Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Oktober 2014

Transkript

1 Nyhedsbrev Retspolitisk Forening - Oktober 2014 Retspolitisk Forening sætter i dette nyhedsbrev fokus på årets Kafkat- modtager, som skriver om konsekvenserne af hans kronik i Politiken for ca. et år siden. Desuden kan du læse Bjørn Elmquist betragtninger her mindre end et år før næste folketingsvalg. Bestyrelsesmedlem Peter Arnborg skriver om sammenhængen mellem social- og retspolitik. Tiden efter kronik og Kafkat Af Hans Bøgesvang Riis, modtager af Kafkatten 2014 Stor var glæden, da statens egen advokat, Kammeradvokaten, i juni i år offentliggjorde deres redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen. Redegørelsen gav nemlig med ét det blå stempel til den kritik, jeg havde rejst i min kronik i Politiken fra oktober 2013 om blandt andet tilfældig og sløset sagsbehandling i styrelsen. Det gav håb for, at arbejdsforholdene og dermed også sagsbehandlingen i styrelsen nu ville blive bedre, og det gav håb for, at arbejdsgivere ville se mere positivt på at ansætte en medarbejder som mig, der havde luftet en hård kritik offentligt. Jeg forestillede mig, at det nu først og fremmest var integritet og faglighed, der stod tilbage om min person. Alle kunne jo læse sort på hvidt, at der var noget om snakken, og endda i en sådan grad, at direktøren for styrelsen var blevet taget af posten. (fortsættes s. 2) 1

2 (fortsat fra s. 1) Jeg var ikke længere en lone- rider, der havde råbt op uden rygdækning. Bolden var blevet grebet af et af landets fremmeste advokatfirmaer og kastet videre til Beskæftigelses- ministeren, der måtte vise handlekraft og rydde op i styrelsen. Den ret massive eksponering, der var i aviser, radio og tv af sagen, da Kammer- advokatens redegørelse blev offentliggjort, tegnede oven i købet et ensidigt billede af en inkompetent styrelse/ledelse og en handlekraftig medarbejder, som havde gjort det rigtige. Det måtte da lette vejen imod et nyt job, især fordi jeg naturligvis havde udtømt alle interne kanaler igennem mange måneder, inden jeg valgte at gå til pressen, hvilket også fremgik af flere af artiklerne. Men i dag, et år efter kronikken blev trykt i Politiken, og talrige ansøgninger til især små og store fagforeninger senere, har jeg stadigvæk ikke været til samtale i en akademisk stilling. Jeg har i foråret haft en kort flirt med vinbranchen, men alle ansøgninger der fører tilbage til min hidtidige karriere i staten har mødt lukkede døre. Det kan skyldes, at mit CV ikke har matchet de opslåede stillinger godt nok, at 10 års erfaring som fuldmægtig og specialkonsulent med sagsbehandling, borgerrådgivning, lovarbejde og 5 år som tillidsrepræsentant ikke er tilstrækkeligt, men mon ikke, at kronikken også spiller ind jeg tror det. Før eller siden finder jeg en vej ind på arbejdsmarkedet igen. Det er jeg overbevist om, fordi min lyst og mit drive til igen at arbejde med arbejdsret og miljø ikke kan slukkes. Men jeg synes, det er tankevækkende, at det åbenbart stadigvæk er sådan, at hvis man berettiget påpeger alvorlige fejl og mangler på sit arbejde i det offentlige, har det langvarige personlige og faglige omkostninger. Generalforsamling i Retspoltisk Forening 5. april 2014 Af Merete Kampmann, bestyrelsesmedlem RPF På generalforsamlingen nævnte formand for foreningen, Bjørn Elmquist, blandt andet, at foreningen har beskæftiget sig med kontrollen af efterretsningstjenesterne og med ekspertrådgivning af Folketinget. Det er sket på baggrund af to vigtige retspolitiske sager, nemlig Retsudvalgets besøg på Christiania og frasalget af dele af DONG. Menneskerettighedsområdet har også haft en fremtrædende plads i foreningens arbejde, idet vi sammen med en række andre NGO er har udarbejdet forslag til, hvordan Danmark kan rette op på menneskerettighedsområder, hvor FN s menneskerettig- hedsråd har kritiseret Danmark. (Regeringens svar kom i juni 2014 i form af en midtvejsrapport, som kan ses på Udenrigsministeriets hjemmeside) På generalforsamlingen omtalte Bjørn Elmquist også de mange høringssvar, som foreningen afgiver. Alle høringssvar kan læses under punktet Hvad gør vi på hjemmesiden. (fortsættes side 3) 2

3 (fortsat fra side 2) På generalforsamlingen kom der fra nogle medlemmer en opfordring til at se på retssikkerheden på det sociale område. (se indlæg i dette nyhedsbrev af Peter Arnborg) Efter generalforsamlingen overrakte Retspolitisk Forening sin pris Kafkatten til jurist Hans Bøgesvang Riis for blandt andet at have sat fokus på manglende ansvarsfølelse blandt nogle jurister. (Se Hans Bøgesvang Riis indlæg i dette nyhedsbrev om Tiden efter kronik og Kafkat ) Sidste ombæring før valget Af Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening Så har det ringet ind til sidste folketingsår inden valget, og allerede de første dage af samlingen varsler ilde. Overbuddene blomstrer i fuldt flor. Der synes at herske noget nær total enighed om, at vælgerne er til købs for den besynderlige afart af værdipolitik, som bygger på mindre og mindre tolerance. Det ser vi for eksempel, når det gælder kravene om ændring i asylreglerne, så flygtninge fra Syrien skal sættes på stand by i et år, hvor de ikke har mulighed for familiesammenføring. Hermed tilsigter man at skabe en lovhjemmel for at agere på en måde, som en justitsminister i sin tid fik en fængselsdom for i tamilsagen. Begrundelsen er, at det bliver meget dyrt med de voldsomme flygtningestrømme, som konflikten på de kanter forvolder. Danmark skal ikke være en humanitær stormagt som Sverige, lød et af udsagnene. Næh, i stedet satser folketinget med et kæmpeflertal på at gungre afsted med de militære stormagter i spidsen, hvor vores humanitære bomber koster milliarder, uden at nogen med bare den mindste grad af sikkerhed tør stå inde for, at det ikke bare fører til endnu større død, nød og ødelæggelse. Et andet favoritområde for den allerede igangsatte valgkamp er det strafferetlige område. De borgerlige oppositionspartier spillede allerede før folketingssamlingen ud med et forslag om på ny at sænke den kriminelle lavalder. Denne gang helt ned til 12 år. Samtidig skulle der oprettes særlige ungdomsdomstole. Dette udspil er helt ude af sammenhæng med de faktiske realiteter i disse år. Kriminaliteten er faldet. I årets første tre måneder med næsten 10 % i forhold til samme tidsrum sidste år og med 17 % i forhold til for fem år siden. Først og fremmest fordi unge mennesker begår færre forbrydelser. Her faldt antallet af mistanker og sigtelser med 48 % fra 2006 til Alligevel bed socialdemokraterne på. De afviste ganske vist at sænke den kriminelle lavalder, men kastede sig i stedet ud i forslag om at oprette særlige ordninger for 12- årige og op med særsanktioner i form af samfundstjeneste. (fortsættes s. 4) 3

4 (fortsat fra side 3) I stedet burde man slå koldt vand i blodet og videreføre, hvad der allerede er i god gænge. Det kriminalpræventive Råd forklarer den positive udvikling i tallene med de positive erfaringer, man har, med samspil mellem fagprofessionelle over for kriminalitetstruede unge og deres tilknytning til skolen og et tværfagligt uddannelsesforløb for at fastholde udsatte børn og unge i skolen. Hold dog fast i det, og sørg så også for, at brugen af samfundstjeneste, betingede domme og andre kloge sanktioner udvides til stadig flere grupper af dem over den kriminelle lavalder. Det vil betyde fortsat færre, der recidiverer, dvs. falder tilbage i ny kriminalitet efter dom. Tænk sig, om også den forestående valgkamp kommer til at bestå af den slags overbud. Socialpolitik og retspolitik hænger sammen Af Peter Arnborg, bestyrelsesmedlem RPF Her i konkurrencestatens epoke er der klare tendenser til repressive tiltag i såvel store dele af de socialpolitiske områder (fx stramninger, nidkærhed, besparelser), som i dele af retspolitikkens traditionelle områder (fx terrorlovgivning, udhuling af klageregler, udlændingeregler, pres på menneskerettigheder og individ- retssikkerhed). De to sektorer har mange fælles og overlappende problemstillinger (fx børneområdet, forsørgelses- regler, kontanthjælps-, flexjob- og førtidspensionsområder, ældre og digtitalisering). Derfor er der megen mening i, at der mere koordineret sejles op mod de repressive tendenser. Ikke mindst af engagerede borgere og af NGO ere. Retspolitisk Forening har i årenes løb haft kontakter til Socialpolitisk Forening om forskellige initiativer og arrangementer, og vi agter at forstærke kontakten, hvilket dog forudsætter at flere medlemmer af foreningen vil indgå i dette samarbejde. Jeg håber, det vil ske. R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G Det kan her oplyses, at Socialpolitisk Forening er ved at planlægge et seminar november 2014 om socialpolitiske udfordringer, og hvad der kan gøres. I den forbindelse overvejes det at nedsætte en ny velfærdskommission, der naturligvis også vil inddrage retspolitiske og retssikkerhedsmæssige problemstillinger. Nærmere oplysninger om seminaret mv. vil blive bragt på vor hjemmeside, når det foreligger omkring 1. november Så hold øje, hvis du er interesseret. 4

5 Bliv aktiv studentermedlem i Retspolitisk forening. Af Anna Kuur, stud.jur., sekretær i Retspolitisk Forening Bliv aktiv som studentermedlem i Retspolitisk forening, hvis du har lyst til at løfte blikket fra studiebøgerne og engagere dig i aktuelle retslige problemer. Hvis du har en interesse for eller fagligt kendskab til et specifikt retspolitiske emne, kan du komme med på en mailliste og få mulighed for at bidrage, når der skal udarbejdes høringssvar inden for det pågældende område. Som studentermedlem kan du komme med forslag til debatmøder, som du mener, Retspolitisk forening bør afholde, og også selv være med til at arrangere. Du kan også arrangere retspolitiske debatter og foredrag på dit eget universitet og evt. få støtte fra Retspoltisk Forening. Som studentermedlem kan du skrive indlæg til hjemmesiden, om både egne emner eller kommentere andres indlæg. Får du lyst til at engagere dig yderligere, kan du deltage i generalforsamlingen og stille op til bestyrelsen. Henvend dig på mailadressen info@retspolitik.dk. Høringssvar Et vigtig opgave for Retspolitisk Forening er at afgive høringssvar til lovforslag. To vigtige høringssvar, som vi har afgivet for nylig drejer sig om forslag til ændringer i lov om dansk indfødsret (accept af dobbelt statsborgerskab). Desuden har vi afgivet høringssvar om betænkning om indkorperering m.v. inden for menneskeretsområdet. Se disse og flere høringssvar på hjemmesiden: 5

6 Informations- og debatmøde om Danmarks asylpolitik Af Merete Kampmann, betyrelsesmedlem Vi opfordrer jer til at sætte kryds i kalenderen ved lørdag, den 31. januar 2015 fra kl , hvor Retspolitisk Forening sammen med en række andre organisationer afholder et informations- og debatmøde om Danmarks asylpolitik. Mødet finder sted i København. Præcist hvor oplyses snarest, vi sender besked til alle medlemmer via mail. Programmet indeholder oplæg af Hans Gammeltoft- Hansen, tidligere ombudsmand, Michala Bendixen, formand for Refugees Welcome og endelig Merna Alhozy, som kan fortælle om en opvækst i asylcentre. Derefter vil der være arbejde i grupper med henblik på at skitsere handlingsplaner til ændring af asylansøgeres forhold ud fra cases fra den virkelige verden. Om Retspolitisk Forening Retspolitisk Forening blev stiftet i 1978 (som Dansk Retspolitisk Forening) af jurister, jurastuderende og andre med interesse i den retspolitiske debat. Foreningens formål er at sikre og udbygge borgernes retssikkerhed, demokratiske friheder og sociale rettigheder med særlig vægt på at bedre svagere stilledes retlige situation. Retspolitisk Forening forholder sig aktivt, kritisk og konstruktivt til den retspolitiske udvikling. Foreningen er politisk uafhængig. Vil du vide mere besøg vores hjemmeside 6