Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen. Rapport. Version marts Trængselskommissionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen. Rapport. Version 2.0. 26. marts 2013. Trængselskommissionen"

Transkript

1 Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Rapport. Version marts 2013 Trængselskommissionen Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte (+45) / t incentive.dk

2 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning og konklusion Tilgang og kriterier Resultater 6 2 Indledning og tilgang Tilgang til screeningen Kriterie 1: Overflytning Kriterie 2: Trængsel Kriterie 3: Miljø og Kriterie 4: Klima Kriterie 5: Samfundsøkonomi Kriterie 6: Finansieringspotentiale Tilgængelig viden 17 3 SEKTION 1: FORBEDRING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Tiltag 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg Tiltag 1.2 Ny metro over havneafsnittet Tiltag 1.3 Styrket busservice Tiltag 1.4 Cykelparkering ved København H Tiltag 1.5 Nye S-buslinjer Tiltag 1.6 Metroafgrening Flintholm-Rødovre Tiltag 1.7 Sammenhængende letbanenet Tiltag 1.8 Nye og styrkede trafikale knudepunkter Tiltag 1.9 Kapacitetsmæssige forbedringer for S-tog Tiltag 1.10 Vendespor ved Enghave st Tiltag 1.11 Flere længere S-tog Tiltag 1.12 Nyt "rør" (gennem indre by) Tiltag 1.13 Automatisering af S-tog Tiltag 1.14 S-tog til Roskilde Tiltag 1.15 S-tog til Helsingør Tiltag 1.16 S-tog langs Helsingørmotorvejen Tiltag 1.17 Forlængelse af S-banen til Fredensborg Tiltag 1.18 Forlængelse af Farumbanen med tilslutning til Hillerødbanen Tiltag 1.19 Nyt regionaltogskoncept (Ring Syd) Tiltag 1.20 Flere længere regionaltog Tiltag 1.21 Forbedret togbetjening i Øresundsregionen Tiltag 1.22a Hastighedsopgradering af Sydbanen Tiltag 1.22b Hastighedsopgradering af Ringsted Odense Tiltag 1.23 Park & ride og Kys & kør Tiltag 1.24 Kapacitet på København H Tiltag 1.25 Forbedret S- og R-busnet Tiltag 1.26 Pendlerbusser til større arbejdspladser Tiltag 1.27 Forbedring af lokalbanerne Tiltag 1.30 Tværgående trafikinformation og billetter Tiltag 1.31 Cykler i kombination med kollektiv trafik Tiltag 1.32 Mere attraktive stationer og busstoppesteder Tiltag 1.33 Busfremkommelighedstiltag: Bus Rapid Transit +Way Tiltag 1.35 Øget fokus på stationsnærhedsprincippet 71 4 SEKTION 2: FORBEDRING FOR VEJTRAFIKKEN Tiltag 2.1 Forlængelse af den statslige cykelpulje Tiltag 2.2 Etablering af strategisk cykelnet Tiltag 2.3 Bedre cykelinfrastruktur på strækninger med mange cyklister Tiltag 2.4 Bedre cykelinfrastruktur til stationer 73 2

3 4.5 Tiltag 2.5 Bedre og sikre cykelforhold ved skoler Tiltag 2.6 Bedre cykelparkering i de tætte byrum Tiltag 2.7 Bedre planlægning af vejarbejder mv Tiltag 2.8 Hurtigere respons ved hændelser Tiltag 2.9 Bedre tilsyn med kantstensparkering Tiltag 2.12 Havnetunnel øst om København Tiltag 2.13 Busfremkommelighedsnet Tiltag 2.14 Taxaer i busspor Tiltag 2.15 Kørsel i nødspor på Motorring Tiltag 2.16 Udbygning af Ring Tiltag 2.17 Udbygning af de vestlige ringkorridorer (Ring 5, Ring 5½, Ring 6) Tiltag 2.18 Forlængelse og udvidelse af Hillerødmotorvejen Tiltag 2.19 Løsning ved Køge Bugt-korridoren Tiltag 2.20 Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Tiltag 2.21 Supercykelstitilkoblinger Tiltag 2.22 Park and bike-terminaler Tiltag 2.23 Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen Tiltag 2.24 Udvidelse af Helsingørmotorvejen Tiltag 2.25 Anlæg af Frederikssundmotorvejen Tiltag 2.26 Kørsel i nødspor Tiltag 2.27 Fokus på udbedring af mindre trængselspletter Tiltag 2.28 Samkørselsbaner Tiltag 2.29 Vendbare vognbaner Tiltag 2.30 Rampedosering Tiltag 2.31 Motorvej til Næstved Tiltag 2.32 Motorvej til Kalundborg Tiltag 2.34 Optimering af signaler på tværs af vejbestyrelser i hovedstadsområdet Tiltag 2.35 Bilsystem i centrum af hovedstaden Tiltag 2.36 Delebiler Tiltag 2.37 Øget samkørsel gennem mobilapps Tiltag 2.38 Samkørselsbaner og forbeholdte parkeringsbaner Tiltag 2.39 Samkørsel i taxier Tiltag 2.40 Brug af delebiler til samkørsel i mindre byer Tiltag 2.41 Nyt by- og pendlercykelsystem Tiltag 2.42 Fremme af cyklisme gennem kampagner mv Tiltag 2.43 Cykelvenlige arbejdspladser gennem badefaciliteter og cykelsmed Tiltag 2.45 Udvikling af et samlet informationssystem (mobilapp) på tværs af kollektiv transport, cykler, delebiler, samkørsel mv Tiltag 2.47 Indførelse af landsdækkende roadpricing baseret på GNSS-teknologi115 5 SEKTION 3: FINANSIERING OG ADFÆRD Tiltag 3.1 Bidrag fra private grundejere og udviklingsselskaber samt offentlige myndigheder Tiltag 3.2 Offentlig medfinansiering fra øget grundskyld og skatter som følge af infrastrukturinvesteringer, der skaber jordværdistigninger Tiltag 3.3 Salg af offentlige aktiver som arealer og selskaber Tiltag 3.4 Generel forhøjelse af P-betalingen Tiltag 3.5 Udvidelse af P-zonerne til inden for Ring 2-snittet Tiltag 3.6 Ændret takststruktur i spidstimerne med henblik på reduktion af trængslen Tiltag 3.7 Inddragelse af ikke-kommunale parkeringspladser Tiltag 3.8 Forhøjelse af beboerlicensbetalingen Tiltag 3.9 Brugerbetaling på (større) infrastrukturanlæg 128 3

4 5.10 Tiltag 3.10 Øgede takster i den kollektive trafik Tiltag 3.11 OPP Tiltag 3.12 Privat medfinansiering Tiltag 3.13 Afskaffelse af befordringsfradraget Tiltag 3.14 Øget ejendomsbeskatning af private parkeringspladser Tiltag 3.15 Indkomstbeskatning af fri parkering på arbejdspladsen Tiltag 3.16 Betaling for bygnings- og ledningsarbejders optagelse af vejkapacitet Tiltag 3.17 Ændring og forøgelse af registreringsafgiften Tiltag 3.18 Ændring af kørselsgodtgørelse Tiltag 3.19 Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte pendlercykler Tiltag 3.20 Indførsel af landsdækkende roadpricing baseret på GNSS-teknologi140 6 SEKTION 4: REDUKTION AF FORURENING FRA TRANSPORTSEKTOREN Tiltag 4.1 Udvidelse af eksisterende miljøzoner (person- og varebiler) Tiltag 4.2 Fremme Euronorm Tiltag 4.3 SCR-krav til tunge køretøjer Tiltag 4.4 Varelevering uden for myldretiden Tiltag 4.5 Citylogistik Tiltag 4.6 Grøn byggelogistik Tiltag 4.7 Udbredelse af elbiler, brint og gaskøretøjer Tiltag 4.8 Øget anvendelse af biogas Tiltag 4.9 Hastighedsregulering Tiltag 4.10 Attraktive byrum gennem reduktion af parkeringspladser Referencer Bilag 1: Bruttoliste fra idékatalog 165 4

5 1 Sammenfatning og konklusion Trængselskommissionen har bedt Incentive om at lave en overordnet screening af de 116 tiltag, der fremgår af Trængselskommissionens idékatalog. Bruttolisten over tiltag fremgår af bilag 1. Screeningen er lavet på ca. 4 uger. 1.1 Tilgang og kriterier Vi har vurderet hver idé (tiltag) enkeltvis ud fra seks kriterier: 1. Overflytning: Overflytning fra bil til kollektiv trafik/cykel 2. Trængsel: Effekt på trængsel i forhold til det offentliges nettoudgifter 3. Miljø: Effekt på luftforurening i forhold til det offentliges nettoudgifter 4. Klima: Effekt på klima (CO 2 ) i forhold til det offentliges nettoudgifter 5. Samfundsøkonomi: Tiltagets samfundsøkonomiske afkast 6. Finansieringspotentiale: Tiltagets potentiale for at skaffe alternativ finansiering. I forhold overflytning fra bil til kollektiv trafik/cykel (kriterie 1) har vi angivet, om tiltagne har en positiv effekt (+), negativ effekt (-), ingen effekt (о) eller kræver yderligere analyser (/). For kriterie 2 til 4 har vi kategoriseret tiltagene med farver efter effekt. Grøn svarer fx til høj effekt, mens mørkerød svarer til negativ effekt, jf. tabel 1. For finansieringstiltagene har vi endvidere vurderet tiltagets potentiale for at generere merprovenu (kriterie 6), jf. tabel 1. Tabel 1: Kategorisering af tiltag i forhold til kriterie 2, 3, 4 og 6 (trængsel, miljø, klima og finansieringspotentiale) Trængsel Miljø Klima Finansieringspotentiale Høj effekt pr. krone Høj effekt pr. krone Høj effekt pr. krone Højt potentiale Middel effekt pr. krone Middel effekt pr. krone Middel effekt pr. krone Middel potentiale Lav effekt pr. krone Lav effekt pr. krone Lav effekt pr. krone Lavt potentiale Negativ effekt Negativ effekt Negativ effekt Negativ effekt Kræver yderligere analyser Kræver yderligere analyser Kræver yderligere analyser Kræver yderligere analyser I forhold til samfundsøkonomi (kriterie 5) er tiltagene vurderet ud fra de kriterier, der ses i tabel 2. Tabel 2: Kategorisering af tiltag i forhold til kriterie 5 (samfundsøkonomi) Samfundsøkonomi Afkast >10% Afkast 5-10% Afkast 0-5% Afkast <0% Kræver yderligere analyser 5

6 Formålet med screeningen er at skabe et grundlag for de videre diskussioner og prioritering i Trængselskommissionen. Derfor går vi i screeningen langt for at vurdere tiltagene ud fra ovenstående kriterier. Screeningen er baseret på den viden, der allerede foreligger om de enkelte tiltag. Vi henter primært information fra beskrivelserne i idékataloget samt de tilhørende arbejdsnotater, udredninger/rapporter om de konkrete tiltag samt udredninger/rapporter om lignende tiltag. For enkelte tiltag supplerer vi med mindre eksempelberegninger. Tiltagene er vurderet enkeltvis. Det betyder, at vurderingerne af tiltagene kan falde anderledes ud, hvis tiltagene ses i sammenhæng med andre tiltag. Nogle tiltag supplerer hinanden, mens andre tiltag påvirker hinanden negativt. 1.2 Resultater Resultaterne af screeningen fremgår af nedenstående tabeller. Vi har kategoriseret tiltagene i følgende kategorier: Tabel 3: Store tiltag Tabel 4: Middelstore tiltag Tabel 5: Mindre tiltag Tabel 6: Tiltag rettet mod finansiering og adfærd Tabel 7: Tiltag rettet mod reduktion af forurening fra transportsektoren Vi har lavet opdelingen på store, middelstore og mindre tiltag ud fra angivelserne i idékataloget 1. 1 Store tiltag omfatter tiltag, der er kategoriseret som havende moderat/høje eller høje omkostninger i Trængselskommissionen (2013). Middelstore tiltag omfatter tiltag, der er kategoriseret som havende lave/moderate eller moderate omkostninger. Mindre tiltag omfatter tiltag, der er kategoriseret som havende lave omkostninger. For enkelte tiltag findes der ingen vurderinger i idékataloget. For disse har vi lavet et skøn. De fremgår af bilag 1. 6

7 Overflytning Trængsel Miljø Klima Samfundsøkonomi Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Tabel 3: Vurderinger af store tiltag Tiltag 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg Ny metro over havneafsnittet Metroafgrening Flintholm-Rødovre Sammenhængende letbanenet Nye og styrkede trafikale knudepunkter Nyt "rør" (gennem indre by) Automatisering af S-tog S-tog til Roskilde S-tog til Helsingør S-tog langs Helsingørmotorvejen Forlængelse af S-banen til Fredensborg Forlængelse af Farumbanen med tilslutning til Hillerødbanen Forbedret togbetjening i Øresundsregionen a Hastighedsopgradering af Sydbanen b Hastighedsopgradering af Ringsted - Odense Kapacitet på København H / 2.12 Havnetunnel øst om København Udbygning af Ring Udbygning af de vestlige ringkorridorer (Ring 5, Ring 5½, Ring 6) Forlængelse af Hillerødmotorvejen Løsning ved Køge Bugtkorridoren Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen Udvidelse af Helsingørmotorvejen Anlæg af Frederikssundsmotorvejen Motorvej til Næstved Motorvej til Kalundborg Indførelse af landsdækkende roadpricing baseret på GNSS-teknologi / 7

8 Overflytning Trængsel Miljø Klima Samfundsøkonomi Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Tabel 4: Vurderinger af middelstore tiltag Tiltag 1.4 Cykelparkering ved København H Kapacitetsmæssige forbedringer for S-tog Vendespor ved Enghave st Flere længere S-tog Nyt regionaltogskoncept (Ring Syd) Flere længere regionaltog Park & ride og Kys & kør Forbedring af lokalbanerne Cykler i kombination med kollektiv trafik Mere attraktive stationer og busstoppesteder Busfremkommelighedstiltag: Bus Rapid Transit + Way Forlængelse af den statslige cykelpulje Etablering af strategisk cykelnet Bedre cykelinfrastruktur på strækninger med mange cyklister Bedre cykelinfrastruktur til stationer Bedre og sikre cykelforhold ved skoler Bedre cykelparkering i de tætte byrum Busfremkommelighedsnet Kørsel i nødspor på Motorring Kørsel i nødspor Fokus på udbedring af mindre trængselspletter Samkørselsbaner / 2.29 Vendbare vognbaner Rampedosering Bilsystem i centrum af hovedstaden Tiltag rettet mod delebiler + 8

9 Overflytning Trængsel Miljø Klima Samfundsøkonomi Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Tabel 5: Vurderinger af mindre tiltag Tiltag 1.3 Styrket busservice Nye S-buslinjer Forbedret S- og R-busnet Pendlerbusser til større arbejdspladser Tværgående trafikinformation og billetter Øget fokus på stationsnærhedsprincippet Bedre planlægning af vejarbejder mv Hurtigere respons ved hændelser Bedre tilsyn med kantstensparkering Taxaer i busspor (se note) Supercykeltilkoblinger Park & Bike-terminaler Optimering af signaler på tværs af vejbestyrelser i hovedstadsområdet Øget samkørsel gennem mobilapps / 2.38 Samkørselsbaner og forbeholdte parkeringsbaner / 2.39 Samkørsel i taxier / 2.40 Brug af delebiler til samkørsel i mindre byer / 2.41 Nyt by- og pendlercykelsystem Fremme af cyklisme gennem kampagner mv Cykelvenlige arbejdspladser gennem badefaciliteter og cykelsmed / 2.45 Udvikling af et samlet informationssystem (mobilapp) på tværs af / Note: Vurderinger af taxaer i busspor dækker udvalgte egnede strækninger. 9

10 Overflytning Trængsel Miljø Klima Samfundsøkonomi Overflytning Finansieringspotentiale Trængsel Miljø Klima Samfundsøkonomi Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Tabel 6: Vurderinger af tiltag rettet mod finansiering og adfærd Tiltag 3.1 Bidrag fra private grundejere- og udviklingsselskaber samt offentlige о 3.2 Offentlig medfinansiering fra øget grundskyld og skatter о 3.3 Salg af offentlige aktiver som arealer og selskaber о 3.4 Generel forhøjelse af P-betalingen Udvidelse af P-zonerne til inden for Ring 2-snittet Ændret parkeringstakststruktur i spidstimerne mhp. reduktion af trængslen Inddragelse af ikkekommunale parkeringspladser Forhøjelse af beboerlicensbetalingen Brugerbetaling på (større) infrastrukturanlæg Øgede takster i den kollektive trafik OPP (se note) о 3.12 Privat medfinansiering о 3.13 Afskaffelse af befordringsfradraget / 3.14 Øget ejendomsbeskatning af private parkeringspladser / 3.15 Indkomstbeskatning af fri parkering på arbejdspladsen Betaling for bygnings- og ledningsarbejders optagelse af vejkapacitet Ændring og forøgelse af registreringsafgiften Ændring af kørselsgodtgørelse о 3.19 Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte pendlercykler Indførsel af landsdækkende roadpricing baseret på GNSS + Noter: Se beskrivelse af fortolkning af samfundsøkonomisk vurdering for finansieringstiltagene i afsnit 5. OPP er vurderet som finansieringstiltag. Tabel 7: Vurderinger af tiltag rettet mod reduktion af forurening fra transportsektoren Tiltag 4.1 Udvidelse af eksisterende miljøzoner (person- og varebiler) Fremme af Euronorm 6 о 4.3 SCR-krav til tunge køretøjer о 4.4 Varelevering uden for myldretiden о 4.5 Citylogistik о 4.6 Grøn byggelogistik о 4.7 Udbredelse af elbiler, brint og gaskøretøjer о 4.8 Øget anvendelse af biogas о 4.9 Hastighedsregulering Attraktive byrum gennem reduktion af parkeringspladser + 10

11 De tiltag, som vi ikke kan vurdere ud fra ovennævnte kriterier, fremgår af tabel 8. De er ikke beskrevet yderligere. Tabel 8: Tiltag, der ikke umiddelbart kan vurderes ud fra ovennævnte kriterier Tiltag Kommentar 1.28 Organisering af den kollektive trafik Tiltag af organisatorisk karaktér Koncepter for knudepunkter og park and rideanlæg Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at udvikle et koncept Takster og takststrukturer i den kollektive trafik Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at få mere viden/gennemføre en analyse Analyse af vejbestyrelsesforhold Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at gennemføre en analyse Kommunalt fokus på fremkommelighed på vejnettet, herunder Ring Analyse af trængselsproblemer på centrale forbindelsesveje mellem de større sjællandske byer og motorvejsnettet Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at gennemføre en analyse af, hvordan trafikken på den eksisterende Ring 2 kan indrettes bedre. Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at gennemføre en analyse Mere viden om cykeltrafik Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at indsamle information Analyse af potentialet for mobility management Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at gennemføre en analyse. 11

12 2 Indledning og tilgang Trængselskommissionen har bedt Incentive om at lave en overordnet screening af de 116 tiltag, der fremgår af Trængselskommissionens idékatalog. Bruttolisten over tiltag fremgår af bilag 1. Screeningen er lavet på ca. 4 uger. Nedenfor har vi kort beskrevet, hvordan vi har gennemført screeningen. I de efterfølgende kapitler gennemgår vi hvert enkelt tiltag enkeltvis i den rækkefølge, de optræder i idékataloget. 2.1 Tilgang til screeningen Vi har vurderet hvert tiltag enkeltvis ud fra følgende seks kriterier: 1. Overflytning 2. Trængsel 3. Miljø 4. Klima 5. Samfundsøkonomi 6. Finansieringspotentiale Kriterie 6 er kun relevant for tiltag, der retter sig mod finansiering og adfærd. Disse tiltag er i øvrigt af en anden karakter end de øvrige tiltag. Vi har beskrevet fortolkningen af kriterierne til at vurdere disse tiltag i afsnit 5. Effekterne på trængsel, miljø og klima (kriterie 2-4) indgår i den samlede samfundsøkonomiske vurdering (kriterie 5). 2.2 Kriterie 1: Overflytning Vi giver en helt overordnet vurdering af, om tiltaget samlet bidrager til overflytning fra bil til kollekiv trafik/cykel. Tabel 9: Kategorisering af tiltag i forhold til effekt på overflytning Symbol Fortolkning + Positiv effekt på overflytning mellem bil og kollektiv trafik/cykel о Ingen effekt på overflytning mellem bil og kollektiv trafik/cykel - Negativ effekt på overflytning mellem bil og kollektiv trafik/cykel / Kræver yderligere analyser 2.3 Kriterie 2: Trængsel Vi vurderer tiltagets samlede effekt på trængslen i forhold til det offentliges nettoudgifter til tiltaget. Når vi vurderer effekten på trængslen, tilstræber vi at anvende den definition af trængsel, som der er beskrevet i idékataloget. For mange af tiltagene kender vi imidlertid kun ændringen i fri rejsetid for 12

13 vejtrafikken, ændringen i forsinkelsestid for vejtrafikken og den samlede ændring i rejsetid for kollektiv rejsende. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at for bustrafikken vil Movia i høj grad have indregnet trængselseffekterne i myldretiderne i køreplanerne. Når man forbedrer fremkommeligheden for kollektivt rejsende, vil en stor del af passagerernes tidsgevinster derfor være relateret til reduceret trængsel. Ved vurderingerne ser vi på den samlede trængselsreduktion. Vi skelner ikke mellem om trængselsreduktionen sker i fx centrum eller på indfaldsvejene. Som det fremgår, måles effekten på trængsel i forhold til det offentliges nettoudgifter ved tiltaget. Det betyder, at eventuelle omkostninger for borgere/virksomheder ikke medregnes ved kategoriseringen af tiltaget i forhold til trængsel. Det samme gælder for vurderingerne i forhold til miljø og klima. Omkostningerne for borgere/virksomheder indgår i vurderingerne af tiltagenes samfundsøkonomiske afkast. Omregning til kroner Trængslen i timer omregnes til kroner ved at bruge befolkningens gennemsnitlige vurdering af genen ved trængselstid i kr. pr. time. Analyser viser, at befolkningen i gennemsnit er villige til at betale ca. 125 kr. for at undgå 1 times trængsel (forsinkelsestid), jf. DTU (2013) 2. Kriterier Vi har vurderet tiltagene i forhold til trængsel ud fra de kriterier, der fremgår af tabel 10. Tabel 10: Kategorisering af tiltag i forhold til effekt på trængsel Kategori Høj effekt pr. kr. Middel effekt pr. kr. Lav effekt pr. kr. Negativ effekt Definition Det offentliges nettoomkostninger er mindre end ca. 125 kr. pr. time, trængslen reduceres. 125 kr. pr. time modsvarer ca. befolkningens betalingsvillighed for at undgå 1 times trængsel (forsinkelsestid). Eller opgjort på en anden måde: Det offentliges omkostninger er mindre end værdien af reduktionen i trængslen. Det offentliges nettoomkostninger er mellem 125 og 500 kr. pr. time, trængslen reduceres. Det svarer til, at det offentliges omkostninger er mellem ca. 1 og 4 gange højere end værdien af reduktionen i trængslen. Det offentliges nettoomkostninger er større end 500 kr. pr. time, trængslen reduceres. Det svarer til, at det offentliges omkostninger er mere end 4 gange højere end værdien af reduktionen i trængslen. Negativ effekt på trængsel. Hovedformålet med at vurdere tiltagene ud fra ovennævnte kategorier er at bidrage med input til den interne rangordning af tiltagene i forhold til effekten på trængsel. Vi har derfor valgt nogle grænseværdier for de enkelte kategorier, der sikrer, at der er tiltag, der falder i alle kategorier 3. Vi tager ikke stilling til, hvilke tiltag der bør gennemføres. 2 Tidsværdien er højere for erhvervstrafik. Det tages der hensyn til i beregningerne. 3 Det er også baggrunden for, at vi ved fastsættelsen af grænseværdierne ikke har korrigeret for, at tidsværdierne for erhvervstrafik er højere end ca. 125 kr. pr. time. 13

14 2.4 Kriterie 3: Miljø og Kriterie 4: Klima Vi vurderer tiltagets effekt på henholdsvis miljø (kriterie 3) og klima (kriterie 4) i forhold til det offentliges nettoudgifter til tiltaget. Her knytter miljø sig til luftforurening i form af udledningen af NO X, HC, SO 2, CO og partikler, mens klima knytter sig til udledningen af CO 2. For miljø tager vurderingen primært udgangspunkt i sundhedsmæssige effekter og skader på øvrige omgivelser. I det omfang, hvor information om støj er tilgængelig, beskrives effekten kort under hvert tiltag. Omregning til kroner Effekterne på miljø og klima (CO 2 ) omregnes til kroner ved hjælp af enhedspriserne i DTU (2013), jf. tabel 11. Enhedspriserne for miljø er fremkommet ved detaljerede beregninger om udledning, spredning og skadesvirkninger af de forskellige luftforureningsstoffer. For klimaeffekterne (CO 2 ) anvender vi i tråd med andre analyser et skøn på den fremtidige pris for CO 2 -kvoter. Tabel 11: Enhedspriser til vurdering af luftemissioner og klima (CO 2 ) (kr./kg) By Land CO 2 0,19 0,19 HC 3 3 SO NO X CO 0 0,009 Partikler Kilde: DTU (2013). Kriterier Vi har vurderet tiltagene i forhold til miljø ud fra de kriterier, der fremgår af tabel 12, mens kriterierne for vurderingerne i forhold til klima fremgår af tabel 13. Tabel 12: Kategorisering af tiltag i forhold til effekt på miljø (kriterie 3) Kategori Høj effekt pr. kr. Middel effekt pr. kr. Lav effekt pr. kr. Negativ effekt Definition Omkostningerne for det offentlige er lavere end (skades-) omkostningerne ved luftforurening. Omkostningerne for det offentlige er 1 til 20 gange højere end (skades-) omkostningerne ved luftforurening. Omkostningerne for det offentlige er mere end 20 gange højere end (skades-) omkostningerne ved luftforurening. Negativ effekt på luftforurening. 14

15 Tabel 13: Kategorisering af tiltag i forhold til effekt på klima (kriterie 4) Kategori Høj effekt pr. kr. Middel effekt pr. kr. Lav effekt pr. kr. Negativ effekt Definition Omkostningerne for det offentlige er lavere end omkostningerne ved CO 2- udledning. Omkostningerne for det offentlige er 1 til 20 gange højere end omkostningerne ved CO 2-udledning. Omkostningerne for det offentlige er mere end 20 gange højere end omkostningerne ved CO 2-udledning. Negativ effekt på klima. Igen er hovedformålet med at vurdere effekten ud fra ovennævnte kategorier at bidrage med input til den interne rangordning af tiltagene i forhold til effekten på henholdsvis miljø (luftforurening) og klima. Grænseværdierne for kategorierne er fastsat, så der er projekter, der falder i alle kategorier. Vi tager ikke stilling til, hvilke tiltag der bør gennemføres. 2.5 Kriterie 5: Samfundsøkonomi Vi vurderer det samfundsøkonomiske afkast ved at gennemføre tiltaget. Det vil sige, hvor meget værdi befolkningen alt i alt får for de penge, tiltaget samlet koster. Omregning til kroner Konkret sammenvejes tiltagets fordele (gevinster) og ulemper (omkostninger) for befolkningen med udgangspunkt i Transportministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse 4, der baserer sig på Finansministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse 5. De delelementer, som typisk bliver overvejet i forbindelse med den samfundsøkonomiske vurdering, fremgår af boks 1. Således består den samfundsøkonomiske vurdering af en afvejning mellem flere delelementer, herunder blandt andet anlægsøkonomi, tidsbesparelser (mindre trængsel og bedre mobilitet), klima, miljø og støj. De delelementer, som ikke umiddelbart måles i kroner og øre, er værdisat med udgangspunkt i de transportøkonomiske enhedspriser, jf. DTU (2013). Som det fremgår, er vurderingen af trængsels-, miljø- og klimaeffekterne ved de forskellige tiltag en delmængde af den samlede samfundsøkonomiske vurdering. Det er også værd at bemærke, at effekter på fx bykvalitet og eventuelle dynamiske effekter ikke indgår i den samfundsøkonomiske analyse

16 Boks 1: Delelementer i den samfundsøkonomiske analyse Anlægsomkostninger Driftsomkostninger for veje Driftsomkostninger for kollektiv trafik Tidsbesparelser for bilister, varebiler og lastbiler (trængsel og rejsetid) Kørselsomkostninger for bilister, varebiler og lastbiler Tidsbesparelser for kollektivt rejsende (trængsel og rejsetid) Billetindtægter/-udgifter Klima (CO 2) Luftforurening Støj Uheld Sundhedseffekter (cykling) Afgiftskonsekvenser Skatteforvridning Hensigten med metoden er, at resultaterne så godt som muligt skal afspejle den danske befolknings prioriteringer. De nøgletal, som vi bruger i vurderingerne, er udarbejdet med dette for øje. Flere af nøgletallene er således fremkommet fra spørgeskemaundersøgelser blandt befolkningen (værdien af rejsetid), ved detaljerede analyser af konkrete effektdata (kørselsomkostninger for biler, gener fra støj, gener og omkostningerne ved uheld, sundhedseffekter af cykling og skadesvirkninger fra luftforurening), mens værdien af klima (CO 2 ) er fastsat ud fra en vurdering af den fremtidige pris på CO 2 -kvoter. Tilgangen er illustreret i boks 2. Boks 2: Eksempel på samfundsøkonomisk vurdering Den danske befolkning vurderer, at en times tid i kø (trængselstid) i gennemsnit svarer til en gene på ca. 125 kr. Et tiltag, der kan spare danskere for 5 minutter i kø hver dag, er 3,8 mio. kr. værd for danskerne om året. Hvis tiltaget koster mindre end 3,8 mio. kr. pr. år, så er det pengene værd for danskerne: Tiltaget er samfundsøkonomisk rentabelt. Omvendt, hvis tiltaget koster mere end 3,8 mio. kr. pr. år, så er det ikke pengene værd for danskerne: Tiltaget er ikke samfundsøkonomisk rentabelt. Beregning: danskere x 5 minutter pr. dag pr. dansker / 60 minutter pr. time x 365 dage pr. år x 125 kr. pr. time = 3,8 mio. kr. pr. år. Kriterier Vi vurderer hvert enkelt tiltag ud fra de kategorier, der fremgår af tabel 14. Tabel 14: Kategorisering af tiltag i forhold til samfundsøkonomi (kriterie 5) Samfundsøkonomi Afkast >10% Definition Samfundsøkonomisk rentabelt. Afkast 5-10% Afkast 0-5% Afkast <0% Sandsynligvis samfundsøkonomisk rentabelt (en intern rente på 5% er Finansministeriets officielle grænse for, hvornår et projekt er samfundsøkonomisk rentabelt). Sandsynligvis ikke samfundsøkonomisk rentabelt. Ikke samfundsøkonomisk rentabelt. 16

17 Som det fremgår, er grænsen på de 5% fastsat ud fra Finansministeriets officielle grænse for, hvornår et projekt er samfundsøkonomisk rentabelt. De øvrige grænseværdier er fastsat, så der er projekter, der falder i alle kategorier. Afkastkravet afspejler det alternative afkast, der kunne opnås ved at investere i andre projekter. Det er samtidig et udtryk for en utålmodighedsfaktor, hvor man hellere vil have gevinster i dag end i morgen. Når det samfundsøkonomiske afkast er over 5%, betyder det, at nutidsværdien af de samlede gevinster overstiger de samlede omkostninger ved projektet, og således bliver nettonutidsværdien positiv. Omvendt betyder et afkast under 5%, at nutidsværdien af de samlede omkostninger overstiger de samlede gevinster, hvilket resulterer i en negativ nettonutidsværdi. Med andre ord betyder et afkast over 5%, at projektet er en gevinst for samfundet, mens et afkast under 5% omvendt betyder, at samfundet lider et tab ved projektet. 2.6 Kriterie 6: Finansieringspotentiale Det primære formål med finansieringstiltagene er at skaffe et merprovenu, der kan bruges til finansiering af trafikprojekter. Vi har derfor lavet en helt overordnet vurdering af tiltagenes potentiale for at generere et merprovenu. Tabel 15: Kategorisering af potentiale for at skaffe finansiering Kategori Højt potentiale Middel potentiale Lavt potentiale Negativ effekt Definition Mere end 200 mio. kr. pr. år mio. kr. pr. år. Mindre end 50 mio. kr. pr. år Tiltaget medfører en omkostning for det offentlige. Nogle af finansieringsprojekterne genererer ikke en årlig indtægt. Vurderingerne og baggrunden for kategoriseringerne af disse er beskrevet under de enkelte tiltag, jf. kapitel Tilgængelig viden Screeningen er baseret på den viden, der allerede foreligger om de enkelte tiltag. Vi henter primært information fra: beskrivelserne i idékataloget samt de tilhørende arbejdsnotater udredninger/rapporter om de konkrete tiltag udredninger/rapporter om lignende tiltag. For enkelte tiltag supplerer vi med mindre eksempelberegninger. I screeningen går vi langt for at vurdere tiltagene ud fra ovennævnte kriterier også selv om den tilgængelige viden er begrænset. Det gør vi, da formålet med screeningen er at skabe et grundlag for de videre diskussioner og prioriteringen i Trængselskommissionen. For nogle tiltag/parametre er der dog så lidt viden til rådighed, at man efter vores opfattelse ikke kan lave en meningsfuld vurdering ud fra ovenstående kriterier. Disse tiltag har vi kategoriseret som kræver yderligere analyser. Derudover er der tiltag, der ikke egner sig til at blive vurderet ud fra ovenstå- 17

18 ende kriterier, jf. tabel 8. Det kan eksempelvis være tiltag af organisatorisk karakter eller forslag om at gennemføre analyser. Da idékataloget indeholder et stort antal tiltag, og da der for mange af tiltagene er få tal til rådighed, er der tale om en overordnet screening med henblik på at kvalificere diskussionerne af de enkelte tiltag. Endelig skal det bemærkes, at de tilgængelige analyser og udredninger er lavet over en længere tidsperiode og ikke altid er baseret på de samme forudsætninger. De tager vi efter bedste evne højde for, når vi vurderer tiltagene. Men det øger naturligvis usikkerheden på vurderingerne. 18

19 3 SEKTION 1: FORBEDRING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Nedenfor beskriver vi baggrunden for vurderinger af tiltag målrettet den kollektive trafik. 3.1 Tiltag 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg Reference Størrelse Overflytning Trængsel Miljø Klima Samfundsøkonomi Side 45 Stort + Der foreligger ingen komplet vurdering af effekterne af at etablere en metroafgrening til Ny Ellebjerg. Vores vurderinger er derfor baseret på centrale nøgletal for Ny Ellebjerg vedr. anlægsomkostninger og trafikale effekter fra Trængselskommissionen (2013) sammenholdt med vurderingerne for: Metro Cityringen, jf. COWI (2005) Metro til Nordhavn, jf. Incentive Partners (2011) Nedenstående vurderinger er umiddelbart lavet for en situation uden privat medfinansiering for metrostrækningen til Ny Ellebjerg. Derfor sammenholder vi med de tilsvarende tal uden privat medfinansiering for Cityringen og Metro til Nordhavn. Vi vurderer dog også, at kategoriseringen af tiltaget vil være den samme med og uden privat medfinansiering inden for de realistiske grader af privat medfinansiering fo en Metroafgrening til Ny Ellebjerg. Det skal dog nævnes, at både den eksisterende metro og Metro til Nordhavn indeholder et betydeligt element af privat medfinansiering, der har reduceret det offentliges udgifter til anlæggene betragteligt. Overflytning (+) Tiltaget medfører overflytning fra bil til kollektiv trafik (og fra cykel til kollektiv trafik), jf. nedenstående. Trængsel (middel effekt pr. kr.) Etablering af en metroafgrening til Ny Ellebjerg vil overflytte trafikanter fra primært bil og cykel til kollektiv trafik. Trængselskommissionen (2013) skønner, at afgreningen vil føre til et fald på personture med bil pr. hverdagsdøgn. Dette er ca. tre gange så mange som en Metro til Nordhavn og ca. en syvendedel af effekten af Metro Cityringen, jf. tabel

20 Tabel 16: Nøgletal for metrostrækninger i forhold til trængsel (cirkatal) Nøgletal Metro Cityringen Metro til Nordhavn Ny Ellebjerg Anlægsomkostning (mia. kr.) ,5 Antal bilture pr. dag Samlet vækst i kollektiv trafik pr. dag Offentlige nettoudgifter uden indregning af privat medfinansiering (nutidsværdi, mia. kr.) Samlede tidsgevinster (nutidsværdi, mia. kr.) 5 Ca. 1,5 - Note 1: Tallene er ikke opgjort ud fra samme definitioner og forudsætninger, så tallene er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige. Fx er korrektionstillægget for anlægsomkostningerne forskellige. Det samme gælder prisniveau og beregningsår. Note 2: Tallene for det offentliges nettoudgifter for Cityringen og Metro til Nordhavn er ekskl. privat medfinansiering. Tallet er opgjort som den samlede omkostninger for det offentlige. Dvs. inkl. ændrede billetindtægter for DSB og Movia, ændrede driftsomkostninger for busserne etc. Som det fremgår af Metroselskabet og By & Havn (2011) vil anlægget af en Metro til Nordhavn medføre et provenutab for de øvrige kollektive transportmidler (busser og tog). Det skyldes, bl.a. at den nye metrolinje vil få passagerer til at skifte fra busser og tog, og i stedet benytte metroen, fx på strækningen mellem Østerport og Nordhavn Station. Analyserne af at etablere Metro Cityringen og Metro til Nordhavn viser ikke direkte, hvor stor en del af den samlede rejsetidsbesparelse (jf. tabel 16), der kan defineres som reduceret trængsel ud fra definitionen i idékataloget. For Metro Cityringen ved man dog, at rejsetidsbesparelserne for de kollektivt rejsende står for ca. fire af de fem mia. kr. (nutidsværdi), mens gevinsten for bilisterne står for den sidste mia. For bilisterne er der sandsynligvis tale om en (næsten) ren reduktion i trængsel. For de kollektivt rejsende er der tale om en blanding. Vi skønner dog, at en væsentlig del er reduceret trængsel ud fra definitionen i idékataloget. Det indikerer således, at det offentliges omkostninger er mellem en og ca. fire gange værdien af den reducerede trængsel, hvilket svarer til kategorien middel effekt pr. krone. For Metro til Nordhavn er tidsgevinsterne for bilisterne mindre. Og umiddelbart vurderer vi, at en mindre andel af gevinsterne for de kollektivt rejsende kan defineres som trængsel sammenlignet med Metro Cityringen. Det indikerer, at effekten på trængslen for Metro til Nordhavn kan kategoriseres som lav/middel effekt pr. kr. Effekten på antal bilture set i forhold til omkostningerne ved at anlægge metrolinjerne er et sted mellem Metro Cityringen og Metro til Nordhavn. Samlet vurderer vi, at effekten af en metroafgrening til Ny Ellebjerg er middel effekt pr. krone. Vurderingen er selvsagt behæftet med betydelig usikkerhed. Endvidere er det værd at holde sig for øje, at nye metrostrækninger kan aflaste det eksisterende kollektive trafiksystem og dermed fx mindske trængslen i busser/tog. Miljø (lav effekt pr. kr.) & Klima (lav effekt pr. kr.) Analyserne af Cityringen viste, at projektet vil have en positiv indvirkning på luftforureningen i Københavnsområdet, men vil føre til en marginalt højere udledning af CO 2 (klimapåvirkning). Derudover viste analyserne af Cityringen og Metro til Nordhavn, at effekterne på både miljø og klima er små sammenlignet med omkostningerne for det offentlige. 20

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

6. Kommissionsmøde. 12. december 2012

6. Kommissionsmøde. 12. december 2012 6. Kommissionsmøde 12. december 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Afrapportering gruppe 7 Steen Christiansen 3. Afrapportering gruppe 1 Susanne Krawack 4. Afrapportering gruppe 2 Niels Buus Kristensen 5. Afrapportering

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger.

Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger. Side 1/123 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund og Trængselskommissionens proces... 9 2.1 Proces for kommissionens arbejde... 12 2.2. Idékatalogets opbygning... 14 3. Trængsel, mobilitet og trafikkens

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra

Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR 2025 Trængselskommissionens arbejde Bilag 1 - Side 1 af 20 [Mobilitet og fremkommelighed i hovedstadsområdet Sammenfatning af Trængselskommissionens

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. Baggrundsrapport Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Cykelsuperstierne

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN. Udkast af 24. september 2013

MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN. Udkast af 24. september 2013 MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN Udkast af 24. september 2013 Trængselskommissionen Betænkning 1539, september 2013 [Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden] Udgivet af: Trængselskommissionen

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres?

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres? Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres? Deltagere i gruppearbejde: Jens Loft Rasmussen, Cyklistforbundet; Elisabeth Frederiksen,

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Metro, letbane, nærbane og cykler

Metro, letbane, nærbane og cykler Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: Metro, letbane, nærbane og cykler 12. juni 2014 1 Reservation til afgreningskammer

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere