Petter Tistedt: Visioner om medborgerliga publiker. Medier och socialreformism på 1930-talet, Brutus Östlings Bokförlag Symposion 2013, 350 s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Petter Tistedt: Visioner om medborgerliga publiker. Medier och socialreformism på 1930-talet, Brutus Östlings Bokförlag Symposion 2013, 350 s."

Transkript

1 DEMOKRATIHISTORIE SVERIGE I 1930 ERNE Petter Tistedt: Visioner om medborgerliga publiker. Medier och socialreformism på 1930-talet, Brutus Östlings Bokförlag Symposion 2013, 350 s. Tiden mellem de to verdenskrige er en fascinerende periode i europæisk og skandinavisk historie. De to årtier er betydningsfulde, fordi den politiske kultur, som vi kender den i Skandinavien, for alvor formedes her. Samtidigt var det en periode, hvor der stadig blev stillet spørgsmålstegn ved de demokratiske værdier og idealer. Og udviklingen i resten af Europa var skræmmende. Land efter land gik fra demokratisk styre til forskellige former for autoritære eller totalitære regimer. Her står særligt Italien, Tyskland og Rusland som symbol på udviklingen det liberale demokratis krise. Pesten var over Europa, som den danske socialdemokrat Hartvig Frisch formulerede det. Visioner om medborgerliga publiker. Medier och socialreformism på 1930-talet er baseret på a handlingen af samme navn og skrevet af historikeren Petter Tistedt, Uppsala Universitet. Bogen søger at afdække den demokratiske kultur i Sverige i mellemkrigstiden, og dermed skriver den sig ind i et forskningsfelt, der har været stødt voksende siden murens fald og terrorangrebet 11. september. 1 Der indes mange forskellige tilgange til at skrive demokratihistorie. Her skal fremhæves ire overordnede tilgange: en begrebshistorisk tilgang, en institutionel tilgang, en politisk og ideologisk tilgang samt en kulturhistorisk tilgang. Den begrebshistoriske tilgang har ofte Reinhart Koselleck som forbillede og har fokus på kamp og kon likt om begrebernes betydning samt deres relation til handlinger og kontekst. Den institutionelle tilgang til demokratihistorien fokuserer på statens rolle og de institutionelle rammer; den danske politolog Tim Knudsens tobindsværk om den danske demokratihistorie kan fremhæves som et eksempel på denne tilgang. 2 Vender man sig mod den demokratiforskning, der tager udgangspunkt i politik og ideologi, er fokus mange gange rettet mod analy- 1 Historiebrugsprojektet Demokrati mellem fortid og fremtid er et eksempel på, hvordan presset på frihedsrettighederne efter terrorangrebet i New York i 2001, har fået historikere til at beskæftige sig med demokratiet. Se Claus Bryld og Søren Hein Rasmussen (red.): Demokrati mellem fortid og fremtid: en antologi: Tiderne Skifter Tim Knudsen: Fra enevælde til folkestyre: dansk demokratihistorie indtil 1973: Akademisk Forlag 2006 samt Tim Knudsen: Fra folkestyre til markedsdemokrati: dansk demokratihistorie efter 1973: Akademisk Forlag 2007.

2 205 ser af de politiske aktørers motiver og intentioner. 3 I denne sammenhæng er det relevant at nævne den svenske historiker Yvonne Hirdman, da hendes forskning har haft stor ind lydelse på debatten om den svenske model, særligt omkring forholdet mellem stat og individ. 4 Bogen indgik som en del af den svenske magtudrednings publikationer. I bogen er Hirdman kritisk overfor det, som hun og andre kalder sociale ingeniører, da de repræsenterede en form for ekspertvælde overfor den almindelige befolkning. Som vi skal se senere, afviser Petter Tistedt præmissen for denne tolkning. Samtidig skriver han sig, i modsætning til de ovenfor skitserede tilgange, ind i en angelsaksisk kulturhistorisk forskningstradition; nærmere bestemt er den inspireret af forskningsfeltet indenfor Cultural Studies, der er kendetegnet ved sit fokus på repræsentationer og praksis. Den største enkeltstående inspiration for Tistedt er historikeren David Goodman, der i 2011 udgav bogen Radio s Civic Ambition, 5 der behandler amerikansk radios historie i relation til dens samfundsmæssige rolle og betydning. Bogen tager sit udgangspunkt i Communication Act of 1934, der var en lov, som skulle a klare forholdet mellem kommercielle, ikkekommercielle og statslige interesser i forhold til radioen. I modsætning til tidligere forskning viser Goodman, hvordan de kommercielle radiostationer af frygt for statslig indblanding var meget opmærksomme på at producere pluralistiske kvalitetsprogrammer med plads til forskellige holdninger, der samtidigt skulle bidrage til at skabe aktive, rationelle og kritiske lyttere. 6 På samme måde som Goodman, skifter Tistedt perspektiv ved at gå fra spørgsmål om f.eks. de sociale ingeniørers motiver og intentioner til kulturelle spørgsmål, der skal belyse de implicitte og eksplicitte visioner, forestillinger og overvejelser om et medborgerligt publikum i mellemkrigstidens Sverige. Med andre ord undersøger Tistedt, hvordan forskellige socialreformistiske aktører i en række mediebegivenheder forestiller sig et aktivt og demokratisk publikum, og hvordan publikum inviteres til at tage aktiv del i den demokratiske kultur. Det er altså 3 Et eksempel på en sådan analyse kan ses i Claus Bryld: Arbejderbevægelsen og demokratiet: idé og praksis, i Lars K. Christensen m. l.: Arbejdernes historie i Danmark : Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie Yvonne Hirdman: Att lägga livet tillrätta: studier i svensk folkhemspolitik: Carlssons Et andet perspektiv (som i øvrigt ikke nævnes af Tistedt) kan ses hos politolog Bo Rothstein, der i sin tolkning nedtoner Myrdal-Parrets ind lydelse på det svenske socialdemokratis velfærdsideologi. Rothstein fremhæver bl.a., at parret led nederlag til tidligere socialminister Gustav Möller og hans allierede. Möllers linje indeholdt elementer, der skulle sikre befolkningen mod stigmatisering og bureaukrati. Se Bo Rothstein: Vad bör staten göra?: om välfärdsstatens moraliska och politiska logik: SNS Förlag David Goodman: Radio s Civic Ambition: American Broadcasting and Democracy in the 1930s: Oxford University Press Paradoksalt var denne pluralistiske tilgang med til at undergrave sig selv, da den mødte modstand fra land- og arbejderbefolkningen, der ikke kunne se sig selv i programmerne, der ellers var produceret for at skabe selvre leksion og fordomsfrihed.

3 206 den historiserende tilgang til begrebs- og forestillingsverdenen i 1930 erne, der er omdrejningspunktet. Fokus i Tistedts bog er på en empirisk udredning af disse forhold, mens de teoretiske dimensioner ikke interesserer forfatteren. Bogens udgangspunkt er to casestudier, som omhandler debatterne om befolkningens fremtid. Den første case er debatten om det såkaldte befolkningsspørgsmål, som ægteparret Alva og Gunnar Myrdal var særdeles aktive i. Debatten tog afsæt i den negative befolkningstilvækst og befolkningens kvalitet. Det andet casestudie tager udgangspunkt i en stor udstilling om Fritiden i Ystad i 1936, der tematiserede de problemer og muligheder, som befolkningens øgede fritid skabte for den bredere samfundsudvikling. De to cases er udvalgt, da de er meget omfangsrige og illustrerer socialreformisternes eksplicitte og implicitte forsvar for demokratiet. Samtidigt er særligt den første case udvalgt, fordi Myrdal-parret er paradigmatiske i den eksisterende svenske forskning, og som nævnt ønsker Tistedt at stille nye spørgsmål for at vende tidligere tolkninger 180 grader. BEFOLKNINGSSPØRGSMÅLET Myrdal-parret var fremtrædende socialdemokratiske samfundsdebattører og politikere og er i høj grad synonym med debatten om befolkningsspørgsmålet, og deres syn på publikum udgør derfor en central plads i det første af de to casestudier. De udgav i forbindelse med debatten bogen Kris i befolkningsfrågan fra Bogen udkom på dansk året efter, og den vakte stor interesse både i og uden for Skandinavien, hvor spørgsmålet om den negative befolkningstilvækst og befolkningens kvalitet også blev diskuteret. I Sverige blev spørgsmålet debatteret i den skrevne presse og i radioen, og Myrdal-parret var særdeles aktive i at fremme debatten om spørgsmålet. Det er både bogen og debatterne omkring den, der udgør Tistedt empiri i forhold til at belyse forestillingerne om et medborgerligt publikum hos Myrdal-parret og de andre deltagere i diskussionerne. Kris i befolkningsfrågan er tidligere blevet udlagt som et eksempel på Mydalparret som såkaldte sociale ingeniører, fordi den fremstår som et socialpolitisk program, hvor samfundsvidenskaben og eksperterne skulle stå i spidsen for befolkningspolitikken og gribe ind i almindelige menneskers liv og dermed fratage dem deres medbestemmelse over private spørgsmål som reproduktion og børneopdragelse. Historiker Yvonne Hirdman har som nævnt i indledningen gjort sig til talsmand for denne tolkning bl.a. i forbindelse med den svenske magtudredning. 8 Tistedts a handling er et opgør med denne udlægning. Han argumenterer for, at Myrdal-parret faktisk mente, at det i første omgang var spørgsmålets krise, der skulle løses. Med andre ord skulle der skabes en debat, der fordrede re leksion og 7 Alva Myrdal og Gunnar Myrdal: Kris i befolksningsfrågan: Bonniers Se også temanummeret Om Alva Myrdals frågor til vor tid, i Arbetarhistoria 2-3, 2003.

4 207 diskussion. Det skulle ske med udgangspunkt i samfundsvidenskaben. Eksperterne skulle i denne tolkning ikke bestemme over befolkningen, men understøtte dens stillingtagen til spørgsmålet ved at gøre videnskaben til udgangspunktet for diskussionen. På langt sigt skulle dette også ske gennem skolepolitikken for på den måde at højne befolkningens kvalitet. Tistedt giver mange eksempler på Myrdal-parrets engagement i den demokratiske debat. Et eksempel er udgivelsen af folkeudgaven af Kris i befolkningsfrågan allerede få måneder efter den første udgave var trykt. I den nye udgave kommenterede de på den offentlige debat, som bogen havde afstedkommet, og på den måde understøttede de befolkningsspørgsmålet som et anliggende for en samfundsdebat. For den brede befolkning måtte aktiveres i spørgsmålet, så der kunne indes en politisk løsning. Hermed blev det også et politisk stridspunkt mellem forskellige politiske observanser, hvilket blev fremhævet som positivt: gäller det stora praktiska samhällsreformer, måste befolkningsfrågan bli en politisk fråga (s. 57). Her var ræsonnementet, at den enkeltes stillingtagen ikke var nok i sig selv, men at der skulle skabes opinioner, der kunne fremføre sagen. Der er altså tale om et grundlæggende anderledes perspektiv på Myrdal-parret end den tolkning af deres skrifter som dele af den tidligere forskning har foretaget. I Tistedts perspektiv er de derimod katalysatorer i en demokratisk kultur, hvor mennesker skulle være kompetente og aktive medborgere. På samme måde viser Tistedt eksempler på, hvordan der også i diskussionerne i pressen og i radioudsendelserne fremstilledes forskellige medborgerlige positioner, der både gav muligheder og begrænsninger for deltagelsen f.eks. i form af sagkundskabens forrang i forhold til personlige livserfaringer, hvilket også afspejlede skismaet mellem effektivitet og demokrati. FRITIDSPROBLEMET Bogens anden case tager udgangspunkt i udstillingen Fritid, der lanceredes i Ystad i sommeren Det var en sommer med store udenlandske begivenheder som olympiaden i det nazistiske Tyskland og den spanske borgerkrigs udbrud, hvilket heller ikke var gået udstillerne forbi. Udstillingen var blevet til på foranledning af den lokale kunstforening samt lokalpolitikere, mens arbejdet med indhold og pædagogik hovedsagligt blev udført af en gruppe i Stockholm. I spidsen for denne gruppe stod generalkommissær for Stockholmudstillingen i 1930, Gregor Paulsen. Gennem ham blev Slöjdforeningens bestyrelse inddraget i arbejdet. Desuden var der mange andre personer og foreninger indenfor idrætsliv, oplysnings- og rejsevirksomhed, der bidrog til selve udstillingen og dens katalog, herunder oplysningsmanden Harald Nordström og Alva Myrdal. Fritiden var, fra udstillernes synspunkt, et neutralt politisk område, som alle demokrater skulle kunne enes om. Her var der altså ikke tale om et spørgsmål, der skulle diskuteres, men om et problem, der skulle løses. Det handlede om,

5 208 hvordan fritiden skulle anvendes. Udstillingens slogan var da også: fritiden skall skapa harmoniska människor. (s. 192) Og disse mennesker var i lighed med de ovenstående eksempler aktive demokratiske medborgere. Fritiden blev derfor forstået som meget central i forsvaret for demokratiet mod de totalitære trusler. F.eks. udtalte en af arrangørerne, at fritidslivet var centralt for demokratiet, fordi det var baseret på en grundval av kunniga, mångsidigt intresserade och kultiverade medborgare. (s. 193) Dette kulturforsvar var, med arrangørens militærmetafor, et mægtigt våben til demokratiets selvforsvar. Et eksempel på, hvordan man opstillede fritiden som et værn mod nazisme og andre totalitære ideologier, kan ses på en plakat fra udstillingen med overskriften Fritiden har blivit en samhällsangelägenhet. (s. 200) Plakaten er delt op på midten. På den ene side ser man en lok heilende nazister, der bliver styret af en hånd som marionetterdukker. Skulle man være i tvivl om meningen, så fortæller teksten under billedet, at Den moderna diktaturstaten organiserar fritiden med statens väl som mål. På den anden side ser man demokratiets modsvar: almindelige mennesker, hvor ansigterne også ses på lere af dem i modsætning til de ansigtsløse nazister. I stedet for at staten (også symboliseret ved en hånd) tager styringen med borgernes fritid, så giver den i demokratiet muligheder i form af støtte til indholdsrige aktiviteter. Teksten under billedet siger det også helt tydeligt: Demokratin vil at fritiden skal vara en fri tid men att samhället skall ge den enskilde möjlighet att använda den på ett värdefullt sätt. Denne udefrakommende antidemokratiske trussel kunne altså imødegås ved, at det enkelte menneske ik mulighed for at skabe balance og harmoni i sit liv gennem en indholdsrig fritid. Udstillingen var selv en del af løsningen. De besøgende kom for de lestes vedkommende i deres fritid og de kunne prøve forskellige fornuftige fritidsaktiviteter som f.eks. radiolytning, og der var sågar bygget en perron, så man kunne forestille sig at rejse ud i verden, når man satte sig ind i en togkupe. På den måde var der tale om et direkte reformerende foretagende, mens den første case havde en mere indirekte karakter. Distinktionen mellem spørgsmål og problem indikerer dermed også to forskellige former for socialreformisme. I den indirekte form bestod socialreformismen og socialreformisternes opgaver i at skabe opinioner på grundlag af politiske synspunkter og videnskab. Dette anså de som et fundament, hvorpå der kunne skabes politisk handling. Den direkte socialreformisme sås ved udstillingens lancering og løsning af fritidsproblemet i en og samme bevægelse. Tistedt fremhæver i den forbindelse det paradoksale i, at udstillingen fordi den ikke var et spørgsmål til diskussion faktisk ligger tættere på den konventionelle forståelse af social ingeniørkunst. AFSLUTNING Tistedt har skrevet en bog om den demokratiske kultur i Sverige med udgangspunkt i socialreformisternes forestillinger og demokratiske praksis. Bogen bidrager til at nuancere billedet af 1930 ernes socialreformister, særligt i forhold

6 209 til det eksisterende fokus på sociale ingeniører. På den måde giver bogen stof til re leksion og overvejelse, men forfatterens ønske om at vende den tidligere forsknings resultater på hovedet ved at afvise dens præmisser, i stedet for at indgå i en mere konstruktiv dialog med den, falder desværre negativt tilbage på det samlede indtryk. Følgende spørgsmål presser sig på: Er sagkundskabens forrang overfor personlige livserfaringer i debatten om befolkningsspørgsmålet ikke netop udtryk for en elitær og ekskluderende tilgang til demokratiet? Den måde Tistedt har valgt at lave sin undersøgelse på, har den store svaghed, at analyserne kommer til at stå meget svævende uden nogen særlig kontekst eller sammenhæng med det omkringliggende samfund. Her kunne forfatteren godt have hævet blikket fra debatternes og udstillingens forestillinger, og perspektiveret sine resultater til omverdenen og diskuteret betydningen af socialreformisternes praksis i en bredere sammenhæng. Han fremhæver selv, hvordan de politiske aktørers ideologier, politiske ståsteder og motiver er veldokumenterede i den tidligere forskning. Her ville det have været ønskværdigt, at forfatteren havde været generøs overfor sin læser og brugt denne forskning til at perspektivere sine egne resultater. Det ville også have bidraget til at gøre bogen mere læseværdig for en bredere læserskare, ligesom en grundigere redaktionel gennemarbejdning ville have gavnet bogen. Den demokratiske praksis som de svenske socialreformister søgte at udbrede kan i vid udstrækning sammenlignes med tilsvarende aktiviteter i den danske arbejderbevægelse. Her kan man fremhæve de direkte reformerende tiltag som arbejderoplysning, der skulle give arbejderne redskaberne til at deltage i det demokratiske samfund samtidigt med, at de brugte fritiden på noget fornuftigt. Ligeledes kan man nævne arbejdet i parti- og fagforeninger, hvor man gennem mødekulturen blev disciplineret, men også demokratisk dannet. Og i den mere indirekte form var f.eks. bogudgivelser og partipressen med til at skabe mulighed for en offentlig diskussion. Alle dele fungerede som skoling i en demokratisk kultur og var på den måde med til at gøre arbejderne til demokratiske medborgere. Tistedt kommer selv ind på perspektiverne i dette i forhold til en svensk kontekst til allersidst i bogen, men det det bliver ikke udfoldet. (s. 258) Det skal retfærdigvis siges, at Tistedt tager de nødvendige forbehold for disse udeladelser i indledningen, men det er et problem for bogen, at den ikke adresserer betydningen af socialreformisternes forestillinger og praksis i en større sammenhæng. Læseren får derfor ikke nogen vurdering af, om socialreformisternes praksis skabte grobund for fastholdelsen af de stabile skandinaviske demokratier. Den konklusion må man selv drage. Tistedt har skrevet en perspektivrig a handling om den demokratiske kulturs hvad og hvordan, men efterlader et hvorfor? MADS EINAR NIELSEN CAND.MAG., EKSTERN LEKTOR INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND, AARHUS UNIVERSITET

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

LEDELSE UNDER FORANDRING

LEDELSE UNDER FORANDRING ÅRSMØDE DANSKE PLANCHEFER HINDSGAVL 19. NOV. 2010 LEDELSE UNDER FORANDRING Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og formidler Ekstern lektor, CBS/LPF rennisonresearch@gmail.com Mobil:

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere