MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

Transkript

1 København d. 24. november 2010 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen Claus Henriksen Niels Henning Jørgensen Morten V.B. Revsbeck Kurt Mikkelsen Helle Ankersen 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen Gert B. Pedersen Claus Eskesen Søren Elsberg Frank Juncker Lene Haugbølle IF-sekretariatet: Tanja Bundesen Dorte Würtz MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER torsdag d. 2. december kl 9.30 hos DI Hannemanns Alle 25, lokale 203, 2300 København S Find vej (bemærk DIs midlertidige adresse!) Nærmeste metrostation: Ørestad Se metrokort Program for dagen: : Formøder : Udvalgsmøde ?: Julefrokost DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat 2. Opfølgning på IF-seminar 3. Jobprofilanalyse 4. EUD A. Aktivitetstal fokus på fratagelse af udbudsgodkendelse Side 1 af 7

2 5. AMU A. Aktivitetstal på kernemål fokus på fratagelse af udbudsgodkendelse B. Forhåndsanmeldelse status på bevilling til analyser og udvikling 6. LUU A. Status på handlingsplan 7. Revideret forretningsorden IF 8. Meddelelser A. Formandskabet B. Udvalgsmedlemmer C. Sekretariatet 9. Næste møde 10. Eventuelt DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat A. Godkendelse af dagsorden og referat Fra referatet (bilag 1) er der følgende opfølgningspunkter: Fra IF-seminar: Hvert udviklingsudvalg skal arbejde videre med de ideer og forslag som fremkom på dagens workshops. IF vil følge arbejdet. Punktet behandles under pkt. 2 opfølgning på IF-seminar samt pkt. 8.B meddelelser. IF vil prioritere i de forslag, som retter sig mod IF udvalgets ansvarsområde. Punktet behandles under pkt. 2. Forhåndsanmeldelse: Sekretariatet laver prioritering til høring hos Formandskabet og sender herefter til IF udvalget. Prioritering er rundsendt til udvalgets medlemmer. Status på ansøgningen behandles under pkt. 5.b. Orienteringspunkt 2. Opfølgning IF-seminar På IF seminar d. 2. september blev der fremsat en række strategiske fokuspunkter. 2. Opfølgning IF-seminar Til mødet d. 2. december fremlægger sekretariatet resultaterne fra de overordnede drøftelser i forhold til de strategiske områder, som IF/IU bør arbejde videre med. Flere af initiativerne er efterfølgende blevet igangsat i sekretariatet. Udvalget opfordres på mødet til at komme med input til dette arbejde. Arbejdet med resultaterne fra IF-seminar i de enkelte Udviklingsudvalg fremgår af punkt 8.B, bilag 9 Side 2 af 7

3 3. Jobprofilanalyse På IF-seminar blev konklusionerne i analysen Fremtidens jobprofiler i industrien gennemgået. Rapporten er nu offentliggjort og kan hentes på 3. Jobprofilanalyse Såfremt udvalget ønsker en kortere version af rapporten, henvises til Bilag 2: Resumé af jobprofilanalysen. Jobprofilanalysen tager afsæt i maskin- og elektronikindustrien. Konklusionerne og begrebsapparat i analysen findes dog relevante for øvrige industrier. Derfor er det af fælles formandskab (Formandskabet fra MI og IF) blevet besluttet, at samtlige udviklingsudvalg i IF og udviklingsgrupper i MI sætter Fremtidens jobprofiler på dagsorden. Der vil ske en samlet opfølgning af drøftelserne i udviklingsudvalgene og udviklingsgrupperne. Disse vil blive forelagt det fælles formandskab til videre drøftelse. Arbejdet med Fremtidens jobprofiler i udviklingsudvalgene fremgår af punkt 8.B, bilag 9 Orienteringspunkt 4. EUD 5.A Aktivitetstal fokus på fratagelse af udbudsgodkendelse 5. EUD Af brev fra UMV 10. januar 2008 beskrives de principper, som blev lagt til grund for udbudsplacering af erhvervsuddannelserne. Her fremgår det, at: Institutionen skal (etablere og) opretholde et fagligt og pædagogisk bæredygtigt uddannelsesmiljø på uddannelsen, og der skal være en regional efterspørgsel efter uddannelsen på den pågældende institution, herunder skal institutionen i skoleåret 2009/2010 have en årselevaktivitet på minimum 5 årselever. Hvis denne minimumsaktivitet ikke nås, vil udbudsgodkendelsen som udgangspunkt blive tilbagekaldt. Sekretariatet har været i kontakt med UVM i forhold til at få et overblik over, hvilke skoler, der har modtaget brev fra UVM angående o pfyldelse a f årselevaktiviteten samt h vilket svar, s kolerne har fremsendt til UVM. Sekretariatet afventer svar fra UVM. UVM har oplyst, at følgende procedure vil gøre sig gældende: 1) UVM retter kontakt til skoler, som ikke opfylder årselevaktiviteten. Skolerne melder tilbage til UVM, hvorvidt de fortsat ønsker at udbyde uddannelsen. Deadline for tilbagemelding er 15. oktober ) UVM udarbejder, på baggrund af skolerne svar, en samlet oversigt som forelægges REU. Deadline kendes ikke af sekretariatet. 3) Den fremtidige oversigt over udbydere fastlægges. Bilag 3 Oversigt over IF erhvervsuddannelser fordelt på skoler har til formål at give et overblik over hvilke skoler, som er i farezonen for, at udbuddet bliver tilbagekaldt. Da sekretariatet ikke har mulighed for at få tallene opgjort i årselever, giver oversigten overblik over IFs erhvervsuddannelser fordelt på skoler sammenholdt med antal indgåede uddannelsesaftaler for Side 3 af 7

4 2009 og 2010 frem til oktober. Som det fremgår af bilag 3, er aktiviteten lav for mange af IF s uddannelser. Det indstilles,at udvalget drøfter konsekvenserne af tilbagekaldelse af udbuddet herunder hvilke initiativer, der evt. bør igangsættes fra IF/sekretariatet. Beslutningspunkt 5. AMU 5.A. Aktivitetstal på kernemål fokus på fratagelse af udbudsgodkendelse I forbindelse med udbudsrunden i 2009 blev der fastsat en minimumsaktivitet på kernemål inden for den enkelte FKB for at en udbudsgodkendelse kan opretholdes. Det kan konstateres, at flere skoler, som udbyder IF s kernemål, ikke har den nødvendige aktivitet til at opretholde udbuddet. Bilag 4 viser et overblik over kernemålsaktivitet kvartal for IF s fælles kompetencebeskriver. Bemærkningerne fra sekretariatet fremgår af bilag 5: Bemærkninger til minimumsaktivitet. Bemærkninger er alene givet i forhold til de områder, som ligger under minimumsaktiviteten. Det indstilles, at udvalget tilslutter sig sekretariatets indstillinger i bilag 5 samt at udvalget drøfter konsekvenserne af tilbagekaldelse af udbuddet herunder hvilke initiativer, der evt. bør igangsættes fra IF/sekretariatet. UVM har lovet efteruddannelsesudvalgene, at de bliver hørt inden en tilbagekaldelse af udbuddet. Beslutningspunkt. 5.B. Forhåndsanmeldelse status på bevilling til analyser og udvikling: Bilag 6 giver et overblik over ansøgte analyser og udviklingsmidler, som IF har søgt UVM i forbindelse med forhåndsanmeldelse Som det fremgår af oversigten, har IF fået en foreløbig tilkendegivelse på, at udvalget får de ansøgte midler på nær midler til to brancheanalyser. Udvalget vil blive orienteret, når sekretariatet modtager en officiel henvendelse fra UVM. Orienteringspunkt 6. LUU-handlingsplan 6. LUU-handlingsplan Bilag 7 Status på implementering af IF s LUU Handlingsplan givet en midtvejsstatus på de foreløbige resultater som sekretariatet har erfaret sig i arbejdet med LUU handlingsplan samt anbefalinger til, hvordan IF fremadrettet kan arbejde med LUU. På baggrund af de erfaringer, som indtil videre er gjort i IF s hand- Side 4 af 7

5 lingsplan sammenholdt med resultaterne fra den stakeholderanalyse, som IU netop har gennemført, indstiller sekretariatet, at LUU handlingsplanen justeres. Endvidere indstiller sekretariatet, at en ny og justeret handlingsplan udarbejdes i et tæt samarbejde med MI. Dette er ud fra en betragtning om, at det er de samme skoler der kommunikeres med og dermed også ofte identiske behov og udfordringer. Samt at det antages, at der er de samme overordnede problemstillinger, der gør sig gældende uanset om det er et LUU fra MI eller IF eller et udvalg, der dækker begge områder. Det er derfor sekretariatets vurdering, at der vil opstå en god synergieffekt ved at udarbejde en fælles LUU handlingsplan. Hvis IF-udvalget følger sekretariatets indstilling, vil sekretariatet efterstræbe at have en revideret plan klar til næste udvalgsmøde d.8. feb Revideret forretningsorden IF IF-forretningsorden blev sidste gang behandlet i udvalget i marts 2007, hvor udvalget gik fra IAU til IF. Forretningsordenen er nu blevet justeret i forhold til gældende praksis. Herudover er det tidligere k ommissorium in dskrevet i u dkast ti l n y f orretningsorden, således at der alene opereres med et dokument. 7. Revideret forretningsorden IF Bilag 8 er udkast til IF forretningsorden. Det indstilles, at udvalget vedtager forretningsorden med efterfølgende underskrift af IF formandskabet. Beslutningspunkt 8. Meddelelser 8.A. Formandskabet D. 8. november var formandskabet og sekretariatschefen til det årlige møde i UVM. Mødet drejede sig alene om efteruddannelsesområdet. 8. Meddelelser 8.B. Udvalgsmedlemmer Bilag 9: UU Status på arbejdet i udviklingsudvalgene i forhold til: Resultaterne af IF-seminar Jobprofilanalyse Cleantech Øvrige temaer UU Plast og UU Vindmølle: Undervisningsministeriet har meddelt sekretariatet, at de ansøgte forlængelser af skoledelen i hhv. vindmølleoperatøruddannelsen og trin 3 i plastmageruddannelsen kan imødekommes fra 1. januar 2011, under forudsætning af vedtagelsen af finansloven for Orienteringspunkt C. Sekretariatet PraktikPladsPrisen: De første PraktikPladsPriser blev uddelt den 16. november ved et særligt arrangement på Nationalmuseet i København med deltagelse af Undervisningsminister Tina Nedergaard og billedhugger Bjørn Nørgaard. Arrangementet var med til at kickstarte rækken af udde- Side 5 af 7

6 linger landet over, hvor et stort antal anerkendelsesværdige initiativer vil blive præmieret. I alt skal 50 bronzestatuetter skabt af Bjørn Nørgaard til lejligheden uddeles til anerkendelsesværdige initiativer på praktikpladsområdet. På dagen modtog Det fynske Praktikpladsambassadørkorps, Adm. direktør Jan Sørensen, Nordisk Stål A/S og afdelingsformand Allan Thomsen, Metal Nordsjælland samt Entreprisechef Søren Dath, Thy-Mors Energi og tillidsrepræsentant Peter Andersen, Galten Elværk priser for deres indsats for at forbedre praktikpladssituationen. Der er fortsat mulighed for at indstille kandidater til prisen, og der kan læses meget mere på IU har fået udarbejdet en stakeholder-analyse IU har fået udarbejdet en kvantitativ og kvalitativ stakeholderanalyse med det formål at afdække, hvordan vores centrale stakeholdere (interessenter) oplever og vurderer, at IU lever op til vores vision. Stakeholder-analysen blev gennemført i oktober måned. Den kvalitative del bestod af 6 interviews på hver minutter. Den kvantitative del bestod af et spørgeskema, som blev udsendt til samtlige udvalgsmedlemmer samt udvalgte skuemestre, samarbejdspartnere og formænd for de lokale uddannelsesudvalg. 255 valgte at svare hvilket giver en svarprocent på 52 %. Deltagerne i den kvantitative analyse udtrykker generelt tilfredshed/høj tilfredshed med IU. Deltagerne i den kvalitative analyse oplever IU som en vidensbank med fagligt kompetente, dygtige og engagerede medarbejdere. Selv om indtrykket af IU er meget positivt, er der identificeret nogle vigtige indsatsområder, som IU skal arbejde med i forhold til at efterleve vores vision. Resultaterne af analyserne vil blive brugt i IU s kommende strategier for kommunikation, kvalitet og innovation. Orienteringspunkt 9. Næste møde Næste IF-udvalgsmøde afholdes d. 8. februar Sted endnu ikke afklaret. 8. Næste møde 10. Eventuelt 9. Eventuelt Side 6 af 7

7 BILAGSLISTE Bilag 1 Referat IF-udvalgsmøde 2. sept 2010 Bilag 2 Resumé af jobprofilanalysen Bilag 3 Oversigt over IF erhvervsuddannelser fordelt på skoler Bilag 4 Kernemålsaktivitet 2010 Bilag 5 Bemærkninger til minimumsaktivitet Bilag 6 Overblik over ansøgte analyser og udviklingsmidler Bilag 7 Status på implementering af IF s LUU Handlingsplan Bilag 8 Udkast til IF forretningsorden Bilag 9 Status på arbejdet i udviklingsudvalgene Side 7 af 7

8 Bilag 1 København 20. september 2010 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (CBH) Claus Henriksen (CH) Niels Henning Jørgensen (NHJ) Morten V.B. Revsbeck (MR) afbud 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen (PMA) Gert B. Pedersen (GP) Claus Eskesen (CE) Søren Elsberg (SE) Afbud fra: Kurt Mikkelsen (KM) Helle Ankersen (HA) Lene Haugbølle (LH) Frank Juncker (FJ) IF-sekretariatet: Tanja Bundesen (TAB) Dorte Würtz (DW) REFERAT AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Torsdag den 2. september 2010 kl (dagen efter IF-temadag) hos Middelfart Resort & KonferenceCenter Oddevejen Middelfart DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat 2. Evaluering af IF-seminar 3. AMU 4. EUD A. Forhåndsanmeldelse B. AMU-aktivitetstal A. Udviklingsredegørelse B. CAP 5. LUU status på handlingsplan 6. Aktiviteter i IF/UU A. Aktivitetsliste Side 1 af 7

9 Bilag 1 7. Meddelelser A. Formandskabet B. Udvalgsmedlemmer C. Sekretariatet 8. Næste møde 9. Eventuelt Buket til LENE DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat A. Godkendelse af dagsorden og referat Fra referatet (bilag 1) er der følgende opfølgningspunkter: LUU handlingsplan: Et udsnit af de, som ikke har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, vil blive spurgt om årsagen til deres manglende besvarelse. Se pkt. 5. Det besluttes at redigere LUU-handleplan i fht retningslinjerne, for stadig at fastholde LUUs lokale initiativer. Alle UU skal efterfølgende orienteres om de ændrede retningslinier for LUU. Der er udarbejdet en tilrettet handlingsplan. Se pkt. 5. Orienteringspunkt 2. Evaluering af IF-seminar Det indstilles, at udvalget evaluerer IF-seminaret afholdt 1. september, herunder hvordan udvalget vil arbejde videre med dagens resultater. Beslutningspunkt 2. Evaluering af IF-seminar Udvalgets medlemmer udtrykker tilfredshed med seminaret. Oplægsholderne gav nogle spændende og relevante oplæg. Arbejdet i workshops gav mange konkrete forslag til det videre arbejde. Det er nu vigtigt, at IF får oplistet de forslag, som blev givet til IF udvalgets arbejde og får prioriteret dem i forhold til implementering. Oplægget om jobprofilanalysen fra New Insight inspirerer til, om der skal søges midler om tilsvarende analyser på andre brancheområder. Konklusionen på seminaret er flg.: Hvert udviklingsudvalg skal arbejde videre med at de ideer og forslag som fremkom på dagens workshops. IF vil følge arbejdet IF vil prioritere i de forslag, som retter sig mod IF udvalgets ansvarsområde (det tværgående) Side 2 af 7

10 Bilag 1 DAGSORDEN EGNE NOTATER Almene og teknisk faglige kompetencer skal kombineres. Dette gælder også for eksisterende produktionsmedarbejdere i branchen samt virksomheder. I den forbindelse skal AOs område i højere grad synliggøres 3. AMU A. Forhåndsanmeldelse Ansøgninger om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser mv. for finansår 2011 med ansøgningsfrist d. 12. oktober Der kan ansøges om følgende udviklingsmidler: 1. Analyser, evalueringer el. lign. 2. Udvikling af Fælles kompetencebeskrivelser (FKB) 3. Udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) 4. Udvikling af undervisningsmateriale 5. Udvikling af læreruddannelse Det besluttes at sekretariatet laver opsamling til UU samt udarbejder forslag til, hvordan prioritering af arbejdet skal ske i IF. A. Forhåndsanmeldelse Sekretariatet laver prioritering til høring hos FO og sender herefter i udvalg. FO får oversigt over, hvilke analyseaktiviteter der er i gang pt. Efteruddannelsesudvalgets ansøgning skal bestå af følgende: En redegørelse af det arbejdsmarkedspolitiske bestemte behov for udviklingstiltag inden for udvalgets område En oversigt over samlet behov for tilskud til udvikling (jf. ovenstående pkt. 2-5) Ansøgning om analyser, evalueringer el. lign. Bemærk: Som noget nyt prioriterer UVM det kommende år i særlig grad ansøgninger til analyser af og udarbejdelse af konkrete uddannelsesstrukturer i arbejdsmarkedsuddannelsesprogrammet. Derudover beder UVM efteruddannelsesudvalgene om at angive prioritering blandt egne ansøgninger med henblik på at opnå så kvalificeret dialog og udvælgelse som muligt. (Bilag 2: Brev fra UVM af 24. aug. Indkaldelse af søgninger om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser mv. Bilaget er alene til orientering de vigtigste konklusioner er beskrevet i ovenstående.) Det anbefales, at IF-udvalget indstiller, at udviklingsudvalgene i lighed med tidligere, udarbejder forslag til analyse samt angiver behovet for nyudvikling af arbejdsmarkedsuddannelser mm. inden for udviklingsudvalgenes brancheområde. Herudover indstilles det, at IF-udvalget afgiver beslut- Side 3 af 7

11 Bilag 1 DAGSORDEN EGNE NOTATER ningsmandat til IF formandskabet i forhold til prioritering af analyserne. Endelig bedes udvalget overveje, hvilke overordnede analyser, IF bør ansøge. Beslutningspunkt B. AMU-aktivitetstal Ministeriet har fremsendt opgørelse over de enkelte FKB ers kernemålsaktivitet for 1.-2.kvartal Opgørelsen er vedlagt i bilag 3. B. AMU-aktivitetstal Det fremgår af opgørelsen, at de fleste godkendte skoler allerede i 2. kvartal har opfyldt kravet om minimumsaktivitet. Enkelte skoler har kritiske efterslæb i forhold til at leve op til kravene for minimumsaktivitet. Udviklingsudvalgene for Procesindustri og Arbejdets organisering har sat statistikken på dagsorden på deres næste udvalgsmøde. Her vil det blive drøftet, hvordan man forholder sig til de skoler, som har kritisk efterslæb. Endvidere skal det drøftes, om de enkelte skoler har den tilstrækkelige balance i deres aktivitet, dvs. om de reelt udbyder hele FKB ens portefølje. Materialet vil blive behandlet i de andre udviklingsudvalg, i det omfang, at tallene giver anledning til yderligere drøftelser. 4. EUD A. Udviklingsredegørelse Udviklingsredegørelserne er de faglige udvalgs tilkendegivelse overfor UVM, om hvilke udviklingstiltag og ændringer i bekendtgørelse og uddannelsesordning for erhvervsuddannelser, som udvalget ønsker det kommende år. 4. EUD A. Udviklingsredegørelse Laver samlet redegørelse med MI. Problem med plast trin 3 er løst, mens der stadig arbejdes med vindmølle. Det er kun ændringer, der optræder i udviklingsredegørelserne der kan gennemføres. Omvendt er der intet krav om at udviklingsredegørelsernes intentioner gennemføres. Udviklingsredegørelserne skal identificere evt. behov for nye uddannelser eller trin på eksisterende uddannelser. Redegørelsen kan også rumme præciseringer af kompetencemål, eller indlemmelse af nye kompetencemål og svendeprøver. Evt. ændringer skal efterfølgende indarbejdes i uddannelsens bekendtgørelse og uddannelsesordning. Som noget nyt - og som en del af IU s vision om helhedstænkning - udarbejder IU i år én samlet udviklingsredegørelse (arbejdsmarkedspolitisk redegørelse), der Side 4 af 7

12 Bilag 1 DAGSORDEN EGNE NOTATER beskriver den generelle og aktuelle arbejdsmarkedspolitiske situation inden for industrien, og på baggrund af relevante analyser tegner linjerne for de overordnede relevante og nødvendige tiltag dette medfører på uddannelsesområdet. Udover den generelle del (arbejdsmarkedspolitisk redegørelse), vil der for hver uddannelse blive udarbejdet en specifik del. De enkelte uddannelsers udviklingsredegørelser udarbejdes på baggrund af det arbejde, som foregår i udviklingsudvalgene og vil derfor udelukkende inddrage de specifikke områder /tendenser, der er relevante for den enkelte erhvervsuddannelse og brancheområde. Udviklingsredegørelserne vil blive sendt i høring i UU i perioden september. Deadline for udviklingsredegørelserne er d. 24. sept Orienteringspunkt B. CAP Som udvalget blev orienteret om på sidste udvalgsmøde, har IU ansøgt om to analyser i den centrale analyseog prognosevirksomhed til erhvervsuddannelser (CAP): B. CAP Hvorledes ændrer de nye ledelsesteknologier, LEAN mv. de kompetencekrav, der stilles til faglærte i industrien? Afdækning af og videreudvikling af de innovative kompetencer i industriens uddannelser. Status: IU fik begge projekter igennem. Efterfølgende har regeringens spareplan dog også ramt CAP bevillingen. Derfor er der fortsat usikkerhed om projekternes fremtid. Orienteringspunkt 5. LUU-handlingsplan IF s LUU-handlingsplan, besluttet af IF i 2009, er igangsat af sekretariatet. På baggrund af udvalgets bemærkninger på mødet d. 17. maj er der efterfølgende blevet lavet en frafaldsanalyse. Frafaldsanalyse på LUU-spørgeskemaundersøgelse: Da sekretariatet afsluttede spørgeskemaundersøgelsen i maj 2010, havde i alt 36 af de 70 adspurgte svaret, hvilket gav en svarprocent på 51 %. Herefter gjorde sekretariatet, på baggrund af udvalget opfordring på mødet d. 17. maj, en ekstra indsats for at få den resterende gruppe til at svare. Sekretariatets ekstra indsats betød, at i alt 8 flere svarede på spørgeskemaet i starten af juni måned. Af de 26 som ikke havde svaret, havde 5. LUU-handlingsplan Sekretariatet orienterer om status på handlingsplanen. Det er en kritisk fase, der skal nås meget i det næste halve år, samtidig med at LUU kun mødes få gange årligt, hvilket gør implementering vanskelig. Sekretariatet er fortrøstningsfuld. Side 5 af 7

13 Bilag 1 DAGSORDEN EGNE NOTATER 18 ikke svaret overhovedet, 5 fuldførte ikke deres besvarelser og 3 ønskede ikke at deltage i undersøgelsen. Sekretariatet har herefter interviewet de personer, som ikke svarede. Ved disse interviews fandt sekretariatet ud af, at 7 af disse ikke sidder i LUU og derfor ikke var de rette deltagere i undersøgelsen. Det vil sige, at antallet ikke besvarede reelt er 11 personer. Den ekstra indsats fik svarprocenten op på 70%. Ved telefoninterviews fandt sekretariatet følgende grunde til at der ikke blev besvaret: Opdateret 15. juni 2010 Ferie (2) Forkerte mail-oplysninger (2) Travlhed (4) Havde overset spørgeskemaet (3) Sekretariatet har derefter kontaktet de 5 svarpersoner, som var startet på, men ikke gennemført spørgeskemaet. Interviews med disse viste følgende grunde til, at der ikke blev besvaret: Forkert udpegning (1) Har ikke deltaget på møder pga. at hun lige er udpeget (1) Travlhed pga. outsourcing projekt i virksomheden (1) Kunne ikke kontaktes (2) Udvalgets bemærkninger fra mødet d. 17. maj er blevet indarbejdet i handlingsplanen. Bilag 4: Revideret LUU-handlingsplan. 6. Aktiviteter i IF /UU Bilag 5 Aktivitetsliste giver et overblik over samtlige aktiviteter i IF/UU 6. Aktiviteter i IF /UU Aktivitetslisten opdateres løbende. Orienteringspunkt. 7. Meddelelser A. Formandskabet B. Udvalgsmedlemmer C. Sekretariatet 7. Meddelelser A. Formandskabet Postområdet er på vej over i IF og får sit eget UU. Jette Højbjerre bliver konsulent på området. Digitalisering af AMU Fase 2 udskudt til december. Der er mange udfordringer i systemet for både skoler og virksomheder. DI følger sagen tæt. Status gives på næste IF-møde. B. Udvalgsmedlemmer C. Sekretariatet Side 6 af 7

14 Bilag 1 DAGSORDEN 8. Næste møde Sidste IF-møde i 2010 afholdes d. 2. december. Mødested endnu ikke afklaret. Sekretariatet er i gang med at udarbejde mødekalender for EGNE NOTATER 8. Næste møde Julemødet incl. julefrokost d. 2. december afholdes i København. Flere detaljer følger. Mødedatoer for 2011 meddeles videre til UU. 9. Eventuelt 9. Eventuelt Behovsundersøgelse udsendes til UU i god tid, så tillidsrepræsentanter kan nå at være med. Forslag om UU møde på Lindø. Tages med i mødekalender. BILAGSLISTE Bilag 1 Referat fra IF udvalgsmøde d. 17. maj 2010 Bilag 2 Indkaldelse af ansøgninger om udviklingsmidler 2011 Bilag 3 EUU - Kernemålsaktivitet 2. kvartal Bilag 4 LUU handleplan - version 3 Bilag 5 IF-Aktivitetsliste 2010 Side 7 af 7

15 Bilag 2 Fremtidens jobprofiler i industrien - resume af analysen

16 Indledning Dette hæfte indeholder et kort resume af analysen Fremtidens jobprofiler i industrien, sep Analysen er udarbejdet af New Insight for Industriens Uddannelser. Formålet er at give de respektive udvalg under MI og IF et robust grundlag for deres videre arbejde med at udvikle uddannelser og diskutere uddannelsesstrukturerne. Analysen indeholder en samlet beskrivelse af fremtidens jobprofiler inden for to brancheområder (maskin- og elektronikindustrien), samt kompetencebehovene knyttet til disse. Anbefalingerne omfatter også forslag til dækning af de fremtidige uddannelsesbehov i fremstillingsindustrien generelt. Resultatet bygger på erfaringer fra virksomhedsbesøg på 15 industrivirksomheder, registerdata, en række scenarioworkshops med nøglepersoner og eksperter, samt en survey med et endnu bredere udvalg af aktører på området. Analysen er udført som et fælles projekt mellem MI og IF og dækker derfor alle medarbejdergrupper i produktionen. Det betyder også, at jobprofilerne ikke er udarbejdet efter uddannelsesmæssige og faglige skillelinjer, men efter de arbejdsfunktioner, der helt konkret findes på industriarbejdspladserne. Hele rapporten kan downloades på publikationer 2

17 Produktionsmodeller i industrien Analysen opstiller fem forskellige produktionsmodeller, som alle findes i industrien i dag i varierende omfang og blandet med hinanden. Håndværk Fleksibel, specialiseret produktion, stor grad af kundetilpasning uden automation, med kreativt håndværk. Produktion der minder om traditionelt håndværk, fordi der produceres mange forskellige produkter, der er tilpasset forskellige kundebehov. I mange tilfælde kun i ét eksemplar. Der arbejdes uden faste instruktioner, men på baggrund af faglige vurderinger. Det kreative håndværk betyder også, at den enkelte medarbejder er relativt tæt på produktudviklingen. Manuel rutineproduktion Lange serier med lav grad af automation eller overvejende manuel produktion. Denne form for produktion findes kun i begrænset omfang i Danmark. Den omtales som den produktionsform, der flyttes til lavtlønsområder. Automation Lange serier med høj grad af automation og eventuelt robotisering. En form for produktion, der ofte omtales som udflytningstruet, men som der ikke desto mindre findes flere eksempler på. Jo højere grad af automation, jo lavere er lønomkostningerne i det færdige produkt. I nogle tilfælde udgør lønomkostningerne kun ca. 6 pct. af det færdige produkts pris med denne produktionsmodel. Flexi-automation Fleksibel, specialiseret produktion med stor grad af kundetilpasning med fleksible robotter/ produktionscentre. Denne form for produktion kombinerer automation med fleksibilitet, og er på mange måder en hellig gral for virksomhederne. I praksis er der få eksempler. 3

18 Dog findes der fx produktionscentre, der har nogle af disse træk, men der er ikke eksempler på hele produktioner, der bruger denne model. Dog forventes fremtidens teknologiske udvikling at trække i denne retning. Fig. 1 viser produktionsmodellerne skematisk opstillet Tendenser Mindre manuel rutineproduktion Mere Håndværk Automation Flexi-automation Udflytningsproduktion. Den håndværksmæssige produktionsmodel begunstiges af en tendens til fleksibel, specialiseret produktion i korte serier. Udflytningsproduktion Udvikling og indkøring af produktionsprocesser, der skal udflyttes til lavtlønsområder. En femte model er produktion, der alene sigter mod at udvikle, afprøve og indkøre produktionsprocessen for at eksportere dem til produktionsanlæg i udlandet. Der findes flere eksempler på, at virksomhederne bruger denne produktionsmodel for at udnytte nærheden i en udviklingsafdeling i Danmark. 4

19 Jobudvikling Tendensen til outsourcing gælder for industrien generelt og denne udviklingstendens har den største betydning for jobprofiler i fremtidens industri. Beslutninger om at opretholde eller udflytte produktionen skyldes et samspil mellem forskellige forhold: Arbejdskraft Markedsnærhed Specialiseret, fleksibel produktion Udvikling og lønomkostningernes andel Ideologi Infrastruktur Kvalitetssikring Økonomiske konjunkturer De virksomhedsrepræsentanter, der er interviewet i analysen, ser i høj grad konkurrence med udlandet som den primære årsag til de strukturelle ændringer, der sker i industrien. Den dominerende årsag til placering af jobs i udlandet er lavere lønomkostninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at beskæftigelsen ikke falder som følge af direkte udflytning af jobs. Faldet sker fordi ny produktion i stigende grad placeres i udlandet og ikke i Danmark. 5

20 6

21 Fremtidens jobprofiler Hvad er en jobprofil? En jobprofil er en kategori af bestemte arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedet, der er knyttet sammen af en given arbejdsorganisering. Jobprofilerne beskrives ud fra konkrete arbejdsopgaver, herunder bl.a. opgaver i relation til at planlægge og dokumentere eget arbejde, samt arbejdsorganisering og samarbejdsrelationer i jobbet. Ændringer fra nutidens til fremtidens jobprofiler Med udgangspunkt i elektronik- og maskinindustrien kortlægges en række tendenser og kompetencekrav, som forventes at være dækkende for industrien som branche. Flere jobprofiler smelter sammen og giver mere flydende faggrænser Den vigtigste ændring i jobprofilerne over tid er tendensen til sammensmeltning af nogle af jobprofilerne. På maskinindustriens område bliver opstiller og operatør til optør. Det er især en funktion af skiftet fra rutineprægede produktionsmodeller til mere håndværksprægede, hvor der satses på specialprodukter. Det betyder flere omstillinger og skift som resultat af specialiseret produktion i kortere serier. Her er arbejdsdelingen mellem opstiller og operatør ikke altid hensigtsmæssig og det betyder, at jobprofilen smelter sammen. Det samme gælder i forhold til overgangen af rutine til automation. Det er en overgang, der sker på både maskin- og elektronikområdet. Når produktionen bevæger sig i retning af at være mere automatiseret, bliver opgaverne ikke at håndtere de enkelte emner. Men at overvåge produktionen, kontrollere kvaliteten og udbedre eventuelle fejl og driftsstop. Også her smelter operatørens og opstillerens opgaver sammen (operatøren og den tekniske medarbejder på elektronikområdet). 7

22 Denne sammensmeltning skyldes udviskning af faggrænser, hvor de opgaver den enkelte medarbejder varetager, bestemmes af et samspil mellem virksomhedens behov, kollegaernes samlede kompetencer og medarbejderens uddannelse og realkompetencer. De formelle kriterier er ikke afgørende, men hvordan opgaven bedst bliver løst. Dette ses tydeligt af den høje grad af funktionel fleksibilitet, der findes i industrien. Her er det tydeligt, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsfunktion. Denne sammensmeltning af jobfunktioner betyder, at det i stigende grad er svært at opretholde skellet mellem faglærte og ufaglærte jobfunktioner, fordi mange andre forhold end netop formel uddannelse spiller ind. Det er i dag udbredt, at virksomheder anerkender tillærte kompetencer og opererer med mange forskellige trin imellem ufaglærte og faglærte opgaver, og denne tendens forventes at stige i fremtiden. I fremtiden vil operatørprofilen forsvinde som en selvstændig profil, og smelte sammen med profilen teknisk medarbejder inden for elektronikindustrien og profilen opstiller inden for maskinindustrien. Det afspejler forventningen om, at kun meget få lavt kvalificerede jobs vil være tilbage i Generelt forventes højere kompetencekrav inden for alle jobprofilerne. 8

23 Specifikke kompetencebehov Teknisk-faglige kompetencer Indholdsmæssigt er der behov for både bredere og dybere teknisk-faglige kompetencer. Medarbejderne skal typisk mestre en større bredde af kompetencer og skal være bedre på de områder, hvor de er specialiserede. Kompetencer indenfor innovation, produktudvikling og procesudvikling Behovet forventes at stige for medarbejdere, der kan indgå i udvikling af produkter og processer i samarbejde med teknikere, ingeniører og eventuelt også kunder. Personlige kompetencer og almen-faglige kompetencer Et vigtigt forventet kompetencekrav bliver omstillingsparathed og læring, som er nødvendigt for at kunne tilpasse sin jobfunktion til ændrede produktionsprocesser, produkter eller organisationsforhold. Samtidig er det kompetencerne til at bidrage til at udvikle virksomhedens samlede vidensniveau. I stikord kan de generelt efterspurgte kompetencer beskrives således: Omstillingsparathed Der vil løbende blive introduceret nye produkter og nye arbejdsformer, som medarbejderne ikke bare skal tilpasse sig. De skal deltage aktivt i at udfolde og skabe omstillingerne Nysgerrighed Som en del af omstillingsevnen bliver nysgerrighed og gåpåmod over for nye funktioner og opgaver. Motivation for at nå opstillede mål Fleksibilitet Medarbejderne skal være allround-spillere, der udfylder flere forskellige funktioner og roller i produktionen, og dermed effektivt kunne supplere i situationer med frafald eller flaskehalse. Derudover gælder fleksibiliteten også i fht. tid. For eksempel ved spidsbelastninger Viden og læring Der skal være et grundlæggende, højt vidensniveau, der danner base for at tilegne sig ny viden, dele viden med kolleger og 9

24 også lære fra sig. Information: Evnen til at forstå kompleks information både om omgivende forhold af betydning for produktionen og teknisk-faglige forhold. Herunder evnen til selvstændig faglig informationssøgning internt i virksomheden og eksternt. Abstraktion: Flere informationer skal omsættes fra computerskærm til praksis enten i håndværk eller gennem maskine, da papir og prototyper vil spille en mindre rolle. Sprog Kompetencer indenfor fremmedsprog er et andet vigtigt område, hvor der forventes stigende efterspørgsel i fremtiden. Kommunikation, formidling og kundekontakt Både internt i virksomheden, på tværs af grænser og eksternt i forhold til kunder på både hjemmemarkedet og udenlands, vil der være øget kundekontakt. Dette stiller krav til at kommunikere præcist og formidle kompleks viden. Bredt behov for kompetenceløft Den mest centrale konklusion er, at fremtidens jobprofiler i industrien kræver et generelt løft af grundlæggende kompetencer. Både almen-fagligt, tekniskfagligt og personligt. Løftet gælder både i bunden og i toppen af uddannelseshierarkiet. Minimumskravene bliver højere samtidig med, at de dygtigste skal kunne endnu mere. 10

25 Generelle kompetencebehov Der er tale om stigende krav til de ansatte over de næste ti år inden for alle uddannelsesniveauer og jobgrupper. De som kan mest, skal kunne mere, samtidig med at mindstekravet for at kunne varetage et job i industrien forventes at stige betydeligt. Det vurderes, at det kræver kompetencer svarende til mindst to års uddannelse at varetage et job i industrien i Det svarer til en kort erhvervsuddannelse. Indstilling til arbejdet Arbejdsgiversiden vil fremover stille højere krav til medarbejdernes indstilling til arbejdet - dvs. medarbejdernes holdninger, værdier og syn på arbejdets rolle i det hele liv. Her er spirende krav, der går udover det rent kompetencemæssige og stiller krav om en bestemt arbejdsidentitet. Igennem uddannelse skal medarbejderne rustes til at leve op til disse krav. Behov for en forventningsafstemning om arbejdsformer og indstilling Som følge af de stigende kompetencekrav i forbindelse med samarbejde og læring og den store udbredelse af arbejdsgrupper og LEAN, må det anses nødvendigt, at erhvervsuddannelserne indebærer en eller anden grad af forventningsafstemning i forhold til: Hvordan arbejdet er organiseret Hvilken rolle en produktionsmedarbejder i industrien skal indtage i forhold til at deltage i produktudvikling og procesforbedring. 11

26 Derudover er der behov for at sikre konkrete kompetencer i forhold til at arbejde med LEAN og i arbejdsgrupper, samt de krav der er til medarbejdernes indstilling og arbejdsidentitet. Dette sikres til dels igennem praktikdelen af uddannelsen. Men det bør overvejes at understøtte dette mere systematisk på tværs af alle de uddannelser, der sigter mod beskæftigelse i industrien. Konkrete uddannelsesbehov Her præsenteres de vigtigste uddannelsesbehov, der forventes at opstå over de næste 10 år indenfor industriens uddannelsers område. Behovet for bredere teknisk-faglige kompetencer kan i vidt omfang dækkes af det allerede eksisterende AMU-udbud. AMU kan sikre en fleksibel tilpasning af medarbejdernes kompetenceprofiler på en bred palet af faglige områder. Behovet for dybere og mere specialiserede kompetencer kan i et vist omfang dækkes af det eksisterende AMU-udbud. Men det er nødvendigt at undersøge, 12

27 om der er behov for en højere grad af specialisering i fremtiden. Herunder om specialiseringsbehov kan dækkes af leverandørkurser eller eventuelt bør findes på VVU-niveau. Den vigtigste udfordring er at sikre en tilstrækkelig volumen i erhvervsuddannelserne på industriens område. En vigtig vej til dette mål er at formidle og synliggøre attraktive uddannelses- og karriereveje inden for branchen. Fremtidens uddannelsesbehov Voksen- og efteruddannelse For at sikre det nødvendige kompetenceløft gennem VEU, er den største udfordring at sørge for, at VEU-udbuddet blever brugt i praksis. For at løfte denne opgave, er det ikke tilstrækkeligt at justere udbuddet. Der er behov for at tilpasse rammerne og organiseringen af VEU-indsatsen. VEU skal gøres mere synligt, så medarbejdere og virksomheder bliver motiveret yderligere til VEU. Behovet for bredere teknisk-faglige kompetencer kan i vidt omfang dækkes af det allerede eksisterende AMU-udbud. Behovet for dybere og mere specialiserede kompetencer kan i et vist omfang dækkes af det eksisterende AMU-udbud. Det er relevant at undersøge, om der er behov for en højere grad af specialisering i fremtiden - herunder om specialiseringsbehov kan dækkes af leverandørkurser eller evt. bør findes på VVU-niveau. På de øvrige kompetenceområder, der udpeges i denne analyse (innovation, produktudvikling og procesudvikling, omstillingsparathed og læring, samt sprog og kommunikationskompetencer) vurderes det ligeledes, at der generelt findes et passende udbud. 13

28 Erhvervsuddannelser I forhold til erhvervsuddannelserne er den generelle konklusion, at der findes et passende udbud af uddannelser, der svarer til de udfordringer, analysen afdækker. Behovet sikres for højere kompetenceniveau gennem længere uddannelser med tre trin, for eksempel industritekniker og initiativet til en plastspecialistuddannelse. På Industriens Fællesudvalgs område er der en vifte af relevante uddannelser, der kan være med til at sikre, at det fremtidige mindstekrav til kompetencer, svarende til en to-årig uddannelse, kan opfyldes. Der er behov for, at eleverne får kendskab til de arbejdsformer og krav til medarbejderens indstilling, der findes i industrien som følge af brugen af arbejdsgrupper, LEAN, deltagelse i innovation og kravet om at medarbejderne har bestemte holdninger og værdier i forhold til arbejdet. 14

29 Formidling og synliggørelse Rekruttering til eksisterende uddannelser og en bedre organisering af efterspørgslen på VEU er de centrale udfordringer. Den vigtigste udfordring bliver at sikre, at de udviklede uddannelser bliver benyttet i tilstrækkeligt omfang til at sikre den nødvendige volumen i tilgangen af kompetencer til industriens arbejdsmarked i tiden frem mod Mange ressourcepersoner oplever, at der er en fordomsfuld, lidt gammeldags, opfattelse af arbejdet i industrien, som ikke tager højde for de nye tendenser som analysen peger på. En vigtig vej til dette mål er at formidle og synliggøre attraktive uddannelses og karriereveje inden for branchen. Der er behov for at gøre de nye uddannelser mere kendte og synlige for de unge. Herudover skal der aflives fordomme om arbejde og karriere i industrien. Løn og arbejdsforhold er langt bedre, end det normalt opfattes. Det er vigtigt at sikre, at uddannelserne kan konkurrere med andre ungdomsuddannelser og jobtilbud. Herunder gymnasiet og andre videregående uddannelser. Det nye EUX er ligeledes en god mulighed for at gå ind i konkurrencen om de unges valg af uddannelse. EUX kan sikre de fremtidige karriereveje og give samme status som HTX og studentereksamen. I arbejdet med at øge synligheden af og rekrutteringen til erhvervsuddannelserne, er det vigtigt at være opmærksom på, at uddannelsesudbuddet er både stort og relativt kompliceret. Det er derfor værd at overveje, hvordan uddannelsesudbuddet kan forenkles til at blive overskueligt og forståeligt for både virksomheder, medarbejdere og de unge. 15

30 Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6 D, 4. sal DK-1780 København V Tlf info@industriensuddannelser.dk 16

31 Bilag 3: Oversigt over IF erhvervsuddannelser fordelt på skoler sammenholdt med antal indgåede uddannelsesaftaler fordelt på 2009 og Industrioperatør Godkendte skoler Indgåede 2009 Indgåede 2010 Bemærkninger AMU Vest 0 0 Ingen aktivitet de seneste 2 år vides endnu ikke om de Bornholms ønsker at beholde en godkendelse 0 4 Bornholmermodel kan ikke aflæses som indgåede aftaler Erhvervsskole hvorvidt det giver årselever vides ikke. CELF (CEUS og EUC 1 19 Ingen bemærkninger Lolland) Erhvervsskolen Ingen bemærkninger Hamlet/ Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt/AMU Syd 4 10 Har modtaget brev, og sekretariatet har UVM om, UU ønsker skolen fortsat udbyder uddannelsen EUC Nord, 0 0 Ingen aktivitet de seneste 2 år vides ikke om de ønsker at Frederikshavn beholde en godkendelse EUC Nordvestsjælland Ingen bemærkninger Københavns Tekniske Ingen bemærkninger Skole Mercantec 0 0 Fortsat LUU for uddannelsen, men usikkert hvor meget arbejde der lægges i at oprette hold Syddansk 0 5 Opretter hold dette år forventes at ønske at beholde Erhvervsskole godkendelse til trods for ingen uddannelsesaftaler de sidste par år Tech College Ingen bemærkninger Aalborg/AMU Nordjylland Tradium Ingen bemærkninger Viden Djurs 8 0 Har kun en virksomhed som kunde, som ikke ønsker at uddanne flere pt. Aarhus Tech 0 0 Ingen aktivitet de seneste 2 år forventes ikke ville beholde godkendelsen Procesoperatør Indgåede Indgåede Godkendte skoler EUC Nordvestsjælland Når antal af årselever Københavns Tekniske 1 4 KTS oplyser per tlf , at skolen er blevet kontaktet af Skole UVM for en måned siden, og at KTS direktion efterfølgende har meldt tilbage til UVM, at skolen ønsker at fastholde Procesoperatøruddannelsen på KTS. KTS har således ansøgt UVM om at bevare godkendelsen. Uddannelsesleder Pia N. Schou vil vende tilbage med yderligere information til sekr. herunder eventuel anmodning til IF om, at IF evt. støtter skolens anmodning om at bevare godkendelse. EUC Lillebælt Når antal af årselever 1

32 Bilag 3: Oversigt over IF erhvervsuddannelser fordelt på skoler sammenholdt med antal indgåede uddannelsesaftaler fordelt på 2009 og Elektronikoperatør Godkendte skoler Indgåede 2009 Indgåede 2010 AMU Nordjylland 11 6 Skolen har fået henvendelse fra UVM, og har redegjort for situationen, herunder at skolen ønsker at fastholde udbuddet og i den forbindelse ansøger om mulighed for skyggelever. Udvalget afholder møde med virksomheder og LUU om sagen den 27. januar i Horsens og den 1. februar i Kbh. EUC Syd 0 0 Skolen er blevet kontaktet af UVM, og har svaret at den ønsker at fastholde udbuddet. Skolen har alene GVU-elever, endnu ingen afsluttede forhold. (VIA Erhvervsuddannelser) 1 0 Ikke godkendelse til hovedforløb. evt. aftale indgået på grundforløb Forsyningsoperatør Godkendte skoler Indgåede 2009 Indgåede 2010 Skive Tekniske Skole 15 5 Afventer oversigt fra UVM TEC, Frederiksberg 3 0 Afventer oversigt fra UVM AMU Hoverdal 0 0 Afventer oversigt fra UVM (EUC Lillebælt) 0 20 Ingen bemærkninger aftaler indgået på grundforløb. Overfladebehandler Godkendte skoler Indgåede 2009 Indgåede 2010 Tradium 28 9 Skyggeelevordning som fortsætter pt. AMU Vest 4 0 AMU-vest og Tradium gennemfører uddannelsen i et tæt samarbejde. Skolerne er i fællesskab eneudbydere på uddannelsen. (Tech College Aalborg) 1 0 Vides ikke at have udbudt uddannelsen evt. aftale indgået på grundforløb Plastmager Godkendte skoler Indgåede 2009 Indgåede 2010 Den Jydske Ingen bemærkninger Håndværkerskole AMU-Syd Ingen bemærkninger Vindmølleoperatør Godkendte skoler Indgåede 2009 Indgåede 2010 CELF, Nakskov - 0 Ny godkendelse - Ingen bemærkninger EUC Vest - 0 Ny godkendelse - Ingen bemærkninger Ringkøbing-Skjern - 12 Ny godkendelse - Ingen bemærkninger Tradium - 0 Ny godkendelse - Ingen bemærkninger Produktør Godkendte skoler Indgåede 2009 Indgåede 2010 CELF, Nykøbing F - 0 Ny godkendelse - Ingen bemærkninger Københavns Tekniske Skole - 0 Ny godkendelse - Ingen bemærkninger 2

33 Bilag 3: Oversigt over IF erhvervsuddannelser fordelt på skoler sammenholdt med antal indgåede uddannelsesaftaler fordelt på 2009 og Metal College Aalborg - 0 Ny godkendelse - Ingen bemærkninger Tradium - 6 Ny godkendelse - Ingen bemærkninger Syddansk - 0 Ny godkendelse - Ingen bemærkninger Erhvervsskole EUC Lillebælt - 1 Ny godkendelse - Ingen bemærkninger Mercantec - 0 Ny godkendelse - Ingen bemærkninger 3

34 Bilag 4 KERNEMÅLSAKTIVITET 1.-3.KVARTAL 2010 FOR IF'S FÆLLES KOMPETENCEBESKRIVELSER Data Minimumsaktivitet Difference % af minimumsaktivitet Fælles kompetencebeskrivelse Godkendt udbyder (ÅE) KVT1 (ÅE) KVT2 (ÅE) KVT3 (ÅE) I alt (ÅE) (årselever) Metrologi i metalindustrien EUC Syd 2 0,52 0,00 0,1 0,64-1,36 32,0% Mercantec 2 1,20 0,00 0,4 1,60-0,41 79,8% Produktion af fødevarer og nydelsesmidamu Nordjylland 1 0,00 0,48 0,0 0,48-0,53 47,5% AMU SYD 1 0,42 0,14 0,4 0,96-0,04 96,0% Københavns Tekniske Skole 1 0,00 0,00 0,1 0,08-0,93 7,5% Slagteriskolen i Roskilde 1 1,61 1,38 0,1 3,09 2,09 308,5% Pladebearbejdende metalindustri Tradium Ingen 2,23 0,28 0,0 2,51 0,00 100,0% Fremstilling af elektronikprodukter AMU Nordjylland 2 2,42 1,46 0,5 4,36 2,36 217,8% EUC Syd 2 1,64 0,99 1,1 3,74 1,74 186,8% Mercantec 2 0,64 0,80 0,8 2,24 0,24 112,0% Professionshøjskolen VIA University College 2 1,00 0,49 0,5 1,98-0,02 98,8% AARHUS TECH 2 2,38 1,78 2,8 6,96 4,96 348,0% Fremstilling af hybride print AMU Nordjylland Ingen 1,58 2,14 2,0 5,71 0,00 100,0% Laboratorieservice Slagteriskolen i Roskilde Ingen 0,00 0,16 0,0 0,16 0,00 100,0%

35 Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr AMU Nordjylland 5 2,12 1,74 0,7 4,58-0,42 91,6% AMU SYD 5 8,78 6,33 3,8 18,91 13,91 378,2% CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falst 5 3,06 1,02 0,0 4,08-0,92 81,6% EUC Nordvestsjælland 5 0,53 0,59 0,3 1,40-3,60 28,0% Tradium 5 3,54 3,31 0,8 7,69 2,69 153,8% Betjening af industrirobotter for operatører EUC Syd 2 1,43 0,68 0,6 2,73 0,73 136,3% Mercantec 2 0,63 0,50 0,3 1,45-0,55 72,5% Produktion af køle- og klimaanlæg Mercantec Ingen 0,00 0,23 0,0 0,25 0,00 100,0% Arbejdets organisering ved produktion i industrien AMU Nordjylland 5 4,44 4,46 1,1 10,01 5,01 200,3% AMU SYD 5 4,97 0,92 0,3 6,22 1,22 124,3% AMU-Fyn 5 13,36 4,63 3,3 21,24 16,24 424,8% AMU-Vest 5 14,91 0,96 0,8 16,67 11,67 333,4% Erhvervsskolen Nordsjælland 5 9,34 8,39 2,1 19,82 14,82 396,4% EUC Lillebælt 5 8,27 7,60 2,8 18,68 13,68 373,5% EUC Nord 5 2,82 0,89 0,4 4,06-0,95 81,1% EUC Nordvest 5 1,71 1,12 0,4 3,22-1,78 64,5% EUC Nordvestsjælland 5 2,37 1,29 0,3 3,95-1,05 79,0% EUC Syd 5 2,80 1,54 2,0 6,37 1,37 127,3% Københavns Tekniske Skole 5 3,13 0,45 0,5 4,03-0,98 80,5% Mercantec 5 1,89 0,47 0,5 2,81-2,20 56,1% Professionshøjskolen VIA University College 5 14,60 9,04 1,7 25,34 20,34 506,7% Selandia - CEU 5 2,54 1,24 0,4 4,14-0,86 82,8% Tradium 5 2,34 0,53 0,3 3,12-1,88 62,4% Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern 5 7,11 2,27 0,2 9,55 4,55 190,9% Montage af lettere industriprodukter Mercantec Ingen 0,00 0,00 0,0 0,00 0,00 100,0%

36 Overfladebehandling AMU-Vest 2 8,27 3,72 3,5 15,45 13,45 772,5% Tradium 2 1,10 0,98 0,2 2,31 0,31 115,3% Fremstilling af produkter i plast AMU SYD 1 16,88 9,31 6,2 32,41 31, ,0% Den jydske Haandværkerskole 1 3,54 2,17 0,8 6,46 5,46 646,0% Plastsvejsning AMU SYD 1 3,11 2,18 0,0 5,28 4,28 528,0% Den jydske Haandværkerskole 1 1,78 1,03 0,0 2,80 1,80 280,0% Selandia - CEU 1 3,02 1,98 0,8 5,78 4,78 577,5% Produktion af medicinalprodukter Erhvervsskolen Nordsjælland 2 5,94 3,36 2,2 11,47 9,47 573,5% EUC Nordvestsjælland 2 0,20 0,45 0,2 0,80-1,20 40,0% Københavns Tekniske Skole 2 1,75 1,82 0,5 4,06 2,06 202,9% Pharmakon 2 0,80 1,08 0,7 2,53 0,53 126,5% Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan UC 2 0,28 0,50 0,0 0,78-1,23 38,8% Produktion af non-food produkter AMU Nordjylland 1 0,00 0,00 0,0 0,00-1,00 0,0% AMU SYD 1 0,68 0,33 0,3 1,33 0,33 132,5% Københavns Tekniske Skole 1 0,00 0,00 0,0 0,00-1,00 0,0% Produktion og teknik i procesindustrien AMU Nordjylland 2 7,74 5,72 3,1 16,60 14,60 829,9% AMU SYD 2 4,33 0,18 0,8 5,35 3,35 267,3% EUC Lillebælt 2 0,25 0,21 0,5 0,96-1,05 47,8% EUC Nordvestsjælland 2 0,00 0,00 0,7 0,68-1,33 33,8% Københavns Tekniske Skole 2 1,43 1,79 0,9 4,11 2,11 205,3% Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan UC 2 1,38 0,00 0,8 2,19 0,19 109,3% Professionshøjskolen VIA University College 2 0,51 0,00 0,0 0,51-1,49 25,5% Spåntagende metalindustri AMU SYD 2 2,26 0,29 0,1 2,64 0,64 132,0% EUC Nord 2 0,08 0,00 0,5 0,60-1,40 30,0%

37 EUC Syd 2 0,80 0,32 0,6 1,72-0,28 86,0% Herningsholm Erhvervsskole 2 3,30 0,50 0,4 4,15 2,15 207,3% Københavns Tekniske Skole 2 0,50 0,83 0,4 1,73-0,28 86,3% Mercantec 2 1,40 0,86 0,8 3,04 1,04 151,8% Hovedtotal 370,42 186,80

38 Metrologi i metalindustrien 2,00 1,50 1,00 0,64 0,50 0,00-0,50 EUC Syd -1,00-1,50-1,36-2,00 1,60 Mercantec -0,41 I alt (ÅE) Difference (årselever) Produktion af fødevarer og nydelsesmidler 3,50 3,00 3,09 2,50 2,00 2,09 1,50 1,00 0,50 0,00-0,50-1,00 0,96 0,48 0,08 AMU Nordjylland AMU -0,04 SYD Københavns Tekniske -0,53 Skole -0,93 Slagteriskolen i Roskilde I alt (ÅE) Difference (årselever) -1,50

39 Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr 25,00 20,00 18,91 15,00 13,91 10,00 7,69 I alt (ÅE) Difference (årselever) 5,00 4,58 4,08 1,40 2,69 0,00-5,00 AMU Nordjylland -0,42 AMU SYD CELF - Center -0,92 for EUC erhv.rettede udd. Nordvestsjælland Lolland-Falst -3,60 Tradium

40 Betjening af industrirobotter for operatører 3,00 2,73 2,50 2,00 1,50 1,45 1,00 0,50 0,73 I alt (ÅE) Difference (årselever) 0,00-0,50-1,00 EUC Syd Mercantec -0,55