HVORFOR KRITISERE KOGNITIONSFORSKNINGEN?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORFOR KRITISERE KOGNITIONSFORSKNINGEN?"

Transkript

1 1 12 HVORFOR KRITISERE KOGNITIONSFORSKNINGEN? Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet, Danmark 1. Indledning Titlens spørgsmål er muligvis utilgiveligt, akademisk set, også selv om det uddybes til: Hvorfor overhovedet kritisere kognitionsforskningen? Hvorfor ikke arbejde (kritisk, naturligvis) indenfor den i stedet? Der er i al fald nok at gøre! På mit universitet er der en gruppe andetårsstuderende, som kritisk studerer kognitionsforskningen og -forskerne, ligesom man studerer navigerende mus i en labyrint. Nogle af dem har den mistanke, at kognitionsforskning er uetisk, det gælder bare om at finde ud af, hvor det uetiske ligger. Men de fleste synes enige om, at etik atter er "yt", som det hedder på nu-dansk. Flertallet har et andet projekt, nemlig på grundlag af (1) en kort gennemgang af, hvorfor kognitionsforskningen er forkert, at overveje (2), hvad det kunne vise om vor tid og dens teknologifiksering, at kognitionsforskningen er kommet så stærkt frem. På dette sted vil jeg gerne sige tak for invitationen til at bidrage til nærværende temanummer, som iøvrigt også bæres af holdning (2) ovenfor, tilføjet en filosofihistorisk pegepind og ditto déjà-vu og ledsaget af noget, der mest ligner en kommentar fra filosoffernes fagforening: Kognitionsforskning er mekanicistisk, formalistisk, fysiologistisk, individualistisk, o.s.v., og det er alt sammen standpunkter, vi indtil trivialiteten genkender fra filosofihistoriens store isme-katalog. Kognitionsforskerne selv er lige så orienteringsløse og uden højere selvforståelse som de fortabte mus i labyrinten. Interessen i at betragte dem ligger andetsteds: Deres enthusiasme er et symptom på vor tid og kunne hjælpe med til at bringe tiden på begreb. Og er vi snilde, kunne dialogen med dem måske tillige promovere den rigtige filosofi, altså Heideggers 1, Merleau-Pontys, og Gadamers filosofi - men snilde, det må vi være, for dialogen med dem er lige så lidt en dialog som den, vi finder det formålsløst at føre med musene! Disse to projekter gør det rimeligt at slutte, at tiden allerede har dannet sig et kortfattet og robust begreb om, hvad kognitionsforskning er. Darwinismen blev i samtiden hurtigt til, at vi nedstammer fra aberne. Kognitionsforskningen er tilsyneladende blevet til, at mennesker og computere er i familie. Ingen af delene er helt forkert. Begge begreber er mangetydige og provokerende nok til at antænde vældige diskussioner. Begge kan tolkes, så man bare ryster på hovedet af de absurditeter, tidens forskere kan finde på at bringe til torvs. Darwinismen har vi efterhånden fået nogenlunde styr på. Vi forveksler ikke længere udsagn som "Jeg nedstammer fra min bedstefader" med "Jeg nedstammer fra en afrikansk abe". Kun nogle religiøse fanatikere provokeres stadig af det videnskabelige fremskridt, Darwin satte i gang. Vil man have styr på, hvad kognitionsforskning drejer sig om, må man ligeledes gå ud over tidens populære og vildledende begreb. Den eneste målestok, man i så fald har for, hvad kognitionsforskning er, er den internationale konvergens om feltet, der kan konstateres. Alle andre begreber Se f.eks. N.O.Bernsen: Heidegger's Theory of Intentionality, Odense University Press 1986.

2 2 om kognitionsforskning står for brugerens egen regning, og de er som regel snævrere og mere tendentiøse, hvad enten dette skyldes påvirkning fra tidens populære begreb, forfølgelse af et eller andet særligt formål (fra reduktion af kognitionsforskning til psykologi til almindelig akademisk disputerelyst), eller andre grunde. Jeg vil prøve at fortælle en historie, der viser, at kognitionsforskning både er videnskabshistorisk og videnskabsteoretisk interessant, og, langt væsentligere, videnskabeligt central i dag i et omfang, der gør de fleste eller alle de uløste begrebslige og empiriske spørgsmål, kognitionsforskningen rummer, til spørgsmål, der må diskuteres indenfor dens program snarere end til spørgsmål om programmet selv. Videnskabshistorisk illustreres uforudsigeligheden af videnskabelige opdagelser og deres konsekvenser på en ny måde. Videnskabsteoretisk fortjener kognitionsforskningens program en nærmere analyse. 2. Historisk Historien begynder med den matematiske naturvidenskabs gennembrud i tallet, sat i værk af naturforskere som Galilei og Newton. Det drejede sig om den største videnskabelige nyskabelse nogen sinde, måske med undtagelse af geometriens grundlæggelse i oldtiden og astronomiens udvikling samtidig med, og som del af, den matematiske naturvidenskab. Gennembruddet gav matematiske redskaber i hænde til at beskrive og forudsige observerede mekaniske naturfænomener og rejste straks spørgsmålet: Hvad i naturen er IKKE mekaniske naturfænomener? Som man ser, drejer spørgsmålet, som straks blev taget op af tidens filosoffer, sig om grænserne for mekanisk naturbeskrivelse: Havde man i den matematiske naturvidenskab metoder og et teoretisk apparat, som potentielt, d.v.s. med passende ekstensioner af samme principielle natur, kunne beskrive og forklare samtlige naturfænomener, eller rummede naturen områder, som kræver en væsentlig anden metodisk og teoretisk tilgang? En mulig grænse, som ikke overbeviste alle og som senere har vist sig ikke at være absolut, kunne gå ved det levende, ved biologiske organismer. En anden mulig grænse, som viste sig vanskeligere at passere, går ved det mentale og det bevidste. Hjernen og nervesystemet, som man snart fandt det mentale og bevidste knyttet til, er ganske vist biologiske fænomener, men de kunne muligvis beskrives mekanisk. Mange fandt det imidlertid svært begrebsligt at reducere mentale fænomener og bevidste oplevelser til kausale processer i hjernen og centralnervesystemet. For hvordan kan en tanke være det samme som en følge af mekaniske stød mellem massedele i hjernen (tidens mest nærliggende teori om hjernens operationer)? Og hvis reduktionen ikke er mulig, hvordan skulle det da kunne lade sig gøre at anvende den matematiske naturvidenskabs metoder og teorier på mentale fænomener og bevidsthed? Tidens filosoffer, altså Thomas Hobbes, John Locke, Renè Descartes, G.W.F. Leibniz, David Hume, og andre, udviklede gennem en imponerende ideudveksling en serie af teorier om forholdet mellem det mentale og det materielle, som til sammen lægger en stor del af grunden til kognitionsforskningen. Problemet var, at de ikke var enige, d.v.s. at deres ideudveksling ikke førte til konvergens, at elementer til kognitionsforskningens grundlag findes spredt mellem dem, og at nogle afgørende elementer manglede. Flere af filosofferne udviklede mekaniske regnemaskiner. Men tænkning er klart andet og mere end addition eller multiplikation. Tænkning benytter sig på en eller anden måde af logik, og den opererer med symboler, der står for andet og mere end numeriske størrelser.

3 3 Leibniz udkastede sin ide om en mathesis universalis baseret på atomare begreber, men formåede ikke at realisere ideen konkret. Desuden kan regnemaskiner hverken se eller høre, d.v.s. aktivt indsamle oplysninger om omgivelserne. Man manglede med andre ord både passende formelle teorier og maskiner, som dynamisk kunne behandle symbolsk information. Disse er måske de vigtigste grunde til, at Descartes, som hele tiden var tættest på common sense, i det store og hele vandt ideudvekslingen. Ifølge Descartes er det mentale eller sjælelige grundforskelligt fra det materielle og derfor ikke tilgængeligt for matematisk naturvidenskabelig behandling og teori: Tænkning er ikke mekanisk. Kant var enig. Sådan stod tingene, hvis vi tillader os en større simplifikation, i de følgende århundreder, hvor de fleste i dag kendte videnskabelige discipliner blev skabt. Kemien fik mere fast grund under fødderne, de biologiske fænomener begyndte at udvise både kausal og matematisk orden, neurovidenskaben blev grundlagt, og en række af de discipliner, vi efter traditionen regner for humanistiske, blev grundlagt i moderne videnskabelig forstand i forrige århundrede og i begyndelsen af vort eget: Psykologien, lingvistikken, og den moderne logik. Det interessante er, at de fire sidstnævnte discipliner med baggrund i Descartes' (og Kants) sejr grundlagdes i en høj grad af indbyrdes isolation. Neurovidenskaben havde højst en uafklaret forbindelse til psykologien grundet på, at psykologiske fænomener ubestrideligt synes at have en neurologisk basis; den formelle logik knyttede sig til matematikken; lingvistikken var sin egen; og psykologien havde meget betydelige problemer med at definere sig selv teoretisk og ikke mindst metodologisk. Forestiller man sig et møde, lad os sige i 1910, mellem tidens fremtrædende logikere, neurovidenskabsmænd, lingvister, og psykologer for at diskutere spørgsmålet: "Jeres discipliner (1) drejer sig alle om "intelligens" eller "kognition". Fortæl os (2), hvad der teoretisk forbinder Jer, og (3) hvorfor I ikke samarbejder mere, end I gør?!" - hvad ville de have svaret? Formodentlig, at (1) er sand, at de ikke kendte svaret på (2), og at det var svaret på (3). Situationen ændredes ikke i de følgende årtier. Den enhedsvidenskabelige tese gav ingen enhed i videnskaberne og understøttede snarere behaviorismen i psykologien. Filosofferne var endnu en gang tidligt ude med det næste skridt, nemlig i form af fænomenologien på linien fra Brentano over Husserl og Frege til Heidegger og Merleau- Ponty. Men Husserl var for transcendental og blev i øvrigt i årtier fortolket skævt, Heidegger blev hurtigt for eksistensfilosofisk-med-mere, og Merleau-Ponty var for uklar for sin tid. Fra 1930'erne og frem til 1950'erne fik man imidlertid det, der havde manglet lige siden de klassiske empiristiske og rationalistiske filosoffer diskuterede forholdet mellem den matematiske naturvidenskab og det mentale. I trediverne grundlagde Turing, Church, og andre den matematiske teori for databehandling; i fyrrerne grundlagde Claude Shannon informationsteorien; og i halvtredserne viste Allen Newell og Herbert Simon, at en mekanisk indretning, en computer, kunne bevise logisk-matematiske teoremer. Mange blev samtidig grebet af den ide, undfanget af McCulloch og Pitts i 1940'erne, at hjernen og centralnervesystemet kunne opfattes som en slags elektroniske kredsløb til informations- eller databehandling. Noam Chomsky viste, hvordan natursproglig syntaks kunne udledes af en begrænset mængde antagelser om de syntaktiske konstituenter i sætninger og forholdet mellem dem. Psykologer som George Miller i USA og Donald Broadbent i England begyndte at formulere modeller af mental informationsbehandling sidst i 1950'erne. Behaviorismen modstod ikke presset fra disse og andre nye ideer og mistede grebet.

4 4 Fremkomsten af matematiske teorier om informationsbehandling og af maskiner til data- og informationsbehandling fik en uforudset og drastisk effekt paa en række hidtil adskilte videnskabelige områder. Begreber som "information", "data", og "proces" viste sig at have en potentielt afgørende betydning indenfor psykologi, lingvistik, formel logik og neurovidenskab, nemlig som hidtil uopdagede forbindelsesled mellem dem. I århundreder havde det været klart, at disciplinerne alle i en eller anden forstand har at gøre med forståelse af "det mentale", og at de derfor kunne have en indre forbindelse. Men forbindelsens natur var forblevet ukendt. Nu viste forbindelsen sig at kunne bestå i, at man indenfor alle disciplinerne stiller spørgsmål om informations- eller databehandling i intelligente eller kognitive systemer. Alle disciplinerne spørger, givet en eller anden type af kognitivt system, om systemets modtagelse, transformation, manipulation, lagring, genfindelse, og overførsel af information: Hvilken information har systemet? Hvordan er informationen repræsenteret i systemet? Hvordan behandles informationen i systemet? Hvordan er processerne til behandling af information implementeret? Og så videre. I de følgende årtier blev kognitionsforskningen etableret med et forskningsprogram, der mere præcist artikulerer de ideer, som forbinder disciplinerne. 3. Forskningsprogrammet Kognitionsforskningens program er ikke et dokument, der er vedtaget og underskrevet ved en eller anden lejlighed. Det artikulerer en række sammenhængende intuitioner eller overordnede hypoteser, som mere eller mindre inspirerer og definerer kognitionsforskningen i dag. Hypoteserne kan undertiden præciseres i forskellige retninger, og på nogle punkter er enigheden ikke total. Anderledes kan det ikke være, når det drejer sig om et forskningsprogram under udvikling. Pointen er den, at også præciseringerne og uenigheden er et fælles anliggende. Programmet kan sammenfattes i 9 antagelser: (1) Intelligens eller kognition er fysisk implementeret eller realiseret. Men et afgørende analyseniveau ud over den fysiske implementering er beskrivelsen af et kognitivt system som et system med den funktion at manipulere information i form af repræsentationer af virkeligheden. Denne antagelse kunne ses som en modificeret version af Descartes. Nogle kognitive neuroforskere hævder, at repræsentationsniveauet vil kunne reduceres til fysisk implementering, men vi savner stadig at se hvordan. (2) Vidt forskellige typer af fysiske implementeringer er i princippet i stand til at manipulere de samme repræsentationer på samme måde. En slutning fra, at dommen A er sand, og at dommen B er sand, til at dommen "A og B" er sand, kan implementeres i chips af silicium eller galliumarsenid, i optiske indretninger, mekaniske indretninger, hydrauliske indretninger, ved brug af komplekse organiske molekyler, eller i biologiske systemer. (3) Kunstig, d.v.s. ikke-biologisk, intelligens og hyperintelligens er derfor mulig i princippet. Det betyder, at kognitionsforskningen både studerer naturligt intelligente systemer (mennesker og dyr) og muligheden for at konstruere kunstigt intelligente systemer. Udtrykket "mulig i princippet" er vigtigt. Vi ved, at meget er muligt i princippet, som af mange forskellige grunde ikke er muligt i praksis. At kunstig intelligens er mulig i princippet vil ikke sige andet og mere end at antagelserne (1) og (2)

5 5 tillader antagelse (3), og at ingen indtil videre har demonstreret, at kunstig intelligens ikke er mulig i princippet. (4) Det niveau, hvorpå et kognitivt system beskrives som manipulator af repræsentationer, kan ikke reduceres til: (a) Systemets fysiske implementering, jfr. pkt. (1) og filosoffernes "common sense" argument ovenfor; (b) systemets adfærd; (c) eventuelle bevidste oplevelser hos systemet. Punkt (b) betyder, at den form for teori, der dominerede det meste af psykologien i århundredets første halvdel, nemlig behaviorismen, er utilstrækkelig. Punkt (c) udtrykker indsigten, som allerede findes hos Helmholtz, men som først er blevet udbredt i dag - at en stor del af den informationsbehandling, som kognition involverer, ikke er bevidst tilgængelig. De, som det har vist sig, meget komplicerede synsprocesser, der muliggør, at læseren ser bogstaverne på denne side, er i vidt omfang utilgængelige for bevidst inspektion, og det samme gælder de tilsvarende komplicerede sprogbehandlingsprocesser, der sætter læseren i stand til (fra bevidsthedens synsvinkel) "umiddelbart" at forstå nærværende sætning. Det "mentale" er ikke koextensivt med det "bevidste". (5) Kognitionsforskningen er mekanicistisk (men altså ikke uden videre materialistisk, jfr. pkt. 1). Intelligens eller kognition, indbefattet bevidsthed og semantik eller mening, antages at være et produkt af, i en vid forstand, som inkluderer kemiske og elektrokemiske processer, mekaniske operationer. Mekanicismen synes at være en af de største enkeltprovokationer, kognitionsforskningens program kan præstere. Den svarer til Darwinismens teori om menneskeartens udvikling fra en eller anden abeart. (6) Ovenstående lægger op til det synspunkt, der kaldes funktionalisme. Funktionalismen siger, at intelligens eller kognition er resultatet af de informationsbehandlingsfunktioner, et passende fysisk system implementerer. Et kognitivt system består af et sæt fysisk implementerede og samarbejdende funktioner til informationsbehandling såsom perception, hukommelse, tænkning, sprogforståelse, handling, o.s.v. Et sådant system vil udvise en adfærd, som vi kalder intelligent, og det menneskelige system er et eksempel. Detaljerne i den menneskelige kognitive arkitektur er naturligvis stadig for det meste ukendte, og domænet for mulige kognitive arkitekturer er endnu langt fra udforsket. Funktionelle modeller konstrueres og testes indenfor kognitiv psykologi, neurovidenskab, kognitiv lingvistik, kunstig intelligens, etc. (7) Kognitionsforskning er, som det fremgår, historisk nøje knyttet til, og sagligt utænkelig uden computeren og udforskningen af computerens muligheder indenfor datalogi og kunstig intelligens. Et andet aspekt af denne tilknytning er, at computersimulering af kognitive processer er et centralt metodologisk redskab i kognitionsforskning. (8) Kognitionsforskning er multidisciplinær, omfattende kernediscipliner som kognitiv psykologi, logik, lingvistik, kognitiv neurovidenskab, og sprog- og bevidsthedsfilosofi, og tilknyttede discipliner som datalogi, matematik, fysik, antropologi, dele af samfundsvidenskaberne, med flere. Programmets mål er, at de alle, i det omfang, deres

6 6 arbejde har relevans for programmet, udnytter deres specifikke metoder til at bidrage til fælles modeller og teorier for kognition. Listen over discipliner må forstås dynamisk. (9) Kognitionsforskning er et eksempel på en ny kombination af grundvidenskab og anvendt forskning. Det nye består i, at informationsteknologien definerer en lang række nye, mulige anvendelser, hvis realisering imidlertid kræver grundvidenskabelig forskning. Anvendelsesaspekterne er i det mindste tre: (a) Udvikling af komponenter til intelligente systemer for anvendelige teknologier i form af synssystemer, talesystemer, naturligt sprog grænseflader, robotter, vidensbaserede systemer, beslutningsstøttesystemer, undervisningssystemer, m.m. Systemer som disse, og med mere eller mindre begrænsede evner, findes. (b) Forskning i menneske-computer interaktion. Informationsteknologien har et stort potentiale til overtagelse af en lang række funktioner indenfor de fleste former for menneskelig virksomhed. Udnyttelsen af dette potentiale, uden at afstedkomme fejlkonstruktioner eller katastrofer, rejser problemer om indretningen af det menneskelige kognitive system og om menneskeligt arbejde og samarbejde, som i mange tilfælde ikke har været stillet før. De søges løst indenfor menneske-computer interaktionsforskningen under brug af snart sagt alle kognitionsforskningens metodiske tilgange og teoriformer. (c) Kognitionsforskningen har et traditionelt anerkendt anvendelsesaspekt i behandlingen og udviklingen af proteser for defekter i det menneskelige kognitive system, opstået som følge af skader eller medfødte anomalier. Det interessante ved kognitionsforskningens program er, at programmet ikke er indlysende forkert, og at det repræsenterer en international konvergens i dag 2. Konvergensen omfatter alle kognitionsforskningens discipliner i stadigt nye kombinationer. Synsprocessen studeres f.eks. i fællesskab af ingeniører, fysikere, matematikere, dataloger og kunstig intelligensforskere, neurofysiologer, og psykologer. Tale- og sprogprocessen studeres af lingvister, neuroforskere, psykologer, filosoffer, dataloger, kunstig intelligensforskere, matematikere, fysikere, og ingeniører. De kraftige begreber om information og proces har revolutioneret teoridannelsen og det empiriske arbejde i psykologien, lingvistikken, logikken, og neurovidenskaben, og har rejst spørgsmålet om muligheden og grænserne for kunstig intelligens. 2 Se f.eks. W. Kintsch, J.R. Miller, P.G. Polson (eds.): Methods and Tactics in Cognitive Science, Hillsdale NJ, Erlbaum 1984; Howard Gardner: The Mind's New Science, New York, Basic Books 1985; M. Imbert, P. Bertelson, R. Kempson, D. Osherson, H. Schnelle, N. Streitz, A. Thomassen, P. Viviani (eds.): Cognitive Science in Europe, Springer-Verlag 1987; N.A. Stillings, M.A. Feinstein, J.L. Garfield, E.L. Rissland, D.A. Rosenbaum, S.E. Weisler, L. Baker-Ward: Cognitive Science. An Introduction, Cambridge MA, MIT Press 1987; M.I. Posner (ed.): Foundations of Cognitive Science, Cambridge MA, MIT Press 1989; N.O. Bernsen, H.B. Andersen, A. Baddeley, J. van Benthem, G. Orban, H. Schnelle, W. Singer, D. Sleeman: Research Directions in Cognitive Science vols 1-5, Hove Sussex, Erlbaum

7 7 4. Paradigmerne Motoren i denne videnskabelige omorganiseringsproces er ikke kognitionsforskningens program, for et forskningsprogram er ikke det papir værd, det er skrevet på, hvis det ikke er i stand til at producere resultater. Anderledes udtrykt, et forskningsprogram vinder kun indflydelse i forskersamfundet, hvis det etablerer forskningsparadigmer. Et forskningsparadigme er i sin kerne anderledes konkret end et program, for paradigmet demonstrerer programmets indtil videre ubestemte potentiale i praksis, i form af en konkret model af et bestemt kognitivt fænomen, uanset hvor begrænset, eller i form af en konkret mekanisme, hvis opførsel kan fortolkes kognitivt. Newell og Simons teorembeviser var et bidrag til det første paradigme i kognitionsforskningen, og vi har siden set mange andre bidrag: Begrænsede synssystemer, talegenkendelsessystemer, og robotsystemer, begrænsede dialogsystemer for spørgsmaal og svar til databaser, ekspertsystemer til medicinsk diagnose og mange andre formål, systemer til inferens, problemløsning, planlægning, o.s.v. Det er paradigmet eller paradigmerne, der i praksis bærer forskningsprogrammet, ikke omvendt; og så længe paradigmerne producerer nye modeller og mekanismer for kognitive funktioner og delfunktioner, d.v.s. demonstrerer, at programmets potentiale ikke er udtømt, beholder programmet sin dynamik. Dynamikken har meget lidt at gøre med spekulative diskussioner om, hvorvidt man i morgen eller om 50 år vil blive i stand til at konstruere systemer med menneskelignende intelligens. Den uhyre udvikling, vi har set indenfor det Galilei-Newtonske paradigme, var tilsvarende ikke betinget af, om paradigmet kunne beskrive og forklare mekanismerne bag samtlige naturens processer. Forskerne spurgte til stadighed om paradigmets grænser, men det tog sin tid, før man fandt dem. Kognitionsforskningen er i dag på vej ind i en ny fase, hvor det drejer sig om teoretisk og konstruktiv integration af kognitive delfunktioner til mere omfattende kognitive funktioner, og om håndtering, teoretisk, eksperimentelt, og med sigte paa teknologisk anvendelse, af kognitive systemer i realistiske, sandtids-, og ikke-simplificerede situationer. Denne fase kan ikke undgå at involvere endnu flere discipliner end de, der omtaltes ovenfor, og den kan heller ikke undgå at føre til større integration af de allerede involverede discipliner. Ser man nærmere til, har kognitionsforskningen i dag tilsyneladende to væsentligt forskellige paradigmer. Paradigmet fra klassisk kunstig intelligens tager symbolsk databehandling i den programmerede computer som model for kognitive processer. Paradigmets formelle sprog til præcis formulering af modeller, mekanismer, og simuleringer stammer primært fra algebra og symbolsk logik. Det andet paradigme, som netop nu er genstand for intens interesse fra forskning og industri, er det neurale netværks paradigme, det konnektionistiske paradigme, eller det subsymbolske paradigme, for blot at nævne nogle af dets navne. Her implementeres kognitive funktioner i netværk af simple og massivt forbundne processorer, d.v.s. i en slags idealiserede nervesystemer, og disse netværk beskrives formelt i et sprog afledt af fysikkens teorier om komplekse dynamiske systemer (f.eks. termodynamiske). Et af de mange vigtige træk ved konnektionistiske systemer er deres evne til at lære, noget som klassisk kunstigt intelligente systemer har haft svært ved. Et andet betydningsfuldt træk er konnektionistiske systemers tvangfri behandling af input og output hos intelligente systemer, hvor klassisk kunstig intelligens indtil for nylig har

8 8 koncentreret sig om højere mentale strukturer og processer. Forholdet mellem de to paradigmer er selvsagt genstand for omfattende diskussion for øjeblikket. 5. Konklusion Så hvorfor kritisere kognitionsforskningen i stedet for at arbejde med, eller rettere, hvorfor ikke kritisere kognitionsforskningen indefra? Kognitionsforskning er mekanicistisk og fysiologistisk - men er hjernen ikke en fysiologisk mekanisme? Kognitionsforskning er formalistisk, i hvert fald i betydningen matematisk - men hvorfor standse nu, hvor vi er ved at få fat på dele af hjernens matematik? Kognitionsforskning er ikke individualistisk i den forstand, at man overser forskellene mellem begrebsstrukturer og sprog i forskellige kulturer, samfund, og epoker 3. Og for nu at fortsætte: Kognitionsforskning vil ikke reducere alt til prædikatlogik (eller endog til Prolog), hvis det ikke kan lade sig gøre; kognitionsforskning overser ikke emotionalitet og konativitet for alene at analysere intellektualitet; kognitionsforskning bestrider ikke, at intelligens er kropslig; og så videre. Nogle kognitionsforskere hævder eller bestrider måske noget af dette eller har måske ikke tænkt over alle disse ting, men programmet giver stort set dem alle plads alligevel. Kognitionsforskning har åbne relationer til informationsteknologi og industri, men hvad er problemet? Forskningsprogrammet har genåbnet filosoffernes diskussion fra 1600-tallet på et nyt grundlag. Vi har i dag maskiner, som ikke blot kan behandle aritmetisk information, men som kan repræsentere virkeligheden symbolsk og subsymbolsk, og som har input/output relationer til omgivelserne. Vi har en betydelig simuleringskapacitet, og vi er begyndt at få hul på, hvordan biologiske systemer behandler information. Mange af problemerne fra dengang er der stadig, og nye er kommet til: Searles kinesiske værelse, funktionalismens paradoks, Gödels teorem, bevidsthedens funktionalitet, for at nævne nogle få. Men principielle blokeringer af forskningsprogrammet er det indtil videre ikke blevet til. Et standardargument mod programmet har, som ofte bemærket, formen: Kognitionsforskningen kan principielt ikke beskrive eller forklare eller analysere X, hvor "X" kan betegne fænomener som kreativitet, intuition, fri vilje, emotionalitet, smerte, eller noget andet. Problemet har indtil videre hver gang været, enten, at vi simpelt hen ved for lidt om fænomenet til klart at kunne sige, hvad det er, kognitionsforskningen ikke kan beskrive (etc.), eller hvorfor det ikke kan lade sig gøre, eller, at vi ved nok om fænomenet til, at det ikke længere er indlysende, at forskningsprogrammet er impotent. En helt anden, mulig strategi for ekstern kritik af kognitionsforskningen er følgende, som så vidt jeg ved endnu ikke har været forsøgt (strategien er bl.a. forsøgt over for Darwinismen, Freudianismen, og Marxismen): Tilsyneladende interessante påstande, teorier, m.v. viser sig ofte ved nærmere eftersyn at være enten falske eller tautologe. Kan vi ikke for øjeblikket vise, at forskningsprogrammet er falsk, eller blot inadækvat, eller selvmodsigende, eller fører til absurditeter, så lad os prøve det andet horn: Intelligens eller kognition er informationsbehandling - hvad skulle det ellers være? Ja, hvad skulle det ellers være? Afprøvning af denne strategi har videnskabsteoretisk interesse. Hentes endnu flere redskaber fra kritikkens arsenal, kan man uden tvivl komme et stykke vej hen imod at vise, at forskningsprogrammet er en kombination af 3 Se f.eks George Lakoff: Women, Fire, and Dangerous Things, Chicago, Chicago University Press 1987.

9 9 tautologier, trivialiteter, vage og upræcise påstande, udefinerede begreber, cirkulære ræsonnementer, o.s.v. Hvor langt, man kommer, er et åbent spørgsmål, som det var værd at få undersøgt. Og hvis man så på et tidspunkt synes, at man ikke kommer helt langt nok, så er der endelig den tredie mulighed, altså den, der er forsvaret ovenfor, nemlig at vi med etableringen af kognitionsforskningens program har at gøre med en væsentlig videnskabelig begivenhed

KOGNITIONSFORSKNING. Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet

KOGNITIONSFORSKNING. Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet 1 1 6.6.1991/NOB KOGNITIONSFORSKNING Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet Hvad sker der, hvis man handler efter følgende model: Man tager dele af en fem-seks eller flere vidt forskellige, etablerede

Læs mere

DESCARTES OG KOGNITIONSFORSKNINGENS PROGRAM. Niels Ole Bernsen, Center for Kognitionsforskning Roskilde Universitet

DESCARTES OG KOGNITIONSFORSKNINGENS PROGRAM. Niels Ole Bernsen, Center for Kognitionsforskning Roskilde Universitet 29.4.92/NOB DESCARTES OG KOGNITIONSFORSKNINGENS PROGRAM Niels Ole Bernsen, Center for Kognitionsforskning Roskilde Universitet Indledning Descartes indtager en særstilling i tænkningens historie, fordi

Læs mere

EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN?

EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN? EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø Jeg vil forsøge kort at svare på spørgsmålet, om kognitionsforskning

Læs mere

DEN KOGNITIVE REVOLUTION? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø

DEN KOGNITIVE REVOLUTION? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø DEN KOGNITIVE REVOLUTION? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø Resumé: Artiklen skitserer kognitionsforskningens historiske rødder, forskningsprogram

Læs mere

KOGNITIONSFORSKNING. En kort praesentation. Niels Ole Bernsen, dr.phil.

KOGNITIONSFORSKNING. En kort praesentation. Niels Ole Bernsen, dr.phil. KOGNITIONSFORSKNING En kort praesentation. Niels Ole Bernsen, dr.phil. Denne artikel handler om, hvor uforudsigelig videnskabelig forskning kan vaere. At videnskab er uforudsigelig, er ingen nyhed. Mange

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring Indhold Forfatterliste 9 Del 1 Biologisk læring 1 Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis 13 Bo Steffensen og Theresa S.S. Schilhab Forholdet mellem hjerneforskning og pædagogik 13 Brain Based Learning

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Epistemisk logik og kunstig intelligens

Epistemisk logik og kunstig intelligens Epistemisk logik og kunstig intelligens Thomas Bolander, DTU Informatik Gæsteforelæsning i Kognitionsforskning II, CST, KU, efteråret 2009 Thomas Bolander, Kognitionsforskning II 09 s. 1/22 Logik Logik

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Kommentar til 1 Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Denne afhandling af den 24-årige Kurt Gödel er blevet en klassiker. Det er vist den eneste

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

KIS, efterår 2003. Henrik Bulskov Styltsvig. Efterår 2003

KIS, efterår 2003. Henrik Bulskov Styltsvig. Efterår 2003 Introduktion til KI/Intelligente systemer KIS, efterår 2003 Henrik Bulskov Styltsvig Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1

Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1 Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1 01.09.2014 Johan Trettvik Velkommen Dagsorden: Hvad skal I kunne og hvordan bliver I prøvet Den faglige repræsentation Hvad er kognitiv psykologi Slides kan findes

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Computerstøttet beregning

Computerstøttet beregning CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist qvist@math.aau.dk Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Logisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.

Logisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr. Logisk set Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) logos dialog Aristoteles (384-322 f.kr) analytikken

Læs mere