Torsdag 22. januar 2015, Aakirkeby Hallerne, Hal B / 180 deltagere

Transkript

1 1 REFERAT Af det ffentlige dialgmøde m Brnhlms Sekretariatet frivillighedsplitik Trsdag 22. januar 2015, Aakirkeby Hallerne, Hal B / 180 deltagere Prgram Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Ankmst g frdeling af deltagere ved brde Velkmst v/ udvalgsfrmand Bente Helms, Kmmunalbestyrelsen g Hans-Henrik Reinewald, frmand fr Ældresagen på Brnhlm Oplæg ved Vibe Klarup Vetmann, frmand fr Frivilligrådet Jnas Bjørn Jensen, medlem af Københavns Brgerrepræsentatin Per Frst Henriksen, medlem af DGI s hvedbestyrelse g Fredensbrg Kmmunalbestyrelse Jørgen Strm, frmand fr Ældre Sagen i Ledøje-Smørum Orientering m resultatet af brgerpanel-undersøgelse m frivillighed 2 v/analyseknsulent Kristian Pihl, Brnhlms Reginskmmune Oplæg til brdvise samtaler Pause / let anretning: klubsandwich g en brnhlmsk øklgisk mst Brdvise samtaler Krt psamling g afrunding med rientering m den videre prces i arbejdet med Brnhlms Frivillighedsplitik Ordstyrer Jhannes Nilssn, servicedirektør i Brnhlms Reginskmmune Arrangører: Arbejdsgruppe af repræsentanter fr DGI Brnhlm, Ældre Sagen på Brnhlm, Brnhlmske Brgerfreningers Samvirke, Engageret Ungdm, Event Brnhlm g Brnhlms Regins kmmune.

2 2 De 180 fremmødte blev ved ankmsten tildelt et brdnummer g frdelte sig ved de 15 brde, med 12 persner ved hvert brd. Velkmst Udvalgsfrmand Bente Helms fra Kmmunalbestyrelsen g Hans-Henrik Reinewald, frmand fr Ældre Sagen på Brnhlm, bød velkmmen. På Brnhlm er mere end halvdelen af brgerne engageret i frivilligt samarbejde, g Brnhlms Reginskmmune plever et stadigt mere mfattende samarbejde med freningslivet g de frivillige. Der er derfr brug fr at vi fællesskab får defineret g afstemt mål g rammer fr samarbejdet. Der blev præsenteret en definitin på, hvad frivilligt arbejde er, ligesm visinen fr g frmålet med samspillet mellem den frivillige verden g det ffentlige blev fremhævet fra Frivilligchartret (jf. præsentatin). Udver samspillet mellem frivillige g det ffentlige, så plever vi gså et stigende samspil freningslivet g de frivillige imellem. Derfr lægger arbejdsgruppen bag dialgmødet p til, at der udarbejdes en fælles plitik fr frivillighedsmrådet på Brnhlm hvr vi i fællesskab skaber de bedst mulige rammer fr frivillige på Brnhlm, sætter s ngle fælles mål g får aftalt fælles spilleregler. De fire indbudte plægshldere g prgrammet fr mødet blev præsenteret, samt den videre prces fr arbejdet med en frivillighedsplitik. Vibe Klarup Vetmann, frmand fr Frivilligrådet Freninger har ikke længere mnpl på frivillige. Tre tendenser gør sig aktuelt gældende: 1) Danskerne bliver i stigende grad frivillige andre steder end i freningerne, f.eks. i de kmmunale institutiner (plejecentre mm.) Er vi nu ved at erstatte ffentligt ansatte med frivillige? Frem fr at fkusere på dette spørgsmål, bør vi hellere kncentrere vres energi m at frbedre velfærdssamfundet. Vi bør hellere spørge m, hvad det er fr et fællesskab, vi møder henne m hjørnet g hvilket velfærdssamfund vi ønsker s. 2) Udviklingen fr flere g flere ffentlige institutiner er et stigende samspil med lkale frivillige. Min institutin behøver ikke at slutte nede ved havelågen! Udviklingshæmmede hjælper til ved lkale fester. Lkalmrådets betydning g det lkale engagement spiller en stigende rlle. Flere eksempler blev nævnt, herunder et tilbud til de lkale studerende m at spise med på det lkale plejecenter, med tilbud m billig mad, samvær unge g ældre imellem g dermed et plejecenter, der blev et center fr lkalmrådet. Brgere søger til de ffentlige institutiner g de ffentlige institutiner søger ud til brgerne.

3 3 3) En ny undersøgelse m frivillige i Danmark viser en vækst i antallet af frivillige med jb g uddannelse, samt et fald i frivillige uden jb g uddannelse. Det er en bekymrende tendens. Hvrdan kan vi få alle med? Vi bør undgå at stivne i en diskussin m, hvem der stjæler jb fra hinanden. Frivillighed handler m, at vi alle får en mulighed fr at være med, at vi er åbne fr g har blik fr mulighederne. Jnas Bjørn Jensen, medlem af Københavns Brgerrepræsentatin (Se præsentatin) Hvrfr er det vigtigt at have et frivilligt engagement? Frdi frivillighed kan nget, sm kmmuner g medarbejdere ikke kan! Det frivillige arbejde kan g må aldrig blive en erstatning fr kmmunens kernepgave. Første skridt på vej md et vellykket frivilligt engagement er frmuleringen af en plitik g dernæst etablering af et netværk med et minimum af sekretariatsbistand. Ni principper fr samarbejdet med de frivillige freninger blev gennemgået: Anerkendelse, f.eks. af at frivillige ikke underlægges krav på niveau med ansatte. Synliggørelse, sm det f.eks. er kmmet til udtryk i frbindelse med asylcentret på Brnhlm. At lytte til de frivilliges krav g ønsker, g fremme dette ved at sikre én indgang i kmmunen fr frivillige. Styrke, ved at bruge både de frivilliges g ansattes kmpetencer. Inddragelse, sikkert en større udfrdring i København, jf. de 180 fremmødte til dette dialgmøde. Sige tak, f.eks. ved at arrangere en årlig frivillighedsdag Være åben, herunder m rammer, puljer, budget mv. fr samarbejdet Netværke Værdsætte Jnas understregede vigtigheden af at frmulere en plitik i samspil med de frivillige, at sørge fr at den bliver frankret g vigtigheden af at skabe et netværk fr frivillige.

4 4 Spørgsmål / kmmentarer til de første t plægshldere Har de frivillige brug fr en særlig anerkendelse fra kmmunen, spurgte Vibe Vi gør det j ikke fr kmmunens skyld. Flere af deltagerne understregede dg vigtigheden af anerkendelse, g flere støttede frslaget m en årlig frivillighedsdag. Der blev stillet spørgsmålstegn ved m det er freningerne g de frivillige, der skal udvise ansvar fr den hjemløse på gaden er det ikke en kmmunal pgave? Endvidere blev det nævnt, at lkalplitikerne ikke gør det nemt at være frivillig, f.eks. med krav m en arbejdspladsvurdering. Vibe nævnte et eksempel på at hjemløse gså udgør en mulighed i det frivillige arbejde, g kan inddrages. Per Frst Henriksen, medlem af Fredensbrg kmmunalbestyrelse g af DGI s hvedbestyrelse (Se præsentatin) Om samspillet mellem kmmunen g frivillige i Fredensbrg kmmune, med understregning af både plitisk g ledelsesmæssig bevågenhed. De frivillige skal supplere de kmmunale velfærdsydelser ikke erstatte dem. Mulighederne fr samarbejde er mange fr kmmunen. Invlvering i prcesserne er uhyre vigtigt, herunder en præcis definitin af pgaverne. Medarbejderne skal have fkus på at betragte de frivillige sm en ressurce. Infrmér brgerne knstant m samarbejdet. Sørg fr at gøre plitikken aktiv. Frivilliges drivkraft er at være nget fr andre mennesker g/eller frfølge en interesse. Det traditinelle fællesskab er afløst af det mderne fællesskab, med vægt på bl.a. det lystrienterede, åbenhed, flydende grænser g fleksibilitet. Per rienterede herefter m kdeks fr gdt samarbejde i DGI, hvr pinten er at tage udgangspunkt i hver enkelt situatin i stedet fr at arbejde ud fra en fast definitin af rllerne. Afklar frventninger, sæt fkus på kmmunikatin g infrmatin, brug altid bedste hld/persn på pgaven, vær nysgerrig g lyt, vær åben g ærlig, brug uenighed knstruktivt samt rs g anerkend hinanden. Jørgen Strm, frmand fr Ældre Sagen i Ledøje-Smørum (Se præsentatin) Orienterede m prcessen i Egedal Kmmune med at msætte Frivilligchartret fra kncept til praksis. Han gennemgik retningslinjerne fr Ældre Sagens frivillige, herunder at frivillige alene kan supplere ikke erstatte det ffentliges msrgsfrpligtelser. Vi udfører ikke prfessinelle, lvpligtige pleje- eller msrgspgaver. Kmmunens udspil til en aftale blev afvist, hvilket førte til en møderække g et nyt udspil, der er resulteret i Samarbejdsrammer fr frivillighed i Center fr Sundhed g Omsrg. Ja til samarbejde. Dkumentet blev vedtaget af byrådet i december 2013, g efter det første år tyder det på, at det virker. Det er et gdt dkument, der kan bruges hvis du kmmer i tvivl.

5 5 Jørgen nævnte, at der har været t tilfælde, hvr ansatte gav udtryk fr frygt fr at frivillige ville vertage deres arbejde. Fra de frivilliges side har der været udtrykt tilfredshed med rammerne de frebygger md misfrståelser. Der er dg behv fr frmidling af kendskab til dkumentet. Jørgen rienterede sluttelig m en ny publikatin fra Ældre Sagen: Frivillige skaber livskvalitet. Spørgsmål / kmmentarer: Der blev spurgt til i hvr høj der ydes sekretariatsbistand til frivillighedsnetværk i kmmunerne. I Københavns kmmune ydes der sekretariatsbistand (deltids) til netværkene. Egedal Kmmune har en frivilligkrdinatr g i Fredensbrg Kmmune støtter kmmunen et frivilligcenter med ansat persnale. Der blev spurgt til begrænsningerne fr arbejdsløse i at kunne deltage i frivilligt arbejde. Der blev pfrdret til at arbejdsløse kntakter deres A-kasse herm. Det blev understreget at unge ønsker at blive behandlet sm vksne, men samtidig at der tages hensyn til at de unges erfaringer ikke har samme mfang sm de ældre. Kristian Pihl, analyseknsulent, Brnhlms Reginskmmune (Se præsentatin) Gennemgik resultatet af den nyligt gennemførte brgerpanelundersøgelse m frivillighed. Mere end halvdelen af de ca. 900 adspurgte brgere er frtsat frivilligt engagerede, svarende til den første brgerpanelundersøgelse i Den nye undersøgelse viser et nærhedsprincip i svarene, med fkus på at frældre frtsat pririterer frivilligt arbejde i tilknytning til deres børns institutiner, skler g fritidsinteresser, g at ældre medbrgere pririteter frivilligt arbejde fr ældre. Omgangskredsen g lkalsamfundet har gså str priritet. Reginskmmunen bør verveje i højere grad at tage udgangspunkt i mindre enheder end hele Brnhlm. Lkalmrådets rlle synes at være helt afgørende fr det frivillige engagement.

6 6 I tilfælde af at frivillige vertager en kmmunal pgave, bør reginskmmunen være pmærksm på, at størstedelen af brgerne ikke finder det rimeligt verfr de ansatte. Det bør fra plitisk hld meldes ud, m den frivillighed man ønsker, skal være nget, der øger service g udvikling, eller m den anvendes sm spareøvelse. Undersøgelsen tyder på, at der er fundamentale frskelle i brgernes pfattelse af frhldet mellem skat, service g frivilligt arbejde. Størstedelen af paneldeltagerne hælder md, at servicen g udviklingsarbejdet bør udvides, når frivillige inddrages. Det er et mindretal, der vil have de frivilliges indsats mdregnet i skatten. Kristian rienterede m de 13 dilemmaer, der indgik i undersøgelsen m frskellige vinkler g prblemstillinger i samarbejdet mellem frivillige g reginskmmunen. Set ud fra de grænsetilfælde, der er skitseret i undersøgelsen, er brgerne generelt set ikke skræmt af, at der i reginskmmunen samarbejdes med frivillige. Der er med andre rd mange muligheder fr at gå i gang. Brgerne er generelt meget mtiverede fr at deltage i det frivillige arbejde, gså når der samarbejdes med reginskmmunen. Brnhlms Reginskmmune kan g bør tage initiativet. Jævnfør eksemplerne g brgernes mtivatin fr at deltage, er det ikke nødvendigvis freningerne eller erhvervslivet, der skal tage førertrøjen på. Brd-samtaler Fr hvert brd var frlds udpeget en brdleder g referent. Alle referenter har afleveret en sammenfatning fra brdsamtalen, der var pdelt i t punkter: 1) Hvad er dit input til frivillighedsplitikken? - Hvilke elementer er vigtige at have med? - Hvrdan kan den se ud? - Hvad skal den kunne? 2) Dilemma hvr hvert brd havde et af de 13 dilemmaer fra brgerpanel-undersøgelsen Afrunding af dialgmødet Ordstyrer Jhannes Nilssn gjrde en række nedslag ved brdene, hvr brdledere g andre krt sammenfattede resultatet af brdsamtalen. Derefter gentg rdstyreren den videre prces i arbejdet med Brnhlms Frivillighedsplitik, nævnte at referatet af mødet, brdsamtaler g præsentatiner vil blive gjrt tilgængeligt fr alle på BRK s hjemmeside g takkede fr deltagelsen i mødet.

7 7 Sammenfatninger Ikke alle sammenfatninger har plyst det respektive brd nummer, hvr der ikke er nævnt brd numre i psamlingen på de følgende sider. Mellemstreger skiller det ene brd fra det næste. Hvad er dit input til frivillighedsplitikken? - Hvilke elementer er vigtige at have med? - Hvrdan kan den se ud? - Hvad skal den kunne? Der må Ikke være nget bureaukrati. Børn må gså gerne være frivillige. Små puljer til f.eks. bygge hytter el. lign Der sker besparelser, centre bliver nedlagt g det går udver faciliteter, sm de frivillige havde til rådighed. Hvrnår skal der betales løn, hvrnår er det frivilligt? Opgaver skal løses fr den enkelte. Hvrdan kan vi være med til at frmidle ud begge veje, så både den frivillige g den persn, der får hjælp kan sige fra g til. Bank: Overblik ver de ressurcer, der eksisterer g et verblik ver det frivillige arbejde, der allerede udføres dvs vidensdeling. Overblik ver pgaver, sm efterspørges. De enkelte institutiner skal sørge fr, at der er dialg m hvrvidt frivillige tager jb fra andre. Netværk g mødefrum skal stilles til rådighed fr frivillige, så de kan mødes g udveksle erfaringer g viden. Frivillighed skal være til gavn g glæde uden at være et arbejde. Belønning er ikke et krav verhvedet. Det skal være sjvt. Skal have nget ud af det. Gensidig glæde fr alle parter. Frivillighedsplitikken skal mfatte både den traditinelle g den mderne frivillighed. Unge går gså p i, hvad de får ud af det. De kan få skrevet det på deres cv. De vil have et ansvar, udfrdringer g et netværk. Nget de kan tage med sig i deres fremtidige virke arbejde eller uddannelse.

8 8 Rammer må ikke kvæle lysten til at være frivillig. Frivillighedsplitikken har t ben rganiseret men samtidig spntan g åben. Vigtigt at synliggøre pgaver fr frivillige. Plitikken skal ikke være styrende. Der skal være lysten, der styrer. Plitikken skal gøre det nemmere at være frivillig. Den skal give muligheder fr de frivillige. Støtte vækstlag. Kmmunen må ikke gå ind g styre, så plitikken skal måske slet ikke ligge i kmmunalt regi. Skal det hedde en frivillighedsplitik? Det lyder sm nget ppefra styret. Det handler m at afgrænse snitflader g ansvarsmråder. Hvilke elementer er vigtige at have med? - Afgørende at man frstår, at man kan tilbyde g påtage sig pgaven men pgaven kan ikke pålægges. - Vigtigt, at lysten skal drive værket; derfr vigtigt, at 18-midler ikke skæres ned til fx materialer. - Man skal være sikret en øknmi, så der er penge til det, der er nødvendigt, herunder til husleje. - Hvrnår hører frivilligheden p? - Under hvilke frudsætninger arbejder de frivillige? - Frsikringsspørgsmålet. - Afgrænsning af pgaver, ex. må en frivillig få Dankrtet fra en plejehjemsbeber til indkøb - Præciser, at det er frivillighed - samarbejdsrammer fr frivillighed - Præciser, at det er et tillidsfrhld mellem t mennesker Hvrdan kan den se ud? - Bemærk den stre frivillighed, der er på mråder uden fr kmmune-regi - Der er frskellige arter af frivilligt arbejde, ex, Idrætsfreninger, Købmanden i Listed, naben skvler sne. - Brug inspiratinen fra andre steder Hvad skal den kunne? - Være rammen fr, at man gerne vil gøre nget scialt gdt g kunne danne rammen fr et gdt scialt fællesskab. - Det må ikke gøres fr kmpliceret - Frivillighedsarbejdet skal være abslut lystbetnet det må ikke være administrativt tungt. - Øknmisk medvirken fra BRK - Klar linje mellem ansat g frivillig

9 9 - Kmmunen skal ikke bestemme, hvad de frivillige skal lave - Lave rammer vejviser - Fast kntaktpersn ønskes - Frskellige interessegrupper mødes jævnligt - Respektere hinandens frskellighed - Et Frivillig-hus ikke en løsning - En database, hvr frivillige kan trække plysninger - Husk vi er frivillige, ikke ansatte - Et sæt regler fr frivillige - Skal understøtte de frivillige - Afgrænsning, hvad er frivillig i frhld til ansat - Ildsjæle meget vigtige - Understøtte ildsjæle - Krdinatr, der understøtter de frivillige - Frsikringsspørgsmål skal der være styr på f.s.a. skadevlder g/eller skadelidte - Rammer fastsættes hvem må gøre hvad? - Oprette en frivillighedsbank skal styres af en krdinatr - Definitin af frivillighed - Krdinatr: Frivilligkrdinatr g en ledelseskrdinatr. Infrmatiner skal gå hele vejen igennem systemet. Krdinatr skal sørge fr at alle infrmatiner ryger videre til alle - De enkelte persner skal have en kasse, hvr de enkelte persner kan lægge beskeder, sm alle ser - Ens retningslinjer fr alle frivillige - Krdinatr skal have at vide, hvr de henter infrmatiner - Plitik sm vedrører rganisatin g enkeltpersner - Infrmatiner skal være simple, både der hvr man kan finde infrmatinerne g der, hvr man skal videregive infrmatiner - Det eneste, der skal styres udefra er den verrdnede plitik - Snitfladerne mellem frivillighed g jb/ansatte skal defineres - Vi henviser til Jnas ni punkter - Vi henviser til side 20 nederst til højre i Hvem gør hvad

10 10 - Asylansøgere skal fte have søgt m familiesammenføring, hvilket der ikke er et krav m, at kmmunen skal hjælpe til med. Det kan dg ikke verlades til frivillige, g dette tilfælde taler m grænser fr, hvad de frivillige kan g skal stå fr, g hvad de ikke skal - Skepsis mkring øknmi i frivilligheden flk er skeptiske - Anerkendelse skal understreges - Respekt mellem afsender g mdtager -> grænse mellem disse t - Hvem har ansvaret? Hvr lægger det? Persnen/rganisatinen - Arbejdsmral - Sekretariat/tvhlder i kmmunen - Samspil mellem frivillige g det kmmunale system - Hjælp/kmmune -> samarbejde mellem frivillige g kmmunen - Differentieret frivilligplitik i frhld til de frskellige mråder, g vær pmærksm på grænser mellem frivillige g ansatte inden fr både det ffentlige g private - Hvad kan man acceptere? Hver er ansvaret placeret? - Tydelige persner i kmmunen, sm kan stille sig til rådighed, når der er behv en pgave sm frivillige ikke kan tage sig af - Organisering af det mere ufrmelle frivillige arbejde - Frivillig pslagstavle -> inspiratin: prjekt - Frivillighed er ingen erstatning af skal pgaver, kun et supplement - Frivillige ledes af frivillige - Frivilligt arbejde gøres kun af lyst, man stpper efter eget behv - Kmmunen må ikke være afhængig af de frivillige - Frsikring fr frivillige på kmmunale institutiner er en kmmunal pgave - Kmmunen kan spørge frivillige, når der pstår en særlig situatin: flygtningevenner, IT - Oplysning m paragraf 18-midler - Kmmunal pbakning m tildeling af lkaler til frivilligt arbejde - Supplere, ikke erstatte, især på det sciale mråde (de varme hænder). - Gensidig brug fr hinanden, kmmunen g de frivillige respektere frskellighed

11 11 - Omfanget af frivilligt arbejde har ingen grænser. Hvad har jeg lyst til, hvr kan jeg bidrage, lysten driver værket give g mdtage. Hjælp til selvhjælp - Frivillighedskrdinatr bindeled, krdinering, synlighed - Klare regler fr frivillighedspgaver g de ansattes - Frivillige skal hldes udgiftsneutrale - Let læselig/frståelig, gdt illustreret, spændende, pdelt i rganiserede freninger g institutiner, verskuelig / pslagsværk - Skal være et redskab til de frivillige g de ansatte, g freninger g rganisatiner - Vejledende håndbg (ikke skufferedskab) - Så få regler g bånd sm muligt - Få afklaret alle frmer fr frsikringsspørgsmål, f.eks. sprtsklubber, plejehjem mv. - Tæt samarbejde mellem frivillige g ansatte - Sekretærfunktin fr div. mråder - Kmmunen skal have respekt fr de frskellige rganisatiner - Ideerne skal kmme nedefra g p - De frivillige skal på ingen måde erstatte lønnet arbejde - Frivillighed lever af lyst g dør af pligt - Plitikken skal have alle frmelle ting i rden - Den skal tilfredsstille både bruger g giver - Klare aftaler, mkring pgaven g mkring håndtering af svære situatiner - Hvem tager sig af de frivillige? - Fleksibel plitik, skal dække alt frivilligt arbejde, klarhed, plads til at de frivillige selv kan udstykke retningslinjer - Synliggørelse: frivillighedsbørs et sted at henvende sig, hvis man ønsker at vær frivillig, med en beskrivelse af pgavens art, menneskebank (se længere nede), udbud g efterspørgsel indenfr frivillighed - Attester: krav til de frivillige, tavshedspligt, attester sv. skal frivilligheden begrænses? - Hvrdan får vi frivilligheden ud i lkalsamfundene en menneskebank, hvr man kan få verblik ver de frivilliges kmpetencer, inkludering mange vil både være med, men vil gså gerne være sammen med ligesindede, kmmunikatin synliggørelse

12 12 - Værdier: Det giver nget at være frivillig! det er givtigt, man giver, men får meget igen! - CV et: Det kan give erfaringer g kmpetencer til brug i arbejdslivet, men det er ikke det, der driver - De frivillige ønsker ikke at stjæle jbs - De frivillige har lyst til at være frivillige, de har sagt ja til at være frivillige, ikke til at skrive attester, de skal vide hvad de går ind til - Scialt samvær: faglige møder, udveksling af erfaringer - Retningslinjer: de frivillige anerkender de prfessinelle g mvendt inddragelse, gensidig respekt, de frivillige skal ledes, man skal samtidig have plads til selv at frmulere retningslinjer fr deres arbejde, klare rammer med plads (vigtigt!) - Hvr går grænserne fr frivillighed? Faglige mråder, hvr går grænsen? Lektiehjælp sv., fagligt men helt i rden - Samarbejde på tværs af de frivillige rganisatiner: netværksudvalg sv., udveksle erfaringer på tværs af freninger, udveksle prblematikker - Anerkendelse - Selvbestemmelse - Styrker - Udvikling / kmpetencer - Åbenhed - Synliggørelse - Dynamisk - Kmmunikatin - Brnhlms Frivilligheds Charter / Muligheder fr medbrgerskab på Brnhlm - Klare rammer g rllefrdeling - De frivilliges plitik ikke kmmunens! - Plitikken skal: Sikre medindflydelse Frivillige skal tages med på råd Frivillige indbydes fra starten Frivillighedskrdinatr

13 13 Fælles definitin på hvad frivillighed er Principper fr frivillighed klare grænser Fællesskab fr frivillige g deres freninger på tværs, netværk g videndeling (måske gså m faciliteter) Samarbejde gør stærkere på tværs af freninger En frivilligheds-bank hvr man kan melde sig sm frivillig Åbenhed verfr andre interessegrupper - Frigøre alle 18 midler til frivilligt arbejde - Adskil frivillige g plitikere - I plitikken skal indehlde regler g retning fr vilkår g risik frsikring - Rumme enkeltpersner, der søger muligheder fr at være frivillig - Inspiratin fra Ledøje-Smørum - Frhldet mellem ansatte g frivillige grænser mellem lønarbejde / men det er flydende g ændrer sig hele tiden / skal hldes simpelt er lvbestemt, myndighedspgaver / retningslinjer / det er svært at sætte grænsen / er der hævd på, hvad der er frivilligt eller lønnet? / vi skal ikke være bange fr ændringer tidligere var det familie + frivillige i fællesskab - Sætte rammer, definere felter - Acceptere at frivillighed ikke nødvendigvis er freningsbaseret. Enkeltpersner hjælper gså / byder sig til sm frivillige - Frsikringsafklaring - Afklaring i frhld til dagpengeregler - Kntaktpersn i BRK, hjælp til freninger g andre, der gerne ville IKKE krdinere, men hjælpe med jura g rganisatin, service - Det skal være nemt at være frivillig på Brnhlm - Kmmunen skal ikke hlde fest fr de frivillige -> skulderklap får man internt i freningerne - Alle skal kunne blive frivillige! Udsatte g arbejdsløse - Frivillighedsplitikken skal stille rammer p, herunder juridiske frhld samt frhldet mellem frivillighed g arbejdet

14 14 - Frivillighedsplitikken skal laves på baggrund af et bredt frivillighedsspektrum. Både: unge, ældre, idræt g skak etc. Men altid med henblik på klare retningslinjer g rammer, samt tryghed - Bistand fra kmmunen i frm af blandt andet krdinatr g lkaler til aktiviteter er meget vigtigt fr frivillige g rganisatinslivet - Der skal tilbydes et let tilgængeligt fællesskab fr frivillige i frm af evt. en virtuel internetside eller rent fysisk i frm af et frivillighus - Frivilligheden skal styres af frivillige - Kntakt g samarbejde med kmmunen er væsentlig, men kmmunen skal ikke have direkte indflydelse på de enkelte rganisatiners egne plitikker. - Det hele skal med kultur: jernbane samles under dette / idrætsfreningerne sprt / samle freningerne under paraplyrgan / freninger under kmmand hjemmeværnet: kmmunen skal sætte en dagsrden fr disse - Der skal ikke sættes begrænsninger fr arbejde / ingen kmmunal indblanding / intet pres i frmelt kmmunalt samarbejde / ingen spilleregler fr frivillige uden fr statslig risici - Frivillighed skal ikke spare kmmunens penge / Freningen gerne mdtage penge men skal ikke frpligtes eller sættes rammer - Et frivilligt frum mangel på prmtin - Netværk mellem freninger - Frivilligheds krdinatr skal sætte pgaver i udbud - Frmaliseret kmmunalt samarbejde kan ødelægge frivilligheden - Kan ufaglærte gøre arbejdet gdt? - Frivillighed aflaste flk - Bureaukrati skal lempes - Plitikken skal navigere frivillige / tryghed gøre det lettere Dilemmaer: En gruppe unge beslutter at undervise børn i at skate på byens skateranlæg. Undervisningen er fr så vidt under psyn g den er ikke rganiseret i en frening. Tilbuddet frmidles gennem reginskmmunen sm en aktivitet, der kan træde i stedet fr aktivitetstilbud fr børn i 4. klasse, hvr tilbuddet m klub er sparet væk.

15 15 Hvis kmmunen reklamerer fr en aktivitet skal de stå til ansvar fr de mennesker, der er invlverede. Hvis der sker nget, hvis ansvar er det så? Det skurer i ørerne, at et tilbud er pstået i stedet fr nget, der er lukket. Frældre har ansvaret fr deres børn, det er ikke kmmunens ansvar. Der kan vel ikke være ngen prblemer i at kmmunen reklamerer fr et tilbud. Det er bare en plysning fr brgerne. Vigtigt at alle frbehld plyses, så kmmunen gør klart, at man ikke har et ansvar. Det er da bare fint, at der bliver reklameret fr muligheder g i virkeligheden kan en besparelse måske være med til at åbne nget nyt. En gruppe entusiastiske gymnastikudøvere begynder at besøge et plejecenter fr, med bebere g pårørendes tilladelse, at lave gymnastik med de ældre, der har lyst. Den frivillige indsats viser sig at hjælpe, da de ældre der deltager i gymnastikken på plejecenteret bliver mere selvhjulpne, g får mere md på livet. Reginskmmunen synes tiltaget er så gdt at det skal udbredes til alle plejecentre på øen. Gruppen der startede det hele bliver instruktører fr de ansatte, der fremver skal lave gymnastik på reginskmmunens plejecentre. Må kmmunen freslå en pgave, sm de frivillige kan tage? JA! Men arbejdet kan ikke pålægges! - Uenighed i gruppen. Ngle mente, at den frivillige instruktør tg arbejdet fra en ansat, samt at pkvalificering af de ansatte er arbejdsgivers ansvar. - Andre syntes, det var OK, at der blev gjrt brug af en dygtig frivillig fra fx en idrætsfrening. - DGI ville gerne påtage sig pgaven md at få et beløb, der kunne gå tilbage til freningerne. En grundejerfrening indgår aftale med reginskmmunen m at passe blmster, slå græs på fællesarealet g tømme skraldespande i mrådet. Freningen mdtager i kntant tilskud, hvad der svarer til 75 % af driftsmkstningerne. Reginskmmunen sparer altså 25 % på driften af fællesarealet. - Serviceniveauet prethldes ikke -> BRK skal ikke give penge til det der skal ikke spares penge, Klemensker er et gdt eksempel - Hvrdan kan man sikre sig at man får kvaliteten? - Man skal ikke have penge fr det - Frudsætning at pengene kun går til freningen - Det skal ikke kunne gå til lønninger, men til freningen - Det er vigtigt at de frivillige har et sted at være, f.eks. bibliteket - Vigtigt med lkal frankring

16 16 - Frivillighedsplitikken skal stille rammer p, herunder af juridiske frhld, samt frhldet mellem frivillighed g arbejdet Et bådelaug vertager den kmmunale havns pgave med at pkræve havneleje fra både g administrere venteliste til pladser i havnen. Freningen mdtager i kntant tilskud, hvad der svarer til 75 % af driftsmkstningerne. Reginskmmunen sparer altså 25 % på de administrative havnepgaver. Der skal laves en partnerskabsaftale med kmmunen (Årsdale Havn!). Så der er klare retningslinjer fr kmmune g havn (Bådelaug). Retningslinjer fr pkrævning af havneleje, fr drift g vedligehldelse af havn Ansvarsfrdeling / genfrhandling tidsramme / antale både +/- En gruppe bedstefrældre deltager i undervisningen i indsklingen sm ekstra vksne. Frmålet er ikke, at de skal undervise, men at hjælpe til med praktiske ting g med at hlde r i klassen. Reginskmmunen sparer ikke penge, men kvaliteten i skledagen frbedres fr eleverne. Frældrene må gerne bage kage til klassen. - Hvad er det fr bedstefrældre man lukker ind i undervisningen -> faglige kmpetencer? - Hvrdan sikres det at de frivillige er i stand til at håndtere pgaven pædaggisk frsvarligt? - Gd ide at bedstefrældre tager med på tur ikke ind i kernepgaven undervisning - Hvrfr g hvrdan skal der hldes r i klassen? - Eksemplet skaber basis fr frskelsbehandling, fra en skle til en anden - Praktisk hjælp kan være k ikke når det kmmer til fagligt indhld - Psitivt at bedstefrældre kan få glæden i at se barnet i en sklesituatin g gensidigt fr barnet at bringe mrmr ind i hverdagslivet på sklen Str uenighed i gruppen hvedparten mener ikke at eksemplet er acceptabelt. En gruppe efterlønnere beslutter at lave sangaftener på et plejehjem. De synger fra højsklesangbgen g aktiverer dermed de ældre. De ansatte får bedre tid til de gøremål, der kræver faglig indsigt fx medicindsering, verlevering sv. Der er sangaften en gang m ugen, g det varer typisk en time. - Hvem har i tilfælde af ulykker ansvaret? - Overlades en del af de ansattes ansvar g jbbeskrivelse til de frivillige - Eventuelle besparelser vil verdrage ansvaret til de frivillige, hvilket ikke er i rden - Må efterlønnere udføre det frivillige arbejde?

17 17 En frening er ked af at skiltene ved øens seværdigheder er i dårlig frfatning, g flere steder kan man ikke længere se, hvad det er man kigger på. Freningens medlemmer tilbyder at friske skiltene p, md at reginskmmunen betaler materialerne i dette tilfælde udprint af nye plancher g lignende. Freningens indsats betyder at reginskmmunen kan spare penge, samtidig med at kvaliteten fr de besøgende ved seværdighederne øges hurtigere. Ok at pgaven bliver løst, hvis der kan pnås enighed med andre frivillige på øen. En frening er ked af, at deres naturmråde ikke længere passes lige så gdt sm det tidligere er blevet. I frbindelse med budgetfrhandlingerne frsvinder finansieringen til den kmmunale drift af mrådet det betyder, at naturmrådet får lv til at vkse til. Freningen indgår en aftale med reginskmmunen m at hlde mrådet efter bedste evne. Reginskmmunen finder finansiering, der dækker freningens udgifter til indsatsen, g mrådet bevares sm naturmråde. Dilemma! Skal kntra Kan pgaver. En kirkelig frening tilbyder en kmmunal skle at supplere undervisningen i kristendmskundskab med yderligere et par timer m ugen. Undervisningen kster ikke reginskmmunen nget, g undervisningen bliver en del af den understøttende undervisning på sklens 3. g 5. klassetrin. Intet svar En nyetableret dagligvarekæde indgår et samarbejde med en frening m at pakke g udbringe varer fr ældre. Reginskmmunen indgår i arbejdet ved at døgnplejen hjælper de ældre med at bestille varerne hs freningen. Dagligvarebutikken samler g pakker varerne, mens freningens medlemmer kører ud til de ældre med indkøbene. Ordningen kan kun benyttes, hvis de ældre ikke har pårørende, der kan klare indkøbene. Reginskmmunen har en lille ekstramkstning i frhld til at hjælpe de ældre med at bestille varer. De ældre laver en aftale med freningen, persnalet hjælper dem, der ikke kan. Det er den, der skal have varerne, sm der betaler varerne. Kntakten skal gå direkte fra den ældre til freningen. Det er et dilemma, at man skiller rdningen således at de har pårørende, der kan klare det g ikke kan klare det. Reginskmmunen er hvert år vært fr Flkemødet i Allinge. I den frbindelse er der en masse skraldespande, der skal tømmes g skrald, der skal samles p på Cirkuspladsen. Reginskmmunen indgår en

18 18 aftale med idrætsklubben m, at junirhldene i håndbld samler skrald under Flkemødet md en kntant betaling til klubben. Der betales, så er det ikke frivilligt / knflikt med arbejdsmiljølven. (Det havde været rart, hvis vi havde kunnet frberede s) Den kmmunale børnehave indkalder frældrene til arbejdsdag en lørdag. Arbejdet består i at skifte sandet i sandkassen, male legehusene g sætte nye net i fdbldmålene. Sandet er blevet leveret, g er betalt af reginskmmunen, ligesm malingen g de nye net. Det møder kun 25 frældre p ud af 250, men arbejdet går hurtigt, g inden dagen er mme er arbejdet færdigt. Børnehaven serverer kaffe g saftevand, g frældrene har taget kage med til vksne g børn. Mangel på beskæftigelse: - Er det k at kmmuner bruger penge på materialer, sm ikke bruges af prfessinel arbejdskraft? - Hvr går grænsen til srt arbejde? - Man må ikke arbejde frivilligt indenfr ens eget fagmråde, eller hvad? - Knsekvenser fr håndværkere, de kan miste arbejdet - Det er dg almindelig praksis ellers bliver der j ikke gjrt nget - Overenskmststridigt - Når frsikring g kmmune ikke kan g vil, træder de frivillige til - Der er både frdele g ulemper, g det er svært at finde et facit - Pakker det ind i andre ting, aktivitetsdag sv. - Kan give børnene et indblik i, at man selv må hjælpe til en gang imellem, lære børnene frivillighed - Beløbsgrænse k p til et vist beløb? Bldklubben ligger i en lille by, g udviklingen ser ikke ud til at være lige m hjørnet. Der er dg stadig et senirhld i fdbld, g der er ved at kmme gdt gang i ungdmsafdelingen, takket være ngle ildsjæle blandt frældrene. Fdbldbanen bliver nedlagt i budgetfrhandlingerne, men bldklubben vil meget nødig være gæster på banen i nabbyen, der huser ærkerivalerne. Derfr indgår de en aftale med reginskmmunen m indkøb af en str frntklipper, der kan klippe banerne på tre timer. Bldklubben står herefter fr klipning g kridtning af bldbanerne. - Ikke købe plæneklipper - Tilbage til gamle dage, hvr klubben selv passer sine baner, kridtning mm.

19 19 Den kmmunale børnehave indkalder frældrene til arbejdsdag en lørdag. Arbejdet består i at skifte sandet i sandkassen, male legehusene g sætte nye net i fdbldmålene. Sandet er blevet leveret, g er betalt af reginskmmunen, ligesm malingen g de nye net. Det møder kun 25 frældre p ud af 250, men arbejdet går hurtigt, g inden dagen er mme er arbejdet færdigt. Børnehaven serverer kaffe g saftevand, g frældrene har taget kage med til vksne g børn. - Nrmalt - Tage hånd m dem, sm deltager - Der er ikke nget dilemma - Skal der males? Bliver der taget arbejde? - Dem, sm deltager bliver rystet sammen skal ikke demtiveres - Der bliver frigivet midler - Det kan være en løsning fr de små skler frivilligt arbejde - Det får det til at løbe rundt Vigtigt knklusin: Frivillighedsplitikken: nget man kan påtage sig g ikke blive pålagt / skal ikke være en måde at spare penge på / tryghed / man skal have lyst / plitikken skal frivilligt gdtages af freninger / ingen begrænsninger fr frivillige samarbejdsmuligheder / kmmunens frivillighedsplitik skal tilgå kmmunens institutiner g freninger kan tilslutte sig denne plitik, af eget valg En frening er ked af, at deres naturmråde ikke længere passes lige så gdt sm det tidligere er blevet. I frbindelse med budgetfrhandlingerne frsvinder finansieringen til den kmmunale drift af mrådet det betyder, at naturmrådet får lv til at vkse til. Freningen indgår en aftale med reginskmmunen m at hlde mrådet efter bedste evne. Reginskmmunen finder finansiering, der dækker freningens udgifter til indsatsen, g mrådet bevares sm naturmråde. Det er delvist k, men der kan være et dilemma, frdi det kan være svært at få medlemmer til f.eks. brgerfrening/aktive kvinder mm., hvis man frpligter medlemmerne til at være aktive med f.eks. blmsterpasning/vanding g pasning af grønne mråder