Årsplan Den pædagogiske principdel. Martha Hjemmet

Transkript

1 Årsplan Den pædagogiske principdel Martha Hjemmet

2

3 Indhold Martha Hjemmets historiske rødder... 3 Martha Hjemmet i Faktuelle oplysninger - Fysiske rammer - Grundnormering og personalesammensætning Martha Hjemmets principper... 6 Børnesyn og værdigrundlag... 6 Pædagogisk grundsyn - anerkendende pædagogik og praksis... 7 Pædagogiske metodetilgange - praksisfortælling... 8 Martha Hjemmets læringssyn Det pædagogiske læringsmiljø Fordybelse i mindre grupper - Leg, læring, udvikling og dannelse Den kulturelle mangfoldighed Integration Pædagogisk dokumentation Det pædagogiske måltid madens centrale betydning på Martha Hjemmet. 18 Pædagogiske projekter og temaer Inklusion - og hvordan børn lærer i sociale fællesskaber Venskaber Den gode tone Specielle indsatsområder Fra fritidshjem til idrætsfritidshjem Familiepladser et særligt indsatsområde i forhold til trivsel, læring og fællesskaber Tosprogede børn med behov for særlig sprogfremmende tiltag Videnoverdragelse ved børns overgang fra dagtilbud til fritidsinstitution/skole Samtænkning - samarbejde mellem fritidshjem og skole Organisationsopbygning Ledelsesteam Personaleteam Lovpligtige udvalg og tiltag Forældresamarbejde Forældrehyggeeftermiddage Forældreinformationsmøder Forældremøder Samarbejde med ligeværdige relationer Bestyrelsesarbejdet på Martha Hjemmet... 36

4 2

5 Martha Hjemmets historiske rødder Martha Hjemmet er en selvejende integreret daginstitution/dagtilbud på indre Nørrebro. Børn og personale beriges med en mangfoldighed i form af 25 kulturelle baggrunde. En global verden i et lokalt område. Martha Hjemmets historie og beliggenhed i Brohusgade på Nørrebro går tilbage til husets opførelse og indvielse den 23. juni Huset er bygget til sundhedsfremmende og socialpædagogisk arbejde for børn og unge, i begyndelsen som en vuggestue, senere udvidet med en polioklinik til børn og en arbejdsstue for piger og drenge. I 1905 blev der oprettet optagelseshjem for børn. Martha Hjemmet har i en længere årrække været opdelt med seks dagtilbud: to fritidshjem, to børnehaver og to vuggestuer - i alt 206 børn. Den 1. januar 2007 blev de seks dagtilbud lagt sammen til én integreret daginstitution. Efterfølgende forestod en stor ombygning og renovering af Martha Hjemmet. Martha Fonden påtog sig denne bekostelige opgave. Fonden, der er socialt og pædagogisk engageret, ønskede at gøre en forskel på Nørrebro ved en gennemgribende modernisering af institutionen. Et eksempel på dette er Martha Hjemmets køkkenfaciliteter, der gør det muligt, at alle børn uanset alder kan tilbydes et måltid mad hver dag. Fra den 1. maj 2007 og 8 måneder frem var børn og medarbejdere udflyttet til andre lokaler. 40 vuggestuebørn flyttede midlertidigt til Blågårdsgade, 50 børnehavebørn til en feriekoloni i Gilleleje og 80 fritidshjemsbørn til Hellig Kors Skole. Udflytningen betød, at de seks institutioner i udflytningsperioden fusionerede til tre afdelinger af institutionstyperne vuggestue, børnehave og fritidshjem. Den 1. januar 2008 flyttede de tre afdelinger tilbage til renoverede og moderniserede lokaler i Brohusgade 7-9. De tre afdelinger udgør i dag Martha Hjemmet. Martha Fonden som ejer huset i Brohusgade 7-9 har sin baggrund i Den Danske Diakonissestiftelse. Der findes dog ingen særlig formel forbindelse parterne imellem. Det fortaber sig i historien, både hvordan forbindelsen er opstået og hvordan den har udviklet sig. I vedtægterne er det dog fastslået, at Diakonissestiftelsen godkender Martha Fondens bestyrelse. I mange år har Martha Fonden som sin vigtigste opgave understøttet Martha Hjemmets økonomiske drift. Afdelingerne er igen delt op i grupper, som vi har valgt at opkalde efter vilde blomster. 3

6 Martha Hjemmet i Faktuelle oplysninger: Adresse: Brohusgade København N Hjemmeside: -adresse: martha@marthahjemmet.dk Hovedtelefonnummer: Åbningstider: Martha Hjemmet har åbent mandag fredag fra kl Der er ikke åbent i weekender og helligdage. Der afholdes ni årlige lukkedage, fordelt på fire pædagogiske lukkedage, hvor personalet holder heldagsmøder, og fem ferielukkedage i forbindelse med helligdage. Lukkedagene opdateres år for år på hjemmesiden. I 2010 er dagene placeret således: Marts: Mandag den 29. Påske: ferielukkedag Tirsdag den 30. Påske: ferielukkedag Onsdag den 31. Påske: ferielukkedag April: Torsdag den 22. Pædagogisk dag Fredag den 23. Pædagogisk dag Maj: Fredag den 14. Kristi himmelfart: ferielukkedag Oktober: Torsdag den 28. Pædagogisk dag Fredag den 29. Pædagogisk dag December: Fredag den 31. Nytårsaften: ferielukkedag 4

7 Fysiske rammer Martha Hjemmet består af en stor, treetagers, renoveret og moderniseret bygning, der strækker sig over to opgange. Alle lokaler fremstår lyse og imødekommende. Der er arkitektonisk kælet for mange detaljer, så farver og former giver et spændende pædagogisk miljø. Vores fælleslokaler huser værksted, rytmiklokale og idrætslokale. Vores topmoderniserede storkøkken laver hver dag sund økologisk mad til alle børnene. Vi har tre pædagogiske køkkener, der danner rammen om børnenes mellemmåltider. Vi har en elevator, der imødekommer de krav, der stilles til et moderne institutionsbyggeri. Martha Hjemmets miljø og omgivelser Martha Hjemmet er begunstiget med en stor legeplads, der udgør den indre gård. Legepladsen fremstår lys, og der er gode legemuligheder for store og små. Martha Hjemmet og de øvrige institutioner i lokalområdet har et kreativt og pædagogisk samarbejde med flere lokale eksterne projekter, fx Nørrebro Festival, karnevalsoptog, Nørrebro Fodboldcup etc. Grundnormering og personalesammensætning Ledelse og samarbejde Ledelsen består af en leder og tre afdelingsledere, der alle er på fuld tid. Leder og afdelingsledere udgør et ledelsesteam, der i fællesskab varetager de ledelsesmæssige opgaver, hvilket vil blive beskrevet i et særskilt afsnit. I dagligdagen arbejder Martha Hjemmets afdelinger tæt sammen. Vuggestueafdelingen Vi er normeret til 54 småbørn i alderen nul til tre år, hvilket vil sige, at vi modtager børn fra seks måneder. Som hovedregel vil et barn, der går i en vuggestuegruppe, blive tilbudt en plads i børnehavegruppe, når det er fyldt to år og ti måneder, medmindre særlige forhold taler imod at skifte gruppe. Vuggestueafdelingen består af fem grupper: Violerne, Klokkeblomsterne, Blåstjernerne, Anemonerne og Troldurterne. Hver gruppe rummer cirka 11 børn og er bemandet med to pædagoger og en pædagogmedhjælper. Børnehaveafdelingen Vi er normeret til 72 børnehavebørn i alderen tre til seks år. Børnene i denne gruppe tilbydes plads på fritidshjem, når de begynder i skole. Hvis et børnehavebarn skal begynde i en skole i vores lokalområde, tilbydes det plads i Martha Hjemmet fritidshjemsafdeling. Det forudsætter dog, at barnet på forhånd er skrevet op hos Københavns kommunes Pladsanvisning. Børnehaveafdelingen består af fire grupper: Smørblomsterne, Brændenælderne, Valmuerne og Mælkebøtterne. Hver gruppe rummer cirka 18 børn og er bemandet med to pædagoger og en pædagogmedhjælper. Fritidshjemsafdelingen Vi er normeret til 80 store børn i alderen seks til ti år. De fordeler sig på fire grupper: Stokroserne, Løvetand, Bjørnekløerne og Kongelys. Hver gruppe rummer cirka 20 børn og er bemandet med en pædagog og en pædagogmedhjælper. 5

8 Martha Hjemmets principper Børnesyn og værdigrundlag Martha Hjemmets menneskesyn bygger på et humanistisk helhedssyn. Gennem en anerkendende tilgang til den etniske og kulturelle forskellighed i børnegruppen og blandt børnenes forældre udviser vi respekt for forskellighed. Vi ser grundlæggende de forskellige normer og værdier som sociale og pædagogiske ressourcer. Grundlaget for vores pædagogiske arbejde er anerkendelse af og respekt for det enkelte menneskes unikke værdighed, uanset nationalitet, social og økonomisk status, køn, alder, seksuel præference og tro. Vi arbejder ud fra den grundlæggende opfattelse, at børn trives og udvikler sig ved at blive mødt, lyttet til og forstået af voksne med fokuseret opmærksomhed på barnet og indlevelse i barnets oplevelse af verden. I hverdagen lægger vi vægt på, at børnene har medindflydelse i beslutninger, der vedrører deres dagligdag i Martha Hjemmet. 6

9 Børnenes individuelle udvikling understøttes, og oplevelsen af egne ressourcer og muligheder fremmes gennem dialog og målrettede pædagogiske aktiviteter. Pædagogisk grundsyn - Anerkendende pædagogik og praksis At anerkende betyder for os, at vi respekterer og værdsætter barnets ret til et eget perspektiv, til egne følelser og til egne forståelser af sig selv og af sin omverden. den handling og den ytring for barnet? Hvad vil barnet med handlingen, og hvordan oplever barnet situationen? Hvad er det, barnet prøver at realisere eller forstå? De pædagogiske aktiviteter og det sociale liv i Martha Hjemmet, tilrettelægges og organiseres så det bedst muligt fremmer dannelsen og vedligeholdelsen af børnenes venskaber og skaber grundlag for udvikling af fællesskaber og oplevelse af tilhørsforhold. Vi respekterer de fire hovedprincipper i FN s Børnekonvention: 1. Beslutninger om barnets bedste 2. Vigtigheden af at lytte til barnet 3. Beskyttelse af barnets liv og udvikling 4. Barnets ret til at slippe for diskriminering. En subjekt subjekt-relation mellem barnet og den voksne er en forudsætning for, at den voksne ser og oplever barnet som et ligeværdigt individ, der har sine egne rettigheder og sin egen integritet. Forudsætningen for trivsel, læring og udvikling er for os en anerkendelse af det menneske, barnet allerede er. De gode intentioner ER i barnet, og de bringes til udfoldelse ved at blive mødt med tillid og tiltro af ansvarlige voksne. Herved udvikles barnets selvværd, selvtillid og selvstændighed - barnets tro på sig selv, og forudsætningerne for barnets respekt for andre. Et børneperspektiv tager udgangspunkt i mulighedernes perspektiv. Det betyder, at barnet mødes af voksne med en oprigtig nysgerrighed, forståelse og indlevelse. Den voksne må være lyttende og åben for barnet og spørge sig selv: Hvad betyder netop den adfærd, Anerkendelse af børn kræver villighed til at dele definitionsmagten og til at lade sig berøre og bevæge af barnets bidrag til det sociale samspil. ( Mere anerkendelse i børnehøjde. Artikel af Annette Holmgren, 2007 Dansk Psykologisk Forlag.) Begrebet definitionsmagt henviser til, at voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder barnets oplevelse af sig selv. For at kunne opbygge et positivt selvbillede, skabe sig selv og få selvagtelse er barnet meget afhængigt af de reaktioner, det får fra sine omsorgspersoner. Anerkendelse kommer praktisk til udtryk gennem den konkrete måde, voksne agerer i relationen til barnet, og den skal udspringe af en grundlæggende opfattelse af ligeværdighed og respekt. 7

10 Pædagogiske metodetilgange praksisfortælling Arbejdsmetoden praksisfortælling er en narrativ tilgang til det pædagogiske arbejde. Narrativ henviser til en fortællings fremadskridende handling. Metoden anvendes på Martha Hjemmet som et observationsredskab til at indfange og beskrive de pædagogiske iagttagelser her i fortællingens fremadskridende form. Fortællingens form er god til at indfange og formidle oplevelser af komplekse handlinger i nuet og i forløb over tid. Fortællingerne baseres på de konkrete forløb og situationer, der opstår i løbet af dagen, og på de oplevelser pædagogen får gennem den daglige pædagogiske praksis med børnene. Fortællingerne bidrager til at nuancere vores forståelse af børnene. Derfor kaldes metoden praksisfortælling. Et eksempel på en praksisfortælling fra børnehaven: Tema: Børnesamling i rundkreds Hver dag inden vi spiser frokost, holder vi samling i gruppen. Vi sidder alle sammen i en rundkreds på gulvet, også de voksne. Samlingen varierer, men ofte synger vi sange og leger lege, som børnene kender. En pige på cirka tre år optræder som x i følgende fortælling. Vi sidder alle samlet, x er den første, der fortæller noget hjemmefra. De voksne lytter, men bliver hurtigt afbrudt af et andet barn, der begynder at fortælle noget andet. Vi begynder at synge et par sange - nogle vi har sunget før. En praksisfortælling er en repræsentation af én iagttagers oplevelse og forståelse. Det betyder, at der er flere forskellige perspektivmuligheder. Praksisfortællingen har til formål at skærpe den pædagogiske refleksion i en handling og efterfølgende i forhold til en handling. Refleksionen skal bidrage til at kvalificere pædagogens konkrete indsigt i bestemte forløb, og pædagogens opfattelse og forståelse af det enkelte barn i forhold til barnets dannelse, udvikling og læring. Refleksionen skal desuden kvalificere pædagogens møde med barnet og pædagogens forståelse af samspillet mellem barn og pædagog. Herunder ikke mindst pædagogens egen indflydelse på og betydning for relationen og interaktionen med barnet. Metoden giver mulighed for at arbejde med egen personlig og faglig identitet samt udvikling af fælles faglige grundforståelser og for at forstå det enkelte barn nuanceret og i sin egen personlige, sociale og kulturelle udviklingsfortælling. X synger ikke med. Efter et stykke tid siger pædagogen: Vi skal alle synge med. Efter sangen er slut, siger pædagogen til x: Jeg kunne ikke høre, du sang med! X svarer: Det er fordi, I synger så højt! Et andet barn siger hurtigt: X sang ikke med, men det gjorde jeg! Pædagogen svarer tilbage til barnet: Nej det gjorde hun ikke, det var flot, du sang med! I mellemtiden sidder x og kigger på det andet barn. Pædagogen begynder på en ny sang. De andre børn er straks med, men x deltager ikke. 8

11 Fortællingen perspektiveres nu i en refleksionsgruppe på mindst tre personer. 1. Fortælleren læser op. 2. Fortællerens perspektiv: Hvad handler historien om? 3. Børneperspektivet: Hvad forsøger pigen at meddele? Hvilke intentioner tror pædagogen, pigen har i fortællingen? Hvilket billede har pigen af sig selv? 4. Voksenperspektivet: Hvilke billeder får pædagogen af barnet, når hun hører fortællingen? Hvilke billeder har pædagogen af pigen fra andre situationer? Hvilke styrker og kompetencer udviser barnet i fortællingen? Hvad karakteriserer relationen mellem pigen og pædagogen? 5. Pædagogisk perspektiv: Hvilke pædagogiske værdier udtrykkes i fortællingen? Hvad viser fortællingen om de pædagogiske princippers betydning for pigen? 6. Læringsperspektivet: Hvad lærte pigen? Hvad lærte pædagogen af fortællingen? Hvordan påvirker fortællingen pædagogens videre handlinger over for pigen? 9

12 10

13 Martha Hjemmets læringssyn Når vi i Martha Hjemmet taler om læringssyn og tilrettelæggelse af læringsmiljøer, har vi først og fremmest opmærksomheden på, at visse forudsætninger skal være til stede, for at en optimal læring kan finde sted. Vi mener, at visse basale behov skal være dækket. Med basale behov menes her behov for søvn, mad, sikkerhed og tryghed. Desuden er vi opmærksomme på mere jordnære behov, såsom at barnet er iført tøj, der passer til vejr og aktivitet. Et sultent, søvnigt, frysende og utrygt barn har ringe muligheder for at indgå i en optimal læreproces. Dernæst vil vi fremhæve, at læring finder sted alle vegne. Vi læner os ikke op af en skolastisk læringsforståelse, hvor barnet ses som det tomme kar, der skal fyldes, og pædagogen som den, der med passende mellemrum fylder på. Hos os er læring ikke synonymt med undervisning. Vi ser læring som en biopsykologisk omprogrammering, hvor ny erkendelse finder sin vej, en udvikling og en dannelsesproces, som foregår hele tiden og allermest intenst i legen. Det betyder, at børns læring ikke kan styres ud fra en simpel input/output-logik. Vi kan ikke styre eller kontrollere, hvor, hvornår og i hvilken form læring finder sted. Vi kan ikke sætte lighedstegn mellem det stof, der eventuelt søges fyldt på barnet, og barnets faktiske læringsudbytte. Læring foregår i processer og er socialt forankret. Barnets læring er et produkt af samspillet mellem barnet selv og omgivelserne. Barnet er ikke passiv modtager, men derimod aktivt og medproducerende af samspillet og læringen. Praksis er levende og i bevægelse. (Fra: Inklusionens pædagogik, Carsten Pedersen (red.)) Vi har i vores læreplan valgt at prioritere beskrivelsen af vores læringssyn forholdsvis omfattende. Vi mener, at det er væsentligt med en forståelse af vores læringssyn som baggrund for vores argumentation for samt beskrivelse af vores pædagogiske praksis. Vi læner os i Martha Hjemmet op af en situeret og relationel betinget læringsforståelse. Altså at læring ikke overvejende er en indre kognitiv proces, men opstår i en situation tilknyttet en særlig kontekst og formet af relationerne, der indgår i den givne kontekst. Vi mener, at læring har at gøre med erhvervelse af vaner, kundskaber og færdigheder og i særdeleshed tillige med dannelse af identitet. Børns læring og udvikling sker gennem deres deltagelse i de sammenhænge, hvori de indgår. Et centralt begreb bliver derfor deltagelse. At være deltager fordrer, at barnet er værdsat og har medindflydelse i fællesskabet. Derudover er forudsætningen for, at der finder læring sted, at barnet oplever deltagelsen som meningsfuld. Mening er produktet af forhandlinger mellem deltagere i konkrete situationer. Oplevelsen af, at noget er meningsfyldt, giver engagement og intensitet, der er nødvendige ingredienser i en vellykket læringsproces. Psykolog og lektor ved DPU Hans Henrik Knoop siger: Glade børn lærer mere. Han fremhæver legens betydning i forhold til børns læring. Børn lærer mest intenst og effektivt via leg. Det gør de blandt andet fordi, det i legen er lysten, der driver værket. Børn lærer mest, når de er aktive, nysgerrige og drevet af den lærelyst, som de er født med, samt når de mødes af meningsfulde udfordringer, som der er perspektiv i sammen med mennesker, som de har det godt sammen med. I legen snakker børnene om det, de er i gang med, og de beslutter i fællesskab, hvad de videre skal gøre. Deres udsagn og handlinger kan opfattes som udtryk for engagement og intensitet. I legen forhandles desuden de givne spilleregler. Deltagerne udvider, bekræfter eller omfortolker det, som foregår, og som de selv er en del af. Det er netop denne genforhandling af den fælles mening, der giver anledning til oplevelsen af mening og oplevelsen af tilhørsforhold (Fra: Inklusionens pædagogik, Carsten Pedersen (red.)) 11

14 Afgørende bliver det så for barnet, at det får mulighed for netop deltagelse i fællesskaber, hvor læring og meningsforhandling finder sted. Nogle gange ekskluderer børn sig selv fra et fællesskab, og det kan være ganske uproblematisk. Andre gange kan det være vanskeligt for børn at finde vej til eller at få adgang til fællesskaber. Desuden er ikke alle positioner eller deltagelsesmåder lige rare eller lige hensigtsmæssige. Derfor mener vi, at børn indimellem har brug for hjælp fra os voksne til at udvikle deltagelsesmåder eller muligheder. Noget af det, der kendetegner en god børneleg, er, at den er selvstyret af børnene, og der er en høj grad af frihed og fravær af voksenstyring. Men begrundet i ovenstående beskrevne problematik og vores ønske i Martha Hjemmet om at arbejde for, at børns deltagelse i fællesskaber fremmes, samt at modvirke social eksklusion, fordrer det nogle gange pædagogisk intervention. Den voksne kan gribe ind ved at tilføre nye dimensioner til legen, der kan vække andre børns interesse, pædagogen kan formidle kundskab. Interventionen kan også have et mere støttende formål, hvor der søges et vendepunkt i legen. Under alle omstændigheder ser vi den voksnes ansvar som værende den, der skal arbejde for at fjerne hindringer i miljøet, som modvirker deltagelse og dermed læring. Hermed har vi berørt de voksnes betydning for børns læring. Børn lærer også meget af at kigge på og lytte til os voksne samt af de voksnes måde at omgås andre voksne på, både kollegialt og i forældresamarbejdet, så ud over at være forbilleder kan vi bidrage til læring på en socialt inkluderende måde. De pædagogiske iagttagelser, der er baggrund for interventionen, skal derfor altid være samspilsfokuserede. I Martha Hjemmet lægger vi stor vægt på den pædagogiske refleksion og dialogen om hinandens arbejde. At gribe ind i børns leg og forsøge at styre børns læreprocesser er selvsagt en vanskelig sag, som aldrig kan formel- eller regelsættes, men må vurderes fra den ene situation til den anden. Men refleksioner over praksis samt kollegial samtale og supervision kan medvirke til dannelsen af forestillinger om handlingens betydning for barnets læringsmuligheder set i et inklusionsperspektiv. Sammenfattende kan siges, at vores perspektiv på læring altså er socialt og kontekstuelt og derfor ses det af afgørende betydning for os, at børnene har mulighed for deltagelse i fællesskaber. Vi udelukker dog ikke andre læringsforståelser og er også i Martha Hjemmet optaget af, at børn lærer forskelligt og i forskellige tempi. At børn lærer ved at bruge alle deres sanser. At børn lærer ved det, som kan kaldes mesterlære, hvor de spejler sig i såvel de voksne som i de andre børn. Vi er dog primært fokuserede på at skabe socialt inkluderende læringsmiljøer. 12

15 13

16 Det pædagogiske Læringsmiljø Det er Martha Hjemmets opgave at understøtte barnet gennem vores læringssyn ved at etablere et positivt og oplevelsesrigt læringsmiljø, hvor barnet udfordres på dets nysgerrighed og dets lyst til at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Vores hensigt med vores læringsmiljø er at styrke og understøtte barnets muligheder og kreativitet gennem leg, indlevelse og respekt for de demokratiske værdier, der gør barnet til en aktiv medborger. En medborger, der kritisk udfordrer og tager et medansvar for den samfundsmæssige proces, der påvirker den enkelte medborger og dets omverden. Fordybelse i mindre grupper Det er et pædagogisk princip på Martha Hjemmet, at vi i videst muligt omfang forsøger at skabe afgrænsede læringsmiljøer, hvor fordybelse og overskuelighed giver barnet de bedste muligheder for at kunne koncentrere sig i mindre legegrupper. Det pædagogiske princip betyder, at vi styrker nærværet og dermed den pædagogiske relation til det enkelte barn og gruppen. Fysisk betyder det, at rummene fungerer med rumdelere, der fleksibelt kan skabe rum for netop den leg, børnene eller pædagogerne konstruerer. Vi har også fysisk mulighed for, at børn og voksne fordeler sig i mindre grupper, når der iværksættes pædagogiske aktiviteter i huset eller på ture ud af huset. Kommunikativt betyder det, at mindre grupper giver bedre mulighed for at etablere et legemiljø, der opfordrer børnene sprogligt til at kunne udtrykke deres ønsker og behov i de sociale fællesskaber. 14

17 Leg, læring, udvikling og dannelse Legen ser vi som den drivkraft, der udviklingsmæssigt skærper barnets nysgerrighed til at lære omverdenen og sig selv at kende. Legen er fundamental for, at barnet oplever og sanser sin krop, sine følelser og sine færdigheder. Primær socialisering finder sted i familien. Barnets identitet defineres objektivt som en placering i en bestemt verden, og kan subjektivt kun tilegnes sammen med denne verden. Sagt på en anden måde finder identificeringen sted inden for rammer, der angiver en særlig social verden. Barnet lærer, at det er, hvad det bliver kaldt. Ethvert navn indebærer et navnesystem, der på sin side antyder en afgrænset social placering. Der er på den måde en vekselvirkning mellem det at få et navn og på den måde en identitet som Søren. Således tilegnes også den verden, som identiteten peger på. Dannelse af identitet er derfor en livslang dannelsesproces. Dannelsesprocessen forstyrres eller påvirkes i vores hverdag. De biologiske og psykologiske systemer fx Søren konfronteres med, vil sige egne og andres normer, moralbegreber og etiske kodeks for vores måde at interagere i de sociale samværsformer. Spørgsmålet om Hvem er jeg, Søren? bliver i denne dannelsesforståelse en vekselvirkning, der dels består af mønstre eller systemer, vi i vores barndom har fået påført gennem vores nære og tætte relationer fx familien og det miljø, vi er opvokset i, dels de forstyrrelser eller påvirkninger vi selv overfører ved vores adfærd og sprog til andre mennesker gennem vores sociale verden. Vores livserfaringer og erkendelser bliver på den måde sociale konstruktioner, hvormed vi forsøger at forstå og se verden. Med andre ord, det gør Søren som synonym for det enkelte menneske til en unik person. Jeg et konstrueres altså i hvert minut, vi lever, som en selvreflekterende levende personlighedsdannelse. Det moderne menneske, som vi i dag oplever i alle alderstrin, er på den ene side frisat til at kunne indgå i forskellige sammenhænge, hvor mennesket kan vælge at skifte roller og udtryk. På den anden side opretholdes en tryghed og en tillid til det kendte, der giver fodfæste for en stund, det vi er opvokset med som internaliserede grundlæggende antagelser om verden. At træffe valg bliver den udfordring, der er med til at styrke vores måder at opleve og få tilfredsstillet individets egne kompetencer og styrkeområder på. Det er i denne sammenhæng vigtigt for os at påpege, at vi på Martha Hjemmet giver børnene mulighed for at afprøve, selviscenesætte eller gennemspille så mange facetter af deres talenter som overhovedet muligt, sådan at de i deres liv bliver fortrolige med at udnytte deres mange muligheder optimalt. Målet kunne være at erobre de udfordringer og muligheder livet byder på. 15

18 Den kulturelle mangfoldighed Mangfoldigheden i det kulturelle ophav den kulturelle arv. Integration At integrere sig som individ, at skabe pædagogiske forudsætninger for integration i en daginstitution forudsætter i en pædagogisk kontekst, at barnet skal mødes ligeværdigt. Integration betegnes fx i sanseintegration som den proces, hvor barnet i sin udvikling integrerer og modner sine kompetencer. Vi oplever ikke integration ud fra et mangelsyn, men ser mangfoldigheden og de individuelle forskelligheder som en ressource, der beriger fællesskabet. De normer og den institutionskultur, hvori barnet skal agere, forudsætter, at det pædagogiske ansvar og det pædagogiske læringsmiljø socialiserer barnet ind i de nære og nødvendige venskabsrelationer. Derudover skal vi som daginstitution samarbejde med familien og dér skabe og udvikle de forudsætninger, barnet sprogligt og normmæssigt har brug for, så det kan kommunikere med sin omverden i en samfundsmæssig sammenhæng. 16

19 Pædagogisk dokumentation Dokumentation i det pædagogiske arbejde er en del af vores forpligtelse i forhold til lovgrundlaget for daginstitutioner. Dokumentation handler om at kunne vise og offentliggøre, hvordan vi forfølger vores pædagogiske mål i hverdagen. Vi har valgt at bruge fotos og billedmateriale, der er produceret af de børn der har deltaget i de pædagogiske aktiviteter. Fotos i den pædagogiske sammenhæng skal afspejle børns og voksnes perspektiv på, hvordan børnene indgår i leg og læringsrum i forhold til de valgte aktiviteter og daglige gøremål. Fotoet skal bidrage til at genkende og dermed visualisere de oplevelser og erfaringer, børnene i fællesskab med de voksne har været en del af. Fotoet skal som en del af dokumentationen være med til at vise de muligheder og udviklingsmåder, vi ønsker at udfolde kreativt som spændende udfordringer, der er tilrettelagt ud fra et pædagogisk leg- og læringsperspektiv. Reflektionerne omkring praksisfortællingerne, som før er beskrevet, skal være den anden del af den pædagogiske dokumentation. Fortællingerne skal fortælle om børnenes oplevelser af at være aktive deltagere i hverdagen. Fortællingerne har muligheden for at fastholde øjeblikket med dets stemninger og nuancer, der skal give billedet eller fotoet en mening i den sammenhæng, hvor samspillet i læringsrummet og fællesskabet udspiller sig. 17

20 18 Det pædagogiske måltid madens centrale betydning på Martha Hjemmet

21 Ved Martha Hjemmets modernisering og renovering i 2008 blev der investeret i et superflot centralkøkken, der dagligt producerer hjemmelavet mad til alle børn på Martha Hjemmet. Vi har som en del af vores pædagogiske værdigrundlag lagt stor vægt på kosten og dermed måltidet som en central, pædagogisk del af vores hverdag. Kosten er et uhyre vigtigt brændstof i barnets liv. Pædagogisk har måltidet en stor betydning for den måde, vi socialt danner normer gennem vores samvær. Et måltid er altså en helt særlig stund på dagen, hvor man samles i den gruppe, man på det givne tidspunkt er en del af. Det være sig med familien derhjemme eller med de andre børn og voksne på Martha Hjemmet. Måltidet giver os rammen for vigtige læringsprocesser, hvor værdier og normer afprøves og tilegnes, relationer og gode oplevelser deles med andre, færdigheder trænes, minder skabes og identitet dannes. Måltidets stille stund skal ikke forveksles med en andægtig tilgang til den essentielle hverdagsrytme, som måltidet også er. Vi mener dog, at det er afgørende, at måltidet er omgærdet af en vis respekt, forstået som hensyn og anerkendelse. For maden først og fremmest, for kokkens tilberedelse, for børnenes værtsrolle og for de forskelligheder, der er repræsenteret hos personerne omkring bordet. Vi har mulighed for at tale om maden, om de sanser, der er i sving, om hvordan maden smager, hvordan den ser ud, og hvordan den dufter. Derfor giver måltidet en helt særlig mulighed for, at vi kan rette opmærksomheden mod hinanden, tale sammen, ikke tale i munden på hinanden og øve sig på at lytte til hinanden i ro og mag. På Martha Hjemmet vægter vi kvalitet. Men opmærksomhed på kvalitet fordrer, at man giver sig tid. Når det drejer sig om måltidet, skal man give sig tid til at nyde maden og tid til hinanden. Der går en rød tråd fra kvaliteten af maden til kvaliteten af samværet. At give børnene mad, der er fremstillet af kvalitetsråvarer og serveret på et pænt bord, indebærer samtidig tydelige signaler om, at vi ønsker at behandle hinanden godt. I anerkendelsen af måltidet ligger en respekt for kvalitet og for det menneskelige samvær. Vi taler ordentligt til hinanden, vi lytter til hinanden, og vi hjælper hinanden. Det betyder fx, at fadene rækkes rundt, eller at man kravler ned af stolen og hjælper sidekammeraten med at tage den gaffel op, som han tabte. 19

22 På Martha Hjemmet laver vi sund og lækker mad! Køb vores kogebog Marthas Måltider af Nikolaj Løngreen (Gyldendal) og lad dig inspirere. 20

23 21

24 Pædagogiske projekter og temaer Alle børn har krav på at føle sig godt tilpas både på legepladsen og i deres grupper eller afdelinger. Derfor har vi valgt nogle gennemgående temaer for vores pædagogiske arbejde: Inklusion i sociale fællesskaber, venskaber og den gode tone. Temaerne understøttes af nogle planlagte projekter jævnfør læreplaner for Martha Hjemmet f.eks. Idræt, krop og bevægelse. Inklusion og hvordan børn lærer i sociale fællesskaber På Martha Hjemmet arbejder vi ud fra et inkluderende og anerkendende menneskesyn. For eksempel ved måltidet er pædagogerne opmærksomme på, at alle børn får mulighed for at blive set og hørt, at alle føler sig velkomne og værdsatte for deres bidrag til fællesskabet. Den voksne har ansvaret for dette og fungerer som en slags facilitator, der formidler kontakten børnene imellem. Ved måltidet er alle samlet. Børnene lærer hinanden at kende, og de børn, der har brug for støtte bliver her mere synlige. Pædagogen kan være med til at understøtte, at barnet får mulighed for at vise og fortælle, hvem han er, og hvad han kan værdsættes for og derigennem åbne en dør til fællesskabet. Når målet er social inklusion, må det sociale aspekt i anerkendelsen altid indgå i de pædagogiske overvejelser. Pædagogen deltager i samtalen og kan med sine spørgsmål hjælpe børnene til, at de ser hinandens kompetencer. På den måde er pædagogen med til at opbygge deltagelsespositioner for børnene, der rækker ud over måltidets stund. 22

25 Venskaber Venskaber knytter sig til fællesskaber. Venskaber er bånd, de enkelte børn knytter til hinanden gennem leg og planlagte aktiviteter, hvor de oplever sig anerkendt på en positiv måde. Et godt venskab eller en god kammerat er relationer, der over tid bygges op og udvikler sig som vigtige elementer i barnets sociale og følelsesmæssige udvikling. At have en god ven eller en god kammerat giver varme, tryghed og tillid til verden. Gode erfaringer, der giver ballast hele livet til at kunne danne og knytte relationer til andre mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger hjælper og understøtter børnene i deres udviklingsproces. Hvordan er eller bliver man en god ven? Vi tror, at nogle af de vigtigste elementer til et godt venskab grundlægges gennem anerkendelse og ligeværdighed. Den gode tone Den gode tone er et normativt begreb, der relaterer sig til måden, hvorpå vi taler sammen, både med krop og sprog. Børn socialiserer sig i deres fællesskaber, og der dannes normer for, hvordan man omgås. Som ansatte på Martha Hjemmet har vi et særligt ansvar og forpligtelse til at være gode rollemodeller. Det betyder, at vi i vores omgangstone med hinanden og med børnene tydeligt skal kommunikere de anerkendende værdier, vi står for. Vores pædagogiske tilgang bliver at udøve de tre positioner i praksis. Den første position tilkendegiver, at vi ønsker at gå foran barnet. Det betyder, at vi ud fra en pædagogisk hensigt har planlagt en pædagogisk aktivitet, hvor vi vil vise barnet, hvad der gemmer sig fx i skovbunden af små dyr. Den anden position tilkendegiver, at vi vil gå ved siden af barnet. Det betyder, at vi sammen med barnet vil gå på opdagelse i skovbunden for at se, hvad vi kan finde. Den tredje position tilkendegiver, at vi vil gå bag ved barnet. Det tilkendegiver, at vi vil se, hvad barnet er optaget af, og følge barnets spor gennem skoven. De tre positioner er tre måder, hvorpå vi bruger vores pædagogiske kvalifikationer og kompetencer i vores daglige arbejde, positioner der på hver sin måde skal give os og barnet nogle refleksioner, der kvalificerer vores fælles møde. Dette sker gennem planlagte aktiviteter - gennem medlegeaktiviteter - gennem iagttagelse/ praksisfortællinger der tilsammen skærper vores opmærksomhed i forhold til børns spor. Målet er, at vi med en samlet pædagogisk indsats kan: styrke børnenes livsglæde og trivsel styrke børnenes venskaber og relationer til sig selv og hinanden styrke børnenes nysgerrighed for læring og medlæring styrke børnenes tolerance og forståelse for forskellighed og sociale spilleregler styrke børnenes respekt og anerkendelse gennem handlinger og sprog. 23

26 Specielle indsatsområder Fra fritidshjem til idrætsfritidshjem Martha Hjemmets fritidshjem begyndte i 2007 udviklingen fra fritidshjem til idrætsfritidshjem. Personalet har kvalificeret sig gennem en særlig tilrettelagt efteruddannelse. Afdelingslederen har taget et diplommodul om forandringsledelse, og pædagogerne deltog i et undervisningsforløb i pædagogisk idræt. Fra at være et fritidshjem, der kun havde sport med fokus på konkurrence og styrkeprøver, hvor det handlede om at være hurtigst, stærkest og at vinde over et andet hold, og hvor sporten repræsenterede det lukkede med regler, der skulle følges, og sejre, der skulle vindes, blev vi certificeret som idrætsfritidshjem med pædagogisk idræt som speciale. Definition Pædagogisk idræt definerer vi som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Pædagogisk idræt er i sin enkelhed tilpasset målgruppen. Pædagogisk idræt baserer sig på idrættens kerneværdier i form af fascination, tabe/vinde, sociale relationer, mestring, brug af konkurrence som drivkraft og meget mere. Pædagogikken kommer imidlertid altid før idrætten. Idrætten har sine egne værdier, men i pædagogisk idræt er udgangspunktet, at man kan pejle målgruppens behov og ideer og tage sit udgangspunkt der. I pædagogisk idræt er der plads til alle, men ikke plads til alt. Gennem tilrettelæggelsen sikres aktiviteter, hvor både de voldsomme og de forsigtige kan deltage og få udfordringer. Det vil sige en sammenhæng, hvor målet og midlet er idrættens inkluderende kvaliteter, det fysiske, det kropslige, det motoriske, det personlige, det følelsesmæssige, selvværdet, bevægelsesglæden, de personlige sejre og det sociale, oplevelser af flow, det fælles tredje og ikke mindst det legende. Værdigrundlaget i pædagogisk idræt: Alle mennesker, der har brug for pædagoger, har brug for pædagoger, der bevæger sig, kan bevæge sig selv og andre pædagoger, der kan bevæges. Alle mennesker har behov for at kunne bevæge sig fysisk, psykisk, socialt, kognitivt, i samspil med andre, i sammenhænge der giver plads og rum til bevægelse, og hvor bevægelsen kan inkluderes og ses som en mulighed og ikke som noget besværligt. Sammenfattet har vi valgt at sige, at pædagogisk idræt kan være rammen om kvalificeret pædagogisk arbejde med vidt forskellige målgrupper. Man kan tale om idrætten som et fælles tredje, en aktivitet, en optagethed som man er fælles om, som relationer er bygget op om. Derved kan de pædagogiske mål, der er for det enkelte barn og de mål, der er for gruppen af børn opfyldes. 24

27 Familiepladser et særligt indsatsområde i forhold til trivsel, læring og fællesskaber Martha Hjemmet er blandt ti udvalgte institutioner, der i 2010 har fået tildelt fem familiepladser. Københavns Kommunes formål med at etablere disse familiepladser er, at kunne tilbyde en målrettet forebyggende indsats, dvs. at bryde eller formindske en negativ social arv. Familiepladserne har i en fælles projektperiode på to et halvt år fra 2007 til 2010 udviklet en metode- og kompetenceudviklingsdel for det pædagogiske personale på de ti projektinstitutioner. Formålet med familiepladserne er fremadrettet: At styrke socialt udsatte børn i et tæt samarbejde med barnets familie. Familier, der tilbydes disse familiepladser, skal positivt selv have et ønske om at ville deltage i et udvidet forældresamarbejde til barnets bedste. Målet med vores familiepladser er fortsat i 2010 at arbejde ud fra det anerkendende pædagogiske grundsyn, der tager udgangspunkt i en børneressource et menneskesyn, hvor børn i udsatte positioner inkluderes i de sociale fællesskaber. Fremadrettet påtager vi os den forpligtelse, at vi i vores dagligdag tager ansvar for, at børnene sikres de bedste muligheder for udvikling, ved at vi pædagogisk sætter fokus på trivsel og læring i de børne- og levegrupper, børnene er en del af på Martha Hjemmet. Vi ser aktiv deltagelse i sociale fællesskaber som en forudsætning for læring og udvikling generelt og for videreudvikling af sociale kompetencer og dannelse af normer i børnegrupperne. Derfor er det enkelte barns trivsel i høj grad betinget af, hvordan dets selvopfattelse er, og hvordan dets handleberedskab i forhold til menneskeligt samvær kommer til udtryk. Det skal derfor ses i en sammenhæng med den pædagogiske opgave, personalet har for at skabe rammerne for inkluderende fællesskaber. Forudsætningen for vores pædagogiske indsats bygger på dialog og tillid til barnets gode intentioner og forældrenes ressourcer til barnets bedste. Det betyder, at vi i fællesskab med forældrene skal etablere et tæt og ligeværdigt samarbejde for at støtte barnets ressourcer og dets muligheder for at være aktiv i de fællesskaber, som barnet indgår i. Med familiepladserne ønsker vi at skabe forudsætninger for et lærende fællesskab mellem forældre og personale, et fællesskab funderet på dialog, anerkendelse og fælles indsats til barnets bedste 25

28 Tosprogede børn med behov for særlig sprogfremmende tiltag Jævnfør Folkeskoleloven 4 B har vi den offentlige forpligtelse at tilbyde børn med særlige behov sprogstimulation. Vi er som dagtilbud tilknyttet sprogkonsulenter i Københavns kommune, der kontinuerligt støtter og sprogvurderer vores tosprogede børn i samarbejde med pædagoger på Martha Hjemmet, der har tilegnet sig særlige sprogpædagogiske kompetencer. Definition af et tosproget barn jævnfør Københavns kommune Ved et tosproget barn forstås et barn, der har et andet sprog end dansk som modersmål, og som først ved kontakt til det omgivende samfund tilegner sig dansk. Det vil eksempelvis sige, at ingen af forældrene taler dansk med barnet derhjemme På Martha Hjemmet arbejder vi med sprogstimulering på to måder: 1. I det daglige pædagogiske arbejde 2. Sprogstimulering en til to gange om ugen i faste mindre grupper for vores tosprogede børn. 26

29 Vores overordnede mål er: At alle børn ved skolestart behersker et alderssvarende dansk sprog, da et godt, udviklende sprog er en grundlæggende forudsætning for god læseindlæring. Vi vil i vores sprogstimulering styrke børnenes sproglige kompetencer ved at arbejde med begrebsforståelse, ordforråd og rigtig sætningsopbygning. Vi vil søge at ligestille tosprogede børn med børn, der har dansk som modersmål, samt give børnene selvtillid til at bruge det danske sprog ved målrettet sprogstimulering. Ad 1: Hvordan vi i praksis vil sprogstimulere i dagligdagen Vi vil skabe plads til spontan og planlagt leg, hvor sproglig kommunikation indgår. Vi vil skabe plads til ro og fordybelse, så et børnemiljø ikke udvikler sig til støjende miljø, hvor mange børn kan have svært ved at skelne lyde fra hinanden. Vi vil sætte ord på det, vi gør i vores dagligdag sammen med børnene, fordi vi ved, at børns begrebsforståelse og ordforråd udvides i kraft af samtale med deres omgivelser. Vi ved, at børns opfattelsesevne og begrebsforståelse går fra konkrete oplevelser til abstrakte forståelser. Ad. 2. Tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering Sprogstimulering i mindre grupper giver børnene tryghed og mulighed for fordybelse for at styrke deres danske sprog. Sprogstimulering planlægges i relevante temaer. Temaerne tager udgangspunkt i børnenes udviklingstrin og behov for derigennem at give plads til gentagelser og kontinuitet. Tosprogede børn skal høre et dansk ord 60 til 120 gange for at implicere det i deres ordforråd. Et sprogstimuleringsforløb indeholder rim og remser, spil, sange, sprogposer, eventyr og historier, oplevelser med udgangspunkt i blandt andet TPR-metoden (Total Physical Respons), hvor børnene med kropssprog og handlinger viser, at de forstår. Ideen er, at børnene skal se, lytte, lugte, smage, handle og opleve og derefter begynde at tale på det nye sprog. 27

30 Videnoverdragelse ved børns overgang fra dagtilbud til fritidsinstitution/skole På Martha Hjemmet har vi på linje med andre daginstitutioner en særlig forpligtelse til at etablere dialogmøder i forbindelse med børnehavebørnenes overgang til skole og fritidshjem. Formålet med dialogmøderne er at afdække, hvorvidt et dialogmøde kan medvirke til at lette overgangen for de pågældende børn og deres forældre. Et delmål er at sikre, at forældrenes og børnehavens viden om barnet formidles, så barnet ved begyndelsen af skole/fritidshjem opnår de bedste muligheder. Indholdet i dialogmøderne: Forældres og pædagogers opfattelse af barnet i forskellige situationer. Barnets trivsel og udvikling generelt, herunder barnets sproglige, motoriske og sociale kompetencer. Emner som forældre og/eller pædagoger finder relevante. På hvilke områder barnet har behov for særlig opmærksomhed fra forældre og børnehave. Har barnet deltaget i fx sprogunderstøttende indsatser på Martha Hjemmet? På hvilken måde kan forældre, pædagoger og børnehaveklasseledere i samarbejde medvirke til et optimalt skift for barnet? Dialogmøderne bygger på et anerkendende helheds- og ressourcepræget syn på børn. På Martha Hjemmet etableres dialogmøderne i samarbejde med de lokale skoler, primært Nørrebro Park Skole og Blågård Skole. Børnehaven indbyder forældre, skole og fritidsinstitutioner, planlægger i samarbejde med skolerne og afholder mødet. Vores procedure for overgangen internt mellem børnehaven og fritidshjemmet på Martha Hjemmet Vi har valgt en primær medarbejder til barnet. Det er en pædagogisk medarbejder, der kommer fra børnehaven og følger med op på fritidshjemmet, som sammen med personalet laver handleplaner for børnene, så de kan blive inkluderet i fællesskabet på fritidshjemmet. Vi arbejder med børnene i mindre grupper, så de kan nå at blive trygge ved de nye rammer. Om eftermiddagen kan det være en svær overgang for de mindre børn, når de større børn kommer fra skole. Derfor vil vores opmærksomhed være rettet mod at skabe en tryg base for dem. 28

31 Samtænkning samarbejde mellem fritidshjem og skole Det overordnede formål med samtænkning er at sikre sammenhæng og variation i børnenes hverdag for at fremme børnenes alsidige personlige udvikling. I hverdagen er familien fordelt på hvert sit sted, forældrene er på arbejde og børnene i skole og institution. Barnet lærer og udvikler sig alle steder, så for at skabe harmoni for det enkelte barn og bidrage til at forældrene har et nogenlunde helhedsindtryk af deres barns sociale såvel som boglige udvikling, mener vi, det er vigtigt med et tæt samarbejde mellem de tre af barnets verdener. I samtænkningen med Blågård Skole og Nørrebro Park Skole er vores mål at være igangsættende i forhold til den kreative læring i barnets skoleliv. Vi bruger derfor samtænkningstimerne på forskellige projekter som for eksempel teater, natur, leg og bevægelse. Handleplan Organiseringen af samtænkning på Nørrebro Park Skole. Som led i samtænkningen er der to lærere fra skolen, to pædagoger fra Humlebien, der er Nørrebro Park Skoles fritidshjem, som vi samtænker med, og en pædagog fra Martha Hjemmet. I det daglige kaldes disse ressourcepersoner. Ressourcepersonerne er formidlere og koordinatorer for samtænkningen. Udviklingsforumsmøder og samtænkningsaftener Hvert år afholdes to gange fire planlægningsmøder, hvor pædagoger, lærere og ledere deltager. Formålet er at planlægge og evaluere fælles projekter, der tilgodeser de fastsatte mål og visioner for samtænkningen. Vores målsætning for skole- og fritidssamarbejdet er: at skabe helhed og variation i barnets hverdag og befordre barnets alsidige udvikling og læring gennem et sammenhængende, righoldigt og godt barneliv. Samtænkning mellem skole og fritidshjem er et samarbejde, som er politisk besluttet, og det har fungeret siden I skoleåret 2001/2002 blev undervisningstiden udvidet til 25 timer fra børnehaveklasse til tredje klasse. Det er den ekstra tid, lærere og pædagoger skal bruge til samtænkning. Samtænkningen kan foregå på skolen såvel som på fritidshjemmet. I 2003 traf forvaltningen beslutning om at udarbejde mere konkrete principper for samtænkningen: Børnene skal lære at tage del i demokratiske processer og endvidere tilegne sig viden og ressourcer gennem fantasi, leg og andre kreative og sociale processer. 29

32 Ledelsesteam Martha Hjemmet har en overordnet leder, der sammen med institutionens tre afdelingsledere har ansvar for den daglige drift, pædagogikken og det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. De udgør således et ledelsesteam, som har til opgave at kvalitetssikre det pædagogiske miljø og sikre værdigrundlaget og kommunikationen heraf. Som en del af ledelsesgrundlaget lægges der ligeledes vægt på at styrke den lærende organisation. Derved sikres dialogen, og vi fremmer samarbejdet på tværs af afdelingerne. Ledelsen er forpligtet til at skabe grundlaget for, at organisationens anerkendende kultur understøttes i dagligdagen. Ledelsesteamet har som mission at fremme faglig refleksion og fordybelse i det pædagogiske arbejde. Det sker i erkendelse af, at et dygtigt lederteam skaber resultater gennem medarbejderne, og ved at sikre at medarbejderne er veluddannede såvel på det generelle som på det specifikke plan. Organisationsopbygning Ledelsesteamet har den koordinerende funktion i forhold til at udvikle den pædagogiske organisation til at være et kvalitetssikret dagtilbud, der rummer både stabilitet og fornyelse i den pædagogiske praksis, så børnenes optimale udviklingsmuligheder fremmes. Ledelsesteamet har udarbejdet en arbejds- og ansvarsfordeling mellem daglig leder og afdelingsledere. Ansvars- og kompetenceområderne er opdelt i administrative, økonomiske og budgetmæssige, pædagogiske og personalemæssige funktioner. De interne og eksterne ledelsesudfordringer på Martha Hjemmet er en procesorienteret del af hverdagen. 30

33 Ledelsesteamet har i den sammenhæng valgt at sætte fokus på tre områder, der i 2009 og 2010 skal danne udviklingsrammen for ledelsesteamet: 1. Kommunikation 2. Etik 3. Faglig udvikling. Kommunikation den strukturelle kommunikation Vi ønsker, at fremme kommunikationen internt og eksternt. Vi vil i fællesskab udarbejde en velkomstfolder til vores forældre, hvor vi vil informere og beskrive vores dagligdag på Martha Hjemmet. Folderen skal være et samarbejdsgrundlag, hvor vi inviterer forældrene til at være aktive deltagere i vores dagligdag jævnfør vores værdigrundlag. Folderen skal udtrykke vores ønsker og forventninger til forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets trivsel og udvikling ud fra et anerkendende perspektiv. Den elektroniske kommunikation skal udbygges og tydeliggøres mellem pædagoger og ledelse og mellem ledelsen internt. Ledelsesteamet ønsker at fremme tydelige strategi/delmål for organisationen, så der skabes overskuelighed, lyst, motivation og indsigt i de pædagogiske og organisatoriske mål. Ledelsesteamet afholder koordinerende møder. Én gang ugentligt afholdes lederteammøder med referat til huset. Én gang om måneden har ledelsen et heldagsmøde, hvor vi diskuterer ledelsesmæssige udviklingsopgaver. Udviklingsmål Vi ønsker at arbejde med den relationelle og direkte kommunikation, der skal kvalificere og effektivisere vores beslutningsprocesser. Vi ønsker at styrke: det at lytte til hinanden uden at afbryde, fx ved hjælp af en talestav. at gå i dialog ved at være nysgerrige på hinandens perspektiver i en erkendelse af systemisk ledelsesteori. Kontekst og forventningsafstemning skal være en rød tråd i vores samarbejdsrelation. Etik - anerkendende fordringer i ledelsesteamet. Hensigten er, at vi i fællesskab udvikler vores samarbejdsrelationer ved at sætte ord på vores gensidige forventninger til et godt og udviklende arbejdsmiljø. Vi ønsker gensidigt at forpligte os til at tage ansvar for og øve os på: at blive bedre til at se hinanden i vores ledelsespositioner at have mod til åbenhed, der udfordrer vores nysgerrighed på hinandens lederpraksis at være åbne for at udvikle og kvalificere os ved løbende at kunne redefinere vores roller og kompetencer at have tillid til hinanden via tillidsbaserede beslutningskompetencer at være loyale og ærlige i vores ledelsespraksis, fx at stå sammen trods indbyrdes uenigheder. Vores hensigt er, at vi gennem de opstillede fordringer skal kunne søge hinandens sparring på vores ledelsesopgaver, når vi har behov for at reflektere i fællesskab. At vi vil øve os på at sige til og fra personligt og fagligt i opgaver, vi gerne vil have hinandens hjælp til. Det er vigtigt, at man som en del af ledelsesteamet ikke føler sig løbet over ende. Faglige ledelsesteammål for vores organisation Teamdannelse stiller krav til, at man i fællesskab definerer teamforståelser. I den systemiske teori opereres der med tre kategorier i et kontinuum: fra løst koblede grupper til et team. Vores ønske er at udvikle en holdånd, der er karakteriseret ved fortrinsvis fælles opgaver, ansvar, information og kommunikation, meget samarbejde og høj afhængighed. Ligeværdigheden er udgangspunktet. Vores ønske er, at vi gensidigt øver os på en generel åbenhed, der skal sikre, at vi ikke som organisation stagnerer, men fortsat sætter os nye faglige mål og udfordringer, der bringer vores kompetencer i spil, så vi i fællesskab sikrer Martha Hjemmet som en proaktiv daginstitution på Nørrebro. Vi ønsker at skabe en proaktiv udvikling. Derfor er det vigtigt for os at skabe gode konstruktive forstyrrelser i vores ledelsesteam. Vi ønsker på den måde at skabe de bedste betingelser for refleksive implementeringsperioder i afdelingerne og ledelsen. Således at der skabes grobund for den faglige udvikling i organisationen, for at nye og spændende initiativer kan finde vej til, at nye projekter formes. Implementering af den systemiske teori og metodetilgang er principper vi deler med Københavns kommunes børneog ungdomsforvaltnings syn på ledelse. Derfor ønsker vi på sigt at anvende fx coaching og backing-metoder til at kvalificere vores analyse og indsigt i ledelseskompleksiteten, der befordrer en fortsat faglig nysgerrighed og udvikling af vores fælles kompetencer. 31