HVORFOR KRITISERE KOGNITIONSFORSKNINGEN?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORFOR KRITISERE KOGNITIONSFORSKNINGEN?"

Transkript

1 1 12 HVORFOR KRITISERE KOGNITIONSFORSKNINGEN? Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet, Danmark 1. Indledning Titlens spørgsmål er muligvis utilgiveligt, akademisk set, også selv om det uddybes til: Hvorfor overhovedet kritisere kognitionsforskningen? Hvorfor ikke arbejde (kritisk, naturligvis) indenfor den i stedet? Der er i al fald nok at gøre! På mit universitet er der en gruppe andetårsstuderende, som kritisk studerer kognitionsforskningen og -forskerne, ligesom man studerer navigerende mus i en labyrint. Nogle af dem har den mistanke, at kognitionsforskning er uetisk, det gælder bare om at finde ud af, hvor det uetiske ligger. Men de fleste synes enige om, at etik atter er "yt", som det hedder på nu-dansk. Flertallet har et andet projekt, nemlig på grundlag af (1) en kort gennemgang af, hvorfor kognitionsforskningen er forkert, at overveje (2), hvad det kunne vise om vor tid og dens teknologifiksering, at kognitionsforskningen er kommet så stærkt frem. På dette sted vil jeg gerne sige tak for invitationen til at bidrage til nærværende temanummer, som iøvrigt også bæres af holdning (2) ovenfor, tilføjet en filosofihistorisk pegepind og ditto déjà-vu og ledsaget af noget, der mest ligner en kommentar fra filosoffernes fagforening: Kognitionsforskning er mekanicistisk, formalistisk, fysiologistisk, individualistisk, o.s.v., og det er alt sammen standpunkter, vi indtil trivialiteten genkender fra filosofihistoriens store isme-katalog. Kognitionsforskerne selv er lige så orienteringsløse og uden højere selvforståelse som de fortabte mus i labyrinten. Interessen i at betragte dem ligger andetsteds: Deres enthusiasme er et symptom på vor tid og kunne hjælpe med til at bringe tiden på begreb. Og er vi snilde, kunne dialogen med dem måske tillige promovere den rigtige filosofi, altså Heideggers 1, Merleau-Pontys, og Gadamers filosofi - men snilde, det må vi være, for dialogen med dem er lige så lidt en dialog som den, vi finder det formålsløst at føre med musene! Disse to projekter gør det rimeligt at slutte, at tiden allerede har dannet sig et kortfattet og robust begreb om, hvad kognitionsforskning er. Darwinismen blev i samtiden hurtigt til, at vi nedstammer fra aberne. Kognitionsforskningen er tilsyneladende blevet til, at mennesker og computere er i familie. Ingen af delene er helt forkert. Begge begreber er mangetydige og provokerende nok til at antænde vældige diskussioner. Begge kan tolkes, så man bare ryster på hovedet af de absurditeter, tidens forskere kan finde på at bringe til torvs. Darwinismen har vi efterhånden fået nogenlunde styr på. Vi forveksler ikke længere udsagn som "Jeg nedstammer fra min bedstefader" med "Jeg nedstammer fra en afrikansk abe". Kun nogle religiøse fanatikere provokeres stadig af det videnskabelige fremskridt, Darwin satte i gang. Vil man have styr på, hvad kognitionsforskning drejer sig om, må man ligeledes gå ud over tidens populære og vildledende begreb. Den eneste målestok, man i så fald har for, hvad kognitionsforskning er, er den internationale konvergens om feltet, der kan konstateres. Alle andre begreber Se f.eks. N.O.Bernsen: Heidegger's Theory of Intentionality, Odense University Press 1986.

2 2 om kognitionsforskning står for brugerens egen regning, og de er som regel snævrere og mere tendentiøse, hvad enten dette skyldes påvirkning fra tidens populære begreb, forfølgelse af et eller andet særligt formål (fra reduktion af kognitionsforskning til psykologi til almindelig akademisk disputerelyst), eller andre grunde. Jeg vil prøve at fortælle en historie, der viser, at kognitionsforskning både er videnskabshistorisk og videnskabsteoretisk interessant, og, langt væsentligere, videnskabeligt central i dag i et omfang, der gør de fleste eller alle de uløste begrebslige og empiriske spørgsmål, kognitionsforskningen rummer, til spørgsmål, der må diskuteres indenfor dens program snarere end til spørgsmål om programmet selv. Videnskabshistorisk illustreres uforudsigeligheden af videnskabelige opdagelser og deres konsekvenser på en ny måde. Videnskabsteoretisk fortjener kognitionsforskningens program en nærmere analyse. 2. Historisk Historien begynder med den matematiske naturvidenskabs gennembrud i tallet, sat i værk af naturforskere som Galilei og Newton. Det drejede sig om den største videnskabelige nyskabelse nogen sinde, måske med undtagelse af geometriens grundlæggelse i oldtiden og astronomiens udvikling samtidig med, og som del af, den matematiske naturvidenskab. Gennembruddet gav matematiske redskaber i hænde til at beskrive og forudsige observerede mekaniske naturfænomener og rejste straks spørgsmålet: Hvad i naturen er IKKE mekaniske naturfænomener? Som man ser, drejer spørgsmålet, som straks blev taget op af tidens filosoffer, sig om grænserne for mekanisk naturbeskrivelse: Havde man i den matematiske naturvidenskab metoder og et teoretisk apparat, som potentielt, d.v.s. med passende ekstensioner af samme principielle natur, kunne beskrive og forklare samtlige naturfænomener, eller rummede naturen områder, som kræver en væsentlig anden metodisk og teoretisk tilgang? En mulig grænse, som ikke overbeviste alle og som senere har vist sig ikke at være absolut, kunne gå ved det levende, ved biologiske organismer. En anden mulig grænse, som viste sig vanskeligere at passere, går ved det mentale og det bevidste. Hjernen og nervesystemet, som man snart fandt det mentale og bevidste knyttet til, er ganske vist biologiske fænomener, men de kunne muligvis beskrives mekanisk. Mange fandt det imidlertid svært begrebsligt at reducere mentale fænomener og bevidste oplevelser til kausale processer i hjernen og centralnervesystemet. For hvordan kan en tanke være det samme som en følge af mekaniske stød mellem massedele i hjernen (tidens mest nærliggende teori om hjernens operationer)? Og hvis reduktionen ikke er mulig, hvordan skulle det da kunne lade sig gøre at anvende den matematiske naturvidenskabs metoder og teorier på mentale fænomener og bevidsthed? Tidens filosoffer, altså Thomas Hobbes, John Locke, Renè Descartes, G.W.F. Leibniz, David Hume, og andre, udviklede gennem en imponerende ideudveksling en serie af teorier om forholdet mellem det mentale og det materielle, som til sammen lægger en stor del af grunden til kognitionsforskningen. Problemet var, at de ikke var enige, d.v.s. at deres ideudveksling ikke førte til konvergens, at elementer til kognitionsforskningens grundlag findes spredt mellem dem, og at nogle afgørende elementer manglede. Flere af filosofferne udviklede mekaniske regnemaskiner. Men tænkning er klart andet og mere end addition eller multiplikation. Tænkning benytter sig på en eller anden måde af logik, og den opererer med symboler, der står for andet og mere end numeriske størrelser.

3 3 Leibniz udkastede sin ide om en mathesis universalis baseret på atomare begreber, men formåede ikke at realisere ideen konkret. Desuden kan regnemaskiner hverken se eller høre, d.v.s. aktivt indsamle oplysninger om omgivelserne. Man manglede med andre ord både passende formelle teorier og maskiner, som dynamisk kunne behandle symbolsk information. Disse er måske de vigtigste grunde til, at Descartes, som hele tiden var tættest på common sense, i det store og hele vandt ideudvekslingen. Ifølge Descartes er det mentale eller sjælelige grundforskelligt fra det materielle og derfor ikke tilgængeligt for matematisk naturvidenskabelig behandling og teori: Tænkning er ikke mekanisk. Kant var enig. Sådan stod tingene, hvis vi tillader os en større simplifikation, i de følgende århundreder, hvor de fleste i dag kendte videnskabelige discipliner blev skabt. Kemien fik mere fast grund under fødderne, de biologiske fænomener begyndte at udvise både kausal og matematisk orden, neurovidenskaben blev grundlagt, og en række af de discipliner, vi efter traditionen regner for humanistiske, blev grundlagt i moderne videnskabelig forstand i forrige århundrede og i begyndelsen af vort eget: Psykologien, lingvistikken, og den moderne logik. Det interessante er, at de fire sidstnævnte discipliner med baggrund i Descartes' (og Kants) sejr grundlagdes i en høj grad af indbyrdes isolation. Neurovidenskaben havde højst en uafklaret forbindelse til psykologien grundet på, at psykologiske fænomener ubestrideligt synes at have en neurologisk basis; den formelle logik knyttede sig til matematikken; lingvistikken var sin egen; og psykologien havde meget betydelige problemer med at definere sig selv teoretisk og ikke mindst metodologisk. Forestiller man sig et møde, lad os sige i 1910, mellem tidens fremtrædende logikere, neurovidenskabsmænd, lingvister, og psykologer for at diskutere spørgsmålet: "Jeres discipliner (1) drejer sig alle om "intelligens" eller "kognition". Fortæl os (2), hvad der teoretisk forbinder Jer, og (3) hvorfor I ikke samarbejder mere, end I gør?!" - hvad ville de have svaret? Formodentlig, at (1) er sand, at de ikke kendte svaret på (2), og at det var svaret på (3). Situationen ændredes ikke i de følgende årtier. Den enhedsvidenskabelige tese gav ingen enhed i videnskaberne og understøttede snarere behaviorismen i psykologien. Filosofferne var endnu en gang tidligt ude med det næste skridt, nemlig i form af fænomenologien på linien fra Brentano over Husserl og Frege til Heidegger og Merleau- Ponty. Men Husserl var for transcendental og blev i øvrigt i årtier fortolket skævt, Heidegger blev hurtigt for eksistensfilosofisk-med-mere, og Merleau-Ponty var for uklar for sin tid. Fra 1930'erne og frem til 1950'erne fik man imidlertid det, der havde manglet lige siden de klassiske empiristiske og rationalistiske filosoffer diskuterede forholdet mellem den matematiske naturvidenskab og det mentale. I trediverne grundlagde Turing, Church, og andre den matematiske teori for databehandling; i fyrrerne grundlagde Claude Shannon informationsteorien; og i halvtredserne viste Allen Newell og Herbert Simon, at en mekanisk indretning, en computer, kunne bevise logisk-matematiske teoremer. Mange blev samtidig grebet af den ide, undfanget af McCulloch og Pitts i 1940'erne, at hjernen og centralnervesystemet kunne opfattes som en slags elektroniske kredsløb til informations- eller databehandling. Noam Chomsky viste, hvordan natursproglig syntaks kunne udledes af en begrænset mængde antagelser om de syntaktiske konstituenter i sætninger og forholdet mellem dem. Psykologer som George Miller i USA og Donald Broadbent i England begyndte at formulere modeller af mental informationsbehandling sidst i 1950'erne. Behaviorismen modstod ikke presset fra disse og andre nye ideer og mistede grebet.

4 4 Fremkomsten af matematiske teorier om informationsbehandling og af maskiner til data- og informationsbehandling fik en uforudset og drastisk effekt paa en række hidtil adskilte videnskabelige områder. Begreber som "information", "data", og "proces" viste sig at have en potentielt afgørende betydning indenfor psykologi, lingvistik, formel logik og neurovidenskab, nemlig som hidtil uopdagede forbindelsesled mellem dem. I århundreder havde det været klart, at disciplinerne alle i en eller anden forstand har at gøre med forståelse af "det mentale", og at de derfor kunne have en indre forbindelse. Men forbindelsens natur var forblevet ukendt. Nu viste forbindelsen sig at kunne bestå i, at man indenfor alle disciplinerne stiller spørgsmål om informations- eller databehandling i intelligente eller kognitive systemer. Alle disciplinerne spørger, givet en eller anden type af kognitivt system, om systemets modtagelse, transformation, manipulation, lagring, genfindelse, og overførsel af information: Hvilken information har systemet? Hvordan er informationen repræsenteret i systemet? Hvordan behandles informationen i systemet? Hvordan er processerne til behandling af information implementeret? Og så videre. I de følgende årtier blev kognitionsforskningen etableret med et forskningsprogram, der mere præcist artikulerer de ideer, som forbinder disciplinerne. 3. Forskningsprogrammet Kognitionsforskningens program er ikke et dokument, der er vedtaget og underskrevet ved en eller anden lejlighed. Det artikulerer en række sammenhængende intuitioner eller overordnede hypoteser, som mere eller mindre inspirerer og definerer kognitionsforskningen i dag. Hypoteserne kan undertiden præciseres i forskellige retninger, og på nogle punkter er enigheden ikke total. Anderledes kan det ikke være, når det drejer sig om et forskningsprogram under udvikling. Pointen er den, at også præciseringerne og uenigheden er et fælles anliggende. Programmet kan sammenfattes i 9 antagelser: (1) Intelligens eller kognition er fysisk implementeret eller realiseret. Men et afgørende analyseniveau ud over den fysiske implementering er beskrivelsen af et kognitivt system som et system med den funktion at manipulere information i form af repræsentationer af virkeligheden. Denne antagelse kunne ses som en modificeret version af Descartes. Nogle kognitive neuroforskere hævder, at repræsentationsniveauet vil kunne reduceres til fysisk implementering, men vi savner stadig at se hvordan. (2) Vidt forskellige typer af fysiske implementeringer er i princippet i stand til at manipulere de samme repræsentationer på samme måde. En slutning fra, at dommen A er sand, og at dommen B er sand, til at dommen "A og B" er sand, kan implementeres i chips af silicium eller galliumarsenid, i optiske indretninger, mekaniske indretninger, hydrauliske indretninger, ved brug af komplekse organiske molekyler, eller i biologiske systemer. (3) Kunstig, d.v.s. ikke-biologisk, intelligens og hyperintelligens er derfor mulig i princippet. Det betyder, at kognitionsforskningen både studerer naturligt intelligente systemer (mennesker og dyr) og muligheden for at konstruere kunstigt intelligente systemer. Udtrykket "mulig i princippet" er vigtigt. Vi ved, at meget er muligt i princippet, som af mange forskellige grunde ikke er muligt i praksis. At kunstig intelligens er mulig i princippet vil ikke sige andet og mere end at antagelserne (1) og (2)

5 5 tillader antagelse (3), og at ingen indtil videre har demonstreret, at kunstig intelligens ikke er mulig i princippet. (4) Det niveau, hvorpå et kognitivt system beskrives som manipulator af repræsentationer, kan ikke reduceres til: (a) Systemets fysiske implementering, jfr. pkt. (1) og filosoffernes "common sense" argument ovenfor; (b) systemets adfærd; (c) eventuelle bevidste oplevelser hos systemet. Punkt (b) betyder, at den form for teori, der dominerede det meste af psykologien i århundredets første halvdel, nemlig behaviorismen, er utilstrækkelig. Punkt (c) udtrykker indsigten, som allerede findes hos Helmholtz, men som først er blevet udbredt i dag - at en stor del af den informationsbehandling, som kognition involverer, ikke er bevidst tilgængelig. De, som det har vist sig, meget komplicerede synsprocesser, der muliggør, at læseren ser bogstaverne på denne side, er i vidt omfang utilgængelige for bevidst inspektion, og det samme gælder de tilsvarende komplicerede sprogbehandlingsprocesser, der sætter læseren i stand til (fra bevidsthedens synsvinkel) "umiddelbart" at forstå nærværende sætning. Det "mentale" er ikke koextensivt med det "bevidste". (5) Kognitionsforskningen er mekanicistisk (men altså ikke uden videre materialistisk, jfr. pkt. 1). Intelligens eller kognition, indbefattet bevidsthed og semantik eller mening, antages at være et produkt af, i en vid forstand, som inkluderer kemiske og elektrokemiske processer, mekaniske operationer. Mekanicismen synes at være en af de største enkeltprovokationer, kognitionsforskningens program kan præstere. Den svarer til Darwinismens teori om menneskeartens udvikling fra en eller anden abeart. (6) Ovenstående lægger op til det synspunkt, der kaldes funktionalisme. Funktionalismen siger, at intelligens eller kognition er resultatet af de informationsbehandlingsfunktioner, et passende fysisk system implementerer. Et kognitivt system består af et sæt fysisk implementerede og samarbejdende funktioner til informationsbehandling såsom perception, hukommelse, tænkning, sprogforståelse, handling, o.s.v. Et sådant system vil udvise en adfærd, som vi kalder intelligent, og det menneskelige system er et eksempel. Detaljerne i den menneskelige kognitive arkitektur er naturligvis stadig for det meste ukendte, og domænet for mulige kognitive arkitekturer er endnu langt fra udforsket. Funktionelle modeller konstrueres og testes indenfor kognitiv psykologi, neurovidenskab, kognitiv lingvistik, kunstig intelligens, etc. (7) Kognitionsforskning er, som det fremgår, historisk nøje knyttet til, og sagligt utænkelig uden computeren og udforskningen af computerens muligheder indenfor datalogi og kunstig intelligens. Et andet aspekt af denne tilknytning er, at computersimulering af kognitive processer er et centralt metodologisk redskab i kognitionsforskning. (8) Kognitionsforskning er multidisciplinær, omfattende kernediscipliner som kognitiv psykologi, logik, lingvistik, kognitiv neurovidenskab, og sprog- og bevidsthedsfilosofi, og tilknyttede discipliner som datalogi, matematik, fysik, antropologi, dele af samfundsvidenskaberne, med flere. Programmets mål er, at de alle, i det omfang, deres

6 6 arbejde har relevans for programmet, udnytter deres specifikke metoder til at bidrage til fælles modeller og teorier for kognition. Listen over discipliner må forstås dynamisk. (9) Kognitionsforskning er et eksempel på en ny kombination af grundvidenskab og anvendt forskning. Det nye består i, at informationsteknologien definerer en lang række nye, mulige anvendelser, hvis realisering imidlertid kræver grundvidenskabelig forskning. Anvendelsesaspekterne er i det mindste tre: (a) Udvikling af komponenter til intelligente systemer for anvendelige teknologier i form af synssystemer, talesystemer, naturligt sprog grænseflader, robotter, vidensbaserede systemer, beslutningsstøttesystemer, undervisningssystemer, m.m. Systemer som disse, og med mere eller mindre begrænsede evner, findes. (b) Forskning i menneske-computer interaktion. Informationsteknologien har et stort potentiale til overtagelse af en lang række funktioner indenfor de fleste former for menneskelig virksomhed. Udnyttelsen af dette potentiale, uden at afstedkomme fejlkonstruktioner eller katastrofer, rejser problemer om indretningen af det menneskelige kognitive system og om menneskeligt arbejde og samarbejde, som i mange tilfælde ikke har været stillet før. De søges løst indenfor menneske-computer interaktionsforskningen under brug af snart sagt alle kognitionsforskningens metodiske tilgange og teoriformer. (c) Kognitionsforskningen har et traditionelt anerkendt anvendelsesaspekt i behandlingen og udviklingen af proteser for defekter i det menneskelige kognitive system, opstået som følge af skader eller medfødte anomalier. Det interessante ved kognitionsforskningens program er, at programmet ikke er indlysende forkert, og at det repræsenterer en international konvergens i dag 2. Konvergensen omfatter alle kognitionsforskningens discipliner i stadigt nye kombinationer. Synsprocessen studeres f.eks. i fællesskab af ingeniører, fysikere, matematikere, dataloger og kunstig intelligensforskere, neurofysiologer, og psykologer. Tale- og sprogprocessen studeres af lingvister, neuroforskere, psykologer, filosoffer, dataloger, kunstig intelligensforskere, matematikere, fysikere, og ingeniører. De kraftige begreber om information og proces har revolutioneret teoridannelsen og det empiriske arbejde i psykologien, lingvistikken, logikken, og neurovidenskaben, og har rejst spørgsmålet om muligheden og grænserne for kunstig intelligens. 2 Se f.eks. W. Kintsch, J.R. Miller, P.G. Polson (eds.): Methods and Tactics in Cognitive Science, Hillsdale NJ, Erlbaum 1984; Howard Gardner: The Mind's New Science, New York, Basic Books 1985; M. Imbert, P. Bertelson, R. Kempson, D. Osherson, H. Schnelle, N. Streitz, A. Thomassen, P. Viviani (eds.): Cognitive Science in Europe, Springer-Verlag 1987; N.A. Stillings, M.A. Feinstein, J.L. Garfield, E.L. Rissland, D.A. Rosenbaum, S.E. Weisler, L. Baker-Ward: Cognitive Science. An Introduction, Cambridge MA, MIT Press 1987; M.I. Posner (ed.): Foundations of Cognitive Science, Cambridge MA, MIT Press 1989; N.O. Bernsen, H.B. Andersen, A. Baddeley, J. van Benthem, G. Orban, H. Schnelle, W. Singer, D. Sleeman: Research Directions in Cognitive Science vols 1-5, Hove Sussex, Erlbaum

7 7 4. Paradigmerne Motoren i denne videnskabelige omorganiseringsproces er ikke kognitionsforskningens program, for et forskningsprogram er ikke det papir værd, det er skrevet på, hvis det ikke er i stand til at producere resultater. Anderledes udtrykt, et forskningsprogram vinder kun indflydelse i forskersamfundet, hvis det etablerer forskningsparadigmer. Et forskningsparadigme er i sin kerne anderledes konkret end et program, for paradigmet demonstrerer programmets indtil videre ubestemte potentiale i praksis, i form af en konkret model af et bestemt kognitivt fænomen, uanset hvor begrænset, eller i form af en konkret mekanisme, hvis opførsel kan fortolkes kognitivt. Newell og Simons teorembeviser var et bidrag til det første paradigme i kognitionsforskningen, og vi har siden set mange andre bidrag: Begrænsede synssystemer, talegenkendelsessystemer, og robotsystemer, begrænsede dialogsystemer for spørgsmaal og svar til databaser, ekspertsystemer til medicinsk diagnose og mange andre formål, systemer til inferens, problemløsning, planlægning, o.s.v. Det er paradigmet eller paradigmerne, der i praksis bærer forskningsprogrammet, ikke omvendt; og så længe paradigmerne producerer nye modeller og mekanismer for kognitive funktioner og delfunktioner, d.v.s. demonstrerer, at programmets potentiale ikke er udtømt, beholder programmet sin dynamik. Dynamikken har meget lidt at gøre med spekulative diskussioner om, hvorvidt man i morgen eller om 50 år vil blive i stand til at konstruere systemer med menneskelignende intelligens. Den uhyre udvikling, vi har set indenfor det Galilei-Newtonske paradigme, var tilsvarende ikke betinget af, om paradigmet kunne beskrive og forklare mekanismerne bag samtlige naturens processer. Forskerne spurgte til stadighed om paradigmets grænser, men det tog sin tid, før man fandt dem. Kognitionsforskningen er i dag på vej ind i en ny fase, hvor det drejer sig om teoretisk og konstruktiv integration af kognitive delfunktioner til mere omfattende kognitive funktioner, og om håndtering, teoretisk, eksperimentelt, og med sigte paa teknologisk anvendelse, af kognitive systemer i realistiske, sandtids-, og ikke-simplificerede situationer. Denne fase kan ikke undgå at involvere endnu flere discipliner end de, der omtaltes ovenfor, og den kan heller ikke undgå at føre til større integration af de allerede involverede discipliner. Ser man nærmere til, har kognitionsforskningen i dag tilsyneladende to væsentligt forskellige paradigmer. Paradigmet fra klassisk kunstig intelligens tager symbolsk databehandling i den programmerede computer som model for kognitive processer. Paradigmets formelle sprog til præcis formulering af modeller, mekanismer, og simuleringer stammer primært fra algebra og symbolsk logik. Det andet paradigme, som netop nu er genstand for intens interesse fra forskning og industri, er det neurale netværks paradigme, det konnektionistiske paradigme, eller det subsymbolske paradigme, for blot at nævne nogle af dets navne. Her implementeres kognitive funktioner i netværk af simple og massivt forbundne processorer, d.v.s. i en slags idealiserede nervesystemer, og disse netværk beskrives formelt i et sprog afledt af fysikkens teorier om komplekse dynamiske systemer (f.eks. termodynamiske). Et af de mange vigtige træk ved konnektionistiske systemer er deres evne til at lære, noget som klassisk kunstigt intelligente systemer har haft svært ved. Et andet betydningsfuldt træk er konnektionistiske systemers tvangfri behandling af input og output hos intelligente systemer, hvor klassisk kunstig intelligens indtil for nylig har

8 8 koncentreret sig om højere mentale strukturer og processer. Forholdet mellem de to paradigmer er selvsagt genstand for omfattende diskussion for øjeblikket. 5. Konklusion Så hvorfor kritisere kognitionsforskningen i stedet for at arbejde med, eller rettere, hvorfor ikke kritisere kognitionsforskningen indefra? Kognitionsforskning er mekanicistisk og fysiologistisk - men er hjernen ikke en fysiologisk mekanisme? Kognitionsforskning er formalistisk, i hvert fald i betydningen matematisk - men hvorfor standse nu, hvor vi er ved at få fat på dele af hjernens matematik? Kognitionsforskning er ikke individualistisk i den forstand, at man overser forskellene mellem begrebsstrukturer og sprog i forskellige kulturer, samfund, og epoker 3. Og for nu at fortsætte: Kognitionsforskning vil ikke reducere alt til prædikatlogik (eller endog til Prolog), hvis det ikke kan lade sig gøre; kognitionsforskning overser ikke emotionalitet og konativitet for alene at analysere intellektualitet; kognitionsforskning bestrider ikke, at intelligens er kropslig; og så videre. Nogle kognitionsforskere hævder eller bestrider måske noget af dette eller har måske ikke tænkt over alle disse ting, men programmet giver stort set dem alle plads alligevel. Kognitionsforskning har åbne relationer til informationsteknologi og industri, men hvad er problemet? Forskningsprogrammet har genåbnet filosoffernes diskussion fra 1600-tallet på et nyt grundlag. Vi har i dag maskiner, som ikke blot kan behandle aritmetisk information, men som kan repræsentere virkeligheden symbolsk og subsymbolsk, og som har input/output relationer til omgivelserne. Vi har en betydelig simuleringskapacitet, og vi er begyndt at få hul på, hvordan biologiske systemer behandler information. Mange af problemerne fra dengang er der stadig, og nye er kommet til: Searles kinesiske værelse, funktionalismens paradoks, Gödels teorem, bevidsthedens funktionalitet, for at nævne nogle få. Men principielle blokeringer af forskningsprogrammet er det indtil videre ikke blevet til. Et standardargument mod programmet har, som ofte bemærket, formen: Kognitionsforskningen kan principielt ikke beskrive eller forklare eller analysere X, hvor "X" kan betegne fænomener som kreativitet, intuition, fri vilje, emotionalitet, smerte, eller noget andet. Problemet har indtil videre hver gang været, enten, at vi simpelt hen ved for lidt om fænomenet til klart at kunne sige, hvad det er, kognitionsforskningen ikke kan beskrive (etc.), eller hvorfor det ikke kan lade sig gøre, eller, at vi ved nok om fænomenet til, at det ikke længere er indlysende, at forskningsprogrammet er impotent. En helt anden, mulig strategi for ekstern kritik af kognitionsforskningen er følgende, som så vidt jeg ved endnu ikke har været forsøgt (strategien er bl.a. forsøgt over for Darwinismen, Freudianismen, og Marxismen): Tilsyneladende interessante påstande, teorier, m.v. viser sig ofte ved nærmere eftersyn at være enten falske eller tautologe. Kan vi ikke for øjeblikket vise, at forskningsprogrammet er falsk, eller blot inadækvat, eller selvmodsigende, eller fører til absurditeter, så lad os prøve det andet horn: Intelligens eller kognition er informationsbehandling - hvad skulle det ellers være? Ja, hvad skulle det ellers være? Afprøvning af denne strategi har videnskabsteoretisk interesse. Hentes endnu flere redskaber fra kritikkens arsenal, kan man uden tvivl komme et stykke vej hen imod at vise, at forskningsprogrammet er en kombination af 3 Se f.eks George Lakoff: Women, Fire, and Dangerous Things, Chicago, Chicago University Press 1987.

9 9 tautologier, trivialiteter, vage og upræcise påstande, udefinerede begreber, cirkulære ræsonnementer, o.s.v. Hvor langt, man kommer, er et åbent spørgsmål, som det var værd at få undersøgt. Og hvis man så på et tidspunkt synes, at man ikke kommer helt langt nok, så er der endelig den tredie mulighed, altså den, der er forsvaret ovenfor, nemlig at vi med etableringen af kognitionsforskningens program har at gøre med en væsentlig videnskabelig begivenhed

DEN KOGNITIVE REVOLUTION? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø

DEN KOGNITIVE REVOLUTION? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø DEN KOGNITIVE REVOLUTION? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø Resumé: Artiklen skitserer kognitionsforskningens historiske rødder, forskningsprogram

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

CCI - CENTRE OF COGNITIVE INFORMATICS / CENTER FOR KOGNITIV INFORMATIK FORSKNINGSCENTER RISØ OG ROSKILDE UNIVERSITET

CCI - CENTRE OF COGNITIVE INFORMATICS / CENTER FOR KOGNITIV INFORMATIK FORSKNINGSCENTER RISØ OG ROSKILDE UNIVERSITET 1 27.5.92/NOB/BS/LL DRAFT CCI BROCHURE CCI - CENTRE OF COGNITIVE INFORMATICS / CENTER FOR KOGNITIV INFORMATIK FORSKNINGSCENTER RISØ OG ROSKILDE UNIVERSITET CCI er et center, der forener Sektionen for Kognitive

Læs mere

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Kommentar til 1 Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Denne afhandling af den 24-årige Kurt Gödel er blevet en klassiker. Det er vist den eneste

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Computerstøttet beregning

Computerstøttet beregning CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist qvist@math.aau.dk Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition KØBENHAVNS UNIVERSITET Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition Computere og informationsteknologi indgår på flere og flere måder i vores hverdag. Derfor har virksomheder et stigende

Læs mere

KUNSTIG INTELLIGENS OG AT FORSTÅ KINESISK

KUNSTIG INTELLIGENS OG AT FORSTÅ KINESISK KUNSTIG INTELLIGENS OG AT FORSTÅ KINESISK Lasse Knud Damgaard Eksamen i videnskabsteori/studium generale, 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Quaternioner blev første gang beskrevet

Quaternioner blev første gang beskrevet vise sig indirekte, i forandret form, som f.eks. neurotiske symptomer eller fejlhandlinger. Det ubevidste er imidlertid ikke bare en art skjult bevidsthed, men er knyttet til træk ved mennesket, der er

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Mathias Turac 01-12-2008

Mathias Turac 01-12-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Eksponentiel Tværfagligt tema Matematik og informationsteknologi Mathias Turac 01-12-2008 Indhold 1.Opgaveanalyse... 3 1.1.indledning... 3 1.2.De konkrete krav til opgaven...

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

De ufattelige tanker. - en perspektivering af området for kunstig intelligens. Speciale ved institut for filosofi, SDU Odense

De ufattelige tanker. - en perspektivering af området for kunstig intelligens. Speciale ved institut for filosofi, SDU Odense De ufattelige tanker - en perspektivering af området for kunstig intelligens Speciale ved institut for filosofi, SDU Odense Udarbejdet af: Torsten Bo Hansen Vejleder: David Favrholdt Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Danmarks svar på Nobelprisen The Brain Prize - går i år til tre hjerneforskeres banebrydende forskning i menneskets

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

BEVIDSTHEDENS MATERIALISERINGER - et seminar på Sorø Kunstmuseum lørdag 5. april

BEVIDSTHEDENS MATERIALISERINGER - et seminar på Sorø Kunstmuseum lørdag 5. april - et seminar på Sorø Kunstmuseum lørdag 5. april Bevidsthedens materialiseringer præsenterer forskellige vinkler på bevidsthed og forholdet mellem det immaterielle og det materielle. Bevidsthed er en uløst

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere