Konkurrenceredegørelse 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceredegørelse 2009"

Transkript

1 Konkurrenceredegørelse 2009 Juni 2009

2 Konkurrenceredegørelse 2009 Juni 2009

3 Oplag 800 stk. Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Konkurrencestyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: On-line ISBN ISBN Online ISSN ISSN Layout Wordspecialisten Trykning Scanprint Billedmateriale Scanpix Redegørelsen er udarbejdet af Konkurrencestyrelsen. Hovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af: Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Lisa Sandager, Christian Ølgaard (redaktør) Niels Enemærke, Christina Hoffgaard, Claus Peter Hansen, Signe Rølmer, Monica Hansen Allan Skytte Christensen Carina Hilt Jørgensen, Christian Geel Andersen 2

4 Forord Det glæder mig at præsentere den 12. i rækken af konkurrenceredegørelser. Konkurrence giver øget velstand, lavere priser, højere kvalitet, større udbud og bedre konkurrencekraft. Det er godt for samfundet, for virksomhederne og for forbrugerne. Derfor er det vigtigt, at konkurrencen er effektiv. Konkurrencestyrelsen analyserer i de årlige konkurrenceredegørelser, hvordan det står til med konkurrencen i Danmark i både den private og den offentlige sektor. I år er konkurrenceredegørelsen lidt slankere end tidligere. Det skyldes, at nogle af de analyser, som før var med i konkurrenceredegørelsen, fremover vil blive udgivet i vores nye serie Konkurrenceanalyser. Det er mit ønske, at vi med Konkurrenceredegørelse 2009 får sat fokus på konkurrencen i Danmark. God læselyst! Agnete Gersing 3

5

6 Indhold Kapitel 1 Hovedkonklusioner Konkurrenceredegørelse Indledning Konkurrencen i Danmark Konkurrencen om offentlige opgaver Bilreparationer og service Kapitel 2 Konkurrencen i Danmark 2.1 Resumé og konklusioner Konkurrence er vigtig også i krisetider Konkurrencen i Danmark Konkurrencen i Danmark og udlandet Brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer Regulering Lovgivning Statsstøtte Kapitel 3 Konkurrencen om offentlige opgaver 3.1 Resumé og konklusioner Kommunernes konkurrenceudsættelse Staten og regionernes konkurrenceudsættelse Offentlige indkøb i EU-udbud Kapitel 4 Bilreparationer og sevice 4.1 Resumé og hovedkonklusioner Autobranchen Prisniveauet Konkurrencen mellem de autoriserede og de uafhængige værksteder

7

8 Kapitel 1 Hovedkonklusioner Konkurrenceredegørelse INDLEDNING Det er Konkurrencestyrelsens vision, at forbrugerne har adgang til et bredt udbud af varer og tjenesteydelser til lavest mulige priser i forhold til kvaliteten. En effektiv konkurrence tilskynder virksomhederne til at anvende ressourcerne så godt som muligt samt at udvikle nye produkter og smartere måder at producere på. Trods den aktuelle økonomiske krise er det vigtigt, at der ikke slækkes på bestræbelserne på at styrke konkurrencen. Når konkurrencen er effektiv, vil ressourcerne hurtigere blive flyttet fra virksomheder i tilbagegang til konkurrencedygtige virksomheder, som kan skabe ny vækst. Det er godt for samfundet, og det er godt for forbrugerne. Det er et led i regeringens globaliseringsstrategi, at konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande. Udviklingen går den rigtige vej, men konkurrencen i Danmark er endnu ikke på højde med de bedste lande i OECD. I Konkurrenceredegørelsen gør Konkurrencestyrelsen hvert år status over konkurrencesituationen i Danmark. Dette års kapitler omhandler: Konkurrencen i Danmark Konkurrencen om offentlige opgaver Konkurrencen på markedet for bilreparationer og service 7

9 Boks 1.1: Hovedkonklusioner Kapitel 2: Konkurrencen i Danmark Konkurrencen i Danmark blev forbedret en smule fra 2000 til Konkurrencen blev primært forbedret i brancher med de største konkurrenceproblemer. De danske velstandskorrigerede nettopriser var ca. 7 pct. højere end EU9- gennemsnittet i 2007 og var dermed næsthøjest blandt EU9-landene. Det er især priserne på tjenesteydelser, der er høje i Danmark. En gennemsnitsdansker ville årligt spare kr. på sine køb af varer og tjenester, hvis prisforskellen på 7 pct. blev udlignet. På baggrund af en række forskellige indikatorer, er det samlet set vurderingen, at konkurrencen i Danmark er svagere end i størstedelen af EU9-landene. Kapitel 3: Konkurrencen om offentlige opgaver Kommunernes konkurrenceudsættelse af opgaver, der kan konkurrenceudsættes, steg med 1,1 procentpoint til 24,8 pct. i 2008, mens statens udliciteringsgrad har ligget nogenlunde konstant på 25 pct. de senere år. En EU-undersøgelse viser, at der er betydelige besparelser at hente ved offentlige udbud. Når der har været mere end 5 tilbudsgivere, har EU-landenes myndigheder sparet pct. Det er vigtigt med mere end ét bud på en opgave. Besparelsen ved udbud bliver næsten tredoblet ved at gå fra 1 til 2 bud. Herefter bliver besparelsen mindre i takt med, at antallet af bud stiger. Samlet set er der et væsentligt besparelsespotentiale, hvis kommunerne fremmer konkurrencen om deres opgaver. Kapitel 4: Bilreparationer og -service Det er dyrt at holde bil i Danmark. Sammenlignet med Sverige og Tyskland er reparationer ca. 20 pct. dyrere, serviceeftersyn ca. 50 pct. dyrere, og reservedele er pct. dyrere i Danmark. Priserne for arbejdsydelsen ved reparation og service i Danmark er fra 1998 til 2008 steget betydeligt mere (50 pct.) end tjenesteydelser under ét (30 pct.). Forbrugerne kan spare pct. på standardreparationer og serviceeftersyn ved at bruge de uafhængige værksteder frem for de autoriserede værksteder. Store prisforskelle i forhold til udlandet og mellem autoriserede og uafhængige værksteder i Danmark er tegn på, at konkurrencen er svag. 8

10 1.2 KONKURRENCEN I DANMARK Analyserne peger samlet set på, at konkurrencen i Danmark er forbedret en smule fra 2000 til Konkurrencen er primært forbedret i de brancher, der har de største konkurrenceproblemer, herunder i den finansielle sektor. Analyserne peger også på, at konkurrencen målt bredt i økonomien blev lidt mindre intensiv fra 2005 til Dog blev konkurrencen forbedret i de brancher, hvor konkurrenceproblemerne er størst. Det er vanskeligt at måle konkurrencen med en samlet indikator. Konkurrencestyrelsen anvender derfor en række forskellige indikatorer, der samlet set kan give et dækkende billede af konkurrencesituationen i Danmark. I 2007 var de danske priser ca. 7 pct. højere end EU9-gennemsnittet efter korrektion for indirekte skatter og velstandsniveau. Hvis prisforskellen på 7 pct. blev udlignet, ville en gennemsnitsdansker årligt spare ca kr. på sine køb af varer og tjenester (opgjort i 2007-niveau). Danmark havde de næsthøjeste priser i EU9. Kun Finland havde højere priser. De høje danske priser kan bl.a. henføres til, at konkurrencen i Danmark ikke er så intensiv som i de øvrige EU9-lande. Antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer er opgjort til 34 ud af 501 brancher. Det er én branche mindre end sidste år. Brancherne udgør ca. 12 pct. af den samlede økonomi, og det er uændret i forhold til sidste år. Det er regeringens målsætning, at antallet af brancher med væsentlige konkurrenceproblemer skal være reduceret til 32 i Målet er således næsten nået. For størstedelen af brancherne med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer er der tale om, at problemerne i et vist omfang skyldes konkurrencebegrænsende love og regler. Dansk regulering er dog ikke konkurrencebegrænsende i samme omfang som i de fleste andre EU9-lande. Kun i to EU9-lande er reguleringen mindre konkurrencebegrænsende. Men der er fortsat en række områder i Danmark, hvor reguleringen begrænser konkurrencen unødigt såsom inden for apoteker og taxa. En effektiv konkurrencelov har også stor betydning for konkurrencen. EU og EU's medlemslande er generelt opmærksomme herpå og justerer derfor løbende reglerne for at sikre en effektiv konkurrencelovgivning. Den danske konkurrencelov er på flere områder på højde med EU's konkurrencelovgivning og de lande, vi normalt sammenligner os med, fx Nederlandene, Sverige og Norge. Ved den seneste lovændring blev der den 1. juli 2007 bl.a. indført et straflempelsesprogram (leniency-programmet) med regler om bødefritagelse og bøderabat til virksomheder, der samarbejder med myndighederne om opklaring af karteller. 9

11 Bødeniveauerne i Danmark ligger imidlertid lavt. De hidtidige lave bøder er bl.a. en konsekvens af, at det i forbindelse med tidligere lovændringer har været hensigten, at bødeniveauet i Danmark skulle følge danske retstraditioner. Fusionskontrollen er desuden svagere i Danmark end i en række andre lande. Der kan derfor være behov for at se på disse områder for at sikre en endnu mere effektiv konkurrencelov. Et udvalg, nedsat af regeringen, præsenterede i december 2008 anbefalinger til, hvordan fusionskontrollen kan fremme en mere effektiv konkurrence, bl.a. ved at flere virksomheder skal anmelde en fusion til konkurrencemyndighederne. 1.3 KONKURRENCEN OM OFFENTLIGE OPGAVER Hvert år bruger staten, regionerne og kommunerne mere end 500 mia. kr. på driftsudgifter. Derfor er det vigtigt at have fokus på at løse de offentlige opgaver på den bedste og billigste måde og at skabe de bedste vilkår til at udvikle de offentlige serviceområder. De seneste år har konkurrencen om offentlige opgaver været stigende. Den offentlige sektor konkurrenceudsætter i dag flere opgaver end nogensinde før. Kommunernes konkurrenceudsættelse af opgaver, der kan konkurrenceudsættes, steg med 1,1 procentpoint til 24,8 pct. i Der er variation mellem kommunernes konkurrenceudsættelse fra mere end 30 pct. af de konkurrenceegnede kommunale opgaver til under 18 pct. Der er også stor forskel på, hvor meget der konkurrenceudsættes på de enkelte kommunale driftsområder. For forsyningsvirksomheder konkurrenceudsættes 51 pct. af de egnede opgaver, mens kun 14 pct. af opgaverne konkurrenceudsættes på sundhedsområdet. Politisk vilje og opbakning er den vigtigste faktor for øget konkurrenceudsættelse. De fleste kommuner oplever ikke, at der er interne, markedsmæssige eller informationsmæssige barrierer. Den stigende konkurrence om offentlige opgaver viser sig også ved, at borgene i højere grad benytter sig af muligheden for frit valg af leverandør. Det gælder især inden for praktisk hjælp, hvor andelen af brugere af private leverandører de sidste 4 år er steget fra ca. 10 pct. til 28 pct. Statens grad af udlicitering har i modsætning til kommunerne været nogenlunde konstant på ca. 25 pct. de senere år. 10

12 Danske myndigheder sendte i knap 18 pct. af alle offentlige indkøb i EU-udbud. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til perioden og placerer Danmark tæt på EU15-gennemsnittet. Der er en besparelse på mellem 10 og 20 pct. at hente, når mellem 5 og 25 virksomheder byder på en opgave, der er sendt i EU-udbud. Det viser en analyse af EU-udbud i de 25 EU-lande. Besparelsen for alle EU-udbud var i 2007 i gennemsnit ca. 8 pct. for EU under ét. For Danmark var besparelsen ca. 4 pct. Opgørelsen er dog behæftet med usikkerhed, navnlig for Danmark. Det er vigtigt med mere end ét bud på en opgave. Besparelsen ved udbud bliver næsten tredoblet ved at gå fra 1 til 2 bud. Herefter bliver forøgelsen af besparelsen mindre i takt med, at antallet af bud stiger. Danske undersøgelser viser, at kommunerne har opnået besparelser på mellem 20 og 30 pct. ved at konkurrenceudsætte de tekniske områder. Der findes ingen danske undersøgelser af effekten på velfærdsområdet, men svenske undersøgelser peger på positive effekter, specielt på ældreområdet. Analyserne peger samlet set på et betydeligt besparelsespotentiale, hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen af deres serviceopgaver. 1.4 BILREPARATIONER OG SERVICE Det er dyrere at holde bil i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Reparationer er ca. 20 pct. dyrere og serviceeftersyn er ca. 50 pct. dyrere for udvalgte bilmodeller i Danmark end i Sverige og Tyskland, og priserne for reservedele er pct. højere. Forbrugerne kan i gennemsnit spare pct. på service og typiske reparationer ved at bruge uafhængige værksteder. De høje danske priser og de store forskelle i priserne er tegn på, at konkurrencen ikke er effektiv. En af årsagerne er strukturerne i branchen, hvor importørerne fastsætter, hvem der kan blive autoriserede forhandlere, og hvad der skal til for at blive et autoriseret værksted. Forbrugerne udøver ikke noget stærkt pres på priserne. Det kan bl.a. skyldes, at mange kunder fejlagtigt tror, at garantien på deres nye bil kun gælder, hvis de får bilen repareret/serviceret hos et autoriseret værksted. En anden årsag kan være, at den høje danske registreringsafgift, som gør nye biler dyre. Afgiften gør bilejerne mere villige til at betale høje priser for drift og vedli- 11

13 geholdelse i bilernes første leveår, fordi en ny bil er så stor en investering. Den høje afgift presser også forhandlernes indtjening på salg af nye biler og tilskynder dem til at tage høje priser for reparationer og service. Endelig spiller det en rolle, at forbrugerne har vanskeligt ved at vurdere forholdet mellem pris og kvalitet for både reparationer og reservedele. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, om kvaliteten af service og reparationer er helt den samme på autoriserede og uafhængige værksteder. Undersøgelser gennemført af Forbrugerstyrelsen viser, at forbrugere, der har anvendt uafhængigt værksted, er mere tilfredse end forbrugere, der har anvendt et autoriseret værksted. Der er på de fleste områder lige vilkår for uafhængige værksteder i forhold til autoriserede værksteder. I visse tilfælde er uafhængige værksteder meget afhængige af gode personlige relationer til konkurrerende autoriserede værksteder for at få adgang til teknisk bistand. Konkurrencestyrelsen foreslår to muligheder for at forbedre konkurrencen. Dels foreslås det, at bl.a. de tekniske oplysninger om bilmodellen følger med på CD eller DVD, når man køber bilen. Konkurrencestyrelsen har foreslået Kommissionen, at den arbejder for dette. Dels foreslås det, at værkstederne ved tilbud på reparationer oplyser priserne for reservedele og for arbejdsydelsen særskilt. Det vil gøre det lettere for forbrugerne at gennemskue, hvordan priserne dannes, herunder om de autoriserede værksteder tager højere priser for reservedele. 12

14

15

16 Kapitel 2 Konkurrencen i Danmark 2.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Konkurrence fremmer velstand og fornyelse. Det er derfor vigtigt, at der er en effektiv konkurrence i alle danske brancher. Det er et led i regeringens globaliseringsstrategi, at konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande. I en krise som den nuværende er en effektiv konkurrence også vigtig. Hvis konkurrencen er stærk, flyttes ressourcerne hurtigere hen til de effektive virksomheder, som kan skabe ny vækst. Det er godt for samfundet, og det er godt for forbrugerne. Det er vanskeligt at måle konkurrencen med en samlet indikator. Konkurrencestyrelsen anvender derfor en række forskellige indikatorer, der samlet set kan give et dækkende billede af konkurrencesituationen i Danmark. Over perioden fra 2000 til 2006 blev konkurrencen forbedret lidt, både målt bredt i økonomien og i de brancher, hvor fraværet af konkurrence synes mest udtalt. Konkurrencen er forbedret mest i brancherne med de største konkurrenceproblemer. Konkurrencestyrelsens analyser peger også på, at konkurrencen målt bredt i økonomien blev en smule mindre intensiv i den seneste periode fra 2005 til Men konkurrencen blev forbedret i de brancher, hvor konkurrenceproblemerne er størst. Priserne i Danmark er høje set i forhold til 8 sammenlignelige EU-lande. Korrigeret for indirekte skatter og velstandsniveau var de danske priser ca. 7 pct. højere end EU9-gennemsnittet i Danmark havde dermed de næsthøjeste priser i EU9. Kun Finland havde højere priser. De velstandskorrigerede nettopriser på varer var ca. 2 pct. over EU9-gennemsnittet. Prisen på tjenester var ca. 10 pct. over EU9-gennemsnittet. Danmark havde de tredjehøjeste priser på tjenester i forhold til EU9-landene. De høje danske priser kan bl.a. henføres til, at konkurrencen i Danmark ikke er så intensiv som i de øvrige EU9-lande. Hvis prisforskellen på 7 pct. blev udlignet, 15

17 ville en gennemsnitsdansker årligt spare ca kr. på sine køb af varer og tjenester (opgjort i 2007-niveau). Ud over konkurrence kan forskelle i forbrugerpræferencer, butiks- og tilbudsstruktur samt kvalitet være årsager til de relativt høje priser. Desuden kan indirekte lønomkostninger samt øvrige skatter og afgifter påvirke priserne i det omfang, de ikke afspejles i arbejdsproduktiviteten eller tilbageføres til erhvervene. Endelig kan konjunkturer og valutakursændringer på kort sigt påvirke prisforskellene. For størstedelen af varegrupperne var prisen i Danmark højere end EU9- gennemsnittet. Bl.a. var prisen på varegrupperne brød og kornprodukter, rekreation og kultur, sundhedsvæsen og andre fødevarer mere end 10 pct. højere end EU9-gennemsnittet. Kommunikation og tobak var til gengæld billigere. I 2007 og 2008 steg prisen på fødevarer mere i Danmark end i de andre EU9- lande. Hver dansker har i 2008 betalt ca. 350 kr. mere for fødevarer end borgerne i de andre EU9-lande som følge af den større danske stigning fra 2006 til Virksomhedernes avancer opgøres i årets redegørelse dels ved mark-up en, som er en estimation af virksomheders overnormale profit, når der tages højde for afkast til ejerne, og dels ved overskudsgraden, som udtrykker en virksomheds overskud i forhold til dens omsætning. Høje avancer i virksomhederne kan skyldes, at virksomhederne tager høje priser og kan derfor være et tegn på konkurrenceproblemer i en branche. Lave avancer kan omvendt skyldes en intensiv konkurrence, men kan også forklares ved ineffektive virksomheder. Avance-indikatorerne giver ikke et entydigt billede af konkurrenceintensiteten. På den ene side var den gennemsnitlige mark-up fra 1981 til 2004 ca. 3 procentpoint under gennemsnittet for EU9-landene. Mark-up en er opgjort som et gennemsnit over 24 år og afspejler dermed ikke nødvendigvis det aktuelle konkurrenceniveau. På den anden side var overskudsgraden ca. 1 procentpoint højere end EU9- gennemsnittet i perioden fra 2001 til Konkurrencestyrelsen udpeger hvert år brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer. I år er 34 brancher udpeget. Det er én branche mindre end i sidste års opgørelse. To brancher er taget af listen, mens en ny branche er føjet til listen. Det er regeringens mål, at antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer skal være 32 i For en stor del af de udpegede brancher er offentlig regulering en væsentlig årsag til konkurrenceproblemerne. Det kan fx være i form af adgangsbarrierer, prisregulering og antalsbegrænsninger. Andre strukturelle forhold kan også være årsag til konkurrenceproblemerne. 16

18 Dansk regulering er ikke konkurrencebegrænsende i samme omfang som i de fleste andre EU9-lande. Kun i to EU9-lande er reguleringen mindre konkurrencebegrænsende. Men der er fortsat en række områder i Danmark, hvor reguleringen begrænser konkurrencen unødigt. En effektiv konkurrencelov har også stor betydning for konkurrencen. EU og EU's medlemslande er generelt opmærksomme herpå og justerer derfor løbende reglerne for at sikre en effektiv konkurrencelovgivning. Den danske konkurrencelov er på mange områder på højde med EU's konkurrencelovgivning og de lande, vi normalt sammenligner os med, fx Nederlandene, Sverige og Norge. Ved den seneste ændring af konkurrenceloven i Danmark blev der den 1. juli 2007 bl.a. indført et straflempelsesprogram (leniency-programmet) med regler om bødefritagelse og bøderabat til virksomheder, der samarbejder med myndighederne om opklaring af karteller. Bødeniveauerne i Danmark ligger imidlertid lavt. De hidtidige lave bøder er bl.a. en konsekvens af, at det i forbindelse med tidligere lovændringer har været hensigten, at bødeniveauet i Danmark skulle følge danske retstraditioner. Fusionskontrollen er desuden svagere i Danmark end i en række andre lande. Der kan derfor være behov for at se på disse områder for at sikre en endnu mere effektiv konkurrencelov. Et udvalg, nedsat af regeringen, præsenterede i december 2008 anbefalinger til, hvordan fusionskontrollen kan fremme en mere effektiv konkurrence, bl.a. ved at flere virksomheder skal anmelde en fusion til konkurrencemyndighederne. Som det fremgår, ligger Danmark på nogle indikatorer, såsom virksomhedernes avancer, på gennemsnittet af EU9-landene. Andre indikatorer, fx prisniveauet, indikerer, at konkurrenceintensiteten er relativt lav i Danmark. Samlet set peger indikatorerne på, at konkurrencen i Danmark er svagere end i størstedelen af EU9- landene. Der er dermed et stykke vej til, at konkurrencen i Danmark er på højde med de bedste OECD-lande. Derfor er det vigtigt at have fokus på, at konkurrenceforholdene forbedres. Det er en overordnet målsætning for EU-landene, der følger af Lissabonstrategien, at statsstøtten på sigt skal reduceres og rettes mod aktiviteter, der forvrider konkurrencen mindst muligt, og hvor markedet ikke selv kan give tilstrækkelig tilskyndelse til at igangsætte samfundsgavnlige aktiviteter. Siden 2001 er statsstøttens andel af BNP reduceret med ca. 0,4 procentpoint, og statsstøtten i Danmark udgør ca. 0,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i Danmark er dog det tredje mest støtteydende land målt på støttens andel af BNP i forhold til EU9-landene, kun overgået af Sverige og Tyskland. Langt hovedparten af statsstøtten i Danmark går til horisontale formål, som miljøbeskyttelse, energieffektivitet, forskning, udvikling og innovation, beskæftigelse og uddannelse. 17

19 Den økonomiske og finansielle krise har medført, at Danmark og de øvrige EUlande har iværksat en række midlertidige støtteforanstaltninger med henblik på at stabilisere de finansielle markeder og sikre virksomhedernes fortsatte lånemuligheder. Statsstøttens andel af BNP vil derfor formentlig forøges de kommende år. Det er vigtigt, at støtteforanstaltninger, som træffes som svar på den økonomiske og finansielle krise, udfases i takt med, at markedsforholdene normaliseres. I afsnit 2.2 redegøres for vigtigheden af konkurrence i en krise som den nuværende. I afsnit 2.3 beskrives konkurrencen i Danmark. I afsnit 2.4 sammenlignes konkurrencen i Danmark med udlandet, målt på danske og udenlandske priser, markup og overskudsgrad. I afsnit 2.5 udpeges brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer. I afsnit 2.6 beskrives regulering, og i afsnit 2.7 beskrives lovgivningen. Endelig gøres i afsnit 2.8 status for statsstøtte i Danmark. Boks 2.1: Hovedkonklusioner Konkurrencen i Danmark blev forbedret en smule fra 2000 til Konkurrencen blev primært forbedret i brancher med de største konkurrenceproblemer. De danske velstandskorrigerede nettopriser var ca. 7 pct. højere end EU9- gennemsnittet i 2007 og var dermed næsthøjest blandt EU9-landene. Utilstrækkelig konkurrence, bl.a. fra udlandet, er formentlig en væsentlig del af årsagen til de høje danske priser. En gennemsnitsdansker vil årligt kunne spare kr. på sine køb af varer og tjenester, hvis prisforskellen på 7 pct. blev udlignet. De høje danske priser skyldes især, at priserne på tjenesteydelser er høje. De velstandskorrigerede tjenestepriser var i 2007 ca. 10 pct. over EU9-gennemsnittet, mens de velstandskorrigerede varepriser i 2007 var ca. 2 pct. over EU9- gennemsnittet. Hver dansker har i 2008 betalt ca. 350 kr. mere for fødevarer end borgerne i de andre EU9-lande som følge af en større, dansk prisstigning fra 2006 til Den gennemsnitlige mark-up fra 1981 til 2004 var ca. 3 procentpoint under gennemsnittet for EU9-landene. Overskudsgraden var ca. 1 procentpoint højere end EU9- gennemsnittet i perioden fra 2001 til Antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer er i årets redegørelse opgjort til 34. Det er én branche mindre end sidste år. Brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer udgør ca. 12 pct. af den samlede økonomi. For størstedelen af de udpegede brancher er der tale om, at konkurrenceproblemerne i større eller mindre omfang skyldes offentlig regulering. 18

20 Dansk regulering er ikke konkurrencebegrænsende i samme omfang som i de fleste andre EU9-lande. Men der er fortsat områder, hvor reguleringen er meget konkurrencebegrænsende. Statsstøtte i Danmark udgør ca. ½ pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i Det er vigtigt, at støtteforanstaltninger etableret i forbindelse med den finansielle krise udfases i takt med, at markedsforholdene normaliseres. Danmark ligger på nogle indikatorer på gennemsnittet af EU9-landene, mens andre indikatorer indikerer, at konkurrenceintensiteten er relativt lav i Danmark. Samlet er det vurderingen, at konkurrencen i Danmark er svagere end i størstedelen af EU9- landene. 2.2 KONKURRENCE ER VIGTIG OGSÅ I KRISETIDER En effektiv konkurrence er en afgørende drivkraft for vækst. 1 Det gælder også i en krise som den nuværende. Hvis konkurrencen er stærk, flyttes ressourcerne hurtigere hen til de effektive virksomheder, som kan skabe ny vækst. Det er godt for samfundet, og det er godt for forbrugerne. Det er en naturlig del af en sund økonomi, at de mest effektive virksomheder har fremgang, og at mindre effektive virksomheder afgår fra markedet, hvis de ikke gennemfører nødvendige effektiviseringer. Den økonomiske velstand skabes af, at virksomhederne hele tiden bliver mere effektive og udvikler nye produkter. Hvert år sker der således en stor udskiftning af virksomheder i Danmark og andre lande uafhængigt af konjunktursituationen. I perioden fra 1989 til 1994 tilgik og afgik der årligt i gennemsnit, hvad der svarer til hhv. ca. 8 og 12 pct. af de danske private virksomheder. Samlet set var en femtedel af alle danske private virksomheder enten nye på markedet eller lukket inden for et år. Det samme er tilfældet i andre lande, jf. figur En nærmere beskrivelse af konkurrences betydning for vækst findes i Konkurrence- vækst og velstand, Konkurrencestyrelsen (2009). 19

21 Figur 2.1: Årlig tilgang og afgang af virksomheder, gns Pct DK CA US FI IT FR DE PT NL Tilgang Afgang Anm.: Kilde: Tilgang er opgjort som antal nye virksomheder i økonomien, målt i forhold til det samlede antal virksomheder i økonomien i året. Afgang er antal afgåede virksomheder i økonomien, målt i forhold til det samlede antal virksomheder i økonomien året før. Tilgang og afgang er opgjort for hovedparten af økonomiens brancher, med undtagelse af landbrug og lokale tjenesteydelser. OECD (2004), Understanding Economic Growth. Undersøgelser viser endvidere, at en ganske stor andel af den samlede produktivitetsvækst over tid netop kan henføres til udskiftning af virksomheder. For Danmark peger undersøgelser på, at 16 pct. af produktivitetsvæksten i økonomien under ét og 12 pct. i fremstillingserhvervene kan henføres til dette. 2 Nogle undersøgelser peger på, at bidraget i andre lande er op mod 40 pct. 3 I økonomiske krisetider ses effekterne af markedskræfterne endnu tydeligere. Forbrugerne køber færre varer og stiller større krav til pris og kvalitet. Dette fører til en større afgang fra markedet. Virksomheder afgår bl.a., fordi de ikke har været gode nok til at nedbringe omkostningerne. Nogle virksomheder vil blive opkøbt af konkurrenter, mens andre kan forsøge at omstille produktionen til andre markeder. 2 3 Økonomi- og Erhvervsministeriet, Vækstredegørelse (2004). Scarpetta, H.., Tressel og Woo (2002). The role of policy and institutions for productivity and firm dynamics: Evidence from micro and industry, OECD Economics Department Working Paper No

22 Den finansielle sektor har modtaget økonomisk støtte fra staten som følge af finanskrisen. Støtten skal medvirke til at korrigere det aktuelle markedssvigt, hvor bl.a. forøget usikkerhed på finansmarkederne har bevirket, at banker eller sunde virksomheder rammes af krisen. Statsstøtten kan bidrage til at stabilisere finansmarkederne og herved normalisere virksomhedernes lånemuligheder. Men det er vigtigt at fastholde, at den støtte, der ydes under den finansielle krise, kun gives så længe, de finansielle markeder ikke fungerer. Støtteordninger kan på længere sigt holde ineffektive virksomheder inde på markeder og holde effektive virksomheder ude fra markedet. Det vil i sidste ende reducere Danmarks konkurrenceevne i forhold til udlandet. Erfaringer fra den økonomiske krise i Japan i 1990 erne og Korea i forbindelse med den finansielle krise i 1997 viste, at konkurrencefremmende reformer kan hjælpe i krisetider. 4 Korea havde i slutningen af 1990 erne således stort fokus på reformer, der øgede konkurrencen, og kom derved hurtigere ud af krisen end Japan, der var meget længere om at gennemføre reformer og fortsat har en række strukturelle begrænsninger af konkurrencen. Derfor er det vigtigt, at selektive tiltag ikke spreder sig til andre dele af økonomien. Det vil forsinke de nødvendige tilpasninger og dermed forlænge krisen. På internationalt plan ses tendenser til begrænsninger af den frie handel og konkurrenceforvridende statsstøtte. De fælles konkurrenceregler i EU, herunder regler om statsstøtte, kan forhindre de enkelte medlemslande i at indføre konkurrenceforvridende statsstøtte. Det er vigtigt, at medlemslandene fortsat bakker op om de aktuelle spilleregler, så den økonomiske krise ikke fører til en konkurrence på støtte i stedet for konkurrence på pris og kvalitet. 2.3 KONKURRENCEN I DANMARK Konkurrencen i Danmark blev en smule mindre intensiv fra 2005 til 2006 målt bredt i økonomien ved konkurrenceindekset, jf. figur Dog blev konkurrencen forbedret i de brancher, hvor konkurrenceproblemerne var størst. 4 5 Jf. dokumenter forelagt OECD s Competition Committee, DAF/COMP/WD(2009)15/AAD1 og DAF/COMP/WD(2009)19. Konkurrenceindekset er baseret på 8 indikatorer, der samlet giver et mål for konkurrencen, jf. bilag 2.1. I de brancher, hvor indekset er mindst, kan værdien og udviklingen i konkurrenceindekset ikke nødvendigvis tillægges nogen information om konkurrencepresset i branchen. Det skyldes, at ændringer i indeksene i retning af svagere konkurrence, fx højere koncentration, ikke nødvendigvis udgør et konkurrencemæssigt problem i brancher, hvor indekset i forvejen er lavt. Konkurrenceindekset er derfor i hvert enkelt år beregnet på baggrund af de 50 pct. af brancherne, som i det enkelte år har det højeste indeks. 21

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2010

Konkurrenceredegørelse 2010 Konkurrenceredegørelse 2010 Juni 2010 Konkurrenceredegørelse Juni 2010 1 Oplag: 800 stk. Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos: Rosendahls-schultzdistribution.dk, Tlf. 43 22 73 00 www.schultzboghandel.dk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN. Konkurrenceredegørelse 2007

KONKURRENCESTYRELSEN. Konkurrenceredegørelse 2007 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2007 Juni 2007 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2007 Juni 2007 KONKURRENCEREDEGØRELSE Oplag 1.000 Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos Schultz Distribution

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011

Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 Juni 2011 Oplag 800 stk. On-line ISBN 978-87-7029-455-3 ISBN 978-87-7029-456-0 Online ISSN 1399-2120 ISSN 1398-0076 Design: Liebling A/S Tryk: Rosendahls Schultz

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE 29. jun i 2001 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE Resumé: KONKURRENCE Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i medio maj 2001 en undersøgelse, der viste,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande

Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande 1 af 9 21-08-2013 12:55 Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande 1. Indledning I Konkurrenceredegørelsen 2006 er der gennemført en sammenligning af konkurrencen

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Konkurrence. Måling af konkurrenceintensitet

Konkurrence. Måling af konkurrenceintensitet Konkurrence Måling af konkurrenceintensitet 1 Måling af konkurrence Konkurrencestyrelsen har i 1998/1999 foretaget en analyse af konkurrenceforholdene i dansk erhvervsliv. Resultaterne er beskrevet i Konkurrenceredegørelsen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V. Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2

Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V. Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2 Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2 11.04.2008 Hård konkurrence er en forudsætning for effektivitet, vækst og velstand.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere