Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---"

Transkript

1 Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af

2 Struktur Indledning og hovedresultater Medarbejderprofiler og karrierevalg Ændringer i ansættelsesforhold i forbindelse med sektorskift Fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere Motiver for karrierevalg forskelle mellem grupperne Kompetencegenanvendelse Metodiske bemærkninger Slide 2

3 1. Indledning --- om undersøgelsens udgangspunkt og fortolkningen af resultater I det følgende præsenteres resultaterne af s analyse af højtuddannedes karriereveje til og fra staten Analyserne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2926 højtuddannede, der i perioden har foretaget et af følgende skift: Fra staten til det private Fra staten til amt eller kommune Fra det private til staten Fra amt eller kommune til stat Fra en organisation i staten til en anden (internt statsligt mobile) Samt højtuddannede, der i perioden 1998 til 2006 har været ansat i den samme statslige organisation (statsligt immobile) Undersøgelsens resultater skal læses i lyset af denne afgrænsning af undersøgelsespopulationen Slide 3

4 1. Indledning --- om undersøgelsens udgangspunkt og fortolkningen af resultater Oversigt over analysen I afsnit 1 opsummeres analysens resultater I afsnit 2 gennemføres en analyse af sammenhængene mellem karrierevalg og de højtuddannedes baggrunde I afsnit 3 undersøges hvilke ændringer i ansættelsesforhold, der følger af de forskellige jobskift I afsnit 4 analyseres motiverne for jobskifte. De mest udslagsgivende faktorer præsenteres og det identificeres hvilke faktorer, der henholdsvis tiltrækker og frastøder højtuddannede medarbejdere I afsnit 5 analyseres forskelle mellem de 6 typer karrierevalg i relation til hvilke faktorer, der har været udslagsgivende for karrierevalget I afsnit 6 analyseres kompetencegenanvendelsen og kompetenceefterspørgslen i forbindelse med de højtuddannedes sektorskift Sidst i slideshowet findes en række metodiske bemærkninger til analysen Som appendiks findes en særskilt analyse af sammenhængen mellem køn og de udslagsgivende faktorer for karrierevalg Metodenotat findes også som selvstændigt bilag Slide 4

5 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 2: Medarbejderprofiler og karrierevalg Skiftet væk fra staten Chancen for at skifte fra staten til det private er: Højere for chefer end for menige medarbejdere Højere for ingeniører, arkitekter, naturvidenskabere, økonomer og humanister end for de øvrige uddannelsesgrupper Lavere for ph.d.er end for højtuddannede uden en ph.d. grad Lavere for medarbejdere med officersuddannelse end for øvrige uddannelsesgrupper Chancen for at skifte fra staten til amter og kommuner er: Markant højere for medarbejdere med en sundhedsvidenskabelig uddannelse Højere for arkitekter, humanister, naturvidenskabere, bibliotekarer, samfundsvidenskabere og økonomer Højere for kvinder end mænd Lavere jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet Lavere for ph.d.er Chancen for at skifte fra staten til andre statslige organisationer er: Højere for ph.d.er Højere for jurister, naturvidenskabere, jordbrugs og veterinæruddannede, ingeniører og personer med sundhedsvidenskabelige uddannelser Slide 5

6 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 2: Medarbejderprofiler og karriereskift Skiftet til staten: Chancen for at skifte fra staten til den private sektor er: Højere for mænd end for kvinder Højere jo yngre man er Højere for medarbejdere med jordbrugs- og veterinæruddannelser end for de øvrige uddannelsesgrupper Lavere for officerer end for de øvrige uddannelsesgrupper Mønstrene for de øvrige uddannelsesgrupper er ens Chancen for at skifte fra staten til amter og kommuner er: Højere for højtuddannede med sundheds- og samfundsvidenskabelige uddannelser, men ens for de øvrige uddannelsesgrupper Højere for medarbejdere med en ph.d. grad Højere for højtuddannede med hjemmeboende børn Højere for kvinder Slide 6

7 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 3: Hvad opnår eller mister medarbejderne ved jobskifte? Løn Et jobskifte medfører generelt lønstigning* Skiftet fra staten til det private giver den højeste lønstigning på i snit kr. om måneden Skiftet fra staten til amt eller kommune eller til et andet job i staten giver en lønstigning på kr. om måneden, mens lønnen er uændret ved skift fra amt eller kommune til stat Personer, der skifter fra det private til staten oplever generelt et lønfald på ca kr. om måneden Arbejdstid Tre ud af fire oplever ikke væsentlige ændringer i arbejdstid ifm. jobskifte* Dog oplever 22 pct. af dem, der skifter fra amt eller kommune til staten en stigning i arbejdstid, mens kun 11 pct. oplever et fald De statsligt internt mobile tegner sig for den højeste andel, der arbejder > 45 timer om ugen både før og efter jobskifte Karriereudvikling 8 ud af 10 fastholder deres placering i stillingshierarkiet ved jobskifte Jobskiftere fra staten til hhv. det private eller amt og kommune tegner sig for den største andel, der rykker op i stillingshierarkiet (14 pct.) Jobskifte fra det private til staten tegner sig for den største andel, der rykker ned i stigningshierarkiet (21 pct.) * Der er kontrolleret for placering i stillingshierarkiet Slide 7

8 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 4: Fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere Forventninger til det nye job: Højtuddannede forventer generelt mere i løn samt bedre arbejdsvilkår i forhold til ferie, barsel, seniorordning mv. på tværs af jobskift Jobskiftere fra staten til det private vs. fra det private til staten har modsatrettede forventninger til forandringerne i løn, arbejdstimer, tryghed i ansættelse og øvrige ansættelsesvilkår For de tre øvrige grupper er billedet stort set ens og i tråd med de overordnede konklusioner Motiver for jobskifte: De mest betydningsfulde motiver for jobskifte er: Mulighed for faglig udvikling De personlige frihedsgrader, der ligger i jobbet Jobbets mulighed for videre karriere De mindst betydningsfulde motiver for jobskifte er: Ønsket om en hierarkisk organisering Den sociale prestige ved arbejdet Arbejdstempoet Ligheder i motiverne Det er i høj grad i samme faktorer, der er mest udslagsgivende for de højtuddannedes karrierevalg uafhængigt af hvilket valg de foretager I afsnit 5.3. analyseres forskelle mellem grupperne Slide 8

9 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 4: Fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere Tiltrækning vs. frastødning af medarbejdere Et snævert flertal skifter job primært på grund af de positive egenskaber ved deres nye arbejdsplads (vs. negative forhold ved den gamle arbejdsplads). Det positive tilvalg er mest markant for jobskiftere fra amt og kommune til staten Fravalget af den tidligere arbejdsplads er mest markant for skift fra stat til amt og kommune Hvilke egenskaber tiltrækker vs. frastøder? Tiltrækker: Muligheder for faglig udvikling, mulighed for videre karriere dog væsentlige forskelle på tværs Frastøder: Nærmeste leders lederevne, det psykiske arbejdsmiljø et generelt træk Slide 9

10 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 5: Motiver for karrierevalg forskelle mellem grupperne Sammenlignet med de øvrige karriereskift tiltrækker staten i højere grad medarbejdere fra: Privat sektor på baggrund af: Det akademiske miljø på arbejdspladsen Balance mellem arbejdsmængde og arbejdstid Formel kompetenceudvikling Øvrige arbejdsvilkår (ferie, barsel mv.) Andre statslige organisationer på baggrund af: Placering i stillingshierarkiet Den sociale prestige ved arbejdet Amter og kommuner på baggrund af: Det akademiske miljø Muligheder for formel kompetenceudvikling Muligheder for videre karriere Slide 10

11 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 5: Motiver for karrierevalg forskelle mellem grupperne Sammenlignet med de øvrige karriereskift tiltrækker den private sektor i højere grad medarbejder fra staten på baggrund af: Lønniveauet Arbejdets værdi for slutbrugerne Omfanget af plads til idérigdom Muligheder for videre karriere Ønsket om flad organisering Sammenlignet med de øvrige karriereskift tiltrækker kommuner og amter i højere grad medarbejder fra staten på baggrund af: Nærmeste leders lederevne Mulighed for videre karriere Slide 11

