Vi skal tage skæbnen i egen hånd DET ER HERLIGT AT VÆRE SIUMUTTER! Ingen retlige problemer ved at kræve grønlandsk i Inatsisartut ALEQA HAMMOND:

Transkript

1 NIVIARSIAQ Siumup aviisia Sapinngilagut! Juni 2010 Malik Berthelsen om FORÅRSSAMLINGEN DET ER HERLIGT AT VÆRE SIUMUTTER! FOLKERETSEKSPERT: Ingen retlige problemer ved at kræve grønlandsk i Inatsisartut ALEQA HAMMOND: Vi skal tage skæbnen i egen hånd SIUMUTS VISION FOR GRØNLAND

2 NIVIARSIAQ 1 Kære Partifæller i Siumut Under højsommeren begynder niviarsiat at blomstre. I dette nummer byder vi Niviarsiaq velkommen for første gang i elektronisk form. Det, der kendetegner arbejdet i vort parti Siumut, er, at vi med fingeren på pulsen af samfundet opsøger og anvender ny viden for at fremme vore mål - udnytte de nye teknologiske muligheder som nu gør det muligt at udgive Niviarsiaq i elektronisk form. For dem der har interessen for at følge med, hvor lang man er nået, kan de følge med, i de kommende udgivelser. I Niviarsiaq kan man tage pulsen på de aktiveteter der er i Siumut rundt omkring i landet, eller hente inspiration fra disse. Siumut er ved at runde det første år som oppositionsparti. Det vil være naturligt at evaluere den politiske situation i denne første elektroniske udgave af Niviarsiaq. I bygdebestyrelserne, kommunalbestyrelserne, folketinget, landstinget, og ikke mindst i vor regionale og lokalafdelinger, fællesbestyrelserne, hovedbestyrelsen, og på hovedkontoret arbejder vi i Siumut. Vi arbejder for vort land og for befolkningen, for at sikre et bedre velfærd, vi arbejder for vores målsætninger i partiprogrammmet. Der er god stemning i vores Inatsisartutgruppe, vi har et godt og nært samarbejde med vores folketingsmedlem. Og der er god kontakt mellem regionsbestyrelserne, kommunalbestyrelserne, bygdebestyrelserne, lokalafdelingerne og partikontoret. Jeg vil opfordre lokalafdelingerne til at benytte sig af den elektroniske version af Niviarsiaq kom med in-put, og ikke mindst have ejerskab til den, så den får et rigt indhold. Til trods for det er sommer, vil arbejdet fortsætte, men vi skal heller ikke glemme at tage vare på os selv, da kroppen har behov for fysisk og åndelig hvile. Kære partifæller langs hele kysten I ønskes alle en rigtig god sommer. Aleqa Hammond, Formand for Siumut

3 NIVIARSIAQ 2 Forårssamlingen 9. april-18. maj 2010: DET ER HERLIGT AT VÆRE SIUMUTTER! Der er mange nye ansigter i landstinget og en fantastisk stemning og højt til loftet i Siumuts Inatsisartut gruppe. Efter valget til Inatsisartut i 2009 har der nu været holdt to møder i Inatsisartut. Under valgkampen sidste år var der mange løfter om nye kræfter og forandring. Der var ønsker om yngre og ikke mindst nye ansigter i landstinget. Det er nu en realitet: Mere end halvdelen af 39 af landstings- og landsstyremedlemmerne er nye. Nye kræfter og forandring Men trods de nye kræfter og løfterne om forandring er det ikke specielt mærkbart, at der er mange nye medlemmer, efter min erfaring. De nye tør tilsyneladende ikke at sige deres mening. Jeg kan ikke forstå, hvad det skyldes for vi stiller jo op til valg på baggrund af vores meninger og løfter. Det er dem, vi bliver valgt på. Og vi har et ansvar for at udnytte det mandat, vi har fået af vælgerne, og ikke blot være passive. Siumuts gruppe i Inatsisartut Jeg er begejstret for sammenholdet, samarbejdet viljen, glæden og den menneskelighed, der er i Siumuts Inatsisartutgruppe. Inden gruppemødets start synger vi sammen: Det giver kræfter og mod på arbejdet. Til trods for at jeg er ung og ny oplever jeg, at der er højt til loftet og at der altid er plads til forskellige holdninger og meninger i Siumut. For første gang i 30 år står Siumut i opposition. Vi respekterer vælgernes dom - og tager et pusterum. Men med pusterum, mener jeg ikke, at Siumuts arbejde stopper, tværtimod! I Siumut har vi erfaring, viljen og modet, og vi er et stærkt oppositionsparti vi er ikke i tvivl om hvad vi kan og vil for vort land. Ind imellem er det nødvendigt, at bruge hårde ord, for vi er loyale overfor vores politik og overfor vælgerne. Under forårssamlingen 2010 fremsatte Siumut s medlemmer i Inatsisartut forslag om etablering af Qaqiffik i Tasiilaq og grønlandske lærebøger for ikke-grønlandsktalende, delvis brugerbetaling for abortindgreb og bedre udnyttelse af vore ressourcer. Inatsisartut behandlede desuden Naalakkersuisuts Politisk- Økonomiske beretning, Udenrigspolitiske redegørelse, beretning om kommunerne og Landskassens regnskaber samt Nallakkersuisuts forslag til sprogpolitik, rygelov og afskaffelse af skolepenge. I ordførerindlæggende var der ikke tvivl om, hvor Siumut står i disse spørgsmål. Det samme gjaldt åbenbart ikke for koalitionspartierne, idet de jævnligt under forårssamlingen kunne strides indbyrdes om forskellige sager. Dette understregede, at der er store og grundlæggende forskelle mellem koalitionspartiernes politik og holdninger. Af Malik Berthelsen, gruppeformand

4 NIVIARSIAQ 3 Vi skal tage skæbnen i egen hånd I mere end 30 år har Siumut stået i spidsen for de resultater og den udvikling i samfundet, der nu er mundet ud i selvstyre. Det mål, vi havde i sigte: At skabe et mere grønlandsk Grønland, som i stadig højere grad klarer sig selv, er lykkedes. Siumut har stået for afkolonisering lige siden partiets start. Det langsigtede mål er at øge vores politiske selvstændighed og økonomiske handlefrihed. Vi har allerede opnået fire vigtige ting: 1) At det grønlandske folk er anerkendt som et folk i folkeretligt forstand. 2) At det Grønlandske sprog er det officielle sprog i landet. 3) At vi har ejendomsretten til vort lands ressourcer - og 4) At vi på egen hånd kan bestemme, hvornår vi vil være selvstændige. I Siumut vil vi udnytte de muligheder, der er opnået og tage skæbnen i egen hånd, mod det ultimative mål: Et selvstændigt land. Derfor arbejder vi for at skabe et homogent, aktivt og livskraftigt samfund. Vi splitter ikke det grønlandske folk op i vækstbyer og bygder/yderdistrikter, og vi ønsker ikke at øge uligheden mellem forskellige typer bosætninger. Det stiller krav til os selv. Det kræver et stærkt samfund som magter at omstille sig og har mod på at foretage de fornødne investeringer for at sikre fortsat økonomisk vækst, beskæftigelse og velfærd. Aldrig før i historien har vi oplevet så stor en interesse for efterforskning af mineraler, olie og gas. Siumuts vision for landets fremtid bygger på de muligheder vores ressourcer giver os såvel de råstofressourcer landet har, som de menneskelige ressourcer. Aldrig før i historien har vi oplevet så stor en interesse for efterforskning af mineraler, olie og gas. Udnyttelsen af vores ressourcer skal ske på et bæredygtigt grundlag. Vi skal stille krav om, at der værnes om vores natur og miljø under efterforskningen og udnyttelsen af vores ressourcer. Dette gælder også for udnyttelsen af vores vandkraftresurser. Den erhvervsudvikling, der lige står for døren, kræver investeringer fra samfundets side og vil medføre massive udenlandske investeringer. Siumut vil sikre, at samfundet får mest gavn af de udenlandske investeringer i efterforskning og udnyttelse af vores resurser gennem lovgivning og skrappe >>>

5 NIVIARSIAQ krav i de koncessioner, der udstedes for efterforskning og udnyttelse af vores ressourcer. Arbejdspladserne skal gå til vores befolkning, og bygge- og anlægsopgaverne skal gå til vores virksomheder. Vi skal besætte flest mulige jobs med hjemmehørende, også på ledende poser, 4 en bred folkelig forståelse for den enkeltes rolle i samfundet og hvilke forandringer, der skal til. Siumut ønsker et åbent og demokratisk samfund. Demokratiet kan kun udvikles og bevare sin livskraft, når der er mange, der er engageret i at træffe de fælles beslutninger. Arbejdspladserne skal gå til vores befolkning, og bygge- og anlægsopgaverne skal gå til vores virksomheder. Bygge- og anlægsopgaverne skal udbydes i fagentrepriser, så de kan udføres af lokale virksomheder frem for i totalentrepriser, som kun store udenlandske entreprenørvirksomheder kan håndtere. og i bestyrelser. Bygge- og anlægsopgaverne skal udbydes i fagentrepriser, så de kan udføres af lokale virksomheder frem for i totalentrepriser, som kun store udenlandske entreprenørvirksomheder kan håndtere. Vi skal ikke overlade udformningen af vort samfund til en række udefrakommende virksomheder eller såkaldte eksperter. Vi skal tage skæbnen i egen hånd. Derfor er uddannelse afgørende. I 2005 iværksatte vi en omfattende og ambitiøs uddannelsesplan, hvor målet er, at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 skal have en kompetencegivende uddannelse. Uddannelse er afgørende for at opnå en andel i udnyttelsen af vores ressourcer, og skabe vækst og velfærd i samfundet. Målet er, at styrke befolkningens faglige kompetencer, men også at sikre Et folkestyre uden folkelig debat, indlevelse og deltagelse bliver nemt et redskab for kapitalinteresser, bureaukrater, individualister og professionelle medier. Derfor er gode vilkår for pressen så vigtig: Vi må og skal undgå, at magten uden modspil samles hos dem, der behersker medierne og de store virksomheder. Hvis vi mister mulighederne for at debattere vores samfund og fremtid på egne vilkår, får bestemte eller udenlandske interesser alt for let spil til at drive propaganda. En levende, alsidig presse er vigtig i en demokratisk samfundsudvikling. Målet er et frit og selvstændigt Grønland. Besluttet, udviklet og skabt af grønlændere. Af Aleqa Hammond, Formand for Siumut

6 NIVIARSIAQ 5 SPROGDEBAT: Ingen retlige problemer ved at kræve grønlandsk i Inatsisartut Det er op til Grønlands Selvstyre selv at bestemme, om grønlandsk alene skal være Inatsisartuts arbejdssprog. Så klar er konklusionen fra folkeretsprofessor, Ole Spiermann, i en ny juridisk rapport angående Inatsisartuts ret til at vælge grønlandsk som eneste arbejdssprog. Dette er de klare konklusioner, som nu foreligger angående ønsket om kun at bruge det grønlandske sprog i Inatsisartut, således som Siumut har foreslået. Efter min vurdering er der ikke statsretlige forhindringer for i Grønland at fastsætte, at valgte medlemmer af Inatsisartut som arbejdssprog alene kan anvende det grønlandske sprog. siger professoren. Det burde forhåbentlig føre til, at modstanderne mod forslaget nuholder op med at argumentere med brud på menneskerettighederne, mindretalsundertrykkelse grundlovsbrud og lignede juridisk skræmmeri. Der kan nemlig hverken henvises til regler i selvstyreloven, den danske grundlov, statsretten eller folkeretten, i forbindelse med argumenter imod krav om udelukkende at bruge Grønlands officielle sprog i Inatsisartut. Heller ikke for så vidt angår dansk. Undersøgelsen af Retlige rammer for valg af arbejdssprog i Inatsisartut, viser tværtimod, at der allerede er faldet en dom ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, hvor det blev slået fast, at det var det op til det enkelte land selv at bestemme, om man ville udelukke alle andre sprog end det officielle fra parlamentets arbejde. Der er nemlig tidligere faldet dom om Letlands parlaments sprogbrug imod krav fra det russisktalende mindretal i landet, der i øvrigt er langt større end det danske mindretal i Grønland. Folkeretsprofessor Ole Spiermann, hvis rådgivning også er blevet benyttet i en række andre grønlandske sammenhænge, herunder af Naalakersuisut, har lavet analysen på baggrund af den diskkusion, som udspandt sig efter at Siumut rejste debatten i foråret. Ole Spiermann har gennemgået alle de mulige retlige forhold, der kunne antages at skabe hindringer for et krav om kun at bruge det grønlandske sprog i Inatsisartuts arbejde og altså konkluderet, at der ikke findes sådanne forhold; Sammenfattende ses der ikke i folkeretten at være forhindringer for i Grønland at fastsætte, at valgte medlemmer af Inatsisartut som arbejdssprog alene kan anvende det grønlandske sprog. Heller ikke Selvstyreloven udelukker, at grønlandsk kan blive Inatsisartuts eneste arbejdssprog. Det er op til Grønland selv at afgøre dette spørgsmål. Af Hans-Jakob Helms Vil man læse hele rapporten, kan man rette henvendelse til partikontoret.

7 NIVIARSIAQ 6 STRUKTURREFORMEN BLIVER 3 ÅR FORSINKET: Naalakkersuisut mener ikke, kommunerne er klare til nye opgaver Strukturreformen er den største politiske og administrative reform siden hjemmestyrets indførelse, og blev sat i værk under Siumuts ledelse. En reform, der indebar, at de tidligere 18 kommuner skulle lægges sammen til 4 storkommuner med virkning pr. 1. januar 2009 samt at storkommunerne skulle overtage opgaver fra Selvstyret efter en aftalt tidsplan. Overdragelsen af opgaver til kommunerne skulle ville ske gradvist fra 2010 og frem. Men reformen befinder sig i et dødvande, og den 11. maj meddelte Naalakkersuisoq for Indenrigsanliggender, Anthon Frederiksen, at reformen bliver tre år forsinket. Anthon Frederiksen: De nye storkommuner har travlt med at finde deres egne ben. Han begrunder det således: For det første har de nye storkommuner haft så travlt med at finde deres egne ben, at de ikke samtidig har magtet at overtage nye områder. Og dertil kommer, at har der været dårlig kemi mellem Naalakkersuisut og kommunernes landsforening KANUKOKA. Derfor har det ikke været muligt at overdrage et eneste område til kommunerne. Hvad vil Naalakkersuisut? Meldingen fra Formanden for KANUKOKA Enok Sandgreen er ellers klar: Vi holder fast på, at overførsel af opgaveområder fra Selvstyret til kommunerne gennemføres som forudsat og snarest efter hensigten sagde han på landsforeningens delegeretmøde i Illulisat i maj i år. Selvstyret har siden efteråret 2009 ført en tvivlsom politik omkring den kommunale økonomi og de opgaveområder, der skal overdrages til kommunerne. Hvad vil Naalakkersuisut vil med den strukturreform, som kommunerne har været så optaget af og allerede har brugt megen tid og betydelige ressourcer på? spørger Enok Sandgren. Enok Sandgreen: Strukturreformen berøves chancen for en god start. I efteråret 2009 vedtog koalitionen en finanslov, der nedsatte det kommunale bloktilskud med 30 mio. kr. årligt fra Besparelserne skabte vrede i KANUKOKA og kommunerne, da koalitionen på forhånd havde fastsat bloktilskuddets størrelse - inden bloktilskudsforhandlingerne start. Det er respektløs overfor kommunerne, at Naalakkersuisut inden forhandlingerne har lagt sig fast på store besparelser, udtalte borgmester Hermann Berthelsen. Dertil kom en årlig reduktion med 45 mio. kr. på anlæg og boliger i bygderne. Resultatet er en stærk koncentration af boligbyggeri på få steder, mens byggeaktiviteten i realiteten vil stoppe andre steder. >>>

8 NIVIARSIAQ 7 - den bygger på et oprigtigt ønske om at give strukturreformen, som er i indkøringsfasen, chancen for en god start, sagde Enok Sandgreen under forelæggelsen af bestyrelsens beretning ved delegeret-mødet i maj. Han bakkes op af Borgmester i Kujalleq Kommunia, Simon Simonsen: Kommune Kujalleq opfordrer til, at Namminersorlutik Oqartussat og KANUKOKA straks begynder at snakke om overførsel af forvaltningsopgaver fra centraladministration til kommunerne. Hermann Berthelsen: Der er ikke grund til yderligere forsinkelser. Det virker umiddelbart som en provokation imod én af de vigtigste tanker i strukturreformen, nemlig at skabe en mere homogen udvikling i de enkelte regioner i landet, udtalte KANUKOKA i en pressemeddelelse. Ikke manglende vilje Kommunernes modstand mod nedskæringen bygger ikke på manglende vilje til at tage medansvar og til at tage byrder Hermen Berthelsen er enig: Der er ikke grund til at forsinke overførsel af forvaltningsopgaver til de nye kommuner yderligere. Hvis ikke kommunerne får muligheden for at give bedre service og ikke får overført værktøjer, vil den overordnede offentlige service ikke blive forbedret. Dette må Landsstyret snarest forstå, og samarbejde med kommuner i respektens navn. Kommunerne vil gerne videre med strukturreformen, men bremses tilsyneladende af Naalakkersuisut. Det er nok snarere Naalakkersuisut, der ikke kan finde sine ben. En ny styregruppe skal nu hjælpe processen på vej. Enok Sandgreen kommenterede dette således: Strukturreformen er et fælles projekt. Derfor må begge parter være med til at sikre reformens gennemførsel. Af Palle Frederiksen, partisekretær DORIS FIK EN DATTER Tillykke! Doris Jakobsen, landstingsmedlem for Siumut, fik en datter, som skal hedde Aviaq. Hun kom til verden kl den 4. marts 2010 og vejede 3485 gram. Stort tillykke med den lille nye verdensborger! Siumut sendte blomster og gave til Doris og barn.

9 NIVIARSIAQ 8 Jes Svane: Store tilpasninger Der er gået ca. 1 år og 6 måneder siden kommunesammenlægningen. Uden at bruge for mange ord ønsker jeg at redegøre for den virkelighed vi har gennemgået under sammenlægningen. Vi arbejder hårdt hver dag for kommunens overlevelse. De vante administrative rutiner har ændret sig. Borgerne efterlyser de vante møder med de folkevalgte, og især med Borgmesteren, hvilket er blevet vanskeligere. Det vi ikke taler så meget om, er den uensartede service borgerne tidligere har fået, og som vi nu arbejder intensivt for at gøre ensartet. Hvis vi skal kigge på økonomien, så kan jeg nævne den manglende vilje til samarbejde fra Selvstyrets side. Jeg er fuldstændig overbevidst om, at dialogen kan gennemføres meget mere konstruktivt og i bedre i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Verdens største kommune: Klimaforandringerne fylder meget i vores hverdag Mineral og oliejagten er på sit højeste for tiden i vores kommune. Denne kan have stor indflydelse for os og resten af landet. Hvis forundersøgelserne og prøveboringerne viser positive resultater, kan dette ændre vores daglige liv drastisk. For at undgå og sidde og vente med hænderne på skødet, er vi allerede begyndt at informere, iværksætte kurser og uddannelsestiltag i samarbejde med de andre kommuner. Men jagten på vore naturlige resurser kan også have store negative konsekvenser. Dette illustreres ved katastrofen i den Mexicanske golf. Derfor er det yderst vigtigt, at sikkerheden og beredskabet altid er på sit højeste for at sikre vores miljø og befolkningen. Den natur vi lever i er utrolig barsk men også fantastisk, og nu hvor de lyse dage er kommet til det høje nord og det føles som om, at intet andet kan måle sig med det... Af Jes Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea Det siges tit, at Qaasuitsup Kommunea er alt for stort geografisk. Det er korrekt, at kommunen er meget stor. Det er den største kommune i verden, og der bliver talt om muligheden for at dele den op i to kommuner. Gad vide om det kan løse problemerne? Jeg er ikke i tvivl: DET TROR JEG IKKE PÅ! For vi er nået så langt, at vi allerede er kommet rigtigt godt i gang på mange områder, og hvis dette standses kan det resultere i fuldstændig opbremsning. Kommunerne er helt nye, og det er alles vision at ville skabe den bedste kommune. Der har ikke været ført en tilstrækkelig debat om klimaforandringerne i kommunerne. Men klimaforandringerne fylder meget i vores hverdag i Qaasuitsup Kommunea. Den har indflydelse på vores vigtigste eksistensgrundlag på mange punkter. Og dette skal vi tage særlig hensyn til i den langsigtede planlægning og udvikling.

10 NIVIARSIAQ 9 Akitsinnguaq Olsen, Medlem af Inatsisartut: Kontakten imellem borgerne og de folkevalgte er strengt nødvendig! En vigtig del af det politiske arbejde er at sikre en god kommunikation mellem vælgerne og politikerne. Derfor er en løbende dialog med borgerne vigtig for Siumut. Udbyttet var stort, da jeg sammen med Formanden for Siumut Aleqa Hammond var på orienteringsrejse i Tasiilaq og Ittoqortoormiit Februar. Under turen til Østgrønland modtog vi med glæde borgernes budskaber. Budskaber, der giver grundlaget for vores retning og målsætninger for os i partiet i det politiske arbejde i Inatsisartut, Kommunerne og Bygdestyrelserne. Under møderne med borgerne i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq tog indbyggerne følgende emner op: Transportforholdene i landet, især transport til/fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Levevilkårene og ikke mindst alkoholproblemerne. Strukturreformen og tilpasningerne. Udvikling i bygder og yderdistrikter. Boligproblemerne. Sprogdebatten - at der er brug for alle, men at der er behov opmærksomhed omkring de hjemmehørende. På baggrund af borgernes bduskaber under rejsen til Ittoqqoortoormiit og Tasiilaq fremsatte Siumut et beslutningsforslag om at få etableret Qaqiffik i Tasiilaq under foråretssamling i Inatsisartut i En af de ting vi lagde mærke til under orienteringsturen var, at borgerne synes, at udviklingen af landet er kørt ud af sporet med den nuværende regering. Den skæve udvikling må og skal stoppes så hurtigt som muligt, og det vil Siumut selvfølgelig arbejde på. Vi fik nogle gode kontakter og oplevelser, der stort ikke kan overvurderes. At besøge medborgere i dette fantastiske land, og møde folk der arbejder for demokratiet gør mig, som folkevalgt, stolt og glad. Vi ser frem til at komme tilbage til den del af vores land, og igen få chancen for at debattere med vores medborgerne. Af Akitsinnguaq Olsen, Medlem af Inatsisartut VIL DU VÆRE MEDLEM? siumut@siumut.gl KONTAKT PARTIKONTORET

11 NIVIARSIAQ 10 ALEQA HAMMOND: Trafik for folket ikke for direktørerne! Vores sø- og luftveje er vores grundlæggende infrastruktur. Derfor har vi en særlig forpligtigelse til at være med til at definere, hvordan de skal fungere. Nu er det sommer og vi skal alle et eller andet sted hen i landet til konfirmationer, fødselsdage eller bare på ferie. Og så finder nogen det åbenbart rimeligt at lukke Artic Umiaq Line siger en harm Aleqa Hammond. Hun fortsætter: Skal det nu være slut med at sejle mellem byer og bygder her i landet, fordi Air Greenland har en plan om at omdanne sig selv til et investeringsvilligt, kommercielt orienteret og konkurrencedygtigt luftfartsselskab? I dag er vores trafiksystem indrettet alene efter direktørernes ønske om at skabe det de kalder overskudsgivende kommercielt orienterede selskaber, i stedet for beskyttede driftsorganisationer begge udtryk fra Air Greenlands direktør, Michael Binzer. Men hvad er der galt med beskyttede driftsorganisationer? Er det ikke præcis, hvad f.eks. DSB er i Danmark?. Jeg er bekymret over udviklingen. Det er efterhånden umuligt for ganske almindelige borgere at rejse til andre byer eller lande i dag. Det er simpelthen blevet for dyrt og for besværligt. Det, vi har brug for, er politisk mod til at definere, hvilket system vi vil have, til hvilke priser. ALEQA HAMMOND Grundlæggende er det Siumuts holdning, at vi alle bør interessere os for hvordan transportsystemerne er indrettet, og hvordan det bliver brugt. Fordi det er transporten, som binder landet og indbyggerne sammen. Dertil kommer, at transport er grundlaget for regional- og national udvikling. Vi interesserer os for Arctic Umiaq Line og Air Greenland på samme grundlag, som andre samfund interesserer sig for, hvordan deres motorveje og jernbaner bliver udviklet og brugt. En velfungerende infrastruktur er grundlaget for landets udvikling, siger Aleqa, som pointerer, at man kan vælge at give tilskud til selskaber, uden at det i sig selv er anstødeligt: Sagt på en anden måde: I dag er trafikken tilpasset trafikselskabernes profitønsker i stedet for borgernes behov. Og det er vores egen skyld, fordi vi i mange år har haft en tåbelig politisk målsætning om at priserne skulle være kostægte. Det vil sige, at kunderne skal betale, hvad det koster at producere en given ydelse. F.eks. at holde en rutebåd langs kysten i gang hele året uden offentlige tilskud - hvilket naturligvis ikke kan lade sig gøre her i landet bemærker Aleqa. Vi har brug for at nytænke vores trafikpolitik! Vi kan ikke blive ved med at lukke øjnene for, at vores beliggenhed og geografi er en svaghed. Men sådan er landet indrettet, og sådan har vi bestemt os for at bosætte os. Derfor bliver vi nødt >>>

12 NIVIARSIAQ til at beslutte, hvilken trafikform vi vil have mellem vores byer og bygder og så betale for, at de bliver tilgængelige for dem, der bor her. Aleqa anerkender, at det intet har at gøre med fri konkurrence og kostægte priser at gøre: Det er en politisk beslutning, om vi skal bruge vores fælles kasse til at holde vores land sammen og sikre vores borgere rimelige forhold, når de ønsker at rejse, samt ikke mindst at gøre varer og tjenester tilgængelige til rimelige priser. Det er jo ingen sag, 11 at sidde på et monopol og vise gode regnskabsmæssige resultater. Det er derimod en langt større udfordring at skabe et godt, billigt og ikke mindst sammenhængende og overskueligt trafiksystem for landet. Det er desværre ikke noget vi har set i mange år! Det, vi har brug for, afslutter Aleqa hammond, er politisk mod. Mod til at gå ind og definere hvilket system vi vil have, til hvilke priser. Det vi har behov for, er en ny og reel trafikpolitik som binder landet sammen og som giver muligheder, ikke begrænsninger. Af Hans-Jakob Helms NERIUFFIIT KATTUFFIAT Nappaammik kræftemik akiuiniarfik Kræftens Bekæmpelse i Grønland Aqqusinersuaq 48 A - Box 1546, Oq. Angallattagaq/Mobil Fax Mail: neriuffik@greennet.gl Nittartagaq/Hjemmeside: Kontoret har åben på hverdage fra kl til Der indhentes informationer fra kontorfuldmægtig Juliane Dalager om bl.a.: Samtalepersoner i hjembyen/bygden lokalafdelinger pjecer på grønlandsk og dansk ansøgning om legat børne- og ungefond landskonsulenten for samtalepersoner konsulenten for lokalafdelinger i Sydgrønland konsulenten for lokalafdelinger i Nordgrønland.

13 NIVIARSIAQ 12 LARS EMIL JOHANSEN: Fra folketinget Efter Selvstyreloven er der heldigvis mindre og mindre om Grønland, der afgøres i Folketinget og mere og mere, der afgøres herhjemme. Men der er stadig en række grønlandske forhold, i hvilke det danske Folketing har en afgørende indflydelse. Så Siumuts medlem er bestemt ikke blevet arbejdsløs efter selvstyreloven. Arbejdet har blot fået et andet fokus. I Folketinget arbejder Siumut sammen med Socialdemokratiet. Inden for det sidste halve år, har jeg således specielt brugt min position som formand for Folketingets Grønlandsudvalg, til at sikre, at der stadig er fokus på de Grønlands-sager, Folketinget skal forholde sig til. Thulebasen og hvad der faktisk foregik under den kolde krig, er stadig et emne for udvalget. Siumut har stået i spidsen for kravet om en helbredsundersøgelse af alle borgerne i Qaanaaq-området for at se, om der har været radioaktiv forurening efter de bomber, der faldt ud af flyveren, der styrtede i Den undersøgelse er nu i gang. Siumut kæmper også fortsat for, at der også skal oprettes et modtagelseslaboratorium for de fangstdyr med skader og de- formiteter, som fangerne i Qaanaaq desværre støder på med jævne mellemrum. Ligesom vi hele tiden har kæmpet for, at Danmark skulle sørge for rensning af området for alt det giftige affald, som basen har efterladt igennem årene. I denne måned har Siumut desuden via Grønlandsudvalget bedt Udenrigsministeren svare på, hvad andre lande får ud af deres amerikanske baser og om Danmark har fået fordele af aftalen om Missilskjoldet på Thulebasen. Til September rejser hele grønlandsudvalget på initiativ fra Siumut til Qaanaaq for at se på basen og den helbredsundersøgelse, der er i gang. Grønlandsudvalget har også netop nu haft et samråd med den danske socialminister angående støttemidler til grønlændere i nød i Danmark, de såkaldte satspuljemidler, der nu bortfalder. Samrådet blev til på initiativ af IAs medlem, Sofia Rossen, men det er et fælles ønske fra begge de grønlandske >>>

14 NIVIARSIAQ 13 folketingsmedlemmer, at ministeren sikrer at de gode projekter, der blev startet med støtten fra disser midler blandt andet på initiativ af Siumut for flere år siden. Det gælder ikke mindst den særlige hjælp til behandling af grønlandske misbrugere af alkohol og hash i Danmark, som midlerne hidtil også er brugt til. Grønlandsudvalget har nu stillet en række nye spørgsmål til socialministeren. Om kort tid skal den internationale hvalfangstkommission IWC mødes igen og inden da, skal der sikres enighed mellem Danmark, Grønland og Færøerne om den danske politik på hvalområdet. Siumut har hvert år været involveret i at sikre, at de danske politikere også i folketinget bakkede om de grønlandske ønsker omkring hvalfangst. Hidtil er det lykkedes og det forventer vi sker igen. Siumut har også rejst spørgsmålet om, hvad der skal ske med SAS aktier i Grønlandsfly, hvis SAS sælges til private. Det medførte, at det nu er klart, at den danske regering vil sælge aktierne til private, hvis ikke der gribes ind fra Grønland. Det vil Siumut se nærmere på i fremtiden. Der er altid spændende sager og spændende mennesker i Folketinget, som skal høre Siumuts stemme for at træffe de rigtige beslutninger. Og der er ofte besøg fra Grønland, hvor Siumut kan hjælpe med at præsentere Folketinget og det politiske arbejde vi gør i Danmark. Derfor vil der også fremover være en fast klumme i NIVI- ARSIAQ om Siumuts folketingsarbejde: Fra Folketinget, så vores medlemmer også kan følge med i partiets virke i Danmark. Af Lars-Emil Johansen, folketingsmedlem for Siumut MEDLEMMER AF INATSISARTUT Aleqa Hammond Tlf suliffik: alha@inatsisartut.gl Hans Enoksen Tlf suliffik: hans@inatsisartut.gl Per Berthelsen Tlf suliffik: Pebe@inatsisartut.gl Kim Kielsen Tlf suliffik: kiki@inatsisartut.gl Kristian Jeremiassen Tlf suliffik: krje@inatsisartut.gl Malik Berthelsen Tfl suliffik: malikb@inatsisartut.gl Karl Lyberth 390 Nuuk Tlf suliffik: karll@inatsisartut.gl Ruth Heilmann Tlf suliffik: ruth@inatsisartut.gl Akitsinnguaq Olsen Tlf suliffik: akiol@inatsisartut.gl Jens Immanuelsen Tlf suliffik: jeim@inatsisartut.gl

15 NIVIARSIAQ 14 SIUMUTS UNGDOM: De unge ønsker at tage ansvar! Den februar 2010 afholdt SIS kongres i Nuuk og følgende hovedpunkter blev gennemdebatteret: Klimaforandringerne i Fangerens Øjne. De Unge, Selstyret og Sproget. Arktisk Politisk arbejde i ICYC. Oprindelige Folks Rettigheder. Hvad betyder Folk i Folkeretlig Forstand? - og Børnenes Rettigheder. Efter Generalforsmalingen har hovedbestyrelsen og forretningsudvalget udsendt pressemeddelelser med jævne mellemrum, og afholder telefonmøde hver måned. Der blev nedfældet målsætninger med grundlag i fremlagte punkter. Der blev fremlagt forskellige forslag til målsætninger og generalforsamlingen godkendte iblandt følgende målsætningerne: At der bliver arbejdet for bedre forhold for studerende der er alene med børn. 30 års Jubilæumsarrangement for SIS 17. november 10. Kurser i foreningsdrift for dem der ønsker, at opstarte en lokalforening på steder hvor der ikke er nogen. Kamp imod de store antal provokerede aborter. M.v. Bestyrelsen, som valgt på Generalforsamlingen 2010 Formand: Lars-Frederik Lundblad Næstformand: Benjamin Kielsen Medlemmer: Piitannguaq Møller, Kaalinnguaq Siegstad Tuparna Høegh Paninnguaq Petersen Svend Storch Suppleanter: Steen-Erik Nathanielsen Aqqalu Huck Hans-Kristian Petrussen Livet som ung handler om uddannelse, skole, arbejde, målsætninger og oplevelser. Men Grønland har på trods af det brug for de unge og ønsker, at de involverer sig. Vi kommer til at tage et stort ansvar senere, for det der sker i nutiden, ikke mindst for landets selvstændighedstrang. Vi har mod og vilje. Vores land har brug for os Vi unge har vores vilje som styrke, og vi samarbejder med Siumut. Vi arbejder blandt unge og får og giver input igennem flere kanaler. Vi afholder seminarer, debatter, har det sjovt og synger meget ligesom Siumut. Det er sjovt at være Siumutter. Vi viser mod og vilje. Vær med, vort land har brug for os. Det er sjovt at være SIS er. Alle som er interesseret i SIS og ønsker at starte en lokalforening kan komme i kontakt med SIS via følgende hvornår det skal være: doja@inatsisartut.gl eller ved at ringe til Af Kaalinnguaq Siegstad, Bestyrelsesmedlem, SIS

16 NIVIARSIAQ 15 NYT FRA SEKRÆTARIATET: Ny partisekretær Palle Frederiksen, 45 år, tiltrådte som ny partisekretær den 1. maj Han har været medlem af Siumut siden starten af 90 erne, hvor jeg var med til at starte Siumut Ungdom i Ilullisat siger han. Palle er uddannet cand. scient. pol. i offentlig administration på Aalborg Universitet. Han har beklædt flere topchefposter i Grønlands Hjemmestyre, bl.a. i Direktoratet for Erhvervuddannelser og Arbejdsmarked, Direktoratet for Selvstyre og i Forhandlingsafdelingen. PARTIKONTORET Partikonsulent Jenseeraq Poulsen Tlf suliffik: Mobil: Fax: jepo@inatsisartut.gl Kontorassistent Rigmor Th. Høegh Tlf suliffik: Mobil: Fax: rthh@inatsisartut.gl Hvad synes du om nye Niviarsiaq? Skriv, ring, send en og fortæl, hvad du synes om bladet i den nye form. Kom med dine forslag til indhold, fortæl hvad I laver og hvad du gerne vil læse om. Kontakt os på siumut@siumut.gl. Vi glæder os til at høre fra dig! Partikonsulent: Mikael Petersen Tlf suliffik: Mobil: Fax: mikp@inatsisartut.gl NIVIARSIAQ Siumup aviisia Siumut, postbox 357,. Tlf / Fax siumut@siumut.gl Suliarinnttut: Aleqa Hammond, Jenseraq Poulsen, Mikael Petersen, Palle Frederiksen, Hans-Jakob Helms. Foto: Jenseeraq Poulsen. Redaktionen afsluttet: 18. juni Artikler må gerne gengives med kildehenvisning. Næste nummer udkommer medio september 2010.