. akademikere uden hjemmeboende børn oplever i meget høj, høj eller nogen grad, at deres arbejdsplads er præget af stress, det gør sig gældende for 73 pct. af akademikere med hjemmeboende børn både under og over 7 år. Der er ikke nogle signifikante forskelle. Tabel 13: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 2 % 3 % 2 % I høj grad 7 % 9 % 8 % I nogen grad 33 % 39 % 38 % I lav grad 41 % 38 % 39 % I meget lav grad/slet ikke 16 % 11 % 13 % Tabel 14: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 5 % 5 % 4 % I høj grad 16 % 18 % 17 % I nogen grad 49 % 50 % 52 % I lav grad 25 % 24 % 24 % I meget lav grad/slet ikke 5 % 4 % 4 % Den vigtigste kilde til stress på baggrund af familiære forhold For 71 pct. af akademikere uden hjemmeboende børn er arbejdet er den vigtigste kilde til stress, mens det kun for 1 pct. er privatlivet. I alt 27 pct. angiver, at både arbejde og privatliv er den vigtigste årsag til deres stress. Der tegner sig et markant andet billede, når der ses på akademikere med hjemmeboende børn under 7 år. Her er kombinationen af arbejde og privatlivet for størstedelen, i alt 55 pct., den vigtigste kilde til stress. 5 pct. svarer, at det er privatlivet, mens arbejdet er den vigtigste kilde til stress for 40 pct. af akademikere med små børn. 11

12 Arbejdet er for 60 pct. af akademikerne med hjemmeboende børn på 7 år eller derover den vigtigste kilde til stress, mens 38 pct. svarer, at det er en kombination af arbejde og privatliv. Blot 2 pct. angiver privatlivet som hovedårsagen til deres stress. Tabel 15: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre Arbejde 71 % 40 % 60 % Privatliv 1 % 5 % 2 % Både arbejde og privatliv 27 % 55 % 38 % 12

13 Nærmeste leder og stress I det følgende undersøges det, hvilken betydning den nærmeste leder har for, om akademikerne er stressede i hverdagen. Først ses der på, hvilken betydning det har, om akademikerne har en god nærmeste leder, og dernæst hvilken betydning det har, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser, at halvdelen af akademikerne alt i alt synes, at de har en god nærmeste leder. 33 svarer, at det i nogen grad er tilfældet, mens knap hver femte akademiker, 18 pct., kun i lav, meget lav grad eller slet ikke synes, de har en god nærmeste leder. Tabel 16: Har du alt i alt en god nærmeste leder? Procent I meget høj grad 16 % I høj grad 34 % I nogen grad 33 % I lav grad 13 % I meget lav grad/slet ikke 5 % Kun 5 pct. af de akademikere, der har en god nærmeste leder oplever i meget høj eller høj grad stress i hverdagen. Det forholder sig markant anderledes, når der ses på akademikerne, der kun i lav, meget lav grad eller slet ikke har en god leder. I denne gruppe er i alt 23 pct. af akademikerne i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. For akademikerne, der i nogen grad mener, at de har en god nærmeste leder, er 12 pct. i meget høj eller høj grad stressede. Figur 1: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 64% 47% 34% 43% Stresset i hverdagen I lav / meget lav grad / slet ikke I nogen grad 30% 42% 20% 31% 10% 0% 5% 12% 23% I høj / meget høj grad I nogen grad I lav / meget lav grad / slet ikke God nærmeste leder 13

14 Nærmeste leder faglig klædt på I undersøgelsen er akademikerne som nævnt desuden blevet spurgt ind til, i hvilken grad deres nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. Akademikerne har haft mulighed for at svare ved ikke, da det kan være svært at svare på, hvis ikke der har været problemer med stress eller det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, eller hvis den enkelte ikke har kendskab til, hvordan den nærmeste leder har håndteret sådanne problemstillinger. I alt 12 pct. har svaret ved ikke. Undersøgelsen viser, at 35 pct. af akademikerne kun i lav, meget lav grad eller slet ikke mener, at deres nærmeste leder er fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø, mens 30 pct. mener, at lederen i nogen grad er i stand til dette. Lidt mere end hver femte akademiker, 22 pct., mener i meget høj eller høj grad, at deres nærmeste leder fagligt er klædt på til at håndtere denne slags problemstillinger. Tabel 17 viser sammenhængen mellem, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og akademikernes risiko for at opleve stress i hverdagen. Blandt de akademikere, hvis nærmeste leder fagligt er godt klædt på til at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø, oplever 4 pct. i meget høj eller høj grad stress i hverdagen, mens det er tilfældet for 19 pct. af de akademikere, som ikke har en nærmeste leder, der er fagligt klædt på til dette. Det drejer sig om 7 pct., når der ses på de akademikere, der svarer, at den nærmeste leder i nogen grad er fagligt klædt på til opgaven. Tabel 17: Er din nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø? Procent I meget høj grad 5 % I høj grad 17 % I nogen grad 30 % I lav grad 21 % I meget lav grad/slet ikke 14 % Ved ikke 12 % 14

15 Figur 2: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69% 27% 56% 37% 4% 7% 39% 43% 19% I høj / meget høj grad I nogen grad I lav / meget lav grad / slet ikke Nærmeste leder faglig klædt på til at håndterer evt. problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø Stresset i hverdagen I lav / meget lav grad / slet ikke I nogen grad I høj / meget høj grad 15

16 Arbejdspladskultur og stress Akademikerne er blevet bedt om at vurdere, om der på deres arbejdsplads gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress. Undersøgelsen viser, at blot 16 pct. af akademikerne arbejder på en arbejdsplads, hvor dette i meget høj eller høj grad finder sted, mens 40 pct. svarer, at det i nogen grad sker. I alt 38 pct. af akademikerne er ansat på en arbejdsplads, hvor dette kun i lav, meget lav grad eller slet ikke finder sted. Tabel 18: Gøres der tilstrækkeligt for at forebygge stress? Procent I meget høj grad 2 % I høj grad 14 % I nogen grad 40 % I lav grad 25 % I meget lav grad/slet ikke 13 % Ved ikke/ikke relevant 6 % En stor del af akademikerne arbejder på en arbejdsplads, hvor stress ses som den enkelte ansattes eget problem. Hele 22 pct. af akademikerne oplever i meget høj eller høj grad, at det er tilfældet, mens yderligere 30 pct. svarer, at det i nogen grad gør sig gældende på deres arbejdsplads. I alt 38 pct. af akademikerne er på en arbejdsplads, hvor det stress kun i lav, meget lav grad eller slet ikke ses som den enkeltes eget problem. Tabel 19: Anses stress som den enkelte ansattes eget problem? Procent I meget høj grad 6 % I høj grad 16 % I nogen grad 30 % I lav grad 25 % I meget lav grad/slet ikke 13 % Ved ikke/ikke relevant 10 % 16

17 Undersøgelsen viser en positiv sammenhæng mellem jo bedre nærmeste ledelse akademikeren oplever, desto sjældnere oplever akademikeren, at stress er den enkelte ansattes problem. Denne sammenhæng fremgår af, at blot 11 pct. af akademikerne, der i høj eller meget høj grad har en god nærmeste ledelse, oplever stress som værende den enkelte ansattes problem. Denne andel er stigende til henholdsvis 28 pct. af akademikerne, der i nogen grad har en god nærmeste leder og 54 pct. for de akademikere, der i lav, meget lav grad eller slet ikke har en god nærmeste leder. Figur 3: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% 31% 11% 32% 40% 28% 18% 29% 54% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/ slet ikke God nærmeste leder Stress er den enkelte ansattes problem I lav/meget lav grad/slet ikke I nogen grad I høj/meget høj grad 17

18 Produktivitet, faglig kvalitet og stress I undersøgelsen er det blevet undersøgt, hvilken betydning stress har for akademikernes produktivitet og kvalitet i arbejdet. Resultaterne af dette belyses i det følgende. Produktivitet I undersøgelsen er akademikerne blevet bedt om at vurdere deres produktivitet. Det spørgsmål, de er blevet stillet, lyder som følger Forestil dig, at din produktivitet er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende produktivitet? Sæt kun ét kryds på skalaen fra 0 10, hvor 0 er lig med ingen produktivitet og 10 er lig med størst produktivitet. Spørgsmålet er udviklet med inspiration fra et spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne fra WAI (The workability Index udviklet af Det Finske Arbejdsmiljøinstitut). Akademikerne vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 8,5. Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem stress og produktivitet. De akademikere, der i meget høj grad er stressede i hverdagen, vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 6,8 pct., mens akademikere, der i lav, meget lav grad eller slet ikke er stressede i hverdagen vurderer deres gennemsnitlige produktivitet til at være 8,8. Produktiviteten er 29,4 procent højere for akademikere der i meget lav grad eller slet ikke er stressede, i forhold til akademikere der i meget høj grad er stressede. Der synes således også at være store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress blandt akademikere. Tabel 20: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad/slet ikke Den gennemsnitlige produktivitet 6,8 7,8 8,4 8,7 8,8 Faglig kvalitet Akademikerne spørges i undersøgelsen ind til, i hvilken grad de oplever, at de kan udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Det er positivt, at næsten 7 ud af 10 akademikere i meget høj eller høj grad oplever, at de har mulighed for dette. Dog svarer 26 pct., at de kun i nogen grad har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet, og 5 pct. svarer, at de kun i lav, meget lav grad eller slet ikke har mulighed herfor. Undersøgelsen viser, at der er en markant sammenhæng mellem, hvor stresset akademikerne er og deres mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet. Blandt akademikere, der kun i lav, meget lav grad eller slet ikke oplever problemer med stress i hverdagen, svarer 81 pct., at de i meget høj eller høj grad har mulighed for at udføre arbejdet med en forsvarlig faglig kvalitet. Færre, i alt 60 pct. blandt akademikere, der i nogen grad er stressede, har i meget høj eller høj grad mulighed for at levere en forsvarlig faglig kvalitet, mens blot 37 pct. af akademikere, der i meget høj grad eller høj grad er stressede, har mulighed for dette. Dette peger ligeledes på, at der er et stort potentiale i at nedbringe stress blandt akademikere. 18

19 Tabel 21: Har du mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet? Procent I meget høj grad 21 % I høj grad 48 % I nogen grad 26 % I lav grad 4 % I meget lav grad/slet ikke 1 % Figur 4: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18% 45% 37% I høj/meget høj grad stresset 6% 2% 35% 60% I nogen grad stresset 17% 81% I lav/meget lav grad/slet ikke stresset Mulighed for at udføre arbejdet med forsvarlig faglig kvalitet I lav/meget lav grad/slet ikke I nogen grad I høj/meget høj grad 19

20 Psykisk arbejdsmiljø og stress Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og graden af stress. Des bedre det psykiske arbejdsmiljø er, des mindre er risikoen for at være ramt af stress. Denne sammenhæng fremgår af figur 5, der viser, at 31 pct. af de akademikere, der i lav, meget lav grad eller slet ikke har et godt arbejdsmiljø, svarer, at de er i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. Mens dette kun gør sig gældende for 3 pct. af de akademikere, der i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø, og 12 pct. af de akademikere, der i nogen grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. Figur 5: Psykisk arbejdsmiljø og stress 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 70% 27% 3% 44% 44% 12% 23% 46% 31% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/ slet ikke Godt psykisk arbejdsmiljø Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet ikke I nogen grad I høj/meget høj grad 20

21 Generende forstyrrelser og stress Undersøgelsen viser, at 31 pct. af akademikerne i meget høj eller høj grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Blandt denne gruppe er hver femte akademiker i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen, hvilket i sammenligning kun gælder for 4 pct. af de akademikere, der i lav, meget lav grad eller slet ikke oplever generende forstyrrelser i arbejdet, og 8 pct. af de akademikere, der i nogen grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Tabel 22: Oplever du generende forstyrrelser i dit arbejde? Procent I meget høj grad 11 % I høj grad 20 % I nogen grad 41 % I lav grad 24 % I meget lav grad/slet ikke 4 % Figur 6: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 33% 55% 74% 47% 37% 22% 20% 8% 4% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/ slet ikke Generende forstyrrelser i arbejdet Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet ikke I nogen grad I høj/meget høj grad 21

22 Arbejdsmængde og stress Undersøgelsen viser, at 38 pct. af akademikerne anser deres mængde af arbejdsopgaver som for stor, hvor 59 pct. synes, at den er passende. Ganske få anser deres arbejdsmængde som værende for lille i alt 3 pct. Akademikere, hvis arbejdsmængde er for stor, oplever i markant højere grad stress end akademikere, der har en passende eller for lille arbejdsmængde. Tabel 23: Hvordan vurderer du generelt mængden af dine arbejdsopgaver? Procent For lille 3 % Passende 59 % For stor 38 % Figur 7: 100% 90% 80% 26% 70% 60% 50% 40% 74% 70% 52% Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet ikke I nogen grad 30% I høj/meget høj grad 20% 10% 0% 18% 27% 22% 8% 3% For lille Passende For stor Arbejdsmængde 22

23 23

24 24

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Offentlige lederes arbejdsmiljø

Offentlige lederes arbejdsmiljø Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Hovedresultater: Forandringer

Hovedresultater: Forandringer Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen Akademikernes psykiske arbejdsmiljø tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen 2 Akademikernes undersøgelse 2015 - I Fokus på akademikeres psykiske arbejdsmiljø delrapporter

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende

Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende Indhold Forord Side 2 Resumé Side 3 Baggrund og metode Side 3 Ingeniørers arbejdsmiljø i forhold til

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sladder

Det siger FOAs medlemmer om sladder FOA Kampagne & Analyse Januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om sladder I oktober 2008 gennemførte FOA en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om blandt andet sladder på arbejdspladsen.

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Hindringer for god ledelse

Hindringer for god ledelse Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsundersøgelse blandt Peqqissaasut Kattuffiats medlemmer i forbindelse med strukturreformen af det grønlandske sundhedsvæsen.

Trivselsundersøgelse blandt Peqqissaasut Kattuffiats medlemmer i forbindelse med strukturreformen af det grønlandske sundhedsvæsen. Kære medlem Peqqissaasut Kattuffiat fremsender hermed det samme spørgeskema, som blev afsendt november 2011 samt januar 2013, som et led i at afdække det enkelte medlems trivsel i arbejdet, efter at strukturreformen

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Samarbejde med pårørende

Samarbejde med pårørende 23. juni 2017 Samarbejde med pårørende Ansatte i ældreplejen oplever generelt et godt samarbejde med de pårørende til de ældre. Ikke desto mindre oplever flere end hver tiende dog mindst en gang om ugen

Læs mere

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori

Læs mere