12 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 6: Hvilke kompetencer hhv. genbruges og opbygges i forbindelse med jobskifte? Efterspørgsel efter kompetencer De 5 mest efterspurgte kompetencer er ens på tværs af de tre sektorer. Disse er (i) specialviden inden for fagområde, (ii) analysekompetencer, (iii) evne til at arbejde tværfagligt, (iv) skriftlig og (v) mundtlig fremstilling. Kompetencegenbrug Medarbejdere rekrutteres i høj grad på baggrund af deres kompetencer inden for de 5 ovenstående områder dette gælder på tværs af sektorer. Slide 12

13 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 6: Hvilke kompetencer hhv. genbruges og opbygges i forbindelse med jobskifte? Kompetenceopbygningsbehov Jobskifte til staten Staten som kompetenceudvikler: Ved jobskifte til staten er der en række kompetencer, der er i højere grad skal opbygges end ved jobskifte fra staten. Det drejer sig særligt om: Specialviden inden for fagområde, sagsbehandling, skriftlig fremstilling, mundtlig fremstilling samt kommunikation og mediehåndtering Jobskifte fra staten Sektorspecifikke behov: Behovet for opbygning af kompetencer drejer sig primært om kompetencer rettet mod det private erhvervsliv, herunder forretningsforståelse og salg og markedsføring, men også projektledelse. Internt mobile medarbejdere har behov for at opbygge kompetencer inden for projektledelse, proceskompetence, kommunikation og mediehåndtering samt specialviden inden for fagområde. Slide 13

14 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 6: Hvilke kompetencer hhv. genbruges og opbygges i forbindelse med jobskifte? Overordnet ses en tendens til, at staten sammenlignet med de øvrige sektorer ikke i lige så høj grad ansætter medarbejdere ud fra de kompetencer, de besidder, men derimod giver dem muligheden for at opbygge de manglende kompetencer Slide 14

15 2. Hvilke højtuddannede foretager hvilke karrierevalg?--- En analyse af medarbejderprofiler og karrierevalg

16 2. Medarbejderprofiler og karrierevalg --- Tilgang I det følgende analyseres de højtuddannedes profil Der foretages sammenligning af gruppernes sammensætning med hensyn til: Alder Køn Uddannelse Placering i stillingshierarkiet Familiemæssig situation Antal år på arbejdsmarkedet Først præsenteres gruppernes fordeling i relation til disse baggrundsvariable i en række frekvenstabeller (slide 17 til 24) Så præsenteres resultaterne af en række spørgsmål stillet til de statsligt immobile (slide 25) Dernæst gennemføres regressionsanalyser, der med kontrol for de øvrige baggrundsvariable viser, hvilke forskelle, der er på de 6 grupper af karrierevalg (slide 26 til 36) Slide 16

17 2.1 Har køn betydning for sektorskift? Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Total Mænd 60 % 43 % 56 % 40 % 52 % 70 % 58 % Kvinder 40 % 57 % 44 % 60 % 48 % 33 % 42 % N Flere kvinder end mænd skifter mellem stat og amt eller kommune Flere mænd end kvinder skifter mellem staten og det private Den høje andel af mænd i gruppen af statsligt immobile skyldes fortrinsvist, at gruppen af officerer (326 personer) fastholder stilling indenfor forsvaret og stort set kun består af mænd Slide 17

18 2.2 Har alder betydning sektorskift? Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Total <34 år 20 % 14 % 18 % 26 % 17 % 4 % 13 % år 51 % 55 % 46 % 46 % 52 % 37 % 44 % år 24 % 23 % 24 % 18 % 24 % 48 % 34 % 55 + år 5 % 8 % 12 % 10 % 7 % 11 % 9 % N Blandt de statsligt immobile er der færre yngre medarbejdere og flere ældre sammenlignet med gruppen, der foretager et jobskifte Generelt tyder det på, at de unge er mere mobile end de ældre, mens alder ikke spiller den store rolle for hvilket karriereskift, de højtuddannede foretager Slide 18

19 2.3 Sektorskift og uddannelsesbaggrund Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Total Jura 16 % 12 % 10 % 4 % 24 % 13 % 13 % Økonomi 12 % 8 % 14 % 7 % 14 % 7 % 10 % Samfundsvidenskab 13 % 16 % 9 % 14 % 19 % 6 % 10 % Humaniora 9 % 12 % 14 % 23 % 13 % 12 % 13 % Ingeniør 16 % 8 % 21 % 5 % 6 % 11 % 12 % Naturvidenskab 13 % 14 % 15 % 13 % 11 % 12 % 13 % Sundhedsvidenskab 4 % 21 % 4 % 22 % 2 % 1 % 5 % Jordbrug og veterinærvidenskab 6 % 1 % 4 % 1 % 3 % 4 % 4 % Arkitekt 2 % 1 % 3 % 2 % 1 % 1 % 1 % Bibliotekar 0 % 2 % 1 % 2 % 1 % 2 % 1 % Etatsuddannet 1 % 1 % 0 % 0 % 1 % 3 % 2 % Officer 6 % 1 % 1 % 0 % 2 % 23 % 11 % Andet 3 % 1 % 5 % 6 % 3 % 4 % 4 % N Slide 19

20 2.3 Sektorskift og uddannelsesbaggrund De tre samfundsvidenskabelige uddannelser fylder meget i alle 5 typer karriereskift Der er dog få økonomer blandt de, der skifter mellem stat og amt/kommune Få jurister rekrutteres fra amt eller kommune til staten Ingeniørerne fylder mere i de grupper, der skifter mellem staten og det private, end i de øvrige grupper Højtuddannede med sundhedsvidenskabelig uddannelsesbaggrund fylder mest blandt de, der skifter mellem stat og amt/kommune Gruppen af immobile domineres af officerer. Ellers har gruppen en fordeling af uddannelsesbaggrunde, der svarer til den samlede gruppe Slide 20

21 2.3 Hvad betyder en ph.d. uddannelse for karriereveje til eller fra staten? Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Total Ph.d. 17 % 25 % 10 % 8 % 21 % 11 % 13 % Ikke ph.d. 83 % 75 % 90 % 92 % 89 % 89 % 87 % N Andelen af ph.d.er er højest blandt de, der skifter fra staten til amt eller kommune og internt i staten Også blandt de, der skifter fra staten til det private er andelen af ph.d.er højere end for gennemsnittet af de højtuddannede, der har staten som en del af deres karrierevej Slide 21

22 2.4 Tidligere stillingsposition og sektorskift Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Total Leder 21 % 14 % 31 % 14 % 20 % 22 % Ikke leder 79 % 86 % 69 % 86 % 80 % 78 % N Spørgsmålet om stilling er ikke stillet til de immobile, hvorfor denne gruppe ikke indgår i tabellen Andelen af chefer er højest blandt de, der skifter fra det private til staten Relativt få af de, der skifter mellem stat og amt/kommune, er chefer Slide 22

23 2.5 Familiemæssig situation og sektorskiftskift Hjemmeboende børn < 15 Ingen hjemmeboende børn < 15 Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Total 64 % 73 % 61 % 61 % 67 % 55 % 60 % 36 % 27 % 39 % 39 % 33 % 45 % 40 % N Det er ikke hjemmeboende børn, der afholder statsligt immobile fra at foretage jobskifte. Alderssammensætningen synes at spille en vigtigere rolle, jf. tidligere slide. Andelen af højtuddannede med børn er højest blandt de, der skifter fra staten til amt eller kommune senere analyser viser, at denne gruppe forventer lavere arbejdstid Slide 23

24 2.6 Har antal år på arbejdsmarkedet betydning for sektorskift og immobilitet? År for afslutning af uddannelse Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Total % 6 % 8 % 5 % 5 % 12 % 8 % % 15 % 18 % 10 % 18 % 43 % 28 % % 56 % 44 % 35 % 52 % 36 % 42 % % 23 % 30 % 50 % 26 % 9 % 21 % N De statsligt immobile har været længere på arbejdsmarkedet end de, der foretager jobskifte. En mulig fortolkning er at disse medarbejdere efter en årrække på arbejdsmarkedet har fundet det rette job og derfor ikke skifter arbejde Det er også muligt, at jo længere man har været på arbejdsmarkedet, jo mindre er man indstillet på at skifte job Kommuner og amter leverer unge højtuddannede til de statslige arbejdspladser Derudover har de fem typer jobskiftere en meget ens sammensætning med hensyn til anciennitet på arbejdsmarkedet Slide 24

25 2.7 De immobile akademikere Flertallet af de immobile akademikere oplever, at der er gode karrieremuligheder og faglige udfordringer i deres job Over 50 pct. af de immobile har haft forskellige stillinger i organisationen og er steget i graderne Cirka 80 pct. af de immobile akademikere har varetaget forskellige jobfunktioner og oplever faglige udfordringer og udvikling på deres nuværende arbejdsplads 40 pct. af de immobile har én eller flere gange søgt job i eller uden for staten 24 pct. af de immobile har søgt job i det private, 19 pct. et andet job i staten og 11 pct. et job i amt eller kommune Cirka 30 pct. oplever, at der er karakteristika ved både det private og kommunerne, der gør, at de ikke søger disse job De immobile, der ikke har søgt job i det private, fremhæver hårdt arbejdspres og fokus på bundlinien som årsager De immobile, der ikke har søgt job i amt eller kommune fremhæver manglende akademisk miljø og utilstrækkelige karrieremuligheder Slide 25

26 2.8. Karrieregruppernes samlede profil --- Sammenligning af de højtuddannedes profiler på tværs af karrierevalg I det følgende analyseres forskelle i de højtuddannedes baggrunde Hver karrierevalg sammenlignes med de karrierevalg under ét Analyserne gennemføres ved hjælp af logistiske regressionsmodeller og sammenhænge angives i odds ratio Fortolkning af odds ratio: Odds ratio er et statistisk mål for styrken af sammenhængen mellem variable og er det hyppigst anvendte sammenhængsmål i forbindelse med logistisk regressionsanalyse. En odds ratio på fx 1,57 betyder, at for hver gang værdien på den pågældende faktor stiger med 1, stiger chancen for at respondenten har foretaget det pågældende skift 1,57 gange dvs. chancen stiger med 57 pct. En odds ratio på 0,7 betyder, at for hver gang værdien på den pågældende dimension stiger med 1, stiger chancen for at respondenten har foretaget dette skifte med 0,7 gange dvs. chancen reduceres med 30 pct. Slide 26

27 2.8. Karrieregruppernes samlede profil --- Sammenligning af de højtuddannedes profiler på tværs af karrierevalg De præsenterede modeller indeholder alle signifikante baggrundsvariable Modellerne er konstrueret ved at inddrage alle baggrundsvariable i første udgave af modellen, for derefter at ekskludere insignifikante variable trinvist (én efter én) Følgende baggrundsvariable er inkluderet i den initiale model og de endelige modeller er derfor kontrolleret for betydningen af disse variable: Køn, alder, uddannelse (herunder ph.d. uddannelse), stillingsniveau, hjemmeboende børn og antal år på arbejdsmarkedet I den første af modelpræsentationerne (slide 29) uddybes fortolkningen af tabellen. Denne uddybende fortolkning kan anvendes som læsevejledning til de øvrige tabeller baseret på logistisk regression Slide 27

28 2.8. Karrieregruppernes samlede profil --- Sammenligning af de højtuddannedes profiler på tværs af karrierevalg Analysemodel Køn Alder Uddannelse Ph.d. grad Stillingsniveau Karrierevalg Hjemmeboende børn Antal år på arbejdsmarkedet Denne model gennemføres for hvert af de seks karrierevalg. Karrierevalg er kodet som en binær variable, der sondrer det enkelte karrierevalg fra de fem øvrige. I analysen af stat til privat anvendes eksempelvis en afhængig variable, hvor stat til privat er tildelt værdien 1, mens alle øvrige respondenter er tildelt værdien 0 Slide 28

29 2.8 Stat til privat --- En sammenligning med de øvrige karrierevalg Jordbrugs- og veterinærvidenskab Officersuddannelse Køn (kvinde eller ej) Alder Odds ratio 1,85 0,41 0,72 0,94 N=2926, Nagelkerke R 2 = 6 % Chancen for at foretage sektorskiftet fra staten til det private er 85 pct. højere for de jordbrugs- og veterinæruddannede end for højtuddannede med en anden uddannelsesbaggrund Chancen for skiftet er 59 pct. mindre for officerer end for de øvrige højtuddannede Alle øvrige uddannelsesgrupper følger det samme mønster i forhold til skiftet fra staten til det private Chancen for at foretage sektorskiftet fra staten til det private er 28 pct. mindre for kvinder end for mænd. Chancen for at foretage et skifte fra staten til det private falder med 6 pct. for hvert år ældre, den højtuddannede er Disse resultater er kontrolleret for alle øvrige baggrundsvariable medtaget i undersøgelsen. Forskellen mellem mænd og kvinder kan således ikke henføres til eksempelvis kønsmæssige forskelle i stillingsniveau, da der er kontrolleret for effekten af denne variable. For en oversigt over de inkluderede baggrundsvariable se slide 28. Slide 29

30 2.8 Stat til privat --- Fokus: sammenhængen mellem alder og sektorskifte for kvinder For at undersøge en hypotese om forskel på ældre og yngre kvinders karrierevalg har vi suppleret analysen af sektorskiftet stat til privat med en særskilt analyse af kvinderne i surveyen I en model, hvor der er kontrolleret for alle øvrige baggrundsvariable (se slide 27) er der 58 % større chance for at kvinder under 45 år har skiftet fra staten til det private end for kvinder over 45 år Resultatet (at yngre kvinder er mere tilbøjelige til at foretage dette sektorskifte end de ældre kvinder) gælder uanset, hvor grænsen mellem unge og ældre kvinder sættes (i intervallet 30 til 50 år) og gælder også, når den ældste del af kvinderne (fx 50+ år) udelukkes fra analysen Det viser sig også, at det ikke har nogen betydning for dette karrierevalg om kvinderne har hjemmeboende børn eller ej Analysen viser at, den generelle sammenhæng mellem alder og skiftet fra stat til privat (se slide 29) også gælder for kvinderne i undersøgelsen Slide 30

31 2.8 Stat til amt eller kommune --- En sammenligning med de øvrige karrierevalg Ph.d. (Ph.d. eller ej) Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Hjemmeboende børn < 15 (børn eller ej) Køn (kvinde eller ej) Odds ratio 5,09 2,19 1,88 1,69 1,72 N=2926, Nagelkerke R 2 = 9 % Højtuddannede med en samfunds- og sundhedsvidenskabelig uddannelse er mere tilbøjelige til at have en karrierevej, der leder til skiftet fra staten til amt eller kommune sammenlignet med de højtuddannede med anden uddannelsesbaggrund Mønsteret for alle øvrige uddannelsesgrupper er ens Tilbøjeligheden til dette karrierevalg er større, hvis den højtuddannede har en ph.d. grad Derudover er chancen for, at kvinderne og de, der har børn foretager dette karrierevalg højere sammenlignet med mænd og højtuddannede uden hjemmeboende børn Slide 31

32 2.8 Stat til amt eller kommune --- Fokus: sammenhængen mellem alder og sektorskifte for kvinder For at undersøge en hypotese om forskel på ældre og yngre kvinders karrierevalg har vi suppleret analysen af sektorskiftet stat til amt eller kommune med en særskilt analyse af kvinderne i surveyen I en model, hvor der er kontrolleret for alle øvrige baggrundsvariable (se slide 27) er der 73 pct. større chance for, at kvinder under 45 år har skiftet fra staten til amt eller kommune end for kvinder over 45 år Resultatet (at yngre kvinder er mere tilbøjelige til at foretage dette sektorskifte end de ældre kvinder) gælder uanset, hvor grænsen mellem unge og ældre kvinder sættes (i intervallet 30 til 50 år) og gælder også, når den ældste del af kvinderne (fx 50+ år) udelukkes fra analysen I denne analyse opfanger det at have hjemmeboende børn og det at være ung en del af den samme variation. Hvis begge disse variable indsættes i modellen samtidigt fremkommer ingen af variablene signifikante. Når én af disse to variable indsættes sammen med de øvrige signifikante baggrundsvariable er de hver især signifikante med nogenlunde samme påvirkningskraft Analysen viser, at de unge kvinder er mere tilbøjelige til at foretage skiftet fra stat til amt eller kommune end de ældre kvinder. Alder har ikke signifikant betydning for mændenes tilbøjelighed til at foretage dette sektorskifte Slide 32

33 2.8 Privat til stat --- En sammenligning med de øvrige karrierevalg Odds ratio Ingeniør uddannelse Arkitekt uddannelse Naturvidenskab Stilling (chef eller ej) Økonom uddannelse Humaniora Ph.d. (Ph.d. eller ej) Officers uddannelse 3,54 2,97 2,20 2,12 1,84 1,67 0,49 0,21 N=2926, Nagelkerke R 2 = 11 % Ingeniører, arkitekter, naturvidenskabsuddannede, økonomer og humanister er mere tilbøjelige til at have en karrierevej, der fører til skiftet fra det private til staten sammenlignet med de højtuddannede med andre uddannelser Chancen for at træffe dette karrierevalg er også større, hvis man har en chefstilling Modsat er chancen mindre for, at højtuddannede med en officersuddannelse og en ph.d.- grad træffer dette karrierevalg Slide 33

34 2.8 Amt eller kommune til stat --- En sammenligning med de øvrige karrierevalg Sundhedsvidenskab Arkitektuddannelse Humaniora Naturvidenskab Bibliotekaruddannelse Odds ratio 30,63 8,25 5,98 5,14 4,86 Samfundsvidenskab Økonomuddannelse Køn (kvinde eller ej) Antal år på arbejdsmarkedet Ph.d. (Ph.d. eller ej) Odds ratio 4,67 2,37 1,52 0,92 0,33 N=2926, Nagelkerke R 2 = 25 % Chancen for, at en medarbejder med en sundhedsvidenskabelig uddannelse har foretaget skiftet fra amt eller kommune til staten, er 30 gange så høj sammenlignet med højtuddannede med andre uddannelser Chancen for dette karrierevalg øges også, hvis den højtuddannede har en af følgende uddannelsesbaggrunde: arkitektuddannelse, humaniora, naturvidenskab, økonomi, samfundsvidenskab, humaniora, naturvidenskab, sundhedsvidenskab, arkitekt og bibliotekar Det at være kvinde øger også chancen for at have en karrierevej, der fører til et skifte fra amt eller kommune til staten Modsat formindskes chancen for at være i denne gruppe, hvis medarbejderen har en ph.d. grad eller hvis man har været mange år på arbejdsmarkedet Slide 34

35 2.8 Internt statsligt mobile --- En sammenligning med de øvrige karrierevalg Odds ratio Ph.d. (Ph.d. eller ej) Jura Antal år på arbejdsmarkedet Naturvidenskab Jordbrug- og veterinæruddannelse Ingeniøruddannelse Sundhedsvidenskab 3,25 2,19 0,96 0,55 0,49 0,47 0,27 N=2926, Nagelkerke R 2 = 8 % For ph.d.er er chancen for at vælge en karriere internt i staten godt 3 gange så stor som for de højtuddannede uden en ph.d. grad Chancen for at foretage dette karrierevalg er cirka dobbelt så stor for juristerne som for højtuddannede med en anden uddannelse Modsat er højtuddannede med naturvidenskabelige, jordbrugs- og veterinærvidenskabelige, ingeniør uddannelser omkring 50 pct. mindre tilbøjelige til at foretage dette karrierevalg De med en sundhedsvidenskabelig uddannelse er 73 pct. mindre tilbøjelige til at gøre karriere internt i staten i forhold til et af de øvrige karrierevalg For hvert år en højtuddannet har været på arbejdsmarkedet reduceres chancen for at foretage et jobskifte internt i staten med 4 pct. Slide 35

36 2.8 Statsligt immobile --- En sammenligning med de øvrige karrierevalg Officers uddannelse Antal år på arbejdsmarkedet Alder Etatsuddannelse Samfundsvidenskab Arkitektuddannelse Sundhedsvidenskab Odds ratio 17,49 5,35 1,08 1,03 0,54 0,17 0,16 N=2926, Nagelkerke R 2 = 35 % Denne analyse svarer på, hvad der adskiller de statsligt immobile fra de øvrige højtuddannede, der har foretaget et af de 5 jobskift Officererne er 17 gange mere tilbøjelige til at forblive i den samme organisation i staten (forsvaret) som højtuddannede, der har taget en anden uddannelse Også de etatsuddannede er mere tilbøjelige til at blive i den samme organisation i staten Hver gang en højtuddannet statslig medarbejder har været ét år mere på arbejdsmarkedet, stiger chancen for immobilitet med 8 pct. Effekten forstærkes af, at også alder trækker i samme retning Chancen for immobilitet er mindre blandt de samfundsvidenskabs-, arkitekt og sundhedsvidenskabsuddannede end for de øvrige uddannelsesgrupper Slide 36

37 2.9 En sammenligning af karrierevalgene --- Opsamling af udvalgte faktorer Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Alder 0,94 1,03 0,92 0,96 1,08 Køn 0,72 1,72 1,52 Ph.d. 1,88 0,49 0,33 3,25 Antal år på arbejdsmarkedet Hjemmeboende børn 1,69 Chef 2,13 N=2926 Tabellen angiver odds ratio for multivariate sammenhænge mellem flere baggrundsvariable og hvert af de 6 karrierevalg. Analysen analyserer forskelle mellem det enkelte karreierevalg og de øvrige karrierevalg under ét (se forklaring slide 26-28). Alle signifikante sammenhænge for de udvalgte 6 uafhængige variable er angivet. Analyserne er gennemført med kontrol for uddannelsesbaggrund. For fortolkning af odds ratio se slide 26 Slide 37

38 2.9 En sammenligning af karrierevalgene --- Tværgående analyse af udvalgte faktorer Chancen for at skifte fra staten til det private er højere for de unge, mens de ældre er mere tilbøjelige til at være statsligt immobile Kvinderne er mere tilbøjelige til at skifte mellem stat og amt/kommune, mens mændene er mere tilbøjelige til at skifte fra staten til det private Ph.d.er er mere tilbøjelige til at vælge karriere internt i staten og til at skifte fra stat til amt eller kommune end højtuddannede uden en ph.d. grad. Modsat er ph.d.ere mindre tilbøjelige til at skifte fra andre sektorer til staten Højtuddannede med hjemmeboende børn er tilbøjelige til at skifte fra staten til amt eller kommune Cheferne i undersøgelsespopulationen er dobbelt så tilbøjelige som de menige medarbejdere til at skifte fra det private til staten Immobilitet stiger med alder og antal år på arbejdsmarkedet Modsat er chancen for en karriere internt i staten og for et jobskifte fra staten til det private højere jo kortere tid den højtuddannede har været på arbejdsmarkedet Slide 38

39 2.9 En sammenligning af karrierevalgene --- Opsamling: køns betydning for karrierevalg Ligheder mellem kønnene: Mænd er ikke mere mobile end kvinder: chancen for jobmobilitet er lige stor for mænd og kvinder Chancen for at foretage en karriere internt i staten er også lige stor for mænd og kvinder Chancen for at skifte fra det private til staten er lige høj for mænd og kvinder Forskelle mellem kønnene: Chancen for at foretage sektor skift mellem staten og amt eller kommune er højere for kvinder end for mænd Chancen for at skifte fra staten til det private er højere for mænd end for kvinder Slide 39

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob December 2014 Analyserapport Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob Indholdsfortegnelse Resume af centrale resultater 3 1. Indledning 6 1.1. Baggrund

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (59 besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 12 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 68% (48 besvarelser ud af 71 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 81% ( besvarelser ud af 99 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Foreløbig afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Marts 2004 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere