Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akademikeres psykiske arbejdsmiljø"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress... 8 Alder og stress... 9 Familiære forhold og stress Nærmeste leder og stress Arbejdspladskultur og stress Produktivitet, faglig kvalitet og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress Generende forstyrrelser og stress Arbejdsmængde og stress

3 Stress Stress kan medføre alvorlige konsekvenser for de personer, der rammes. Både sundhedsmæssigt, økonomisk og socialt. Men også for arbejdspladserne og samfundet er der store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress. I denne delrapport sætter Akademikerne derfor fokus på stress. I delrapporten ses der nærmere på, i hvilken grad akademikerne er stressede i hverdagen og oplever problemer med stress på deres arbejdsplads. Vi ser desuden nærmere på, om der er særlige grupper blandt akademikerne, der er i større risiko for stress end andre. Vi ser også på, hvilken betydning en række faktorer har for risikoen for stress. Det undersøges desuden, hvilken rolle ledelse og arbejdspladskultur spiller i forhold til stress. Sammenhængen mellem produktivitet, kvalitet og stress er et yderligere fokuspunkt i rapporten. Delrapporten er en del af Akademikernes undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø. I alt har medlemmer af de akademiske fagforeninger besvaret spørgeskemaet. Heraf er i alt lønmodtagere og resten selvstændige. I denne delrapport indgår kun de lønmodtagere og ikke de selvstændige. Alle resultater og forskellene mellem forskellige gruppers besvarelser i denne analyse er signifikant på et 99-signifikansniveau, med mindre der er anført andet. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til

4 Hovedresultater Undersøgelsen viser, at: 72 pct. af akademikerne oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress 46 pct. af akademikerne er stressede i hverdagen Arbejdet er den vigtigste kilde til stress blandt akademikerne For akademikere med hjemmeboende børn under 7 år er både arbejde og privatliv den vigtigste kilde til stress Kvindelige akademikere oplever i højere grad end mænd problemer med stress i hverdagen og på arbejdspladsen Offentligt ansatte akademikere oplever i højere grad end privatansatte problemer med stress i hverdagen og på arbejdspladsen Medarbejdere er mere stressede end mellemledere og den øverste ledelse Mellemledere er mere stressede end den øverste ledelse Medarbejdere oplever i højere grad end mellemledere og den øverste ledelse deres arbejdsplads som præget af stress. Mellemledere oplever i højere grad end den øverste ledelse, at deres arbejdsplads er præget af stress De årige akademikere er mere stressede end de øvrige aldersgrupper Akademikere med børn under 7 år er mere stressede end akademikere med børn på 7 år og derover samt akademikere uden børn Akademikere, der har en for stor arbejdsmængde, oplever mere stress Akademikere med en god nærmeste leder, oplever mindre stress 35 pct. af akademikerne synes ikke deres nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø problemer Mere end hver femte akademiker, 22 pct., oplever, at stress anses som den enkeltes eget problem på deres arbejdsplads Næsten 4 ud af 10 oplever ikke, at stress forebygges i tilstrækkelig grad på deres arbejdsplads Et højt stressniveau sænker den gennemsnitlige produktivitet Produktiviteten er 29,4 procent højere for akademikere der i meget lav grad eller slet ikke er stressede, i forhold til akademikere der i meget høj grad er stressede Muligheden for at levere arbejdsopgaverne i en faglig forsvarlig kvalitet bliver markant forringet af et højt stressniveau Et godt psykisk arbejdsmiljø minimerer risikoen for stress Generende forstyrrelser i arbejdet øger risikoen for stress En for stor arbejdsmængde øger risikoen for stress. 4

5 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen I undersøgelsen er akademikerne blevet spurgt ind til, om de vil beskrive deres arbejdsplads som præget af stress. Undersøgelsen viser, at mere end 7 ud af 10 akademikere, 72 pct., i meget høj, høj eller nogen grad oplever deres arbejdsplads som præget af stress. Kun knap hver fjerde akademiker, 24 pct., arbejder et sted, der i lav grad er præget af stress, og 4 pct. et sted, der kun i meget lav grad eller slet ikke er præget af stress. Tabel 1: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Procent I meget høj grad 5 % I høj grad 17 % I nogen grad 50 % I lav grad 24 % I meget lav grad/slet ikke 4 % Undersøgelsen viser videre, at næsten halvdelen af akademikerne, 46 pct., i meget høj, høj eller nogen grad er stresset i hverdagen. Hver 10. akademiker er i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen. Lidt over halvdelen, 54 pct., har kun i lav, meget lav grad eller slet ikke selv problemer med stress i dagligdagen. Tabel 2: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Procent I meget høj grad 2 % I høj grad 8 % I nogen grad 36 % I lav grad 40 % I meget lav grad/slet ikke 14 % 5

6 Den vigtigste kilde til stress Analysen viser, at arbejdet er den vigtigste kilde til stress blandt akademikerne. De akademikere, der har angivet, at de i meget høj, høj eller nogen grad er stressede i hverdagen, er blevet spurgt til, hvad der er den vigtigste kilde til deres stress. Heraf svarer 58 pct., at arbejdet den vigtigste kilde til stress. 39 pct. svarer, at det er en blanding af arbejds- og privatlivet, der stresser dem, mens kun 3 pct. mener, at det er privatlivet. Tabel 3: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Procent Arbejde 58 % Privatliv 3 % Både arbejde og privatliv 39 % Køn og stress Undersøgelsen viser, at kvinder i højere grad end mænd er stressede. I alt 52 pct. af de kvindelige akademikere beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres hverdag som præget af stress. Det gælder for 42 pct. af mændene. Der ses også en kønsforskel, når der spørges ind til, om arbejdspladsen er præget af stress. I alt 75 pct. af de kvindelige akademikere beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket gør sig gældende for 68 pct. af de mandlige akademikere. Undersøgelsen viser ingen signifikant kønsforskel på, hvad akademikerne opfatter som den vigtigste kilde til deres stress. Tabel 4: Vil du beskrive dig selv som Hvad er dit køn? stresset i hverdagen? Kvinde Mand I meget høj grad 3 % 2 % I høj grad 10 % 7 % I nogen grad 39 % 33 % I lav grad 38 % 42 % I meget lav grad/slet ikke 11 % 16 % Tabel 5: Vil du beskrive din Hvad er dit køn? arbejdsplads som præget af stress? Kvinde Mand I meget høj grad 5 % 4 % I høj grad 19 % 15 % I nogen grad 51 % 49 % I lav grad 21 % 28 % I meget lav grad/slet ikke 4 % 5 % 6

7 Sektor og stress Offentligt ansatte akademikere er mere stressede end privatansatte. 49 pct. af de offentligt ansatte akademikere er i meget høj, høj eller nogen grad stressede i hverdagen, hvilket gælder 43 pct. af de privatansatte. Undersøgelsen viser endvidere, at de offentligt ansatte i højere grad end privatansatte ser deres arbejdsplads som præget af stress. Hele 73 pct. af de offentligt ansatte akademikere beskriver i meget høj, høj eller nogen grad, deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket er tilfældet for 67 pct. af de privatansatte. Tabel 6: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Er du ansat i det offentlige eller i det private? Privat Offentlig I meget høj grad 2 % 3 % I høj grad 7 % 9 % I nogen grad 34 % 37 % I lav grad 42 % 39 % I meget lav grad/slet ikke 15 % 12 % Tabel 7: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Er du ansat i det offentlige eller i det private? Privat Offentlig I meget høj grad 4 % 5 % I høj grad 15 % 18 % I nogen grad 48 % 50 % I lav grad 27 % 22 % I meget lav grad/slet ikke 5 % 4 % 7

8 Stillingsniveau og stress Om akademikerne er ansat som medarbejder, mellemleder eller i den øverste ledelse, har betydning for graden af stress. Medarbejdere er mere stressede end både mellemledere og den øverste ledelse. I alt 47 pct. af medarbejderne er i meget høj, høj eller nogen grad stressede. Det gør sig gældende for 44 pct. af mellemlederne og 33 pct. af den øverste ledelse. Tabel 8: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Mellemleder Øverste ledelse I meget høj grad 2 % 3 % 3 % I høj grad 8 % 7 % 2 % I nogen grad 37 % 34 % 28 % I lav grad 39 % 43 % 46 % I meget lav grad/slet ikke 14 % 13 % 22 % Undersøgelsen viser ligeledes en markant forskel på medarbejderes, mellemlederes og øverste ledelses opfattelse af, om arbejdspladsen er præget af stress. Hvor 49 pct. af den øverste ledelse og 66 pct. af mellemlederne i meget høj, høj eller nogen grad beskriver deres arbejdsplads som præget af stress, er der tale om hele 73 pct. af medarbejderne. Tabel 9: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Mellemleder Øverste ledelse I meget høj grad 5 % 4 % 1 % I høj grad 18 % 13 % 8 % I nogen grad 50 % 49 % 40 % I lav grad 23 % 28 % 42 % I meget lav grad/slet ikke 4 % 5 % 10 % 8

9 Alder og stress Analysen viser, at akademikere i alderen fra 30 til 59 år er mere stressede end akademikere i de øvrige aldersgrupper. Akademikere på 60 år eller ældre er mindst stressede. Dette ses ved, at henholdsvis 50 pct. af de årige og 47 pct. af de årige i meget høj, høj eller nogen grad oplever en stresset hverdag. Det gælder for 38 pct. af de yngre end 30-årige og 35 pct. af de 60-årige eller ældre. Tabel 10: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Yngre end 30 år Hvad er din alder? år år 60 år eller ældre I meget høj grad 2 % 3 % 2 % 1 % I høj grad 7 % 9 % 8 % 6 % I nogen grad 29 % 38 % 37 % 28 % I lav grad 43 % 39 % 40 % 44 % I meget lav grad/slet ikke 19 % 12 % 13 % 21 % Tabel 11: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Yngre end 30 år Hvad er din alder? år år 60 år eller ældre I meget høj grad 5 % 5 % 4 % 3 % I høj grad 16 % 17 % 17 % 15 % I nogen grad 40 % 50 % 52 % 52 % I lav grad 32 % 24 % 23 % 24 % I meget lav grad/slet ikke 7 % 4 % 4 % 5 % Den vigtigste kilde til stress for forskellige aldersgrupper Arbejdet er for alle aldersgrupper den vigtigste kilde til stress. Analysen viser dog en stor aldersforskel på, hvor store andele af de enkelte aldersgrupper der angiver, at arbejdet er den vigtigste kilde. 70 pct. af akademikere på 60 år eller ældre og 65 pct. af de yngre end 30-årige opfatter arbejdet som den vigtigste stresskilde, mens det gør sig gældende for 64 pct. af de årige og 52 pct. 9

10 af de årige. Det er værd at bemærke, at en betydelig større andel af akademikerne mellem år angiver både arbejde og privatliv som den største stresskilde sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Tabel 12: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Yngre end 30 år Hvad er din alder? år år 60 år eller ældre Arbejde 65 % 52 % 64 % 70 % Privatliv 2 % 4 % 2 % 2 % Både arbejde og privatliv 33 % 44 % 35 % 28 % Familiære forhold og stress I det følgende undersøges, hvilken rolle akademikernes familiære status spiller ind på graden af deres stress, og hvad de oplever som den vigtigste kilde til stress. I undersøgelsen skelnes der mellem akademikere med hjemmeboende børn under 7 år, akademikere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre samt akademikere uden hjemmeboende børn. Undersøgelsen viser, at akademikere med hjemmeboende børn under 7 år er mere stressede end både akademikere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og akademikere uden hjemmeboende børn. Endvidere fremgår det, at akademikere med børn på 7 år eller ældre er mere stressede end de akademikere, der ikke har hjemmeboende børn. Der er således 51 pct.af akademikere med hjemmeboende børn under 7 år, som i meget høj, høj eller nogen grad oplever stress i hverdagen. Dette gør sig gældende for henholdsvis 48 pct. af akademikere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og 42 pct. af akademikere uden hjemmeboende børn. 10

11 I alt 70 pct. akademikere uden hjemmeboende børn oplever i meget høj, høj eller nogen grad, at deres arbejdsplads er præget af stress, det gør sig gældende for 73 pct. af akademikere med hjemmeboende børn både under og over 7 år. Der er ikke nogle signifikante forskelle. Tabel 13: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 2 % 3 % 2 % I høj grad 7 % 9 % 8 % I nogen grad 33 % 39 % 38 % I lav grad 41 % 38 % 39 % I meget lav grad/slet ikke 16 % 11 % 13 % Tabel 14: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 5 % 5 % 4 % I høj grad 16 % 18 % 17 % I nogen grad 49 % 50 % 52 % I lav grad 25 % 24 % 24 % I meget lav grad/slet ikke 5 % 4 % 4 % Den vigtigste kilde til stress på baggrund af familiære forhold For 71 pct. af akademikere uden hjemmeboende børn er arbejdet er den vigtigste kilde til stress, mens det kun for 1 pct. er privatlivet. I alt 27 pct. angiver, at både arbejde og privatliv er den vigtigste årsag til deres stress. Der tegner sig et markant andet billede, når der ses på akademikere med hjemmeboende børn under 7 år. Her er kombinationen af arbejde og privatlivet for størstedelen, i alt 55 pct., den vigtigste kilde til stress. 5 pct. svarer, at det er privatlivet, mens arbejdet er den vigtigste kilde til stress for 40 pct. af akademikere med små børn. 11

12 Arbejdet er for 60 pct. af akademikerne med hjemmeboende børn på 7 år eller derover den vigtigste kilde til stress, mens 38 pct. svarer, at det er en kombination af arbejde og privatliv. Blot 2 pct. angiver privatlivet som hovedårsagen til deres stress. Tabel 15: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre Arbejde 71 % 40 % 60 % Privatliv 1 % 5 % 2 % Både arbejde og privatliv 27 % 55 % 38 % 12

13 Nærmeste leder og stress I det følgende undersøges det, hvilken betydning den nærmeste leder har for, om akademikerne er stressede i hverdagen. Først ses der på, hvilken betydning det har, om akademikerne har en god nærmeste leder, og dernæst hvilken betydning det har, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser, at halvdelen af akademikerne alt i alt synes, at de har en god nærmeste leder. 33 svarer, at det i nogen grad er tilfældet, mens knap hver femte akademiker, 18 pct., kun i lav, meget lav grad eller slet ikke synes, de har en god nærmeste leder. Tabel 16: Har du alt i alt en god nærmeste leder? Procent I meget høj grad 16 % I høj grad 34 % I nogen grad 33 % I lav grad 13 % I meget lav grad/slet ikke 5 % Kun 5 pct. af de akademikere, der har en god nærmeste leder oplever i meget høj eller høj grad stress i hverdagen. Det forholder sig markant anderledes, når der ses på akademikerne, der kun i lav, meget lav grad eller slet ikke har en god leder. I denne gruppe er i alt 23 pct. af akademikerne i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. For akademikerne, der i nogen grad mener, at de har en god nærmeste leder, er 12 pct. i meget høj eller høj grad stressede. Figur 1: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 64% 47% 34% 43% Stresset i hverdagen I lav / meget lav grad / slet ikke I nogen grad 30% 42% 20% 31% 10% 0% 5% 12% 23% I høj / meget høj grad I nogen grad I lav / meget lav grad / slet ikke God nærmeste leder 13

14 Nærmeste leder faglig klædt på I undersøgelsen er akademikerne som nævnt desuden blevet spurgt ind til, i hvilken grad deres nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. Akademikerne har haft mulighed for at svare ved ikke, da det kan være svært at svare på, hvis ikke der har været problemer med stress eller det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, eller hvis den enkelte ikke har kendskab til, hvordan den nærmeste leder har håndteret sådanne problemstillinger. I alt 12 pct. har svaret ved ikke. Undersøgelsen viser, at 35 pct. af akademikerne kun i lav, meget lav grad eller slet ikke mener, at deres nærmeste leder er fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø, mens 30 pct. mener, at lederen i nogen grad er i stand til dette. Lidt mere end hver femte akademiker, 22 pct., mener i meget høj eller høj grad, at deres nærmeste leder fagligt er klædt på til at håndtere denne slags problemstillinger. Tabel 17 viser sammenhængen mellem, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og akademikernes risiko for at opleve stress i hverdagen. Blandt de akademikere, hvis nærmeste leder fagligt er godt klædt på til at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø, oplever 4 pct. i meget høj eller høj grad stress i hverdagen, mens det er tilfældet for 19 pct. af de akademikere, som ikke har en nærmeste leder, der er fagligt klædt på til dette. Det drejer sig om 7 pct., når der ses på de akademikere, der svarer, at den nærmeste leder i nogen grad er fagligt klædt på til opgaven. Tabel 17: Er din nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø? Procent I meget høj grad 5 % I høj grad 17 % I nogen grad 30 % I lav grad 21 % I meget lav grad/slet ikke 14 % Ved ikke 12 % 14

15 Figur 2: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69% 27% 56% 37% 4% 7% 39% 43% 19% I høj / meget høj grad I nogen grad I lav / meget lav grad / slet ikke Nærmeste leder faglig klædt på til at håndterer evt. problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø Stresset i hverdagen I lav / meget lav grad / slet ikke I nogen grad I høj / meget høj grad 15

16 Arbejdspladskultur og stress Akademikerne er blevet bedt om at vurdere, om der på deres arbejdsplads gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress. Undersøgelsen viser, at blot 16 pct. af akademikerne arbejder på en arbejdsplads, hvor dette i meget høj eller høj grad finder sted, mens 40 pct. svarer, at det i nogen grad sker. I alt 38 pct. af akademikerne er ansat på en arbejdsplads, hvor dette kun i lav, meget lav grad eller slet ikke finder sted. Tabel 18: Gøres der tilstrækkeligt for at forebygge stress? Procent I meget høj grad 2 % I høj grad 14 % I nogen grad 40 % I lav grad 25 % I meget lav grad/slet ikke 13 % Ved ikke/ikke relevant 6 % En stor del af akademikerne arbejder på en arbejdsplads, hvor stress ses som den enkelte ansattes eget problem. Hele 22 pct. af akademikerne oplever i meget høj eller høj grad, at det er tilfældet, mens yderligere 30 pct. svarer, at det i nogen grad gør sig gældende på deres arbejdsplads. I alt 38 pct. af akademikerne er på en arbejdsplads, hvor det stress kun i lav, meget lav grad eller slet ikke ses som den enkeltes eget problem. Tabel 19: Anses stress som den enkelte ansattes eget problem? Procent I meget høj grad 6 % I høj grad 16 % I nogen grad 30 % I lav grad 25 % I meget lav grad/slet ikke 13 % Ved ikke/ikke relevant 10 % 16

17 Undersøgelsen viser en positiv sammenhæng mellem jo bedre nærmeste ledelse akademikeren oplever, desto sjældnere oplever akademikeren, at stress er den enkelte ansattes problem. Denne sammenhæng fremgår af, at blot 11 pct. af akademikerne, der i høj eller meget høj grad har en god nærmeste ledelse, oplever stress som værende den enkelte ansattes problem. Denne andel er stigende til henholdsvis 28 pct. af akademikerne, der i nogen grad har en god nærmeste leder og 54 pct. for de akademikere, der i lav, meget lav grad eller slet ikke har en god nærmeste leder. Figur 3: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% 31% 11% 32% 40% 28% 18% 29% 54% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/ slet ikke God nærmeste leder Stress er den enkelte ansattes problem I lav/meget lav grad/slet ikke I nogen grad I høj/meget høj grad 17

18 Produktivitet, faglig kvalitet og stress I undersøgelsen er det blevet undersøgt, hvilken betydning stress har for akademikernes produktivitet og kvalitet i arbejdet. Resultaterne af dette belyses i det følgende. Produktivitet I undersøgelsen er akademikerne blevet bedt om at vurdere deres produktivitet. Det spørgsmål, de er blevet stillet, lyder som følger Forestil dig, at din produktivitet er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende produktivitet? Sæt kun ét kryds på skalaen fra 0 10, hvor 0 er lig med ingen produktivitet og 10 er lig med størst produktivitet. Spørgsmålet er udviklet med inspiration fra et spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne fra WAI (The workability Index udviklet af Det Finske Arbejdsmiljøinstitut). Akademikerne vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 8,5. Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem stress og produktivitet. De akademikere, der i meget høj grad er stressede i hverdagen, vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 6,8 pct., mens akademikere, der i lav, meget lav grad eller slet ikke er stressede i hverdagen vurderer deres gennemsnitlige produktivitet til at være 8,8. Produktiviteten er 29,4 procent højere for akademikere der i meget lav grad eller slet ikke er stressede, i forhold til akademikere der i meget høj grad er stressede. Der synes således også at være store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress blandt akademikere. Tabel 20: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad/slet ikke Den gennemsnitlige produktivitet 6,8 7,8 8,4 8,7 8,8 Faglig kvalitet Akademikerne spørges i undersøgelsen ind til, i hvilken grad de oplever, at de kan udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Det er positivt, at næsten 7 ud af 10 akademikere i meget høj eller høj grad oplever, at de har mulighed for dette. Dog svarer 26 pct., at de kun i nogen grad har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet, og 5 pct. svarer, at de kun i lav, meget lav grad eller slet ikke har mulighed herfor. Undersøgelsen viser, at der er en markant sammenhæng mellem, hvor stresset akademikerne er og deres mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet. Blandt akademikere, der kun i lav, meget lav grad eller slet ikke oplever problemer med stress i hverdagen, svarer 81 pct., at de i meget høj eller høj grad har mulighed for at udføre arbejdet med en forsvarlig faglig kvalitet. Færre, i alt 60 pct. blandt akademikere, der i nogen grad er stressede, har i meget høj eller høj grad mulighed for at levere en forsvarlig faglig kvalitet, mens blot 37 pct. af akademikere, der i meget høj grad eller høj grad er stressede, har mulighed for dette. Dette peger ligeledes på, at der er et stort potentiale i at nedbringe stress blandt akademikere. 18

19 Tabel 21: Har du mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet? Procent I meget høj grad 21 % I høj grad 48 % I nogen grad 26 % I lav grad 4 % I meget lav grad/slet ikke 1 % Figur 4: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18% 45% 37% I høj/meget høj grad stresset 6% 2% 35% 60% I nogen grad stresset 17% 81% I lav/meget lav grad/slet ikke stresset Mulighed for at udføre arbejdet med forsvarlig faglig kvalitet I lav/meget lav grad/slet ikke I nogen grad I høj/meget høj grad 19

20 Psykisk arbejdsmiljø og stress Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og graden af stress. Des bedre det psykiske arbejdsmiljø er, des mindre er risikoen for at være ramt af stress. Denne sammenhæng fremgår af figur 5, der viser, at 31 pct. af de akademikere, der i lav, meget lav grad eller slet ikke har et godt arbejdsmiljø, svarer, at de er i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. Mens dette kun gør sig gældende for 3 pct. af de akademikere, der i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø, og 12 pct. af de akademikere, der i nogen grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. Figur 5: Psykisk arbejdsmiljø og stress 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 70% 27% 3% 44% 44% 12% 23% 46% 31% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/ slet ikke Godt psykisk arbejdsmiljø Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet ikke I nogen grad I høj/meget høj grad 20

21 Generende forstyrrelser og stress Undersøgelsen viser, at 31 pct. af akademikerne i meget høj eller høj grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Blandt denne gruppe er hver femte akademiker i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen, hvilket i sammenligning kun gælder for 4 pct. af de akademikere, der i lav, meget lav grad eller slet ikke oplever generende forstyrrelser i arbejdet, og 8 pct. af de akademikere, der i nogen grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Tabel 22: Oplever du generende forstyrrelser i dit arbejde? Procent I meget høj grad 11 % I høj grad 20 % I nogen grad 41 % I lav grad 24 % I meget lav grad/slet ikke 4 % Figur 6: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 33% 55% 74% 47% 37% 22% 20% 8% 4% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/ slet ikke Generende forstyrrelser i arbejdet Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet ikke I nogen grad I høj/meget høj grad 21

22 Arbejdsmængde og stress Undersøgelsen viser, at 38 pct. af akademikerne anser deres mængde af arbejdsopgaver som for stor, hvor 59 pct. synes, at den er passende. Ganske få anser deres arbejdsmængde som værende for lille i alt 3 pct. Akademikere, hvis arbejdsmængde er for stor, oplever i markant højere grad stress end akademikere, der har en passende eller for lille arbejdsmængde. Tabel 23: Hvordan vurderer du generelt mængden af dine arbejdsopgaver? Procent For lille 3 % Passende 59 % For stor 38 % Figur 7: 100% 90% 80% 26% 70% 60% 50% 40% 74% 70% 52% Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet ikke I nogen grad 30% I høj/meget høj grad 20% 10% 0% 18% 27% 22% 8% 3% For lille Passende For stor Arbejdsmængde 22

23 23

24 24

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Foreløbig afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Marts 2004 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

Standard Medarbejderundersøgelse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse

Standard Medarbejderundersøgelse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse Standard Medarbejderundersøgelse Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse 2012 Medarbejderundersøgelse: Trivsel og ledervurdering I boligorganisationen vil vi gerne undersøge om vores

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Freelanceres arbejdsvilkår, psykiske arbejdsmiljø og trivsel. Spørgeskemaundersøgelse gennemført for FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund

Freelanceres arbejdsvilkår, psykiske arbejdsmiljø og trivsel. Spørgeskemaundersøgelse gennemført for FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund Freelanceres arbejdsvilkår, psykiske arbejdsmiljø og trivsel Spørgeskemaundersøgelse gennemført for FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund Karin Mathiesen og Hans Hvenegaard August 2007 Indhold Indhold...

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 71% (48/68) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 165 skolepraktikelever er i oktober blevet bedt om deres mening, hvoraf 118 har svaret. Hvilket giver en svarprocent på 71,5 %. Forklaring Der er i denne

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Fakta om danske kundecentre og deres arbejdsmiljø. En delrapport fra Amica projektet

Fakta om danske kundecentre og deres arbejdsmiljø. En delrapport fra Amica projektet Fakta om danske kundecentre og deres arbejdsmiljø En delrapport fra Amica projektet Karin Mathiesen og Inger-Marie Wiegman April 2009 Fakta om danske kundecentre og deres arbejdsmiljø. En delrapport fra

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Delrapport 2 / November 26 Psykosociale faktorer i FTFernes arbejde nu og tidligere Nadia El-Salanti og Jørgen Møller

Læs mere

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Generelt set er der sket en positiv udvikling i FTF ernes psykiske arbejdsmiljø fra 21 til 26. Det viser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen

Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen - en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for ansatte beskæftiget med pleje og vedligeholdelse af golfbaner. September 2008 Arbejds- og organisationspsykologerne Tina

Læs mere

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 3 Unges helbred Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 31 1. Indledning I dette kapitel påbegynder vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere