Petter Tistedt: Visioner om medborgerliga publiker. Medier och socialreformism på 1930-talet, Brutus Östlings Bokförlag Symposion 2013, 350 s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Petter Tistedt: Visioner om medborgerliga publiker. Medier och socialreformism på 1930-talet, Brutus Östlings Bokförlag Symposion 2013, 350 s."

Transkript

1 DEMOKRATIHISTORIE SVERIGE I 1930 ERNE Petter Tistedt: Visioner om medborgerliga publiker. Medier och socialreformism på 1930-talet, Brutus Östlings Bokförlag Symposion 2013, 350 s. Tiden mellem de to verdenskrige er en fascinerende periode i europæisk og skandinavisk historie. De to årtier er betydningsfulde, fordi den politiske kultur, som vi kender den i Skandinavien, for alvor formedes her. Samtidigt var det en periode, hvor der stadig blev stillet spørgsmålstegn ved de demokratiske værdier og idealer. Og udviklingen i resten af Europa var skræmmende. Land efter land gik fra demokratisk styre til forskellige former for autoritære eller totalitære regimer. Her står særligt Italien, Tyskland og Rusland som symbol på udviklingen det liberale demokratis krise. Pesten var over Europa, som den danske socialdemokrat Hartvig Frisch formulerede det. Visioner om medborgerliga publiker. Medier och socialreformism på 1930-talet er baseret på a handlingen af samme navn og skrevet af historikeren Petter Tistedt, Uppsala Universitet. Bogen søger at afdække den demokratiske kultur i Sverige i mellemkrigstiden, og dermed skriver den sig ind i et forskningsfelt, der har været stødt voksende siden murens fald og terrorangrebet 11. september. 1 Der indes mange forskellige tilgange til at skrive demokratihistorie. Her skal fremhæves ire overordnede tilgange: en begrebshistorisk tilgang, en institutionel tilgang, en politisk og ideologisk tilgang samt en kulturhistorisk tilgang. Den begrebshistoriske tilgang har ofte Reinhart Koselleck som forbillede og har fokus på kamp og kon likt om begrebernes betydning samt deres relation til handlinger og kontekst. Den institutionelle tilgang til demokratihistorien fokuserer på statens rolle og de institutionelle rammer; den danske politolog Tim Knudsens tobindsværk om den danske demokratihistorie kan fremhæves som et eksempel på denne tilgang. 2 Vender man sig mod den demokratiforskning, der tager udgangspunkt i politik og ideologi, er fokus mange gange rettet mod analy- 1 Historiebrugsprojektet Demokrati mellem fortid og fremtid er et eksempel på, hvordan presset på frihedsrettighederne efter terrorangrebet i New York i 2001, har fået historikere til at beskæftige sig med demokratiet. Se Claus Bryld og Søren Hein Rasmussen (red.): Demokrati mellem fortid og fremtid: en antologi: Tiderne Skifter Tim Knudsen: Fra enevælde til folkestyre: dansk demokratihistorie indtil 1973: Akademisk Forlag 2006 samt Tim Knudsen: Fra folkestyre til markedsdemokrati: dansk demokratihistorie efter 1973: Akademisk Forlag 2007.

2 205 ser af de politiske aktørers motiver og intentioner. 3 I denne sammenhæng er det relevant at nævne den svenske historiker Yvonne Hirdman, da hendes forskning har haft stor ind lydelse på debatten om den svenske model, særligt omkring forholdet mellem stat og individ. 4 Bogen indgik som en del af den svenske magtudrednings publikationer. I bogen er Hirdman kritisk overfor det, som hun og andre kalder sociale ingeniører, da de repræsenterede en form for ekspertvælde overfor den almindelige befolkning. Som vi skal se senere, afviser Petter Tistedt præmissen for denne tolkning. Samtidig skriver han sig, i modsætning til de ovenfor skitserede tilgange, ind i en angelsaksisk kulturhistorisk forskningstradition; nærmere bestemt er den inspireret af forskningsfeltet indenfor Cultural Studies, der er kendetegnet ved sit fokus på repræsentationer og praksis. Den største enkeltstående inspiration for Tistedt er historikeren David Goodman, der i 2011 udgav bogen Radio s Civic Ambition, 5 der behandler amerikansk radios historie i relation til dens samfundsmæssige rolle og betydning. Bogen tager sit udgangspunkt i Communication Act of 1934, der var en lov, som skulle a klare forholdet mellem kommercielle, ikkekommercielle og statslige interesser i forhold til radioen. I modsætning til tidligere forskning viser Goodman, hvordan de kommercielle radiostationer af frygt for statslig indblanding var meget opmærksomme på at producere pluralistiske kvalitetsprogrammer med plads til forskellige holdninger, der samtidigt skulle bidrage til at skabe aktive, rationelle og kritiske lyttere. 6 På samme måde som Goodman, skifter Tistedt perspektiv ved at gå fra spørgsmål om f.eks. de sociale ingeniørers motiver og intentioner til kulturelle spørgsmål, der skal belyse de implicitte og eksplicitte visioner, forestillinger og overvejelser om et medborgerligt publikum i mellemkrigstidens Sverige. Med andre ord undersøger Tistedt, hvordan forskellige socialreformistiske aktører i en række mediebegivenheder forestiller sig et aktivt og demokratisk publikum, og hvordan publikum inviteres til at tage aktiv del i den demokratiske kultur. Det er altså 3 Et eksempel på en sådan analyse kan ses i Claus Bryld: Arbejderbevægelsen og demokratiet: idé og praksis, i Lars K. Christensen m. l.: Arbejdernes historie i Danmark : Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie Yvonne Hirdman: Att lägga livet tillrätta: studier i svensk folkhemspolitik: Carlssons Et andet perspektiv (som i øvrigt ikke nævnes af Tistedt) kan ses hos politolog Bo Rothstein, der i sin tolkning nedtoner Myrdal-Parrets ind lydelse på det svenske socialdemokratis velfærdsideologi. Rothstein fremhæver bl.a., at parret led nederlag til tidligere socialminister Gustav Möller og hans allierede. Möllers linje indeholdt elementer, der skulle sikre befolkningen mod stigmatisering og bureaukrati. Se Bo Rothstein: Vad bör staten göra?: om välfärdsstatens moraliska och politiska logik: SNS Förlag David Goodman: Radio s Civic Ambition: American Broadcasting and Democracy in the 1930s: Oxford University Press Paradoksalt var denne pluralistiske tilgang med til at undergrave sig selv, da den mødte modstand fra land- og arbejderbefolkningen, der ikke kunne se sig selv i programmerne, der ellers var produceret for at skabe selvre leksion og fordomsfrihed.

3 206 den historiserende tilgang til begrebs- og forestillingsverdenen i 1930 erne, der er omdrejningspunktet. Fokus i Tistedts bog er på en empirisk udredning af disse forhold, mens de teoretiske dimensioner ikke interesserer forfatteren. Bogens udgangspunkt er to casestudier, som omhandler debatterne om befolkningens fremtid. Den første case er debatten om det såkaldte befolkningsspørgsmål, som ægteparret Alva og Gunnar Myrdal var særdeles aktive i. Debatten tog afsæt i den negative befolkningstilvækst og befolkningens kvalitet. Det andet casestudie tager udgangspunkt i en stor udstilling om Fritiden i Ystad i 1936, der tematiserede de problemer og muligheder, som befolkningens øgede fritid skabte for den bredere samfundsudvikling. De to cases er udvalgt, da de er meget omfangsrige og illustrerer socialreformisternes eksplicitte og implicitte forsvar for demokratiet. Samtidigt er særligt den første case udvalgt, fordi Myrdal-parret er paradigmatiske i den eksisterende svenske forskning, og som nævnt ønsker Tistedt at stille nye spørgsmål for at vende tidligere tolkninger 180 grader. BEFOLKNINGSSPØRGSMÅLET Myrdal-parret var fremtrædende socialdemokratiske samfundsdebattører og politikere og er i høj grad synonym med debatten om befolkningsspørgsmålet, og deres syn på publikum udgør derfor en central plads i det første af de to casestudier. De udgav i forbindelse med debatten bogen Kris i befolkningsfrågan fra Bogen udkom på dansk året efter, og den vakte stor interesse både i og uden for Skandinavien, hvor spørgsmålet om den negative befolkningstilvækst og befolkningens kvalitet også blev diskuteret. I Sverige blev spørgsmålet debatteret i den skrevne presse og i radioen, og Myrdal-parret var særdeles aktive i at fremme debatten om spørgsmålet. Det er både bogen og debatterne omkring den, der udgør Tistedt empiri i forhold til at belyse forestillingerne om et medborgerligt publikum hos Myrdal-parret og de andre deltagere i diskussionerne. Kris i befolkningsfrågan er tidligere blevet udlagt som et eksempel på Mydalparret som såkaldte sociale ingeniører, fordi den fremstår som et socialpolitisk program, hvor samfundsvidenskaben og eksperterne skulle stå i spidsen for befolkningspolitikken og gribe ind i almindelige menneskers liv og dermed fratage dem deres medbestemmelse over private spørgsmål som reproduktion og børneopdragelse. Historiker Yvonne Hirdman har som nævnt i indledningen gjort sig til talsmand for denne tolkning bl.a. i forbindelse med den svenske magtudredning. 8 Tistedts a handling er et opgør med denne udlægning. Han argumenterer for, at Myrdal-parret faktisk mente, at det i første omgang var spørgsmålets krise, der skulle løses. Med andre ord skulle der skabes en debat, der fordrede re leksion og 7 Alva Myrdal og Gunnar Myrdal: Kris i befolksningsfrågan: Bonniers Se også temanummeret Om Alva Myrdals frågor til vor tid, i Arbetarhistoria 2-3, 2003.

4 207 diskussion. Det skulle ske med udgangspunkt i samfundsvidenskaben. Eksperterne skulle i denne tolkning ikke bestemme over befolkningen, men understøtte dens stillingtagen til spørgsmålet ved at gøre videnskaben til udgangspunktet for diskussionen. På langt sigt skulle dette også ske gennem skolepolitikken for på den måde at højne befolkningens kvalitet. Tistedt giver mange eksempler på Myrdal-parrets engagement i den demokratiske debat. Et eksempel er udgivelsen af folkeudgaven af Kris i befolkningsfrågan allerede få måneder efter den første udgave var trykt. I den nye udgave kommenterede de på den offentlige debat, som bogen havde afstedkommet, og på den måde understøttede de befolkningsspørgsmålet som et anliggende for en samfundsdebat. For den brede befolkning måtte aktiveres i spørgsmålet, så der kunne indes en politisk løsning. Hermed blev det også et politisk stridspunkt mellem forskellige politiske observanser, hvilket blev fremhævet som positivt: gäller det stora praktiska samhällsreformer, måste befolkningsfrågan bli en politisk fråga (s. 57). Her var ræsonnementet, at den enkeltes stillingtagen ikke var nok i sig selv, men at der skulle skabes opinioner, der kunne fremføre sagen. Der er altså tale om et grundlæggende anderledes perspektiv på Myrdal-parret end den tolkning af deres skrifter som dele af den tidligere forskning har foretaget. I Tistedts perspektiv er de derimod katalysatorer i en demokratisk kultur, hvor mennesker skulle være kompetente og aktive medborgere. På samme måde viser Tistedt eksempler på, hvordan der også i diskussionerne i pressen og i radioudsendelserne fremstilledes forskellige medborgerlige positioner, der både gav muligheder og begrænsninger for deltagelsen f.eks. i form af sagkundskabens forrang i forhold til personlige livserfaringer, hvilket også afspejlede skismaet mellem effektivitet og demokrati. FRITIDSPROBLEMET Bogens anden case tager udgangspunkt i udstillingen Fritid, der lanceredes i Ystad i sommeren Det var en sommer med store udenlandske begivenheder som olympiaden i det nazistiske Tyskland og den spanske borgerkrigs udbrud, hvilket heller ikke var gået udstillerne forbi. Udstillingen var blevet til på foranledning af den lokale kunstforening samt lokalpolitikere, mens arbejdet med indhold og pædagogik hovedsagligt blev udført af en gruppe i Stockholm. I spidsen for denne gruppe stod generalkommissær for Stockholmudstillingen i 1930, Gregor Paulsen. Gennem ham blev Slöjdforeningens bestyrelse inddraget i arbejdet. Desuden var der mange andre personer og foreninger indenfor idrætsliv, oplysnings- og rejsevirksomhed, der bidrog til selve udstillingen og dens katalog, herunder oplysningsmanden Harald Nordström og Alva Myrdal. Fritiden var, fra udstillernes synspunkt, et neutralt politisk område, som alle demokrater skulle kunne enes om. Her var der altså ikke tale om et spørgsmål, der skulle diskuteres, men om et problem, der skulle løses. Det handlede om,

5 208 hvordan fritiden skulle anvendes. Udstillingens slogan var da også: fritiden skall skapa harmoniska människor. (s. 192) Og disse mennesker var i lighed med de ovenstående eksempler aktive demokratiske medborgere. Fritiden blev derfor forstået som meget central i forsvaret for demokratiet mod de totalitære trusler. F.eks. udtalte en af arrangørerne, at fritidslivet var centralt for demokratiet, fordi det var baseret på en grundval av kunniga, mångsidigt intresserade och kultiverade medborgare. (s. 193) Dette kulturforsvar var, med arrangørens militærmetafor, et mægtigt våben til demokratiets selvforsvar. Et eksempel på, hvordan man opstillede fritiden som et værn mod nazisme og andre totalitære ideologier, kan ses på en plakat fra udstillingen med overskriften Fritiden har blivit en samhällsangelägenhet. (s. 200) Plakaten er delt op på midten. På den ene side ser man en lok heilende nazister, der bliver styret af en hånd som marionetterdukker. Skulle man være i tvivl om meningen, så fortæller teksten under billedet, at Den moderna diktaturstaten organiserar fritiden med statens väl som mål. På den anden side ser man demokratiets modsvar: almindelige mennesker, hvor ansigterne også ses på lere af dem i modsætning til de ansigtsløse nazister. I stedet for at staten (også symboliseret ved en hånd) tager styringen med borgernes fritid, så giver den i demokratiet muligheder i form af støtte til indholdsrige aktiviteter. Teksten under billedet siger det også helt tydeligt: Demokratin vil at fritiden skal vara en fri tid men att samhället skall ge den enskilde möjlighet att använda den på ett värdefullt sätt. Denne udefrakommende antidemokratiske trussel kunne altså imødegås ved, at det enkelte menneske ik mulighed for at skabe balance og harmoni i sit liv gennem en indholdsrig fritid. Udstillingen var selv en del af løsningen. De besøgende kom for de lestes vedkommende i deres fritid og de kunne prøve forskellige fornuftige fritidsaktiviteter som f.eks. radiolytning, og der var sågar bygget en perron, så man kunne forestille sig at rejse ud i verden, når man satte sig ind i en togkupe. På den måde var der tale om et direkte reformerende foretagende, mens den første case havde en mere indirekte karakter. Distinktionen mellem spørgsmål og problem indikerer dermed også to forskellige former for socialreformisme. I den indirekte form bestod socialreformismen og socialreformisternes opgaver i at skabe opinioner på grundlag af politiske synspunkter og videnskab. Dette anså de som et fundament, hvorpå der kunne skabes politisk handling. Den direkte socialreformisme sås ved udstillingens lancering og løsning af fritidsproblemet i en og samme bevægelse. Tistedt fremhæver i den forbindelse det paradoksale i, at udstillingen fordi den ikke var et spørgsmål til diskussion faktisk ligger tættere på den konventionelle forståelse af social ingeniørkunst. AFSLUTNING Tistedt har skrevet en bog om den demokratiske kultur i Sverige med udgangspunkt i socialreformisternes forestillinger og demokratiske praksis. Bogen bidrager til at nuancere billedet af 1930 ernes socialreformister, særligt i forhold

6 209 til det eksisterende fokus på sociale ingeniører. På den måde giver bogen stof til re leksion og overvejelse, men forfatterens ønske om at vende den tidligere forsknings resultater på hovedet ved at afvise dens præmisser, i stedet for at indgå i en mere konstruktiv dialog med den, falder desværre negativt tilbage på det samlede indtryk. Følgende spørgsmål presser sig på: Er sagkundskabens forrang overfor personlige livserfaringer i debatten om befolkningsspørgsmålet ikke netop udtryk for en elitær og ekskluderende tilgang til demokratiet? Den måde Tistedt har valgt at lave sin undersøgelse på, har den store svaghed, at analyserne kommer til at stå meget svævende uden nogen særlig kontekst eller sammenhæng med det omkringliggende samfund. Her kunne forfatteren godt have hævet blikket fra debatternes og udstillingens forestillinger, og perspektiveret sine resultater til omverdenen og diskuteret betydningen af socialreformisternes praksis i en bredere sammenhæng. Han fremhæver selv, hvordan de politiske aktørers ideologier, politiske ståsteder og motiver er veldokumenterede i den tidligere forskning. Her ville det have været ønskværdigt, at forfatteren havde været generøs overfor sin læser og brugt denne forskning til at perspektivere sine egne resultater. Det ville også have bidraget til at gøre bogen mere læseværdig for en bredere læserskare, ligesom en grundigere redaktionel gennemarbejdning ville have gavnet bogen. Den demokratiske praksis som de svenske socialreformister søgte at udbrede kan i vid udstrækning sammenlignes med tilsvarende aktiviteter i den danske arbejderbevægelse. Her kan man fremhæve de direkte reformerende tiltag som arbejderoplysning, der skulle give arbejderne redskaberne til at deltage i det demokratiske samfund samtidigt med, at de brugte fritiden på noget fornuftigt. Ligeledes kan man nævne arbejdet i parti- og fagforeninger, hvor man gennem mødekulturen blev disciplineret, men også demokratisk dannet. Og i den mere indirekte form var f.eks. bogudgivelser og partipressen med til at skabe mulighed for en offentlig diskussion. Alle dele fungerede som skoling i en demokratisk kultur og var på den måde med til at gøre arbejderne til demokratiske medborgere. Tistedt kommer selv ind på perspektiverne i dette i forhold til en svensk kontekst til allersidst i bogen, men det det bliver ikke udfoldet. (s. 258) Det skal retfærdigvis siges, at Tistedt tager de nødvendige forbehold for disse udeladelser i indledningen, men det er et problem for bogen, at den ikke adresserer betydningen af socialreformisternes forestillinger og praksis i en større sammenhæng. Læseren får derfor ikke nogen vurdering af, om socialreformisternes praksis skabte grobund for fastholdelsen af de stabile skandinaviske demokratier. Den konklusion må man selv drage. Tistedt har skrevet en perspektivrig a handling om den demokratiske kulturs hvad og hvordan, men efterlader et hvorfor? MADS EINAR NIELSEN CAND.MAG., EKSTERN LEKTOR INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND, AARHUS UNIVERSITET

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

KRISER. Janet Roitman: Anti-Crisis Duke University Press 2013, 176 s.

KRISER. Janet Roitman: Anti-Crisis Duke University Press 2013, 176 s. KRISER JESPER VESTERMARK KØBER Janet Roitman: Anti-Crisis Duke University Press 2013, 176 s. David Runciman: The Con idence Trap. A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present Cambridge

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab)

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab) Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Projekt & Kultur nr. 118, februar 2014 side 13 Unge burkinere øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Kunstnerisk skabelse en

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Om Brøndby Supporters Trust

Om Brøndby Supporters Trust Om Brøndby Supporters Trust Aktive ejere af Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Supporters Trust (BST) er en forening for alle, der interesserer sig for, hvordan Brøndby IF ledes i dag og udvikles i fremtiden.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

25 tekster om udviklingen af Danish Design

25 tekster om udviklingen af Danish Design 25 tekster om udviklingen af Danish Design Vil vi gøre os gældende internationalt må vi også agere internationalt! Vi kan ikke løse Danish Designs udfordringer alene - nationalt! Det handler om at udbrede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

KOMMUNERNE I KRYDSILD

KOMMUNERNE I KRYDSILD KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell

Læs mere

Hvor finder vi demokratiforståelsen?

Hvor finder vi demokratiforståelsen? Hvor finder vi demokratiforståelsen? 2. Semesteropgave 2006 Samfundsfag Frederiksberg seminarium Morten Nydal 230921, Line Karlsson 230913, Stine N. Petersen 230445 INDLEDNING 2 PROBLEMFORMULERING 3 METODE

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1 Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere