Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen. Rapport. Version marts Trængselskommissionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen. Rapport. Version 2.0. 26. marts 2013. Trængselskommissionen"

Transkript

1 Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Rapport. Version marts 2013 Trængselskommissionen Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte (+45) / t incentive.dk

2 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning og konklusion Tilgang og kriterier Resultater 6 2 Indledning og tilgang Tilgang til screeningen Kriterie 1: Overflytning Kriterie 2: Trængsel Kriterie 3: Miljø og Kriterie 4: Klima Kriterie 5: Samfundsøkonomi Kriterie 6: Finansieringspotentiale Tilgængelig viden 17 3 SEKTION 1: FORBEDRING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Tiltag 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg Tiltag 1.2 Ny metro over havneafsnittet Tiltag 1.3 Styrket busservice Tiltag 1.4 Cykelparkering ved København H Tiltag 1.5 Nye S-buslinjer Tiltag 1.6 Metroafgrening Flintholm-Rødovre Tiltag 1.7 Sammenhængende letbanenet Tiltag 1.8 Nye og styrkede trafikale knudepunkter Tiltag 1.9 Kapacitetsmæssige forbedringer for S-tog Tiltag 1.10 Vendespor ved Enghave st Tiltag 1.11 Flere længere S-tog Tiltag 1.12 Nyt "rør" (gennem indre by) Tiltag 1.13 Automatisering af S-tog Tiltag 1.14 S-tog til Roskilde Tiltag 1.15 S-tog til Helsingør Tiltag 1.16 S-tog langs Helsingørmotorvejen Tiltag 1.17 Forlængelse af S-banen til Fredensborg Tiltag 1.18 Forlængelse af Farumbanen med tilslutning til Hillerødbanen Tiltag 1.19 Nyt regionaltogskoncept (Ring Syd) Tiltag 1.20 Flere længere regionaltog Tiltag 1.21 Forbedret togbetjening i Øresundsregionen Tiltag 1.22a Hastighedsopgradering af Sydbanen Tiltag 1.22b Hastighedsopgradering af Ringsted Odense Tiltag 1.23 Park & ride og Kys & kør Tiltag 1.24 Kapacitet på København H Tiltag 1.25 Forbedret S- og R-busnet Tiltag 1.26 Pendlerbusser til større arbejdspladser Tiltag 1.27 Forbedring af lokalbanerne Tiltag 1.30 Tværgående trafikinformation og billetter Tiltag 1.31 Cykler i kombination med kollektiv trafik Tiltag 1.32 Mere attraktive stationer og busstoppesteder Tiltag 1.33 Busfremkommelighedstiltag: Bus Rapid Transit +Way Tiltag 1.35 Øget fokus på stationsnærhedsprincippet 71 4 SEKTION 2: FORBEDRING FOR VEJTRAFIKKEN Tiltag 2.1 Forlængelse af den statslige cykelpulje Tiltag 2.2 Etablering af strategisk cykelnet Tiltag 2.3 Bedre cykelinfrastruktur på strækninger med mange cyklister Tiltag 2.4 Bedre cykelinfrastruktur til stationer 73 2

3 4.5 Tiltag 2.5 Bedre og sikre cykelforhold ved skoler Tiltag 2.6 Bedre cykelparkering i de tætte byrum Tiltag 2.7 Bedre planlægning af vejarbejder mv Tiltag 2.8 Hurtigere respons ved hændelser Tiltag 2.9 Bedre tilsyn med kantstensparkering Tiltag 2.12 Havnetunnel øst om København Tiltag 2.13 Busfremkommelighedsnet Tiltag 2.14 Taxaer i busspor Tiltag 2.15 Kørsel i nødspor på Motorring Tiltag 2.16 Udbygning af Ring Tiltag 2.17 Udbygning af de vestlige ringkorridorer (Ring 5, Ring 5½, Ring 6) Tiltag 2.18 Forlængelse og udvidelse af Hillerødmotorvejen Tiltag 2.19 Løsning ved Køge Bugt-korridoren Tiltag 2.20 Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Tiltag 2.21 Supercykelstitilkoblinger Tiltag 2.22 Park and bike-terminaler Tiltag 2.23 Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen Tiltag 2.24 Udvidelse af Helsingørmotorvejen Tiltag 2.25 Anlæg af Frederikssundmotorvejen Tiltag 2.26 Kørsel i nødspor Tiltag 2.27 Fokus på udbedring af mindre trængselspletter Tiltag 2.28 Samkørselsbaner Tiltag 2.29 Vendbare vognbaner Tiltag 2.30 Rampedosering Tiltag 2.31 Motorvej til Næstved Tiltag 2.32 Motorvej til Kalundborg Tiltag 2.34 Optimering af signaler på tværs af vejbestyrelser i hovedstadsområdet Tiltag 2.35 Bilsystem i centrum af hovedstaden Tiltag 2.36 Delebiler Tiltag 2.37 Øget samkørsel gennem mobilapps Tiltag 2.38 Samkørselsbaner og forbeholdte parkeringsbaner Tiltag 2.39 Samkørsel i taxier Tiltag 2.40 Brug af delebiler til samkørsel i mindre byer Tiltag 2.41 Nyt by- og pendlercykelsystem Tiltag 2.42 Fremme af cyklisme gennem kampagner mv Tiltag 2.43 Cykelvenlige arbejdspladser gennem badefaciliteter og cykelsmed Tiltag 2.45 Udvikling af et samlet informationssystem (mobilapp) på tværs af kollektiv transport, cykler, delebiler, samkørsel mv Tiltag 2.47 Indførelse af landsdækkende roadpricing baseret på GNSS-teknologi115 5 SEKTION 3: FINANSIERING OG ADFÆRD Tiltag 3.1 Bidrag fra private grundejere og udviklingsselskaber samt offentlige myndigheder Tiltag 3.2 Offentlig medfinansiering fra øget grundskyld og skatter som følge af infrastrukturinvesteringer, der skaber jordværdistigninger Tiltag 3.3 Salg af offentlige aktiver som arealer og selskaber Tiltag 3.4 Generel forhøjelse af P-betalingen Tiltag 3.5 Udvidelse af P-zonerne til inden for Ring 2-snittet Tiltag 3.6 Ændret takststruktur i spidstimerne med henblik på reduktion af trængslen Tiltag 3.7 Inddragelse af ikke-kommunale parkeringspladser Tiltag 3.8 Forhøjelse af beboerlicensbetalingen Tiltag 3.9 Brugerbetaling på (større) infrastrukturanlæg 128 3

4 5.10 Tiltag 3.10 Øgede takster i den kollektive trafik Tiltag 3.11 OPP Tiltag 3.12 Privat medfinansiering Tiltag 3.13 Afskaffelse af befordringsfradraget Tiltag 3.14 Øget ejendomsbeskatning af private parkeringspladser Tiltag 3.15 Indkomstbeskatning af fri parkering på arbejdspladsen Tiltag 3.16 Betaling for bygnings- og ledningsarbejders optagelse af vejkapacitet Tiltag 3.17 Ændring og forøgelse af registreringsafgiften Tiltag 3.18 Ændring af kørselsgodtgørelse Tiltag 3.19 Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte pendlercykler Tiltag 3.20 Indførsel af landsdækkende roadpricing baseret på GNSS-teknologi140 6 SEKTION 4: REDUKTION AF FORURENING FRA TRANSPORTSEKTOREN Tiltag 4.1 Udvidelse af eksisterende miljøzoner (person- og varebiler) Tiltag 4.2 Fremme Euronorm Tiltag 4.3 SCR-krav til tunge køretøjer Tiltag 4.4 Varelevering uden for myldretiden Tiltag 4.5 Citylogistik Tiltag 4.6 Grøn byggelogistik Tiltag 4.7 Udbredelse af elbiler, brint og gaskøretøjer Tiltag 4.8 Øget anvendelse af biogas Tiltag 4.9 Hastighedsregulering Tiltag 4.10 Attraktive byrum gennem reduktion af parkeringspladser Referencer Bilag 1: Bruttoliste fra idékatalog 165 4

5 1 Sammenfatning og konklusion Trængselskommissionen har bedt Incentive om at lave en overordnet screening af de 116 tiltag, der fremgår af Trængselskommissionens idékatalog. Bruttolisten over tiltag fremgår af bilag 1. Screeningen er lavet på ca. 4 uger. 1.1 Tilgang og kriterier Vi har vurderet hver idé (tiltag) enkeltvis ud fra seks kriterier: 1. Overflytning: Overflytning fra bil til kollektiv trafik/cykel 2. Trængsel: Effekt på trængsel i forhold til det offentliges nettoudgifter 3. Miljø: Effekt på luftforurening i forhold til det offentliges nettoudgifter 4. Klima: Effekt på klima (CO 2 ) i forhold til det offentliges nettoudgifter 5. Samfundsøkonomi: Tiltagets samfundsøkonomiske afkast 6. Finansieringspotentiale: Tiltagets potentiale for at skaffe alternativ finansiering. I forhold overflytning fra bil til kollektiv trafik/cykel (kriterie 1) har vi angivet, om tiltagne har en positiv effekt (+), negativ effekt (-), ingen effekt (о) eller kræver yderligere analyser (/). For kriterie 2 til 4 har vi kategoriseret tiltagene med farver efter effekt. Grøn svarer fx til høj effekt, mens mørkerød svarer til negativ effekt, jf. tabel 1. For finansieringstiltagene har vi endvidere vurderet tiltagets potentiale for at generere merprovenu (kriterie 6), jf. tabel 1. Tabel 1: Kategorisering af tiltag i forhold til kriterie 2, 3, 4 og 6 (trængsel, miljø, klima og finansieringspotentiale) Trængsel Miljø Klima Finansieringspotentiale Høj effekt pr. krone Høj effekt pr. krone Høj effekt pr. krone Højt potentiale Middel effekt pr. krone Middel effekt pr. krone Middel effekt pr. krone Middel potentiale Lav effekt pr. krone Lav effekt pr. krone Lav effekt pr. krone Lavt potentiale Negativ effekt Negativ effekt Negativ effekt Negativ effekt Kræver yderligere analyser Kræver yderligere analyser Kræver yderligere analyser Kræver yderligere analyser I forhold til samfundsøkonomi (kriterie 5) er tiltagene vurderet ud fra de kriterier, der ses i tabel 2. Tabel 2: Kategorisering af tiltag i forhold til kriterie 5 (samfundsøkonomi) Samfundsøkonomi Afkast >10% Afkast 5-10% Afkast 0-5% Afkast <0% Kræver yderligere analyser 5

6 Formålet med screeningen er at skabe et grundlag for de videre diskussioner og prioritering i Trængselskommissionen. Derfor går vi i screeningen langt for at vurdere tiltagene ud fra ovenstående kriterier. Screeningen er baseret på den viden, der allerede foreligger om de enkelte tiltag. Vi henter primært information fra beskrivelserne i idékataloget samt de tilhørende arbejdsnotater, udredninger/rapporter om de konkrete tiltag samt udredninger/rapporter om lignende tiltag. For enkelte tiltag supplerer vi med mindre eksempelberegninger. Tiltagene er vurderet enkeltvis. Det betyder, at vurderingerne af tiltagene kan falde anderledes ud, hvis tiltagene ses i sammenhæng med andre tiltag. Nogle tiltag supplerer hinanden, mens andre tiltag påvirker hinanden negativt. 1.2 Resultater Resultaterne af screeningen fremgår af nedenstående tabeller. Vi har kategoriseret tiltagene i følgende kategorier: Tabel 3: Store tiltag Tabel 4: Middelstore tiltag Tabel 5: Mindre tiltag Tabel 6: Tiltag rettet mod finansiering og adfærd Tabel 7: Tiltag rettet mod reduktion af forurening fra transportsektoren Vi har lavet opdelingen på store, middelstore og mindre tiltag ud fra angivelserne i idékataloget 1. 1 Store tiltag omfatter tiltag, der er kategoriseret som havende moderat/høje eller høje omkostninger i Trængselskommissionen (2013). Middelstore tiltag omfatter tiltag, der er kategoriseret som havende lave/moderate eller moderate omkostninger. Mindre tiltag omfatter tiltag, der er kategoriseret som havende lave omkostninger. For enkelte tiltag findes der ingen vurderinger i idékataloget. For disse har vi lavet et skøn. De fremgår af bilag 1. 6

7 Overflytning Trængsel Miljø Klima Samfundsøkonomi Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Tabel 3: Vurderinger af store tiltag Tiltag 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg Ny metro over havneafsnittet Metroafgrening Flintholm-Rødovre Sammenhængende letbanenet Nye og styrkede trafikale knudepunkter Nyt "rør" (gennem indre by) Automatisering af S-tog S-tog til Roskilde S-tog til Helsingør S-tog langs Helsingørmotorvejen Forlængelse af S-banen til Fredensborg Forlængelse af Farumbanen med tilslutning til Hillerødbanen Forbedret togbetjening i Øresundsregionen a Hastighedsopgradering af Sydbanen b Hastighedsopgradering af Ringsted - Odense Kapacitet på København H / 2.12 Havnetunnel øst om København Udbygning af Ring Udbygning af de vestlige ringkorridorer (Ring 5, Ring 5½, Ring 6) Forlængelse af Hillerødmotorvejen Løsning ved Køge Bugtkorridoren Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen Udvidelse af Helsingørmotorvejen Anlæg af Frederikssundsmotorvejen Motorvej til Næstved Motorvej til Kalundborg Indførelse af landsdækkende roadpricing baseret på GNSS-teknologi / 7

8 Overflytning Trængsel Miljø Klima Samfundsøkonomi Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Tabel 4: Vurderinger af middelstore tiltag Tiltag 1.4 Cykelparkering ved København H Kapacitetsmæssige forbedringer for S-tog Vendespor ved Enghave st Flere længere S-tog Nyt regionaltogskoncept (Ring Syd) Flere længere regionaltog Park & ride og Kys & kør Forbedring af lokalbanerne Cykler i kombination med kollektiv trafik Mere attraktive stationer og busstoppesteder Busfremkommelighedstiltag: Bus Rapid Transit + Way Forlængelse af den statslige cykelpulje Etablering af strategisk cykelnet Bedre cykelinfrastruktur på strækninger med mange cyklister Bedre cykelinfrastruktur til stationer Bedre og sikre cykelforhold ved skoler Bedre cykelparkering i de tætte byrum Busfremkommelighedsnet Kørsel i nødspor på Motorring Kørsel i nødspor Fokus på udbedring af mindre trængselspletter Samkørselsbaner / 2.29 Vendbare vognbaner Rampedosering Bilsystem i centrum af hovedstaden Tiltag rettet mod delebiler + 8

9 Overflytning Trængsel Miljø Klima Samfundsøkonomi Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Tabel 5: Vurderinger af mindre tiltag Tiltag 1.3 Styrket busservice Nye S-buslinjer Forbedret S- og R-busnet Pendlerbusser til større arbejdspladser Tværgående trafikinformation og billetter Øget fokus på stationsnærhedsprincippet Bedre planlægning af vejarbejder mv Hurtigere respons ved hændelser Bedre tilsyn med kantstensparkering Taxaer i busspor (se note) Supercykeltilkoblinger Park & Bike-terminaler Optimering af signaler på tværs af vejbestyrelser i hovedstadsområdet Øget samkørsel gennem mobilapps / 2.38 Samkørselsbaner og forbeholdte parkeringsbaner / 2.39 Samkørsel i taxier / 2.40 Brug af delebiler til samkørsel i mindre byer / 2.41 Nyt by- og pendlercykelsystem Fremme af cyklisme gennem kampagner mv Cykelvenlige arbejdspladser gennem badefaciliteter og cykelsmed / 2.45 Udvikling af et samlet informationssystem (mobilapp) på tværs af / Note: Vurderinger af taxaer i busspor dækker udvalgte egnede strækninger. 9

10 Overflytning Trængsel Miljø Klima Samfundsøkonomi Overflytning Finansieringspotentiale Trængsel Miljø Klima Samfundsøkonomi Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Tabel 6: Vurderinger af tiltag rettet mod finansiering og adfærd Tiltag 3.1 Bidrag fra private grundejere- og udviklingsselskaber samt offentlige о 3.2 Offentlig medfinansiering fra øget grundskyld og skatter о 3.3 Salg af offentlige aktiver som arealer og selskaber о 3.4 Generel forhøjelse af P-betalingen Udvidelse af P-zonerne til inden for Ring 2-snittet Ændret parkeringstakststruktur i spidstimerne mhp. reduktion af trængslen Inddragelse af ikkekommunale parkeringspladser Forhøjelse af beboerlicensbetalingen Brugerbetaling på (større) infrastrukturanlæg Øgede takster i den kollektive trafik OPP (se note) о 3.12 Privat medfinansiering о 3.13 Afskaffelse af befordringsfradraget / 3.14 Øget ejendomsbeskatning af private parkeringspladser / 3.15 Indkomstbeskatning af fri parkering på arbejdspladsen Betaling for bygnings- og ledningsarbejders optagelse af vejkapacitet Ændring og forøgelse af registreringsafgiften Ændring af kørselsgodtgørelse о 3.19 Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte pendlercykler Indførsel af landsdækkende roadpricing baseret på GNSS + Noter: Se beskrivelse af fortolkning af samfundsøkonomisk vurdering for finansieringstiltagene i afsnit 5. OPP er vurderet som finansieringstiltag. Tabel 7: Vurderinger af tiltag rettet mod reduktion af forurening fra transportsektoren Tiltag 4.1 Udvidelse af eksisterende miljøzoner (person- og varebiler) Fremme af Euronorm 6 о 4.3 SCR-krav til tunge køretøjer о 4.4 Varelevering uden for myldretiden о 4.5 Citylogistik о 4.6 Grøn byggelogistik о 4.7 Udbredelse af elbiler, brint og gaskøretøjer о 4.8 Øget anvendelse af biogas о 4.9 Hastighedsregulering Attraktive byrum gennem reduktion af parkeringspladser + 10

11 De tiltag, som vi ikke kan vurdere ud fra ovennævnte kriterier, fremgår af tabel 8. De er ikke beskrevet yderligere. Tabel 8: Tiltag, der ikke umiddelbart kan vurderes ud fra ovennævnte kriterier Tiltag Kommentar 1.28 Organisering af den kollektive trafik Tiltag af organisatorisk karaktér Koncepter for knudepunkter og park and rideanlæg Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at udvikle et koncept Takster og takststrukturer i den kollektive trafik Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at få mere viden/gennemføre en analyse Analyse af vejbestyrelsesforhold Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at gennemføre en analyse Kommunalt fokus på fremkommelighed på vejnettet, herunder Ring Analyse af trængselsproblemer på centrale forbindelsesveje mellem de større sjællandske byer og motorvejsnettet Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at gennemføre en analyse af, hvordan trafikken på den eksisterende Ring 2 kan indrettes bedre. Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at gennemføre en analyse Mere viden om cykeltrafik Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at indsamle information Analyse af potentialet for mobility management Effekter og afkast kan ikke vurderes, da der er tale om at gennemføre en analyse. 11

12 2 Indledning og tilgang Trængselskommissionen har bedt Incentive om at lave en overordnet screening af de 116 tiltag, der fremgår af Trængselskommissionens idékatalog. Bruttolisten over tiltag fremgår af bilag 1. Screeningen er lavet på ca. 4 uger. Nedenfor har vi kort beskrevet, hvordan vi har gennemført screeningen. I de efterfølgende kapitler gennemgår vi hvert enkelt tiltag enkeltvis i den rækkefølge, de optræder i idékataloget. 2.1 Tilgang til screeningen Vi har vurderet hvert tiltag enkeltvis ud fra følgende seks kriterier: 1. Overflytning 2. Trængsel 3. Miljø 4. Klima 5. Samfundsøkonomi 6. Finansieringspotentiale Kriterie 6 er kun relevant for tiltag, der retter sig mod finansiering og adfærd. Disse tiltag er i øvrigt af en anden karakter end de øvrige tiltag. Vi har beskrevet fortolkningen af kriterierne til at vurdere disse tiltag i afsnit 5. Effekterne på trængsel, miljø og klima (kriterie 2-4) indgår i den samlede samfundsøkonomiske vurdering (kriterie 5). 2.2 Kriterie 1: Overflytning Vi giver en helt overordnet vurdering af, om tiltaget samlet bidrager til overflytning fra bil til kollekiv trafik/cykel. Tabel 9: Kategorisering af tiltag i forhold til effekt på overflytning Symbol Fortolkning + Positiv effekt på overflytning mellem bil og kollektiv trafik/cykel о Ingen effekt på overflytning mellem bil og kollektiv trafik/cykel - Negativ effekt på overflytning mellem bil og kollektiv trafik/cykel / Kræver yderligere analyser 2.3 Kriterie 2: Trængsel Vi vurderer tiltagets samlede effekt på trængslen i forhold til det offentliges nettoudgifter til tiltaget. Når vi vurderer effekten på trængslen, tilstræber vi at anvende den definition af trængsel, som der er beskrevet i idékataloget. For mange af tiltagene kender vi imidlertid kun ændringen i fri rejsetid for 12

13 vejtrafikken, ændringen i forsinkelsestid for vejtrafikken og den samlede ændring i rejsetid for kollektiv rejsende. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at for bustrafikken vil Movia i høj grad have indregnet trængselseffekterne i myldretiderne i køreplanerne. Når man forbedrer fremkommeligheden for kollektivt rejsende, vil en stor del af passagerernes tidsgevinster derfor være relateret til reduceret trængsel. Ved vurderingerne ser vi på den samlede trængselsreduktion. Vi skelner ikke mellem om trængselsreduktionen sker i fx centrum eller på indfaldsvejene. Som det fremgår, måles effekten på trængsel i forhold til det offentliges nettoudgifter ved tiltaget. Det betyder, at eventuelle omkostninger for borgere/virksomheder ikke medregnes ved kategoriseringen af tiltaget i forhold til trængsel. Det samme gælder for vurderingerne i forhold til miljø og klima. Omkostningerne for borgere/virksomheder indgår i vurderingerne af tiltagenes samfundsøkonomiske afkast. Omregning til kroner Trængslen i timer omregnes til kroner ved at bruge befolkningens gennemsnitlige vurdering af genen ved trængselstid i kr. pr. time. Analyser viser, at befolkningen i gennemsnit er villige til at betale ca. 125 kr. for at undgå 1 times trængsel (forsinkelsestid), jf. DTU (2013) 2. Kriterier Vi har vurderet tiltagene i forhold til trængsel ud fra de kriterier, der fremgår af tabel 10. Tabel 10: Kategorisering af tiltag i forhold til effekt på trængsel Kategori Høj effekt pr. kr. Middel effekt pr. kr. Lav effekt pr. kr. Negativ effekt Definition Det offentliges nettoomkostninger er mindre end ca. 125 kr. pr. time, trængslen reduceres. 125 kr. pr. time modsvarer ca. befolkningens betalingsvillighed for at undgå 1 times trængsel (forsinkelsestid). Eller opgjort på en anden måde: Det offentliges omkostninger er mindre end værdien af reduktionen i trængslen. Det offentliges nettoomkostninger er mellem 125 og 500 kr. pr. time, trængslen reduceres. Det svarer til, at det offentliges omkostninger er mellem ca. 1 og 4 gange højere end værdien af reduktionen i trængslen. Det offentliges nettoomkostninger er større end 500 kr. pr. time, trængslen reduceres. Det svarer til, at det offentliges omkostninger er mere end 4 gange højere end værdien af reduktionen i trængslen. Negativ effekt på trængsel. Hovedformålet med at vurdere tiltagene ud fra ovennævnte kategorier er at bidrage med input til den interne rangordning af tiltagene i forhold til effekten på trængsel. Vi har derfor valgt nogle grænseværdier for de enkelte kategorier, der sikrer, at der er tiltag, der falder i alle kategorier 3. Vi tager ikke stilling til, hvilke tiltag der bør gennemføres. 2 Tidsværdien er højere for erhvervstrafik. Det tages der hensyn til i beregningerne. 3 Det er også baggrunden for, at vi ved fastsættelsen af grænseværdierne ikke har korrigeret for, at tidsværdierne for erhvervstrafik er højere end ca. 125 kr. pr. time. 13

14 2.4 Kriterie 3: Miljø og Kriterie 4: Klima Vi vurderer tiltagets effekt på henholdsvis miljø (kriterie 3) og klima (kriterie 4) i forhold til det offentliges nettoudgifter til tiltaget. Her knytter miljø sig til luftforurening i form af udledningen af NO X, HC, SO 2, CO og partikler, mens klima knytter sig til udledningen af CO 2. For miljø tager vurderingen primært udgangspunkt i sundhedsmæssige effekter og skader på øvrige omgivelser. I det omfang, hvor information om støj er tilgængelig, beskrives effekten kort under hvert tiltag. Omregning til kroner Effekterne på miljø og klima (CO 2 ) omregnes til kroner ved hjælp af enhedspriserne i DTU (2013), jf. tabel 11. Enhedspriserne for miljø er fremkommet ved detaljerede beregninger om udledning, spredning og skadesvirkninger af de forskellige luftforureningsstoffer. For klimaeffekterne (CO 2 ) anvender vi i tråd med andre analyser et skøn på den fremtidige pris for CO 2 -kvoter. Tabel 11: Enhedspriser til vurdering af luftemissioner og klima (CO 2 ) (kr./kg) By Land CO 2 0,19 0,19 HC 3 3 SO NO X CO 0 0,009 Partikler Kilde: DTU (2013). Kriterier Vi har vurderet tiltagene i forhold til miljø ud fra de kriterier, der fremgår af tabel 12, mens kriterierne for vurderingerne i forhold til klima fremgår af tabel 13. Tabel 12: Kategorisering af tiltag i forhold til effekt på miljø (kriterie 3) Kategori Høj effekt pr. kr. Middel effekt pr. kr. Lav effekt pr. kr. Negativ effekt Definition Omkostningerne for det offentlige er lavere end (skades-) omkostningerne ved luftforurening. Omkostningerne for det offentlige er 1 til 20 gange højere end (skades-) omkostningerne ved luftforurening. Omkostningerne for det offentlige er mere end 20 gange højere end (skades-) omkostningerne ved luftforurening. Negativ effekt på luftforurening. 14

15 Tabel 13: Kategorisering af tiltag i forhold til effekt på klima (kriterie 4) Kategori Høj effekt pr. kr. Middel effekt pr. kr. Lav effekt pr. kr. Negativ effekt Definition Omkostningerne for det offentlige er lavere end omkostningerne ved CO 2- udledning. Omkostningerne for det offentlige er 1 til 20 gange højere end omkostningerne ved CO 2-udledning. Omkostningerne for det offentlige er mere end 20 gange højere end omkostningerne ved CO 2-udledning. Negativ effekt på klima. Igen er hovedformålet med at vurdere effekten ud fra ovennævnte kategorier at bidrage med input til den interne rangordning af tiltagene i forhold til effekten på henholdsvis miljø (luftforurening) og klima. Grænseværdierne for kategorierne er fastsat, så der er projekter, der falder i alle kategorier. Vi tager ikke stilling til, hvilke tiltag der bør gennemføres. 2.5 Kriterie 5: Samfundsøkonomi Vi vurderer det samfundsøkonomiske afkast ved at gennemføre tiltaget. Det vil sige, hvor meget værdi befolkningen alt i alt får for de penge, tiltaget samlet koster. Omregning til kroner Konkret sammenvejes tiltagets fordele (gevinster) og ulemper (omkostninger) for befolkningen med udgangspunkt i Transportministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse 4, der baserer sig på Finansministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse 5. De delelementer, som typisk bliver overvejet i forbindelse med den samfundsøkonomiske vurdering, fremgår af boks 1. Således består den samfundsøkonomiske vurdering af en afvejning mellem flere delelementer, herunder blandt andet anlægsøkonomi, tidsbesparelser (mindre trængsel og bedre mobilitet), klima, miljø og støj. De delelementer, som ikke umiddelbart måles i kroner og øre, er værdisat med udgangspunkt i de transportøkonomiske enhedspriser, jf. DTU (2013). Som det fremgår, er vurderingen af trængsels-, miljø- og klimaeffekterne ved de forskellige tiltag en delmængde af den samlede samfundsøkonomiske vurdering. Det er også værd at bemærke, at effekter på fx bykvalitet og eventuelle dynamiske effekter ikke indgår i den samfundsøkonomiske analyse

16 Boks 1: Delelementer i den samfundsøkonomiske analyse Anlægsomkostninger Driftsomkostninger for veje Driftsomkostninger for kollektiv trafik Tidsbesparelser for bilister, varebiler og lastbiler (trængsel og rejsetid) Kørselsomkostninger for bilister, varebiler og lastbiler Tidsbesparelser for kollektivt rejsende (trængsel og rejsetid) Billetindtægter/-udgifter Klima (CO 2) Luftforurening Støj Uheld Sundhedseffekter (cykling) Afgiftskonsekvenser Skatteforvridning Hensigten med metoden er, at resultaterne så godt som muligt skal afspejle den danske befolknings prioriteringer. De nøgletal, som vi bruger i vurderingerne, er udarbejdet med dette for øje. Flere af nøgletallene er således fremkommet fra spørgeskemaundersøgelser blandt befolkningen (værdien af rejsetid), ved detaljerede analyser af konkrete effektdata (kørselsomkostninger for biler, gener fra støj, gener og omkostningerne ved uheld, sundhedseffekter af cykling og skadesvirkninger fra luftforurening), mens værdien af klima (CO 2 ) er fastsat ud fra en vurdering af den fremtidige pris på CO 2 -kvoter. Tilgangen er illustreret i boks 2. Boks 2: Eksempel på samfundsøkonomisk vurdering Den danske befolkning vurderer, at en times tid i kø (trængselstid) i gennemsnit svarer til en gene på ca. 125 kr. Et tiltag, der kan spare danskere for 5 minutter i kø hver dag, er 3,8 mio. kr. værd for danskerne om året. Hvis tiltaget koster mindre end 3,8 mio. kr. pr. år, så er det pengene værd for danskerne: Tiltaget er samfundsøkonomisk rentabelt. Omvendt, hvis tiltaget koster mere end 3,8 mio. kr. pr. år, så er det ikke pengene værd for danskerne: Tiltaget er ikke samfundsøkonomisk rentabelt. Beregning: danskere x 5 minutter pr. dag pr. dansker / 60 minutter pr. time x 365 dage pr. år x 125 kr. pr. time = 3,8 mio. kr. pr. år. Kriterier Vi vurderer hvert enkelt tiltag ud fra de kategorier, der fremgår af tabel 14. Tabel 14: Kategorisering af tiltag i forhold til samfundsøkonomi (kriterie 5) Samfundsøkonomi Afkast >10% Definition Samfundsøkonomisk rentabelt. Afkast 5-10% Afkast 0-5% Afkast <0% Sandsynligvis samfundsøkonomisk rentabelt (en intern rente på 5% er Finansministeriets officielle grænse for, hvornår et projekt er samfundsøkonomisk rentabelt). Sandsynligvis ikke samfundsøkonomisk rentabelt. Ikke samfundsøkonomisk rentabelt. 16

17 Som det fremgår, er grænsen på de 5% fastsat ud fra Finansministeriets officielle grænse for, hvornår et projekt er samfundsøkonomisk rentabelt. De øvrige grænseværdier er fastsat, så der er projekter, der falder i alle kategorier. Afkastkravet afspejler det alternative afkast, der kunne opnås ved at investere i andre projekter. Det er samtidig et udtryk for en utålmodighedsfaktor, hvor man hellere vil have gevinster i dag end i morgen. Når det samfundsøkonomiske afkast er over 5%, betyder det, at nutidsværdien af de samlede gevinster overstiger de samlede omkostninger ved projektet, og således bliver nettonutidsværdien positiv. Omvendt betyder et afkast under 5%, at nutidsværdien af de samlede omkostninger overstiger de samlede gevinster, hvilket resulterer i en negativ nettonutidsværdi. Med andre ord betyder et afkast over 5%, at projektet er en gevinst for samfundet, mens et afkast under 5% omvendt betyder, at samfundet lider et tab ved projektet. 2.6 Kriterie 6: Finansieringspotentiale Det primære formål med finansieringstiltagene er at skaffe et merprovenu, der kan bruges til finansiering af trafikprojekter. Vi har derfor lavet en helt overordnet vurdering af tiltagenes potentiale for at generere et merprovenu. Tabel 15: Kategorisering af potentiale for at skaffe finansiering Kategori Højt potentiale Middel potentiale Lavt potentiale Negativ effekt Definition Mere end 200 mio. kr. pr. år mio. kr. pr. år. Mindre end 50 mio. kr. pr. år Tiltaget medfører en omkostning for det offentlige. Nogle af finansieringsprojekterne genererer ikke en årlig indtægt. Vurderingerne og baggrunden for kategoriseringerne af disse er beskrevet under de enkelte tiltag, jf. kapitel Tilgængelig viden Screeningen er baseret på den viden, der allerede foreligger om de enkelte tiltag. Vi henter primært information fra: beskrivelserne i idékataloget samt de tilhørende arbejdsnotater udredninger/rapporter om de konkrete tiltag udredninger/rapporter om lignende tiltag. For enkelte tiltag supplerer vi med mindre eksempelberegninger. I screeningen går vi langt for at vurdere tiltagene ud fra ovennævnte kriterier også selv om den tilgængelige viden er begrænset. Det gør vi, da formålet med screeningen er at skabe et grundlag for de videre diskussioner og prioriteringen i Trængselskommissionen. For nogle tiltag/parametre er der dog så lidt viden til rådighed, at man efter vores opfattelse ikke kan lave en meningsfuld vurdering ud fra ovenstående kriterier. Disse tiltag har vi kategoriseret som kræver yderligere analyser. Derudover er der tiltag, der ikke egner sig til at blive vurderet ud fra ovenstå- 17

18 ende kriterier, jf. tabel 8. Det kan eksempelvis være tiltag af organisatorisk karakter eller forslag om at gennemføre analyser. Da idékataloget indeholder et stort antal tiltag, og da der for mange af tiltagene er få tal til rådighed, er der tale om en overordnet screening med henblik på at kvalificere diskussionerne af de enkelte tiltag. Endelig skal det bemærkes, at de tilgængelige analyser og udredninger er lavet over en længere tidsperiode og ikke altid er baseret på de samme forudsætninger. De tager vi efter bedste evne højde for, når vi vurderer tiltagene. Men det øger naturligvis usikkerheden på vurderingerne. 18

19 3 SEKTION 1: FORBEDRING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Nedenfor beskriver vi baggrunden for vurderinger af tiltag målrettet den kollektive trafik. 3.1 Tiltag 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg Reference Størrelse Overflytning Trængsel Miljø Klima Samfundsøkonomi Side 45 Stort + Der foreligger ingen komplet vurdering af effekterne af at etablere en metroafgrening til Ny Ellebjerg. Vores vurderinger er derfor baseret på centrale nøgletal for Ny Ellebjerg vedr. anlægsomkostninger og trafikale effekter fra Trængselskommissionen (2013) sammenholdt med vurderingerne for: Metro Cityringen, jf. COWI (2005) Metro til Nordhavn, jf. Incentive Partners (2011) Nedenstående vurderinger er umiddelbart lavet for en situation uden privat medfinansiering for metrostrækningen til Ny Ellebjerg. Derfor sammenholder vi med de tilsvarende tal uden privat medfinansiering for Cityringen og Metro til Nordhavn. Vi vurderer dog også, at kategoriseringen af tiltaget vil være den samme med og uden privat medfinansiering inden for de realistiske grader af privat medfinansiering fo en Metroafgrening til Ny Ellebjerg. Det skal dog nævnes, at både den eksisterende metro og Metro til Nordhavn indeholder et betydeligt element af privat medfinansiering, der har reduceret det offentliges udgifter til anlæggene betragteligt. Overflytning (+) Tiltaget medfører overflytning fra bil til kollektiv trafik (og fra cykel til kollektiv trafik), jf. nedenstående. Trængsel (middel effekt pr. kr.) Etablering af en metroafgrening til Ny Ellebjerg vil overflytte trafikanter fra primært bil og cykel til kollektiv trafik. Trængselskommissionen (2013) skønner, at afgreningen vil føre til et fald på personture med bil pr. hverdagsdøgn. Dette er ca. tre gange så mange som en Metro til Nordhavn og ca. en syvendedel af effekten af Metro Cityringen, jf. tabel

20 Tabel 16: Nøgletal for metrostrækninger i forhold til trængsel (cirkatal) Nøgletal Metro Cityringen Metro til Nordhavn Ny Ellebjerg Anlægsomkostning (mia. kr.) ,5 Antal bilture pr. dag Samlet vækst i kollektiv trafik pr. dag Offentlige nettoudgifter uden indregning af privat medfinansiering (nutidsværdi, mia. kr.) Samlede tidsgevinster (nutidsværdi, mia. kr.) 5 Ca. 1,5 - Note 1: Tallene er ikke opgjort ud fra samme definitioner og forudsætninger, så tallene er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige. Fx er korrektionstillægget for anlægsomkostningerne forskellige. Det samme gælder prisniveau og beregningsår. Note 2: Tallene for det offentliges nettoudgifter for Cityringen og Metro til Nordhavn er ekskl. privat medfinansiering. Tallet er opgjort som den samlede omkostninger for det offentlige. Dvs. inkl. ændrede billetindtægter for DSB og Movia, ændrede driftsomkostninger for busserne etc. Som det fremgår af Metroselskabet og By & Havn (2011) vil anlægget af en Metro til Nordhavn medføre et provenutab for de øvrige kollektive transportmidler (busser og tog). Det skyldes, bl.a. at den nye metrolinje vil få passagerer til at skifte fra busser og tog, og i stedet benytte metroen, fx på strækningen mellem Østerport og Nordhavn Station. Analyserne af at etablere Metro Cityringen og Metro til Nordhavn viser ikke direkte, hvor stor en del af den samlede rejsetidsbesparelse (jf. tabel 16), der kan defineres som reduceret trængsel ud fra definitionen i idékataloget. For Metro Cityringen ved man dog, at rejsetidsbesparelserne for de kollektivt rejsende står for ca. fire af de fem mia. kr. (nutidsværdi), mens gevinsten for bilisterne står for den sidste mia. For bilisterne er der sandsynligvis tale om en (næsten) ren reduktion i trængsel. For de kollektivt rejsende er der tale om en blanding. Vi skønner dog, at en væsentlig del er reduceret trængsel ud fra definitionen i idékataloget. Det indikerer således, at det offentliges omkostninger er mellem en og ca. fire gange værdien af den reducerede trængsel, hvilket svarer til kategorien middel effekt pr. krone. For Metro til Nordhavn er tidsgevinsterne for bilisterne mindre. Og umiddelbart vurderer vi, at en mindre andel af gevinsterne for de kollektivt rejsende kan defineres som trængsel sammenlignet med Metro Cityringen. Det indikerer, at effekten på trængslen for Metro til Nordhavn kan kategoriseres som lav/middel effekt pr. kr. Effekten på antal bilture set i forhold til omkostningerne ved at anlægge metrolinjerne er et sted mellem Metro Cityringen og Metro til Nordhavn. Samlet vurderer vi, at effekten af en metroafgrening til Ny Ellebjerg er middel effekt pr. krone. Vurderingen er selvsagt behæftet med betydelig usikkerhed. Endvidere er det værd at holde sig for øje, at nye metrostrækninger kan aflaste det eksisterende kollektive trafiksystem og dermed fx mindske trængslen i busser/tog. Miljø (lav effekt pr. kr.) & Klima (lav effekt pr. kr.) Analyserne af Cityringen viste, at projektet vil have en positiv indvirkning på luftforureningen i Københavnsområdet, men vil føre til en marginalt højere udledning af CO 2 (klimapåvirkning). Derudover viste analyserne af Cityringen og Metro til Nordhavn, at effekterne på både miljø og klima er små sammenlignet med omkostningerne for det offentlige. 20

Arbejdsliste til eget brug

Arbejdsliste til eget brug Forslag nr. Min prioritering 0-3 Emne 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg 1.2 Ny metro over havneafsnittet 1.3 Styrket busservice 1.4 Cykelparkering ved København H 1.5 Nye S-buslinjer 1.6 Metroafgrening

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

KKR Hovedstaden. En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen

KKR Hovedstaden. En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen KKR Hovedstaden En Trængselskommission der fokuserer på hele hovedstadsområdet Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen Fingerplanen Udfordringer og løsninger er ikke de samme overalt Den indre by

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

TØF 8. marts Den digitale tidsalder. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen

TØF 8. marts Den digitale tidsalder. Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen TØF 8. marts Den digitale tidsalder Leo Larsen Formand for Trængselskommissionen Fingerplanen Udfordringer og løsninger er ikke de samme overalt Den indre by Store trafikmængder hele døgnet og tætte byrum.

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

12. Trængselskommissionsmøde. Den 22. maj 2013 Kl. 10-16

12. Trængselskommissionsmøde. Den 22. maj 2013 Kl. 10-16 12. Trængselskommissionsmøde Den 22. maj 2013 Kl. 10-16 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden 2. Formandens svar på høring af Evaluering af Lov om trafikselskaber 3. Opsamling på workshops ved Karl Vogt-

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Det overordnede resultat Samfundsøkonomisk overskud

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

6. Kommissionsmøde. 12. december 2012

6. Kommissionsmøde. 12. december 2012 6. Kommissionsmøde 12. december 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Afrapportering gruppe 7 Steen Christiansen 3. Afrapportering gruppe 1 Susanne Krawack 4. Afrapportering gruppe 2 Niels Buus Kristensen 5. Afrapportering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger.

Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger. Side 1/123 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund og Trængselskommissionens proces... 9 2.1 Proces for kommissionens arbejde... 12 2.2. Idékatalogets opbygning... 14 3. Trængsel, mobilitet og trafikkens

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016

Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016 Infrastrukturprioriteringer i Hovedstaden KKR-møde 13. september 2016 En storbyregion i vækst Hovedstadsregionen er den tættest befolkede del af Danmark. Vi vokser ikke kun målt på indbyggertal, men også

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger.

Det giver nye udfordringer og dermed behov for nye helhedsorienterede løsninger. Side 1/123 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund og Trængselskommissionens proces... 9 2.1 Proces for kommissionens arbejde... 12 2.2. Idékatalogets opbygning... 14 3. Trængsel, mobilitet og trafikkens

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013 Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.1 Temadrøftelse: Infrastrukturinvesteringer i Hovedstaden...2 Bilag 1: Infrastruktur udkast til covernotat med kortillustration...2 Bilag 2:

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Michael Knørr Skov Afdelingschef, COWI A/S 1 AD 2200? 2 Mythbuster Vi er langt fra færdige med at udvikle Danmarks transportinfrastruktur

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

3. Limfjordsforbindelse betydning for erhvervslivet

3. Limfjordsforbindelse betydning for erhvervslivet 3. Limfjordsforbindelse 06. feb. 17 3. Limfjordsforbindelse betydning for erhvervslivet v/ Seniorchefkonsulent Annette Samfundsøkonomi+ DI: Samfundsøkonomiske vurderinger skal suppleres med vurderinger

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Afrapportering om tværgående tiltag

Afrapportering om tværgående tiltag Dato J.nr. Arbejdsgruppe 4 Tværgående tiltag 8. maj 2013 2013-938 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Afrapportering om tværgående tiltag www.trængselskommissionen.dk Indhold

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Finansiering af metro til Rødovre

Finansiering af metro til Rødovre Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra

Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra Punkt nr. 2 - Orientering om resultaterne fra HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR 2025 Trængselskommissionens arbejde Bilag 1 - Side 1 af 20 [Mobilitet og fremkommelighed i hovedstadsområdet Sammenfatning af Trængselskommissionens

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND INDLEDNING 3 Indledning Mobilitet: Udfordringer og muligheder De seks nordsjællandske kommuner Frederikssund, Halsnæs,

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. Baggrundsrapport Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Cykelsuperstierne

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har

Læs mere

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken

Læs mere