Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerelaterede teknologier Hansen, Henning Otte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerelaterede teknologier Hansen, Henning Otte"

Transkript

1 university of copenhagen Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerelaterede teknologier Hansen, Henning Otte Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O., (2012). Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerelaterede teknologier, Nr / , 54 s., maj 31, (FOI Udredning; Nr. 2012/4). Download date: 19. sep

2 Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerelaterede teknologier Henning Otte Hansen 2012 / 4

3 FOI Udredning 2012 / 4 Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerelaterede teknologier Forfatter: Henning Otte Hansen Udarbejdet på foranledning af Natur- og Landbrugskommissionen i henhold til aftale mellem Fødevareøkonomisk Institut og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om myndighedsberedskab. Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 Fødevareøkonomisk Institut 31. maj 2012 Københavns Universitet Capita nr.: / Henning Otte Hansen 31. maj 2012 Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerelaterede teknologier Indholdsfortegnelse Opgavebeskrivelse...2 Begrebsafklaring, afgrænsning m.m Omfanget og værdien af eksporten af fødevarer og agroindustri. Herunder opgørelse af eksporten fordelt på aftagerlande, typer produkter m.v Forædlingsgrader og højværdiprodukter i eksporten Eksporten af levende dyr Landbrugseksportens andel af den totale eksport Eksporten fordelt på aftagerlande Internationale markedsandele for danske fødevarer og det agroindustrielle kompleks...21 Danske produkters andele af den samlede produktion inden for EU og globalt Import Eksportandelen for fødevarer og fødevarerelaterede teknologier set i forhold til andre lande Økologiske og konventionelle produkter Væsentlige drivere for de respektive modtagerlande - Hvad gør hvad gør danske produkter succesfulde/konkurrencedygtige på de enkelte eksportmarkeder? Danske styrkepositioner og fremtidige muligheder Bilag 1. Produkt-markeds-matrix Bilag 2. Trends m.h.t. eksportandele i den danske landbrugs- og fødevaresektor Bilag 3. Eksport af økologiske landbrugs- og fødevarer Bilag 4. Landbrugseksportens andel af total eksport Bilag 5. Udvikling i landbrugsvarernes andel af den samlede eksport, Bilag 6. Eksempler på SWOT-analyser af sektorer i dansk landbrug Kilder Resume Dette notat beskriver omfanget og værdien af eksporten af fødevarer og agroindustri. Derudover vises eksporten fordelt på aftagerlande, typer produkter m.v. Eksportandelen (eksporten i procent af produktionen) er opgjort for en række sektorer og virksomheder, og udviklingen over tid vises for væsentlige sektorer. Importen af landbrugs- og fødevarer for vigtige produkter samt for en årrække belyses. Internationale markedsandele (verdensmarkedsandele) for en række produkter præsenteres, og for vigtige områder vises udviklingen over tid. Ud fra disse data beregnes estimater for de komparative fordele. Endvidere belyses de danske produkters andele af den samlede produktion inden for EU og globalt. Ud fra branche- og virksomhedsoplysninger opstilles de væsentlige drivere (succeskriterier) for hovedeksportsektorerne og for deres væsentligste eksportmarkeder de respektive modtagerlande, Endeligt belyses på overordnet niveau de danske styrkepositioner og fremtidige muligheder for øget eksport af danske fødevarer og teknologi m.v. 1

5 Opgavebeskrivelse Følgende bedes belyst / beskrevet; Omfanget og værdien af eksporten af fødevarer og agroindustri. Herunder opgørelse af eksporten fordelt på aftagerlande, typer produkter m.v. Eksportandelen for væsentlige fødevarekategorier (mejeri, slagteri, ingredienser, fisk, svin, mælk, fjerkræ, mink, etc.). Beskrivelsen skal indeholde en opgørelse af eksporten af levende dyr, herunder til avl samt forarbejdning på udenlandske slagterier. Internationale markedsandele for danske fødevarer og det agroindustrielle kompleks. Danske produkters andele af den samlede produktion inden for EU og globalt. Eksportandelen for fødevarer og fødevarerelaterede teknologier set i forhold til andre lande. Væsentlige drivere for de respektive modtagerlande, herunder kvalitet, pris, fødevaresikkerhed, etc. Danske styrkepositioner og fremtidige muligheder for øget eksport af danske fødevarer og teknologi mv. Herunder også inden for hvilke dele af produktionen, hvor Danmark kan siges at have komparative fordele i forhold til udlandet. Importen af fødevarer til Danmark, herunder varer til videreforarbejdning i Danmark Beskrivelser vedrørende fødevareeksporten opdeles hvor muligt i henholdsvis økologiske og konventionelle produkter. Desuden bør beskrivelserne dække en tidsperiode, der kan vise udvikling og trends. Så vidt muligt drages der paralleller til andre lande med henblik på benchmark. Begrebsafklaring, afgrænsning m.m. Landbrugs- og fødevarer samt fødevarerelaterede teknologier kan defineres og afgrænses på mange forskellige måder. Både definitioner og afgræsninger kan derfor variere fra kilde til kilde, og opgørelser fra Danmarks Statistik, branchestatistik og FN (FAO) kan være væsentligt forskellige. For eksempel betragtes levende dyr normalt som landbrugsvarer og ikke fødevarer. Det samme gælder huder, skind, korn m.m. Omvendt er fisk en fødevare og ikke en landbrugsvare. Produkter fra akvakulturer ligger i en gråzone. Jo længere man kommer frem i værdikæden, desto mindre andel får råvarerne af den endelige salgsværdi. I visse fødevarer (f.eks. brød) udgør råvarerne kun ca. 5 pct. af forbrugerprisen - alligevel kategoriseres disse produkter som fødevarer. Når det gælder hele food-service-området, catering m.m., udgør råvarerne også en meget lille del, mens service som input er en langt større andel. Råvarernes andel af de endelige fødevaresalgspriser anvendes dog ikke generelt til at afgrænse landbrugs- og fødevarer fra andre vare- eller servicegrupper. Agroindustri og fødevarerelaterede teknologier tilhører også en erhvervsgruppe, som kan være vanskelig at afgrænse og definere. Nogle virksomheder producerer og leverer maskiner, teknologi, anlæg, inventar m.m. til landbruget og fødevareindustrien. Her kan der være tale om, at landbrugs- og fødevaresektoren er en væsentlig kunde, og at der er en afledet efterspørgsel fra landbrugs- og fødevaresektoren, men at selve produktionen foregår i andre sektorer, herunder bl.a. i maskinindustrien. I disse tilfælde er landbrugs- og 2

6 fødevaresektoren er drivkraft eller en forudsætning for denne produktion. I andre tilfælde er afsætningen så internationalt orienteret, at betydningen af danske efterspørgere i landbrugs- og fødevaresektoren er meget begrænset. Endeligt er der tilfælde, hvor producenterne af agroindustrielle produkter og fødevarerelaterede teknologier har et meget tæt samarbejde med agro- og fødevarevirksomheder, og hvor der er en stærk gensidig afhængighed. I denne rapport indgår de fødevarerelaterede teknologier i grupperne agroindustrielle levnedsmidler m.m. (enzymer, hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien m.m.) og agroindustrielle produkter m.m. (maskiner m.m.). I en bred afgrænsning medtager man hele eksporten fra klyngen eller ressourceområdet. I en lidt mere afgrænset form ser man på landbrugs- og fødevarer samt maskiner, inventar m.m. til landbrugs- og fødevaresektoren. I en endnu smallere udgave ser man udelukkende på de varer, der produceres i landbruget eller fødevareindustrien. I den helt smalle udgave ser man også bort fra ikke-spiselige produkter som blomster og planter, huder og skind m.m. I en globaliseringsproces vil direkte eksport ofte bliver afløst af - eller suppleret med - udenlandske direkte investeringer (FDI) og efterfølgende produktion i udlandet. Man kan derfor opleve, at lande eller virksomheder, som er kommet langt i globaliseringsprocessen og/eller som har en stor international konkurrenceevne, har en stagnerende eller faldende eksport. Eksportudviklingen alene vil i disse tilfælde ikke være et retvisende tegn på konkurrenceevne og internationale komparative fordele. Eksportvilkårene kan være væsentligt forskellige i EU og på tredielandsmarkeder, og derfor kan det være nødvendigt at foretage individuelle vurderinger. En del af den danske fødevareværdikæde er blevet internationaliseret, således at især de arbejdskraftintensive dele er flyttet til udlandet. Det betyder, at produkterne kan passere landegrænsen flere gange i produktionsprocessen, før de når de endelige forbrugere. Denne off-shoring gør det vanskeligere at beskrive og ikke mindst tolke udenrigshandelstallene. Der er flere eksempler på dette: - En betydelig del af udbening m.m. af danske svinekødsprodukter foregår i Tyskland - Sortering m.m. af svinetarme foregår næsten udelukkende i Kina - Fremstilling af stiklinger til danske potteplanter er i vid udstrækning flyttet til Afrika. Konklusionen er derfor - At afgrænsning og definition m.h.t. eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerelaterede teknologier ikke er entydig, og at der skal foretages et valg. Som det fremgår af efterfølgende tabel 1, er eksporten defineret og opdelt i tre hovedkategorier. - At den internationale handel er under forandring på grund af stigende import, eksport og udenlandske direkte investeringer. 3

7 - At værdikæden er under forandring som følge af global offshoring, strategiske alliancer m.m. Omfanget og værdien af eksporten af fødevarer og agroindustri. Herunder opgørelse af eksporten fordelt på aftagerlande, typer produkter m.v. Figur 1 og 2 viser i oversigtsform hovedsammensætningen (typer produkter) af den danske landbrugseksport i Figur 1 viser således også opdelingen i basale landbrugsvarer og de mere afledte eksportområder. Tabel 1 viser i hoved- og underposter udviklingen i den danske landbrugseksport (tal for hvert andet år). Figur 1. Sammensætningen af den danske eksport af landbrugs- og fødevarer, agroindustrielle produkter m.m. Agroindustrielle levnedsmidler 35 mia. kr. Landbrugsvarer 72 mia. kr. Maskiner m.m til agroindustrien 12 mia. kr. Ialt 119 mia. kr Kilde: Danmarks Statistik (2012) og Landbrug & Fødevarer (2012) Figur 2. Sammensætningen af den danske eksport fordelt på animalske og vegetabilske produkter Vegetabilske Animalske Kilde: Danmarks Statistik (2012) og Landbrug & Fødevarer (2012) 4

8 Tabel 1. Landbrugseksporten (mio. kr.) Fersk / frosset svinekød Okse- og kalvekød Slagtet fjerkræ Forarbejdede kødvarer inkl. bacon Biprodukter af kød Smør i alt Ost i alt Mælkekonserves i alt Æg, hele i alt Huder og skind i alt Skind, mink og ræv i alt (1.000 stk.) Korn i alt Hvidt sukker i alt Frø til udsæd i alt Frø til industri i alt Kartofler i alt Ærter til foder og udsæd i alt Blomster og planter i alt Friske og frosne grønsager og frugt i alt Øvrige animalske landbrugsvarer i alt Øvrige vegetabilske landbrugsvarer i alt Landbrugsvarer i alt Forarbejdede kornprodukter Rest- og affaldsstoffer fra næringsmiddelindustrien Margarine og andre fedtstoffer Bagværk Varer af grøntsager, frugter og andre planter Sukkervarer og kakaoprodukter Hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien Enzymer - undtagen osteløbe Ikke - alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer Tobaksvarer Tilberedte og øvrige produkter fra næringsmiddelindustrien Agroindustrielle levnedsmidler m.m. ialt Gødningsstoffer Plantebeskyttelsesmidler Landbrugsmaskiner og dele hertil Maskiner til anvendelse i næringsmiddelindustrien Malke- og mejerimaskiner Køle- og fryseskabe til næringsmiddelindustrien Konservesdåser til næringsmiddelindustrien Forarbejdede huder og skind Maskiner m.m. til agroindustri i alt Agro ind. produkter i alt I alt Kilde: Landbrug & Fødevarer (2012) og Danmarks Statistik (2012) 5

9 Figurerne og tabellen viser, at de traditionelle landbrugsvarer - og herunder især de animalske landbrugsprodukter - er dominerende i den danske eksport af landbrugs- og fødevarer, agroindustrielle produkter m.m. Disse traditionelle landbrugsprodukter udgør godt 60 pct., og der har været en - omend mindre - stigende andel siden De animalske varer udgør pct. af landbrugseksporten, og her er der tale om en relativt konstant andel gennem det seneste årti. Fersk/frosset svinekød er den største enkeltpost med en samlet eksportværdi på ca. 20 mia. kr. Hertil kommer andre forarbejdede varer af svinekød. Skind af mink og ræv (hvoraf mink er det helt dominerende pelsskind) er nu det næstvigtigste enkeltprodukt i den danske landbrugseksport med en eksport på ca. 8,5 mia. kr i De forarbejdede levnedsmidler udgør ca. 35 mia. kr. Gruppen har et meget forskelligartet indhold, hvoraf nogle produkter er ingredienser, andre er konsumprodukter, mens tobaksvarer (1,3 mia. kr.) mere kan betegnes som et nydelsesmiddel end som et næringsmiddel. Med henblik på at anskueliggøre andelenes størrelse og rækkefølge viser figur 3 og 4 sammensætningen af den danske landbrugseksport fordelt på hhv. animalske og vegetabilske produkter. Figur 5 viser tilsvarende udviklingen i væsentlige eksportprodukters andele siden Der kan her sammenlignes med konkrete størrelser for eksportværdien for de senere år i tabel 1. Figur 3. Sammensætningen af den danske animalske landbrugseksport, 2011 Sl. fjerkræ Huder m.m. Okse- og kalvekød Smør Æg Biprodukter Svinekød Mælkekonserves Forarbejdede kødvarer Øvt. animalske produkter Minkskind Ost Kilde: Danmarks Statistik (2012) og Landbrug & Fødevarer (2012) 6

10 Figur 4. Sammensætningen af den danske vegetabilske landbrugseksport, 2011 Øv. veg. prod. Kartofler Frø til industri Grøntsager Korn Hvidt sukker Frø til udsæd Blomster og planter Kilde: Danmarks Statistik (2012) og Landbrug & Fødevarer (2012) Figur 5. Sammensætningen af den danske landbrugseksport, : Udviklingen i væsentlige produkters andele af den samlede landbrugseksportværdi Svinekød Okse- og kalvekød

11 5 4 Fjerkrækød Pels af mink og ræv Ost

12 Smør Blomster og planter Æg

13 Korn Eksportstøtte 35 % af tredie-landseksport % af al landbrugseksport Kilder: Danmarks Statistik (flere årgange), Landbrug & Fødevarer (flere årgange) Som det ses af figurerne, har der været betydelige forandringer i sammensætningen i den danske eksport af landbrugs- og fødevarer i de seneste årtier. Af markante træk kan fremhæves følgende: - På mejeriområdet har smør og ost haft to helt forskellige udviklinger, hvor der er sket en substitution fra smør til ost. - Skind af mink og ræv (i alt overvejende grad mink) er steget fra ca. 2 pct. til ca. 12 pct. af den samlede eksport. - Blomster og planter er gået fra ½ pt. i 1960 til 7 pct. omkring 2000, men er siden faldet igen til nu godt 4 pct. 10

14 - Æg udgjorde 4½ pct. af den danske landbrugseksport i 1960, men i de efterfølgende år blev eksporten reduceret til næsten nul. - Umiddelbart efter Danmarks indtræden i EF udgjorde eksportstøtte op til 40 pct. af værdien af tredielandseksporten. Eksportstøttens omfang er efterfølgende faldet til næsten nul. Der kan angives en række forklaringer på den viste udvikling: - Indtræden i EF i 1973 ændrede både pris- og støtteniveau og rammevilkår for landbruget og for de enkelte landbrugssektorer - Løbende tilpasninger i EU s landbrugspolitik (herunder mælkekvoter og braklægning) har også påvirket eksportudvikling og eksportsammensætning - Ændringer i landbrugspolitik og -støtte som følge af de internationale aftaler om gradvis liberalisering samt omlægning/reduktion af landbrugsstøtten (GATT/WTO). Dette påvirker direkte markeds- og eksportpriser. - Markeds- og prisudvikling. Markedsbetingede prisændringer (f.eks. pelsskind, svinekød og korn) medfører, at eksportværdien ændres over tid. De seneste års stigende eksport af pelsskind skyldes således i høj grad stigende priser. - Udviklingen i korneksportens relative betydning afspejler i et vist omfang også prisudviklingen: Ved indtræden i EF i 1973 steg priserne, men de faldt igen fra starten af 1990 erne på grund af reformerne af EU s landbrugspolitik. De relative eksportstigninger i de seneste år skal også ses på baggrund af prisstigningerne som følge af fødevarekriserne. - Konjunkturudviklingen påvirker efterspørgsel efter de mere indkomstelastiske produktgrupper (f.eks. blomster og planter). For eksempel faldt den europæiske efterspørgsel efter blomster og planter med 10 pct. i oktober 2008 som følge af finanskrisen, og det påvirkede både eksportpriser og mængder. - Udvikling af nye mere købedygtige markeder (pelsskind). Pelsskinds stigende andel af eksporten skyldes i et vist omfang, at det er lykkedes at målrette afsætningen til højvækstmarkeder. - Fokus på højværdiprodukter med en mer-pris i forhold til konkurrerende produkter (pels m.m.) - Ændringer som følge af ændrede rammevilkår, ændringer i konkurrenceevne, strukturelle ændringer m.m. (æg samt blomster og planter). - Ændringer som følge af alvorlige udbrud af husdyrsygdomme (mund- og klovesyge, BSE) m.v. 11

15 - Ændringer som følge af international specialisering i forbindelse med økonomisk udvikling (æg, fjerkræ samt blomster og planter) - Omlægninger af EU s landbrugspolitik fra markedsstøtte til direkte betalinger samt stigende fokus på EU-markeder har medført, at eksportstøtten har udgjort en faldende andel af eksportværdien. Forædlingsgrader og højværdiprodukter i eksporten Der er også en klar tendens til, at de danske fødevarevirksomheder løbende øger forædling og dermed også værditilvæksten i deres produkter. Dermed er der også en tendens i retning af mindre bulk-eksport og mere forædlede højværdiprodukter. En betydelig del af denne forædling er arbejdskraftintensiv, og derfor er en del af denne værdikæde flyttet til lande med lavere lønomkostninger. Derfor vil den stigende forædling ikke fuldt ud komme til udtryk i eksportstatistikkerne. For eksempel har Danish Crown et mål om, at mindst 50 pct. af råvaregrundlaget skal forædles, og der er her en klart stigende udvikling - når man korrigerer for opkøb af udenlandske virksomheder med en høj råvareandel. Kvaliteten og kvalitetsudviklingen kan illustreres ved at undersøge omfanget af højværdiprodukter (også kaldet up-market-produkter). Højværdiprodukter er en betegnelse for varer eller tjenesteydelser, som har en høj kvalitet, og som derfor er relativt dyre. Definitionen på et højværdiprodukt er, at det kan sælges mindst 20 pct. dyrere end alle tilsvarende produkter i gennemsnit. Det er et generelt fænomen, at up-market-andelen i fødevareindustrien er relativt lille. Det gælder dog for den danske landbrugs- og fødevareeksport, at for 37 pct. af alle varer opnås en merpris på mindst 20 pct. i forhold til EU-gennemsnittet. I 2010 svarede det til, at 25 mia. kr. af den samlede danske eksport af landbrugs- og fødevarer på 66 mia. kr. var højværdivarer. Som det ses af figur 6, hører Danmark til blandt de EU-lande, hvor højværdiandelen i landbrugs- og fødevareeksporten er relativt højst. 12

16 Figur 6. Andel af højværdivarer i en række landes landbrugseksport, 2010 Malta Slovakiet Italien Danmark Sverige UK Østrig Holland Portugal Irland Frankrig Tyskland Belgien Letland Grækenland Tjekkiet Bulgarien Slovenien Polen 1 mia. kr 5 mia. kr 2 mia. kr 2 mia. kr 2 mia. kr 40 mia. kr 20 mia. kr 1 mia. kr 30 mia. kr 25 mia. kr 3 mia. kr 16 mia. kr 9 mia. kr 75 mia. kr 3 mia. kr 9 mia. kr 44 mia. kr højværdivarer Anm.: Tallene ved hver søjle viser værdien af de respektive landes samlede højværdieksport. Kilde: Landbrug & Fødevarer (2012) baseret på Eurostat. 5 mia. kr Selv om forbrugerkronen - landmandens andel af de endelige fødevareforbrugerpriser - har været faldende over en lang periode, og selv om der i en lang periode har været meget fokus på stigende forædling af fødevarerne, udgør de ikke-forædlede landbrugs- og fødevarer stadig en betydelig del af den samlede eksport. Dertil kommer, at en betydelig del af den danske kødproduktion nu videreforædles i udlandet, hvorfor der til det formål sker en stigende dansk eksport af råvarer. Det er dog ikke muligt præcist at angive, hvor stor en andel af den danske kødeksport, der videreforædles i udlandet. Når det f.eks. gælder svinekød, har lande som Frankrig, Spanien og Italien, som ellers traditionelt har et ry for at fokusere meget på forædlede varer, en meget lille andel forædlingsvarer baseret på svinekød - sammenlignet med deres eksport af kølet/frosset svinekød. Danmark har således en større eksport af forædlingsvarer baseret på svinekød end de tre lande tilsammen, jfr. figur 7. 13

17 Figur 7. Eksporten af svinekød og svinekødsprodukter i Danmark, Frankrig, Spanien og Italien (2010) tons Kølet/frosset Pølser Forædlingsvarer baseret på svinekød Danmark Frankrig Spanien Italien Kilde: Danish Crown (2012) Eksporten af levende dyr Eksporten af levende dyr er steget betydeligt i de senere år. Der er tale om flere kategorier af eksport af levende dyr, herunder: - Smågriseeksport til opfedning i især Tyskland - Eksport af slagtesvin til slagtning i udlandet, især Tyskland - Salg af avlsdyr Udviklingen i Danmarks salg af levende dyr fremgår af tabel 2 og figur 8. Tabel 2. Danmarks eksport af udvalgte levende dyr, , (mill. kr) Kilde: Danmarks Statistik (2012) 14

18 Figur 8. Den danske eksport af levende dyr, , (mia. kr.) Mia. kr 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Lev. køer og kvier Svin under 50 kg Søer Svin over 50 kg Avlssvin Samlet 1,5 1,0 0,5 0, Kilde: Danmarks Statistik (2012) Som det fremgår af figur 8, udgør den samlede eksport af levende dyr ca. 4 mia. kr., og der har været en markant stigning gennem det seneste årti. Svin under 50 kg. - pattegrise - udgør langt den største andel og beløber sig nu til omkring 3 mia. kr. om året. Eksport af søer er den næststørste post, mens de øvrige poster er relativt beskedne. Når det gælder eksport af levende slagtesvin (svin over 50 kg.), har der været en betydelig eksportstigning frem til Herefter har der været en markant nedgang, hvilket skal ses på baggrund af, at prisrelationerne mellem især Danmark og Tyskland m.h.t. slagtesvinprisen i perioder har udviklet sig til Danmarks fordel. Eksporten af svin er nærmere beskrevet i FOI (2009). Der har gennem de seneste år været en stor relativ vækst i eksporten af avlssvin. Eksporten af avlssvin er i perioden således steget fra ca. 25 mio. kr. til ca. 200 mio. kr, jfr. figur 9. 15

19 Figur 9. Eksporten af avlssvin, Figur 10. Eksporten af avlssvin fordelt på markeder (2011) Mill. kr Serbien Italien Holland Thailand Kina Spanien Ukraine Øvrige Rusland Tyskland Polen Kilde: Danmarks Statistik (2012) Kilde: Danmarks Statistik (2012) Den betydelige stigning i den danske eksport af avlssvin skyldes i vid udstrækning en international efterspørgsel efter høj-produktive svin. De danske avlssvin har generelt en god foderudnyttelse, et stort antal smågrise pr. årsso og en god tilvækst, og her matcher disse styrker godt med de behov, der er på internationalt niveau. Den kraftigt stigende eksport i de senere år skyldes især stigende afsætning til Rusland, Polen, Spanien, Tyskland og Ukraine, som nu er hovedmarkederne. Eksporten til Kina er meget ustabil fra år til år. Landbrugseksportens andel af den totale eksport I et økonomisk udviklingsforløb vil et lands eksport af landbrugsvarer og andre primære produkter normalt udgøre en faldende andel af den samlede eksport. Dette billede kan også ses i Danmark, hvor landbrugseksporten har fået en stadig faldende andel - omend der i længere perioder og i nominelle værdier har været en stigende landbrugseksport. Ud fra internationalt sammenlignelige tal udgør den danske landbrugseksport ca. 17 pct. af den samlede eksport, hvilket er et relativt højt tal sammenlignet med andre højtudviklede lande. Bilag 4 og 5 viser mere detaljeret den danske landbrugseksports relative betydning - i forhold til andre lande og over en længere årrække. Eksporten fordelt på aftagerlande De største aftagere af danske landbrugs- og fødevarer er Tyskland, Kina, UK og Sverige. I alt aftager disse fire lande ca. 53 pct. af de eksporterede landbrugs- og fødevarer, svarende til næsten 38 mia. kr., jfr. tabel 3. 16

20 Tabel 3. Eksportmarkeder for den danske eksport af landbrugsvarer, (kr.) Tyskland Kina inkl. Hong Kong UK Sverige Japan Polen Italien Spanien Rusland Holland Frankrig USA Finland Norge Andre I alt Anm: Afgrænsning jfr. tabel 1. Kilde: Landbrug & Fødevarer (2012) og Danmarks Statistik (2012) Når det gælder de agroindustrielle produkter (jfr. tabel 1), er Tyskland, Sverige, UK, Norge og USA de største aftagerlande. I alt eksporterede Danmark for godt 21 mia. kr. til disse fem lande, svarende til 46 pct. af den agroindustrielle eksport. Tabel 4. Eksportmarkeder for den danske agroindustrielle eksport, (ialt 47 mia. kr) kr Tyskland ,0 Sverige ,6 UK ,2 Norge ,2 USA ,1 Holland ,9 Frankrig ,7 Italien ,3 Rusland ,3 Finland ,2 Polen ,2 Saudi Arabien ,1 Kina 941 0,9 Spanien 817 0,8 Øvrige lande ,9 I alt ,0 Kilde: Landbrug & Fødevarer (2012) og Danmarks Statistik (2012). En mere detaljeret produkt-markeds-matrix findes i bilag 1. 17

21 Det skal bemærkes, at sammensætningen af eksportmarkeder varierer meget fra sektor til sektor. Dette afspejler dels eksportmarkedernes individuelle efterspørgsel, dels danske fødevarevirksomheders strategiske markedsvalg. Nogle sektorer har meget fokus på nærmarkeder, hvilket bl.a. kan skyldes relativt høje transportomkostninger (blomster og planter). Andre sektorer har formået at udvikle fjerne markeder med udgangspunkt i en meget høj fødevaresikkerhed (svinekøds- og mejeribranchen). Andre sektorer har satset på lande, som var oplagte aftagere i værdikæden og/eller som har et meget købedygtigt befolkningsunderlag. Dette har f.eks. være tilfældet for den danske pelssektor (se boks 1). Fokus på få store eller mange små eksportmarkeder (markedskoncentration eller markedsdiversificering) varierer derfor meget fra sektor til sektor. Mens pelssektoren fokuserer på ét stort marked, har andre sektorer en langt mere spredt eksportmarkedssammensætning, jfr. figur 11. Figur 11. Koncentrationsgrad for de danske landbrugseksportmarkeder (CR1), 2010 Svinekød Okse- og kalvekød Fjerkrækød Forarbejdede kødvarer Smør Ost Mælkekonserves Æg Korn Frø til industri Kartofler Blomster og planter Skind af mink og ræv Anm: CR1 = Concentration rate 1. d.v.s. det største eksportmarkeds andel af den samlede eksport. Hong Kong og Kina betragtes her som ét marked Kilde: Egne beregninger på grundlag af Danmarks Statistik (2012) Figur 11 viser, hvor stor en andel af eksporten af de vigtigste landbrugsprodukter, der afsættes på det største eksportmarked. Figuren understreger, at virksomheder og sektorer kan have vidt forskellige strategier m.h.t. markedsspredning og -koncentration: Nogle vil fokusere på få markeder og få en stor markedsandel, idet der derved opnås en god placering og en vis markedskraft. Andre vil vælge at sprede sig på flere markeder og evt. søge efter højindkomstgrupper i alle lande. 18

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Er afsætningen af landbrugsprodukter 2020 parat? - Afsætningsmuligheder i landbruget LandboUngdom 1. November 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Svar

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15 Markedsnyt 19-08-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Afregningspriser

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

21-03-2014. Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling

21-03-2014. Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling 21-3-214 Indhold Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling Agro- og fødevareindustriens indtjening 213 Egenkapital og formue i andelsselskaberne Globalisering - betydning og udvikling? 2. marts

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Virksomhedslederpris 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Landbrugets Økonomi 2010 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme INDHOLD 1. INDLEDNING.1 2. TURISMENS ROLLE I DANSK ØKONOMI..2 3. DANSK TURISMES UDVIKLING 4 4. DANSK TURISMES KENDETEGN..6 5. DANSK TURISMES

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder Vejledning Indberetning og betaling 2014 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere