Specialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation"

Transkript

1

2 Specialundervisning i Europa (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN Temapublikation European Agency for Development in Special Needs Education

3 Denne rapport er udarbejdet af European Agency for Development in Special Needs Education i samarbejde med Eurydice s nationale kontorer. Arbejdet er støttet af Europa-Kommissiones Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur: Uddrag fra rapporten kan anvendes med tydelig kildereference. Elektroniske udgaver af rapporten på 19 sprog kan downloades fra European Agency s websted: Redigering: Cor Meijer, Victoria Soriano, Amanda Watkins Oversættelse: Connections: Forsideillustration: Olivier Somme, 20 år. Oliver er studerende på specialskolen EESSCF i Verviers, Fransk Belgien. ISBN: (Elektronisk) EAN: (Elektronisk) ISBN: (Tryk) EAN: (Trykt) 2006 European Agency for Development in Special Needs Education Sekretariat Østre Stationsvej 33 DK 5000 Odense C Denmark Tlf.: Bruxelleskontor 3 Avenue Palmerston BE-1000 Bruxelles, Belgien Tlf.:

4

5 INDHOLD FORORD... 7 Kapitel 1 INKLUDERENDE UNDERVISNING OG PRAKSIS I KLASSEVÆRELSET FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN INDLEDNING STRUKTUR, MÅLSÆTNINGER OG METODOLOGI Struktur Målsætninger Metodologi PRAKSIS I KLASSEVÆRELSET Undervisningssamarbejde Elevsamarbejde Problemløsning gennem samarbejde Fleksibel gruppesammensætning Individuel planlægning Hjemklasseområder Alternative læringsstrategier BETINGELSER FOR INKLUSION Lærere Skolen Eksterne forhold KONKLUSION Referencer Kapitel 2 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FOR STUDERENDE MED SÆRLIGE UNDERVISNINGSMÆSSIGE BEHOV INDLEDNING STUDERENDE MED SÆRLIGE UNDERVISNINGSMÆSSIGE BEHOV I VIDERE UDDANNELSESFORLØB NØGLEOMRÅDER Ret til adgang til og støtte på en videregående uddannelse Nationale støtteorganisationer Institutionelle støtteforanstaltninger

6 2.4 FAKTORER, SOM HÆMMER DE STUDERENDES ADGANG TIL OG DELTAGELSE I EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Fysisk tilgængelighed Adgang til information Adgang til støtte Holdninger Rettigheder LØSNINGSMODELLER Referencer Kapitel 3 OVERGANG FRA SKOLE TIL ARBEJDSMARKED INDLEDNING PROBLEMER Data Gennemførelse af en ungdomsuddannelse Adgang til undervisning Erhvervsintroducerende kurser Arbejdsløshed Forventninger og holdninger Fysisk tilgængelighed Lovgivningen i praksis RELEVANTE ASPEKTER OG ANBEFALINGER INDIVIDUELLE UDSLUSNINGSPLANER AFSLUTTENDE ANBEFALINGER KONKLUSION Referencer AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

7

8 FORORD Rapporten Specialundervisning I Europa Støtteforanstaltninger for elever på de ældste klassetrin sammenfatter resultaterne fra tre af European Agency s undersøgelser om specialundervisning: Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Videregående uddannelser for studerende med særlige behov Overgang fra skole til arbejdsmarked Informationen er indsamlet fra de deltagende lande og sammenfattet i nationale rapporter, blandt andet ved hjælp af spørgeskemaer, analyse af praktiske eksempler og studiebesøg i nogle af landene. Eupean Agency har sammenfattet og redigeret materialet, og Eurydice har bidraget med input fra sine nationale kontorer mest omfattende naturligvis fra de lande som ikke i forvejen er repræsenteret i European Agency. Det vigtigste formål med rapporten er at udvide den eksisterende information på de tre områder til at omfatte flere lande. Derfor fik Eurydice s nationale kontorer stillet materiale fra European Agency's medlemslande til rådighed, som så skulle suppleres med information fra kontorerne. Kontorernes resultater er medtaget implicit i de tilfælde, hvor de stemmer overens med resultaterne fra European Agency, og afvigelser i forhold til enkelte situationer i landene er beskrevet særskilt. De nationale repræsentanter fra Liechtenstein, Malta, Polen, Rumænien og Sverige fortjener derfor en ekstra tak for deres store indsats med at indsamle bidrag til rapporten. European Agency's repræsentanter skal også have en særlig tak. Dette er den anden temapublikation udarbejdet af de to netværk - den første, Specialundervisning i Europa, blev udgivet i januar Rapporten lægger ikke op til anvendelsen af nogen bestemt definition på eller filosofi omkring specialundervisning, ligesom der ikke er udarbejdet fælles definitioner på og fortolkninger af begreber som handicap, funktionsnedsættelse og særlige behov. Hensigten 7

9 har været at medtage definitioner og perspektiver fra alle lande inden for de tre beskrevne nøgleområder. Kapitel 1 handler om inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin. Det er et komplekst emne og et tidspunkt som for mange elever med særlige behov er svært at komme igennem. Vi har derfor defineret nogle af de strategier, skolerne bruger for at løse problemerne og identificeret nogle af de tiltag, der fremmer inklusion. Der sættes fokus på udfordringer ved at inkludere elever med særlige behov på de ældste klassetrin, f.eks. opdelingen i forskellige grupper på baggrund af præstationer og kunnen, undervisningens resultater og den betydning de tillægges, holdninger hos lærerne og mangler i deres viden om elever med særlige behov. Rapporten er en kombination af resultater fra nationale litteraturundersøgelser, casestudier og udvekslingsbesøg af eksperterne i udvalgte lande. Kapitel 2 handler om videregående uddannelser for studerende med særlige behov. De ses nemlig ikke nær så ofte på institutionerne for videregående uddannelser som studerende uden særlige behov, hvilket giver anledning til en del spørgsmål omkring hæmmende og fremmende faktorer i forbindelse med en vellykket gennemførelse af et videregående studium. Kapitlet er bygget op omkring nogle nøgleemner, defineret ud fra en indgående litteraturundersøgelse og indsamlede oplysninger fra de nationale netværk i European Agency og Eurydice. Herved har man fået et overblik over tilgængelige støttemuligheder for studerende med særlige undervisningsmæssige behov i de enkelte lande, som de kan bruge i en videregående uddannelse. Nogle af resultaterne er opstillet i tabeller for at lette overblikket, men skal ikke opfattes som en sammenligning mellem landene. Kapitel 3 drejer sig om overgangen fra skole til erhvervsliv - et vigtigt tidspunkt for alle unge og måske især for unge med særlige behov. Det er ét blandt mange elementer i en lang og kompleks proces som omfatter alle faser i et menneskes liv og som det er nødvendigt at man håndterer så hensigtsmæssigt som muligt. Unge mennesker med særlige behov konfronteres ofte med fordomme, tilbageholdenhed, overbeskyttelse, manglende kvalitet i undervis-ningen osv., som gør det svært for dem at deltage på arbejds-markedet på lige fod 8

10 med andre unge. I dette kapitel beskrives otte problemstillinger, defineret ud fra litteraturundersøgelser. Analysen viser seks fremtrædende aspekter, som er beskrevet og præsenteret sammen med en række anbefalinger til brug for beslutningstagere og andre fagfolk, med henblik på at forbedre de redskaber, der stilles til rådighed for de unge i denne overgangsfase. De tre områder rundes af med en sammenfattende konklusion. 9

11

12 Kapitel 1 INKLUDERENDE UNDERVISNING OG PRAKSIS I KLASSEVÆRELSET FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN 1.1 INDLEDNING Specialundervisningen i de ældste klasser i folkeskolen kan give anledning til mange problemer, og flere undersøgelser (bl.a. European Agency's undersøgelser om specialundervisning i Europa, 1998 og 2003) viser da også, at mens inklusionen generelt lykkes uden de store problemer på de yngre klassetrin, så begynder problemerne at opstå, når eleverne kommer op i de ældre klasser. En højere grad af specialisering i de enkelte fag samt de organisatoriske ændringer, der ofte indføres i de ældre klasser, kan være medvirkende årsager til dette. Desuden mærkes forskellene mellem elever med særlige behov og deres klassekammerater ofte tydeligere, jo ældre eleverne bliver. I mange lande bliver eleverne på de ældre klassetrin også opdelt i forskellige grupper på baggrund af deres præstationer og kunnen. Litteraturundersøgelse, Sverige: Man ser betydeligt flere problemer blandt de ældre elever end de yngre ( ) De er ikke relateret til diagnosticering eller mobilitet, men mere til skolens aktiviteter og organisation. Litteraturundersøgelse, Schweiz: Overgangen fra en i de fleste tilfælde helhedsorienteret undervisning på de yngre klassetrin til en mere segregeret undervisning i de ældre klasser kan være tidspunktet, hvor eleven foretager et valg, som får afgørende betydning for det videre skoleforløb. Opdelingen i grupper, som finder sted, når eleven kommer op i de ældre klasser, får betydning for den resterende skoletid. Elever med særlige behov kan ikke bare "efterlade bagagen" fra de yngre klassetrin - den bringes med videre ind i dette skarpt opdelte system. Malta: Som i andre europæiske lande har man også på Malta problemer med inkludering af elever med særlige behov på de ældre klassetrin. Der kræves mere af eleven og der bliver gået mere i 11

13 dybden med de enkelte fag. Det giver problemer for de lærere, som ikke har de nødvendige færdigheder til at håndtere elever med særlige behov. På de ældste klassetrin begynder betydningen af undervisningens resultater at vise sig. Der stilles større krav til systemets kapacitet til at forbedre det akademiske output, hvilket kan være medvirkende årsag til, at nogle af eleverne med særlige behov anbringes i specialskoler og -klasser. Litteraturundersøgelse, Spanien: Undervisningen på de ældste klassetrin er i dag præget af et usædvanligt højt akademisk niveau i læseplanerne, målrettet en ensartet gruppe af elever, hvilket gør det vanskeligt at tilpasse læseplanerne de elever, som tydeligvis falder udenfor denne gruppe. Det kan naturligvis ikke overraske nogen at samfundet generelt efterspørger en større indsats for at forbedre resultaterne af de investeringer, der foretages i undervisning og uddannelse. Området er blevet markedsorienteret og forældrene er blevet kunder. Skolerne skal stå til regnskab for deres resultater, og der er en øget tendens til at bedømme dem på grundlag af det akademiske output, de er i stand til at fremvise. Denne udvikling er farlig for de særligt udsatte elever. Ønsket om bedre akademiske output og ønsket om at inkludere elever med særlige behov kan siges at udelukke hinanden. Undersøgelsen her viser dog, at det ikke behøver at være sådan. Casestudie, Storbritannien: Skolelederen kommenterede den udvikling der var sket, siden skolen begyndte at arbejde for inklusion, både i specialundervisningen, hvor man var blevet rigtig gode til at imødese elevernes mange forskellige behov, og med de faglige resultater. Skolen havde formået at tage hånd om udviklingen af disse to modsætningsfyldte områder på en god måde. Ti måneder forud for besøget havde skolen haft besøg af det britiske evalueringsinstitut, Office for Standards in Education (OFSTED), som kører et nationalt program for evaluering af alle engelske folkeskoler. Rapporten fra OFSTED var meget positiv, og skolen blev evalueret som "god". Af rapporten fremgår det bl.a. at "skolen er med rette stolt af sit inkluderende og multikulturelle moralkodeks, som fastsætter høje standarder for eleverne og frembringer et miljø, hvor gensidig 12

14 omsorg er i højsædet. Forholdet mellem ledelse, personale og elever er rigtig godt, og skolen ledes med engagement og hæderlighed. Den giver god valuta for pengene". Det fremgår af tidligere undersøgelser fra European Agency, at de fleste lande anser inklusion af elever på de ældste klassetrin som et område, der skal tages fat på. Der er især problemer med utilstrækkelig læreruddannelse og en mindre positiv holdning blandt lærerne. Særligt holdningen blandt lærere er af stor betydning for inklusion. Lærerens holdning er i høj grad præget af vedkommendes erfaring, især med elever med særlige behov. Kvaliteten i læreruddannelsen, omfanget og beskaffenheden af de støtteformer, der er til rådighed og øvrige faktorer som f.eks. klassekvotient og arbejdsbyrde spiller også ind. Litteraturundersøgelse, Østrig: ( ) En positiv holdning, både fra lærernes og skoledistrikternes side, er drivkraften bag en vellykket inklusion, uanset hvilken model, man anvender. Nye tiltag til fremme af inklusion kan endda være med til at løse nogle af de problemer, skolen ellers slås med (f.eks. kan der være for få timer til rådighed til kontrolforanstaltninger, dårligt eller mangelfuldt udstyr i lokalerne, for mange lærere i et lærerteam osv.). Lærere på de ældste klassetrin er øjensynligt knap så villige til at inkludere elever med særlige behov i klassen. Arbejdet med disse elever og deres behov kræver nemlig en høj grad af interesse og indfølingsevne. Casestudie, Holland: (Der er tale om en 12-årig dreng med Asperger's syndrom). En lærer konstaterede, at drengen ikke havde lavet alt sit hjemmearbejde. Drengens vejleder spurgte ham hvorfor og fandt ud af, at der ikke var plads i hans lektiebog til at han kunne skrive alle de lektier, han havde for, på én linje. Han ville ikke bruge de andre linjer i bogen, da han ville have en linje til hvert fag. Det var heller ikke alle fejl, han havde fået rettet i timerne, simpelthen fordi der ikke var plads nok i bogen til at skrive rettelserne. Vejlederen foreslog drengen at skrive lektier til de forskellige timer i højre side af bogen og så skrive rettelser i venstre side. Drengen syntes det var en god løsning, for der var orden i sådan et system og tingene var adskilt, hvilket var meget vigtigt for ham. 13

15 Disse og lignende situationer, der handler om inklusion på de ældste klassetrin vil blive gennemgået nærmere i denne undersøgelse. 1.2 STRUKTUR, MÅLSÆTNINGER OG METODOLOGI Struktur Undersøgelsen satte fokus på effektiv praksis i klasseværelset i en inkluderende undervisning. Der er taget udgangspunkt i, at kvaliteten af den inkluderende undervisning hovedsageligt afhænger af læreren. Lærerens aktiviteter er bestemt af vedkommendes uddannelse, erfaring, holdninger og overbevisning, men også af klassens og skolens hele situation samt af eksterne faktorer (lokale og regionale foranstaltninger, politikker, finansiering osv.). Litteraturundersøgelse, Spanien: Det fremgår tydeligt, at elevernes læringsproblemer ikke alene skyldes deres egne vanskeligheder med at lære, men også den måde, hvorpå undervisningen er organiseret. Forståelsen for elevernes læringsproblemer hænger tydeligt sammen med den måde, undervisningen er tilrettelagt på. Litteraturundersøgelse, Storbritannien: Selv om casestudierne viste, at der er forskellige opfattelser af begrebet inklusion og også forskellige forventninger til resultaterne og processen, så er der overordnet enighed om, at hvis inklusion skal virke i praksis, er det nødvendigt med en gennemgribende skolereform, afskaffelse af begrebet "kompenserende undervisning" som vi kender det i dag og en videre udvikling af læseplanen, både i form og indhold. På de ældste klassetrin kan arbejdet for inklusion være en endnu større udfordring end i de yngre klasser, idet tilrettelæggelsen af undervisningen i mange lande er mere fagspecifik. Eleverne flytter ofte rundt mellem forskellige klasseværelser, og det kan naturligvis forstyrre den sociale kontinuitet. Litteraturundersøgelse, Østrig: Differentiering af undervisningen kræver adskillelse af klasserne, da børnene jo så ikke undervises sammen med deres vante gruppe hele tiden. De flytter rundt i forskellige lokaler og har lektioner fælles med elever fra f.eks. parallelklassen. Det er på mange måder en ulempe for de elever, 14

16 som har særlige behov og måske netop har brug for en slags social kontinuitet, som jo ikke kan sikres her. I mange lande stiller tilrettelæggelsen af undervisningen på de ældste klassetrin meget store krav til elever med særlige behov, og det vil derfor være nyttigt at undersøge nogle af de strategier skolerne har iværksat for at løse problemet. Skoler og lærere praktiserer inklusion på forskellige måder, og derfor skulle undersøgelsen beskrive disse forskellige tilgange til en inkluderende undervisning og gøre informationen tilgængelig for et bredere publikum. For at kunne gøre det, skulle der formuleres en række centrale spørgsmål, hvoraf det vigtigste var: hvordan håndteres elevernes forskelligheder i klassen? - og i relation til dette: hvilke betingelser skal være til stede, for at disse forskelligheder kan håndteres med et godt resultat? Omdrejningspunket for undersøgelsen har været lærernes arbejde. Det kan dog konstateres, at læreren især får sin erfaring gennem nøglepersoner i sine næromgivelser, dvs. skolelederen, kolleger og andre fagfolk i og omkring skolen. Derfor omfatter målgruppen også disse personer Målsætninger Den vigtigste opgave var således at formidle viden til nøglepersoner, om strategier til håndtering af forskelligheder i klassen og i skolen, og om de forhold, som skal være til stede for at disse strategier kan iværksættes med et positivt resultat. Derfor er det vigtigt først og fremmest at forstå, hvad som virker i den inkluderende undervisning. Herefter at finde ud af, hvordan den inkluderende undervisning fungerer samt hvorfor den fungerer (hvilke betingelser er til stede, som medfører et godt resultat?) Metodologi Projektet er sammensat af forskellige typer aktiviteter. Som et første led i undersøgelsen er der ud fra litteraturgennemgangen udarbejdet 15

17 en rapport med beskrivelser af forskellige modeller og forhold, som skal være til stede for at modellerne kan anvendes med gode resultater. Metodologien såvel som resultaterne fra litteraturgennemgangen er grundigt beskrevet i publikationen Inclusive Education and Effective Classroom Practice in Secondary Schools, som findes elektronisk og kan downloades gratis fra European Agency's websted (Meijer, 2005: På dette trin i undersøgelsen afdækkes hvad som virker i den inkluderende undervisning. Anden fase, casestudierne, fokuserede på spørgsmålene: hvordan virker inklusion og hvad skal der til for at den virker? Eksempler på god praksis (casestudier) fra European Agency's medlemslande blev analyseret og beskrevet. Der blev sat fokus på praksis i klassen og undervisningsprogrammer. Vilkår og sammenhænge i forbindelse med inkluderende undervisning skulle også undersøges, herunder især de betingelser, som blev anset som en forudsætning for at kunne gennemføre den med et positivt resultat. I beskrivelserne blev inddraget forskellige aspekter: læreren (viden, erfaringer, holdninger og motivation), klassen, skolen, skolens personale og organisation, støtteforanstaltninger, økonomiske og politiske aspekter, osv. Tredje og sidste fase bestod af en række studiebesøg med deltagelse af eksperter, som har analyseret og evalueret eksempler for at kunne identificere de væsentligste karakteristika for god praksis. Besøg på forskellige skoler med inkluderende undervisning samt diskussioner blandt de deltagende eksperter har resulteret i en bredere og mere kvalitativ forståelse af spørgsmålene om, hvad som virker samt hvordan og hvorfor det virker. Studiebesøgene blev gennemført i Luxembourg, Norge, Spanien, Sverige og Storbritannien (England) i sommeren Man har brugt forskellige informationskilder, først og fremmest litteraturgennemgange (både nationale og internationale), dernæst casestudier fra de 14 lande og endelig referater fra studiebesøgene. Man har herigennem fået en helhedspræget tilgang til emnet, ved både at inddrage forskning og den daglige praksis i klasseværelset som basis for undersøgelsen. Casestudierne skal ses som modeller 16

18 for den inkluderende undervisning og afspejler altså ikke national lovgivning eller arbejdsmetoder. I det følgende kapitel gives en oversigt over praksis for den inkluderende undervisning af elever på de ældste klassetrin. De vigtigste forudsætninger for at kunne gennemføre den er beskrevet i afsnit PRAKSIS I KLASSEVÆRELSET Dét at kunne håndtere elevernes forskelligheder er én af de største udfordringer rundt om i de europæiske skoler. Inkluderende undervisning kan gennemføres på forskellige måder og niveauer, men i den sidste ende er det lærerteamet, som skal håndtere den stadig større mangfoldighed af behov hos eleverne, og som skal sørge for, at læseplanen udformes eller tilpasses på en måde, som tilgodeser behovene hos dem alle. Litteraturundersøgelse, Spanien: Ønsker skolerne virkelig at tage hensyn til elevernes forskelligheder, bliver de nødt til at arbejde mere helhedsorienteret, dvs. også inddrage faktorer som skolens organisation og hele arbejdsindsats, koordineringen og samarbejdet blandt lærerne, samarbejdet med de lokale myndigheder, anvendelsen af ressourcer og den undervisningsmæssige praksis. Undersøgelsen viser, at der er mindst syv faktorer, som har en positiv indvirkning på en inkluderende undervisning. Nogle af disse faktorer blev også fundet virkningsfulde i undersøgelsen om elever på de yngste klassetrin - nemlig et godt undervisningssamarbejde, et godt elevsamarbejde, problemløsning gennem samarbejde, fleksibilitet i sammensætningen af elevgrupper og betydningen af den individuelle planlægning. Yderligere to faktorer ser ud til at være særligt relevante for de ældste klassetrin, nemlig hjemklasseområder og alternative læringsstrategier. I det følgende uddybes de syv faktorer og deres betydning nærmere og eksemplificeres ved hjælp af en række citater fra udvekslingsbesøgene, casestudierne og litteraturgennemgangen. 17

19 1.3.1 Undervisningssamarbejde Lærere skal samarbejde med kolleger og har brug for praktisk og fleksibel støtte fra dem. Elever med særlige behov har ofte brug for en bestemt form for støtte, som læreren ikke kan yde vedkommende i det daglige. Det er her andre lærere og støttepersonale kommer ind i billedet, og her kræves både fleksibilitet, god planlægning og samarbejde i undervisningen. Inkluderende undervisning ser ud til at fremmes af flere faktorer, som kan grupperes under overskriften undervisningssamarbejde. Undervisningssamarbejde refererer til alle former for samarbejde mellem klasselæreren og en assistent, en kollega eller andre fagfolk. Eleven behøver ikke at komme væk fra klassen for at få den nødvendige støtte - den kan gives i klassen. Det styrker elevens følelse af samhørighed med kammeraterne og giver selvtilliden et løft, hvilket jo i sig selv er stærkt motiverende for elevens læring. Et godt samabejde blandt lærerne afhjælper også de problemer, der kan opstå som følge af arbejdets beskaffenhed. Læreren arbejder ofte meget selvstændigt og isoleret fra sine kolleger, og her giver undervisningssamarbejdet mulighed for at lære af hinandens måde at håndtere tingene på og selv at give feed-back. Samarbejde om undervisningen har derfor en positiv indvirkning, ikke blot på elevens kognitive og emotionelle udvikling, men også på læreren. En stor del af de nationale casestudier viser da også, at lærerne er meget interesserede i at lære af hinanden. Casestudie, Irland: Skolen har et støtteteam bestående af skoleinspektøren, viceinspektøren, vejlederne, støtte- og hjælpelærere samt en lærer, der fungerer som kontaktperson mellem hjem, skole og de lokale myndigheder. Hver uge holder teamet et møde for at diskutere behovene hos de elever på skolen, som har adfærdsmæssige problemer og/eller indlæringsproblemer, og hvordan de bedst kan løses. Casestudie, Østrig: Teamwork kræver ekstra ressourcer i form af kommunikation og håndtering af konflikter, uddelegering af opgaver og konsultation med alle parter. Det er et tidskrævende arbejde, men teamwork og team-undervisning giver på den anden side alle 18

20 involverede et virkelig positivt udbytte. Behovet for at arbejde tættere sammen end blot som "almindelige lærere i undervisningen på de ældste klassetrin" var den afgørende faktor, som gav os lyst til at påtage os opgaven. Teamwork og den medfølgende erfaringsudveksling er utroligt berigende for os alle. Ekspertbesøg, Luxembourg: Lærerne skriver deres iagttagelser ned i en bog, som er tilgængelig for alle, som arbejder med en bestemt klasse. Det er en slags intern kommunikation mellem de lærere, som kender til elevernes adfærdsmæssige og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder, og de øvrige personer, som arbejder sammen med dem. Kommentar fra Liechtenstein: Elever med særlige behov i det almene skolesystem får støtte fra ekstra lærere. Pædagogiske og terapeutiske foranstaltninger indgår som et led i den inkluderende undervisning af disse elever Elevsamarbejde Elever, som hjælper hinanden får et stort udbytte af at lære sammen, særligt hvis de grupperes på en fleksibel og velovervejet måde. Elevsamarbejde har vist sig at have en gavnlig virkning på elevernes kognitive og socialt/emotionelle læring og udvikling. Der er ingen tegn på, at de mere velfungerende elever mister noget ved dette i form af udfordringer eller muligheder. Der findes forskellige former for elevsamarbejde, men i de fleste tilfælde sammensætter læreren elever på forskellige faglige niveauer i par (eller i små hold à tre elever), hvor den ene elev vejleder den anden. Der byttes roller, så den svageste elev også kommer til at fungere som vejleder. Elevsamarbejde har en markant positiv virkning på elevernes selvtillid og styrker samtidig de sociale relationer med gruppen. Alle elever får gavn af samarbejdet: eleven som har vejlederrollen husker informationen bedre og i længere tid, og eleven som modtager informationen føler sig mere på niveau med klassekammeraten, hvis 19

21 faglige niveau ikke er så meget højere end hans eget. Undersøgelsen viser også, at elevsamarbejdet ikke blot giver gode resultater for eleverne, men også er relativt let at gennemføre. Ekspertbesøg, Sverige: Vi lagde mærke til, at eleverne ikke kun snakkede om deres opgaver i timerne, men også i pauserne. Samarbejdet med klassekammerater med særlige behov falder eleverne naturligt, og de udvikler en god indfølingsevne. De oplever at være sammen om at løse en fælles opgave, og de lærer at lytte til hinanden. International litteraturundersøgelse: Hver uge havde klassen elevsamarbejde af et kvarters varighed. Lærerne blev bedt om at sammensætte grupper af elever på forskellige faglige niveauer, med tre elever i hver gruppe. Eleverne prøvede alle roller, dvs. både som vejleder, modtager og observatør. Vejlederen skulle vælge et problem eller en opgave, som skulle løses af modtageren, og observatøren skulle fungere som social opbakning. Læreren udviklede særlige procedurer for støtte til grupperne.. Kommentar fra Polen: En lærer i en klasse med inkluderende undervisning sagde: "Vi koncentrerer os om samarbejde og ikke konkurrence mellem eleverne. Vi har kunstner.iske og tekniske fag, hvor eleverne laver øvelser to og to (en elev med og en uden særlige behov). På den måde føler børnene sig ikke anderledes eller svagere" Problemløsning gennem samarbejde Problemløsning gennem samarbejde betyder, at der anlægges en systematisk tilgang til problemerne med en uønsket opførsel i klassen. Der fastsættes helt klare regler og grænser, som er defineret i samarbejde med eleverne. Dette (sammen med en god motivation) har vist sig at have en positiv indvirkning på elevernes opførsel. Rapporter fra landene og den internationale litteraturundersøgelse viser, at problemløsning gennem samarbejde er et effektivt redskab til at nedbringe forekomsten og intensiteten af forstyrrelser i timerne. 20

22 Reglerne udarbejdes i samarbejde med hele klassen og skal være synlige i klasseværelset. Nogle af casestudierne nævner, at klassens regler er opstillet i en kontrakt, som eleverne skal underskrive. Der er forskellige måder at udarbejde klasseregler på, men casestudierne viser et gennemgående behov for, at der holdes et møde om dette emne ved begyndelsen af skoleåret. Forældrene skal også informeres om klasseregler og om hvorvidt de overholdes eller ej samt eventuelle årsager til at de ikke bliver overholdt. Ekspertbesøg, Luxembourg: Udarbejdelse af en klassekontrakt: Lærere og elever diskuterer og bliver enige om et sæt à 10 klasseregler. Alle skal naturligvis overholde dem og indordne sig herunder. Formålet med at lave klassekontrakten er at finde en problemløsning gennem samarbejde. Ekspertbesøg, Storbritannien: Man udarbejdede en politik, der fulgte princippet om lige muligheder for alle, og reglerne herfor blev slået op i klasseværelserne, så de var synlige for alle. Man lavede også en fælles adfærdskodeks og underviste eleverne i god opførsel og trivsel for at sikre, at den blev overholdt. Der blev holdt skolemøder som en slags platform for feedback på elevernes opførsel. Skolens og klassens regler blev diskuteret med eleverne. Forældrene blev også inddraget for at støtte deres børn i at overholde skolens adfærdskodeks. Forældrene skulle skrive under på ordningen, som blev udarbejdet for hvert skoleår. Casestudie, Tyskland: I slutningen af hver uge afholdes de såkaldte fredagsmøder eller klassemøder. Her diskuteres ugens begivenheder, eventuelle problemer tages op og man prøver i fællesskab at finde en løsning. Både lærere og elever kan komme med kritik, men også med ros og fortællinger om succesoplevelser i løbet af skoleugen Fleksibel gruppesammensætning En fleksibel gruppesammensætning betyder, at elever i samme aldersgruppe, men med forskellige faglige færdigheder, sættes sammen i en gruppe. Formålet med disse grupper af elever med forskellige færdigheder er at undgå selektion og at respektere elevernes naturlige forskelligheder. 21

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Sammenfattende rapport 2005 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning

Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning Sammenfattende rapport Marts 2003 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet og udgivet af European

Læs mere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER TE I I European Agency for Development in Special Needs Education Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER European Agency

Læs mere

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education Unges syn på Uligheder i undervisningssystemet European Agency for Development in Special Needs Education I forbindelse med Portugals EU-formandskab afholdt det portugisiske undervisningsministerium i

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN UDVIKLINGSTENDENSER 2005 2010 European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere