Oversigt over Internationale forpligtelser vedr. Uran udvinding og eksport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over Internationale forpligtelser vedr. Uran udvinding og eksport"

Transkript

1 Oversigt over Internationale forpligtelser vedr. Uran udvinding og eksport Udenrigsministeriet

2 Indhold 1. Uran og minedrift Urans anvendelsesformer Fra uranforekomst til yellow-cake de generelle processer Internationale retningslinjer vedr. uranudvinding og eksport Ikke-spredning og eksportkontrol Rapportering og sikkerhedsforanstaltninger (Safeguards) Eksportkontrol FN-sanktioner og våbenembargoer Sikkerhedsrådsresolution 1540 (2004) Nuclear Suppliers Group (NSG) Zangger komiteen EU-regulering Sikkerhed Sundhed og Miljø IAEA s sikkerhedsstandarder EU-regulering International fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (Affaldskonventionen) Konventionen om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologisk nødstilfælde Konvention om nuklear sikkerhed Espoo-Konventionen: Aarhus-Konventionen: Sikring FN s Sikkerhedsrådsresolution 1540 om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben til særligt ikke-statslige aktører Konvention om fysisk beskyttelse af nukleart materiale og dens ændringskonvention Transport Landtransport Søtransport Lufttransport Jernbanetransport

3 Den praktiske udmøntning af nultoleranceprincippet har indebåret et generelt forbud mod efterforskning og udvinding af uran og andre radioaktive stoffer 1, hvorfor der i rigsfællesskabet ikke hidtil været behov for en egentlig politik i forhold til håndtering af uran. Inden for det seneste år er spørgsmålet om evt. udvinding af uran i Grønland imidlertid blevet aktualiseret med debatten om en eventuel ophævelse af nul-tolerancepolitikken. I landsstyrets koalitionsgrundlag af 26. marts 2013 fremgår det, at nul-toleranceprincippet ophæves. Dette skal ske med hensyn til sundheden, naturen og miljøet. Med henblik på at sikre den bedst mulige belysning af konsekvenserne ved eventuel igangsættelse af udvinding og eksport af uran fra Grønland blev en fælles grønlandsk-dansk arbejdsgruppe nedsat i februar Arbejdsgruppens formål er at afdække og analysere de relevante problemstillinger i relation til udvinding og eksport af uran såvel i forhold til den udenrigs- og sikkerhedspolitiske dimension som i forhold til de statsfinansielle, juridiske og eventuelle opgavemæssige konsekvenser af bl.a. behovet for øgede kontrolforanstaltninger. Håndtering og kontrol med radioaktive materialer er reguleret internationalt, dels som en del af ikke-spredningsindsatsen, dels fordi radioaktiviteten potentielt kan påvirke sundheden for de personer, der kommer i kontakt med uran og endelig for at beskytte naturen og miljøet for skadelige virkninger. I det følgende beskrives den internationale regulering, som er blevet aftalt for at sikre, at udvinding og håndtering af uran foregår på forsvarlig vis. De nedrustnings- og ikke-sprednings aspekter vil blive gennemgået med særlig vægt på den nødvendige eksportkontrol, sikkerhed, sikringsforanstaltninger og rapportering samt transport. Derudover gennemgås de aftaler og normer, som er aftalt for at beskytte sundhed, natur og miljø. De internationale retningslinjer har forskellig karakter og spænder fra juridiske forpligtelser til politisk bindende retningslinjer. Samarbejdet om Safeguards (Comprehensive Safe Guard Agreements og Additional Protocol) er f.eks. baseret på juridisk bindende aftaler, ligesom en række internationale konventioner på området, der retter sig mod uran-udvinding. Nuklear sikkerhed (Safety) og sikring (Security) samt nuklear teknologi er til gengæld baseret på normsættende vejledninger og standarder. Hertil kommer det omfattende system med internationale eksportkontrolregimer, hvor de deltagende lande har forpligtet sig til at føre kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse, dvs. produkter med civil anvendelse, som også kan bruges militært eller i forbindelse med masseødelæggelsesvåben (dual-use produkter). Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er den vigtigste norm- og standardsættende organisation indenfor det nukleare område. Organisationen fungerer som depositar og som udøvende myndighed i forhold til de væsentligste internationale konventioner og andre juridiske aftaler. IAEA er ansvarlig for safeguardssystemet og er helt central i forhold til 1 I det følgende anvendes uran som samlebetegnelse for uran og andre radioaktive stoffer. 3

4 monitorering og kontrol i alle led i forbindelse med udvinding og eksport af uran samt i forhold bl.a. sikkerhed og transport i henhold til retningslinjer herfor. Andre relevante internationale organisationer er OECDs Nuclear Energy Agency og International Commission on Radiological Protection (ICRP). ICRP er en uafhængig institution, der siden 1928 har udarbejdet anbefalinger og vejledninger vedrørende de grundlæggende videnskabelige og tekniske forhold for beskyttelse af personer mod ioniserende stråling (røntgen- og radioaktiv stråling). ICRP s anbefalinger og vejledninger danner udgangspunkt for udarbejdelsen af IAEA s retningslinjer og EU-direktiver på strålebeskyttelsesområdet og dermed også for den danske lovgivning på området. Derudover har en række internationale organisationer fastsat bindende regler baseret på retningslinjer fra IAEA. Dette gælder fx reglerne for transport af radioaktive stoffer til søs (IMO), i luften (ICAO) og på vej/jernbane (ADR/RID). Endelig er der processen om Nuclear Security Summit (NSS), som er en international politisk proces, der blev indledt i Washington D.C. i 2010 med afholdelsen af det første internationale topmøde om nuklear sikring. Hovedformålet er primært at imødegå truslen fra nuklear terrorisme. 1. Uran og minedrift Urans anvendelsesformer Mange mineraler indeholder de radioaktive grundstoffer uran og thorium. Uran findes i små mængder mange steder i naturen, både i jord, bjergarter og vand. Nogle af de uranholdige mineraler danner grundlag for kommerciel udvinding. Uran og uranmalm adskiller sig ikke principielt fra andre grundstoffer for så vidt angår de anvendte brydningsmetoder. Tilsvarende er de metoder, der anvendes til at få koncentreret de uranholdige mineraler fra malmen, også de samme, der anvendes ved udvinding af andre malmmineraler. Derimod adskiller uran sig fra andre grundstoffer ved at være radioaktivt og at have dobbelt (både civil og militær) anvendelse. Dette har potentielle implikationer for miljø, sundhed og sikkerhed, og det betyder, at brydning af uranmalm kræver specifikke forholdsregler i alle stadier af processen. Uran kan indgå i en atomar brændselscyklus 2, der ud over civil anvendelse også kan have forskellige former for militær anvendelse. Størstedelen af verdens udvundne uran anvendes i kernekraftværker til produktion af elektrisk energi. Men samme uran kan i højt beriget form anvendes militært i kernevåben, som drivmiddel til atomubåde, ligesom forarmet uran kan bruges til eksempelvis projektiler i våbenammunition og til fremstilling af panserskjold. 2 Den nukleare (atomare) brændselscyklus er betegnelse for alle aktiviteter i forbindelse med produktion af atomenergi fra brydning af uranmalm til nedlæggelse af atomkraftværker og slutdeponering af det radioaktive affald (Grønland stiller dog spørgsmål ved definitionen af brændselscyklus, og den vil blive genstand for yderligere afklaring). 4

5 I forhold til at sikre mod utilsigtet brug af uran er det en udfordring, at processerne, der indgår i civil brug af uran, i mange henseender er identiske med processerne, der kan lede til militær brug. Derfor gælder der selv fsva. den civile anvendelse særlige krav til håndtering og kontrol på alle stadier af udvindingsprocessen Fra uranforekomst til yellow-cake de generelle processer Uranforekomsttyper findes i forskellige geologiske miljøer og har almindeligvis forskellig fremtrædelsesform, og der anvendes derfor 3 forskellige brydningsmetoder: a) open-pit (åbent brud, svarende til f.eks. et stenbrud), b) underjordisk minedrift, og c) underjordisk in-situ udludning (ubemandet). Naturligt uran består af mere end 99 pct. uran med atomvægt 238, kaldet uran-238 og lidt under 1 pct. uran med atomvægt 235, kaldet uran-235. Det er det sjældne uran-235, som bruges i kernekraftreaktorer og i kernevåben. Det uran, der udvindes fra uranminer, kan som hovedregel ikke anvendes, som det er, hverken til kernekraft eller til kernevåben.. Malmstørrelse, dybde fra overfladen, urankoncentration og malmens mineralsammensætning varierer fra forekomst til forekomst og har afgørende betydning for den teknologi, der kan anvendes til at bryde malmen, og for hvor meget uran, der kan udtrækkes. Dette har samlet set betydning for en given uranforekomsts rentabilitet. Derfor skræddersys alle trin i oparbejdningen fra malm til produktet yellow-cake 3 til den enkelte forekomst. Flowdiagrammet for produktion af yellowcake neden for viser de generelle processer, som er involveret i fremstilling af yellowcake fra uranmalm: 3 Uran oxid pulver (UO4 eller U3O8), som indgår som et mellemled i forarbejdningsprocessen af uranmalm til metallisk uran. 5

6 2. Internationale retningslinjer vedr. uranudvinding og eksport Dette kapitel vil beskrive den væsentligste internationale regulering, der er gennemført for at sikre, at udvinding og håndtering af uran foregår på forsvarlig og forklarlig vis. Derfor gennemgås nedrustnings- og ikke-spredningsaspekter med særlig vægt på den nødvendige eksportkontrol, sikkerhed, sikringsforanstaltninger og rapportering samt transport Ikke-spredning og eksportkontrol Den globale nedrustnings- og ikke-spredningsindsats på det nukleare område er funderet i Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben (NPT), som afspejler et omhyggeligt kompromis mellem dem der har, og dem der ikke har atomvåben. Traktaten hviler på tre søjler, som er 1) atomvåbenmagternes forpligtelse til nuklear nedrustning; 2) alles forpligtelse til at undgå 6

7 spredning af atomvåben, samt 3) alles ret til fredelig anvendelse af nuklear teknologi. NPT er underskrevet af alle lande med undtagelse af Pakistan, Indien, Israel og Nordkorea. NPT administreres af IAEA, der arbejder for at fremme den civile anvendelse af nuklear teknologi, samt verificerer, at der er tale om fredelige anvendelse, og at landene overholder deres ikke-spredningsforpligtelser. I tvivlstilfælde indbringes sager for IAEA s styrelsesråd og evt. FN s sikkerhedsråd. Som statspart til NPT og medlem af IAEA er rigsfællesskabet således underlagt en række internationale forpligtelser, der skal sikre en forsvarlig håndtering af radioaktivt materiale. Der findes også CTBT-traktaten (Comprehensive Nuclear Test-Ban Treaty), som indebærer et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger. Traktaten blev åbnet for underskrift i 1996 og er endnu ikke trådt i kraft. Traktaten forpligter de deltagende stater til ikke at gennemføre prøvesprængninger af nukleare våben eller enhver anden form for nukleare sprængninger, samt at afstå fra medvirken eller opmuntring til sådanne sprængninger. Traktaten indebærer oprettelse af et globalt verifikationssystem, der indeholder et internationalt overvågningssystem, en konsultationsmekanisme, inspektioner på stedet samt tillidsskabende foranstaltninger. I tilknytning til traktaten oprettedes en organisation, CTBTO, der forestår forvaltningen af traktatens bestemmelser, herunder opbygningen af et globalt verifikationssystem. To CTBTO målestationer befinder sig i Grønland. Ikke-spredningskonventioner og deres gyldighed for Danmark og Grønland Navn på konvention Gælder for DK Gælder for Grønland Non-proliferation Treaty (NPT) Ja Ja Comprehensive Test Ban Treaty Ja Ja Partial Test Ban Treaty 1963 Ja Ja 2.2. Rapportering og sikkerhedsforanstaltninger (Safeguards) Safeguards-regimet omhandler informationsdeling med IAEA om nukleart materiale og andre forhold af betydning for udvikling af den nukleare brændselscyklus. Inden for safeguardsområdet er fokus på forpligtigelser vedr. rapportering og myndighedsansvar. Det indebærer juridisk bindende krav om rapportering og oprettelse af en ansvarlig myndighed. Herudover er der dog relativt få krav til lande, hvor den eneste nukleare aktivitet er uranudvinding. IAEA s Comprehensive Safeguards Agreement er et system af aftaler indgået mellem IAEA og enkelstater eller en gruppe af lande, som i tilfældet med EURATOM. (Agreement of 5 April 1973 between the non-nuclearweapon States of EURATOM, EURATOM and the IAEA (INFCIRC/193). Euratom-traktaten og Traktaten om det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) tilsammen betegnet Rom-traktaterne blev undertegnet den 25. marts 1957 og trådte i kraft 7

8 den 1. april Traktaterne blev undertegnet af medlemmerne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). I 1965 undertegnedes Fusionstraktaten, og dermed foretog de tre fællesskaber en fuldstændig fusion af deres institutioner. I dag er det EU s institutioner, der driver Euratom, og medlemmerne af Euratom udgøres af EU s medlemsstater. Ligesom EU er Euratom en selvstændig juridisk person. Som en del af det danske rigsfællesskab blev Grønland medlem af de tre fællesskaber, Euratom, EØF og EKSF, i forbindelse med Danmarks medlemskab pr. 1. januar Grønland var således omfattet af Euratomtraktaten i 12 år frem til 1. februar 1985, hvor Grønland efter en vejledende folkeafstemning trådte ud af de tre fællesskaber. Alle stater har pligt til at indgå safeguardsaftaler med agenturet, for så vidt angår deres civile atomprogrammer, og IAEA har opbygget et omfattende verifikations- og monitoreringssystem. Medlemslandene kan herudover tildele IAEA en væsentlig udvidet inspektionsadgang gennem en såkaldt tillægsprotokolaftale. Tillægsprotokolaftalen (Protocol Additional to the Agreement between the Government of the Kingdom of Denmark and the International Atomic Energy Agency for the Application of Safeguards in Connection with the Treaty on the Non- Proliferation of Nuclear Weapons) blev i marts 2013 udvidet til også at omfatte Grønland. Ikke-atomvåbenlande, som har undertegnet IAEA s aftalesystem, er forpligtede til at informere IAEA om og at give adgang for IAEA s inspektører til alle dele af det pågældende lands fysiske anlæg, der understøtter den nukleare brændselscyklus. Dette inkluderer miner og anlæg for forarbejdning af brændsel og berigelse. For at gøre det muligt for IAEA at sikre, at der ikke sker omdirigering af nukleart materiale, skal IAEA også underrettes om forventet produktion. Når tillægsprotokollen udvides til et nyt område, er staten forpligtet til at lave en første rapport til IAEA, inden 180 dage fra underskrivelsen dvs. inden den 22. september Rapporten skal indeholde den krævede information i Tillægsprotokollens Artikel 2.a.(i), (iii), (iv), (v), (vi)(a), (vii) og (x), samt Artikel 2.b.(i). Forpligtelserne for stater, som har tiltrådt de samlede IAEA safeguardsaftaler, er: Informere IAEA om nukleart materiale, anlæg og aktiviteter Give adgang til IAEA for inspektionsformål og mulighed for at verificere information om design af anlæg Samarbejde med IAEA ved implementering af safeguardsaftaler Etablere og vedligeholde et nationalt system af regnskab over og kontrol med nukleart materiale Acceptere adgang for designerede inspektører og give visa hvis nødvendigt Foretage indberetninger til IAEA om forsknings- og udviklingsaktiviteter i forbindelse med den nukleare brændselscyklus, hvortil der ikke benyttes nukleare materialer Foretage kvartalsmæssige indberetninger vedr. eksport af ikke-nukleart materiale og besvare spørgsmål om evt. import af sådanne materialer Give tilladelser til besiddelse af nukleart materiale. 8

9 Safeguardskonventioner og deres gyldighed for Danmark og Grønland Navn på konvention Gælder for DK Gælder for Grønland Danmarks overenskomst med IAEA mhp. at forhindre, at nukleart materiale anvendes til fremstilling af kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer (Comprehensive Safeguards Agreement (CSA) (INFCIRC/176)) Overenskomst mellem IAEA og EURATOMs ikkeatomvåbenstater mhp. at forhindre, at nukleart materiale anvendes til fremstilling af kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer (INFCIRC/193) Tillægsprotokolaftale vedr. Safeguards mellem Danmark og IAEA (for Grønland) Tillægsprotokolaftale vedr. Safeguards mellem IAEA og EURATOMs ikke-atomvåben stater (for Danmark) Nej Erstattet af aftale ml. IAEA og EURATOM Ja Nej Erstattet af aftale ml. IAEA og EURATOM 2.3. Eksportkontrol Eksportkontrol er et internationalt samarbejde, der har til formål at sikre, at eksport af sensitive produkter og teknologi ikke falder i de forkerte hænder og dermed medvirker til udvikling eller spredning af masseødelæggelsesvåben eller eksporteres til lande, der udgør en risiko for den internationale sikkerhed og stabilitet. Der findes fire eksportkontrolregimer, der hver især forhandler og udarbejder lister over, hvilke produkter og teknologier, der skal være omfattet af eksportkontrol, og som dermed kræver tilladelse til at eksportere. De fire eksportkontrolregimer er følgende: Nuclear Suppliers Group (NSG), Australien Gruppen, Wassenaar og Missile Technology Control Regime (MTCR). Endelig er Zangger Komiteen en relevant aktør i det internationale samarbejde om eksport af nukleare produkter. Af særlig betydning er de eksportkontrolordninger, der skal sikre, at eksport af uran sker til lovlige formål og ikke anvendes til opbygning af fordækte atomprogrammer. Nedenfor redegøres nærmere for samarbejdet og forpligtelserne i hhv. Nuclear Suppliers Group, NSG (se afsnit ), og Zangger Komiteen, som vurderes at være af særlig relevans i håndteringen af eksportkontrol i relation til uran. Ligeledes redegøres for forpligtelser i henhold til FN s Sikkerhedsresolution 1540 vedr. eksportkontrol med masseødelæggelsesvåben, fremføringsmidler og relaterede materialer. Den danske implementering foregår gennem en EU forordning, som er beskrevet i afsnit Det at Grønland ikke er omfattet af dansk eller EU lovgivning, ændrer ikke på det forhold, at Grønland er omfattet af de internationale forpligtelser under eksportkontrolregimerne, hvor der ikke er taget forbehold for Grønland FN-sanktioner og våbenembargoer FN-charteret indeholder bestemmelser om forholdsregler over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger (FN-pagtens kapitel VII). I tilfælde, hvor der foreligger en trussel mod freden, kan Sikkerhedsrådet beslutte, hvilke forholdsregler der skal træffes, og opfordre FN s medlemsstater til at iværksætte disse forholdsregler. Ja Ja Nej Ja Nej 9

10 Sikkerhedsrådet kan således gennem vedtagelsen af en resolution indføre en våbenembargo over for et land, som truer den mellemfolkelige fred og sikkerhed. Sådanne resolutioner er juridisk bindende for FN s medlemsstater, dvs. at de er folkeretligt forpligtet til at gennemføre og håndhæve våbenembargoerne i deres nationale retssystemer. Sikkerhedsrådet har med sine forbud mod leverancer af teknologi til atomvåbenprogrammer og missiler til Nordkorea (resolution 1695 og 1718) og Iran (resolution 1696, 1737, 1747, 1803 og 1929) forpligtet medlemsstaterne til at håndhæve forbuddet under anvendelse af NSG s og Missile Technology Control Regimes retningslinjer, hvilket styrker eksportkontrolregimernes autoritet. FN sanktioner og våbenembargoer, truffet af FN s Sikkerhedsråd, gælder for Danmark og Grønland Sikkerhedsrådsresolution 1540 (2004) FN s Sikkerhedsråds resolution 1540 forpligter alle stater at gennemføre og håndhæve kontrolforanstaltninger med masseødelæggelsesvåben, fremføringsmidler og relaterede materialer samt at kontrollere overførsler til andre lande, herunder gennem eksportkontrol samt kontrol med transit og mæglervirksomhed. Disse bestemmelser er som nævnt ovenfor i afsnit folkeretligt forpligtende. Medlemsstaterne har ifølge resolutionen pligt til at rapportere om den nationale indsats mod spredning af masseødelæggelsesvåben til en i medfør af resolutionen oprettet komité under Sikkerhedsrådet: 1540-komitéen, hvori samtlige 15 sikkerhedsrådsmedlemmer deltager. Et vigtigt instrument hertil er 1540-komitéens gennemgang af de enkelte landes nationale rapporter om efterlevelsen af resolutionen. Sikkerhedsrådsresolution 1540 gælder for Danmark og Grønland Nuclear Suppliers Group (NSG) Nuclear Suppliers Group (NSG) er en sammenslutning af 48 lande, der har til formål at sikre, at eksport af nukleart materiale og relevant teknologi og udstyr ikke fører til spredning af atomvåben til ikke-anerkendte atomvåbenlande, samtidig med at den internationale handel og samarbejde ikke indskrænkes uhensigtsmæssigt. Til dette formål har gruppen etableret to sæt af kontrollister og retningslinjer for hhv. eksport af nukleare produkter (NSG part 1) og nukleartrelaterede dual-use produkter (NSG part 2). Retningslinjerne implementeres af medlemslandene via national lovgivning og opdateres med jævne mellemrum. Uranmalm er ikke opført på nogen af NSG s lister. Derimod er bl.a. naturligt uran og yellowcake opført på NSG part 1 den såkaldte triggerlist, der vedrører de mest sensitive NSG produkter. Vælger et land således at eksportere yderligere forarbejdet uranmalm som fx yellowcake, udløser dette en række særlige forpligtelser i henhold til NSG s retningslinjer og IAEA. For produkter på triggerlisten er der således en række særlige betingelser, der skal iagttages, for at der kan gives tilladelse til eksporten. Der skal bl.a. foreligge formelle garantier på 10

11 regeringsniveau (government assurances) om, at produkterne ikke vil bidrage til spredning af masseødelæggelsesvåben, iagttagelse af at den modtagende stat, hvis denne ikke er en af de fem anerkendte atomvåbenmagter, skal have indgået en aftale med IAEA om, at de radioaktive materialer alene skal anvendes til fredelige formål, og endelig skal der foreligge aftaler og garantier fra modtagerlandet om fysisk beskyttelse af produktionen/produkterne baseret på anerkendte standarder. NSG s part 2 indeholder en liste over dual-use udstyr, materialer og teknologi, som alene må eksportes, hvis modtagerlandet har udstedt garanti for, at disse ikke vil blive brugt til militære formål, og at deres anvendelse vil være underlagt IAEA s kontrolforanstaltninger (comprehensive safeguards) eller, hvis IAEA ikke længere kan varetage dette ansvar, såkaldte tilbagefaldssafeguards. Retningslinjerne stiller også krav om, at det eksporterende land sikrer sig mod re-eksport af det pågældende materiale/teknologi/udstyr uden oprindelseslandets tilladelse, og at der i modtagerlandet implementeres effektive fysiske beskyttelsesforanstaltninger mod tyveri og ulovlig handel. NSG s retningslinjer indeholder også det overordnede ikke-spredningsprincip, som blev vedtaget af gruppen i Det er den såkaldte catch-all klausul, som supplerer kontrollisten over udstyr, materialer og teknologi. Catch-all princippet indebærer, at der skal søge om tilladelse til eksport af ikke-listede nukleare produkter, hvis der er viden eller mistanke om, at produkterne skal anvendes i forbindelse med udvikling af en kernevåbensprængning. I sådanne tilfælde er eksportkontrolmyndighederne forpligtet til at afvise eksporten. Med henblik på at sikre systemets effektivitet rapporterer NSG-lande til hinanden om eksportafslag, således at andre lande kan tage dette i betragtning, når de skal afgøre om tilsvarende eksport kan tillades. Reguleringen gennem Nuclear Suppliers Group (NSG) gælder for Danmark og Grønland Zangger komiteen Zangger Komiteen blev oprettet i 1971 som et uformelt forum for nukleare leverandører med henblik på at drøfte fortolkningsspørgsmål i relation til ikke-spredningstraktatens bestemmelser om eksportkontrol og om anvendelse af IAEA safeguards til eksport af nukleare produkter. Konkret fokuseres på at bistå NPT statsparter i at identificere udstyr og materiel, der skal underlægges eksportkontrol. Zangger Komiteens etablerede i 1974 en liste over nukleare produkter, som kun kan eksporteres under særlige kontrolforanstaltninger til lande, der ikke har tiltrådt ikkespredningstraktaten. Listen er identisk med NSG s triggerlist, jf. afsnit Eksempler på kontrollerede produkter er plutonium, uran samt materiel og delkomponenter til reaktorer og berigelsesudstyr. Nedenfor er angivet de deltagende landes forpligtelser over for komitéen ift. eksport af udstyr på kontrollisten. Det eksporterende land skal kontrollere, At udstyret ikke må anvendes i et militært atomprogram At den modtagende ikke-atommagt er underlagt kontrol af IAEA gennem safeguards 11

12 systemet At udstyret ikke reeksporteres til lande, der ikke er underlagt IAEA-safeguards Zangger komiteens regulering gælder for Danmark og Grønland EU-regulering I Danmark reguleres de internationale forpligtelser ift. eksportkontrol af dual-use produkter af EU s dual-use forordning nr. 428/2009. Forordningen har direkte retlig bindende virkning for Danmark, men ikke for Grønland. Forordningens formål er bl.a. at sætte medlemsstaterne i stand til at opfylde de internationale forpligtelser, som landene har påtaget sig ved ratifikation af internationale traktater eller som deltagere i ikke-sprednings- og eksportkontrolregimerne, jf. ovenfor. EU s kontrolliste, der indgår som bilag til forordningen, indeholder således en samling af de fire eksportkontrolregimers kontrollister. Radioaktive stoffer (naturligt uran, depleteret (forarmet) uran, thorium, yellowcake m.v.), der stammer fra NSG s kontrolliste, er således opført i kontrollisten og kræver dermed forudgående tilladelse til eksport. Herudover indebærer forordningens såkaldte catch-all bestemmelser, at der skal søges om tilladelse til eksport af dual-use produkter, der ikke er nævnt i kontrollisten, hvis der er viden om eller kendskab til, at produkterne enten skal bruges i forbindelse med udvikling eller produktion af masseødelæggelsesvåben eller missiler hertil, eller hvis de er beregnet til militær anvendelse i et land, der er underlagt en international våbenembargo. Forordningen indeholder endvidere bestemmelser om kontrol med mæglervirksomhed og transit for at opfylde forpligtelser herom i FN s Sikkerhedsrådsresolution 1540 (2004). EU vedtog i 2000 en Fælles Aktion om kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse. EU s Fælles Aktion indebærer forbud eller krav om tilladelse til at yde teknisk bistand uden for EU, hvis der kendskab til eller begrundet mistanke om, at den tekniske bistand skal anvendes i forbindelse med udvikling af masseødelæggelsesvåben. Den Fælles Aktion er i Danmark implementeret i den danske bemyndigelseslov (LBK nr. 635 af 9. juni 2011) som et forbud mod teknisk bistand. Derudover er der i EU vedtaget særlige restriktive foranstaltninger i forbindelse med eksport til Iran, Syrien og Nordkorea. Der er tale om forordninger, som er umiddelbart gældende i dansk ret. I forhold til Iran gælder, at det er forbudt at eksportere stort set alle produkter på dual-use kontrollisten. Det indebærer også radioaktive stoffer. Herudover er en række yderligere produkter til Iran (både dual-use og ikke dual-use produkter) forbudte at eksportere til Iran. EU-reguleringen gælder for Danmark, men ikke for Grønland. Eksportkontrolregimer og deres gyldighed for Danmark og Grønland Navn på konvention Gælder for DK Gælder for Grønland FN-sanktioner Ja Ja Sikkerhedsrådsresolution 1540 Ja Ja NSG (1993 Revision of NSG London Guidelines) Ja Ja Wassenaar Arrangementet, MTCR, Australien Ja Ja Gruppen 12

13 Zanggerkomitéen Ja Ja EU- Forordning nr. 428/2009 Ja Nej EU-sanktioner Ja Nej 2.4. Sikkerhed Sundhed og Miljø Sikkerhed gælder som udgangspunkt miljøbeskyttelse ( environmental impact ), stråling og beskyttelse af arbejdere. I forbindelse med brydning og opkoncentrering af uranmalm, kemisk separation af uran fra malm og efterfølgende håndtering af det opståede radioaktive affald findes der internationale anbefalinger og forpligtigelser. IAEA anbefaler, at der anlægges en life cycle tilgang (dvs. hele processen fra brydning af uran til endelig håndtering af radioaktivt affald). På strålebeskyttelsesområdet drejer det sig primært om affaldskonventionen og IAEA s sikkerhedsstandarder, men UNECE s ESPO- og Århuskonventioner kan også være relevante. Det er vurderingen fra IAEA, at sikkerhedsspørgsmål er blandt de første, der skal adresseres ved opstart af uran-udvinding. Det drejer sig bl.a. om udvinding, opbevaring, transport og senere afvikling af miner. Det anbefales generelt fra IAEA-side, at et land forud for påbegyndelse af uran-udvinding foretager et baseline-studie 4 af miljø- og strålingsforhold m.v IAEA s sikkerhedsstandarder IAEA s sikkerhedsstandarder (General Safety Requirements og Specific Safety Guides) er ikke bindende, men de udgør i dag grundstammen for, hvad der internationalt betragtes som god praksis. Sikkerhedsstandarderne danner basis for benchmarking 5 og internationale peer reviews 6 af et lands lovgivnings- og myndighedsmæssige infrastruktur på strålebeskyttelsesområdet. Sikkerhedsstandarderne dækker alle aspekter af et nationalt strålebeskyttelsessystem og indeholder eksempelvis krav til lovgivning, myndigheder, ansvarlige for strålekilder, dosisgrænser og dosisovervågning, beskyttelse af arbejdstagere, befolkning og miljø. Ved sammenligning med anden minedrift, gælder der typisk særligt skærpede regler for uranminer fsva. angår på sundhed og kontrol. Staterne anvender typisk IAEA s regelsæt Safety Fundamentals og tilhørende Safety Guides som grundlag for deres nationale lovgivning. 4 Et baseline-studie er et studie af f.eks. al relevant geologisk og biologisk data, som går forud for et industrielt projekt. 5 Benchmarking betyder, at lande kan anvende IAEA s sikkerhedsstandarder til at fremsætte en målestok med konkrete målsætninger, som det enkelte lands myndigheder kan bruge til at formulere nationale ambitioner på strålings- og miljøsikkerhedsområdet. Dette giver endvidere mulighed for bedre at kunne sammenligne fremskridt blandt landene. 6 Internationale peer reviews dækker over, når evalueringen af et lands sikkerhedsstandarder (herunder vurderingen af infrastrukturelle og myndighedsmæssige policies) foretages af et andet land fremfor af IAEA. 13

14 EU-regulering I henhold til Artikel 30 i Euratom-traktaten skal der indføres grundlæggende normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. Dette er sket med Rådets direktiv nr. 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling, også benævnt EU s strålebeskyttelsesdirektiv. Strålebeskyttelsesdirektivet er suppleret med direktiver om medicinsk bestråling (97/43/Euratom), om oplysning af befolkningen i tilfælde af strålingsfarer (89/618/Euratom), om eksterne arbejdstagere (90/641/Euratom), om højaktive strålekilder (2003/122/Euratom) samt en forordning om overførsel radioaktive stoffer mellem medlemslandende (93/1493/Euratom). I tillæg hertil er der gennemført et direktiv om nuklear sikkerhed (2009/71/Euratom), om om radioaktivt affald (2011/70/Euratom) og om overførsel af radioaktivt affald (2006/117/Euratom). EU-reguleringerne gælder for Danmark, men ikke for Grønland International fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (Affaldskonventionen) International fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Management and on the Safety of Radioactive Waste Management af 1997). Konventionen, der en såkaldt incitaments -konvention, har til formål at nå og bevare et højt sikkerhedsniveau i hele verden inden for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald. Dette skal ske gennem at styrke nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde gennem udarbejdelse af nationale statusrapporter og afholdelse af Review-møder hvert 3. år, hvor de nationale rapporter drøftes og udfordringer og styrke i de enkelte landes håndtering af brugt brændsel og radioaktiv affald identificeres. Danmark underskrev konventionen den 9. februar Danmark deponerede sin godkendelsesskrivelse hos depositaren, IAEA s generalsekretær, den 3. september Rigsfællesskabets tiltrædelse til Affaldskonvention dækker ikke Grønland, men vil kunne udvides til også at omfatte Grønland. Det fremgår af affaldskonventionen, at den som udgangspunkt ikke dækker affald, der kun indeholder naturligt forekommende radioaktive stoffer, med mindre affaldet stammer fra den nukleare brændselscyklus 7. Konventionen trådte i kraft den 18. juni 2001 efter at være blevet ratificeret, accepteret eller godkendt af 25 lande. 7 Den nukleare (atomare) brændselscyklus er betegnelse for alle aktiviteter i forbindelse med produktion af atomenergi fra brydning af uranmalm til nedlæggelse af atomkraftværker og slutdeponering af det radioaktive affald. (Grønland stiller dog spørgsmål ved definitionen af brændselscyklus og den vil blive genstand for yderligere afklaring) 14

15 Konventionen om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologisk nødstilfælde Konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologisk nødstilfælde (Lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde (lov nr. 464 af 17/06/2008). Formålet med konventionen er at skabe rammer for hurtigt at kunne etablere et velkoordineret internationalt samarbejde i tilfælde af en nuklear ulykke eller et radiologisk nødstilfælde. De kontraherende stater indmelder til IAEA, som er vært for konventionen, de ressourcer, der vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med en situation, som fordrer bistand. Bistand ydes til anmodende kontraherende stater under nærmere angivne (ramme)betingelser. Danmark underskrev konventionen i september 1986 og afleverede ratifikationsinstrument til IAEA, som er vært for konventionen, i september 2008, hvorefter konventionen trådte i kraft for Danmark i oktober Det fremgår af ratifikationsinstrumentet, at konventionen ikke skal være gældende for Grønland eller Færøerne Konvention om nuklear sikkerhed Formålet med konventionen er at fremme sikkerheden i forbindelse med drift og opførelse af kernekraftværker gennem at opnå og fastholde et højt nukleart sikkerhedsniveau, at sørge for at etablere og opretholde effektiv beskyttelse i nukleare anlæg (kernekraftværker) mod eventuelle radiologiske uheld og at modvirke uheld, som måtte få radiologiske konsekvenser og at lempe sådanne konsekvenser, såfremt de skulle forekomme. Uanset om en kontraherende stat selv har nukleare anlæg (kernekraftværker) eller ej, skal staten have et nukleart beredskab, der er tilpasset de risici, som staten er udsat for i forbindelse med nukleare anlæg i andre lande, og dette nukleare beredskab skal testes regelmæssigt. Danmark underskrev konventionen i september 1994 og afleverede tilslutningsinstrument ( acceptance ) til IAEA, som er vært for konventionen, i november 1998, hvorefter konventionen trådte i kraft for Danmark i februar (Tilslutningsinstrumentet udgør angivelig en administrativ ratifikation.) Det fremgår af tilslutningsinstrumentet, at konventionen ikke skal være gældende for Grønland (og Færøerne.). Konventionen er ikke gældende for Grønland Espoo-Konventionen: Konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (The Convention on environmental Impact Assessment in a Transboundary Context (EIA Convention), UNECE, 1991) (Espoo-konventionen) forpligter deltagerne til at vurdere virkningerne på miljøet af visse aktiviteter på et tidligt tidspunkt i planlægningsstadiet. Konventionen fastsætter herudover en generel forpligtelse for de deltagende lande til at konsultere hinanden om alle større projekter, som er under overvejelse, såfremt projektet må antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænser. 15

16 Konventionen, der trådte i kraft den 10. september 1997, blev underskrevet af Danmark den 26. februar 1991 og ratificeret den 14. marts Konventionen gælder for Grønland Aarhus-Konventionen: Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet (The UNECE Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-making and Access to Justice in Environmental Matters, (1998)). Konventionen har til formål at sikre borgernes rettigheder på miljøområdet. Konventionen, der blev underskrevet af 35 lande den 25. juni 1998, trådte i kraft den 30. oktober Konventionen gælder ikke for Grønland. Sikkerhed, sundheds- og miljøkonventioner og deres gyldighed for Danmark og Grønland Navn på konvention Gælder for DK Gælder for Grønland Konvention om nuklear sikkerhed Ja Nej Affaldskonventionen Ja Nej Konventionen om bistand i tilfælde af nukleare ulykker Ja Ja eller radiologisk nødstilfælde Espookonventionen Ja Ja Århuskonventionen Ja Ja Sikkerhedskontrolregimer og deres gyldighed for Danmark og Grønland Navn på regime Gælder for DK Gælder for Grønland Euratom-direktiver om strålebeskyttelse Ja Nej Euratom-direktiv om nukleart sikkerhed Ja Nej Euratom-direktiv om radioaktivt affald Ja Nej IAEA Safety Fundamentals Ja, beskriver best practise Ja, beskriver best practise IAEA Safety Requirements Ja, beskriver best practise Ja, beskriver best practise IAEA Safety Guides Ja, beskriver best practise Ja, beskriver best practise 2.5. Sikring Sikring gælder navnlig aspekter vedr. risiko for nuklear terrorisme og trusler herom, bl.a. i forbindelse med opbevaring, transport og håndtering af uran-materiale. Der vurderes generelt at være begrænsede risici i de første faser: undersøgelser, minedrift og maling af malm, hvorfor spørgsmålet er særligt relevant fra og med yellow cake stadiet FN s Sikkerhedsrådsresolution 1540 om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben til særligt ikke-statslige aktører International regulering af sikringsaspekter ved uran-udvinding/industri er et relativt nyt område. FN s Sikkerhedsråd vedtog den 28. april 2004 enstemmigt resolution 1540 om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben til særligt ikke-statslige aktører. Resolutionen, som er folkeretligt bindende, fastslår bl.a., at spredning af masseødelæggelsesvåben (nukleare, kemiske og biologiske våben) til ikke-statslige aktører udgør en trussel mod international fred og 16

17 sikkerhed. Sikkerhedsrådet besluttede den 20. april 2011 at forlænge komitéens mandat for en tiårig periode frem til Ifølge resolutionen skal alle stater af samme grund vedtage og håndhæve national lovgivning, der forbyder ikke-statslige aktørers, herunder terroristers, adgang til masseødelæggelsesvåben, bl.a. gennem sikring af den fysiske sikkerhed for nukleare materialer. Desuden pålægger resolutionen alle stater at gennemføre og håndhæve nationale kontrolforanstaltninger med henblik på at forhindre ulovlig spredning af sådanne våben. Se nedenfor afsnit 2.3. om Eksportkontrol. Sikkerhedsrådsresolution 1540 gælder for Danmark og Grønland Konvention om fysisk beskyttelse af nukleart materiale og dens ændringskonvention Konvention om fysisk beskyttelse af nukleart materiale (The Convention on the Physical Protection of Nuclear Material(1980)) har til formål at sikre, at nukleart materiale, som kan anvendes i forbindelse med fremstilling af våben/sprænglegemer, beskyttes mod at falde i hænderne på uvedkommende. I henhold til konventionen skal de kontraherende stater bl.a. sikre, at der sker fysisk beskyttelse af sådanne materialer under (international) transport. Konventionen er gældende for Grønland; Danmark underskrev konventionen i juni 1980 og afleverede ratifikationsinstrument til IAEA, som er vært for konventionen, i september 1991, hvorefter konventionen trådte i kraft for Danmark og Grønland den 6. oktober Udover konventionen med dens ændring har arbejdet med fysisk beskyttelse af nukleare materialer inden for IAEA, afsæt i IAEA s anbefalinger fra 2005 i form af Nuclear Security Recommendations on Physical Protection of Nuclear Material and Nuclear Facilities. Anbefalingerne er vejledninger om beskyttelsesforanstaltninger angående hindring af eksempelvis tyveri, smugleri og sabotage, som IAEA udsender løbende ved siden af konventionen om fysisk beskyttelse. Den over tid udviklede diskrepans mellem konventionen og de udsendte anbefalinger udgjorde baggrunden for en diplomatisk konference i juli 2005 om at adoptere en ændringskonvention den såkaldte amendment. Ændringskonventionen udgør dermed i vidt omfang en retliggørelse af dagældende vejledning/anbefalinger. Ændring af konventionen angår især en udvidelse af anvendelsesområdet til i højere grad også at omfatte brug, oplagring og transport af nukleare materialer i hjemlandet og beskyttelse af nukleare materialer og anlæg mod sabotage. Den ændrede konvention har derudover yderligere tilført 12 grundprincipper for fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg, men den grundlæggende kategorisering med hensyn til behovet for fysisk beskyttelse er fuldstændig som tidligere baseret på de nukleare materialers egnethed til fremstilling af bomber. Herudover skal der i kategoriseringen 17

18 tages hensyn til de nukleare materialers radiologiske egenskaber med henblik på at yde beskyttelse mod sabotage. Det bemærkes, at ændringen af konventionen ikke er trådt i kraft, idet ikke tilstrækkeligt mange medlemsstater under konventionen har ratificeret ændringen. Ændringskonventionen er tiltrådt af Danmark for rigsfælleskabet med forbehold for Grønland, og Danmark har afleveret godkendelsesinstrument. Sikringskonventioner og deres gyldighed for Danmark og Grønland Navn på konvention Gælder for DK Gælder for Grønland Sikkerhedsrådsresolution 1540 Ja Ja Konvention om fysisk beskyttelse af nukleart materiale Ja Ja Ændring til konvention om fysisk beskyttelse af Ja Nej, forbehold for Grl. nukleart materiale (ikke trådt i kraft) Efterfølgende udgaver af IAEA anbefalingerne tager udgangspunkt i de principper, som blev kodificeret i ændringskonventionen i Den senest reviderede udgave af vejledningen benævnes Nuclear Security Recommendations on Physical Protection of Nuclear Material and Nuclear Facilities (INFCIRC/225/Revision 5), og den er dateret Indholdsmæssigt lægger denne sig tæt op ad ændringskonventionen fra 2005 (amendment). Der er i øvrigt et igangværende arbejde med Program on Prudent Management Practices for the Uranium Industry, der baserer sig på publikationen Nuclear Security in the Uranium Industry. Formålet er at lave detaljerede nuclear security guidelines for industri, der arbejder med naturligt uran (uranmineindustri) Transport Der er en række særlige krav til transport af uran. Transport af radioaktive materialer omfatter både elementer inden for sikkerhed og sikring. De overordnede retningslinjer på området er fastlagt i IAEA s Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material og de nationale retningslinjer er typisk udarbejdet af det enkelte lands transportmyndigheder i samarbejde med de særlige nationale myndigheder, som er ansvarlige for nuklear sikkerhed Landtransport Den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej, The European Agreement concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road (ADR) af 1957, opdateres hvert andet år, senest i 2012 med virkning fra 1. januar (ADRkonventionen). ADR-konventionen opstiller nærmere betingelser for international vejtransport af farligt gods, herunder regler om emballage og mærkning samt regler om konstruktion, udstyr og drift af de køretøjer, der transporterer godset. ARD-konventionen gælder for Danmark og Grønland, idet der ikke ses være taget et territorialt forbehold for Grønland. 18

19 Søtransport Konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, søen, International Convention for the Safety of Life at Sea (SOLAS), 1974, (SOLAS-konventionen). SOLAS-konventionen regulerer skibstransport og indeholder en række særlige regler, der gælder ved skibstransport af uran. Både uforarbejdet uranmalm, let forarbejdet eller yderligere forarbejdet uranmalm klassificeres som radioaktivt materiale. SOLAS gælder for Danmark og for Grønland Lufttransport Der er internationale bestemmelser om flytransport af "farligt gods" (ICAO Annex 18 og tilhørende manual TI: (Technical Instructions). Det omfatter bl.a. radioaktive stoffer og våben/eksplosiver. I forbindelse med forundersøgelser, anlæg af mine, minedrift og urantransport vil der næsten uundgåeligt skulle transporteres den slags gods med fly, og her skal transportøren overholde ICAO's bestemmelser Jernbanetransport Jernbanetransport, reguleres af RID 2011 rev 1, som er den danske udgave af nationale og internationale regler for jernbanetransport af farligt gods (Reglement for national og international befordring af farligt gods med jernbane Réglement concernant le transport international ferroviaire des marchandises dangereuses). Regelsættet gælder i Danmark for national og international trafik, herunder bro- og tunnelforbindelser, men finder ikke anvendelse for Grønland, da der ingen jernbaner er i Grønland. Såfremt der vil blive bygget en jernbane i Grønland, vil regelsættet kunne finde anvendelse. Transportregulering og deres gyldighed for Danmark og Grønland Navn på konvention Gælder for DK Dækker for Grønland ADR-konventionen Ja Ja SOLAS Ja Ja ICAO-TI Ja Ja RID 2011 rev1 Ja Ja, men ingen jernbaner pt. 19

Forslag. til. Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse

Forslag. til. Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse Forslag Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse til Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Formålet med loven er at sikre, at produkter med dobbelt anvendelse ikke anvendes

Læs mere

Fælleserklæring mellem Erhvervs- Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen

Fælleserklæring mellem Erhvervs- Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen Fælleserklæring mellem Erhvervs- og Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om eksportkontrol af dual-use produkter og teknologi Formål Formålet med nærværende

Læs mere

Rapport om udvinding og eksport af uran

Rapport om udvinding og eksport af uran naalakkersuisut.gl Rapport om udvinding og eksport af uran Arbejdsgruppen om konsekvenserne af ophævelse af nul-tolerancepolitikken Oktober 2013 naalakkersuisut.gl Rapport om udvinding og eksport af uran

Læs mere

Oversigtover internationale forpligtelser vedr. uranudvinding og -eksport

Oversigtover internationale forpligtelser vedr. uranudvinding og -eksport Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 436 Offentligt Oversigtover internationale forpligtelser vedr. uranudvinding og -eksport Udenrigsministeriet Indhold 1. Uran og minedrift...

Læs mere

Appendiks B. Relevante institutioner i forbindelse med Strålebeskyttelse

Appendiks B. Relevante institutioner i forbindelse med Strålebeskyttelse Appendiks B Relevante institutioner i forbindelse med Strålebeskyttelse Sundhedsstyrelsen Statens Institut for strålehygiejne Dato: 11. februar 2005 Nedenfor findes en beskrivelse af internationale organisationer,

Læs mere

Forslag. Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2016.

Forslag. Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2016. 2015/1 LSV 158 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2015-3244 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3.

Læs mere

Forslag. Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse

Forslag. Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse 2015/1 LSF 158 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin.,\Erhvervsstyrelsen Fremsat den 30. marts 2016 af erhvervs- og

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

På baggrund af den afsluttede høring kan det konkluderes, at der ikke er udtrykt kritik af lovforslaget.

På baggrund af den afsluttede høring kan det konkluderes, at der ikke er udtrykt kritik af lovforslaget. Høringsnotat til Folketingets Grønland s- udvalg 17. marts 2016 Høringsnotat vedrørende forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse - Lxx 1. Indledning Lovforslaget

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

Fremsat den 20. januar 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag. til

Fremsat den 20. januar 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag. til Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. januar 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske Fællesskabs

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale. KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT over Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale. 1. Høringen Lovudkastet har været sendt i

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen, la HERI MAANI. Besvarelse af 37 -spørgsmål nr vedrørende uran.

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen, la HERI MAANI. Besvarelse af 37 -spørgsmål nr vedrørende uran. Anlngaasaqanermut Aatsllassanullu Naalakkersulsoq Naalakkersulsoq for FInanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLANO Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen, la HERI MAANI Besvarelse

Læs mere

Forslag. Fremsat den 20. januar 2010 af økonomi og erhvervsministeren (Lene Espersen) til

Forslag. Fremsat den 20. januar 2010 af økonomi og erhvervsministeren (Lene Espersen) til 2009/1 LSF 106 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Erhvervsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin. Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 09/03277 Fremsat den 20. januar

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 21.1.2011 2010/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. april 2009 (OR. en) 7815/09 Interinstitutionel sag: 2006/0266 (ACC)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. april 2009 (OR. en) 7815/09 Interinstitutionel sag: 2006/0266 (ACC) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. april 2009 (OR. en) 7815/09 Interinstitutionel sag: 2006/0266 (ACC) COMER 45 PESC 373 CONOP 14 ECO 37 UD 58 ATO 28 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.:

Læs mere

Beskrivelse af rammerne for udførsler af våben og produkter med dobbelt anvendelse

Beskrivelse af rammerne for udførsler af våben og produkter med dobbelt anvendelse Beskrivelse af rammerne for udførsler af våben og produkter med dobbelt anvendelse Nærværende skrivelse omhandler rammerne for den danske sagsbehandling og håndtering af udførsler af våben og produkter

Læs mere

UDFØRSEL AF VÅBEN OG INDUSTRIPRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK

UDFØRSEL AF VÅBEN OG INDUSTRIPRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK UDFØRSEL AF VÅBEN OG INDUSTRIPRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2002 Indledning Juli 2003 Regeringen fremlægger hermed en rapport om udførsel af våben og industriprodukter med dobbelt anvendelse

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 1. december 2011 Kontor: Statens Institut for Strålebeskyttelse J.nr.: 1-5010-4/1 Sagsbeh.: ku Grund-

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Vejledning til bilag I Kontrollisten. Guide til klassificering af dual-use produkter

Vejledning til bilag I Kontrollisten. Guide til klassificering af dual-use produkter Vejledning til bilag I Kontrollisten Guide til klassificering af dual-use produkter januar 2016 Indledning Dual-use produkter er civile produkter, der også kan have en potentiel militær anvendelse og særligt

Læs mere

Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark i 1999

Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark i 1999 Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark i 1999 December 2000 December 2000 Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse Regeringen fremlægger hermed en rapport om udførsel

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE Side 1/9 Aftale om databehandling mellem Kunden og Leverandøren Side 2/9 Vejledning: [Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør således i sin helhed et mindstekrav

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 276 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 276 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 276 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. maj 2014 Kommissionens meddelelse om revision af eksportkontrolpolitikken,

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme DE EUPÆISKE U IO ~FACT SHEET~ EU's liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme Den 22. december 2009 (20.01) EU vedtog de første

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10. juni 2013 SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om fastlæggelse

Læs mere

Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2007 & 2008

Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2007 & 2008 Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2007 & 2008 UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2007 & 2008 1 Indledning Regeringen fremlægger hermed en

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler

Bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 8. december 2008 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2008-12105-142 Sagsbeh.: tk Fil-navn: Dokument 2 Bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer,

Læs mere

Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2009

Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2009 Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2009 UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2009 1 Indledning Regeringen fremlægger hermed en rapport om udførsel

Læs mere

UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK

UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2006 Indledning April 2007 Regeringen fremlægger hermed en rapport om udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Beskæftigelsesministeriets bemærkninger er anført med kursiv Bekendtgørelse af ILO-konvention

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i

Læs mere

UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK

UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2005 Indledning September 2006 Regeringen fremlægger hermed en rapport om udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark

Læs mere

Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2010

Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2010 Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2010 UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2010 1 Indledning Regeringen fremlægger hermed den årlige rapport

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.9.2008 KOM(2008) 541 endelig 2008/0175 (ACC) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring og ajourføring af forordning (EF) nr. 1334/2000

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde

Læs mere

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Bilag 8 Databehandleraftale [Vejledning til Tilbudsgiverne: Bilaget skal ikke udfyldes af Tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud. Bilag udfyldes i fællesskab med FMI, hvis det er nødvendigt.

Læs mere

RÅDETS FORORDNING (EU)

RÅDETS FORORDNING (EU) L 90/4 Den Europæiske Unions Tidende 28.3.2013 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 296/2013 af 26. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske

Læs mere

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

Overordnede principper for sikkerhed og miljø Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper

Læs mere

opgavefordeling i den dansk-grønlandske myndighedsstruktur for sikkerhedskontrol med nukleare materialer og anlæg i Grønland 1.1. Udenrigsministeriet

opgavefordeling i den dansk-grønlandske myndighedsstruktur for sikkerhedskontrol med nukleare materialer og anlæg i Grønland 1.1. Udenrigsministeriet Præambel Med Erklæringen er parterne enige om i fællesskab at etablere en dansk-grønlandsk sikkerhedskontrolstrukrtlr mellem Udenrigsministeriet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel til

Læs mere

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale Kontraktbilag 3 Databehandleraftale 1. DATABEHANDLERAFTALENS OMFANG OG FORMÅL Formålet med behandlingen af personoplysninger er overordnet set at drive en iværksætterpilotordning som nærmere fastlagt i

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

Notat vedr. farligt gods

Notat vedr. farligt gods 8. maj 2003 Til: Medlemmerne i DGF Reinsurance Notat vedr. farligt gods Dette notat er sammenstykket af uddrag fra ADR-konventionen - udgave 1. juli 2001, med den hensigt at skabe et overordnet overblik

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European

Læs mere

Bekendtgørelse af protokol af 11. november 1988 til den internationale konvention af 5. april 1966 om lastelinier

Bekendtgørelse af protokol af 11. november 1988 til den internationale konvention af 5. april 1966 om lastelinier Nr. 10 21. februar 2002 Bekendtgørelse af protokol af 11. november 1988 til den internationale konvention af 5. april 1966 om lastelinier ARTIKEL I Generelle forpligtelser ARTIKEL II Udstedte certifikater

Læs mere

UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2011

UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2011 UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2011 UDFØRSEL AF VÅBEN OG PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE FRA DANMARK 2011 1 Indledning Regeringen fremlægger hermed den årlige rapport

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager Europaudvalget EU-note - E 40 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 15. februar 2007 EU-konsulenttjenesten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.1.2014 COM(2013) 943 final 2013/0451 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Helsinki, den 25. marts 2009 Dok.: MB/12/2008 endelig

Helsinki, den 25. marts 2009 Dok.: MB/12/2008 endelig Helsinki, den 25. marts 2009 Dok.: MB/12/2008 endelig BESLUTNING OM GENNEMFØRELSE AF EUROPA- PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) NR. 1049/2001 OM AKTINDSIGT I EUROPA-PARLAMENTETS, RÅDETS OG KOMMISSIONENS

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Ottowakonventionen ikke

Ottowakonventionen ikke - fordømmer brug, produktion, udvikling, anskaffelse og overførsel af antipersonel miner. - forbyder underskrivende stater at assistere eller opfordre andre til at engagere sig i aktiviteter der er forbudt

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1994L0055 DA 24.11.2006 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 94/55/EF af 21. november 1994 om indbyrdes tilnærmelse

Læs mere

SPREDNING AF MASSEØDELÆGGELSESVÅBEN. en risiko for virksomheder og forskningsinstitutioner

SPREDNING AF MASSEØDELÆGGELSESVÅBEN. en risiko for virksomheder og forskningsinstitutioner SPREDNING AF MASSEØDELÆGGELSESVÅBEN en risiko for virksomheder og forskningsinstitutioner SIDE 2 1. Indledning...4 2. Spredning af masse ødelæggelsesvåben...6 3. Hovedtyper af masse ødelæggelsesvåben...8

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

944 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 10 Schlussakte in dänischer Sprache (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. AF/CE/SE/da 1

944 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 10 Schlussakte in dänischer Sprache (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. AF/CE/SE/da 1 944 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 10 Schlussakte in dänischer Sprache (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT AF/CE/SE/da 1 2 von 10 944 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 10 Schlussakte in dänischer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2008R1234 DA 02.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1234/2008 af 24. november 2008 om behandling

Læs mere

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

Læs mere

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP 31.7.2014 L 229/13 RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Njalsgade 13 2300 København S CVR.nr.: 64 94 22 12 (Herefter benævnt Kunden) og [Firmanavn] CVR.nr.: [CVR.nr.]

Læs mere

Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer

Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Kapitel 1 - Område 1. Denne bekendtgørelse fastsætter

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

Forebyggende magtanvendelse med Sikkerhedsrådets bemyndigelse

Forebyggende magtanvendelse med Sikkerhedsrådets bemyndigelse 92 Kapitel 4 Forebyggende magtanvendelse med Sikkerhedsrådets bemyndigelse Retten til selvforsvar er ikke det eneste lovlige grundlag i folkeretten for at anvende magt mod ydre trusler. Sikkerhedsrådet

Læs mere

Bekendtgørelse om rammerne for informationssikkerhed og beredskab 1)

Bekendtgørelse om rammerne for informationssikkerhed og beredskab 1) (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, IT- og Telestyrelsen, j.nr. 09-076167 Senere ændringer

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formål og omfang... 5 2. Databehandlers opgave... 5 3. Instruks... 5 4. Brug af ekstern Databehandler eller underleverandør... 5 5. Behandling i udlandet...

Læs mere

Retningslinjer for industrisamarbejde

Retningslinjer for industrisamarbejde 1. juli 2014 Retningslinjer for industrisamarbejde 1. Anvendelsesområde 1.1. Retningslinjerne finder anvendelse på Forsvarsministeriets anskaffelser af nyt forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser fra

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.6.2013 COM(2013) 429 final 2013/0201 (CNS) C7-0232/1 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om regler og procedurer med henblik på at gøre det muligt for Grønland at deltage

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) 31.3.2015 DA L 86/13 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Læs mere

PROTOKOL MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG KONGERIGET DANMARK

PROTOKOL MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG KONGERIGET DANMARK BGBl. III - Ausgegeben am 23. März 2010 - Nr. 27 1 von 7 PROTOKOL MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG OG KONGERIGET DANMARK OG TILLÆGSPROTOKOL OM ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN VEDRØRENDE SKATTER AF INDKOMST OG FORMUE

Læs mere

14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3

14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3 14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1332/2013 af 13. december 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

RÅDETS FORORDNING (EF)

RÅDETS FORORDNING (EF) 29.5.2009 DA Den Europæiske Unions Tidende L 134/1 I (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk) FORORDNINGER

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 295/7

Den Europæiske Unions Tidende L 295/7 14.11.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 295/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1330/2007 af 24. september 2007 om nærmere regler for videregivelse af oplysninger om hændelser inden for civil luftfart

Læs mere

UDTALELSE nr. 5/2007 FRA DET EUROPÆISKE LUFTFARTSSIKKERHEDSAGENTUR

UDTALELSE nr. 5/2007 FRA DET EUROPÆISKE LUFTFARTSSIKKERHEDSAGENTUR UDTALELSE nr. 5/2007 FRA DET EUROPÆISKE LUFTFARTSSIKKERHEDSAGENTUR om muligheden for at ændre forordning (EF) nr. 1702/2003, for så vidt angår gennemførselsbestemmelserne for miljøcertificering af luftfartøjer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Bekendtgørelse om Danmarks. ratifikation af den af den Internationale. Arbejdskonference i Geneve i året 1949. vedtagne konvention om

Bekendtgørelse om Danmarks. ratifikation af den af den Internationale. Arbejdskonference i Geneve i året 1949. vedtagne konvention om Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (* 1) Ved kgl. resolution af

Læs mere

Retningslinjer. for. forsikringsselskabernes. klagebehandling

Retningslinjer. for. forsikringsselskabernes. klagebehandling EIOPA-BoS-12/069 DA Retningslinjer for forsikringsselskabernes klagebehandling 1/7 1. Retningslinjer Indledning 1. Retningslinjerne er fastlagt i henhold til artikel 16 i forordningen om EIOPA 1 (Den Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere