Konkurrenceredegørelse 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceredegørelse 2009"

Transkript

1 Konkurrenceredegørelse 2009 Juni 2009

2 Konkurrenceredegørelse 2009 Juni 2009

3 Oplag 800 stk. Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Konkurrencestyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: On-line ISBN ISBN Online ISSN ISSN Layout Wordspecialisten Trykning Scanprint Billedmateriale Scanpix Redegørelsen er udarbejdet af Konkurrencestyrelsen. Hovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af: Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Lisa Sandager, Christian Ølgaard (redaktør) Niels Enemærke, Christina Hoffgaard, Claus Peter Hansen, Signe Rølmer, Monica Hansen Allan Skytte Christensen Carina Hilt Jørgensen, Christian Geel Andersen 2

4 Forord Det glæder mig at præsentere den 12. i rækken af konkurrenceredegørelser. Konkurrence giver øget velstand, lavere priser, højere kvalitet, større udbud og bedre konkurrencekraft. Det er godt for samfundet, for virksomhederne og for forbrugerne. Derfor er det vigtigt, at konkurrencen er effektiv. Konkurrencestyrelsen analyserer i de årlige konkurrenceredegørelser, hvordan det står til med konkurrencen i Danmark i både den private og den offentlige sektor. I år er konkurrenceredegørelsen lidt slankere end tidligere. Det skyldes, at nogle af de analyser, som før var med i konkurrenceredegørelsen, fremover vil blive udgivet i vores nye serie Konkurrenceanalyser. Det er mit ønske, at vi med Konkurrenceredegørelse 2009 får sat fokus på konkurrencen i Danmark. God læselyst! Agnete Gersing 3

5

6 Indhold Kapitel 1 Hovedkonklusioner Konkurrenceredegørelse Indledning Konkurrencen i Danmark Konkurrencen om offentlige opgaver Bilreparationer og service Kapitel 2 Konkurrencen i Danmark 2.1 Resumé og konklusioner Konkurrence er vigtig også i krisetider Konkurrencen i Danmark Konkurrencen i Danmark og udlandet Brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer Regulering Lovgivning Statsstøtte Kapitel 3 Konkurrencen om offentlige opgaver 3.1 Resumé og konklusioner Kommunernes konkurrenceudsættelse Staten og regionernes konkurrenceudsættelse Offentlige indkøb i EU-udbud Kapitel 4 Bilreparationer og sevice 4.1 Resumé og hovedkonklusioner Autobranchen Prisniveauet Konkurrencen mellem de autoriserede og de uafhængige værksteder

7

8 Kapitel 1 Hovedkonklusioner Konkurrenceredegørelse INDLEDNING Det er Konkurrencestyrelsens vision, at forbrugerne har adgang til et bredt udbud af varer og tjenesteydelser til lavest mulige priser i forhold til kvaliteten. En effektiv konkurrence tilskynder virksomhederne til at anvende ressourcerne så godt som muligt samt at udvikle nye produkter og smartere måder at producere på. Trods den aktuelle økonomiske krise er det vigtigt, at der ikke slækkes på bestræbelserne på at styrke konkurrencen. Når konkurrencen er effektiv, vil ressourcerne hurtigere blive flyttet fra virksomheder i tilbagegang til konkurrencedygtige virksomheder, som kan skabe ny vækst. Det er godt for samfundet, og det er godt for forbrugerne. Det er et led i regeringens globaliseringsstrategi, at konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande. Udviklingen går den rigtige vej, men konkurrencen i Danmark er endnu ikke på højde med de bedste lande i OECD. I Konkurrenceredegørelsen gør Konkurrencestyrelsen hvert år status over konkurrencesituationen i Danmark. Dette års kapitler omhandler: Konkurrencen i Danmark Konkurrencen om offentlige opgaver Konkurrencen på markedet for bilreparationer og service 7

9 Boks 1.1: Hovedkonklusioner Kapitel 2: Konkurrencen i Danmark Konkurrencen i Danmark blev forbedret en smule fra 2000 til Konkurrencen blev primært forbedret i brancher med de største konkurrenceproblemer. De danske velstandskorrigerede nettopriser var ca. 7 pct. højere end EU9- gennemsnittet i 2007 og var dermed næsthøjest blandt EU9-landene. Det er især priserne på tjenesteydelser, der er høje i Danmark. En gennemsnitsdansker ville årligt spare kr. på sine køb af varer og tjenester, hvis prisforskellen på 7 pct. blev udlignet. På baggrund af en række forskellige indikatorer, er det samlet set vurderingen, at konkurrencen i Danmark er svagere end i størstedelen af EU9-landene. Kapitel 3: Konkurrencen om offentlige opgaver Kommunernes konkurrenceudsættelse af opgaver, der kan konkurrenceudsættes, steg med 1,1 procentpoint til 24,8 pct. i 2008, mens statens udliciteringsgrad har ligget nogenlunde konstant på 25 pct. de senere år. En EU-undersøgelse viser, at der er betydelige besparelser at hente ved offentlige udbud. Når der har været mere end 5 tilbudsgivere, har EU-landenes myndigheder sparet pct. Det er vigtigt med mere end ét bud på en opgave. Besparelsen ved udbud bliver næsten tredoblet ved at gå fra 1 til 2 bud. Herefter bliver besparelsen mindre i takt med, at antallet af bud stiger. Samlet set er der et væsentligt besparelsespotentiale, hvis kommunerne fremmer konkurrencen om deres opgaver. Kapitel 4: Bilreparationer og -service Det er dyrt at holde bil i Danmark. Sammenlignet med Sverige og Tyskland er reparationer ca. 20 pct. dyrere, serviceeftersyn ca. 50 pct. dyrere, og reservedele er pct. dyrere i Danmark. Priserne for arbejdsydelsen ved reparation og service i Danmark er fra 1998 til 2008 steget betydeligt mere (50 pct.) end tjenesteydelser under ét (30 pct.). Forbrugerne kan spare pct. på standardreparationer og serviceeftersyn ved at bruge de uafhængige værksteder frem for de autoriserede værksteder. Store prisforskelle i forhold til udlandet og mellem autoriserede og uafhængige værksteder i Danmark er tegn på, at konkurrencen er svag. 8

10 1.2 KONKURRENCEN I DANMARK Analyserne peger samlet set på, at konkurrencen i Danmark er forbedret en smule fra 2000 til Konkurrencen er primært forbedret i de brancher, der har de største konkurrenceproblemer, herunder i den finansielle sektor. Analyserne peger også på, at konkurrencen målt bredt i økonomien blev lidt mindre intensiv fra 2005 til Dog blev konkurrencen forbedret i de brancher, hvor konkurrenceproblemerne er størst. Det er vanskeligt at måle konkurrencen med en samlet indikator. Konkurrencestyrelsen anvender derfor en række forskellige indikatorer, der samlet set kan give et dækkende billede af konkurrencesituationen i Danmark. I 2007 var de danske priser ca. 7 pct. højere end EU9-gennemsnittet efter korrektion for indirekte skatter og velstandsniveau. Hvis prisforskellen på 7 pct. blev udlignet, ville en gennemsnitsdansker årligt spare ca kr. på sine køb af varer og tjenester (opgjort i 2007-niveau). Danmark havde de næsthøjeste priser i EU9. Kun Finland havde højere priser. De høje danske priser kan bl.a. henføres til, at konkurrencen i Danmark ikke er så intensiv som i de øvrige EU9-lande. Antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer er opgjort til 34 ud af 501 brancher. Det er én branche mindre end sidste år. Brancherne udgør ca. 12 pct. af den samlede økonomi, og det er uændret i forhold til sidste år. Det er regeringens målsætning, at antallet af brancher med væsentlige konkurrenceproblemer skal være reduceret til 32 i Målet er således næsten nået. For størstedelen af brancherne med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer er der tale om, at problemerne i et vist omfang skyldes konkurrencebegrænsende love og regler. Dansk regulering er dog ikke konkurrencebegrænsende i samme omfang som i de fleste andre EU9-lande. Kun i to EU9-lande er reguleringen mindre konkurrencebegrænsende. Men der er fortsat en række områder i Danmark, hvor reguleringen begrænser konkurrencen unødigt såsom inden for apoteker og taxa. En effektiv konkurrencelov har også stor betydning for konkurrencen. EU og EU's medlemslande er generelt opmærksomme herpå og justerer derfor løbende reglerne for at sikre en effektiv konkurrencelovgivning. Den danske konkurrencelov er på flere områder på højde med EU's konkurrencelovgivning og de lande, vi normalt sammenligner os med, fx Nederlandene, Sverige og Norge. Ved den seneste lovændring blev der den 1. juli 2007 bl.a. indført et straflempelsesprogram (leniency-programmet) med regler om bødefritagelse og bøderabat til virksomheder, der samarbejder med myndighederne om opklaring af karteller. 9

11 Bødeniveauerne i Danmark ligger imidlertid lavt. De hidtidige lave bøder er bl.a. en konsekvens af, at det i forbindelse med tidligere lovændringer har været hensigten, at bødeniveauet i Danmark skulle følge danske retstraditioner. Fusionskontrollen er desuden svagere i Danmark end i en række andre lande. Der kan derfor være behov for at se på disse områder for at sikre en endnu mere effektiv konkurrencelov. Et udvalg, nedsat af regeringen, præsenterede i december 2008 anbefalinger til, hvordan fusionskontrollen kan fremme en mere effektiv konkurrence, bl.a. ved at flere virksomheder skal anmelde en fusion til konkurrencemyndighederne. 1.3 KONKURRENCEN OM OFFENTLIGE OPGAVER Hvert år bruger staten, regionerne og kommunerne mere end 500 mia. kr. på driftsudgifter. Derfor er det vigtigt at have fokus på at løse de offentlige opgaver på den bedste og billigste måde og at skabe de bedste vilkår til at udvikle de offentlige serviceområder. De seneste år har konkurrencen om offentlige opgaver været stigende. Den offentlige sektor konkurrenceudsætter i dag flere opgaver end nogensinde før. Kommunernes konkurrenceudsættelse af opgaver, der kan konkurrenceudsættes, steg med 1,1 procentpoint til 24,8 pct. i Der er variation mellem kommunernes konkurrenceudsættelse fra mere end 30 pct. af de konkurrenceegnede kommunale opgaver til under 18 pct. Der er også stor forskel på, hvor meget der konkurrenceudsættes på de enkelte kommunale driftsområder. For forsyningsvirksomheder konkurrenceudsættes 51 pct. af de egnede opgaver, mens kun 14 pct. af opgaverne konkurrenceudsættes på sundhedsområdet. Politisk vilje og opbakning er den vigtigste faktor for øget konkurrenceudsættelse. De fleste kommuner oplever ikke, at der er interne, markedsmæssige eller informationsmæssige barrierer. Den stigende konkurrence om offentlige opgaver viser sig også ved, at borgene i højere grad benytter sig af muligheden for frit valg af leverandør. Det gælder især inden for praktisk hjælp, hvor andelen af brugere af private leverandører de sidste 4 år er steget fra ca. 10 pct. til 28 pct. Statens grad af udlicitering har i modsætning til kommunerne været nogenlunde konstant på ca. 25 pct. de senere år. 10

12 Danske myndigheder sendte i knap 18 pct. af alle offentlige indkøb i EU-udbud. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til perioden og placerer Danmark tæt på EU15-gennemsnittet. Der er en besparelse på mellem 10 og 20 pct. at hente, når mellem 5 og 25 virksomheder byder på en opgave, der er sendt i EU-udbud. Det viser en analyse af EU-udbud i de 25 EU-lande. Besparelsen for alle EU-udbud var i 2007 i gennemsnit ca. 8 pct. for EU under ét. For Danmark var besparelsen ca. 4 pct. Opgørelsen er dog behæftet med usikkerhed, navnlig for Danmark. Det er vigtigt med mere end ét bud på en opgave. Besparelsen ved udbud bliver næsten tredoblet ved at gå fra 1 til 2 bud. Herefter bliver forøgelsen af besparelsen mindre i takt med, at antallet af bud stiger. Danske undersøgelser viser, at kommunerne har opnået besparelser på mellem 20 og 30 pct. ved at konkurrenceudsætte de tekniske områder. Der findes ingen danske undersøgelser af effekten på velfærdsområdet, men svenske undersøgelser peger på positive effekter, specielt på ældreområdet. Analyserne peger samlet set på et betydeligt besparelsespotentiale, hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen af deres serviceopgaver. 1.4 BILREPARATIONER OG SERVICE Det er dyrere at holde bil i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Reparationer er ca. 20 pct. dyrere og serviceeftersyn er ca. 50 pct. dyrere for udvalgte bilmodeller i Danmark end i Sverige og Tyskland, og priserne for reservedele er pct. højere. Forbrugerne kan i gennemsnit spare pct. på service og typiske reparationer ved at bruge uafhængige værksteder. De høje danske priser og de store forskelle i priserne er tegn på, at konkurrencen ikke er effektiv. En af årsagerne er strukturerne i branchen, hvor importørerne fastsætter, hvem der kan blive autoriserede forhandlere, og hvad der skal til for at blive et autoriseret værksted. Forbrugerne udøver ikke noget stærkt pres på priserne. Det kan bl.a. skyldes, at mange kunder fejlagtigt tror, at garantien på deres nye bil kun gælder, hvis de får bilen repareret/serviceret hos et autoriseret værksted. En anden årsag kan være, at den høje danske registreringsafgift, som gør nye biler dyre. Afgiften gør bilejerne mere villige til at betale høje priser for drift og vedli- 11

13 geholdelse i bilernes første leveår, fordi en ny bil er så stor en investering. Den høje afgift presser også forhandlernes indtjening på salg af nye biler og tilskynder dem til at tage høje priser for reparationer og service. Endelig spiller det en rolle, at forbrugerne har vanskeligt ved at vurdere forholdet mellem pris og kvalitet for både reparationer og reservedele. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, om kvaliteten af service og reparationer er helt den samme på autoriserede og uafhængige værksteder. Undersøgelser gennemført af Forbrugerstyrelsen viser, at forbrugere, der har anvendt uafhængigt værksted, er mere tilfredse end forbrugere, der har anvendt et autoriseret værksted. Der er på de fleste områder lige vilkår for uafhængige værksteder i forhold til autoriserede værksteder. I visse tilfælde er uafhængige værksteder meget afhængige af gode personlige relationer til konkurrerende autoriserede værksteder for at få adgang til teknisk bistand. Konkurrencestyrelsen foreslår to muligheder for at forbedre konkurrencen. Dels foreslås det, at bl.a. de tekniske oplysninger om bilmodellen følger med på CD eller DVD, når man køber bilen. Konkurrencestyrelsen har foreslået Kommissionen, at den arbejder for dette. Dels foreslås det, at værkstederne ved tilbud på reparationer oplyser priserne for reservedele og for arbejdsydelsen særskilt. Det vil gøre det lettere for forbrugerne at gennemskue, hvordan priserne dannes, herunder om de autoriserede værksteder tager højere priser for reservedele. 12

14

15

16 Kapitel 2 Konkurrencen i Danmark 2.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Konkurrence fremmer velstand og fornyelse. Det er derfor vigtigt, at der er en effektiv konkurrence i alle danske brancher. Det er et led i regeringens globaliseringsstrategi, at konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande. I en krise som den nuværende er en effektiv konkurrence også vigtig. Hvis konkurrencen er stærk, flyttes ressourcerne hurtigere hen til de effektive virksomheder, som kan skabe ny vækst. Det er godt for samfundet, og det er godt for forbrugerne. Det er vanskeligt at måle konkurrencen med en samlet indikator. Konkurrencestyrelsen anvender derfor en række forskellige indikatorer, der samlet set kan give et dækkende billede af konkurrencesituationen i Danmark. Over perioden fra 2000 til 2006 blev konkurrencen forbedret lidt, både målt bredt i økonomien og i de brancher, hvor fraværet af konkurrence synes mest udtalt. Konkurrencen er forbedret mest i brancherne med de største konkurrenceproblemer. Konkurrencestyrelsens analyser peger også på, at konkurrencen målt bredt i økonomien blev en smule mindre intensiv i den seneste periode fra 2005 til Men konkurrencen blev forbedret i de brancher, hvor konkurrenceproblemerne er størst. Priserne i Danmark er høje set i forhold til 8 sammenlignelige EU-lande. Korrigeret for indirekte skatter og velstandsniveau var de danske priser ca. 7 pct. højere end EU9-gennemsnittet i Danmark havde dermed de næsthøjeste priser i EU9. Kun Finland havde højere priser. De velstandskorrigerede nettopriser på varer var ca. 2 pct. over EU9-gennemsnittet. Prisen på tjenester var ca. 10 pct. over EU9-gennemsnittet. Danmark havde de tredjehøjeste priser på tjenester i forhold til EU9-landene. De høje danske priser kan bl.a. henføres til, at konkurrencen i Danmark ikke er så intensiv som i de øvrige EU9-lande. Hvis prisforskellen på 7 pct. blev udlignet, 15

17 ville en gennemsnitsdansker årligt spare ca kr. på sine køb af varer og tjenester (opgjort i 2007-niveau). Ud over konkurrence kan forskelle i forbrugerpræferencer, butiks- og tilbudsstruktur samt kvalitet være årsager til de relativt høje priser. Desuden kan indirekte lønomkostninger samt øvrige skatter og afgifter påvirke priserne i det omfang, de ikke afspejles i arbejdsproduktiviteten eller tilbageføres til erhvervene. Endelig kan konjunkturer og valutakursændringer på kort sigt påvirke prisforskellene. For størstedelen af varegrupperne var prisen i Danmark højere end EU9- gennemsnittet. Bl.a. var prisen på varegrupperne brød og kornprodukter, rekreation og kultur, sundhedsvæsen og andre fødevarer mere end 10 pct. højere end EU9-gennemsnittet. Kommunikation og tobak var til gengæld billigere. I 2007 og 2008 steg prisen på fødevarer mere i Danmark end i de andre EU9- lande. Hver dansker har i 2008 betalt ca. 350 kr. mere for fødevarer end borgerne i de andre EU9-lande som følge af den større danske stigning fra 2006 til Virksomhedernes avancer opgøres i årets redegørelse dels ved mark-up en, som er en estimation af virksomheders overnormale profit, når der tages højde for afkast til ejerne, og dels ved overskudsgraden, som udtrykker en virksomheds overskud i forhold til dens omsætning. Høje avancer i virksomhederne kan skyldes, at virksomhederne tager høje priser og kan derfor være et tegn på konkurrenceproblemer i en branche. Lave avancer kan omvendt skyldes en intensiv konkurrence, men kan også forklares ved ineffektive virksomheder. Avance-indikatorerne giver ikke et entydigt billede af konkurrenceintensiteten. På den ene side var den gennemsnitlige mark-up fra 1981 til 2004 ca. 3 procentpoint under gennemsnittet for EU9-landene. Mark-up en er opgjort som et gennemsnit over 24 år og afspejler dermed ikke nødvendigvis det aktuelle konkurrenceniveau. På den anden side var overskudsgraden ca. 1 procentpoint højere end EU9- gennemsnittet i perioden fra 2001 til Konkurrencestyrelsen udpeger hvert år brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer. I år er 34 brancher udpeget. Det er én branche mindre end i sidste års opgørelse. To brancher er taget af listen, mens en ny branche er føjet til listen. Det er regeringens mål, at antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer skal være 32 i For en stor del af de udpegede brancher er offentlig regulering en væsentlig årsag til konkurrenceproblemerne. Det kan fx være i form af adgangsbarrierer, prisregulering og antalsbegrænsninger. Andre strukturelle forhold kan også være årsag til konkurrenceproblemerne. 16

18 Dansk regulering er ikke konkurrencebegrænsende i samme omfang som i de fleste andre EU9-lande. Kun i to EU9-lande er reguleringen mindre konkurrencebegrænsende. Men der er fortsat en række områder i Danmark, hvor reguleringen begrænser konkurrencen unødigt. En effektiv konkurrencelov har også stor betydning for konkurrencen. EU og EU's medlemslande er generelt opmærksomme herpå og justerer derfor løbende reglerne for at sikre en effektiv konkurrencelovgivning. Den danske konkurrencelov er på mange områder på højde med EU's konkurrencelovgivning og de lande, vi normalt sammenligner os med, fx Nederlandene, Sverige og Norge. Ved den seneste ændring af konkurrenceloven i Danmark blev der den 1. juli 2007 bl.a. indført et straflempelsesprogram (leniency-programmet) med regler om bødefritagelse og bøderabat til virksomheder, der samarbejder med myndighederne om opklaring af karteller. Bødeniveauerne i Danmark ligger imidlertid lavt. De hidtidige lave bøder er bl.a. en konsekvens af, at det i forbindelse med tidligere lovændringer har været hensigten, at bødeniveauet i Danmark skulle følge danske retstraditioner. Fusionskontrollen er desuden svagere i Danmark end i en række andre lande. Der kan derfor være behov for at se på disse områder for at sikre en endnu mere effektiv konkurrencelov. Et udvalg, nedsat af regeringen, præsenterede i december 2008 anbefalinger til, hvordan fusionskontrollen kan fremme en mere effektiv konkurrence, bl.a. ved at flere virksomheder skal anmelde en fusion til konkurrencemyndighederne. Som det fremgår, ligger Danmark på nogle indikatorer, såsom virksomhedernes avancer, på gennemsnittet af EU9-landene. Andre indikatorer, fx prisniveauet, indikerer, at konkurrenceintensiteten er relativt lav i Danmark. Samlet set peger indikatorerne på, at konkurrencen i Danmark er svagere end i størstedelen af EU9- landene. Der er dermed et stykke vej til, at konkurrencen i Danmark er på højde med de bedste OECD-lande. Derfor er det vigtigt at have fokus på, at konkurrenceforholdene forbedres. Det er en overordnet målsætning for EU-landene, der følger af Lissabonstrategien, at statsstøtten på sigt skal reduceres og rettes mod aktiviteter, der forvrider konkurrencen mindst muligt, og hvor markedet ikke selv kan give tilstrækkelig tilskyndelse til at igangsætte samfundsgavnlige aktiviteter. Siden 2001 er statsstøttens andel af BNP reduceret med ca. 0,4 procentpoint, og statsstøtten i Danmark udgør ca. 0,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i Danmark er dog det tredje mest støtteydende land målt på støttens andel af BNP i forhold til EU9-landene, kun overgået af Sverige og Tyskland. Langt hovedparten af statsstøtten i Danmark går til horisontale formål, som miljøbeskyttelse, energieffektivitet, forskning, udvikling og innovation, beskæftigelse og uddannelse. 17

19 Den økonomiske og finansielle krise har medført, at Danmark og de øvrige EUlande har iværksat en række midlertidige støtteforanstaltninger med henblik på at stabilisere de finansielle markeder og sikre virksomhedernes fortsatte lånemuligheder. Statsstøttens andel af BNP vil derfor formentlig forøges de kommende år. Det er vigtigt, at støtteforanstaltninger, som træffes som svar på den økonomiske og finansielle krise, udfases i takt med, at markedsforholdene normaliseres. I afsnit 2.2 redegøres for vigtigheden af konkurrence i en krise som den nuværende. I afsnit 2.3 beskrives konkurrencen i Danmark. I afsnit 2.4 sammenlignes konkurrencen i Danmark med udlandet, målt på danske og udenlandske priser, markup og overskudsgrad. I afsnit 2.5 udpeges brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer. I afsnit 2.6 beskrives regulering, og i afsnit 2.7 beskrives lovgivningen. Endelig gøres i afsnit 2.8 status for statsstøtte i Danmark. Boks 2.1: Hovedkonklusioner Konkurrencen i Danmark blev forbedret en smule fra 2000 til Konkurrencen blev primært forbedret i brancher med de største konkurrenceproblemer. De danske velstandskorrigerede nettopriser var ca. 7 pct. højere end EU9- gennemsnittet i 2007 og var dermed næsthøjest blandt EU9-landene. Utilstrækkelig konkurrence, bl.a. fra udlandet, er formentlig en væsentlig del af årsagen til de høje danske priser. En gennemsnitsdansker vil årligt kunne spare kr. på sine køb af varer og tjenester, hvis prisforskellen på 7 pct. blev udlignet. De høje danske priser skyldes især, at priserne på tjenesteydelser er høje. De velstandskorrigerede tjenestepriser var i 2007 ca. 10 pct. over EU9-gennemsnittet, mens de velstandskorrigerede varepriser i 2007 var ca. 2 pct. over EU9- gennemsnittet. Hver dansker har i 2008 betalt ca. 350 kr. mere for fødevarer end borgerne i de andre EU9-lande som følge af en større, dansk prisstigning fra 2006 til Den gennemsnitlige mark-up fra 1981 til 2004 var ca. 3 procentpoint under gennemsnittet for EU9-landene. Overskudsgraden var ca. 1 procentpoint højere end EU9- gennemsnittet i perioden fra 2001 til Antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer er i årets redegørelse opgjort til 34. Det er én branche mindre end sidste år. Brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer udgør ca. 12 pct. af den samlede økonomi. For størstedelen af de udpegede brancher er der tale om, at konkurrenceproblemerne i større eller mindre omfang skyldes offentlig regulering. 18

20 Dansk regulering er ikke konkurrencebegrænsende i samme omfang som i de fleste andre EU9-lande. Men der er fortsat områder, hvor reguleringen er meget konkurrencebegrænsende. Statsstøtte i Danmark udgør ca. ½ pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i Det er vigtigt, at støtteforanstaltninger etableret i forbindelse med den finansielle krise udfases i takt med, at markedsforholdene normaliseres. Danmark ligger på nogle indikatorer på gennemsnittet af EU9-landene, mens andre indikatorer indikerer, at konkurrenceintensiteten er relativt lav i Danmark. Samlet er det vurderingen, at konkurrencen i Danmark er svagere end i størstedelen af EU9- landene. 2.2 KONKURRENCE ER VIGTIG OGSÅ I KRISETIDER En effektiv konkurrence er en afgørende drivkraft for vækst. 1 Det gælder også i en krise som den nuværende. Hvis konkurrencen er stærk, flyttes ressourcerne hurtigere hen til de effektive virksomheder, som kan skabe ny vækst. Det er godt for samfundet, og det er godt for forbrugerne. Det er en naturlig del af en sund økonomi, at de mest effektive virksomheder har fremgang, og at mindre effektive virksomheder afgår fra markedet, hvis de ikke gennemfører nødvendige effektiviseringer. Den økonomiske velstand skabes af, at virksomhederne hele tiden bliver mere effektive og udvikler nye produkter. Hvert år sker der således en stor udskiftning af virksomheder i Danmark og andre lande uafhængigt af konjunktursituationen. I perioden fra 1989 til 1994 tilgik og afgik der årligt i gennemsnit, hvad der svarer til hhv. ca. 8 og 12 pct. af de danske private virksomheder. Samlet set var en femtedel af alle danske private virksomheder enten nye på markedet eller lukket inden for et år. Det samme er tilfældet i andre lande, jf. figur En nærmere beskrivelse af konkurrences betydning for vækst findes i Konkurrence- vækst og velstand, Konkurrencestyrelsen (2009). 19

21 Figur 2.1: Årlig tilgang og afgang af virksomheder, gns Pct DK CA US FI IT FR DE PT NL Tilgang Afgang Anm.: Kilde: Tilgang er opgjort som antal nye virksomheder i økonomien, målt i forhold til det samlede antal virksomheder i økonomien i året. Afgang er antal afgåede virksomheder i økonomien, målt i forhold til det samlede antal virksomheder i økonomien året før. Tilgang og afgang er opgjort for hovedparten af økonomiens brancher, med undtagelse af landbrug og lokale tjenesteydelser. OECD (2004), Understanding Economic Growth. Undersøgelser viser endvidere, at en ganske stor andel af den samlede produktivitetsvækst over tid netop kan henføres til udskiftning af virksomheder. For Danmark peger undersøgelser på, at 16 pct. af produktivitetsvæksten i økonomien under ét og 12 pct. i fremstillingserhvervene kan henføres til dette. 2 Nogle undersøgelser peger på, at bidraget i andre lande er op mod 40 pct. 3 I økonomiske krisetider ses effekterne af markedskræfterne endnu tydeligere. Forbrugerne køber færre varer og stiller større krav til pris og kvalitet. Dette fører til en større afgang fra markedet. Virksomheder afgår bl.a., fordi de ikke har været gode nok til at nedbringe omkostningerne. Nogle virksomheder vil blive opkøbt af konkurrenter, mens andre kan forsøge at omstille produktionen til andre markeder. 2 3 Økonomi- og Erhvervsministeriet, Vækstredegørelse (2004). Scarpetta, H.., Tressel og Woo (2002). The role of policy and institutions for productivity and firm dynamics: Evidence from micro and industry, OECD Economics Department Working Paper No

22 Den finansielle sektor har modtaget økonomisk støtte fra staten som følge af finanskrisen. Støtten skal medvirke til at korrigere det aktuelle markedssvigt, hvor bl.a. forøget usikkerhed på finansmarkederne har bevirket, at banker eller sunde virksomheder rammes af krisen. Statsstøtten kan bidrage til at stabilisere finansmarkederne og herved normalisere virksomhedernes lånemuligheder. Men det er vigtigt at fastholde, at den støtte, der ydes under den finansielle krise, kun gives så længe, de finansielle markeder ikke fungerer. Støtteordninger kan på længere sigt holde ineffektive virksomheder inde på markeder og holde effektive virksomheder ude fra markedet. Det vil i sidste ende reducere Danmarks konkurrenceevne i forhold til udlandet. Erfaringer fra den økonomiske krise i Japan i 1990 erne og Korea i forbindelse med den finansielle krise i 1997 viste, at konkurrencefremmende reformer kan hjælpe i krisetider. 4 Korea havde i slutningen af 1990 erne således stort fokus på reformer, der øgede konkurrencen, og kom derved hurtigere ud af krisen end Japan, der var meget længere om at gennemføre reformer og fortsat har en række strukturelle begrænsninger af konkurrencen. Derfor er det vigtigt, at selektive tiltag ikke spreder sig til andre dele af økonomien. Det vil forsinke de nødvendige tilpasninger og dermed forlænge krisen. På internationalt plan ses tendenser til begrænsninger af den frie handel og konkurrenceforvridende statsstøtte. De fælles konkurrenceregler i EU, herunder regler om statsstøtte, kan forhindre de enkelte medlemslande i at indføre konkurrenceforvridende statsstøtte. Det er vigtigt, at medlemslandene fortsat bakker op om de aktuelle spilleregler, så den økonomiske krise ikke fører til en konkurrence på støtte i stedet for konkurrence på pris og kvalitet. 2.3 KONKURRENCEN I DANMARK Konkurrencen i Danmark blev en smule mindre intensiv fra 2005 til 2006 målt bredt i økonomien ved konkurrenceindekset, jf. figur Dog blev konkurrencen forbedret i de brancher, hvor konkurrenceproblemerne var størst. 4 5 Jf. dokumenter forelagt OECD s Competition Committee, DAF/COMP/WD(2009)15/AAD1 og DAF/COMP/WD(2009)19. Konkurrenceindekset er baseret på 8 indikatorer, der samlet giver et mål for konkurrencen, jf. bilag 2.1. I de brancher, hvor indekset er mindst, kan værdien og udviklingen i konkurrenceindekset ikke nødvendigvis tillægges nogen information om konkurrencepresset i branchen. Det skyldes, at ændringer i indeksene i retning af svagere konkurrence, fx højere koncentration, ikke nødvendigvis udgør et konkurrencemæssigt problem i brancher, hvor indekset i forvejen er lavt. Konkurrenceindekset er derfor i hvert enkelt år beregnet på baggrund af de 50 pct. af brancherne, som i det enkelte år har det højeste indeks. 21

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN. Konkurrenceredegørelse 2008

KONKURRENCESTYRELSEN. Konkurrenceredegørelse 2008 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2008 Juni 2008 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2008 Juni 2008 Oplag 1.000 eks. Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos Schultz Distribution schultz@shultz.dk

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2010

Konkurrenceredegørelse 2010 Konkurrenceredegørelse 2010 Juni 2010 Konkurrenceredegørelse Juni 2010 1 Oplag: 800 stk. Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos: Rosendahls-schultzdistribution.dk, Tlf. 43 22 73 00 www.schultzboghandel.dk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN. Konkurrenceredegørelse 2007

KONKURRENCESTYRELSEN. Konkurrenceredegørelse 2007 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2007 Juni 2007 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2007 Juni 2007 KONKURRENCEREDEGØRELSE Oplag 1.000 Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos Schultz Distribution

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011

Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 Juni 2011 Oplag 800 stk. On-line ISBN 978-87-7029-455-3 ISBN 978-87-7029-456-0 Online ISSN 1399-2120 ISSN 1398-0076 Design: Liebling A/S Tryk: Rosendahls Schultz

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Tilbudskultur i dagligvarehandlen. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01

Tilbudskultur i dagligvarehandlen. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01 Tilbudskultur i dagligvarehandlen Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01 2012 Tilbudskultur i dagligvarehandlen Konkurrence - og Forbrugeranalyse 01 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods 1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE 29. jun i 2001 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE Resumé: KONKURRENCE Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i medio maj 2001 en undersøgelse, der viste,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt 7. april 2015 J.nr. 15-0450122 Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015 Spørgsmål Ministeren

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande

Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande 1 af 9 21-08-2013 12:55 Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande 1. Indledning I Konkurrenceredegørelsen 2006 er der gennemført en sammenligning af konkurrencen

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere