Holstebromotorvejen. HOLSTEBRO Ved Gødstrup bliver der forbindelse til det nye regionshospital. HERNING. Åbning Snejbjerg- Sinding

Transkript

1 1 Holstebromotorveen Forlængelse af Ringve Motorveen mellem Herning og Holstebro Holstebromotorveen bliver omkring 40 km lang. Lineføringen går fra Holstebro N (rute 11) til Sinding nordvest for Herning og videre frem til Sneberg, hvor motorveen kobles sammen med den eksisterende motortrafi kve (rute 15) syd om Herning. HOLSTEBRO Ved Gødstrup bliver der forbindelse til det nye regionshospital. TVIS Proektet indeholder også en forlængelse af Nordre Ringve nordvest for Holstebro. Veen forlænges til Vilhelmsborgve. AULUM Motorve Etapedeling Vedirektoratet regner med, at motorvesstrækningen mellem Sneberg og veforbindelsen til det nye hospital i Gødstrup åbner i 2017, mens resten af motorveen åbner i Når Holstebromotorveen åbner i 2018 bliver resetiden til Holstebro og Nordvestylland forkortet, og det bliver mere sikkert at køre på strækningen. Samtidig vil motorveen sikre gode adgangsforhold til det nye regionshospital i Gødstrup. SIKÆR SINDING Motorve GØDSTRUP SIGNATUR HERNING Motorveen SNEJBJERG Tilslutningsanlæg Tidsplan for Holstebromotorveen Anlægslov Forundersøgelser og arkæologi Linebesigtigelse Jordfordeling Detailbesigtigelse Ekspropriation Hele eendomme + broer Information om proektet Du kan fi nde mere information om proektet, se fotos og kort, oplysninger om kontaktpersoner og tilmelding til nyhedsbreve på proektets hemmeside Ekspropriation, ve Anlægsarbede Åbning Sneberg- Sinding Åbning Hele motorveen

2 1 2 Detailbesigtigelse Holstebromotorveen, delstrækningen Tvis-Aulum Oversigtskort, delstrækningen mellem Tvis og Aulum Tidsplan for delstrækningen mellem Tvis og Aulum (st ) Arkæologerne laver forundersøgelser.

3 3 Jordfordeling Holstebromotorveen, strækningen Tvis - Aulum Jordfordeling - nuværende forhold Jordfordeling - fremtidige forhold

4 3 4 Jordfordeling Holstebromotorveen, strækningen Tvis - Aulum Jordfordeling Når en ve bygges i åbent land, kan det medføre, at landmænd får deres areal skåret over af veen. Formål Formålet med ordfordelingen er at begrænse ulemperne for de berørte landbrugseendomme. Det vil ofte ske ved, at de enkelte eendomme så vidt muligt får samlet deres ord på den side af den nye ve, hvor bygningerne ligger. Samtidig generer færdslen med landbrugsmaskiner ikke trafikken på de offentlige vee i så hø grad. En plan for ordfordeling Vedirektoratet beder en ordfordelingskonsulent om at lave en plan for, hvordan orden kan fordeles, så flest mulige får deres arealer samlet. En ordfordelingskonsulent (der typisk er ansat i NaturErhvervstyrelsen) besøger grundeerne på strækningen inden detailbesigtigelsen for at undersøge muligheden for en ordfordeling langs veen. Efter forhandlinger med landmændene udarbeder ordfordelingskonsulenten et forslag til, hvordan en ordfordeling kan ske til størst mulig tilfredshed for alle parter. Forslaget til en ordfordeling bliver forelagt Ekspropriationskommissionen på detailbesigtigelsen, hvor kommissionen skal godkende den.

5 5 Detailbesigtigelse 1 Generel information Kommer en ny statsve til at berøre din eendom, indkalder Ekspropriationskommissionen dig til to besigtigelser, en line- og en detailbesigtigelse. EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN Ekspropriationskommissionen er en uafhængig instans, EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN der Ekspropriationskommissionen ikke er underlagt andre myndigheder er en uafhængig end Folketinget. instans, der ikke er underlagt andre myndigheder end Folketinget. Ekspropriationskommissionen bedømmer og godkender det Ekspropriationskommissionen veproekt, Vedirektoratet planlægger, bedømmer for og bl.a. godkender at kontrollere, det veproekt, at den Vedirektoratet enkelte borger planlægger, ikke bliver hårdere for bl.a. at ramt kontrollere, end høst at nødvendigt. den enkelte borger ikke bliver hårdere ramt end høst nødvendigt. Veproektet kan ikke gennemføres uden Ekspropriationskommissionens godkendelse af proektet. Veproektet kan ikke gennemføres uden Ekspropriationskommissionens godkendelse af proektet. Det Det er også er også Ekspropriationskommissionen, der der gennemførefører ekspropriationer og og fastlægger fastlægger gennem- erstatningen. Detailbesigtigelsen er den anden af de to besigtigelser. Ved detailbesigtigelsen skal en uvildig kommission - Ekspropriationskommissionen - bedømme og godkende Vedirektoratets detalerede veproekt og eventuelt en plan for ordfordeling. Derfor er det Ekspropriationskommissionen, der indkalder til en linebesigtigelse. Ved detailbesigtigelsen har Vedirektoratet så detaleret et veproekt klart, at det er muligt at beskrive veens konsekvenser for hver enkelt eendom. Hvis der er udarbedet et forslag til ordfordeling, har Vedirektoratet indarbedet det som en del af besigtigelsen. FORMÅLET MED JORDFORDELINGEN er at begrænse ulemperne for de berørte landbrugseendomme, eksempelvis ved at de enkelte grundeere så vidt muligt får samlet deres ord på den side af den nye ve, hvor deres bygninger ligger. Alle berørte grundeere modtager en skriftlig invitation også fået et kort, der viser veens udformning. Derudover besigtigelsen. VIL DU VIDE MERE? Hvis du vil vide mere om Vedirektoratet eller veproektet kan du gå ind på vedirektoratet.dk Detailbesigtigelsen vil også blive annonceret i de lokale aviser, og alle der har interesse i veproektet er velkomne. Det kan være nødvendigt at ekspropriere hele eller dele af grundeerens eendom. Det kan også være, at grundeerens adgang til en offentlig ve bliver ændret på grund af den nye ve. I den forbindelse er det vigtigt som grundeer at komme med sine kommentarer eller forslag til forhold, der vedrører ens egen eendom. Dermed bliver Kommissionens beslutningsgrundlag så godt som muligt. Hvis der kommer nye oplysninger på bordet, kan Kommissionen vælge at se nærmere på de forhold, der bliver nævnt, under den efterfølgende besigtigelse i marken. BESIGTIGELSEN En detailbesigtigelse består typisk af tre dele; 1. Et offentligt møde 2. En besigtigelse langs veen 3. En samlet vurdering og godkendelse af proektet, der afsluttes med en protokolskrivning

6 5 6 Detailbesigtigelse 2 Generel information ET OFFENTLIGT MØDE Detailbesigtigelsen begynder med et offentligt møde i lokalområdet, hvor Vedirektoratet præsenterer det detalerede veproekt for de borgere, der er mødt frem, og for Ekspropriationskommissionen. Veproektet viser nu placeringen af tilslutningsanlæg og rundkørsler, hvilke adgangsvee Vedirektoratet ønsker at ændre, hvor regnvandsbassiner skal placeres osv. Vedirektoratet gennemgår derefter veens konsekvenser for hver enkelt eendom, fx ændring af adgangsforhold, og hvilke arealer Vedirektoratet ønsker at ekspropriere. Jordfordelingsforslaget, der er udarbedet gennem forhandling med landmændene, bliver også præsenteret, og der er mulighed for at komme med forslag til ændringer. Formålet med ordfordelingen er at begrænse ulemperne for de berørte landbrugseendomme, eksempelvis ved at de enkelte grundeere så vidt muligt får samlet deres ord på den side af den nye ve, hvor deres bygninger ligger. En delvis godkendelse betyder, at der stadig er visse områder af proektet, som Ekspropriationskommissionen vil have Vedirektoratet til at belyse noget bedre. Ekspropriationskommissionen kan derfor bede Vedirektoratet om at lave yderligere undersøgelser. Hvis proektet kun bliver delvist godkendt, venter Ekspropriationskommissionen med at godkende de sidste detaler, indtil den får resultatet af Vedirektoratets nye undersøgelser. Besigtigelsen sluttes af med, at Ekspropriationskommissionen skriver beslutningerne i en protokol sammen med bemærkninger og forslag fra borgerne. Protokollen bliver offentliggort på Kommissariatets hemmeside. SELVE BESIGTIGELSEN Når det offentlige møde og evt. samtaler med grundeerne er gennemført, tager Ekspropriationskommissionen ud og ser på forholdene ved den kommende ve sammen med repræsentanter fra Vedirektoratet. Underves kan Ekspro- de berørte grundeere. Grundeerne har under selve besigtigelsen i marken mulighed for at uddybe deres kommentarer til veproektet fra den tidligere samtale med Ekspropriationskommissionen. BESLUTNINGER SKRIVES I EN PROTOKOL Til sidst beslutter Ekspropriationskommissionen, om det detalerede veproektet inklusiv ordfordelingsforslaget kan godkendes helt eller delvist. Beslutningen træffes på baggrund af den fælles gennemgang af veproektet, den efterfølgende besigtigelse og de kommentarer, borgerne er kommet med. VEJPROJEKTET SKAL GODKENDES FØR EKSPROPRIATION Når en af statens vee skal udbygges, eller en helt ny motorve skal anlægges kan det betyde, at man som nabo får eksproprieret hele eller dele af sin eendom. Det sker ved en ekspropriation som gennemføres af Ekspropriationskommissionen. Forud for ekspropriationerne skal Ekspropriationskommissionen godkende Vedirektoratets veproekt EFTER DETAILBESIGTIGELSEN Først når Ekspropriationskommissionen har godkendt detailproektet, kan Vedirektoratet bede Ekspropriationskommissionen om at ekspropriere de nødvendige arealer til vebyggeriet. Der vil ofte gå et halvt til et helt år, inden ekspropriationen Vedirektoratet og de naboer, der skal eksproprieres, til en ekspropriationsforretning.

7 7 Stø Holstebromotorveen, strækningen Tvis - Aulum Vedirektoratet arbeder løbende på at forebygge og begrænse støgenerne fra statens vee. Vi arbeder hele tiden med udvikling af nye og bedre metoder til bekæmpelse af vestø, og med at formidle viden til den danske vesektor. Langs de eksisterende vee sættes ind der, hvor støproblemerne er størst, og hvor der kan opnås mest mulig støreduktion for pengene. Støbekæmpelsen indgår som en del af anlægsproektet, når Vedirektoratet anlægger nye vee eller udbygger de eksisterende. in g rn He ve Morreve ve ing rn e H Signaturforklaring - støplaner 67-1,9($8 0 29(5 7(55 1 Nuværende forhold i ved Morreve og Herningve ve,5 27 er ni ng 2 H, ,2 27, ,9 26,8 26,7 26,6 26,5 26,4 26,3 26, ,9 25,2 25,3 25,4 25,5 25,6 25,8 He rn in gv e 25,1 25,7 6,*1$785(5, G% $ Fremtidige forhold i ved Morreve og Herningve Hvad er stø - hvordan opleves stø? Vestø betragtes først og fremmest som en gene. Der er stor forskel på, hvordan forskellige mennesker oplever stø. Mange faktorer spiller ind i forhold til, hvor meget stø, der kommer fra en ve, og hvordan støen opleves. Det afhænger fx af trafikkens mængde og sammensætning, vetypen, kørehastigheden, veens fysiske omgivelser og veret. Støens styrke måles i decibel, som forkortes til db. 0 db svarer til den laveste lyd, et menneske kan høre, mens 120 db er så kraftig stø, at det gør ondt i ørerne. 7,4 9HMVW M 9HMEDQH *UXQGNRUW %\JQLQJ (OHYDWLRQ SRLQW

8 7 8 Stø Kild ev e Ravnm oseve Holstebromotorveen, strækningen Tvis - Aulum din Vin gv e 67-1,9($8 0 29(5 7(55 1 6,*1$785(5, G% $ Nuværende forhold i ved Herningve og Kildeve 9HMVW M 9HMEDQH *UXQGNRUW %\JQLQJ (OHYDWLRQ SRLQW Kild ev e Ravnm oseve 27,2 27,3 27,4 27,5 27,6 27,7 27,8 27, ,1 28,2 28,3 28,4 28,5 28,6 28,7 28,8 28, ,1 29,2 29,3 29,4 29,5 29,6 29,8 29,7 29, ,1 30,2 30,3 din Vin gve Fremtidige forhold i ved Herningve og Kildeve Fakta om oplevelse af stø Figuren (støbarometret) illusterer hvor kraftige forskellige støkilder er i forhold til hinanden, målt i decibel (db). Som en tommelfingerregel kan man regne med, at ændringer i støniveauer opleves på følgende måde: 1 db 3 db 5-6 db 8-10 db er den mindste ændring et menneske er i stand til at opfatte opleves som en lille ændring opleves som en væsentlig ændring opleves som en stor ændring og lyder som en fordobling eller halvering af støniveauet Illustration: DELTA Hvor meget stø må der være? Når Miløstyrelsen fastsætter de veledende grænseværdier for stø, er der tale om en afvening mellem de virkninger støen har på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn. Det er ca % af befolkningen der vil føle sig stærkt generet af støen ved 58 db. Grænseværdierne er myndighedernes grundlag for at vurdere om et område er belastet med stø. Hvis støgrænserne overskrides, betragtes området som støbelastet. Overskrides grænseværdien fx ved eksisterende boliger, findes der ikke en generel pligt til at nedbringe støen. 30,4

9 9 Stø Jersildve Holstebromotorveen, strækningen Tvis - Aulum Hovedveen Hovedveen Kild ev e Lørringve pve tr u els Tr o ne Ba n kve ebæ Vid 67-1,9($8 0 29(5 7(55 1 6,*1$785(5, G% $ Nuværende forhold i ved Kildeve, Videbækve og Troelstrupve 9HMVW M 9HMEDQH *UXQGNRUW %\JQLQJ (OHYDWLRQ SRLQW Jersildve Hovedveen Hovedveen Lørringve 32,3 Kild ev e 32,2 31,4 31,5 31,6 31,7 31,8 31, ,1 32,4 32,5 32,6 32,7 32,8 32, ,1 33,2 33,3 33,4 31,3 31,2 31, ,5 30,6 30,7 30,8 pve tr u els Tr o 30,3 30,4 30,9 ne Ba n kve ebæ Vid Fremtidige forhold i ved Kildeve, Videbækve og Troelstrupve Hvilken virkning har en støafskærmning? Det afgørende for en støskærms virkning er, at den afbryder den direkte udbredelse af lyden fra veen til modtageren. Hvor meget, en støskærm dæmper støen, afhænger af de lokale forhold, men den kan aldrig ferne støen, kun dæmpe den. Hvad betyder støbelastet? Det er almindelig brugt, at områder eller boliger omtales som støbelastede, når støen er over grænseværdien for boliger på Lden 58 db. Hvis støen er over 68 db, omtales området eller boligerne som stærkt støbelastede 33,5

10 9 10 Visualiseringer Holstebromotorveen, strækningen Tvis - Aulum Faunabro Herningve Søborgve Ny adgangsve Tilslutningsanlæg ved Herningve Hovedveen Jernbanen Videbækve Tilslutningsanlæg ved Videbækve Industrive Lørringve 3 meter hø støskærm Hovedveen Troelstrupve Ny rundkørsel ved Lørringve/Troelstrupve

11 11 Luftfoto - marts 2014 Holstebromotorveen, strækningen Tvis - Aulum Troelstrupve Lørringve Hovedveen Set syd for Aulum AULUM Hovedveen Videbækve Jernbanen Set ved Videbækve og ernbanen ved Aulum

12 11 12 Luftfoto - marts 2014 Holstebromotorveen, strækningen Tvis - Aulum Hovedveen Kildeve Set ved Kildeve ved Aulum Ravnmoseve Hovedveen Set ved Ravnmoseve

13 13 Luftfoto - marts 2014 Holstebromotorveen, strækningen Tvis - Aulum Søborgve Herningve Soelsve Ll. Urlundve Set ved Soelsve og Søborgve TVIS Morreve Set ved Morreve

14 13 14 Vil du vide mere? Læs mere om proektet, se oversigtsplaner og foto samt oplysninger om kontaktpersoner på proekthemmesiden vedirektoratet/ holstebromotorveen.dk